FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 11
Rejser og repræsentation mv.
Kapitel 15
Forside | Til bund | Forrige | Næste
Kommunalfuldmagten betegner bl.a. det forhold, at en kommune uden egentlig lovhjemmel kan foretage visse dispositioner af økonomisk karakter[1].
Det fremgår af Indenrigsministeriets praksis, at der med hjemmel i kommunalfuldmagten lovligt kan foretages dispositioner, der er begrundet i hensyn til sundhedsfremmende foranstaltninger. Der kan således foretages tildeling af ydelser til grupper af personer, forudsat at afgrænsningen af de ydelsesberettigede personer sker efter saglige kriterier i forhold til formålet med pågældende disposition.
Det fremgår ligeledes af Indenrigsministeriets praksis, at kommuner i tilknytning til de opgaver på ældreområdet, som kommunen er tildelt efter skreven lovgivning, har adgang til at realisere ældrepolitik på grundlag af den ulovbestemte kommunalfuldmagt.
Ifølge lov om social service § 79, tidligere § 65, kan kommunen iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Af den dagældende vejledning nr. 59 af 6. marts 1998 fremgår bl.a.:
”120. Kommunalbestyrelsen kan efter § 65 iværksætte eller yde støtte til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. …
De generelle aktiverende tilbud bør bidrage til at forebygge forringelse og sikre vedligeholdelse af helbredstilstanden.
Aktiviteters betydning for funktionsevnen har i de senere år været genstand for en omfattende forskning. Denne viser, at aktive ældre har en bedre fysik, og at livskvalitet, livslængde og kondition hører sammen.
…
Målgruppe
121. Kommunalbestyrelsen har med bestemmelsen en hjemmel til at kunne iværksætte eller yde tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Det er kommunalbestyrelsen, der - afhængigt af kommunale forhold - træffer beslutning om målgruppen for tilbudene. Tilbudene kan fx omfatte en bestemt aldersgruppe.
Indhold
122. Tilbudene omfatter aktivitetsprægede tilbud. Formålet med tilbudene er at øge og bevare brugernes muligheder for at klare sig selv.
Kommunalbestyrelsen afgør ud fra lokale forhold, om, og i hvilket omfang, den vil udnytte muligheden for at iværksætte tilbud, der generelt stilles til rådighed for bestemte persongrupper.
Tilbudene kan derfor variere fra kommune til kommune.
Som eksempler på generelle aktiverende og forebyggende tilbud kan nævnes aktiviteter i form af klubarbejde, undervisning, foredrag, studiekredsarbejde, gymnastik og anden form for motion.
Det skal nævnes, at når der efter anden lovgivning om fx undervisning ydes tilskud til pensionister, kan der ikke efter servicelovens § 65 ydes tilskud til pensionister til samme form for undervisning. Her gælder den almindelige regel, at når et område er dækket af en speciallovgivning, skal denne anvendes.
…
Undgå omklamring
125. Det er erfaringsmæssigt mest befordrende for initiativer fra og virkelyst hos de ældre, hvis de selv står for og styrer egne aktiviteter.
Det kan virke passiviserende på de ældre, hvis alle initiativer og beslutninger udgår fra kommunens ansatte. Kommunen bør derfor være opmærksom på at undgå at »omklamre« de ældres aktiviteter.
Kommunalbestyrelsen kan tilskynde ældre-, pensionist- og idrætsforeninger m.fl. til at påtage sig de aktiverende opgaver. Der henvises til bind 2, kapitel 3, om frivilligt arbejde blandt ældre.
…
135. Kommunen kan … træffe beslutning om at fastsætte betalingen til et lavere beløb end de faktiske udgifter eller helt undlade at opkræve betaling.
En sådan beslutning skal i givet fald omfatte alle modtagere af det pågældende tilbud.”
Ydelser efter lov om social service § 79, tidligere § 65, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7, nr. 9, tidligere § 7, litra j.
Den 1. august 1999 præsenterede Peter Brixtofte i Berlingske Tidende et forslag om at sende alle pensionister i kommunen sydpå i 14 dage - på kommunens regning. Peter Brixtofte udtalte til avisen: ”De skal sendes derned i vinterperioden, og de skal også tilbydes massage og andre behandlinger. Opholdet vil gøre, at de bliver mindre syge, at de bliver gladere, og at de får et bedre netværk.”[2] Ideen fik den følgende dag udførlig omtale i de fleste landsdækkende aviser.[3]
Sagen blev behandlet på et ekstraordinært møde i socialudvalget i Farum Kommune den 3. august 1999[4] og på et byrådsmøde senere samme dag, hvor et flertal besluttede at undersøge ”mulighederne for at tilbyde Farums alderspensionister et helbredsforebyggende kurophold på 14 dage i sydens sol i vinterperioden”. Det blev besluttet at afsætte 7,5 mio. kr. til formålet i budgettet for 2000[5]. Af budgetbemærkningerne fremgår, at
”rejserne har et aktiverende og forebyggende sigte og tilrettelægges efter regler i Lov om Social Service pgf. 65. I 1999 er der 1800 borgere over 67 år. Det anslås at ca. 1500 borgere vil gøre brug af ordningen. Udgiften omfatter tillige rejsen for hjælpere, hvor borgere er afhængige af hjælp til personlig pleje.”[6].
Ældrerådet i Farum Kommune blev orienteret om beslutningen og takkede ved brev af 17. august 1999 for borgmesterens og byrådets initiativ, som ældrerådet glædede sig til at være med til at drøfte de nærmere rammer for. Ældrerådet så tilbuddet om kurophold som et led i en forebyggelsespolitik for de ældre, der dels kunne være med til at højne livskvaliteten og dels kunne spare samfundet for store helbreds- og plejeomkostninger.[7]
Farum Kommune nedsatte et rejseudvalg, der med deltagelse af Peter Brixtofte, Marianne Helslev, Jørgen Larsen, Leif Frimand Jensen, Bjarne Jensen, Søren Hjorth, Karen Schur og Lone Puge holdt møde den 25. august 1999.[8] Det blev besluttet at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med Ældresagen rettet mod alle borgere over 67 år i kommunen. Spørgeskemaerne blev udsendt den 15. september 1999 med spørgsmål om blandt andet de adspurgtes interesse i at deltage i de påtænkte rejser.[9] Kommunen udarbejdede herefter ”Tilbudsbetingelser - oplæg” til gennemførelse af pensionistrejser, der blev udsendt til fem større rejsebureauer, herunder Alletiders Rejser.[10]
Den 1. oktober 1999 indgik Farum Kommune en aftale med Bjarne Jensen Consult v/ Bjarne Jensen om konsulentarbejde i forbindelse med kommunens pensionistrejser. Bjarne Jensen, der også drev virksomheden Sport & Event, skulle efter aftalen have en generel rådgivende funktion over for Farum Kommune med hensyn til afviklingen af pensionistrejserne. Han skulle også etablere og bemande et service- og informationskontor med henblik på at yde service til kommunens pensionister vedrørende pensionistrejserne. Endvidere havde Bjarne Jensen det overordnede ansvar for kvalitetssikring af pensionistrejserne, og han skulle holde opsyn med pensionistrejsernes form, indhold og afvikling. Desuden skulle han foretage research på nye velfærdsrejsemål. For disse ydelser modtog Bjarne Jensen af Farum Kommune pr. måned 42.000 kr. eksklusiv moms.[12] Herudover modtog Bjarne Jensen en såkaldt agentprovision på 8 % af prisen på pensionistrejserne. Om denne provision skrev Bjarne Jensen den 14. marts 2001 til direktionen i Alletiders Rejser:
”Da der tilsyneladende hersker lidt tvivl og lidt forvirring i AR omkring dele af vores aftale, så skal jeg her kort redegøre for status og historik på vores 8 % aftale.
Efter at undertegnede havde accepteret pris, services og vilkår m.h.t. Jeres tilbud på pensionistrejserne, så aftalte vi, at samtlige regninger skulle pålægges en ekstra afgift/provision på 8 %. Midlerne bruges til etablering til en speciel fond og indbetales på en speciel konto i regi af Sport & Event efter aftale med opdragsgiver på projektet.”
Under den senere straffesag forklarede Bjarne Jensen:
”Han har indgået aftalen om de 8 % direkte med Brixtofte. Hverken Frimand Jensen eller Poul Erik Madsen har deltaget i disse drøftelser, men han har fortalt Alletiders Rejser om de 8 %, enten til Poul Erik Madsen eller Lindhardt. At han fra Farum Kommune fik både et konsulenthonorar og en provision var udtryk for, at han udover at give Farum Kommune adgang til sin knowhow lagde en stor del af sin arbejdskraft til gavn for Farum Kommune. At han ikke fik de 8 % udbetalt direkte fra kommunen, men fra Alletiders Rejser, som kunne lægge det på prisen til Farum Kommune, skyldes, at denne provision var koblet direkte til den samlede omsætning, hvorfor det var lettere at lade Alletiders Rejser beregne beløbet.
Ved telefax af 4. oktober 1999 indbød Farum Kommune Alletiders Rejser til nærmere forhandlinger om indgåelse af en aftale på grundlag af et af selskabet afgivet tilbud. På rejseudvalgets møde den samme dag blev udvalget orienteret om, at der ville blive afviklet en prøverejse til Gran Canaria med Alletiders Rejser for udvalgets medlemmer fra den 27. til den 30. oktober 1999.[13]
Efter hjemkomst fra prøverejsen takkede borgmester Peter Brixtofte ved brev af 3. november 1999 koncerndirektør Poul Erik Madsen, Alletiders Rejser, for en velgennemført besigtigelsesrejse:
”På vegne af hele Farum delegationen fremsender jeg herved en stor tak for en meget veltilrettelagt og meget fint gennemført besigtigelsesrejse til Gran Canaria.
Det var for os alle en stor glæde at møde ikke kun dine professionelle destinationschefer Dorte, Hanne samt Birgitte, men også Elke Gade fra Virum kontoret. Vi har fået et “Alletiders” indtryk af disse medarbejdere.
Under Jørgen Lindhardts ledelse føler vi os ganske sikre på, at vi i de næste 3 år vil få et godt og frugtbart samarbejde til gavn for vore pensionister.
For at vise vor seriøsitet har vi, under vort ophold besluttet at invitere dine 3 destinationsmedarbejdere til Farum, således forstået, at I klarer flytransporten og vi står for deres ophold og fortæring. Jeg kunne forestille mig, at de rejste ligesom vi gjorde, det vil sige en onsdag og retur lørdag. Formålet med denne rejse ville bl.a. være at give dem ”The grande Tour of Farum”, så de får et førstehåndskendskab til hvor vores pensionister kommer fra.
Jeg glæder mig til snarest at møde dig og Jørgen Lindhardt igen, og vil foreslå, at det bliver tirsdag den 9. november kl. 11.00 med efterfølgende frokost.
…”[14]
Ved brev af samme dato indkaldte Peter Brixtofte rejseudvalget til møde på Bregnerød Kro den 9. november 1999 kl. 13.00.[15]
Aftale mellem Farum Kommune og Alletiders Rejser blev herefter indgået ved Peter Brixtoftes og Poul Erik Madsens underskrifter på et pristilbud fremsat af Alletiders Rejser. På dokumentet er med håndskrift tilføjet: ”Til nedenstående priser tillægges den aftalte agent provision til Sport & Event.” og ”Aftalen gælder for 3 år 2000, 2001 og 2002. En forlængelse heraf aftales senest 1/7 2001.”[16] Med ikrafttræden 1. januar 2000 blev der endvidere mellem Alletiders Rejser og Farum Boldklub A/S indgået en treårig reklameaftale hvorved Alletiders Rejser påtog sig et produktsponsorat til boldklubben på 500.000 kr. årligt.[17] Om sponsoraftalen henvises til bind 7, kapitel 11, afsnit 11.3.2.2, og om ”sponsor-sagen”, der vedrørte et pristillæg på 500 kr. pr. rejse henvises til bind 16, kapitel 28, afsnit 28.1.2. Dommene i ”sponsorsagen” er medtaget i beretningens bilag 8.01-8.03.
Den første rejse med deltagelse af 48 pensionister fandt sted med afgang den 19. januar 2000. Yderligere 903 personer deltog i pensionistrejser med Alletiders Rejser i 2000 og 579 deltog i 2001.[18] På rejserne deltog mindst to såkaldte ”Farum-værter” - byrådsmedlemmer eller kommunalt ansatte - hvis opgave bl.a. var at byde velkommen på byrådets vegne, deltage i de forskellige aktiviteter, hjælpe med praktiske småting og i øvrigt sikre, at alle så vidt muligt befandt sig godt. Værternes rejseudgifter blev betalt af Farum Kommune, der også udbetalte diæter til værterne.[19] På den første rejse deltog Peter Brixtofte selv som ”Farum-vært”, og rejsen fik omfattende positiv medieomtale,[20] men der var også kritik af kommunens prioriteringer.[21]
Også spørgsmålet om eventuel beskatning hos pensionisterne af rejsens værdi blev rejst i dagspressen, og der blev i Folketinget stillet spørgsmål til skatteministeren herom. Skatteministeren svarede, at
”ifølge ligningslovens § 7, litra j, medregnes ydelser efter lov om social service til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren ikke til den skattepligtige indkomst. Efter Farum kommunes opfattelse gives rejserne med hjemmel i lov om social service, nærmere bestemt § 65. Spørgsmålet om beskatning afhænger således af, om rejserne er omfattet af lov om social services § 65.
Det er imidlertid et ligningsmæssigt spørgsmål, om rejserne er skattefrie, og da der ikke fra praksis findes nogle tilsvarende sager, har jeg anmodet Told- og Skattestyrelsen om at forelægge spørgsmålet om den skattemæssige behandling af rejserne for Ligningsrådet.”[22]
Told- og Skattestyrelsen anmodede herefter ved brev af 2. februar 2000 Socialministeriet om en udtalelse.[23] Til brug for besvarelsen anmodede Socialministeriet ved brev af 14. februar 2000 Farum Kommune om en udtalelse.[24] Farum Kommune svarede ved brev af 15. marts 2000 bl.a.:[25]
”I anledning af Socialministeriets forespørgsel skal Farum Byråd oplyse følgende:
a) Karakteren af kommunens tilbud: Der er tale om sædvanlige tilbud, som efter aftalerettens almindelige regler er bindende for kommunen ved accept fra tilbudsmodtager med forbehold af de rammer, som hotel - og lejlighedskapaciteten på Gran Canaria afsætter. Byrådet har rettet en generel henvendelse til alle kommunens borgere over 67 år. Tilbuddet er således ikke forbundet med nogen visitation eller anden form for konkret behovsvurdering. Med tilbudsskrivelsen følger tilmeldingsblanket samt en nærmere beskrivelse af tilbuddet. Disse dokumenter vedlægges til ministeriets orientering.
b) Baggrunden for kommunens tilbud: Byrådet besluttede den 3. august 1999 at iværksætte en undersøgelse om mulighederne for at tilbyde Farums alderspensionister et helbredsforebyggende kurophold på 14 dage i sydens sol i vinterperioden.
Byrådet besluttede at afsætte økonomiske midler til at gennemføre rejserne.
Svarene på en i efteråret 1999 foretagen spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens alderspensionister viste, at ca. tre fjerdedele udtrykte ønske om en vinterrejse til sydens sol. Herefter blev de første 500 pensionister tilbudt rejse i januarmarts 2000.
c) Tilbudets konkrete indhold: Det retter sig til pensionister i kommunen på 67 år og derover. I tilbudet indgår bustransport på afrejsedagen fra Farum Rådhus til Københavns Lufthavn i Kastrup og tilbage på hjemkomstdagen, transport med fly til og fra Gran Canaria, 14 dages ophold i vedkommende hotel eller lejlighed, velkomst- og afskedsmiddag, en halv dags kurbad på et af kommunen udvalgt kurbadsted samt syge- og bagageforsikring. Under opholdet tilbydes deltagerne gymnastik, og udflugter gratis. Der tilbydes forskellige foredrag med tilknytning til Spanien: om Spaniens historie, befolkningens levevis, om madtraditioner, forevisning i hvordan man laver nationalretter, dans, foredrag af sundhedsoplysende karakter samt sang- og musikaftener mv. På opholdsstederne er der adgang til Internettet, så deltagerne kan følge med i dansk presse. Foruden denne lange række af tilbud om gratis aktiviteter tilbydes supplerende arrangementer af mere underholdende karakter, mod betaling.
d) Deltagernes indflydelse og medvirken: Rejsemålet er som nævnt fastsat på grundlag af en spørgeskemaundersøgelse. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med 6 repræsentanter blandt byens ældreborgere, som har medvirket til at anbefale aktiviteter og udforme programmet, ligesom formanden for Ældrerådet har besigtiget og godkendt lokaliteterne inden de første rejser. Der kan vælges mellem 10 afrejsetidspunkter og 2 rejsemål (Puerto Rico og Maspaladomas) på Gran Canaria. Modtagerne kan angive 3 prioriterede ønsker. Deltagerne vælger selv, hvilke tilbud de vil benytte sig af under opholdet. De opfordres til at bidrage aktivt til underholdningen i form af foredrag, musikudøvelse og lign. Inden hver afrejse arrangerer kommunen et informationsmøde, og efter hjemkomsten arrangeres en sammenkomst for deltagerne. Kommunen lægger megen vægt på at lytte til deltagernes bedømmelse af rejsearrangementet i dets helhed, således at eventuelle mangler kan blive rettet inden afviklingen af efterårsrejserne 2000.
e) Udgifter: Bortset fra velkomst- og afskedsmiddagen dækker deltagerne egne kostudgifter. Der kan tilmeldes en gæst (ægtefælle eller samlever) mod egenbetaling på 3985,- kr. Al transport betales af kommunen bortset fra deltagernes individuelle transportbehov under opholdet på Gran Canaria.
Kommunens velfærds-pensionistrejser har hjemmel i Servicelovens § 65. Det er et generelt tilbud med aktiverende, forebyggende og netværksskabende sigte. Nogle af aktiviteterne under opholdet på Gran Canaria er i øvrigt udtrykkelig omtalt i bemærkningerne til forslaget til lov om social service. Da bemærkningerne imidlertid alene skal forstås som en eksemplifikation, har Byrådet ikke ment sig afskåret fra at tilbyde andre foranstaltninger end dem, der er omtalt i disse.
Byrådet har som påbudt i loven fastsat retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan deltage. Den fastsatte betaling har hjemmel i § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 14.januar 1998.”
Ved brev af 23. juni 2000 til Told- og Skattestyrelsen udtalte Socialministeriet herefter bl.a.:[26]
”På det foreliggende grundlag finder Socialministeriet, at flere af de aktiviteter, som Farum Kommune tilbyder pensionisterne under opholdet i Spanien, umiddelbart er omfattet af servicelovens § 65, hvorimod det er mere usikkert om den udgift, der er forbundet med transporten til og ophold i Spanien, falder inden for de formål, der har været tænkt med § 65. Samlet set vurderes Farum Kommunes fortolkning af § 65 således ikke at være klart i strid med formålet med loven.”
Ligningsrådet traf afgørelse i sagen den 15. august 2000 og udtalte bl.a.:[27]
”Efter ligningslovens § 7, litra j er ydelser efter bl.a. lov om social service og lov om aktiv socialpolitik skattefri for modtageren, når ydelserne går til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren.
Socialministeriet har i forbindelse med spørgsmålets vurdering udtalt, at udgifterne er afholdt med hjemmel i § 65 i lov om social service.
Det er Ligningsrådets opfattelse, at sådan som rejserne og de ydelser, der er givet pensionisterne i Farum Kommune, er beskrevet i Socialministeriets udtalelse, er de skattefri for modtagerne med hjemmel i ligningslovens § 7, litra j.”
Af en orientering til skatteministeren om Ligningsrådets behandling af sagen fremgår blandt andet:[28]
”Flere medlemmer fandt ikke resultatet særlig rimeligt. Men der var enighed om, at som § 7, litra j er formuleret, er det Socialministeriets opgave at sige fra over for anvendelse af midler efter servicelovens § 65. Rådet har selvfølgelig ikke en selvstændig prøvelsesret over for anvendelse af sociale ydelser.”
Økonomiudvalget i Farum besluttede den 8. februar 2000, at der skulle ske aflønning af byrådsmedlemmer, som havde et indtægtstab i forbindelse med deltagelse i pensionistrejserne som ”Farum-værter”.[29] Spørgsmålet blev herefter behandlet i et notat af 22. februar 2000 fra forvaltningen, hvori det hed:[30]
”Forslag til aflønning af byrådsmedlemmer, som deltager som værter/hjælpere på kurrejser med pensionister.
Byrådsmedlemmer, som har et indtægtstab i forbindelse med at deltage som værter/hjælpere på kurrejser med pensionister ansættes som honorarlønnede konsulenter.
Aflønningen foreslås fastsat efter følgende regler:
Lønnen sættes til et beløb, der svarer til den gældende aflønning indenfor den sociale overenskomst som socialformidler/afdelingsleder på løntrin 45.
Lønnen foreslås således beregnet ud fra en løn, der p.t. udgør 25.770 kr./mdr. uden pension og inkl. feriegodtgørelse.
Der sker aflønning for den periode af tiden som udsendt vært/hjælper, hvor det enkelte byrådsmedlem har indtægt fra anden side. Der vil således kunne blive tale om en delaflønning for den udsendte periode, hvis byrådsmedlemmet har delvis indtægt.
Oplysning om tabt arbejdsfortjeneste kræver i første omgang ikke skriftlig dokumentation, men afgives på tro og love.
Nærværende ordning er tiltrådt af økonomiudvalget og er gældende indtil videre.”
Notatet bar følgende påtegning af 13. marts 2000 fra Kommunernes Revisionsafdeling:
”Ifølge aftale med E. Geert Pedersen kan vi oplyse, at vi ikke finder, at foranstående forslag om aflønning af byrådsmedlemmer, der deltager som værter/hjælpere på kurrejser med pensionister, er i strid med gældende lovgivning.
Helsingør, den 13. marts 2000
Kommunernes Revisionsafdeling
Ulrik Klausen / Robert Knudsen”
På økonomiudvalgets møde den 11. april 2000 blev notatet taget til efterretning.[31]
I marts 2001 opsagde Alletiders Rejser aftalen med Farum Kommune om udførelse af pensionistrejserne.[32] Rejserne blev herefter udført af henholdsvis det af Poul Erik Madsen nystiftede ABC Rejser og Star Tours. Den 15. april 2002 anbefalede Farum Ældreråd i en pressemeddelelse, at pensionistrejserne blev sat i bero. På byrådsmøde den 11. juni 2002 besluttede et flertal at aflyse pensionistrejserne til udlandet med øjeblikkelig virkning, og socialudvalget blev pålagt at undersøge, om forudbetalte beløb til rejser og indkvartering kunne kræves tilbagebetalt.[33]
Det fremgår af Farum Kommunes budgetter og regnskaber i perioden fra 2000 til 2002, at pensionistrejserne fra begyndelsen var præget af budgetoverskridelser.
I Farum Kommunes budget for 2000 blev der som nævnt ovenfor afsat 7,5 mio. kr. til pensionistrejserne[34]. Af Farum Kommunes regnskab for 2000 fremgår det, at der var et merforbrug på 3.831.000 kr. i forhold til det budgetterede beløb. I noterne er anført: ”Udgifterne til velfærdsrejser har i det første år været større end det budgetterede pga. engangsudgifter til etableringen af rejsemål. Prisen pr. rejse blev desuden højere end forudsat.”[35] Af budgettet for 2001 fremgår, at der også dette år blev afsat 7,5 mio. kr. til pensionistrejserne[36]. Af kommunens regnskab for 2001 fremgår, at der var et merforbrug i forhold til budgettet på 12 mio. kr.[37] Der ses ikke at have foreligget bevilling til merforbruget.
I Farum Kommunes budget 2002 blev der afsat 12 mio. kr. til pensionistrejserne[38]. Det fremgår af regnskabet 2002, at der var en mindreudgift til pensionistrejserne, idet der blev afholdt udgifter for i alt 11.814.000 kr.[39] Denne mindreudgift må dog ses i sammenhæng med, at pensionistrejserne ophørte midt i 2002.
Byrådsmedlem Flemming Oppfeldt (V) har forklaret:[40]
”Vidnet blev ringet op af Peter Brixtofte i slutningen af juli 1999. Han havde fået en genial idé om pensionistrejser. Vidnet sagde til Peter Brixtofte, at det var en rigtig dårlig beslutning, og hertil svarede Peter Brixtofte, at vidnet var den eneste i byrådet, som var imod. Vidnet sagde til Venstregruppen, at det var ”knald i låget”, når der var flere og flere rige pensionister i kommunen, og så skulle man hellere bruge pengene på skattelettelser. Vidnet ville dog stemme for, forudsat det var en forsøgsordning, og der kom en opfølgning derefter. Vidnet prøvede politisk at skaffe flertal imod forsøgsordningen, men det fik han ikke, alle var begejstrede for ordningen.”
Peter Brixtofte har forklaret:[41]
”Foreholdt vidnet Flemming Oppfeldts forklaring[42] om pensionistrejserne forklarede vidnet, at det er muligt, at beskrivelsen er korrekt. Det var jo diskuteret indbyrdes, inden det kom i byrådet, og der var mange uformelle samtaler i byrådet, som ikke stod i byrådsreferater. Vidnet husker ikke lige telefonsamtalen med Flemming Oppfeldt, men formentlig har vidnet ringet rundt til hele byrådet. Pensionistrejserne var vidnets idé - og det ville han gerne tage æren for - og det var det bedste, vidnet nogen sinde havde været med til. I lørdags var vidnet til en tidligere økonomidirektørs 90 år fødselsdag i Farum Park. Hver tredje gæst var en ven, som fødselaren havde mødt på velfærdsrejser. Der er stadig et godt netværk imellem pensionisterne. Man bliver ikke nødvendigvis senil, bare fordi man bliver ældre, og et frivilligt netværk kan give en utrolig aflastning af det offentlige system, f.eks. ved at de ældre spørger hinanden i stedet for at spørge kommunen. Det var ikke sådan, at de fattige pensionister skulle rejse først og de rige senere. Det skulle være sådan, at alle pensionisterne kunne rejse og bo samme sted og derved opbygge et netværk, og det netværk betød meget for de ældre efterfølgende. Der blev skabt venskaber igennem rejserne, og vidnet havde viet 4 par efter rejser. Vidnet kunne godt se budgetoverskridelser på rejserne, og det kunne diskuteres, men han ville gøre det igen i morgen. Der blev lavet en tilfredshedsundersøgelse, som var utrolig positiv. En pensionist havde en krykke med derned, og da han skulle hjem igen, kunne han ikke finde den, for han havde slet ikke brugt den dernede.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. august 1999[43] og adspurgt, hvad indholdet af byrådets beslutning var, og om det blot var en undersøgelse af mulighederne, eller om det var en egentlig beslutning om at tilbyde velfærdsrejser, samt om hvor tallet 7,5 mio. kr. kommer fra, forklarede vidnet, at i budgettet blev der afsat 7,5 mio. kr. - hvilket reelt var et skud i tågen, for de havde intet at sammenligne med - og efterfølgende skulle budgettet vedtages. Adspurgt om der var en indstilling om, hvor mange pensionister der skulle med på velfærdsrejserne etc., forklarede vidnet, at det var meningen, at alle skulle af sted, og detaljerne blev undersøgt efterfølgende, herunder om fysisk handikappede skulle på højskole, men alle pensionister ville helst sydpå, og der blev strikket et koncept sammen.
…
Adspurgt til effekten af initiativet med at tilbyde velfærdsrejser og om der nogensinde blev foretaget målinger heraf, forklarede vidnet, at der blev lavet den tilfredshedsundersøgelse, vidnet tidligere har omtalt. Udgiften svarede til prisen for 15 plejehjemspladser, men der var ikke tale om en direkte besparelse. Efter loven kunne alle ældre over hele landet søge plejehjemsplads i Farum, og det blev udnyttet, da de havde - og fortsat har - Danmarks flotteste plejehjem. Derfor var det vanskeligt at sammenholde effekten direkte. Adspurgt om der blev lavet en statistik med en begrundelse, f.eks. om at de ældre blev mindre syge etc., forklarede vidnet, at de fleste eksperter oplyser, at sydens varme giver et bedre helbred, og rejserne gav et netværk. Det behøver man ikke at lave en undersøgelse på. De lavede tilfredshedsundersøgelsen for god ordens skyld.
…
Adspurgt om vidnet havde været Farum-vært på pensionistrejserne, forklarede vidnet, at han ikke havde været med på rejser med status som Farum-vært, men han havde været med til at besigtige destinationerne, og han var med som Farumvært på den første jomfrurejse. Hele byrådet blev spurgt, hvornår de kunne rejse, og der var temmelig mange, der sagde ja. Der blev fyldt op på rejserne med embedsmændene, hvis byrådsmedlemmer ikke havde mulighed for at rejse. Det var svært at sige hvilke embedsmænd, der var egnede, og hvem der skulle med fra hvilke afdelinger, men der blev lagt vægt på, at de der skulle med, havde nogle kvalifikationer så som at være menneskevarme og at kunne tale med folk. Rejserne var gratis for alle pensionister. Der var selvfølgelig nogle, der ikke havde så mange penge, og dem hjalp man en lille smule. Det var departementschefen i Skatteministeriet, der vejledte vidnet om, efter hvilken paragraf i ligningsvejledningen det kunne undgås, at pensionisterne skulle betale skat af rejserne.”
Byrådsmedlem Morten Pflug (V) har forklaret:[44]
”Vedrørende beslutningen om at etablere ordningen med pensionistrejser (velfærdsrejser), forklarede vidnet, at borgmesteren fik en god idé, og han lancerede ideen i det offentlige rum, inden politikerne blev informeret. Ideen var god, og alle i Venstre havde sympati for ideen. Der blev afsat en beløbsramme på 7-8 mio. kr. Det var spændende at prøve af, og der blev skabt nye netværk. Udfordringen var, hvordan man visiterede de ældre, og man kikkede på den sociale servicelov og fandt ud af, at rejserne skulle tilbydes bredt. Adspurgt om budgetoverskridelserne forklarede vidnet, at han ikke var bekendt med udviklingen af budgetoverskridelserne på pensionistrejserne. Vidnet blev, da han fandt ud af det, noget overrasket, for selv hvis man sendte så mange mennesker af sted til en pris på 4-5 tusind kroner pr. person, blev det ikke til 25 mio. kr., og det var tankevækkende. Udgiften til pensionistrejser var noget af det første man skar væk i 2002.”
Byrådsmedlem Helene Lund (F) har forklaret,[45]
”at SF ikke stemte for forslaget. Vidnet husker diskussionen, og SF spurgte forvaltningen, om der var 7,5 mio. kr. til rådighed for dette formål. Det var der. Vidnet og SF stillede skriftlige spørgsmål og forslag i byrådet, om at kommunen skulle få en dialog med ældrerådet, om hvad pengene kunne bruges til, for SF mente ikke, at pengene nødvendigvis skulle bruges til rejser; de kunne bruges på andre måder, f.eks. til højskoleophold. Dagsordenen var efter informationsniveauet meget typisk på det tidspunkt. Det giver en form for deja-vu at se det i dag, men de måtte jo agere på sagsfremstillinger som det foreholdte. I dag får de sagsfremstillinger svarende til dem, de bad om dengang. Adspurgt om budgetoverskridelserne på velfærdsrejserne forklarede vidnet, at hun rejste spørgsmålet over for borgmesteren, og hun spurgte om, hvor mange penge der gik til for at finde nye rejsemål, og hun bad om at få den del af regnskabet skilt ud, med de fik aldrig mellemregningerne.
Adspurgt om deltagelse som vært på rejserne forklarede vidnet, at det efter hendes opfattelse var en form for begunstigelse. Der var et eller to byrådsmedlemmer fra SF med som værter. Eric Christensen var med som vært én gang. Siden kom kun det politiske flertal med. Ingen andre fra SF deltog. Det var ikke udtryk for en protest, at vidnet ikke var med på velfærdsrejser, men hun havde for travlt til selv at kunne rejse.
Adspurgt af advokat Holm-Nielsen om der blev brugt mange penge på at opsøge nye rejsemål og om, hvornår vidnet rettede henvendelse til borgmesteren om, at hun ønskede udgifterne splittet op, forklarede vidnet, at det må have været i juni 2001, da de behandlede regnskabet for 2000. Vidnet hørte ude i byen, at nu var den og den på rejse, og der blev rejst en del, fordi de skulle finde ud af hvilke rejsemål, man skulle rejse til. Vidnet fik ikke svar på, hvor mange udgifter der var til det, eller oplysninger om mellemregningerne på overskridelsen, eller hvad pengene var blevet brugt til.”
Erik Scharbau Hjorth-Madsen, der var ældrerådsformand i Farum Kommune fra 1. januar 1998 til medio 2004, har forklaret:[46]
”I august 1999 var ældrerådet ikke repræsenteret angående velfærdsrejserne. Vidnet fandt først ud af planerne, da han læste om velfærdsrejser i Berlingske Tidende. Jørgen Larsen ringede dog kort forinden for at informere vidnet som repræsentant for ældrerådet om velfærdsrejserne, og i byrådets beslutningsprotokol stod der, at ældrerådet skulle repræsenteres og derfor blev vidnet medlem af rejseudvalget.
… han husker, at han ikke var med til det første møde, men han blev inviteret til det næste møde, hvor der blev nedsat et udvalg, hvor blandt andet Lone Puge var med. …
Ældrerådet tog udgangspunkt i servicelovens § 65 som Jørgen Larsen nævnte som hjemmel for rejserne, og som omtaler tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Der blev i ældrerådet lavet ”brainstorming” om mulige aktiviteter. I forbindelse med besigtigelsesrejserne havde ældrerådet lavet forarbejdet om mulige aktiviteter på rejsemålene og var her på linje med Lone Puge og Jørgen Larsen. Beslutningen om, hvad der skulle realiseres, var Peter Brixtoftes. Ældrerådet fik ikke deres intentioner realiseret om fx helsebesøg og kulturelle aktiviteter, men selve det at skabe et netværk mellem de ældre lykkedes, og mange af dem, der mødtes dengang, ser hinanden endnu.
Adspurgt om forskellen på traditionelle gruppecharterrejser og velfærdsrejserne bemærkede vidnet, at han foretrak at kalde rejserne for pensionistrejser. Vidnet har ikke selv meget kendskab til traditionelle charterrejser, men på nogle af de første rejser var der tilbud om morgengymnastik, og på en senere tur til Tyrkiet besøgte de nogle af de landsbyer, hvor mange af tyrkerne, som boede i Farum, kom fra. Der var en del pensionister, der kom ud at rejse, som ellers ikke ville være kommet ud at rejse. I ældrerådet pegede man på, at små grupper af pensionister skulle rejse sammen, for at der kunne opstå nye netværk, og man mente her, at man burde finde et rejsebureau - for eksempel 65-rejser - som var eksperter på rejser til ældre. Vidnet var ikke med i beslutningen om udvælgelsen af rejsebureau og således ej heller valget af rejsebureauet Alletiders Rejser.
Foreholdt telefax af 20. oktober 1999 fra Søren Hjorth[47] forklarede vidnet, at han var med [på prøverejsen ultimo oktober 1999], men han er usikker på, om Marianne Helslev-Rasmussen var med på rejsen, da hun havde sygdom i familien. Bjarne Jensen var med. Jørgen Lindhardt var med i stedet for Poul Erik Madsen, ydermere deltog 2 personer fra rejsebureauet og ca. 8 personer fra Farum Kommune. Adspurgt om hvorfor der var så mange fra Farum Kommune med på rejsen, forklarede vidnet, at han ikke ved hvorfor, men at han som den eneste pensionist og repræsentant for målgruppen var lidt ”ensom”. De boede på et 4-5 stjernet hotel og altså ikke på de hoteller, hvor pensionisterne eventuelt skulle bo. En del af selskabet besigtigede mulige hoteller i to byer, hvor pensionister eventuelt skulle bo. Vidnet husker, at Søren Hjort, Jørgen Larsen og Lone Puge sammen med vidnet var aktive med hensyn til dette. Det var uklart, hvad Karen Schurs opgave var på rejsen. Formålet med pensionistrejserne var at aktivere pensionisterne og forebygge i stedet for at helbrede samt rekreation og afslapning. Også det sidste lagde Peter Brixtofte vægt på. Der blev lavet en råskitse over rejsernes indhold.
Baggrunden for, at der var Farum-værter fra Farum Kommune med på rejserne, kender vidnet ikke til, men det var enten byrådsmedlemmer eller embedsmænd, der var med, og blandt andet var Hüseyin Tas med som Farum-vært i Tyrkiet. Den første uge rejste de rundt, og den anden uge var de ved stranden. Han fungerede som en slags guide på turene til landsbyerne og fortalte blandt andet om sin baggrund i Tyrkiet.”
Søren Hjort, der var turistchef i Farum Kommune og fungerede som rejsekoordinator, har forklaret:[48]
”Ideen til velfærdsrejser opstod, efter hvad vidnet har hørt, under et møde, hvor Peter Brixtofte, Karen Schur og direktøren for Jysk Rengøring, Thor Pedersen, deltog. Vidnet blev herefter bedt om at se på, hvordan det praktisk var muligt at gennemføre velfærdsrejser. Han var således med relativt tidligt i forløbet. Der blev nedsat en arbejds- og styregruppe bestående af bl.a. vidnet, socialudvalgsformanden, Peter Brixtofte og Erik Hjort Madsen. Gran Canaria blev udvalgt som rejsemål, da der kun er 5 timers flyvetur, hvilket de fleste kan klare, og med nærmest garanti for sol.
Adspurgt om indhold med hensyn til aktiviteter og velfærdsfremme for pensionisterne forklarede vidnet, at alle pensionister over 67 år skulle have et reelt tilbud, og at der derfor måtte laves særlige tilbud til de pensionister, der af forskellige grunde ikke kunne komme til Gran Canaria. Der blev afholdt informationsmøde for skabe et netværk for pensionisterne. Der var opfølgningsmøde efter rejsen (”billedbyttemøde”) for at samle op på netværksgrupperne, og det lykkedes også rigtig godt, eftersom mange af pensionerne stadig mødes. Helbredsmæssigt var der morgengymnastik, og sol er også godt for helbredet, hvis man for eksempel har gigt. Principperne var de samme i Tyrkiet. Der besøgte man også nogle landsbyer for at skabe bedre integration i Farum, og det skabte bedre forståelse for de borgere af tyrkisk herkomst, der boede i Farum.
Vidnet foretog en brugerundersøgelse, hvor der bl.a. blev spurgt, ”har du fået nye venner efter rejsen”, hvilket 80 % svarede ja til. Formået med aktivering blev opnået. Studerende fra Social- og Sundhedshøjskolen skrev rapporter og nåede frem til det samme. Der må foreligge noget materiale derfra. Der var pensionister, som aldrig tidligere havde haft et pas, der kom på rejse til Gran Canaria.
Foreholdt Farum Kommunes budget 2000 vedrørende velfærdsrejser,[49] forklarede vidnet, at han ikke havde været involveret i budgetlægningen. Da man havde taget beslutning om at gennemføre rejserne, havde vidnet skrevet udbudsmaterialet, der blev sendt ud i begrænset udbud. Spørgsmålet var, hvem der kunne løfte denne opgave på så kort tid. Materialet blev sendt ud til de største rejsebureauer. Der var to rejsearrangører, der umiddelbart kunne løfte opgaven ud fra de kriterier, kommunen havde sat. Det var Spies Rejser og Alletiders Rejser. Der var dog tvivl om Spies's hotelkapacitet. Alletiders Rejser havde ledige flysæder og hotelkapacitet på det niveau, som kommunen forlangte.
Foreholdt Farum Kommunes regnskab 2000 vedrørende velfærdsrejser[50] hvorefter forbruget i 2000 var ca. 12 mio. kr. mod budgetteret 7,5 mio. kr., forklarede vidnet, at han var ikke budgetansvarlig. Vidnet og Bjarne Jensen advarede mod, at opstarten skulle være januar. Det var med kort varsel, og der var risiko for fejlinvesteringer. Det kunne fx være udgifter til opsætning af computer på destinationerne, og derfor ville de vente til efteråret for at gennemgå budgettet og forberede sig bedre. Det var et samlet byråd, der sagde ja til at tage af sted i januar måned. Vidnet var mange gange ude at rejse for at tjekke hoteller og ændre hoteller i perioden, og det gav meromkostninger.
…
Foreholdt Farum Kommunes regnskab 2001 vedrørende velfærdsrejser[51] hvorefter forbruget i 2001 var ca. 19,5 mio. kr. mod budgetteret 7,5 mio. kr., forklarede vidnet, at han som netop forklaret ikke var budgetansvarlig, men at merforbruget på 12 mio. kr. for år 2000 måske bl.a. kan henføres til, at der var et ønske om en ny destination, som skulle være Israel. Der var imidlertid meget uro i Israel, og derfor var han meget imod den nye destination, men han ved, at der var store udgifter til besigtigelsen i Israel. Vidnet overtalte Peter Brixtofte til at flytte rejserne til Tyrkiet, men dette gav også yderlige omkostninger, for turene hertil var dobbelt så dyre som dem til Gran Canaria. Der var det samme antal personer af sted i 2001 som i 2000, men turene til Tyrkiet kostede cirka 8.000 kr. pr. person, mens turene til Gran Canaria kunne gøres for cirka 4.500 kr. pr. person. Grundpakken indeholdt priser på flybillet og hotelophold, som var en basispakke, og hertil kom så eventuelle ekstraydelser. Vidnet fremlage tallene for administrerende direktør Jørgen Larsen, der så stod for budgettet. Det samlede budget havde vidnet således intet med at gøre.
…
Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om, hvorvidt der var pres på budgettet på grund af rejser til de dårligere fungerende ældre, der skulle have mere hjælp, og hvorvidt disse rejser var dyrere, forklarede vidnet, at der var to ”pakker” målrettet denne gruppe, hvor den ene var for bevægelseshæmmede, der rejste til Gran Canaria, fordi der her var hoteller bygget specielt til handicappede. Disse rejser kostede cirka 11.000 kr. pr. person. Den anden mulighed var en uges rejse i Danmark, hvilket var cirka en tredjedel dyrere for én uge, end det normalt kostede at sende personer to uger til Gran Canaria.
Alle pensionister over 67 år fik et reelt tilbud om en rejse. Skattemyndighederne havde oplyst, at det skulle være et reelt tilbud til alle, hvis modtagerne ikke skulle beskattes, og derfor var det vigtigt, at alle byens pensionister fik mulighed for at komme på en rejse. På de danske ture var der hjælpere med, og deres lønninger og overarbejdsbetalinger var med i det foreviste budget. Vidnet havde ingen viden om, om budgettet kunne holde, men ud fra rejsens pris og antal pensionister kunne det nok have ladet sig gøre, men der kom uforudsete udgifter efterfølgende. Adspurgt om der var en klar aftale med Jørgen Larsen, og om han stod for budgettet, forklarede vidnet, at der måske ikke var en klar aftale om, hvem der formelt stod som budgetansvarlig. Efter styk-prisen blev leveret til Jørgen Larsen, har vidnet ingen sikker viden om, hvordan det videre foregik.
Foreholdt telefax af 20. oktober 1999 fra vidnet[52] forklarede vidnet, at det var en skrivefejl, at der står ”Israel”. Baggrunden for at sende 8 mennesker af sted på rejsen var, at man så med forskellige øjne og havde forskellige ønsker og bedømmelser. Peter Brixtoftes aktivitet på rejsen var ikke stor, men vidnet mener, at han var med på nogle af hotelbesøgene. Han mener ikke, at Marianne Helslev-Rasmussen var med på turen. Leif Frimand Jensen deltog aktivt og var med på nogle af hotelbesøgene, men ikke så mange som resten af gruppen. Jørgen Larsen var med på de fleste af hotelbesøgene. Ældrechefen Lone Puge deltog aktivt sammen med Erik Hjorth Madsen. Ældrekonsulenten Karen Schur fra Jysk Rengøring var ikke særlig aktiv på turen. Elin Møller havde et enormt kendskab til de ældre i byen, og det var hendes opgave at tale med borgere, der måske ville have problemer med at magte turene til syden, for at finde de rette ture, typisk i Danmark.
En Farum-vært var den, der mødte borgerne på informationsmødet. Det kunne være nogle af politikerne eller et andet kendt ansigt, f. eks. en embedsmand, som fungerede som bindeleddet til borgerne på rejsen. Farum-værten mødte borgerne i Kastrup og fulgte dem hele vejen ned på destinationen og hjem igen, en slags social funktion. Udvælgelsen til Farum-vært skete primært mellem medlemmer af byrådet og derudover fra en blandet skare af ledende embedsmænd. Jørgen Larsen, Elin Møller og andre inden for ældreområdet har været med på rejser. Der var mange, der troede, at de skulle på ferie, men det var et 24 timers hårdt arbejde.
… Om pladserne til ”Farum-værter” blev fordelt efter først til mølle princippet, husker han ikke. Rejsetilbuddene blev også forelagt andre, og hvis man ønskede en ledsager med på turen, kunne man for egen regning købe en ekstra plads. I starten var der meget ”run på”, men efterfølgende fandt de, der var Farum-værter, ud af, at det var meget hårdt arbejde. Om der var nogen, der blev favoriseret, kan vidnet ikke forholde sig til, og det er ikke en diskussion han ønsker at gå ind i. Nogen gange blev der trukket lod, og andre gange blev det lagt op til borgmesteren, der så traf afgørelsen.”[53]
”Foreholdt sit notat af 19. april 2002[54] forklarede vidnet, at på tidligere rejser var rejsen for ledsagere ikke til fuld pris, bl.a. fordi det var billigere pr. person at bo på et dobbeltværelse end et enkelt værelse. Ledsageren kunne selv købe en tillægsrejse, og der blev sat en pris. Vidnet foreslog, at lægge et dækningsbidrag ind for administrationen. Ad ”Andre forhold.” forklarede vidnet, at der tidligere var nedsat en styregruppe, der havde fundet, at det var en god ide at rejse til Tyrkiet, og vidnet skulle ikke vurdere, hvorvidt det økonomisk set var hensigtsmæssigt eller ej.
Ad passagen ”Der har tidligere været en praksis…”, forklarede vidnet, at tidligere havde embedsmænd været med som værter på rejser, men efter at de havde kørt rejserne i 3 år, var det ikke nødvendigt længere. Andre embedsmænd fra kommunen har i perioder været på rejse til Tyrkiet for at se, hvordan rejsen skulle tilrettelægges. Det skulle stoppes for at overholde budgettet. Forespurgt om baggrunden for at også værternes ægtefæller modtog diæter, forklarede vidnet, at det tidligere var blevet besluttet af byrådet. Beskeden herom fik vidnet nok fra Jørgen Larsen eller fra den daværende socialudvalgsformand. I praksis fungerede værternes ægtefæller også som værter.”
Elin Møller, der var ældrekonsulent i Farum Kommune fra august 1999, har forklaret:[55]
”Lone Puge og ældrerådet var med i forberedelsen af velfærdsrejserne. Vidnet var i sin egenskab af sekretær for ældrerådet med til nogle møder. Hun har ikke deltaget på besigtigelsesrejsen. Hun var med til at lave indholdet af konceptet, særligt omkring de aktiverende og forebyggende tilbud, fx gymnastik og edb etc. Pensionisterne kunne lave gymnastik hver dag, og pc’erne var opsat fra starten. Vidnet var med på den første rejse i februar og en i slutningen af marts 2000. Vidnet har været med på mange rejser. Det var vidnet, der formidlede kontakten blandt pensionisterne, så der ikke var nogen pensionister, der sad alene. Missionen lykkedes. Foruden de ”rige” rejsende var der mange pensionister, der havde rejst før, eller som ikke ellers turde rejse, som kom med på velfærdsrejserne. Deltagerne fik kontakt med andre pensionister og dannede nye venskaber. Der blev formidlet kontakter, så ingen skulle være udenfor, og mange bliver ved med at mødes. Det er vidnets opfattelse, at nye netværk er sygdomsforebyggende. De lokale læger følte også, at der var færre lægebesøg. Der blev ikke lavet egentlig opfølgning på rejserne, men deltagerne udfyldte efter rejserne nogle skemaer. Det er nok rigtigt, at Søren Hjort lavede spørgeskemaer. Vidnet besøgte før rejserne de pensionister, der havde skavanker - så som en kørestolsbruger, der ønskede at rejse sammen med sin mand - og overtalte dem til at deltage i Danmarksrejserne i stedet.
Adspurgt om hvor mange rejser vidnet har været med på, forklarede vidnet, at det er nok mere end fem rejser. … Som Farum-vært gik opgaven ud på, at man så efter, om alle var mødt, kørte med dem i lufthavnen, fik tjekket dem ind, og sat dem på flyet, tjekket om alles bagage var kommet frem, og så var hun den sidste, der forlod lufthavnen. På destinationen sørgede hun for, at de syge kom på hospitalet, og at pensionisterne deltog til de forskellige arrangementer. Specielt det at sikre, at ”alle var med”, var nok den vigtigste opgave. Som Farum-vært holdt man sammen på pensionisterne på stedet, specielt ved festlige lejligheder. På et tidspunkt var vidnet 5 uger i træk på en destination for at hjælpe de ”dårligste” pensionister. Det var de politiske værter, der tog ansvaret, men man kunne godt mærke, at der var forskel på politikerne. Nogle tog mere ansvar end andre.
…
Adspurgt af kommissionen om der var en manual eller en skriftlig vejledning til Farum-værterne om deres opgaver, forklarede vidnet, at det var der. Værterne havde 8.000 -10.000 kr. som dispositionsbeløb, der kunne bruges, hvis der opstod et problem, fx hvis nogen havde udgifter til læge eller taxa.”
Poul Erik Sørup Madsen, der var direktør i Alletiders Rejser, har forklaret:[56]
”Da byrådets beslutning i august 1999 om velfærdsrejser blev kendt, kontaktede de kommunen ved Søren Hjort. De ville gerne give tilbud. Søren Hjort sagde, at de måtte afvente en udbudsrunde, som kom hurtigt efter. Alletiders Rejser fremsendte et tilbud til kommunen, og en måned senere vandt de udbudsrunden. Alletiders Rejser havde en masse tomme pladser på flyene og ledig kapacitet på destinationerne, fordi de var et nystartet selskab. Farum Kommune var med velfærdsrejserne en stor kunde, og derfor kunne de få rabat. Farum Kommune sendte mellem 1.100-1.500 pensionister af sted pr. år. Hver rejse havde ifølge det oprindelige tilbud en grundpris på 4.995 kr. pr. pensionist. Senere var vidnet til møde i Farum Kommune. Her forlangte kommunen ekstra ydelser, blandt andet bustransport, fælles indtjekning, initialer på nakkestøtten i flyene, en pose hvor der stod Farum Kommune på, og hvor der lå aviser, blade og chokolade etc., og de ville også have velkomstmøder på destinationen og ture til bl.a. helsebade. Det lå ”lige til højrebenet” for Alletiders Rejser at tilbyde de ting, for de lavede charterrejser og havde kapaciteten. Vidnet var ikke med i arbejdsgruppen om den nærmere udformning.
…
Der var forskel på traditionelle charterrejser og velfærdsrejser. Velfærdsrejser var langt mere komplicerede. Farum Kommune stillede fx mange flere specielle krav til aktiviteter. Alletiders Rejser havde egne rejseledere, men kommunen ønskede deres egne Farum-værter, der kunne træffe dispositioner på egen hånd på destinationerne. Værterne var med som kommunens gæster og fungerede som en slags ordreafgivere over for Alletiders Rejser rejseledere. Det viste sig, at det var nødvendigt at have en Farum-vært med på destinationerne til at opfylde pensionisternes specielle krav ud over det, der var rejseledernes opgave. Værterne kendte forholdene i Farum, og pensionisterne søgte mod en de kendte. Der var af Søren Hjort udarbejdet en flot beskrivelse af Farum-hjælpernes opgaver. En del af aktiviteterne bestod i undervisning i spansk og madlavning på spansk, og der var også gymnastik arrangeret af Farum Kommune med to unge mennesker, der skulle undervise pensionister på hotellet. Derudover var der udflugtsprogrammer.
Bjarne Jensen, BJ Consult, har forklaret:[57]
”… Der blev så holdt 2-3 møder på Regattapavillonen, hvor Peter Brixtofte fortalte om sine tanker om velfærdsrejser. Vidnet og Peter Brixtofte havde først været uenige om opgavens omfang og indhold. Peter Brixtofte og vidnet har nok begge store egoer. Vidnet udfærdigede kontrakten med konsulentaftalen, som de tilbagedaterede til det tidspunkt, hvor arbejdet var blevet påbegyndt. Som man kan se på den foreviste kontrakt, er datoen skrevet med håndskrift. På underskrifttidspunktet var opgaven allerede skredet i forhold til det forudsatte. Opgaven gik således oprindelig ud på at tilrettelægge et standardiseret rejseprogram - enkelt og simpelt. Vidnet havde beregnet et tidsforbrug svarede til den oprindeligt aftalte arbejdsopgave, og fastlagde beløbet ud fra sin normale timesats. Timesatsen udgør i dag 2.500 kr. + moms og udgjorde i 1999 vel 1.500-2.000 kr.
De fandt relativt hurtigt ud af, at rekreative aktiviteter ikke var nok for pensionisterne, og derfor udviklede man to koncepter. Et koncept med standardiserede rejser, hvor det rekreative og helsebringende var det centrale, det blev rejser til Gran Canaria og senere Lanzarote, og et andet koncept indeholdende mere kultur, det blev rejser til Tyrkiet. Der blev efter nogen tid rejst spørgsmål om, hvorvidt man havde ”sovet i timen”, og om ikke alle pensionister i kommunen burde tilbydes velfærdsrejser, også dem der var for svage til udlandsrejser, førtidspensionister og handicappede. Hvis ikke alle pensionister fik tilbudt velfærdsrejser, kunne det diskuteres, om de øvrige blev skattepligtige af rejserne som en gave. På daværende tidspunkt ville Socialdemokratiet også gerne sætte en kæp i hjulet. Derfor skulle alle pensionister have tilbuddet. Det indebar mere konsulentarbejde, og konsulentopgaven blev en helt anden. En opgave svarende til at sende så mange mennesker af sted ville typisk være en opgave for 10-15 ansatte i et rejsebureau. Vidnet havde kun sig selv.
De 42.000 kr. pr. måned efter konsulentaftalen kunne derfor slet ikke dække den arbejdsindsats, som vidnet skulle levere for at få tingene til at køre. I konsekvens heraf blev der senere indgået aftale om en provision på 8 %. Foreholdt notat af 14. marts 2001 fra vidnet til Alletiders Rejser[58] forklarede vidnet, at han indgik aftalen med Poul Erik Madsen fra Alletiders Rejser og Peter Brixtofte. Vidnet husker ikke, hvornår aftalen blev indgået, men det var tidligt i forløbet. Han brugte så meget tid på Farum Kommune, at det gik ud over hans andre faste kunder. Vidnet blev derfor nødt til at hyre eksterne konsulenter, og det blev derved dyrere. Servicekontoret i Farum Hovedgade blev pensionisternes foretrukne kaffestue. Vidnet blev af andre af sine storkunder ”truet” med, at de ville finde andre arrangører, hvis vidnet ikke reducerede sit tidsforbrug på Farum.
Farum Kommune ønskede den politiske gevinst ved en hurtig projektstart, så man fremskyndede projektet på trods af vidnets anbefalinger, og det betød, at forarbejdet ikke var godt nok. Vidnet fortalte Peter Brixtofte, at konsulentaftalen var underfinansieret. Vidnet forlangte 9 % i provision, men resultatet blev en aftale på 8 %. Rejsebranchens provisions niveau lå på 6-11 %. Det lå i aftalen, at den kunne genforhandles. Pengene fra provisionen blev sat ind på en særlig konto, så udviklingen let kunne følges. Vidnet ansatte ekstra konsulenter, bl.a. Michael Hansen på servicekontoret og Ole Holmvad på rejsemålene. Vidnet afholdt disse konsulentudgifter inden for sin provision. Der var mange problemer, og det hele eksploderede med et brag på Gran Canaria, da det viste sig, at Alletiders Rejser ikke kunne klare opgaven. Vidnet måtte derfor selv ansætte rejseledere og afholde udgiften hertil af sin provision.
I konsulentkontrakten stod der, at vidnets opgave var at skaffe den rigtige rejse til den rigtige pris, ikke den til den billigste pris. Der var afsat 8 mio. kr. til projektet. Det tal stammer formentlig fra, at vidnet i de første møder med Brixtofte havde skønnet udgiften til 7-8 mio. kr. Da det viste sig, at velfærdsrejserne også skulle indeholde sprogundervisning, kulturforståelse etc., gjorde vidnet og Søren Hjort Peter Brixtofte og en arbejdsgruppe opmærksom på, at beløbsrammen ikke holdt. Udgiften ville nok ende på 10-12 mio. kr. De fik det svar, at så måtte kommunen søge efterbevilling, når de så, hvad den samlede pris endte på. Budgetlægning blev vanskeliggjort af, at man ikke vidste, hvor mange pensionister der ville tage i mod tilbuddet, og der blev også lavet en ledsagerordning. Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen deltog ikke i alle arbejdsgruppens møder. En repræsentant fra ældrerådet deltog.
…
Det var vidnet, der indgik aftalen med Star Tours. Der var ikke et forudgående udbud på opgaven. Der var flere årsager til, at de skiftede leverandør, blandt andet at samarbejdet med Alletiders Rejser var slidt ned. Alletiders Rejser manglede evnen til at løfte opgaven, der var skandalen på Gran Canaria, og personalet var meget ungt. Charterbranchens interne service og struktur er baseret på et meget ungt personale, og der er ikke megen prestige og sjov forbundet med at tage sig af ”nogen med rollator”. I Star Tours samarbejdsaftalen blev det meste af destinationspersonalet direkte aflønnet af Sport & Event International. Der var ingen provisionsaftale med Star Tours. Star Tours havde tidligere afskaffet deres agentsystem med provision, og derfor fik vidnet en aftale med Peter Brixtofte om genforhandling af aftalen. Konsulentaftalen skulle ændres, og omkostningerne i aftalen skulle tilpasses de reelle omkostninger. Så sprang det hele i luften i Farum Kommune, og aftalen blev aldrig implementeret. Star Tours havde rejserne til Lanzarote.
Poul Erik Madsen havde ABC-rejser, som fik rejserne til Tyrkiet. Farum Kommune havde stærke bånd til Tyrkiet. Der var klare politiske motiver for at vælge Tyrkiet som rejsemål. Konstruktionen var den, at ABC rejser og et tyrkisk bureau løste opgaven, men det var bestemt ikke med vidnets billigelse. Han havde brugt tid på at undersøge Italien som rejsemål for velfærdsrejser. Rom var et attraktivt og kulturelt rejsemål, som man kunne flyve meget billigt til. Da han kom hjem fra forberedelser på denne destination, fik han at vide, at man havde lagt sig fast på rejser til Tyrkiet. Arrangement blev tilbudt kommunen med en salgspris 2.500-3.000 kr. dyrere, end hvad det burde koste. Vidnet havde reageret ved at ryste på hovedet. Han skældte Leif Frimand Jensen og Peter Brixtofte ud over, at de havde glemt at fortælle ham, at de var i færd med at lave en anden aftale med rejser til Tyrkiet, og at den aftale, de havde indgået, var alt for dyr. Vidnet kontaktede Poul Erik Madsen og krævede et afslag på 3.000 kr. pr. rejse, og det fik han.
Rollen som Farum-vært betød, at der blev knyttet bånd mellem borger og embedsværket, og det var da også formålet med at have Farum-værter at styrke kontakten og dermed lette hverdagen for parterne. Værternes opgave var primært af social karakter, men det kan også være ”hårdt arbejde” at dyrke socialt samvær i 16 timer i døgnet i 14 dage. Kvaliteten af værternes indsats var varierende. Nogen værter så nok en mulighed for ekstra ferie, mens andre værter udførte et stort stykke arbejde.
… I afviklingsperioden skulle der findes alternative rejsemål. Kemal Yamanlar og Jørgen Lindhardt kan have været på en ekspeditionsrejse til Gran Canaria for at finde alternativer, og de fandt faktisk et godt sted med god beliggenhed, et kompleks ved navn Los Tunos, men hotellet var i dårlig i stand. Standarden på hotellet skulle opgraderes, og de indgik en kontakt med Alletiders Rejser, som dog ikke levede op til aftalen. I en periode var der voldsom rejseaktivitet til Gran Canaria. Det er alt sammen 100 % kommunalrelateret. … Han husker rejsen med erhvervsfolkene[59] tydeligt, og at der var flere formål med rejsen. Der var kaos på destinationen i Los Tunos, og nogle af pensionisterne ville hjem før tid. Per Edrén var Farum-vært, og Peter Brixtofte rejste bl.a. derned for at være vært ved nogle sociale middage og for at trøste og forklare dem, at tingene ville komme i orden. Det var et politisk hundeslagsmål mellem Per Edrén og Peter Brixtofte, fordi Per Edrén selv ville tage æren. Peter Brixtofte havde inviteret nogle erhvervsspidser fra Farum med derned til møder, der handlede om køb og salg af noget jord i kommunen samt opførelse af nogle ejendomme. Formålet var endvidere at skaffe sponsorkontrakter til Farum Boldklub A/S.”
Socialministeriets udtalelse af 23. juni 2000 må, som det også skete ved Ligningsrådets afgørelse af 15. august 2000, forstås således, at ministeriet fandt Farum Kommunes pensionistrejser hjemlet ved den dagældende lov om social service § 65. For så vidt angår spørgsmålet om de såkaldte ”Farum-værters” deltagelse i rejserne på kommunens regning og med diæter fra kommunen finder kommissionen henset til målgruppen af ældre og til dels svagelige borgere ikke grundlag for at tilsidesætte en vurdering, hvorefter værternes deltagelse var om ikke nødvendig så i hvert fald hensigtsmæssig. Kommunal afholdelse af udgifter i forbindelse med, at ægtefæller til ”Farum-værter” deltog i rejserne, må for at kunne accepteres selvsagt forudsætte, at de pågældende har fungeret som værter på lige fod og ikke har været ”overtallige”.
For så vidt angår besigtigelsesrejser til eventuelle nye rejsemål henvises til kapitel 17, Udgifter til rejser og repræsentation.
Ved vedtagelsen af budgetterne for 2000-2002 blev der skabt bevillingsmæssigt grundlag for gennemførelse af pensionistrejser, men budgetterne blev kraftigt overskredet i både 2000 og 2001. Spørgsmålet om tillægsbevilling blev i strid med kommunestyrelseslovens § 40 ikke forelagt for byrådet.
Forløbet giver ikke i øvrigt kommissionen anledning til bemærkninger.
[1] Se fx Garde og Revsbech, Kommunalret, s. 11.
[2] “Kommune vil betale ældres charterferie” (Berlingske Tidende 1. august 1999, 1. sektion, side 1).
[3] “Grisefest” (B.T. 2. august 1999, 1. sektion, side 16); ”Ned i solen - far betaler” (Ekstra Bladet 2. august 1999, 1. sektion, side 4); ”Kommune vil sende ældre på ferie” (Jyllands-Posten 2. august 1999, 1. sektion, side 2); ”Farum vil give gratis pensionistrejser” (Politiken 2. august 1999, 1. sektion, side 3).
[4] 476-1,f7,b34
[5] 337-1,f2,b134
[6] 203-11, f4,b37
[7] 225-51,b60f
[8] 225-51,b73
[9] 225-51,b67
[10] 340-5,f1,b143ff
[11] Aftalen er nærmere omtalt i bind 5, kapitel 7, afsnit 7.6.10.
[12] 340-5, f2, b1-3
[13] 544-71,b74
[14] 544-71,b93
[15] 544-71,b95
[16] 340-5,f1,b134
[17] 340-5,f1,b56ff
[18] 340-5,f1,b133
[19] 225-52,b3ff
[20] B.T. 19. januar 2000: Freddie på ferie med Brixtofte tours” Ekstra Bladet 20. januar 2000: I Brixtoftes paradis; Politiken 20. januar 2000: Kurrejse i Blitzlys; B.T. 21. januar 2000: Ediths store kurbade-dag; Jyllands-Posten 21. januar 2000: Ellevilde pensionister; B.T. 22. januar 2000: Skåååålllll, Brixtofte; Berl. Tidende 23. januar 2000: Rejsekongen.
[21] Aktuelt 22. januar 2000: Vrede over forholdene på Brixtoftes plejehjem; Politiken 22. januar 2000: Hun kom ikke med på rejsen… Jyllandsposten 23. januar 2000: Behandling af demente i Farum kritiseres; Jyllandsposten 24. januar 2000: Pårørende er rystet over Farum-plejehjem.
[22] 232-18,b71
[23] 232-18,b68
[24] 232-18,b66
[25] 232-18,b55ff
[26] 232-18,b32f
[27] 232-18,b3
[28] 171-8,b2
[29] 336-2,f2,b33
[30] 586-18,f1,b214
[31] 336-2,f2,b73
[32] 340-5,f1,b173
[33] 337,4,f4,b36
[34] 203-11,f4,b37
[35] 203-11,f6,b124
[36] 203-12,f2,b146
[37] 203-12,f3,b5
[38] 203-13,f2,b119
[39] 203-13,f4,b112
[40] 316-217
[41] 316-250
[42] 316-217, navnlig b13
[43] 337-1,f2,b134
[44] 316-229
[45] 316-245
[46] 316-146
[47] 544-71,b66-68
[48] 316-204
[49] 203-11,f4,b37
[50] 203-11,f5,b3
[51] 203-12,f3,b5
[52] 544-71,b66-68
[53] 316-147
[54] 803-1,f2,b30-31
[55] 316-148
[56] 316-150
[57] 316-151
[58] 349-12,f1,b2
[59] Til Gran Canaria 6. til 15. november 2000 (188-4,f1,b231)