FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11
Rejser og repræsentation mv.
Kapitel 16

Forside | Til bund | Forrige | Næste

Kapitel 16. Bertelsmann og Cities of Tomorrow

16.1. Indledning

Den tyske Carl Bertelsmann Fond, hvis midler stammer fra den internationale mediekoncern Bertelsmann, foretager årligt prisuddelinger inden for udvalgte emner. I 1993 uddeltes en pris for ”Democracy and Efficiency” i det kommunale styre.

I juni 1993 blev Farum Kommune sammen med 9 andre kommuner i OECD-landene nomineret til prisen efter en udvælgelsesproces. De øvrige kommuner var Phoenix (USA), Duisburg (Tyskland), Christchurch (New Zeeland), Quebec (Canada), Tilburg (Holland), Braintree (England), Delft (Holland), Hämeenlinna (Finland) og Neuchâtel (Schweiz).

Prisen blev delt mellem Phoenix og Christchurch, der havde opnået samme pointtal. Alle nominerede kommuner besluttede efter prisuddelingen på initiativ af Bertelsmand Fonden at deltaget i et internationalt erfarings- og udviklingssamarbejde - “International Network for Better Local Goverment, Cities of Tomorrow”. Bertelsmann Fonden støttede dette samarbejde økonomisk. Repræsentanter for Farum Kommune deltog i netværkets arrangementer i de forskellige byer. Farum Kommune var vært i henholdsvis 1997 og 2001.

Nomineringen til Carl Bertelsmanns pris og deltagelsen i samarbejdet ”Cities of Tomorrov” var en international anerkendelse af, at Farum Kommune havde gjort noget særligt og var en foregangskommune. Det må antages, at deltagelsen i Bertelsmann samarbejdet generelt har givet kommunen og kommunens borgmester goodwill. I almindelig omtale var Farum Kommune herefter ”en af verdens 10 bedste kommuner”.

Efter Farum-sagens opkomst besluttede Bertelsmann Fonden med virkning fra 15. maj 2002 at ekskludere Farum Kommune fra netværket ”Cities of Tomorrow”.

I tiden efter Farum-sagens opkomst omfatter kritikken en undren over på hvilket grundlag, Farum Kommune var blevet nomineret som en af verdens ti bedste kommuner, når man siden kunne forbinde Farum med en kommunal skandale.[1]

Også før Farum-sagens opkomst var der af nogle rejst kritik af det faktiske grundlag for nomineringen set i forhold til de opstillede kriterier, men der var i almindelighed ikke blevet stillet spørgsmål herom.

Grundlaget for nomineringen omtales i det følgende.

Udgifter til deltagelse i Cities of Tomorrow omtales i kapitel 17 om rejser og repræsentation. Her er også medtaget forklaringer om det kommunale formål med deltagelse i dette samarbejde.

16.2. Medieomtale

I medierne gav nomineringen af Farum Kommune til Bertelsmann-prisen og den senere deltagelse i Cities of Tomorrow grundlag for megen positiv omtale både i de lokale og i de landsdækkende medier. Der var dog også kritik.

Ekstra Bladet skrev den 5. september 1993 under overskriften ”Brixtofte malker Farum kommune”:[2]

”Har brugt halv million for at vinde tysk pris. Borgmesteren i Farum Kommune, Peter Brixtofte, har tappet kommune-kassen for mere end en halv million kroner. Pengene er brugt til at lancere Brixtofte som en fremragende borgmester i en yderst velfungerende kommune.

Formålet er at hjemføre en tysk pris på 1,1 million.

- På mandag tager Brixtofte til Tyskland for, formentlig, at modtage prisen. Han har 6 byrødder og flere embedsmænd med sig, siger Lisbeth Jacobsen. Hun er byrådsmedlem for Borgerlisten i Farum Kommune.

PRÆSTATION OG DEMOKRATI Den tyske Bertelsmann-gruppe, der er verdens største forlags-virksomhed, uddeler på onsdag prisen. Prisen uddeles til en vesteuropæisk borgmester for 'præstation og demokrati'. Farums Peter Brixtofte har gjort et så stort stykke forarbejde, at Lisbeth Jacobsen regner ham for favorit.

- Han har brugt 400.000 kr. til stande og andet PR-materiale, og så er der rejse og ophold i Tyskland for omkring ti mennesker. Derudover ryddede Brixtofte kommunens informations-konto for 100.000 kr. Det har kostet Farums borgere langt over en halv million, siger Lisbeth Jacobsen.”

”Der var madpakker til alle, da 42 Farum-borgere[3] i går morges i bus satte kursen mod Gütersloh ved Münster i Tyskland. Her offentliggøres det i morgen, om Farum Kommune kåres til »Verdens bedste kommune« af den tyske Bertelsmann Fond og dermed vinder 1,2 mill. kr. Bertelsmann Fonden er en del af verdens næststørste mediekoncern, der blandt andet driver Tv-stationen RTL og ugemagasinet »Stern«. Fonden har tidligere uddelt en pris til Sverige for »Verdens bedste indvandrerpolitik«. De øvrige nominerede kommuner er Christchurch (New Zealand), Quebec (Canada), Phoenix (USA), Delft (Holland), Neuchâtel (Schweiz), Braintree (England), Duisburg (Tyskland) og Tilburg (Holland).

Farum Kommune har i forvejen fået diplom, fordi den sammen med de ni øvrige kommuner er kommet med i opløbet om prisen. »Vi er godt tilfredse med at være blevet udpeget blandt de ti bedste,« siger borgmester Peter Brixtofte (V), der ikke tør håbe på, at kommunen vinder prisen.”

”Der var et diplom, men ikke 300.000 D-mark (ca. 1,2 mill. kr.), til Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), da prisen til »verdens bedste kommune« i går blev uddelt i kongrescentret i den tyske by Glütersloh ved Münster. Syv andre kommuner måtte også nøjes med diplomer, mens to ikke-europæiske kommuner vandt den tyske »Carl Bertelsmanns pris«. De to kommuner, der blev kåret som verdens bedste, når det gælder demokrati og effektivitet i forvaltningen, er Christchurch i New Zealand og Phoenix i Arizona i USA. De øvrige syv kommuner blev ikke rangordnet. »Jeg er selvfølgelig stolt af, at vi har fået dette diplom,« siger Farums borgmester gennem otte år, Peter Brixtofte, der indrømmer, at han fik tårer i øjnene, da han med diplomet i hånden blev hyldet af de 700 mennesker i den fyldte konferencesal.

»Det er dejligt at få så stor en anerkendelse af det, man har kæmpet for, og diplomet vil anspore os til at forsøge at gøre det endnu bedre,« siger Peter Brixtofte, der med sig i Tyskland har over 40 af sine bysbørn. Flere af dem havde i dagens anledning små Dannebrogsflag med, og i bussen på vej hjem til hotellet klappede de ad borgmesteren, mens de sang: »og det var Farum, og det var Farum «. Priserne og diplomerne uddeles af den tyske »Bertelsmann Fond«, dannet af den tyske rigmand Reinhard Mohn, hvis koncern blandt andet ejer ugebladet Stern, avisen Die Zeit og tv-stationen RTL. Hvert år uddeler fonden 300.000 D-mark til »enestående ideer, der former og videreudvikler demokratiske samfund.«”

B.T. skrev samme dag under overskriften ”Farum delte tredjepladsen”:[4]

”Peter Brixtofte & Co. i Farum er dygtige, men alligevel måtte de se sig slået på målstregen i konkurrencen om at drive verdens bedste kommune. Den aktive Venstre-borgmester og de øvrige byrødder måtte »nøjes« med en delt tredjeplads sammen med otte andre kommuner. De to bedste blev Christchurch på New Zealand og Phoenix i Arizona i USA. De deler en pris på ca. 1,2 million kr., mens Farum og de øvrige indstillede må »tage til takke« med et diplom og æren.

Ti i alt
Udvælgelsen af de ti kommuner er foretaget af Carl Bertelsmann-Stiftelsen, der ejes af Europas største mediekoncern, der bl.a. ejer Der Stern, Die Zeit og RTL TV.

Diplomuddelingen foregik ved et internationalt symposium i Gütersloh ved Bielefeld i Tyskland. »Det var nok den største aften i min tid i Farum Kommune,« sagde Peter Brixtofte. »Det er et flot skulderklap til alle i Farum Kommune, at vi har fået et internationalt diplom for demokrati og effektivitet.« Peter Brixtofte var inviteret til at tale om »effektivitet og demokrati i det lokale selvstyre«.

Skatten ned
I sin tale gjorde borgmesteren rede for, hvordan kunststykket at sætte skatten ned i Farum igennem ti år - samtidig med at serviceniveauet er steget - er lykkedes. Skatten i Farum er sat ned fra 21,3 pct. i 1984 til 17,5 i 1994. Det svarer til 15.000 kr. pr. familie, eller 20 pct. af kommunens indtægter. Brixtofte meddelte sine borgmesterkolleger, at han agter at fortsætte skattenedsættelsen i de kommende år - uden at det går ud over servicen.”

Ekstra Bladets artikel fra 5. september blev fulgt op den 12. september 1993 under overskriften: ”Jeg brugte kun 135.000 kr.”:[5]

”Farums borgmester, Peter Brixtofte, har sendt Ekstra Bladet en opgørelse over udgifterne i forbindelse Carl Bertelsmann Prisen, som kommunen altså ikke fik. Rejseudgifterne løb op i 65.200 kr., 55.000 kr. gik til konsulentarbejde og rapporter, og informationskontoen slugte 14.800 kr.

Brixtoftes opgørelse er et svar til kommunalbestyrelsesmedlem Lisbet Jacobsen, som mente, at borgmesterens pris-ræs kom til at koste skatteyderne en halv mill. kr.”

I Weekendavisens artikel den 15. oktober 1993 under overskriften ”Peter den Gode, den Onde og den Grusomme” blev nomineringen nævnt under omtale af borgmesterens kontakt til medierne:[6]

”Et andet eksempel er historien om Farum som verdens tredjebedste kommune. I realiteten tabte Farum kampen om at blive udpeget som verdens bedste kommune af den tyske Bertelmanns fond. Fonden gav førstepladsen og andenpladsen til to kommuner mens resten af de ti kommuner, der deltog i opløbet, ikke blev placeret.

Ren komik.

At Farum i det hele taget kunne blive nomineret af en dansk universitetslektor må tilskrives Brixtoftes PR-egenskaber. I forhold til fondens kriterier er valget af Farum ren komik. Blandt andet kræver fonden, at kommunes folkevalgte ikke udsætter administrationen for detaljeret politisk overvågning og at beslutningerne uddelegeres. I Farum har Brixtofte sine fingre nede i al ting. Han tilsidesætter beslutninger truffet af forvaltningen og selv beslutninger truffet af hans egne udvalgsformænd. Han har ved flere lejligheder brugt en undtagelsesparagraf i forvaltningsloven til at ændre allerede trufne beslutninger. Om stort og småt. …”

Jyllands-Posten bragte den 13. november 1994 artiklen ”Mirakel-mageren” med underrubrikken ”Farum Kommune var for to år siden finalist i kampen om at blive verdens bedste kommune. Borgmester Peter Brixtofte har triumferet ved tre valg i træk, fordi han hvert år sænker skatten. Et kig bag tallene viser, at den er helt gal i Farum”. Det hedder bl.a.:[7]

”Statsautoriseret revisor Jens Thomsen, der som partner i KPMG C. Jespersen og leder af firmaets afdeling for offentlig revision, har stået for analysen, mener, at Peter Brixtofte gjorde det rigtige, da han i 1986 første gang satte skatten ned. Og det gik godt helt frem til 1990.

Så hoppede kæden af.

”Skulle den fornuftige økonomiske strategi være fulgt, burde skatten siden 1990 være sat op i stedet for ned”, siger Jens Thomsen.

Hans konklusion støttes af flere førende eksperter i offentlig forvaltning.
…

”Problemet er, at den gæld, der skal betales af de kommende generationer, er skjult for borgerne, siger professor Poul Erik Mouritzen, Odense Universitet.

Med andre ord: Tingene hænger ikke længere sammen.
…

Det var professor i statskundskab Poul Erik Mouritzen, institut for Erhvervsret og politologi ved Odense Universitet, der for to år siden pegede på Farum som kandidat til posten som verdens bedste kommune.

I dag har han et andet billede af den københavnske forstadskommune.

„Med de informationer, vi havde dengang, har jeg ikke fortrudt, at vi pegede på Farum”, siger han.

”Men med det, jeg ved i dag, er jeg sikker på, at jeg i dag ikke ville være med til at indstille Farum Kommune til, en konkurrence om verdens bedste kommune”, siger Poul Erik Mouritzen.’‘

På baggrund af regnskabsanalysen fra KPMG C. Jespersen har Poul Erik Mouritzen beregnet, at Farums nettogæld siden 1990 er steget med rundt regnet 7000 kr. for hver af kommunens indbyggere.

Af dem er cirka 5000 kr., gået til investeringer - som kan være fornuftige, men af Mouritzen betegnes som meget risikable. Professoren sammenligner investeringerne med Spies-koncernens indkøb af Airbusfly - en investering, der i dag har tvunget rejsegiganten i knæ.

De sidste godt 2000 kr. er spist op af underskud på den almindelige drift.

Dermed har Farum Kommune siden 1990 haft driftsunderskud på mere end 30 millioner kroner - hvoraf hovedparten stammer fra sidste år alene. Budgettet viste otte mio. kr. i overskud på driften. Resultatet blev et minus på 16 mio. kr.
…

Peter Brixtofte afviser kritikken kategorisk. Han er demokratisk valgt, og hvert fjerde år står det en hver frit for at vippe ham - hvis de kan.

Revisionsrapporten kalder han ”rent sludder” og ”gak-gak”.

”Sådan kan man ikke gøre det op”, siger han.

”Rapporten har jo slet ikke medregnet vore bygninger, kloakker og lignende. Hvis man vil sammenligne os med et firma, skal man også regne det med. Jeg kan ikke acceptere de konklusioner, der drages på baggrund af rapporten.””

I en artikel i Frederiksborg Amts avis den 17. november 1994, ”Tummelumsen blander sig i Farums økonomi”, med underrubrikken ”Ekspert: Kun de glade 60’ere kan redde kommunens pengekasse” er Poul Erik Mouritzen citeret således:[8]

”- Farum Kommune er mere nuanceret end blot »ven eller fjende med Brixtofte». Kommunen har vitterlig gennemført helt unikke ting, og Venstre i Farum har været dygtige til at synliggøre deres politik. Det viser sig jo ved, at vælgerne alligevel stemmer på Brixtofte, fordi han har fået kommunen frem på landkortet - og ikke kun fordi skatteprocenten skal falde, mener professor i statskundskab ved Odense Universitet, Poul Erik Mouritzen.”

Om nomineringen til Bertelsmann-prisen hedder det:

”Den indstilling må jeg til gengæld trække tilbage efter gennemsyn af den omtalte revisionsrapport, for det viser sig, at kommunen har gældsat sig i høj grad. Kommunen kan kun overleve, hvis vi i fremtiden får en højkonjunktur svarende til den, vi havde i 60’erne, og det er galt, siger Poul Erik Mouritzen.

- Det er også galt, at kommunen ikke har fortalt borgerne, at det er millionlånene, der har finansieret de lavere skatter, fastslår Poul Erik Mouritzen.”

Berlingske Tidende omtalte den 27. august 1997 i artiklen ”Nyt selskab skal stå for bygninger” et møde i Farum i 1997 i netværkssamarbejdet Cities of Tomorrow. Det hedder bl.a.: [9]

”I konferencen i Farum deltager 150 lokalpolitikere, embedsmænd og forskere fra 11 udenlandske kommuner, der i 1993 sammen med Farum konkurrerede om titlen »Verdens bedste kommune«. Nu udveksler de ideer, erfaringer og forskningsresultater med støtte fra den hovedrige tyske Bertelsmann Fonden. Indenrigsminister Birte Weiss (S) åbner konferencen på mandag.”

Jyllands-Posten skrev den 14. juli 1998 under overskriften ”Grænseløst ambitiøs” bl.a.: [10]

”Peter Brixtoftes strategi har medført drøje hug gennem årene, men den er også blevet belønnet rundhåndet: I 1993 var Farum kommune blandt de ti kommuner i verden, der blev nomineret til den eftertragtede Bertelsmann-pris under temaet demokrati og effektivitet i lokalt selvstyre.”

Jyllands-Posten skrev den 12. marts 2002 under overskriften ”Netværk: Farum på vej ud af det gode selskab” med underrubrikken ”Krisen i Farum risikerer at koste kommunens medlemskab i det internationale netværk Cities of Tomorrow. Her tvivler man på, om Farum stadig kan regnes med som en af verdens bedste kommuner.”:[11]

”Nyheden om Farums økonomiske nedtur er nået til udlandet. Det kan få konsekvenser for Farums plads blandt verdens bedste lokale styrer. Farum har siden 1995 været medlem af det internationale netværk Cities of Tomorrow i selskab med storbyer som Phoenix i USA og Quebec City i Canada. Men nu er den tyske fond Bertelsmann Stiftung, der står bag netværket, kommet i tvivl om, hvorvidt Farum er berettiget til at være med. ”Vi har sendt et brev til Farums borgmester Peter Brixtofte og bedt ham forklare, hvad der foregår. Der er nu gået mere end en uge, og vi venter stadig på at få et svar,” siger Birgit Stach, der er koordinator på Bertelsmann Stiftung, som beskæftiger 300 mennesker og forvalter milliarder af D-mark på vegne af mediegiganten Bertelsmann Media Worldwide.

”Vi har intet hørt om sagen fra Farum selv, men vi har selvfølgelig læst aviser. Vi venter med spænding på en udtalelse fra kommunen, så vi kan informere de 14 øvrige medlemmer af projektet,” siger Birgit Stach i telefonen fra Tyskland.

Passivt medlem
Ifølge Birgit Stach anses Farum nu kun for at være passivt medlem. Umiddelbart efter, at skandalerne begyndte at rulle, meddelte Farum Kommune nemlig Bertelsmann Stiftung, at de ikke kunne deltage i netværkets kommende projekt. I torsdags var Farum så på dagsordenen ved et møde i Bertelsmann Stiftung. ”Hvis beskyldninger mod Farum viser sig at holde stik, tvivler jeg på, at kommunen kommer til at deltage i de fremtidige projekter,” siger Birgit Stach.

Service og demokrati
Sidst Farum deltog i netværkets projekter var i november, hvor kommunen var vært for konferencen - Farum møder hele verden - med deltagelse af repræsentanter fra 15 byer. Ifølge Birgit Stach har kommunen gennem årene flere gange bidraget positivt til Cities of Tomorrow, hvis overordnede mål er at hjælpe lokale administrationer med at servicere deres borgere på en mere effektiv og demokratisk vis. …”

The Wall Street Journal Europe skrev den 19. marts 2002: ”King Breaker: Is Something Rotten In New Welfare State Of This Danish Mayor? Fraud Investigators Now Comb Peter Brixtofte’s Idyllic Farum.”[12]

Peter Brixtofte skriver i sin bog ”Med Hjertet” (2002) side 123f om nomineringen:

”Indledningen til dette forløb kom lige efter at jeg var udnævnt til skatteminister i slutningen af 1992. Poul Erik Mouritzen, en meget dygtig professor, havde skrevet til os for at sige, at vi var i den nordiske slutspurt om at blive udråbt som en af kandidaterne til at blive verdens bedste kommune.

Det var den tyske Carl Bertelsmann fond, der er ejer af en af verdens største mediekoncerner, der i 1993 ville kåre den bedste kommune i verden. Der var nedsat forskellige regionale ekspertkomiteer, og vi ville efterfølgende blive gransket igennem af eksperter fra Fonden.

Det gjorde de grundigt, og det endte med, at det blev Farum og Hamnlina fra Finland, der ville være de to nordiske kandidater til titlen. De andre var Phoenix fra Arizona, Christchurch fra New Zealand, Quebec fra Canada, Neu chatel fra Schweiz, Braintree fra England, Duisburg fra Tyskland og to byer fra Holland.

De ti byer skulle samles til møde i Gütersloh (ved Bielefeldt), hvor en række eksperter skulle tage stilling til, hvem der af de ti skulle være nr. 1.

Vor daværende meget dygtige kommunaldirektør cand. polit. og cand. polyt. John Frederiksen, aktiv socialdemokrat men altid loyal, kom fra en stilling som kontorchef i Finansministeriet. Han mente, at vi skulle tage af sted i et fly. Det var mest passende.

Jeg fik den tanke, at det var byen som helhed, der skulle modtage prisen. Derfor lejede vi en bus og tog 50 personer af sted. Gruppen bestod af repræsentanter for de ansatte, for foreningslivet, for erhvervslivet, for borgerne og de politiske partier. Vi havde de dygtige cand. polit. Palle Mikkelsen og Jens Erik Steenstrup med som konsulenter. Det blev en festlig tur frem og tilbage, også selvom vi helt ufortjent ikke fik førstepladsen. Den gik til deling mellem Phoenix og Quebec.”

Peter Brixtofte skriver videre side 246 om konferencerne i Farum mv.:[13]

”I to tilfælde i 1997 og i 2001 har Farum været vært ved de to største konferencer, og i begge tilfælde har der været tale om en stor succes. Det hører med til historien, at Farum i begge tilfælde har fået refunderet udgifterne fra Tyskland - Bertelsmann-fonden.”

Tôrun Ellingsgaard & Jaku-Lina Elbøl Nielsen har i bogen ”Brixtofte - Spillet om magten” (2002) omtalt Bertelsmann-forløbet side 118-119, 134, 148-149[14], 242 og 249.

16.3. Nomineringen til Carl Bertelsmann prisen 1993

16.3.1. Kriterier for pristildelingen

Prisen for ”Democracy and Efficiency” i det kommunale styre blev uddelt efter en analyse, der omfattede følgende overordnede temaer med uddybning i form af teser og kommentarer:[15]

  1. Performance under democratic control
  2. Citizen and customer orientation
  3. Cooperation between government decision makers and administration
  4. Decentral management
  5. Controlling and reporting
  6. Employee potentials
  7. Innovative and evolutionary capabilities of administration

I professor Harald Baldersheims oversættelse drejede analysen sig om at fastlægge fremragende kommunale præstationer i et borgerperspektiv ud fra følgende hovedkriterier:[16]

  1. Offentlighed under demokratisk kontrol
  2. Tilgængelighed og brugerorientering
  3. Klarhed i samspillet politiker/administration
  4. Ledelse, decentralisering og delegering
  5. Kontrol og rapportering
  6. Personaleforvaltning
  7. Fornyelsespolitik

I Jens Erik Steenstrups og Palle Mikkelsens oversættelse var kriterierne og teserne:[17]

”Præstation og demokrati
Tese: “En kommunes image karakteriseres ligeligt af demokrati og præstation.”
…

Borger- og kundeorientering
Tese: “Lokale myndigheder betragter sig selv som servicevirksomheder der til stadighed indretter deres ydelser i forhold til borgernes behov. I denne proces er fællesskabets interesser og en retfærdig hensyntagen til individuelle interesser af overordnet betydning.”
…

Samarbejde mellem politikere og administration
Tese: ”De folkevalgte fastsætter målene, dvs. træffer beslutninger om servicemål og finansielle mål, og kontrollerer administrationen. Administrationens opgave er at understøtte de folkevalgte i, at målene nås. Bortset herfra, når administrationen de definerede mål af egen kraft og uden detaljeret politisk overvågning.”
…

Decentraliseret styreform
Tese: “Grundlaget for den ny ansvarsfordeling mellem politikerne og administrationen så vel som mellem de forskellige administrative niveauer er den stadige anvendelse af delegationsprincippet samt kontrol med, ved hjælp af et effektivt rapporteringssystem, at målene nås.”
…

Kontrol og rapportering
Tese: “Decentralisering og delegation af ansvar kræver effektiv planlægning, koordination og kontrolværktøjer.”
…

Kommunens ansatte
Tese: ‘Kommunens ansatte er den mest afgørende ressource, de folkevalgte arbejder med. Hvis de ansattes potentiale skal udnyttes fuldt ud, må ledelsen konstant have opmærksomheden henledt på den menneskelige faktor og dennes udvikling.”
…

Administrationens evne til fornyelse og udvikling
Tese: ”Moderne kontrolmidler skal have til hensigt at sætte administrationen og dens medarbejdere i stand til at nå deres mål ved hjælp af selvmotivering.””

16.3.2. Den nordiske indstilling til nominering

I Danmark blev professor Poul Erik Mouritzen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, anmodet om at give sin indstilling til hvilke danske kommuner, der evt. burde nomineres.

Professor Poul Erik Mouritzen har den 28. februar 2006 besvaret kommissionens skriftlige spørgsmål efter § 9, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner:[18]

Spørgsmål 1

”Efter det for kommissionen oplyste, har Farum Kommune siden første halvdel af 1990’erne sammen med oprindeligt 9 andre kommuner fra USA, Canada, New Zealand og Europa deltaget i et internationalt erfarings- og udviklingssamarbejde - “International Network for Better Local Goverment, Cities of Tomorrow” - på initiativ af den tyske internationale mediekoncern Bertelsmann. De 10 kommuner blev udvalgt af Bertelsmann efter forudgående analyser. Farum Kommune blev valgt efter indstilling fra Dem. De havde indstillet 3 danske kommuner.

Svar:
”Spørgsmålet bygger på den præmis, at Farum Kommune blev valgt efter indstilling fra undertegnede. Denne præmis er delvis forkert. Jeg var medlem af et nordisk udvalg, som blev etableret af professor Harald Baldersheim, Universitetet i Bergen, som af Bertelsmann Fonden var blevet bedt om at indstille en eller flere kommuner fra de nordiske lande. Medlemmerne af dette udvalg var foruden Baldersheim og undertegnede, professor Lawrence Rose, Oslo Universitet, professor Lars Strømberg, Gøteborg Universitet og professor Krister Ståhlberg, Åbo Akademi. Vi fik til opgave at udvælge tre kommuner i hvert land, som vi mente kunne komme i betragtning (jf. vedlagte kopi af fax af 23-11-92 fra Baldersheim).

Med henblik på at udvælge tre kommuner tog jeg indledningsvis kontakt til en række personer og institutioner, som jeg mente var velorienterede om kommunale forhold. Jeg husker ganske enkelt ikke hvem, men formentlig har der været tale om en eller flere af de kommunale chefforeninger, Den Kommunale Højskole, udvalgte kommunaldirektører og (med sikkerhed) Kommunernes Landsforening samt et antal kolleger på danske universiteter. På baggrund af disse sonderinger endte jeg med tre kommuner, Blåbjerg, Skive og Farum. Efter ønske fra professor Baldersheim blev der dernæst lavet en profil af de tre kommuner, i hvilken forbindelse jeg bad konsulentafdelingen i Kommunernes Landsforening om at give et bidrag. Profilen for de tre kommuner er vedlagt til orientering med KL’s bidrag på forreste side (Farumversionen i engelsk oversættelse).

På tilsvarende vis kom der profiler fra de andre nordiske lande, som dannede baggrund for det nordiske udvalgs indstilling af to kommuner fra norden. Beslutningen herom blev truffet på et møde, som blev afholdt i Københavns Lufthavn den 1. december 1992, hvori også deltog Dr. Helga Prùhl fra Bertelsmann Stiftung. Der foreligger mig bekendt ikke en skriftlig indstilling fra dette møde, idet der var tale om en mundtlig forhandling som muligvis, muligvis ikke, er blevet ført til referat. Efter dette møde har jeg ikke haft mere med sagen at gøre.

Da en stor del af proceduren var ukendt for mig, har jeg bedt professor Harald Baldersheim, nu Oslos Universitet, om at redegøre for processen. Hans notat herom er vedlagt dette brev.”

Spørgsmål 2
”Det fremgår af vedlagte brev til Dem fra borgmester Peter Brixtofte, dateret 23. december 1994, at De blev spurgt om et eventuelt samarbejde med Dem/Odense Universitet om såvel forberedelsen som afviklingen af Bertelsmann-konferencen/Cities of Tomorrow i Farum i 1997.

- Blev der gennemført et sådant samarbejde eller et samarbejde i øvrigt med Farum Kommune om kommunens deltagelse i Bertelsmann-samarbejdet? I givet fald anmodes om en kort redegørelse for indholdet af dette samarbejde.”

Svar:
”Jeg er ret sikker på, at jeg aldrig svarede på Peter Brixtoftes brev af 23.12.1994, idet vi ikke ønskede at deltage i forberedelsen af det omtalte arrangement. Baggrunden for denne beslutning skal søges i, at jeg på dette tidspunkt var nået til den konklusion, som det fremgår af en række avisartikler i Frederiksborg Amtsavis og Jyllands-Posten fra november/december 1994, at Farum Kommune kort sagt var på vej mod afgrunden.”[19]

Det nævnte notat af 24. januar 2006 fra professor Harald Baldersheim, Institut for statsvitenskap, Universitetet i Oslo har følgende indhold:[20]

”Redegjørelse for arbeid for Bertelsmann Stiftung i forbindelse med utpeking av kandidater for pris for fremragende kommuner 1993.

Følgende oversikt er utarbeidet på anmodning av professor Poul Erik Mouritzen.

Bertelsmann Stiftung, Gütersloh, er en allmennyttig stiftelse som hvert år deler ut priser til institusjoner og enkeltpersoner for fremragende innsats for samfunnsnyttige formål. Prisen for 1993 skulle gå til en eller flere kommuner som utmerket seg med fremragende prestasjoner i et borgerperspektiv. En gruppe forskere fra forskjellige europeiske land ble forespurt om å gi stiftelsen råd med hensyn til valg kriterier og fremgangsmåter for å identifisere aktuelle kommuner for dette formål. Undertegnede ble våren 1992 anmodet av stiftelsen direktør, A. Mohn, om å delta i ekspertkommisjonen. Jeg var på dette tidspunktet knyttet til Norsk senter for forskning i ledelse, organisasjon og styring ved Universitetet i Bergen. Etter at forskergruppen hadde gift sine råd, ble et tysk konsulentfirma gitt oppgaven med å nærmere analysere aktuelle kandidater fra et titalls land innen OECD-området.

Følgende hovedkriterier ble utviklet og lagt til grunn for å utpeke fremragende kommunale prestasjoner i et borgerperspektiv:

Undertegnede ble i tillegg bedt om å bistå med en foreløpig identifisering av aktuelle kommuner i Norden. I samråd med stiftelsen vendte jeg meg til kolleger i de nordiske land for å få bistand til denne oppgaven, som jo krevde relativt detaljert kjennskap til kommunesektoren i de ulike land. Følgende deltok: Professor Krister Ståhlberg, Åbo Akademi, professor Lars Strùmberg, Gùteborgs universitet, professor Lawrence Rose, Universitetet i Oslo, og professor Poul Erik Mouritzen, Odense Universitet, samt undertegnede.

Vår fremgangsmåte for å identifisere aktuelle kommuner omfattet tre typer av opplysninger. Vi la først til grunn kommunaløkonomisk statistikk, der vi la vekt på å identifisere kommuner som så ut til å holde et høyt aktivitets-/servicenivå i forhold til skattenivået (en indikator som kan betraktes som et grovt effektivitetsmål). Her var det altså kun allment tilgjengelig offentlig statistikk som ble benyttet. Deretter ble resultater fra en enquete til nordiske kommunedirektører gjennomgått, der kommunenes innsats mht. reorganisering og modernisering ble vurdert, slik innsatsen ble rapport av direktørene. Til slutt tok vi kontakt med et utvalg av personer med sentrale posisjoner i kommunesektoren i hvert enkelt land og ba disse om utpeke noen kommuner i eget land som de mente utmerket seg mht. modernisering og organisering i et borgerperspektiv.

På bakgrunn av disse opplysningene sammenlagt foreslo den nordiske gruppen i desember 1992 to aktuelle kandidater fra Norden, kommunene Hämenelinna og Farum. Informasjonene fra Norge og Sverige var så pass sprikende at det ikke var kandidater som pekte seg ut i disse landene. Den videre detaljerte informasjonsinnhenting og -analyse i de to foreslåtte kommunene ble gjennomført av det nevnte tyske konsulentfirma. Resultatene for de 10 topp-kandidatene ble publisert av stiftelsen i forbindelse med prisutdelingen våren 1993 og er tilgjengelig fra Bertelsmann Stiftung.”

Om den forventede arbejdsindsats og fremgangsmåde anfører Harald Baldersheim i brev af 22. november 1992 (faxet 23. november 1992) til de fire andre nordiske repræsentanter, herunder Poul Erik Mouritzen[21]:

”…

Etter en samtale med Dr. Helga Prùhl fra Carl Bertelsmann Stiftung på torsdag satser vi på å avholde det avtalte møtet i “Den nordiske kommisjon” den 1. desember kl. 18 på Kastrup. …

Dr. Prùhl gjorde det også klart at den innsatsen de venter av oss, i hovedsak vil være å finne fram til forslag på tre aktuelle pris-kandidater fra våre respektive land. Hver av oss har altså med navnet på tre kommuner til møtet 1. des. Møtet forventes å gå med til en diskusjon om og utvelgelse av tre nordiske kandidater blant de forslagene vi har med oss. De venter ikke at vi skal legge mer arbeid i dette enn det vi synes er passende i forhold til et honorar på 1500 DM.

Det legges ikke opp til noen standardisert søkeprosedyre for de forskjellige land i denne første fasen. Men de nominerte kandidatene vil bli fulgt opp mer systematisk av Bertelsmann. Hvordan, vet de ikke i detaij ennå men de vil trolig til dels benytte konsulenter.

For min del har jeg startet søke-prosedyren vi avtalte i Oslo ved at jeg har fått en gruppe innsiktsfulle kommunefolk (deriblant representanter for Kommunenes Sentralforbund) til å foreslå noen kommuner. Jeg ga dem til utfylling det lille skjemiaet som jeg legger ved her. Jeg vil også henvende meg (uformelt) til kontakter i Kommunaldepartementet. Larrys del vil være å seks i den nordiske database. I tillegg får vi bruke vårt eget skjønn.
…”

I professor Poul Erik Mouritzens profil vedrørende Farum Kommune hedder det:[22]

“The Carl Bertelsmann Prize - Farum Municipality

What first and foremost characterizes Farum Municipality is a tax reduction over 9 years from 21.3 % to 17.7% that is a reduction of 3.6% equivalent to a reduction of tax revenue of 70 million Danish kroner.

The central idea of the increase in efficiency which has taken place in the administration of Farum Municipality, is that it has primarily been carried out internally through rationalizations of administrative functions, by cutting away specific functions, and by implementing untraditional methods within the technical sector. The service to citizens has not been subject to any resource reduction, on the contrary as service has been increased in a number of areas.

Tax reductions have also been followed up by a continuous service development. This service development is reflected in the establishment of a Town Hall Shop and a Citizen Shop respectively at the new town hall. Nothing has been spared to make it easy for the citizens both physically and information-wise to find their way around. Moreover a deliberate in service training effort has been made in order to influence the attitudes of all employees toward bringing “the customer” into focus.

Furthermore a number of precise goal formulations have been introduced into the administration. By way of example may be mentioned that a board with the general objectives (10 commandments) of service production is placed outside the City Council meeting hall.

At the concrete level the precise goal formulations have been followed up by periodic measurements of goal related activities.

The municipality has also introduced a very extensive form of decentralization with great autonomy for municipal institutions. In the field of education the selfgoverning administration is furthermore followed up by a free choice of institution.

As a supplement to the market mechanism which is in force in the field of education contracting out is also applied, and fees and user charges have been introduced in relation to the field of activity of a number of voluntary organizations.

The human resources have been in focus in connection with the improved efficiency project. A job security agreement has been made so that throughout the progress there has never been any question of laying off personnel. Add to this the above mentioned approach to culture and attitude development.”

De ledsagende talmæssige oplysninger fra Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik omfattede udviklingen i de overordnede nøgletal 1987-1992.[23]

Som anført indstillede de nordiske repræsentanter Farum Kommune og den finske kommune Hämeenlinna til nominering.

16.3.3. Præstation og demokrati i lokalstyret

I forbindelse med nomineringen udarbejdedes af Jens Erik Steenstrup og Palle Mikkelsen, Institut for offentlig økonomi rapporten ”Carl Bertelsmann Prisen 1993, Præstation og demokrati i lokalstyret, Farum Kommune”. Det hedder i indledningen bl.a.: [24]

”Denne rapport indeholder en kort beskrivelse af den kommunale struktur i Danmark, som forhåbentlig vil gøre det lettere at vurdere de resultater, som Farum Kommune har opnået i løbet af de sidste ti år. Endvidere indeholder rapporten en beskrivelse af disse resultater med direkte reference til de syv teser, som oplægget til Carl Bertelsmann Prisen opstiller.”

Herefter følger side 2-3 et resumé:

”De resultater, som Farum Kommune har opnået i løbet af de sidste ti år, er ganske slående, også i en international sammenhæng. Evnen og viljen til at gennemføre forandringer har på én gang ført til en betydelig nedsættelse af skattebyrden og til en forbedring af det almindelige serviceniveau for lidt over 17.000 borgere.

De vigtigste resultater kan sammenfattes således:

* Den kommunale skatteprocent er blevet sænket hvert år i løbet af ni år fra et niveau på 21,3 procent i 1984 til 17,7 procent i 1993.

* I den samme periode er grundskyldspromillen blevet sænket fra 19,0 promille i 1984 til 6,9 promille i 1993.

* Kommunens samlede skatteprovenu er blevet reduceret med 20 procent med det resultat, at gennemsnitsfamilien har fået 14.000 kroner mere i disponibel indkomst hvert år.

* Antallet af administrative medarbejdere på Rådhuset er blevet reduceret med 35 procent, og reduktionen fortsætter.

* En meget aktiv erhvervs- og beskæftigelsespolitik har bidraget betydeligt til at holde arbejdsløsheden på så lavt et niveau som 5 procent, medens landsgennemsnittet er 11 procent.

* Kommunens udgifter er blevet væsentligt reduceret ved privatisering og rationalisering.

* Der er pladsgaranti for alle børn i kommunale pasningsordninger. For at kunne yde denne garanti har det været nødvendigt at udvide kapaciteten.

* Antallet af børn anbragt uden for hjemmet er blevet reduceret som følge af lokale forebyggende foranstaltninger.

* Antallet af trafikuheld er blevet reduceret, bl.a. fordi der er gennemført betydelige investeringer i trafikdæmpende foranstaltninger.

* Sports- og fritidsfaciliteter er blevet væsentligt forøgede. For eksempel er der for nylig opført en ny tennishal, en badmintonhal, en squash-hal, et kampsportscenter, ny fodboldbaner, et nyt kulturcenter og ny klubhuse for spejdere.

* For at sikre ældre medborgeres muligheder for at blive længst muligt i eget hjem er der blevet opført et betydeligt antal ældreegnede boliger, og der er blevet etableret døgnpleje for ældre i eget hjem.

* Ved en aktiv jordforsyningspolitik har Kommunen skaffet private investorer til 600 nye boliger, dvs. en forøgelse af boligmassen på 10 procent, hvilket også har forbedret beskæftigelsessituationen.

* Kommunen har indledt betydelige investeringer med det formål at forbedre spildevandsrensningen og at renovere det eksisterende kloaknet. Udgifterne til disse formål er integreret i langtidsbudgettet.

* Hele denne udvikling er gennemført samtidig med, at Kommunens økonomiske status er blevet væsentligt forbedret. For eksempel er den langfristede gæld blevet reduceret i perioden 1984 til 1993, og størrelsen af kommunens kassebeholdning har gennem hele perioden været tilfredsstillende.”

Herefter følger side 10-25 en gennemgang i forholdt til de syv teser, som oplægget til Carl Bertelsmann Prisen opstiller.

16.3.4. Bertelsmann interne evaluering

Farum kommissionen anmodede ved brev af 13. marts 2005 Bertelsmann Fonden om at besvare følgende nærmere motiverede spørgsmål og modtog svar i et brev af 30. marts 2006:[25]

“Request 1:

The commission requests information regarding

Svar:

“….
Indeed, the city of Farum was nominated for the Carl Bertelsmann Prize in 1993 and later on became member of the International Network for Better Local Government “Cities of Tomorrow” which was coordinated by the Bertelsmann Stiftung. After the publication of the press article in the Wall Street Journal Europe in March 2002 and a short discussion on this case we decided to exclude the city of Farum from the international network Cities of Tomorrow.”

We would like to answer to your first request as follows:

  1. Please find the evaluation of the Carl Bertelsmann Prize of 1993 attached. Since we usually don’t forward information of the decision making process of the Carl Bertelsmann Prize we would hereby like to ask you to keep this evaluation in confidence.
     
  2. The analysis of the municipality was made by two consultants:
    1. Mr. Winfried Heinrich, consultancy firm Mummert + Partner …
    2. Mr. Dr. Roland Dumont du Voitel, Amontis Consulting AG. …
       
  3. We have attached the letter in which the city of Farum has been excluded from the International Network for Better Local Government “Cities of Tomorrow”, signed by Prof. Dr. Marga Prùhl. Furthermore we enclose the article of the Wall Street Journal Europe[26] and the statement of former Mayor of Farum, Peter Brixtofte.[27]
  4. …”

Bertelsmann Fonden lod således tyske konsulenter evaluere de nominerede kommuner. Bertelsmann Fondens ”Advisory Board” fungerede som jury og fulgte resultatet af evalueringen.

Udvælgelsen blandt de nominerede kommuner skete ud fra de i afsnit 16.3.1. nævnte kriterier, der også fremgår af de interne evalueringsskemaer. Efter Bertelsmann Fondens ønske, og da det savner relevans for denne undersøgelse, redegøres ikke for de nominerede kommuners scoringer i den interne evaluering.[28]

16.3.5. Bertelsmanns beretning vedrørende pristildelingen i 1993

Bertelsmann Fondens offentliggjorde beretning for ”Carl Bertelsmann Prize 1993, Democracy and Efficiency in Local Government”. I bind 1 ”Documentation of the International Resarch” er der på side 11-21 en opregning af de 7 tildelingskriterier med tilhørende teser samt kommentarer, et metodeafsnit og et afsnit om resultatet af undersøgelsen.

Det hedder i beretningen om Farum Kommune side 33-40:[29]

”Denmark: Farum

1. Structure of Local Government in Denmark
…

2. Local Government Reforms in Denmark
…

3. Description of Farum
Farum is a suburb in the desirable north of Copenhagen. Travelling on the lightrail line which ends in Farum or on the motorway which leads through Farum, it takes about 20 minutes to reach the city centre.

Farum has a population of about 17,000 with a surface area of 23 square kilometers. Three village cores situated in a hilly countryside by a large lake have formed a settlement consisting of single-family houses and two to three-storey residential buildings, which more and more assumes the appearance of a small provincial town. The buildings are grouped round a centre close to the light-rail terminus where - close to each other - there are a one-storey shopping centre developed as a pedestrian precinct, the town hall and a cultural centre.

A special feature of the settlement structure of Farum is the social focus provided by four parallel rows of terrace-shaped blocks of flats which stretch for several kilometers and include 1,700 flats housing about 5,000 people. They were built in the 1970s as a model for modern community housing with rather generous flat ground plans (up to 130 square meters, partly two-storey flats). The large proportion of publicly funded housing in this development led to a disproportionately high infix of underprivileged families and refugees resulting in social problems.

The existence of this housing development helps explain why the proportion of foreigners in Farum, at 10 per cent, is considerably higher than the national average.

Apart from these specific social problems Farum has a favorable population structure, because the average income-the basis for taxation - is relatively high. This is why under the revenue sharing scheme among local governments in Denmark, Farum has developed from a recipient to a donor municipality.

4. Local Government Reform in Farum

The starting point for administrative reform in Farum was the promise of local politicians to lower local taxes and at the same time maintain or even raise the existing standard of services.

The politicians did indeed keep their promise. In the period from 1984 to 1993, local income tax rates were lowered from 21.3 per cent to 17.7 per cent and the property tax from 19 per mile to 6.9 per mile.

At the same time long-term debts were reduced from Dkr 171 million to Dkr 96 million, while benefits and services offered in important areas were improved.

This result was promoted by the fact that, being a suburb of Copenhagen situated in a beautiful countryside with good transport connections, Farum had favorable conditions for growth and was attractive for people in higher income brackets.

This attraction was also actively increased by the local policy of tax reduction. The result was that from 1988 to 1992 the income tax base in Farum rose from Dkr 90,000 to Dkr 112,000 per capita, compared with an average national increase from Dkr 68,000 to Dkr 79,000.

In addition to in improvement in local taxable capacity, which from 1985 to 1992 resulted in a rise of local tax revenues from Dkr 274 million to Dkr 377 million, a number of measures were taken to increase the effectiveness and efficiency of the use of funds.

Globally, this is reflected in the reduction of the number of jobs over the same period from 1,082 to 1,053 jobs which in turn is the result of a reduction of jobs in the technical area from 67 to 23, in the educational and cultural area from 364 to 329, in central administration from 202 to 147, while for social services about 100 additional jobs were created (an increase from 450 to 552).

This success story is based on the following developments:

Better Services at a Lower Tax Burden

The ruling town hall coalition of Liberals and Conservatives has very forcefully promoted its political programmed »Low local taxes while improving the offer of local services« and has highlighted this specifically in its overall programmed »Farum until the year 2000« as well as in a report which was published halfway through their term of office and circulated to all households.

The dissemination and credibility of the policy of using tax money where it is of the greatest benefits for the citizens, are very much furthered by the fact that the mayor has a high personal profile in the municipality and takes people-orientation seriously even if only small things are concerned. In a small municipality like Farum citizen participation and involvement can still be achieved to a great extent through personal contacts with the decision-makers. This is corroborated by the additional eight seats which the mayor’s party won at the last local elections.

The fact that the directly affected groups of users of local facilities are usually involved in the decisions on the use of the budgets of these facilities through their representatives - e.g. parents’ councils for day-care facilities or schools, senior citizens’ councils for facilities for the aged, managing committees of clubs for sports facilities - has also increased the influence of citizens on the use of local money.

Citizen and Customer Orientation

In order to facilitate access to the local services offered Farum has set up a town hall reception point in the entrance area of the newly built town hall where about 60 per cent of the citizens’ concerns can be handled. More complex matters, e.g. old-age pensions, are handled in rooms at the back of the building which are clearly marked and hence can easily be found.

In recent years Farum has created facilities for different client groups that can be considered exemplary.

The »family house« was set up to avoid the high cost of bringing up children in an institution and at the same time solve educational problems in a more familyfriendly way. The underlying philosophy is that usually the parents’ behavior is the cause of their children’s committal to an institution. This is why difficult children and their parents are given daily care in this facility for about six months and during this period the parents are even paid maintenance. The intensive support of the parents’ behavior has resulted in reducing the number of necessary committals to an institution as well as lowering the associated costs.

The »production house« has the function of integrating into the work process unemployed persons who cannot be placed due to cultural or linguistic handicaps. Language courses and courses preparing people for work using in-house production facilities in collaboration with cooperative businesses have eventually resulted in an integration rate of 85 per cent of the persons involved in the scheme.

In order to prepare itself for the increasing number of senior citizens Farum has in recent years provided a wide range of accommodation suitable for elderly people. This range includes appropriate flats within new housing developments as well as senior citizens’ homes providing a varied supply of integrated external services.

Delegation of Responsibility

Facilities in Farum have largely been granted budgetary freedom. The determination of the budget estimates is usually output-oriented. The facilities may transfer budget funds not spent to the following year and shift them among the various types of expenditure. They are not permitted, however, to employ additional staff or pay higher remunerations.

Certain functions in Farum have been fully transferred to private operators. This includes the extension and operation of the local sewage treatment plant.

Staff Potentials

The reduction of the central administrative organization and the extensive delegation of decision-making to local facilities has resulted in a generally flat hierarchy in Farum.

Manpower reduction was accompanied by individual job guarantees for the existing staff. All remaining staff in central administration were given special training.

5. Contact
…”

Herefter følger en tabel: ”Structural Data: Farum”[30]

Table: Structured data forum

Table: Structured data forum

Table: Structured data forum

16.4. Cities of Tomorrow

Som beskrevet indledningsvis støttede Bertelsmann Fonden efterfølgende et netværk mellem de ti nominerede kommuner benævnt “International Network for Better Local Goverment, Cities of Tomorrow”. Bertelsmann Fonden støttede herunder samarbejdet økonomisk. Repræsentanter for Farum Kommune deltog i netværkets arrangementer i de forskellige byer. Farum Kommune var vært i henholdsvis 1997 og 2001.

For så vidt angår refusion af udgifter anmodede kommissionen ved brevet af 13. marts 2005 ligeledes Bertelsmann Fonden om at besvare følgende spørgsmål om økonomi og modtog svar i et brev af 30. marts 2006:[31]

“Request 2:
The commission requests information regarding which amounts have been transferred/paid from the Bertelsmann Stiftung to the municipality of Farum during the period January 1st 1990-august 6th 2003, and so far as possible information regarding the precise amount, specific date and purpose as well as other relevant details which might be available.“

Svar:

“Regarding your second request we were informed by our controlling department that for the period of the cooperation with the city of Farum the Bertelsmann Stiftung spent the total amount of 60.274,68 €. Most of the amount was spent to a big international conference on public sector modernization, which took place in Farum in 2001. Any money transfer of the Bertelsmann Stiftung to project partners is strictly connected to project expenditures and has to be proofed by invoices.

The Carl Bertelsmann Prize in which the city of Farum participated took place in 1993, the city of Farum was excluded from the network “Cities of Tomorrow” in 2002. In the meantime the colleagues who were in charge of the project “Cities of Tomorrow” left the Bertelsmann Stiftung. Therefore it is not easy to reconstruct all details regarding the case of Farum. We kindly ask you for your understanding. Nevertheless we try our best to contribute to your very important work with the attached information.
…”

Bertelsmann Fonden har således i alt afholdt 60.274,68 € eller ca. 450.000 d.kr. som refusion på dokumenterede udgifter betalt af Farum Kommune, heraf størstedelen på den internationale ”Conference on public sector modernization” i Farum i 2001.

Det fremgår af kommunens bilag vedrørende sidstnævnte konference, at Bertelsmann budget for hele konferencen lød på 250.000 DM eller ca. 900.000 kr.[32]

Der henvises herom og om øvrige udgifter ved deltagelse i Cities of Tomorrow til kapitel 17.8.2.

16.5. Efterforløbet

I lyset af Farum-sagens opkomst i foråret 2002 og omtalen heraf, bl.a. i den ovenfor omtalte artikel i marts 2002 i The Wall Street Journal Europe og Peter Brixtoftes fratræden som borgmester den 13. maj 2002 besluttede Bertelsmann Fonden med virkning fra 15. maj 2002 at ekskludere Farum Kommune fra Cities of Tomorrow.

Bertelsmann Fonden svar af 30. marts 2006 til kommissionen var vedlagt kopi af udateret brev fra borgmester Peter Brixtofte til de øvrige deltagere i Cities of Tomorrow. Det hedder i brevet:[33]

”Dear fellow networkers,

Farum is a committed member of the Cities of Tomorrow network. Such is our commitment to the network that I feel obliged to inform you of last month’s tumultuous development in Farum.

Spurred by a series of critical articles published by a Danish newspaper, my political opponents in the Town Council have initiated allegations of economic mismanagement of municipal funds against me.

Being subject to such allegations from the media and the political opposition is always a messy affair - above all, it is time-consuming and puts a temporary halt to any new development plans for our community.

Therefore, to put an end to allegations of economic mismanagement, we have welcomed an independent committee to carry out an impartial investigation of Farum Municipality’s economy. In addition to the work of the committee, we have entered into dialogue with the Ministry of Interior to correct any temporary imbalances of our finances.

Even though this has been a difficult time for me and my good colleagues in the administration and the Town Council, I feel confident that we will resolve the crisis.

I will not allow last month’s development of events to undermine the social and political unity of our small community. Despite allegations, Farum Municipality still has the highest level of service with respect to the municipal tax level in Denmark.

Lastly, I would like to express my heartfelt thanks and gratitude to all of you who have sent us encouraging letters. I am forever grateful for your support and I look forward to continue our good collaboration in the future.”

Bertelsmann Fonden skrev den 15. maj 2002 til borgmester Lars Carpens:[34]

”Dear Mayor Carpens,

I am writing to you about Peter Brixtofte’s resignation as the Mayor of Farum. We have tried to follow the whole process but it is difficult for us as we are not able to read the Danish press. Nevertheless, we had information from Danish and Scandinavian contacts during recent weeks. We also had several inquiries from Danish and German Journalists as well as from the Wall Street Journal. Until the beginning of May, we have told journalists about our former good co-operation and that we were waiting for the Interior Ministry’s report of the inquiry. This report has obviously been published recently and on Monday, May 13 has caused Peter to resign. As there are further charges held against Peter by the public prosecutor, we would like to ask you for an official statement about the resignation and about the charges brought against Peter in English. We need this statement for future inquiries from journalists but above all for informing the members of the Cities of Tomorrow network.

On the basis of the charges brought against Peter Brixtofte, we will officially exclude Farum from the International Network for Better Local Government “Cities of Tomorrow” as of May 15th.

Please delete all texts about the Cities of Tomorrow from the Farum website (www.farum.dk) by the end of May 2002.

We are sorry that our good co-operation with the City of Farum has to be terminated under these circumstances.”[35]

Borgmester Lars Carpens svarede den 27. juli 2002 bl.a.:[36]

”I am very sorry to learn that you have decided to exclude Farum from the Cities of Tomorrow network on the basis of the case against former Mayor Peter Brixtofte and his subsequent resignation. We have taken note of your decision even though this sadly means that we are no longer a member of your well esteemed network.

Our cooperation with the Bertelsmann Foundation has been of great importance to us over the years. Since we became a member in 1995, the Cities of Tomorrow network has been an international recognition of Farum’s municipal reforms. Path-breaking reforms in social policy and integration of immigrants have lead the way for other municipalities in Denmark, a successful employment policy that has resulted in the lowest rates of unemployment in Denmark, reforms of the municipal administration and outsourcing strategies have considerably reduced costs and improved services to the citizens. These reforms have been, and still are, unique. The recent development of events in Farum which led to Peter Brixtofte’s resignation as Mayor in May cannot dismiss or undermine the relevance of his past achievements.”

16.6. Sammenfatning og vurdering

Kommissionen har undersøgt grundlaget for, at Farum Kommune i 1993 blev nomineret som en af verdens ti bedste kommuner sammenholdt navnlig med, at Farum siden blev forbundet med en kommunal skandale.

Carl Bertelsmann prisen uddeles som anerkendelse for innovative og eksemplariske løsninger på centrale samfundsmæssige og politiske problemer.

Farum Kommune blev nomineret til Carl Bertelsmann prisen i 1993, der det år blev givet for fremragende kommunale præstationer i et borgerperspektiv.

Det skriftlige materiale modtaget fra professor Poul Erik Mouritzen er ikke omfattende. Den faktiske arbejdsindsats efter tidsforbrug kendes ikke, men Bertelsmann Fondens forventninger kunne ifølge professor Harald Baldersheims brev af 22. november 1993 sættes i relation til et honorar på 1.500 DM[37]. Den samlede indstilling fra de nordiske repræsentanter af Farum Kommune og en finsk kommune fandt sted allerede på et møde den 1. december 1993.

Efter anmodning fra Farum Kommune udarbejdede Jens Erik Steenstrup og Palle Mikkelsen, Institut for Offentlig Økonomi, til brug i forbindelse med nomineringen til Bertelsmann prisen en rapport, der understøttede kommunen i den videre evaluering.

Dette arbejde dannede herefter sammen med den nordiske indstilling grundlag for en vurdering foretaget af de udenlandske sagkyndige.

Kommissionen lægger herefter til grund, at Farum Kommune alt overvejende blev nomineret på grundlag af nøgletal og politisk/økonomiske statements fra henholdsvis en kommunalt kyndig dansk professor efter en forholdsvis summarisk proces og en rapport udarbejdet af kommunalt kyndige antaget af kommunen selv.

Uanset om nomineringen af Farum Kommune i 1993 kan karakteriseres som sket efter en større eller mindre grad af videnskabelig undersøgelse kan det efter kommissionens opfattelse lægges til grund, at de konklusioner, som Poul Erik Mouritzen samt Jens Erik Steenstrup og Palle Mikkelsen nåede frem til, svarede meget vel til den almindelige opfattelse i samtiden af udviklingen i Farum Kommune.

Det er muligt at nogle kritikpunkter i slutningen af undersøgelsesperioden også gjorde sig gældende allerede ved undersøgelsesperiodens start, herunder vedrørende beslutningsprocesser, men i hvert fald for økonomiens vedkommende var det en ganske anden kommune end ved undersøgelsesperiodens slutning, jf. herunder Jens Erik Steenstrup og Palle Mikkelsens bemærkninger fra 1993[38]:

”Hele denne udvikling er gennemført samtidig med, at Kommunens økonomiske status er blevet væsentligt forbedret. For eksempel er den langfristede gæld blevet reduceret i perioden 1984 til 1993, og størrelsen af kommunens kassebeholdning har gennem hele perioden været tilfredsstillende.”

Poul Erik Mouritzen har i sit svar på kommissionens spørgsmål fundet at kunne drage en skillelinje allerede i slutningen af 1994, hvor han efter medieomtale var nået til den konklusion ”at Farum Kommune kort sagt var på vej mod afgrunden”.

Nomineringen af Farum Kommune til prisen i 1993 som en af verdens ti bedste kommuner og den senere deltagelse i Cities of Tomorrow har utvivlsomt givet både kommunen og borgmesteren en betydelig goodwill. Dette faktum må indgå i den afvejning, der efterfølgende foretages af, hvorvidt byrådsmedlemmer, embedsmænd, tilsynsmyndigheder og vælgere burde have forholdt sig mere kritisk og have handlet anderledes i tiden før Farum-sagens opkomst.

[1] Det blev herunder som økonomisk forudsætning for Furesøaftalen lagt til grund, at der var sket ”historisk spektakulære dispositioner i Farum Kommune”, hvor formuestillingen var belastet af bygnings- og ejendomsdispositioner, finansielle arrangementer og låneoptagelse til dækning af underskud på det skattefinansierede område, jf. bind 15, kapitel 24.3.8.

[2] 257-4,b60. Af Henrik Øster Jørgensen. Se opfølgning med Peter Brixtoftes svar nedenfor den 12. september 1993.

[3] Det hedder under billedtekst: ”I går morges satte 42 Farum-borgere kursen mod Gütersloh i Tyskland. Udover borgmester Peter Brixtofte, byrådsmedlemmer og en række kommunalfolk er der ti Farum-borgere med i bussen. De har vundet turen gennem Farum Avis.”

[4] 257-4,b64. Af Flemming Hansen og Anders-Bo Larsen.

[5] 257-4,b65

[6] 257-4,b68. Af Arne Notkin.

[7] 302-14,b24-26. Af Lars From og Mikkel Thastum. Journalisterne skrev samme dag artikler under overskrifterne ”Farum lever på lån” Se i øvrigt bind 2, kapitel 3.

[8] 302-14,b17-18 Af Henrik Nilsson.

[9] 257-8,b20. Af Sejr Clausen.

[10] 257-9,b56-57. Af Mette Bock.

[11] 257-13,f3,b162. Af Henrik Levysohn.

[12] 629-1,f3,b1-3. Af Paulo Prada. Medtaget i beretningens bilag 3. Bertelsmann fonden nævnte denne avis i forbindelse med eksklusionen, jf. afsnit 16.5.

[13] Samme sted omtales andre byrådsmedlemmer som rejselystne både vedrørende Bertelsmann-samarbejdet og pensionistrejser. Det henvises om Bertelsmann-samarbejdet i øvrigt til bogens side 148, 175, 239 og 242.

[14] Om konferencen i Farum i august 1997 hedder det bl.a.: ”Farum Kommune var den første kommune, der var vært for en konference for netværket.”

[15] Jf. Bertelsmanns beretning omtalt i afsnit 16.3.5.

[16] Efter professor Harald Baldersheims oversættelse i notat af 24. januar 2006, jf. afsnit 16.3.2

[17] Se afsnit 16.3.3.

[18] 587-2,b1-2 og 499-2,b1-2

[19] Jf. de i afsnit 16.2. refererede artikler i Jyllands Posten 13. november 1994 og Frederiksborg Amts Avis den 17. november 2004.

[20] 499-2,b45-46

[21] 499-2,b3-4

[22] 499-2,b7ff

[23] Ifølge Poul Erik Mouritzens svar indsamlet efter bistand fra KL. Oplysningerne er medtaget i beretningens bilag 3 under 499-2,b9-18.

[24] 310-17,b1-25. Rapporten er medtaget i beretningens bilag 3.

[25] 617-1 og 629-1,f1

[26] Nævnt i afsnit 16.2.

[27] Gengivet i afsnit 16.5.

[28] 629-1,f2

[29] 629-1,f6,b12f

[30] 629-1,f6,b17

[31] 617-1 og 629-1

[32] 584-4,f14,b7

[33] 629-1,f4. Udateret.

[34] 629-1,f5. Peter Brixtofte fratrådte som borgmester den 13. maj 2002.

[35] Underskrevet af Prof. Dr. Marga Pùhl, Vice President.

[36] 951-17,b15

[37] “De venter ikke at vi skal legge mer arbeid i dette enn det vi synes er passende i forhold til et honorar på 1500 DM.”

[38] 310-17,b5

Forside | Til top | Forrige | Næste
 
Justitsministeriet, Version 1.0, April 2012
Denne publikation findes på adressen: jm.schultzboghandel.dk