FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 5
Personaleforhold
Kapitel 8
Om Farum Kommunes dispositioner til fremme af idræt og den retlige ramme herfor henvises generelt til bind 7, kapitel 10.
I kapitel 7 behandledes kommunens personaleforhold i almindelighed. I dette kapitel undersøges særlig den kritik, der har været rejst om henholdsvis kommunal aflønning af personale beskæftiget i Farum Boldklub A/S[1] og ansættelse af idrætsudøvere i kommunen.
Kritikken rejser spørgsmål, om der herved er sket en efter kommunalfuldmagten ulovlig direkte eller indirekte erhvervsstøtte til en private virksomhed, eller om der ved ansættelse i kommunen er anvendt usaglige ansættelseskriterier, samt om borgmesterens dispositionsbeføjelse i forhold til byrådet og dets udvalg, jf. bind 3, kapitel 5.
I det omfang en kommunalt lønnet person udlånes til en privat virksomhed, vil der - i hvert fald efter en økonomisk målestok - næppe være tale om ulovlig erhvervsstøtte, hvis kommunens lønudgifter mv. bliver refunderet efter forudgående aftale herom, og refusion faktisk finder sted. Der kan dog være en økonomisk risiko ved en sådan kreditgivning hvis den private virksomhed har et svagt økonomisk fundament. Hertil kommer spørgsmål om navnlig hvilken kommunale opgave, der varetages ved et sådant arrangement.
Ved stillingsbesættelse kan kendskab til idrætsforhold i sig selv være en relevant kvalifikation, f.eks. ved ansættelse som idrætskonsulent, jf. bind 7, kapitel 10. Såfremt en idrætsudøver i øvrigt ansættes i kommunen på lige vilkår vedrørende rekruttering og kvalifikationer, dvs. ”alt andet lige”, vil der næppe heller kunne rejses berettiget kritik af, at idrætsudøveren bliver foretrukket.
Hvis et job med en given lønudgift besættes med en i forhold til jobbeskrivelsen sagligt set mindre kvalificeret idrætsudøver i forhold til medansøgere, eller der slet ikke er sket stillingsopslag, og der må formodes at være mere kvalificerede ansøgere i markedet, vil der kunne rejses berettiget kritik om, at kommunens økonomiske interesser ikke er varetaget forsvarligt efter kommunalfuldmagten - der opnås en ringere ydelse fra den ansatte end den, der kunne være opnået med samme lønudgift og/eller en usaglig forskelsbehandling set i forhold til offentlig ansættelsesret.
Det bemærkes, at der i det følgende er fokuseret på det egentlige personaleområde og dermed på regulære ansættelser i kommunen, herunder ansættelser på fast og længerevarende konsulentvilkår, mens mere ad hoc lignende konsulentforhold og andre former for løsere økonomisk tilknytning til kommunen behandles i andre sammenhænge, jf. navnlig kapitel 7.
Uden for denne beskrivelse falder ansættelse af konsulenter på idrætsområdet som ”idrætsambassadør”, dvs. eliteidrætsudøvere, der via deres eksempel og optræden i foreninger mv. skulle styrke idrætslivet, jf. omtalen i kapitel 7 og i bind 7, kapitel 10.2.
I det følgende omtales en række konkrete personsager. Personoplysninger er medtaget i det omfang, det skønnes nødvendigt for at løse den opgave, kommissionen er stillet efter kommissoriet, jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger herom i kapitel 7 om personaleforhold.
Nedenfor er medtaget uddrag af medieomtale i de landsdækkende medier til belysning af den rejste kritik vedrørende personalespørgsmål i forbindelse med kommunens idrætssatsning. Der er i øvrigt i kapitlets delafsnit medtaget medieomtale i både landsdækkende og lokale medier, hvor det er af særlig relevans. Medie-opmærksomheden ses at være koncentreret om perioden fra 1998-1999 og frem, hvor kommunens idrætssatsning manifesterede sig. Der henvises generelt til bind 2, kapitel 3 om medieomtale og Farum-sagens opkomst.
Ekstra Bladet bragte den 6. januar 1999 en artikel under overskriften ”Brixtoftes boldfiduser”. Det hedder bl.a.:[2]
”…
Men nu vil Brixtofte skaffe cirkus til byen. Projektet går ud på at omdanne Farum Boldklub fra at være en knoldesparkerklub til at være Nordsjællands svar på Brøndby IF. Det lokale stadion skal også genopbygges, og her er målet en miniudgave af Old Trafford. Fint skal det være. Alle siddepladser skal forsynes med armlæn til begge sider. Men som altid, når Brixtofte er involveret, er der et skær af gråzone over foretagendet. Meget gråt i dette tilfælde. Udviklingen i Farum Boldklub står nemlig i skærende kontrast til forholdene på rådhuset, og selv om man ikke skulle tro det, så hænger de to ting sammen. Farum Kommune er ved at afvikle mere end halvdelen af de 240 ansatte. Det er hård kost, og derfor kan det undre, at en række personer med muligvis tvivlsomme kvalifikationer samtidig er blevet ansat på rådhuset.Ved nærmere eftersyn viser det sig, at de nyansatte er spillere fra Farum Boldklub. …”
Samme dag den 6. januar 1999 skrev Ekstra Bladet under overskriften ”Stud. Bold” om kommunens personalepolitik generelt og i forhold til sportsområdet:[3]
”Farum Kommune skærer hårdt i staben - medmindre man kan spille fodbold. I Farum Kommune har det gennem de senere år været fast Venstre-politik, at staben på rådhuset skulle skæres ned. Og det er den blevet. Fra 240 ansatte og et pænt stykke ned mod målsætningen, der ligger under 100 personer. Men i samme periode er der kommet nye til. De fem af dem har haft andet end deres nye, civile arbejdsplads til fælles: De ved, hvordan man sparker til en fodbold. Det beviser de i Farum Boldklub.
De nøjagtige stillingsbeskrivelser har Ekstra Bladet ikke fået, for borgmester Peter Brixtofte har valgt at sidde fristen i loven om offentlighed i forvaltning overhørig, siden vi i december bad om ’fodbold-folkenes’ personale-mapper. Heller ikke SF’s 2. viceborgmester Helene Lund havde heldet med sig, da hun på et møde i Økonomiudvalget bad udvalgets formand, Peter Brixtofte, som også er formand for det nye Farum Boldklub A/S samt støtteforeningen Farum & Erhverv, om stillingsbeskrivelser og en redegørelse for, hvor mange på rådhuset, der har tilknytning til boldklubben. I stedet valgte den garvede politiker at gå til modangreb med en annonce i den lokale avis. Under overskriften ’Berigtigelse’ fik viceborgmesteren læst og påskrevet, at hun kun var ude på at mistænkeliggøre de pågældende medarbejdere, der er ’ansat på grund af deres faglige kvalifikationer - ikke fordi de er medlem af en fodboldklub’.
DYBT BETÆNKELIGT
Peter Brixtofte, som Ekstra Bladet ikke kunne få fat på for en kommentar tirsdag aften, bekendtgjorde samtidig: - Jeg har taget stilling til de ansættelser. Det var de bedste, vi kunne finde til de job, og de er kanon gode. Det er en medvirkende kvalifikation at være sportsudøver, for hvis man kan træne sig op til idræt, så er man også dygtig andre steder. Jeg vil gerne ansætte endnu flere. Helene Lund er chokeret: - I mine 13 år i kommunalbestyrelsen har jeg aldrig set så voldsom en reaktion fra Peter Brixtofte før. Godt nok er de uforudsigelige, men denne gang har han totalt overreageret. Hun finder det dybt betænkeligt, at hun er blevet nægtet de oplysninger, hun søgte: - Det ligner da vennetjenester for at lokke spillere til klubben. Han har jo selv sagt, at han personligt har været med til ansættelserne. Det ser besynderligt ud. Hendes partifælle Eric Christensen går lidt videre og kalder ansættelserne for ’skjult støtte til idrætten’. Det med kvalifikationerne er nok også så meget sagt. For sportschef i Farum Boldklub, Sten Skakon, betød de i alt fald ikke alverden, da en Superligaspiller skulle fristes:OGSÅ TIL TRÆNEREN
- Han sagde, at det ikke var noget problem med et job på halv tid. Så spurgte han, hvad jeg havde lavet før. ’Spillet fodbold’, svarede jeg. ’Nå, det skal vi nok finde ud af’, lød svaret, fortæller spilleren. Ekstra Bladet erfarer, at angriberen Jan Laursen, der har lavet mål på stribe hos Næstved, Ølstykke, Brøndby, AB og Herning blev hentet til Farum til et fuldtidsjob som konsulent. Siden er han blevet forfremmet til en stilling som marketingassistent. Søren Møberg har et deltidsjob, mens Jeppe Byrnak og Morten Jørgensen fik ”studenter-jobs”. Men også træner Jørgen Tidemand har fået et job på halv tid efter at have fået samme ordning hos sin arbejdsgiver, politiet. Han vil bare ikke sige, hvad det handler om: - Jeg vil ikke være med til at gøre et cirkus ud af det. - Men problemet var, at træner-byrden blev større og større i takt med, at vi rykkede op, og det kunne jeg ikke magte i forhold til min familie. Derfor er jeg gået på halv tid hos politiet. I første omgang var det meningen, at jeg skulle fungere som SSP-konsulent i Farum, men det var ikke nogen oplagt løsning, så nu har erhvervsforeningen hjulpet med et job, hvor jeg bedre selv kan tilrettelægge min tid.”
Aktuelt bragte den 8. januar 1999 en artikel under overskriften ”Borgmesteren og boldklubben” med underrubrikken ”Det er kommunens opgave at hjælpe Farum Boldklub til at blive børsnoteret og spille sig i superligaen, siger borgmester Peter Brixtofte. Det kan være svært at se grænsen mellem kommunal støtte og fodboldbusiness i Farum.” Peter Brixtofte er i artiklen citeret for bl.a. følgende udtalelse:[4]
”Den tætte kontakt mellem fodboldklubben, erhvervslivet og kommunen kommer også til udtryk i, at man hjælper med at skaffe job til spillerne. For øjeblikket arbejder fire af førsteholdsspillerne i Farum kommune: ”Det var borgmester Kjeld Rasmussen fra Brøndby kommune, der gjorde mig opmærksom på, at hvis spillerne er gode til idræt på det her niveau, har de som regel også noget hjemme i bolden,” siger Brixtofte. Så det er ikke noget offer for kommunen. Tværtimod er det en gevinst, ”og jeg ved, at topspillerne er efterspurgt arbejdskraft hos de lokale virksomheder,” siger borgmesteren.”
Politiken skrev den 23. november 1999 under overskriften ”Ambitiøs klub opruster” med underrubrikken ”Farums fodboldspillere skal i det nye år til at træne mere, når de går over til halvtidsprofessionalisme. Samtidig er flere af klubbens unge spillere i udlandets søgelys” bl.a.:[5]
”Den ambitiøse 1. divisions-fodboldklub Farum tager næste skridt mod professionelle tilstande - og mod det store mål, oprykning til Superligaen i løbet af et par sæsoner - straks i det nye år, når spillerne i førsteholdstruppen skal i gang med formiddagstræning og være, hvad der kan betegnes som halvtids-proffer. Farums sportslige ledelse er i øjeblikket i færd med at drøfte og forhandle med spillerne om, hvordan de kan arrangere sig i forhold til deres civile job og være mere til rådighed for klubben. Farum har 22 spillere på kontrakter og ser sig hele tiden om efter forstærkning. …”
Politikens sportsmagasin bragte den 29. november 1999 artiklen ”Nybegynder rækker mod stjernerne” med underrubrikken ”Det er for Farum-borgernes skyld, at borgmester-flaben Peter Brixtofte sætter alt ind på at skaffe topidræt til byen. Borgmesteren spår, at Farum i løbet af et par år er Superligaens offensive hold. »Men alt kan gå galt, jeg er jo nybegynder«” I artilen udtaler Peter Brixtofte sig bl.a. om Farum Boldklub A/S som et af otte til ti kraftcentre i dansk topfodbold, om kommunernes satsning i den forbindelse og om erhvervsklubben. Det hed i artiklen bl.a.::[6]
”… [Peter Brixtofte] er blevet kritiseret for at ansætte Farums spillere i kommunen for at lokke dem til klubben. »Ja, vi har ansat fire spillere. Og jeg ansætter gerne flere, for jeg anser den disciplin og målrettethed, som topidrætsfolk har, som glimrende anbefalinger til et job i vores kommune. Og de fungerer godt indtil videre, selv om arbejdspladsen må tage hensyn til deres karriere«, siger Peter Brixtofte.”
Den 30. januar 2000 bragte Jyllands-Posten en artikel, ”Aftalt spil” med underrubrikken ”Farum Kommune med borgmester Peter Brixtofte og Farum Boldklub med formand Peter Brixtofte hænger sammen. Spillere bliver ansat i kommunen, sponsorer får opgaver samme sted. Og kommunen sikrer klubben store indtægter ved at lade den drive det ny stadion, en ny multihal og tre ungdomsinstitutioner. Eksperter tvivler på, at det er lovligt.” Leif Frimand Jensen udtalte sig herunder om bl.a. sponsorater og kommunale ansættelser af sportsfolk:[7]
”… det ville være urimeligt, om et engagement i fodboldklubben skulle udelukke en virksomhed fra at udføre opgaver for kommunen. Og på nøjagtig samme måde diskvalificerer det ikke unge mennesker, at de er fodboldspillere i Farum Boldklub, når Farum Kommune ansætter nye folk. Tværtimod. Farum Kommune er i høj grad behjælpelig med at skaffe fodboldspillere halv- og heltidsjob, vedgår Leif Frimand. Og som en spiller i klubben siger, er den relativt høje løn i klubben og den kendsgerning, at Farum Boldklub åbenbart har gode muligheder for at tilbyde en lønindtægt ved siden af fodboldlønnen et væsentligt argument, når en fodboldspiller skal vælge klub. Et eksempel er en spiller, der blev hentet fra en jysk klub som en rutineret forstærkning. For at gøre tilbuddet så attraktivt som muligt, har spilleren og hans kæreste fået et job ved kommunen. De bor nu til leje i en ejendom i centrum af byen. Bygningen blev sidste år købt af Farum Kommune. Hvor mange fodboldspillere, der har været ansat i alt ved kommunen, kan kommunaldirektør Leif Frimand ikke svare på. For tiden er der, siger han, ”en fire-fem stykker”. ”Vi anser det for positivt, at de er elitesportsfolk. Det betyder, at de har nogle kvaliteter, som vi sætter pris på,” siger Leif Frimand. Han bekræfter også, at de stillinger, som spillerne bestrider ved kommunen ikke nødvendigvis er slået op, så også andre kunne søge dem. ”Vi er en moderne kommune og ansætter folk på mange forskellige måder. Nogle gange slår vi stillingen op, andre gange siger vi, at den og den vil vi have.” Den ambitiøse fodboldklub har også købt den tidligere Brøndby-målmand, Emeka Andersen. Ved ansættelsessamtalen fortalte Emeka Andersen, at han gerne ville arbejde med unge mennesker. Det gør han i dag. Farum Kommune har nemlig overdraget driften af tre ungdomsinstitutioner med idræt som omdrejningspunkt til Farum Boldklub, og der var der arbejde til Emeka Andersen.”
Den 31. januar 2000, bragte Politikens sportsmagasin artiklen ”Drømmenes teater” med underrubrikken ”Farums borgmester Peter Brixtofte vil gøre det lokale fodboldhold til et af landets bedste, og han er ikke bange for at bruge kommunekassen og borgmesterkæden i forsøget på at gøre sin store drøm til virkelighed. Men det kan ende med at blive et dyrt mareridt for kommunens borgere.” Det hed i artiklen bl.a.:[8]
”…
ARBEJDE I KOMMUNEN
At Brixtofte derudover ynder at ansætte sine fodboldspillere i kommunen, falder også flere for brystet. Ifølge borgmesteren har fire til fem af spillerne på 1. holdet arbejde i kommunen, og hans klare overbevisning er, at de er mere kvalificerede i job som marketingassistent, jobformidler og IT-assistent end de fleste andre ansøgere, alene fordi de er eliteidrætsudøvere. For et år siden blev SF’s gruppe i Farum Byråd træt af rygterne om, at Peter Brixtofte efterhånden havde fået sluset op til 24 personer med tilknytning til fodboldklubben ind i kommunale jobs. 2. viceborgmester Helene Lund søgte om aktindsigt i, hvor mange klubmedlemmer der er ansat af kommunen. Men Peter Brixtofte viste, at det bedste forsvar er et angreb og meldte byrådsmedlemmet til Tilsynsrådet med den begrundelse, at hun ikke havde ret til at vide, hvad de kommunalt ansatte lavede i deres fritid. Endnu er det ikke lykkedes byrødderne at finde ud af, hvor mange førsteholdsspillere, der er ansat i kommunen - og om de reelt udfører et stykke arbejde for den løn, de modtager. I hvert fald træner de hårdt for at opfylde Farum Kommunes og Peter Brixtoftes forventninger om oprykning til Superligaen i 2000 eller 2001. Men inden klubben når så langt, skal Brixtofte og Farum-spillerne drible uden om modstanderne på banen og de kommunale tilsynsmyndigheder.”
Af en artikel i Aktuelt den 3. marts 2000 ”Ingen støtte til prof-klubber” med underrubrikken ”Indenrigsminister Karen Jespersens melding er klar: Ifølge loven må offentlige midler ikke bruges til at støtte professionelle foldboldklubber” fremgik det, at indenrigsministeren havde præsenteret en redegørelse om kommunal støtte til fodboldklubber for Folketingets Kommunaludvalg.[9]
I en artikel B.T. den 4. marts 2000 under overskriften ”Ikke nok du kan spille fodbold” refereredes Ove E. Dalsgaard, socialdemokratisk borgmester i Ballerup, for bl.a. følgende:[10]
”… »Vores idé har hele tiden været, at sporten skulle blomstre bredt i kommunen. Men der skal også en elite til. Derfor stiller vi også faciliteter gratis til rådighed. Men klubberne skal selv udfylde rammerne og drive forretningen,« siger han med henvisning til Peter Brixtoftes Farum. »Det er meget fint, det Brixtofte får igennem, men vi ansætter altså ikke folk i kommunen, bare fordi de kan spille fodbold. Og så måtte Brixtofte gerne tage en snak med de borgerlige i kommunalbestyrelsen i Ballerup, for de stemmer imod alle idrætsbyggerier,« siger Dalsgaard, som også er formand for Team Danmark, som støtter danske elitesportsfolk.”
B.T. bragte den 19. februar 2001 en artikel ”Farum Boldklub: For børn og bold” om fodboldklubbens drift af fritidsinstitutioner. I artiklen hedder det bl.a.:[11]
”…
Imponerende tilbud
Og det kan stadig blive med en landsholdsspiller som trækplaster, for ifølge Peter Brixtofte er Farum Boldklub stadig med i kapløbet om AB-spilleren. Farums tilbud, som Brian Steen har betegnet som »imponerende«, omfatter også et job efter karrieren. Men det er ikke nødvendigvis i Idrætten, for Farum Boldklub kan via gode forbindelser med kommunen tilbyde et job, der kan finansieres over det kommunale lønbudget.”
Den 17. november 2001 bragte B.T. artiklen ”Farum Kommune betaler løn for boldklubben. Brixtoftes nære medarbejder”:[12]
”Selv om Charlotte Høyer, 36, i nu ti måneder har arbejdet for Peter Brixtofte i hans professionelle fodboldklub, Farum Boldklub A/S, får hun stadig udbetalt løn af Farum Kommune og borgmester Brixtofte. Charlotte Høyer havde tidligere titel af sekretariatschef på borgmesterkontoret i Farum, hvor hun var en af Peter Brixtoftes nære og fortrolige medarbejdere. Denne stilling sad hun i, indtil hun blev salgs- og marketingkoordinator i Farum Boldklub A/S, hvor Peter Brixtofte som bekendt er formand. Jobskiftet fra den ene Brixtofte-virksomhed til den anden skete 1. februar. Men dermed stoppede de kommunale lønudbetalinger - ca. 31.000 kr. om måneden - ikke. Hver måned er lønnen blevet overført til hendes bankkonto, som om hun stadig var fuldtidsansat i kommunen. Men både Peter Brixtofte og boldklubbens direktør, Jørgen Lindhardt, afviser, at Charlotte Høyer har arbejdet gratis for boldklubben, og at kommunen med lønudbetalingerne har givet boldklubben ulovligt kommunalt tilskud. Ifølge Jørgen Lindhardt sender boldklubben nemlig pengene tilbage i kommunekassen. »Charlotte har orlov fra kommunen, og så får hun løn fra kommunen, og så betaler vi den løn, hun har fået fra kommunen, tilbage til kommunen. Jeg tror, det sker en gang i kvartalet,« siger Jørgen Lindhardt. Er det ikke et underligt arrangement? »Jo, men det er også en underlig kommune. Sådan er det,« siger Jørgen Lindhardt.
Ikke den eneste
B.T.s kilder har tætte relationer til Farum, og ifølge kilderne skulle Charlotte Høyer ikke være den eneste ansatte i Farum Boldklub, der aflønnes sådan. Men fodbolddirektøren bedyrer, at der er tale om et unikt tilfælde. Peter Brixtofte synes ikke, at der noget som helst mærkeligt i arrangementet. Han forstår heller ikke, at det kan give næring til mistanken om, at han sammenblander kommunens penge med boldklubbens i et væld af totalt uigennemskuelige arrangementer. »Jeg ved bare, at hun har orlov fra kommunen, og at boldklubben skal betale hendes løn. Det er aftalen. Hvordan det rent praktisk foregår, aner jeg ikke,« siger Peter Brixtofte.Sammenblanding
B.T.s afsløring, kun tre dage før valget, kommer totalt bag på en af de ledende oppositionspolitikere i Farum, SFs Helene Lund. »Det overstiger selv min fantasi for, hvad man kunne finde på af besynderlige konstruktioner kommunen og boldklubben imellem. Det er en sammenblanding af kommunens og boldklubbens økonomi, lige meget hvor meget der refunderes. Det er bekymrende, at vi ikke aner, hvad der er af transaktioner mellem kommunen og boldklubben,« siger Helene Lund. Peter Brixtofte og Farum Kommune mistænkes i forvejen for ulovligt at skyde offentlige penge i Farum Boldklub A/S. Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt og Konkurrencestyrelsen er i gang med at undersøge sagen. Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Claus Haagen Jensen, siger til B.T., at der ikke er noget ulovligt i arrangementet, selv om man kan sige, at boldklubben får en bedre likviditet ved kun at skulle refundere kommunens lønudbetalinger en gang i kvartalet. Helene Lund er imidlertid dybt frustreret. »Vi får gang på gang at vide, at vi bare kan spørge. Men det, vi ikke har fantasi til at spørge om, ved vi jo ikke en pind om. Og det her er noget, der overgår min fantasi at spørge om. Men det bekræfter igen den fuldstændig vanvittige situation, når pressen er éns vigtigste informationskilde.« Da B.T. i går kontaktede Charlotte Høyer og spurgte, hvorfor hun stadig fik løn af kommunen, selv om hun ikke arbejder der mere, havde hun ikke andre svar end: »Ingen kommentarer«. I kommunen blev der hektisk aktivitet, da B.T., med Charlotte Høyers lønsedler fra marts og april i hånden, kunne dokumentere de kommunale lønudbetalinger.Overgangsperiode
Først oplyste Erik Rønne fra kommunens lønkontor, det private Business Service, at Charlotte Høyer fortsat står på lønningslisten og får udbetalt fuld løn som ansat på borgmesterkontoret. Senere ringede hans chef, direktør Karsten Heiselberg, og sagde, at »han (Erik Rønne, red.) har sagt noget forkert til dig.« »Hun står i lønsystemet, fordi hun skal have udbetalt feriepenge, men hun er reelt fratrådt 31. januar. Rent praktisk har kommunen i en overgangsperiode udbetalt hendes løn mod, at de kunne fakturere beløbet til Farum Boldklub,« sagde Karsten Heiselberg, der ikke ønskede at undersøge, om boldklubben her ti måneder efter ansættelsesforholdets ophør har betalt noget tilbage. Kommunens personalechef, Lars Møller Hansen, kendte intet til arrangementet, da B.T. kontaktede ham.Dokumentation
Erik Rønne fra Farum Kommunes lønkontor, det privatejede Business Service, oplyste i går, at Charlotte Høyer stadig får fuld løn som ansat på borgmesterkontoret. Senere ringede hans chef, Karsten Heiselberg: »Du har snakket med en af mine medarbejdere, og jeg kan forstå, at han har sagt noget forkert til dig omkring Charlotte Høyer.« Hvorfor er det forkert? »Han har sagt, at hun er ansat i Farum Kommune. Og det, han har gjort, er, at han har slået op, og det er rigtigt, hun står i lønsystemet, og det skal hun gøre, fordi hun skal have udbetalt feriepenge. Hun er reelt fratrådt i kommunen 31/1.« Hvordan kan det så være, at jeg sidder med to lønsedler fra marts og april, hvor der er udbetalt 31.000? »Det er fordi, der ikke er lavet en viderefakturering til Farum Boldklub på de beløb?« Hvad betyder det? »Det, der er sket rent praktisk, er, at kommunen har udbetalt i en overgangsperiode.« Hvad for noget? »Rent praktisk har kommunen i en overgangsperiode udbetalt hendes løn mod, at de kunne fakturere beløbet til Farum Boldklub.« Det må du forklare mig - jeg er ikke særlig økonomisagkyndig? »Charlotte er fratrådt 31/1 og tiltræder stillingen ude i Farum Boldklub, og i forbindelse med den overgang har hun stadigvæk fået løn udbetalt fra Farum Kommune, indtil hun begynder at få løn udbetalt fra Farum Boldklub, og det var så meningen - og det ved jeg ikke om er blevet faktureret, men det er det formentlig, eller også bliver det faktureret fra Farum Kommune - til Farum Boldklub som mellemregning.« Skal jeg forstå det sådan, at kommunen har betalt hendes løn ude i Farum Boldklub i en periode, og at Farum Boldklub bagefter betaler tilbage til kommunen? »Ja, det er den overgangsperiode, indtil de fik udbetalt lønnen til hende til Farum Boldklub.« Og hvornår er det sket? »Det ved jeg ikke. Det har jeg ikke været inde at se.« Kan du ikke gøre det? Se, hvornår kommunen har fået sine penge igen? »Nej, det vil jeg ikke. Det er jeg ikke beføjelse til.« Hvor lang en periode har kommunen betalt? »Det ved jeg ikke.« Det lyder som en underlig konstruktion? »Ja, det kan jeg ikke se noget underligt i. Det er vel helt normalt.« Det er sjovt, for Jørgen Lindhardt i boldklubben siger, hun har fået løn derude siden 1/2? »Det ved jeg ikke. Det må du snakke med Jørgen om.« Men det er jo ikke forkert, hvad [Erik] Rønne har oplyst, at pengene er gået til hende? »Hun står i lønsystemet, og det skal hun, fordi hun skal have sine feriepenge næste år, fordi hun har været ansat i dette kalenderår.« Du siger jo også, at lønnen er gået til hende? »Jeg ved ikke, hvordan det praktisk er håndteret.« Du sagde, at i en overgangsperiode. »Det fortæller du mig, at hun har fået løn, det ved jeg ikke noget om.« Man kan se, hvad der er udbetalt? »Det har jeg ikke været inde at se på.« Der er udbetalt penge? »Ja, det fortæller du mig.« Du siger, at der i en overgangsperiode er faktureret noget til boldklubben? »Ja, men det formoder jeg er i en overgangsperiode, når du siger, at hun har fået udbetalt løn i marts og april. Det har jeg ikke slået efter.« Når du nu ringer tilbage til mig og vil korrigere noget, hvorfor vil du så ikke undersøge, om det øvrige, jeg ved, er rigtigt? »Fordi jeg har en samarbejdsaftale med Farum Kommune og har tavshedspligt, så det må du spørge kommunen om.« I Farum Kommune ønskede personalechef Lars Møller Hansen ikke at udtale sig yderligere.”
Efter Farum-sagens opkomst i medierne i februar 2002 kom der yderligere artikler om ansatte i Farum Boldklub A/S, der angiveligt fik udbetalt deres løn fra Farum Kommune.
Artikel i B.T. den 11. februar 2002 ”Brixtofte fusker med lønnen” er gengivet i kapitel 8.4.4.7
Berlingske Tidende skrev således den 12. februar 2002 under overskriften ”Nye beskyldninger om lønfusk” med underrubrikken ”Kontrakter: Ansatte i Farum Boldklub er helt bevidst blevet lønnet af Farum Kommune for at holde fodboldklubbens lønomkostninger nede, afslører B.T. For første gang kædes Farums ordførende direktør Leif Frimand Jensen direkte sammen med fuskeri.”:[13]
”Farum Kommune har i flere tilfælde betalt lønnen for ansatte i Farum Boldklub. Hundredtusindvis af skattekroner er pumpet ind i fodboldklubben som hjælp til at holde lønomkostningerne nede, fremgår det af nye afsløringer i dagbladet B.T. Den tidligere adm. direktør i Farum Boldklub, Jørgen Lindhardt bekræfter, at både boldklubbens økonomichef Carsten Pedersen og sportslig koordinator Jan Laursen blandt andre har været aflønnede af kommunen og forgæves har forsøgt at få en kontrakt med Farum Boldklub. Begge havde ifølge Jørgen Lindhardt dårlig samvittighed over, at de som Farumborgere ikke kunne få lov til at blive aflønnet af fodboldklubben, som de rettelig følte, de burde.
Jørgen Lindhardt kæder også for første gang Farums ordførende direktør Leif Frimand direkte sammen med fuskeri. Leif Frimand, som hører til Peter Brixtoftes fortrolige inderkreds, beskyldes for at have fabrikeret et tilbagedateret dokument som reaktion på en avisafsløring om, at kommunen betalte løn til en kvindelig ansat i fodboldklubben. B.T. afslører i et andet eksempel, at Farum Kommune også har betalt løn til Flemming Steen Hansen, som indtil i tirsdags var driftschef i Farum Park, der drives af Farum Boldklub. Hans arbejdsopgaver omfattede blandt meget andet klargøring af stadion før Farum Boldklubs hjemmekampe, og han havde ansvaret for Farum Parks konferencelokaler og servicering af Farum Boldklubs sponsorklub. Konstitueret formand for Farum Boldklub, Hans Carl Nielsen, har bestilt en skriftlig redegørelse fra administrationen i boldklubben. Han mener dog ifølge Ritzaus Bureau, at der er fejl i fremstillingen af Flemming Steen Hansens ansættelsesforhold.
»I fremlejekontrakten mellem Farum Kommune og Farum Boldklub fremgår det, at ud- og indvendig vedligeholdelse står Farum Kommune for. Derfor har Flemming Hansen udført arbejdet som ansat i Farum Kommune,« siger Hans Carl Nielsen.”
Samme dag, den 12. februar 2002 bragte Politiken en artikel ”Kritik af aflønning” med underrubrikken ”Farum Boldklubs formand vil undersøge, om personale, som påstået, har fået løn af kommunen.”:[14]
”Ansatte i Farum Boldklub har i længere perioder været lønnet af skatteborgerne i kommunen. Det var dagens anklage, da de plagede politikere og klubfolk i Farum Kommune og Boldklub i går vågnede til endnu en dag i skandalen om Peter Brixtofte og hans mange kasketter. Den sygemeldte borgmester og kommunens ordførende direktør Leif Frimand vidste ifølge tidligere administrerende direktør i boldklubben Jørgen Lindhardt, at flere af klubbens ansatte fik løn fra kommunekassen. Jørgen Lindhardt siger til B.T., at både Farum Boldklubs økonomichef Carsten Pedersen, sportslig koordinator Jan Laursen og marketingansvarlig Charlotte Høyer indtil januar i år modtog deres løn fra Farum Kommune - selv om de arbejdede for den private virksomhed Farum Boldklub under formand Peter Brixtofte.
Fungerende formand i Farum Boldklub, Hans Carl Nielsen, sagde i går, at ingen af de tre i dag er ansat i kommunen, men at han nu har bedt klubbens administration om en redegørelse af ansættelsesforholdene. »Det er ikke noget, vi i bestyrelsen har indblik i, men jeg regner med at få en redegørelse på lørdag«, siger Hans Carl Nielsen. Den midlertidige formand afviser, at der skulle være noget odiøst i aflønningen af Flemming Hansen, der i halvandet år har været driftschef i Farum Park. Flemming Hansen fortalte i går, at han siden juni 2000 har fået løn af kommunen, selv om han arbejdede for boldklubben, hvor han havde ansvar for konferencelokaler og det praktiske omkring afviklingen af fodboldkampe. »Ifølge kontrakten mellem Farum Kommune og Farum Boldklub skal kommunen stå for ind- og udvendig vedligeholdelse af anlægget, og derfor har Flemming Hansen som driftschef i Farum Park, udført arbejdet som ansat i Farum Kommune«, forklarer Hans Carl Nielsen og tilføjer, at Flemming Hansen ved siden af sin ansættelse i Farum Kommune siden januar 2001 har været lønnet af Farum Boldklub på en deltidskontrakt. Flemming Hansen siger til B.T., at han på et tidspunkt bad klubbens direktør om at få sin løn udbetalt af klubben og samtidig bad om en lovet lønforhøjelse på 3.000 kr. Det endte med, at klubben smed de 3.000 kr. oven i den løn, kommunen betalte. Flemming Hansen forlod jobbet i Farum Park, efter at han måtte opgive at få et møde med Peter Brixtofte og direktør Michael Henriksen om manglende betaling for overarbejde for 173.000 kr.”
Ifølge en artikel i samme avis den 17. februar 2002 ”Farum Boldklub får ny formand” havde den nye bestyrelsesformand, Hans Carl Nielsen, iværksat en undersøgelse af klubbens lønforhold i lyset af den rejste kritik vedrørende kommunal aflønning af boldklubbens økonomichef, Carsten Pedersen, sportslig koordinator Jan Laursen og marketingansvarlig Charlotte Høyer.[15]
Spørgsmålet om kommunal aflønning af personale i Farum Boldklub A/S er også omtalt i bøgerne om Farum-sagen.
Forløbet blev således omtalt af Morten Pihl og Jacob Priess-Sørensen i ”Historien om en afsløring” (2002), navnlig side 38, 66, 89-90, 140f og 298 vedrørende Charlotte Høyer, Flemming Hansen og Carsten Pedersen.
Tôrun Ellingsgaard & Jaku-Lina Elbøl Nielsen har i ”Brixtofte - Spillet om magten” (2002), side 267-268, omtalt Charlotte Høyer og Flemming Hansen.
Morten Pihl omtaler i ”Højt at flyve” (2009), side 87 og 116, Carsten Pedersen, Charlotte Høyer og Jan Laursen.
Også ansættelse af idrætsfolk i kommunen omtales.
Spørgsmål om kommunens struktur og normering samt personaleforhold er beskrevet ovenfor i bind 4, kapitel 6 og kapitel 7, herunder kompetence- og beslutningsforhold vedrørende kommunale ansættelser.
Vidnet Peter Brixtofte har således om sin rolle i forvaltningen over for kommissionen forklaret:[16]
”Da vidnet tiltrådte som borgmester, ønskede han at lave en forandring, således at han som borgmester ikke kun var leder af byrådet, men også reel leder af administrationen. Borgmesterens rolle som leder af administrationen fremgår direkte af styrelsesloven, og den rolle tog han alvorligt. Han var således meget bevidst om at sætte sig som chefen for forvaltningen.”
På embedsmandniveau skiftede ansvarsfordelingen på personaleområdet angiveligt omkring 1998, hvor Leif Frimand Jensen var borte pga. sygdom. Leif Frimand Jensen har over for kommissionen herom bl.a. forklaret:[17]
”Jørgen Larsen overtog også fra vidnet ansvaret på personaleområdet, og han havde den daglige administration. Det var således Jørgen Larsen, der ledede samarbejdsudvalgsmøderne og havde hovedansvaret for personaleområdet. Vidnet havde ikke noget med personaleadministrationen at gøre. Vidnet har dog efter anmodning enkelte gange været involveret i helt specielle personsager, eksempelvis medarbejdere, der var ude i tovene pga. uhelbredelig sygdom eller havde andre personlige problemer, eller det kunne være medarbejdere, der havde personlig tillid til vidnet. Der var ingen i kommunen, der blev fyret pga. alvorlig sygdom. Adspurgt af sin bisidder advokat Kornerup om vidnet havde økonomiansvar på personaleområdet, forklarede vidnet, at han ikke havde noget budgetansvar.”
Farum Boldklub A/S var efter organisationsdiagram af 27. september 2000 opbygget og bemandet således:[18]
Administrationens bemanding fremgår af forskellige regneark med lønbudget udarbejdet af Carsten Pedersen.
Regneark 29. januar 2001[19]
I regneark af 29. januar 2001 for året 2001 er under ”Administration” anført 8 personer. For fire af dem, Carsten Pedersen, Charlotte Høyer, Jan Laursen og Stine Helslev, er anført en udgift på 0 kroner, mens der for de øvrige fire personer, herunder direktør Jørgen Lindhardt, er anført beløb af varierende størrelse. På samme regneark er Flemming Hansen opført med en udgift på 0 kroner.
Regneark 29. november 2001[20]
Det fremgår af regneark af 29. november 2001 for året 2002, at der er en person- og udgiftsopdeling på hovedområderne ”Trænerstab”, ”Administration” og ”Hotel og Konference”.
Under administrationen er anført 8 personer, herunder Carsten Pedersen og Charlotte Høyer. Carsten Pedersen og Charlotte Høyer er anført med en udgift på 0 kroner, mens der for de øvrige 6 personer er anført beløb af varierende størrelse. Blandt disse 6 personer optræder ”Jan Laursen (bolig)” med en månedlig udgift 30.600 kr. og udgift i alt 367.200 kr. Posten ”Direktør” er ikke navngiven og er anført med 0 kroner.
Under ”Hotel og Konference” er Flemming Hansen anført med en månedlig udgift 3.000 kr. og udgift i alt 36.000 kr.
Regneark 5. februar 2002[21]
I et senere regneark af 5. februar 2002 året 2002 er der en person- og udgiftsopdeling på hovedområderne ”Ynglingeafd.”, ”Juniorafd.”, ”Trænerstab”, ”Benefits mv.” og ”Administration”.
Der er under administrationen fortsat anført samme 8 personer samt en unavngiven direktør. Carsten Pedersens løn optræder nu som udgift med 55.000 kr. månedligt, i alt 660.000 kr. Charlotte Høyer er i opregningen af personer angivet med ”Charlotte Høyer ???” og fortsat opført med en udgift på 0 kr. Jan Laursen er i opregningen af personer angivet med ”Jan Laursen (bolig 4.600)” og i øvrigt med en uændret månedlig udgift og udgift i alt.
Udateret budget for 2002[22]
I udateret ”Budget for Farum Park for 2002” er Charlotte Høyer opført under ”Gage og lønninger: Reception” med en månedlig udgift på 20.000 kr. og udgift i alt på 240.000 kr. Flemming Hansen er opført under ”Drift/Konference” med en månedlig udgift på 3.000 kr. og udgift i alt på 36.000 kr.
I materiale fra bestyrelsesmøder mv. i Farum Boldklub A/S er bl.a. fundet referat af bestyrelsesmøde den 6. maj 2001 (afholdt i bus på vej til fodboldkamp Vejle-Farum). Det fremgår heraf bl.a.:[23]
”Ad 2. Meddelelser fra formanden
…Peter Brixtofte gennemgik den økonomiske oversigt for Farum Boldklub A/S for årene 2001 - 2005 med udgangspunkt i den økonomiske vurdering af den 19. november 2000 og det reviderede budget for 2001.
Budget for 2001 - 2005 for Farum Boldklub A/S samt kommentarer til den reviderede økonomiske oversigt for Farum Boldklub A/S vedlægges.”
Den vedlagte økonomiske oversigt af 5. maj 2001 var udarbejdet af Peter Brixtofte og indeholdt bl.a. en budgetpost for udgift til administration. Af en ledsagende skriftlig kommentar fremgår bl.a.:[24]
”Administration, markedsføring og udvikling.
På lidt længere sigt skal vi regne med følgende:
1 adm. direktør
1 økonomidirektør
1 juridisk direktør
2 medarbejdere i relation til sporten
2 medarbejdere med relation til markedsføring
2 sekretærer.Det må skønsmæssigt siges at koste 4,0 mio.kr. om året. Dertil skal lægges udgifter til papir og markedsføring.
Budget 2003 har penge til dette udgiftsniveau, og indtil da har vi fundet specielle sponsorløsninger for at klare udgifterne.”
Personalekonsulent Lars Møller Hansen skrev den 18. juli 2001 en mail til Leif Frimand Jensen (sendt cc til Jørgen Larsen):[25]
”Jeg er blevet opmærksom på, at Charlotte Høyer og Michael Elbæk stadig modtager løn fra Farum Kommune.
Fra hvilken dato skal de overflyttes til Farum Park?”
Lars Møller Hansen skrev videre i mail af 30. juli 2001 til Leif Frimand Jensen (sendt cc til Jørgen Larsen):[26]
”Vedrørende: Personsager
Hvad med Carsten Pedersen?”
På sagen er den udprintede mail kopieret sammen med mailen af 18. juli 2001. Kopien er med håndskrift påført:[27]
”Udlånt i kortere periode (6 mdr.)
6/10 - 2000
1/6 2001 – 30/9 2001
Aflønnet af Farum Kommune & Farum Boldklub
Har udført arbejde begge steder”
I mail af 13. december 2001 fra Lars Møller Hansen til Hans Jørgen Brink (og sendt cc til Jørgen Larsen og Leif Frimand Jensen) vedrørende det økonomiske mellemværende omkring Charlotte Høyers løn hedder det:[28]
”Efter aftale med Jørgen Larsen skal jeg venligst bede dig om, at foranledige en regning udskrevet på Charlotte Høyer løn for året 2001. Regningen skal sendes til Charlotte Høyer nye arbejdssted.
Du kan på mandag den 17. december 2001 efter lønkørslen af mig modtage den endeligt opgjorte løn for hele året.”
På det udprintede eksemplar på sagen er med håndskrift anført:
”Indbetalt pr. 31/12-2001”
Juridisk konsulent Steen Gensmann skrev den 21. april 2002 en mail til Lars Møller Hansen (og sendt cc til Peter Brixtofte, Vita Hansen, Erik Geert Pedersen samt Jørgen Larsen):[29]
”Vedrørende: Fremsendelse af faktura - evt. fakturaer til Farum Boldklub A/S - Søren Hjorth.
Kære Lars,
Efter en telefonsamtale fredag sent aften med borgmester Peter Brixtofte og Jørgen Larsen, hvor ovennævnte blev drøftet, skal jeg herved anmode dig om som det første mandag morgen at få udarbejdet den fornødne fakturering.
Faktureringen skal omfatte følgende:
- Månedsløn incl. pensionsbetalinger for januar, februar, marts og april 2002, idet det skal understreges, at Søren Hjorth først rent fysisk/faktisk tiltrådte sin nye stilling i Farum Park den 10. januar 2002.
- Andre udgifter såsom betaling for mobiltelefon ([nummer]), der vedrører Søren Hjorths ansættelsesforhold i Farum Kommune.
Når jeg fra dig har modtaget det omspurgte, vil jeg aftale et møde i morgen med direktør Jørgen Torm, hvor det på linie med Charlotte Høyer-sagen vil blive præciseret, at lønnen til Søren Hjorth fra og med den 1. maj 2002 skal betales af Farum Boldklub A/S.
Øvrige udeståender, herunder en aftalt fakturering for Søren Hjorths arbejde for Farum Kommune må fremover faktureres hertil, ligesom der skal føres timeregnskab herover fra Søren Hjorths side.
Problematikken omkring eventuelle mellemregninger for vagtplacering, lønrefusion for Carsten Pedersen og Jan Laursen vil blive taget op på mødet med direktør Jørgen Torm.”
Farum Kommune indgik den 18. juni 2002 ”Aftale om afvikling af Farum Kommunes tilgodehavende i Farum Boldklub A/S”.
Aftalen omfatter bl.a. kommunens refusionskrav for afholdt løn til medarbejdere for arbejde udført for Farum Boldklub A/S (FB):[30]
”1.9 Andel af løn til administrativt personale
1.9.1 I en periode op til henholdsvis 1. oktober og 1. november 2001 har Carsten Pedersen og Jan Laursen været ansat i FK, mens de i samme periode har bistået FB i et ikke ubetydeligt omfang. Det er skønnet, at FK som følge heraf har krav på en godtgørelse på DKK 400.000 af FKs lønomkostning.
1.9.2 FB erkender herefter at skylde DKK 400.000 for dette forhold.
1.9.3 Endvidere har Stine Helslev og Karen Ankerstjerne under ansættelse i FK bistået FB med en række opgaver i perioden henholdsvis efteråret 1999 til foråret 2001 og ultimo 2000 til primo 2001. Det er skønnet, at FK som følge heraf har krav på en godtgørelse på DKK 100.000 fra FB.
1.9.4 FB erkender herefter at skylde DKK 100.000 for dette forhold.”
Tilsynsmyndighederne tog efterfølgende stilling til afviklingsaftalen, jf. nærmere bind 7, kapitel 10.5.3.1.
I forbindelse med den politimæssige efterforskning af Farum-sagen med relation til Farum Boldklub A/S blev der også foretaget afhøringer vedrørende ansættelsesforhold.
Jørgen Lindhardt blev således den 3. april 2002 afhørt uden sigtelse om bl.a. ”spørgsmål om lønudbetalinger fra Farum Kommune til ansatte i Farum Boldklub A/S”. Det hedder ifølge den af vidnet underskrevne rapport:[31]
”…
Afhørte forklarede, at han den 19. november 2000 blev ansat som adm. direktør i - Farum Boldklub A/S.
Den tidligere adm. direktør i Farum Boldklub A/S: Ib Bolvig, der i øvrigt ikke blev lønnet for sit arbejde, havde ikke ønsket at fortsætte og i tiden frem til afhørtes tiltræden, havde den ordførende direktør for Farum Kommune: Leif Frimand varetaget Farum Boldklub A/S interesser.
Det forhold, at den ordførende direktør i Farum kommune midlertidigt passer jobbet som adm. direktør i Farum Boldklub A/S (hvor bestyrelsesformanden var borgmester Peter Brixtofte), gjorde det fra starten klart for afhørte, hvilke tætte relationer, der var mellem boldklubben og kommunen.
Afhørte blev straks efter sin ansættelse bekendt med, at Farum kommune aflønnede flere personer, der arbejde i Farum Boldklub A/S. Således havde økonomidirektøren: Carsten Pedersen omtalt forholdet, som han ønskede snarest blev bragt i orden, således at han blev aflønnet af fodboldklubben og ikke kommunen. Imidlertid var det klart for afhørte, at Carsten Pedersen ikke udelukkende arbejdede for boldklubben, idet kommunen havde uddelegeret en del arbejde til Carsten Pedersen i forbindelse med byggeriet af Farum Park.
Afhørte havde i sagens anledning kontaktet Leif Frimand for at bringe forholdet i orden, men der skete intet.
Afhørte henviser til, at han har sendt flere e-mails til Leif Frimand, hvori problemstillingen er belyst.
Disse e-mails kan formentlig findes i de EDB-koster, som politiet har sikret sig.
Afhørte har ligeledes gjort Leif Frimand opmærksom på aflønningsforholdene for sports- og marketingkoordinator Jan Laursen og salgs- og marketingkoordinator Charlotte Høyer.
Afhørte er gjort bekendt med den forklaring, som Carsten Pedersen har givet til politirapport (bilag 37-14-0l), hvori bl.a. omtales, at Carsten Pedersen på div. budget - økonomimøder havde bragt forholdet frem for både afhørte og Peter Brixtofte.
Afhørte bekræfter, at problemstillingen blev berørt ved flere lejligheder og at Peter Brixtofte var bekendt med forholdet, men der skete alligevel intet vedr.
Carsten Pedersens aflønning, før han pr. 1. november 2001 blev aflønnet af Farum Boldklub A/S.
På forespørgsel om hvilke konsekvenser artiklen i BT den 17. november 2001 havde haft, idet artiklen netop beskriver hvordan Charlotte Høyer, siden sin ansættelse i Farum Boldklub A/S i januar 2001, var blevet aflønnet af Farum kommune, oplyste afhørte, at der var foretaget en undersøgelse, der fortrinsvis gik på at få afklaret, hvem der havde givet oplysningerne til BT. Der var således ikke en nærmere diskussion om hvorfor Charlotte Høyer havde fået løn fra kommunen og ikke boldklubben.
Resultatet af undersøgelsen blev, at man formodede, at det var Charlottes tidligere kæreste, der havde givet oplysningerne til BT.
Afhørte er ikke bekendt med, at Farum Boldklub A/S har tilbagebetalt Charlottes løn, idet dette er sket efter at afhørte ikke længere var ansat i boldklubben.
Afhørte fik forevist bilag 52-12 side 3: “forslag til ansættelsesbrev” udfærdiget af Flemming Hansen, der blev ansat i Farum Boldklub A/S som servicechef i Farum Park.
Afhørte er gjort bekendt med Flemming Hansens forklaringer til politirapport (bilag 37- 06-0l) bl.a. at afhørte og Peter Brixtofte ultimo februar 2001 havde haft et møde, hvor de havde drøftet Flemming Hansens aflønning. Mødet mundede ud i at Flemming Hansen fik udbetalt 3.000 kr. af Farum Boldklub A/S samtidig med at han fortsat modtog 22.000 kr. fra Farum kommune.
Afhørte bekræfter at et sådant møde havde fundet sted, men han husker i dag ikke de nærmere detaljer og han oplyser, at det var hans opfattelse, at en stor del af det arbejde, som Flemming Hansen udførte, var på vegne Farum kommune, hvorfor det var rimeligt, at lønnen også blev betalt derfra.
…”
Jørgen Larsen blev ligeledes afhørt herom uden sigtelse den 5. april 2002. Det hedder ifølge den af vidnet underskrevne rapport bl.a.:[32]
”I forbindelse med efterforskning omkring lønudbetalinger til ansatte i Farum Boldklub A/S er der i koster 1-11-8-12 (nu Bilag 52-01 side 17) fundet kopi af en mail sendt fra Lars Møller Hansen til Hans Jørgen Brink/Rådhuset Farum, cc Jørgen Larsen/Rådhuset Farum, Leif Frimand/Rådhuset Farum.
Det fremgår af dokumentet, at Jørgen Brink skal udskrive en regning på Charlotte Høyers løn for året 2001, hvorefter regningen skal sendes til Charlotte Høyers nye arbejdssted (Farum Boldklub A/S).
Regningen skal udskrives efter aftale Jørgen Larsen.
…Afhørte blev forespurgt, om hans kendskab til problemstillingen omkring bl.a. Charlotte Høyers ansættelse i Farum Boldklub A/S og samtidige aflønning af Farum kommune. Han forklarede, at han i januar mdr. 2001 blev opmærksom på, at Charlotte Høyer, der på daværende tidspunkt havde været ansat på borgmestergangen, pludselig i løbet af en dag flyttede fra Farum Rådhus til lokalerne i Farum Boldklub A/S. Det var lidt usædvanligt, idet flytningen ikke skete med udgangen af måneden, men som han husker det midt i måneden (Charlotte Høyer flyttede den 18/1-01).
På et tidspunkt medio juli mdr. gjorde afhørte Lars Møller Hansen opmærksom på, at Charlotte Høyer stadig modtog løn fra Farum kommune.
Afhørte har fremfundet en kopi af den mail som Lars Møller Hansen har fremsendt til Leif Frimand og afhørte den 18. juli 2001. (Bilageret som 52-01 side 18)
Afhørte havde i sagens anledning kontaktet Leif Frimand, for at sikre sig, at han ville bringe forholdet i orden.
Som det fremgår af Bilag 52-01 side 17 (mailen af 13. december 2001) blev forholdet ikke bragt i orden før i december 2001.
Afhørte er gjort bekendt med, at Charlotte Høyer fortsat pr. d.d. aflønnes af Farum kommune, hvor hendes løn konteres under gruppen: udlån 2.
Afhørte er ikke bekendt med hvilken nærmere aftale, der er indgået mellem Leif Frimand og Charlotte Høyer i forbindelse med hendes overflytning til Farum Boldklub A/S, men er bekendt med, at hun er udlånt af Farum kommune til Farum Boldklub A/S.
Afhørte blev forespurgt om den artikel, der blev bragt i BT den 17. november 2001, hvori Charlotte Høyers aflønning blev omtalt, havde givet anledning til at få afklaret problemstillingen.
Afhørte var ikke bekendt med at artiklen specielt skulle have været årsag til at forholdet blev taget op på ny. Afhørte ville mene, at forholdet automatisk ville blive aktuelt med udgangen af året.
…”
Carsten Pedersen blev ligeledes afhørt herom uden sigtelse den 5. april 2002. Det hedder ifølge den af vidnet underskrevne rapport bl.a.:[33]
“Tirsdag den 12. februar 2002 bragte dagbladet Politiken en artikel under overskriften:
”Kritik af aflønning”, hvori omtales, at ansatte i Farum Boldklub i længere perioder har været lønnet af skatteborgerne i kommunen. De omtalte ansatte i Farum Boldklub er økonomichef Carsten Pedersen, sportslig koordinator Jan Laursen og marketingansvarlig Charlotte Høyer.
…Afhørte forklarede, at han blev ansat i Farum kommune i marts 1999, som regnskabschef. Afhørte antog, at det var meningen, at han efterhånden skulle afløse Hans Jørgen Brink.
I foråret 2000 begyndte afhørte delvist at arbejde for Farum Park, i forbindelse med økonomistyring og andet praktisk arbejde vedr. selve byggeriet. Fra oktober 2000, efter åbningen af sports- og konferencecentret, flyttede afhørte fysisk 100 % ind i Farum Boldklub’s lokaler, men han arbejdede fortsat en del for kommunen.
På forespørgsel oplyste afhørte, at han ville antage, at følgende % - vise arbejdsfordeling kunne gøres gældende:
Kommune Boldklubben A/S Maj - Oktober 2000 75 % 25 % November 2000 – April 2001 50 % 50 % Maj - Oktober 2001 25 % 75 % Pr. 31. oktober 2001 stoppede afhørte med at få løn fra kommunen, idet han blev fuldtidsansat som økonomichef i Farum Boldklub A/S.
Afhørte har udleveret kopi af sit ansættelsesbrev (bilageret under 52-20 side 1), der dog først er udfærdiget den 22. januar 2002.
Afhørte har ligeledes udleveret kopi af sin sidste lønspecifikation fra Farum kommune (Bilag 52-20 side 2) og sin 1. lønseddel fra Farum Boldklub A/S (Bilag 52-20 side 3). Afhørte oplyste, at der i hele forløbet frem til sommeren 2001 ikke var nogen, der tænkte over aflønningsformen vedr. bl.a. afhørte; men fra sommeren 2001 havde afhørte gjort såvel den administrerende direktør i Farum Boldklub A/S: Jørgen Lindhardt som den ordførende direktør i Farum kommune: Leif Frimand bekendt med, at forholdene snarest måtte bringes i orden. Begges reaktion på denne anmodning havde været, at det skulle der snarest ses på.
På forespørgsel oplyste afhørte, at han ikke direkte havde kontaktet Peter Brixtofte og forelagt ham de uafklarede aflønningsforhold, men der var ikke tvivl om, at Peter Brixtofte havde haft fuld indsigt i disse forhold.
Frem til maj 2001 forestod Deloitte & Touche lønudbetalinger i Farum Boldklub A/S, herefter blev lønudbetalingerne ordnet af afhørte.
Bogføringerne ordnede Deloitte & Touche frem til september 2001, hvorefter afhørte forestod bogføringerne.
Afhørte forevises bilag 52-2 side 9: regneark vedr. budget for Farum Boldklub A/S for året 2001 udfærdiget den 29-01-2001 af CP.
Afhørte bekræfter, at det er ham (CP), der har udfærdiget det foreviste bilag, og han forklarede videre, at han har anvendt regnearket som et arbejdsredskab i forbindelse med udfærdigelsen af det endelige budget.
På forespørgsel om hvorfor flere personer, heriblandt ham selv, var anført med en lønudgift på kr. 0, svarede han, at han kun har anført lønudgifter på de personer, der kontraktligt var en forpligtigelse for Farum Boldklub A/S.
Som tidligere nævnt i nærværende rapport, fik han selv først en kontrakt med Farum Boldklub A/S pr. 31/10-2001, der først blev underskrevet i januar 2002, og derfor først fra denne dato, kunne danne grundlag for en post i budgettet.
For så vidt angår Charlotte Høyer, forelå der på daværende tidspunkt (og i øvrigt pr. d.d.) ikke et ansættelsesbrev.
Samme forhold gør sig gældende med Jan Laursen, der indtil han fik et ansættelsesbrev blev anført med en lønudgift på kr. 0.
Afhørte blev i den anledning forespurgt, om hvem der var bekendt med, at disse forhold vedr. ansættelsesbrevene (og dermed lønudgiften for Farum Boldklub A/S) ikke var bragt på plads, hvortil han svarede, at han under de budget- økonomimøder, der blev afholdt, havde gjort Jørgen Lindhardt og Peter Brixtofte bekendt med problemstillingen. Deres reaktion til de manglende ansættelsesbreve havde fortsat været, at det snarest muligt måtte bringes i orden.
Disse budget - økonomimøder var ikke lagt i faste rammer og blev indkaldt når det faldt sig for.
Afhørte forevises bilag 52-8 side 1: regneark vedr. budget for Farum Boldklub A/S for året 2002 udfærdiget den 29-11-2001 af afhørte.
I dette regneark bemærkes, at der ikke længere afsættes løn til direktøren, hvilket afhørte forklarede med, at han på det aktuelle tidspunkt var bekendt med, at Jørgen Lindhardt forlod sin post med udgangen af 2001, og at der ikke var ansat en ny direktør, hvorfor lønudgiften heller ikke var fastlagt.
Det bemærkes ligeledes, at Jan Laursen nu er anført med en lønudgift på 30.600, idet han nu havde fået et ansættelsesbrev. Afhørte står fortsat anført med lønudgiften kr. 0, idet han som nævnt først har fået sit ansættelsesbrev i januar 2002.
Flemming Hansen er nu anført med en lønudgift på kr. 3.000 fra boldklubben, hvilket afhørte forklarede med, at han fortsat fik hovedparten af sin løn fra kommunen, idet han efter afhørtes opfattelse fortsat var ansat der. Afhørte var således ikke bekendt med at Flemming Hansen på papiret var ophørt i kommunen pr. 31. maj 2001.
Vedr. Charlotte Høyer er hun fortsat anført med lønudgiften kr. 0, hvilket afhørte som tidligere nævnt havde gjort både Jørgen Lindhardt og Leif Frimand opmærksom på, uden der dog skete noget ved det.
Afhørte blev gjort bekendt med den artikel, der blev bragt i dagbladet BT lørdag den 17. november 2001, hvori omtales det forhold, at Charlotte Høyer stadig på dette tidspunkt er på lønningslisten hos Farum kommune, uagtet hun siden den 31. januar 2001 havde arbejdet i Farum Boldklub A/S. Afhørte forespørges i den anledning, om hvilke konsekvenser denne artikel havde, hvortil han oplyste, at han på daværende tidspunkt var meget lidt inde i den problemstilling.
Afhørte fik som følge af problemerne omkring Charlottes aflønning et brev fra Farum Kommune (bilag 52-01 side 2) hvori det anføres, at Farum Boldklub A/S efter aftale skulle indbetale Charlotte Høyers løn, som kommunen havde udbetalt i 2001, i alt 372.497,85 kr.
Afhørte havde derfor udbetalt det anførte beløb til Farum kommune via en check udstedt den 31. januar 2002. Afhørte husker i dag ikke hvem der havde besluttet at denne afregning skulle effektueres, men det har enten været Peter Brixtofte eller den på dette tidspunkt fungerende direktør i Farum Boldklub A/S: Michael Henriksen.
Kopi af ovennævnte check udleveret og bilagene under 52-20 side 4.
Den omh. betaling vedr. Charlotte Høyers løn når at komme med i regnskabet for Farum Boldklub A/S for 2001 som en lønudgift. Revisionen af dette årsregnskab påbegyndes i april 2002 og udføres af revisionsfirmaerne Ernest & Young og Kristen Foged.
Afhørte forevises nu bilag 52-2 side 10: regneark vedr. budget for Farum Boldklub A/S for året 2002 udfærdiget den 05-02-2002 af CP.
Det bemærkes her, at lønudgiften for Charlotte Høyer fortsat er sat til kr. 0 medens der i kolonnen for de samlede udgifter er anført 375.000 kr. efterfulgt af ???.
Afhørte oplyste til dette, at spørgsmålstegnene udelukkende gik om Farum Boldklub A/S havde råd til fortsat at have Charlotte Høyer i boldklubben, efter “udlånet” fra Farum kommune.
Til dato har afhørte ikke set et ansættelsesbrev på Charlotte Høyer, hvorfor hun fortsat ikke fik løn fra boldklubben.
Afhørte blev forespurgt om de regneark, der er forevist i forbindelse med nærværende afhøring, fortsat opbevares på en computer og i bekræftende fald hvilken.
Afhørte svarede, at han ikke antog, at de gamle regneark fandtes på backup bånd, idet han almindeligvis overskrev regnearkene, når der var nye tal. Afhørte oplyste i øvrigt, at der ikke blev gemt noget på de enkelte computere i Farum Boldklub A/S, idet man udelukkende gemte på serveren.
Under afhøring af vidnet Flemming Steen Hansen (Bilag 37-06) har denne oplyst, at han blev ansat i Farum Boldklub A/S af den administrerende direktør i Farum Park: Preben Lund.
Afhørte blev i den anledning forespurgt, om han kunne redegøre for hvilke direktører, der måtte være ansat i forbindelse med Farum Park.
Afhørte forklarede, at Flemming Steen Hansen må have misforstået organisationen af Farum Park, der blot var den samlede betegnelse for bygningerne i tilknytning til fodboldstadion, det vil sige hotellet og konferencecentret.
Farum Park er således ikke en selvstændig organisation med bestyrelse, direktion m.v. FIH er ejere af bygningerne, der lejes af Farum kommune.
Farum kommune har fremlejet Farum Park til Farum Boldklub A/S.
Preben Lund var ansat af kommunen til den overordnede etablering af hotel og konferencecentret.
…”
Rapporter vedrørende politiets afhøring af Charlotte Høyer m.fl. er i det følgende gengivet under omtalen af de pågældendes forhold.
Vidnet Bjørn Strange, der som formand for amatørboldklubben var dennes repræsentant i bestyrelsen for Farum Boldklub A/S (hvor amatørklubben havde en bestemmende aktiemajoritet), har forklaret:[34]
”… Vidnet var fra 1999 til 2004 medlem af bestyrelsen af Farum Boldklub A/S som amatørboldklubbens repræsentant.
…Foreholdt budgetoversigt[35] og adspurgt om en række administrative ansattes lønudgift sat til 0 kroner og sammenholdt med referat af bestyrelsesmøde i Farum Boldklub A/S den 5. maj 2001,[36] ad punkt 2, forklarede vidnet, at han husker gennemgangen af budgettet. Ad passagen vedrørende dækning af løn til administrativt personale via ”specielle sponsorløsninger” forklarede vidnet, at det ikke var hans opfattelse, at det var kommunen, der var sponsorløsningen. Der var mæcener i det lokale erhvervsliv, som boldklubben kunne trække på, hvis Peter Brixtofte kontaktede dem, og vidnet opfattede det sådan, at de var sponsorerne. Vidnet var i 2001 klar over, at borgmesteren havde flyttet en del personer fra rådhusets administration til Farum Park, og det undrede ikke vidnet, at folk fra kommunen sad i Farum Park og arbejdede for boldklubben. Han var ikke klar over, hvem der betalte deres løn. Set i datidens kontekst var det lidt ligegyldigt, og ikke noget man adskilte. Man antog, at Peter Brixtofte som formand for byrådet også havde dækning fra byrådet.”
Vidnet Hans Jørgen Laustsen har forklaret:[37]
”Vidnet var ulønnet direktør i boldklubben A/S fra 29. marts 1999 til 18. februar 2000. Vidnet mener, at efter ham overtog Ib Bolvig direktørposten, og selv fortsatte han som medlem af bestyrelsen. Der var hyppigt bestyrelsesmøder, og bestyrelsen blev bestemt inddraget i arbejdet omkring Farum Boldklub A/S.
…Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i Farum Boldklub A/S den 6. maj 2001[38] forklarede vidnet, at hans job som ejendomsmægler gjorde, at han ikke kunne være med til fodboldkampe om søndagen, og han var derfor heller ikke med på turen til Vejle. Han har kun været med til en enkelt udekamp. Ad punkt 2 forklarede vidnet, at han husker det ikke præcist, men det er helt givet, han har fået budgettet, for han fik alt materialet, idet dette var et krav fra hans side. Han husker ikke, hvad ”specielle sponsorløsninger” indebar.
Foreholdt budgetoversigt[39] forklarede vidnet, at på det tidspunkt skulle direktøren have løn, og resten af det administrative personale var ulønnet. Hvorvidt personalet arbejdede i Farum Kommune ved siden af deres arbejde i boldklubben, vidste han jo ikke. Kommunen kunne jo godt stille folk til rådighed til at støtte idrætten. I politiet var der da også folk, som dyrkede idræt i arbejdstiden for at holde sig i form. Før Jørgen Lindhardt kom til i boldklubben, var alle ulønnede. Adspurgt omkring det forhold, at samtlige personer i det ulønnede personale i administrationen var i boldklubben, men alle fik løn fra kommunen, forklarede vidnet, at derfor kan man godt have ulønnet arbejde, men han var dog godt klar over, at disse mennesker var ansat i kommunen. Vidnet havde fx tidligere mødt Carsten Pedersen, som sad med ejendomssager på rådhuset, og han havde talt med ham flere gange om ejendomme, så han var klar over, at han var ansat i kommunen.”
Vidnet Ib Bolvig Hansen har forklaret:[40]
”Han var bestyrelsesmedlem i Farum Boldklub A/S i perioden 6. september 1999 til 29. juni 2001 og administrerende direktør for Farum Boldklub A/S fra 18. februar til 25. oktober 2000. Vidnet udtrådte af bestyrelsen 1. juli 2001. …
…Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i Farum Boldklub A/S den 6. maj 2001[41] forklarede vidnet, at han ikke var med til bestyrelsesmødet i bussen, da han kørte i egen bil. Han kender ikke til specielle sponsorløsninger, der skulle klare administrative lønudgifter.
Foreholdt budgetoversigt 2001[42] ad lønudgift på 0 kr. for Jørgen Lindhardt, Carsten Pedersen, Charlotte Høyer, Jan Laursen og Stine Helslev forklarede vidnet, at han ikke ved, hvem der var sponsor og heller ikke, om det var Farum Kommune. Vidnet selv var som direktør ulønnet, han har ikke kommenteret lønforholdene, og han var som nævnt heller ikke med til mødet.
…Foreholdt organisationsdiagram af 27. september 2000[43] forklarede vidnet, at han har lavet diagrammet. Det var hans store interesse at få styr på organisationen. Under ”konsulenter” forklarede vidnet, at Poul Erik Andersson bl.a. varetog klubbens kontakt til pressen og møder med sponsorer. Klaus Mildahl var reklamemand og stod for at sælge blandt andet bandereklamer. Vidnet ved ikke, om de var aflønnet af Farum Boldklub A/S, idet det var økonomidirektør Carsten Pedersen, der stod for lønningerne.
…Adspurgt af kommissionen forklarede vidnet, at Carsten Pedersen stod for regnskaberne. Budgetlægningen skete ofte i fællesskab på mandagsmøderne, og vidnet har været med til dette. Nogen gange skrev bestyrelsesformanden budgettet på bagsiden af en kuvert, og andre gange var det mere formelt.”
Vidnet Jørgen Lindhardt har forklaret:[44]
”Han kom til Farum Boldklub A/S 1. november 2000 som fuldtids administrerende direktør og fik løn fra januar 2001. Han var herunder ansvarlig for restauranterne. Han opsagde sin stilling den 1. september 2001 til fratræden den 31. december 2001.
…Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i Farum Boldklub A/S den 6. maj 2001,[45] forklarede vidnet, at det er rigtigt, at bestyrelsesmødet blev afholdt på en bustur på vej til en udekamp mod Vejle. Ad ”specielle sponsorløsninger” forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad disse bestod i, og at det bl.a. var dette, der gav uoverensstemmelser mellem ham og bestyrelsesformanden. Foreholdt lønoversigten, budgetoversigt 2001,[46] og adspurgt hvorvidt sponsorløsningen var kommunen, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorvidt dette var tilfældet. De pågældende personer arbejdede for både kommune og boldklub, og især Carsten Pedersen havde Pedersen havde i vidnets tid med kommunale byggesager at gøre og stod for fakturaerne vedrørende byggemøder, så de var ikke fuld tid i boldklubben. Vidnet mente ikke, at det var en holdbar løsning, og påtalte situationen over for bestyrelsesformanden Peter Brixtofte, men han mener, at det er første gang, han ser denne lønoversigt. Vidnet husker ikke, hvornår han første gang over for Peter Brixtofte påtalte, at de pågældende personer fik løn af kommunen og ikke af boldklubben. Peter Brixtofte gav udtryk for, at han var indstillet på at finde en løsning.
…Foreholdt afviklingsaftalen af 18. juni 2002[47] forklarede vidnet ad punkt ”1.9. andel af løn til administrativt personale”, at 400.000 kr. er et for lille beløb. Carsten Pedersen tjente efter vidnets erindring ca. 40.000 kr. pr. måned og Jan Laursen fik vel 25.000-30.000 kr. pr. måned. Vidnet ville derfor have været meget tilfreds med kun at skulle betale kompensationen på 400.000 kr., hvis han havde været administrerende direktør for boldklubben på det tidspunkt. Med hensyn til beløbet på 100.000 kr. for Karin Ankerstjerne og Stine Helslev er dette umuligt for vidnet at bedømme rimeligheden af. Vidnet var kun akkurat startet, da Karen Ankerstjerne stoppede, og Stine Helslev mistede en søn og havde derfor et stort fravær. Hvis Søren Hjort havde været ansat i vidnets tid, var han nok om ikke af anden grund gået af som direktør af den grund, så det kan ikke passe. Søren Hjorth har således ikke været i boldklubben, mens vidnet var ansat. Charlotte Høyer var der, mens vidnet var ansat som direktør, og hun arbejdede 100 % for Farum Boldklub A/S. Der var ingen aftaler om udlån mod lønrefusion. Farum Boldklub A/S skulle selvfølgelig betale hendes løn, hvilket de gjorde bestyrelsesformanden opmærksom på, men der skete ikke noget, før der dukkede en lønseddel op i pressen, der viste, at hun fik løn fra kommunen, og hvor der stod, at hun arbejdede i boldklubben. Så skete der noget, og vidnet og Carsten Pedersen fandt, at det var en god lejlighed til at få ryddet op.
…Foreholdt organisationsdiagram[48] udarbejdet af Ib Bolvig forklarede vidnet, at han genkender organisationen, der stort set svarer til organisationen, da han var direktør. Bjarne Jensen var dog fratrådt, da vidnet kom til, Stine Helslev var ikke i administrationen, Karin Ankerstjerne forlod den, og Søren Hjorth var væk længe inden. Jan Laursen, Mette Villadsen, Rene Dupont og fodboldspiller Michael Elbæk kom til.
Adspurgt vedrørende ”Konsulenter” forklarede vidnet, at Poul Erik Andersson hjalp med alt, hvad der hed pressemeddelelser, og fungerede også som kommentator ved kampene, og vidnet mener, at han sendte fakturaer til boldklubben. Klaus Mildahl havde et reklamebureau, som vidnet ikke havde så meget med at gøre. Det var mest i Ib Bolvigs tid. …”
Vidnet Jørgen Torm har forklaret:[49]
”Han blev i marts 2001 medlem af bestyrelsen i Farum Boldklub, amatørafdelingen, og her valgt ind som amatørklubbens repræsentant i Farum Boldklub A/S i april/maj 2001. Den 1. april 2002 blev han direktør i Farum Boldklub A/S.
…Ad afviklingsaftalens punkt 1.9 ”Andel af løn til administrativt personale” forklarede vidnet, at Carsten Pedersen og Jan Laursens andel af løn kender han ikke, og han har ingen viden om beregningen på de 400.000 kr. Ad punkt 1.9.3 ”Endvidere har Stine Helslev og Karen Ankerstjerne under ansættelse i FK…” forklarede vidnet, at han ikke kender Stine Helslev og Karen Ankerstjerne, og han ved ikke, hvordan man nåede frem til de 100.000 kr. omkring disse to.
Foreholdt mails fra Søren Hjorth til Jørgen Torm og Steen Gensmann samt fra Steen Gensmann til lønkontoret,[50] forklarede vidnet, at han har set mailen før, men kender ikke nærmere til den. Vidnet erindrer ikke, om det angivne møde blev afholdt, men han har holdt et møde med Steen Gensmann, hvori de indgik en aftale om, at Farum Boldklub A/S skulle betale Søren Hjorts løn, som der står.
Foreholdt lønseddel juni 2002[51] forklarede vidnet, at det er korrekt, at kommunen udbetalte lønnen til Søren Hjorth. Boldklubben var meget opmærksom på, at boldklubben og ikke kommunen skulle betale hans løn. Farum Kommune og boldklubben havde en mellemregningskonto. Foreholdt korrespondance med Farum Boldklub A/S om lønrefusion[52] forklarede vidnet, at det blev aftalt, at Farum Boldklub A/S skulle betale Søren Hjorts og Charlotte Høyers løn. Hendes orlov blev også forhandlet. Det kan godt ske, at Charlotte Høyers løn blev betalt/udlagt af kommunen, men hvorfor kan han ikke svare på. Det væsentlige var dog, at Farum Boldklub A/S erkendte, at det var dem, der skulle betale lønnen.
Vidnet opsagde sit job i september 2002 og fratrådte i oktober/november 2002, hvor den nye direktør kom til.
Mellemregnskabskontoen opstod, fordi boldklubben havde et krav på kommunen og omvendt. Indregnet den udbetalte løn til Charlotte Høyer på 422.273,53 kr. var saldoen nok i kommunens favør på det tidspunkt, da vidnet forlod boldklubben. Vidnet mener dog, at afviklingsaftalen var en udmærket aftale også for kommunen, for uden en aftale ville konsekvensen være, at boldklubben lukkede. På det tidspunkt kunne de have lukket boldklubben med et pennestrøg, og så havde byen ikke haft nogen boldklub til sit stadion.”
Vidnet Michael Henriksen har forklaret:[53]
”Vidnet har spillet fodbold siden han var dreng og er altid kommet i Farum Boldklub. Han har også ejet aktier i Farum Boldklub A/S, dog ikke fra starten. Han blev nok valgt ind i bestyrelsen i 2001, formentlig fordi han brokkede sig over nogle af de sportslige dispositioner, f.eks. køb af spillere. Han sad også som direktør i boldklubben fra januar til april 2002. Han solgte i juni 2002 hele sin aktiepost til Allan Pedersen. Han var indtil da den største aktionær. Samtidig trådte han ud af bestyrelsen, da der ikke kan være to kaptajner på samme skib. Allan Pedersen gør det godt.
…Foreholdt budgetoversigt 2001[54] og adspurgt hvorvidt det var kendt, at boldklubbens administrative personale blev lønnet af kommunen, forklarede vidnet, at oversigten er tilbage fra 2001, hvor Carsten Pedersen, Charlotte Høyer og Stine Helslev arbejdede i kommunen og samtidig arbejdede i boldklubben. Vidnet trådte ind i bestyrelsen i juni 2001 og var ikke så meget i boldklubben i 2001. Der var en periode, hvor de ovennævnte ikke fik løn fra boldklubben. Adspurgt om hvorvidt denne personalesituation var noget, han undrede sig over, forklarede vidnet, at alle omkring boldklubben kæmpede for, at det skulle lykkes, og at f.eks. Carsten Pedersen jo faktisk også udførte kommunale opgaver. Vidnet erindrer ikke, om han har set det foreviste budget, men det var alment kendt, hvordan det forholdt sig, og på bestyrelsesmøderne talte de om, hvem af de omtalte personer der fik løn, og hvad de lavede.
Vidnet Leif Frimand Jensen har forklaret:[55]
”Adspurgt om udlån af kommunalt personale til Farum Boldklub A/S forklarede vidnet, at der var nogle tilfælde, hvor dette skete. I selve byggefasen var kommunen påvirket af, at også antallet af medarbejdere i teknisk forvaltning var blevet reduceret. Der var en række opgaver, som krævede konsulentbistand, fordi kommunen ikke selv havde ekspertise eller kapacitet til at løse dem.
Vidnet havde det overordnede ansvar og skulle tage sig af en masse ting. FIH finansierede byggeriet, men det var kommunen, der som bygherre havde pligten til at sikre, at man fik det rigtige stadion, og at man fik det, der var betalt for. Jørgen Wessberg A/S ved Stig Wessberg var rådgivende ingeniører, og Geert Andersson var arkitekt på byggeriet og fulgte byggeriet for kommunen. Vidnet havde ikke selv tid og kræfter til nærmere at følge byggeriet. I starten fik Carsten Pedersen delvis løn fra rådhuset for at følge byggeriet. Inspektør Preben Lund fra Bregnerød Kro blev lønnet af kommunen ansat som konsulent for at sikre, at hotel- og restaurationsdelen blev bygget rigtigt. Vidnet kunne så rette henvendelse til dem. Vidnet havde fået kompetence til at træffe beslutninger, eller han kunne eventuelt gå til det politiske niveau, hvis der var behov for det. Adspurgt om at Carsten Pedersen blev økonomichef i boldklubben, forklarede vidnet, at det var han ikke involveret i. Vidnet vidste, at en del af Carsten Pedersens løn blev betalt af kommunen. Der var nogle stykker, der var på stadion, som blev aflønnet fra kommunekontoen. Det var et stort projekt. Der byggedes for 500-800 mio. kr. FIH ville ikke have noget med bygherrerollen at gøre.”
Leif Frimand Jensen har videre forklaret:[56]
”Adspurgt om mulig støtte ved ansættelse af personale med tilknytning til sporten i kommunen, forklarede vidnet, at der i byggefasen var folk på kommunens lønningsliste, som havde med byggestyringen og byggeriets indretning at gøre. Det gjaldt Carsten Pedersen, Jan Laursen, Flemming Hansen og en inspektør fra Bregnerød Kro, Preben Lund vedrørende restauranten. FIH var bygherre, men Farum Kommune skulle styre byggeriet og var ansvarlig for, at stadion fik den standard og det niveau, som man gerne ville have. Til det formål ansatte kommunen folk.”
Vidnet Jørgen Larsen har forklaret:[57]
”Vidnet var med til ansættelsen af Carsten Pedersen. Stillingen var en halv økonomichefstilling (budget og regnskab). Efterhånden rykkede Carsten Pedersen ud i Farum Boldklub A/S og sad i Farum Park. Vidnet anmodede først ved mail af 5. juli 2001 Leif Frimand Jensen om at anmode boldklubben om refusion af lønnen fra før sommeren 2001, og senere derefter rettede vidnet mundtligt henvendelse til boldklubben herom. Så kørte den travle hverdag videre, og vidnet gjorde ikke mere ved det.
Ansættelserne af Carsten Pedersen og Jørgen Tidemand blev ikke forelagt i økonomiudvalget, for der var ikke tradition for at gøre det på den måde. Konto 6 personalet blev styret via et regneark, hvor der var navne på de ansatte med angivelse af månedsløn og pension, og man opererede både ud fra den samlede lønsum og et politisk mål om at nedbringe antallet af ansatte. Da Jan Laursen og Carsten Pedersen blev ansat, blev stillingerne ikke annonceret, og vidnet søgte ikke om tillægsbevillinger. Der var måske andre, der holdt op samtidig. Adspurgt om hvorvidt ansættelserne havde økonomiske konsekvenser, og der måske burde have været budgetreguleringer, forklarede vidnet, at han ikke vil løbe fra sit ansvar, men det var hans opfattelse, at hvis Peter Brixtofte sagde, at nogen skulle ansættes, så kunne vidnet ikke sige nej til det. Når borgmesteren sagde, at en person skulle ansættes, så var det vel godkendt af byrådsflertallet, og det var borgmesteren, der bestemte. Adspurgt af kommissionen forklarede vidnet, at han ikke gav Peter Brixtofte informationer om lønsum mm. vedrørende ansættelserne af Carsten Pedersen og Jørgen Tidemand. Videre adspurgt af kommissionen om hvorvidt borgmesteren tog beslutninger på konto 6-området, forklarede vidnet, at det gjorde borgmesteren, for der skete ingen ansættelser på konto 6, uden at det var gået rundt om borgmesteren. Farum Kommune lagde vægt på at have Danmarks billigste administration.”
Vidnet Lars Møller Hansen har forklaret:[58]
”Foreholdt mails af 18. juli, 30. juli og 13. december 2001 fra vidnet til Leif Frimand Jensen og Hans Jørgen Brink[59] forklarede vidnet, at han ikke husker baggrunden for afsendelse af mailen. Han har nok skrevet mailen for at få mere information om udlånsaftalens varighed etc. Vidnet husker ikke bevæggrunden. ”Udlånt” skal forstås således, at de to fra kommunen var udlånt som arbejdskraft til boldklubben, men vidnet var ikke selv involveret. Det kan være Leif Frimand Jensen i samarbejde med borgmesteren, der udlånte personale til boldklubben. Vidnet husker ikke, om han fik svar på sin mail. Vidnet blev efterfølgende opmærksom på Carsten Pedersens overførelse som ansat i boldklubben, men han husker ikke, hvorfor han blev opmærksom herpå. Han blev efterfølgende opmærksom på, at der yderligere var en person, der skulle overføres til boldklubben. Vidnet antager, at han har skrevet ”cc: Jørgen Larsen”, fordi han har talt med Jørgen Larsen om sagen. Han husker ikke, om Michael Elbæk var udlånt. Vidnet har ikke set nogen skriftlig aftale om udlånt personale, og vidnet bekendt var der ingen skriftlig aftale, men han tror, at aftalen var, at Farum Kommune skulle have lønnen refunderet fra Farum Boldklub A/S.
Foreholdt mail af 21. april 2002 fra Steen Gensmann [60] forklarede vidnet, at han har håndbragt eller videresendt brevet til Hans Jørgen Brink eller Michael Elbæk. Det var ikke vidnets område, så når Steen Gensmann skrev til vidnet, kan det enten skyldes, at denne ikke kendte til, hvad der lå i vidnets stilling, eller at vidnet blev brugt som formidler og derfor viderebragte informationen. Det var aldrig vidnet, der skulle effektuere Steen Gensmanns ordre, men enten Hans Jørgen Brink, Michael Elbæk eller måske Birthe Pedersen. Eftersom Hans Jørgen Brink var lederen af den økonomiske enhed, så var det ham, som vidnet videremailede eller håndbragte til.”
Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[61]
”Foreholdt vidnet Jørgen Lindhardts forklaring[62] forklarede vidnet, at Jørgen Lindhardt husker forkert, når han siger, at der ikke var en aftale om lønrefusion. Vidnet har ikke haft kendskab til de lønsedler, som senere blev offentliggjort i pressen.”
Carsten Pedersen blev oprindeligt ansat i Farum Kommune som regnskabschef i 1999. Hans personalesag indeholder alene et brev af 27. januar 1999 underskrevet af Peter Brixtofte med følgende indhold:[63]
”Ansættelsesbrev
Kære Carsten.
Det er med glæde, at jeg hermed kan bekræfte, at du vil tiltræde stillingen som regnskabschef i Farum Kommune. Stillingen der har direkte reference til mig og Jørgen Larsen tiltrædes pr. 1. marts 1999.
Månedslønnen udgør kr. 45.000 + pension. Lønnen udbetales månedsvis forud.”
Brevkopien er med håndskrift påført ”Ingen andre oplysninger i sagen!”.
Af prospekt for Farum Boldklub A/S udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen, dateret den 19. september 1999, fremgår det, at Carsten Pedersen optræder som en del af ledelsen, nemlig som regnskabschef.[64]
Efter afviklingsaftalen af 18. juni 2002 ydede Farum Boldklub A/S bl.a. lønrefusion vedrørende Carsten Pedersen, jf. afsnit 8.4.1.5
Carsten Pedersens forklaring efter underskrevet politirapport af 5. april 2002 er gengivet ovenfor i afsnit 8.4.2
Carsten Pedersen har som vidne forklaret:[65]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han er uddannet revisor, dog uden afsluttende eksamen. Han har selv spillet fodbold i Farum Boldklub og har siddet i bestyrelsen senest fra 1997 som Farum & Erhvervs repræsentant i amatørklubbens bestyrelse. Den professionelle del af fodboldklubben blev stiftet i 1998, og vidnet blev her ulønnet direktør. Der var flere medarbejdere, idet der var ansat lønnede fodboldspillere og ledere. Han havde samtidig erhvervsarbejde i et investeringsselskab som regnskabschef.
…Foreholdt ansættelsesbrev af 27. januar 1999[66] forklarede vidnet, at han ikke har sendt en stillingsansøgning. Peter Brixtofte, Leif Frimand Jensen og vidnet havde flere møder, og efter et af møderne blev han spurgt, om han havde lyst til at blive ansat i Farum Kommune. Han opsagde sit andet job. Han var i starten fysisk placeret på borgmestergangen. Hans arbejdsopgaver bestod blandt andet i budgetopfølgning på konto 6, sportsaktiviteter samt det nye edb-system. Hans Jørgen Brink oplærte ham i starten. Adspurgt vedrørende sit kendskab til udviklingen af det nye it-system forklarede han, at han bl.a. deltog i nogle møder med Columbus.
Han fratrådte som direktør for Farum Boldklub A/S omkring maj 1999 og blev nu økonomichef, fortsat som ulønnet af boldklubben. Det var dog de samme opgaver, han vedblev at have i boldklubben. Adspurgt om arbejdsfordelingen mellem opgaver for kommunen og for boldklubben forklarede vidnet, at han fra starten i marts 1999 arbejdede mest i kommunen, men over tid blev det mere og mere i Farum Boldklub A/S. Derfor flyttede han i foråret 2000 fysisk til Farum Park i et ledigt rum i kælderen i A-bygningen. Han havde skrivebord både i kommunen og i boldklubben indtil oktober 2000, da Farum Park stod færdigt. Han havde dog stadig opgaver i kommunen. Det var en glidende overgang og svært at adskille. For vidnet kom det an på det samme, om han arbejdede i boldklubben eller i kommunen. Fra oktober/november 2000, hvor Jan Laursen var kommet til, pressede Jan Laursen og vidnet på over for Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen for at få ansættelsen overført til Farum Boldklub A/S. De begrundede det med, at de jo ikke mere kom på rådhuset og spurgte, om det ikke snart var på tide ansættelsesforholdet blev flyttet. Leif Frimand Jensen svarede, ”joe, vi skal også have noget gjort ved det” eller lignende. Efter lang tid kom det i stand pr. 1. oktober 2001. Vidnet og Jan Laursen har ikke været på rådhuset efter det tidspunkt.
Foreholdt e-mail af 18. juli 2001 og 30. juli 2001 fra Lars Hansen til Leif Frimand Jensen[67] forklarede vidnet, at det ikke var noget, han havde talt med Lars Hansen om. Lars Hansens opfattelse af, at vidnets arbejdsindsats nu var 100 % i boldklubbens interesse, passer dog nok meget godt på dette tidspunkt.”
Vidnet Leif Frimand Jensen har forklaret:[68]
”Carsten Pedersen var ren boldklubmand, selv om han fik udbetalt en del af sin løn fra kommunen.”
Leif Frimand Jensen har videre forklaret:[69]
”Foreholdt Carsten Pedersens forklaring om sin ansættelse[70] herunder ”Peter Brixtofte, Leif Frimand Jensen og vidnet havde flere møder, og efter et af møderne blev han spurgt, om han havde lyst til at blive ansat i Farum Kommune”, forklarede vidnet, at han har været til møde med Carsten Pedersen. Han har ikke sagt som anført. Det kunne han slet ikke. Hvis Carsten Pedersen blev ansat som beskrevet, så må det være Peter Brixtofte, der gjorde det. Foreholdt Carsten Pedersens forklaring om hans ønske om at få ansættelsen overført til Farum Boldklub A/S og vidnets svar: ”joe, vi skal også have noget gjort ved det” eller lignende, forklarede vidnet, at han fik henvendelser fra 100 mennesker om dagen og havde travlt, så det kan godt være, at han har sagt sådan. Vidnet var involveret, men sad ikke selv med ”fingrene i maskinrummet”, så han har nok videregivet spørgsmålet til økonomifolkene eller Jørgen Larsen. Vidnet har ikke set noget omkring ansættelse eller lønudbetaling. I selve byggefasen før videreudlejning til Farum Boldklub A/S, hvor kommunen stadig formelt var lejer af stadion, har der formentlig været en lidt uigennemsigtig fase, hvor det var uklart, hvem Carsten Pedersen arbejdede for. Vidnet mener, at der var en aftale om, at der skulle afregnes senere med boldklubben. Om det faktisk skete, ved han ikke.”
Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[71]
”Foreholdt vidnet Carsten Pedersens forklaring[72] og adspurgt, om det er korrekt, at Carsten Pedersen fra 1999 til foråret 2000 arbejdede for boldklubben, selv om han fik løn fra Farum Kommune, forklarede vidnet, at der var en glidende overgang mellem Carstens Pedersens arbejde for kommunen og boldklubben. Man var i gang med de mange idrætsbyggerier, og kommunen havde i den anledning for FIH til opgave at føre tilsyn med byggeriet. Aftalen var, at der til sidst skulle laves en refusionsopgørelse som den, der blev lavet i 2002 efter vidnets tid som borgmester. Der er mange udgifter med i denne refusionsopgørelse, blandt andet personaleudgifter, så det hele står sikkert i den opgørelse. Tilsynsrådet erklærede først opgørelsen ulovlig, men Indenrigsministeriet overtrumfede tilsynsrådet og fandt den lovlig. Det var en mundtlig aftale, at der skulle laves refusionsopgørelse. Det var indlysende. Leif Frimand Jensen var klar over, at der skulle laves en refusionsopgørelse, når byggeriet var færdigt. Tingene gik lidt ind i hinanden med hensyn til, hvad der var i kommunens interesse. Det var aftalt med administrationen, at blandt andet lønudgifter skulle refunderes efterfølgende. Der er ikke noget at komme efter vedrørende refusion. Adspurgt om der oprindeligt til brug for senere refusionsopgørelse blev bedt om en tidsregistrering til refusion af blandt andet lønudgifter, forklarede vidnet, at det blev der ikke. Det måtte efterfølgende bero på et skøn, og det var ikke nemt at gøre op. Der var noget roderi omkring byggeriet. Det var FIH, der byggede.
Adspurgt af advokat Holm-Nielsen om hvem der repræsenterede parterne, da man indgik aftalen om refusion, forklarede vidnet, at Leif Frimand Jensen repræsenterede kommunen, og vidnet repræsenterede boldklubben. Per Edrén var ikke til stede. Vidnet ved ikke, hvor meget Leif Frimand Jensen har talt med Per Edrén om det for kommunens del af aftalen. Vidnet har ikke selv drøftet det med Per Edrén. Advokat Valentiner-Branth foreholdt vidnet, at Carsten Petersen ikke husker en aftale om refusion. Vidnet husker ikke, om Carsten Petersen var involveret. Aftalen om refusion beror på et skøn. Vidnet mener godt, man kan skønne fornuftigt bagefter. Det gik meget stærkt. Adspurgt hvordan kommunen sikrede sig, at der kom betaling for det, som kommunen havde lagt ud, forklarede vidnet, at det jo også kunne gå den modsatte vej, og derfor blev det først gjort op i forbindelse med byggeregnskabet i 2002.
Foreholdt vidnets udsagn om at det gik ”meget stærkt” og spurgt, om det gik for stærkt, forklarede vidnet, at det ikke gik for stærkt, men stærkt. Det var nødvendigt. De skulle i superligaen og have indtægter. Det var svært at få ting til at fungere, så længe der bare var en stor byggeplads, så byggeriet skulle stå færdigt i en fart. Vidnet mener, at byggeriet forløb hurtigt og tilfredsstillende. Opgørelsen over Carsten Pedersens arbejde for henholdsvis kommunen og boldklubben beror alene på et skøn. Farum Boldklub A/S har betalt en del i henhold til den refusionsaftale, man indgik, og også fået henstand med en del. Indenrigsministeriet har ikke kritiseret denne henstand, da man ”ikke kan plukke hårene af en skaldet”. Indenrigsministeriet har ikke haft noget at sætte en finger på.”
Charlotte Høyer blev ansat i Farum Kommune med start den 1. april 2000. Af ansættelsesbrevet fremgår det, at hendes titel var administrationskonsulent, og at hun blev ansat med borgmesterkontoret som arbejdssted.[73]
Der henvises til medieomtalen i bind 2, kapitel 3.2.1.12., herunder B.T’s artikel af 17. november 2001.
I forbindelse med politiets efterforskning blev Charlotte Høyer afhørt som vidne den 7. marts 2002. Det fremgår af den af vidnet underskrevne rapport bl.a.: [74]
”I forbindelse med kostergennemgang af koster 1-Vl-25 er det konstateret, at Farum kommune den 31. januar 2002 har indtægtsført et beløb på kr. 372.497,85 kr. specificeret som: tilbagebetaling løn 2001.
Indbetalingen er sket fra Farum Boldklub.
Forholdet er det, at Farum kommunen i 2001 har udbetalt løn til Charlotte Høyer, medens hun har arbejdet i Farum Boldklub A/S.
…Afhørte oplyste, at hun primo 2000 var ansat hos Scanbox Entertainment, der på dette tidspunkt påbegyndte en fyringsrunde, hvorfor hun begyndte at se sig om efter et nyt job.
Scanbox Entertainment havde via sponsorater i Farum og Erhverv kontakt til Farum Boldklub A/S og personerne Peter Brixtofte og Leif Frimand.
Afhørte kontaktede derfor Leif Frimand og forespurgte, om hun kunne få en stilling i enten Farum Boldklub A/S eller i Farum Arena. Svaret hertil var, at der ikke på daværende tidspunkt var ledige stillinger de omh. steder, men hun kunne få et job som sekretær på borgmesterkontoret i Farum Kommune.
Afhørte startede således på borgmesterkontoret den 15. april 2000; på hendes lønspecifikation var hendes stilling anført som adm. konsulent.
Afhørtes job bestod bl.a. i styring af Leif Frimands kalender, brevskrivning m.v. I juli/august 2000 blev den anden sekretær på borgmesterkontoret: Liz Johannessen flyttet til en stilling i Farum svømmehal, og der blev ansat en elev i hendes sted. Denne udskiftning gav et meget stort arbejdspres, som afhørte talte med Leif Frimand om. Da det derfor kom på tale at salgs- og marketingdirektør i Farum Boldklub A/S: Bjarne Jensen skulle fratræde sin stilling, blev afhørte kontaktet af Peter Brixtofte, der spurgte, om hun ville være interesseret i at overtage pgl.s arbejdsopgaver. Da afhørte var interesseret, blev hun kaldt til en samtale med Peter Brixtofte og den adm. direktør i Farum Boldklub A/S: Jørgen Lindhardt.
Afhørte blev herefter pr. 18. januar 2001 ansat som salgs- og marketingkoordinator i Farum Boldklub og flyttede fra denne dato til lokalerne i boldklubben. Hun fik dog aldrig en skriftlig kontrakt i den anledning, men Peter Brixtofte ordnede det således, at hun fik orlov fra kommunen, så hun altid kunne komme tilbage hertil.
I forbindelse med ansættelsen i Farum Boldklub A/S blev hun gjort bekendt med, at hun ville få samme løn + pension, som hun havde haft på borgmesterkontoret.
Afhørte kunne konstatere, at lønnen var den samme, idet hun fortsat modtog lønsedlerne fra Farum Kommune.
På forespørgsel, om hun ikke havde undret sig over, at lønsedlerne, i øvrigt med samme stillingsbetegnelse: adm. konsulent, fortsat kom fra Farum Kommune, svarede hun, at det havde hun overhovedet ikke tænkt på.
Afhørte har derfor heller ikke selv “rykket” for at få lønnen udbetalt via Farum Boldklub A/S.
Den 16. november 2001 blev afhørte telefonisk kontaktet af en journalist (Morten Pihl) fra dagbladet BT, der forespurgte om hun ville kommentere, at hun fik sin løn i Farum Boldklub A/S betalt af Farum Kommune.
Afhørte havde ikke ønsket at kommentere dette, men rettede i stedet henvendelse til Jørgen Lindhardt og fortalte om henvendelsen fra BT.
Under sit møde med Jørgen Lindhardt omkring henvendelsen fra BT, kontaktede Morten Pihl Jørgen Lindhardt omkring samme historie.
Dagen efter den 17. november 2001 bragte BT en artikel under overskriften: Farum Kommune betaler løn for boldklubben (Brixtoftes nære medarbejder fik nyt job i Farum Boldklub). I denne artikel blev en kopi af afhørtes lønspecifikation for april mdr. 2001 delvist vist.
Artiklen og specielt de forhold, at der blev vist en kopi af afhørtes lønseddel, gav anledning til at Peter Brixtofte igangsatte en undersøgelse, for at afdække hvem der havde givet anledning til artiklen. Afhørte blev sendt hjem for at finde sin april lønspecifikation og give en redegørelse for, hvordan den kunne være havnet hos BT- journalisten.
Afhørte forklarede, at hun hverken havde givet oplysninger til eller kopi af lønspecifikationen til BT-journalistens artikel.
Til dato er det ikke lykkedes at afdække hvordan afhørtes lønspecifikation er kommet i hænderne på BT-journalisten, men netop i dag bringes en ny artikel i BT, hvor det antydes, at afhørte mistænker sin tidligere samlever: Andreas Brejner for at have udleveret en kopi af lønspecifikationen.
Afhørte benægter, at hun på noget tidspunkt skulle have givet udtryk for, at hun har mistænkt sin tidligere samlever, for at have udleveret lønspecifikationen.
I artiklen oplyses det, at Andreas Brejner den 29. december 2001 har indgivet en politianmeldelse om hærværk mod hans traktor, og da det er kommet ham for øre, at personer med tilknytning til Farum skulle udføre repressalier mod ham, som følge af at han havde givet den omh. lønspecifikation til BT-journalisten, har han atter kontaktet Helsingør politi og fortalt, at gerningsmændene til hærværket kunne være personer i og omkring Farum Boldklub.
Som det fremgår af ovennævnte oplysninger, har der været meget diskussion omkring hvem, der har givet oplysninger til BT-journalisten, men afhørte har ikke deltaget i diskussioner, om hvorvidt det er kritisabelt, at hun har fået løn udbetalt fra kommunen og ikke boldklubben.
Først mandag den 11. februar 2002, efter politiets ransagninger i Farum Kommune, Farum Boldklub m.v. den 9. februar 2002, rettede afhørte henvendelse til personalekontoret på Farum kommune, hvor hun via Lars Møller Hansen bad om adgang til sit personaleblad, for at sikre sig, at der fandtes dokumentation for hendes orlov fra kommunen.
Lars Møller Hansen havde meddelt afhørte, at der ikke fandtes et sådant orlovsbrev.
Afhørte havde derfor den 21. februar 2002 kontaktet den kommende (formentlig pr. 1. april 2002) administrerende direktør i Farum Boldklub A/S: Jørgen Torm, for at for papir på sit ansættelsesforhold i Farum Boldklub A/S. Jørgen Torm havde lyttet til afhørte og fortalt, at hendes løn fra kommunen var blevet tilbagebetalt af Farum Boldklub A/S og forholdet som sådan bragt i orden. Han ville dog ikke udfærdige en skriftlig ansættelseskontrakt til afhørte, før han var endelig tiltrådt i Farum Boldklub A/S. På forespørgsel oplyste afhørte, at hendes seneste lønudbetaling fortsat anvises fra Farum Kommune.
På forespørgsel oplyste afhørte, at hun ikke havde hørt om at andre ansatte i Farum Boldklub A/S skulle have fået deres løn udbetalt fra Farum Kommune, før hun havde læst BT’s artikel den 11. februar 2002, hvor Flemming Hansen, der var ansat som driftschef i Farum Park, havde fortalt om sin aflønning fra Farum Kommune.
…”
Mailkorrespondance fra 18. og 30. juli 2001 vedrørende bl.a. Charlotte Høyers ansættelsesforhold er gengivet oven for i afsnit 8.4.1.4
Det fremgår af personalesagen, at spørgsmålet blev taget op igen efter Farum-sagens opkomst i medierne, og der foreligger således et brev af 14. februar 2002 fra Farum Boldklub A/S til Farum Kommune, att. Personalekontoret:[75]
”På baggrund af Jeres udlån af Søren Hjorth [adresse og personnummer] og Charlotte Høyer [adresse og personnummer] bedes I venligst fremsende opgørelse over medarbejdernes lønudgift m.v.
Vi vil herefter hver måned i udlånsperioden afregne vor faktiske udgift.
For så vidt angår Søren Hjorth skal vi for god ordens skyld påpege at han først blev udlånt fra den 10. januar. Endvidere har Søren Hjorth oplyst at han stadig også har opgaver for Farum Kommune, som ifølge Søren Hjorths vurdering udgør ca. 1/3 af arbejdstiden.
Såfremt Farum Kommune har en anden vurdering af dette forhold, bedes I venligst rette henvendelse til undertegnede.”
Farum Kommune svarede ved brev af 22. februar 2002:[76]
”Farum Kommune, Personaleafdelingen har modtaget brev af 14. februar 2002 fra Farum Boldklub vedrørende Charlotte Høyer og Søren Hjorth.
Da Personaleafdelingen ikke kender til de aftalte vilkår vedrørende ovennævnte medarbejdere, skal det herved meddeles, at sagen er overgivet til chefen for de pågældende medarbejdere, sekretariatschef Steen Gensmann til vurdering og nærmere konkretisering.
Personaleafdelingen er netop blevet bekendt med, at konstitueret kommunaldirektør Erik Geert Pedersen skulle være i dialog med Farum Boldklubs nye administrerende direktør Jørgen Torm med henblik på, at fastsætte et møde, hvor økonomi vedrørende personale kan endelig færdiggøres.”
Den 12. april 2002 skrev Farum Kommune til Charlotte Høyer:[77]
”Vedrørende orlov
Farum Kommune skal i forbindelse med dit aftalte udlån til Farum Boldklub A/S meddele dig, at Farum Kommune i den nuværende situation længst kan bevillige dig orlov indtil den 31. juli 2002 fra en stilling i Farum Kommune.
Såfremt du ønsker at genindtræde i en stilling i Farum Kommune skal vi venligst bede dig om snarest og senest den 30. april 2002 skriftligt at meddele dette.
Til din orientering kan det oplyse, at Farum Kommune forventer at indgå aftale med Farum Boldklub A/S om, at lønudbetalingen fra Farum Kommune ophører med virkning fra den 30. april 2002, og du herefter vil overgå til aflønning direkte fra Farum Boldklub A/S.”
Charlotte Høyer svarede Farum Kommune ved brev af 29. april 2002 at hun ønskede at ”genindtræde i en stilling i Farum Kommune, senest den 31. juli 2002”.[78]
Af intern mail af 12. maj 2002 fra Steen Gensmann til Lars Møller Hansen fremgår det bl.a.:[79]
”Vedrørende: Lønudbetaling til Charlotte Høyer.
…Som vi kort drøftede inden din ferie, ønsker Charlotte Høyer foreløbigt at vende tilbage til Farum Kommune.
Du bør derfor venligst tilsikre, at hun på ny modtager lønudbetaling fremover, herunder for indeværende måned, såfremt dette ikke allerede er sket.
Vi skal i øvrigt være opmærksomme på og tilsikre, at vi løbende og månedsvis får refusion for udlæg hertil hos Farum Boldklub A/S.”
Der ligger på sagen brev af 4. juli 2002 fra Farum Kommune til Farum Boldklub A/S om refusion af løn for juni 2002.[80]
Charlotte Høyer vendte ikke tilbage til kommunen, men fortsatte i Farum Boldklub A/S, idet hendes løn dog fortsat blev udbetalt fra Farum Kommune. Charlotte Høyers orlov blev forlænget ad flere omgange, senest ved kommunens brev af 3. juli 2003 til 31. juli 2003 og med bemærkning om lønrefusion.
Ved brev af 8. juli 2003 meddelte kommunen Charlotte Høyer, at man påtænkte at afskedige hende, og foretog i den anledning høring. Charlotte Høyer ønskede sig fritstillet fra 1. august 2003.[81] Ansættelsesforholdet afsluttedes ved kommunens brev af 24. juli 2003, hvori det meddeltes, at Charlotte Høyer blev afskediget uansøgt. Det hedder bl.a.:[82]
”Farum Kommune meddeler dig herved afsked fra din stilling som konsulent ved Farum Kommune, med et varsel på 4 måneder således, at din sidste lønnede dag er den 30. november 2003.
Årsagen til afskeden er, at kommunen efter udløb af din orlov ikke længere har en stilling, som matcher dine kvalifikationer i forbindelse med den forestående omstrukturering i Farum Kommune.
…”
Det er i sagen noteret, at Charlotte Høyer ifølge oplysning fra Business Services havde valgt at ophøre pr. 31. august 2003”.[83]
Som det fremgår af Charlotte Høyers forklaring for kommissionen gengivet nedenfor fortsatte hun sit arbejde i Farum Boldklub A/S, som på daværende tidspunkt havde skiftet navn til FC Nordsjælland A/S.
Der blev i foråret 2003 søgt afklaring på lønmellemværende med Farum Boldklub A/S i forbindelse med, at tilsynsrådet havde stillet spørgsmål til kommunen. Steen Gensmann skrev i mail af 26. maj 2003 til Lars Møller Hansen således:[84]
”Vedrørende: Videreafregning af løn til Farum Boldklub A/S for Charlotte Høyer og Søren Hjorth.[85]
Kære Lars,
Som hastesag bedes du være mig behjælpelig med at afklare nedennævnte forhold, idet jeg i eftermiddag skal have udarbejdet et udkast til svar til Tilsynsrådet, der skal være sidstnævnte i hænde på onsdag, den 28. ds. og som skal behandles på de ekstraordinært indkaldte møder i økonomiudvalget og Byrådet i morgen.[86]Jeg kan oplyse, at jeg i forbindelse med mit arbejde med afklaring af diverse kreditor- og debitorforhold mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S af økonomichef Carsten Pedersen er blevet gjort opmærksom på, at der ikke er viderefaktureret løn for Charlotte Høyer fra juni måned 2002 til dato. Det, har jeg som givet gået ud fra, var tilfældet ifølge de indgåede aftaler fra sidste sommer. Det var en klar aftale og instruktion til Michael Elbæk, der, som det ser ud nu, intet har foretaget sig.
Du bedes derfor som 1. prioritet her til formiddag foretage en opgørelse af Farum Kommunes tilgodehavende for udbetalt bruttoløn til Charlotte Høyer for perioden 1. juni 2002 til 1. juni 2003.
Hvor længe er i øvrigt udlånsaftalen blevet forlænget til? Vi må have dette endeligt afklaret, ligesom vi fremover skal huske, at der månedsvist skal fremsendes opgørelse over Charlotte Høyers løn til Farum Boldklub A/S, således at betaling heraf sker løbende, og der ikke opstår et nyt usikret tilgodehavende. Jeg går ud fra, at du tillige tager dig af dette sidste.
…”
Farum Kommune skrev herefter den 27. maj 2003 bl.a. således til Farum Boldklub A/S:[87]
”Under henvisning til vore drøftelser om afklaring/opgørelse af udestående mellemværender, herunder for ovennævnte, fremkommer jeg hermed med nedenstående opgørelse over Farum Kommunes tilgodehavende:
1. Charlotte Høyer
Jeg vedlægger Personaleafdelingens opgørelse af udbetalt bruttoløn i perioden 1. juni 2002 til 31. 2003 med i alt kr. 422.273,53.2. Søren Hjorth[88]
…Jeg skal anmode om at Farum Kommunes ovenstående tilgodehavende bliver indbetalt straks. I den forbindelse har jeg noteret mig, at du har oplyst, at Farum Boldklub A/S regnskabs- og budgetmæssigt har reserveret Farum Kommunes tilgodehavende i form af lønrefusion for de pågældende.
…”
Om tilsynsrådets behandling henvises til afsnit 8.8.
Charlotte Høyer har som vidne forklaret:[89]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at hun er uddannet matematisk student fra Marie Kruses skole i Farum.
Foreholdt ansættelsesbrev af 12. april 2000[90] forklarede vidnet, at hun havde et møde med Leif Frimand Jensen. Hun var direktionssekretær i Scanbox, og da firmaet skulle flytte og reducere medarbejderstaben, søgte hun et andet job. Hun kendte Leif Frimand Jensen og Peter Brixtofte fra Scanbox’s medlemskab af Farum & Erhverv og rettede henvendelse til Leif Frimand Jensen for at høre, om der var et job til hende i boldklubben navnlig vedrørende marketing. Det var der ikke, men Leif Frimand Jensen tilbød hende i stedet et job på borgmesterkontoret, der skulle udvide sin kapacitet, og derfor fik hun ansættelse der. Hun arbejdede sammen med Liz Johannesen. Vidnets arbejdsopgaver bestod primært i at styre Peter Brixtoftes kalender og skrive diverse korrespondance, mens Lis Johansen stod for indkaldelser til byrådsmøder mv. Hun havde intet at gøre med det politiske niveau. Vidnet refererede til Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen. I borgmestersekretariatet sad herudover Susanne …, der primært var sekretær for Jørgen Larsen, men som bistod, hvis der var pres på. Vidnet refererede også til Jørgen Larsen som fungerede som kommunaldirektør, når Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen var bortrejst.
…I marts 2001 fratrådte Bjarne Jensen sin stilling som marketingchef i boldklubben, hvorefter hun overtog stillingen. Hendes stilling i borgmestersekretariatet blev overtaget af Vita Hansen. Hun havde et møde med Peter Brixtofte vedrørende orlov fra sin stilling i kommunen. På det tidspunkt var det usikkert, hvem der var direktør i boldklubben. Det var Peter Brixtofte, der ordnede hendes orlov fra kommunen og ansættelsen i boldklubben. Vidnet fik løn i mange år fra kommunen.
Foreholdt afviklingsaftale mellem Farum Boldklub A/S og Farum Kommune[91] og adspurgt om hvorfor aftalen intet indeholder vedrørende kompensation for løn betalt af kommunen for 2001, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvorfor dette tidsrum ikke er omtalt i aftalen. Farum Kommune vidste godt, at hun arbejdede i Farum Boldklub A/S tilbage fra marts/april 2001. Hun havde senere en dialog med Steen Gensmann og Lars Møller Hansen, og hun lagde pres på for at få forholdene bragt i orden. Efter et halvt år indgik Farum Boldklub A/S en ansættelsesaftale med hende, og Farum Kommune opsagde vidnet. Da afviklingsaftalen blev lavet, var den fortrolig, og ingen vidste noget. De ansatte i boldklubben vidste heller ikke noget. Vidnet er ikke blevet spurgt om den resterende løn, hun fik udbetalt fra kommunen, og hvor meget hun arbejdede i Farum Boldklub A/S i den periode, hun fik løn fra kommunen.
Foreholdt lønseddel for januar 2000[92] forklarede vidnet, at hun ikke undrede sig over, at hun fortsat fik udbetalt løn fra kommunen. Hun havde fået at vide, at kommunen efterfølgende blev betalt via en mellemregningskonto mellem kommunen og Farum Boldklub A/S. Hun er stadig ansat som salgs- og marketingchef i Farum Boldklub A/S, der i dag hedder FC Nordsjælland A/S.
Foreholdt mail af 26. maj 2003 fra Steen Gensmann til Lars Møller Hansen[93] forklarede vidnet, at hun ingen indsigt havde i de økonomiske transaktioner. Det var udelukkende Carsten Pedersen.
…Vidnet arrangerede rundvisninger i Farum Park. Hun var ikke involveret i byggerierne eller i indgåelsen af leje- og driftsaftalerne mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S. Hun ved ikke, hvem der forhandlede aftalerne.”
Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[94]
”Foreholdt vidnet Charlotte Høyers forklaring[95] forklarede vidnet, at han ikke kan forstå, at hun skulle have været på kommunens lønningsliste. Hun arbejdede i Farum Boldklub A/S som marketingschef. Han har efterfølgende hørt om det. Han gik ud fra, at betalingen af hendes løn var omfattet af refusionsopgørelsen. Det var forkert, at hun blev aflønnet af kommunen. Han kan ikke forklare, hvordan fejlen kan være opstået.
Søren Hjort har i kommunen arbejdet med navnlig rejseaktiviteter og turisme, jf. herunder bind 11, kapitel 15 om pensionistrejser og kapitel 17, bind 11, om rejser og repræsentation. Han har i en periode bistået med driften af hotel- og konferencecentret i Farum Park.
Der er i undersøgelsesmaterialet fundet en udateret og uunderskrevet aftale om frivilligt udlån af Søren Hjort til boldklubben fra 10. januar 2002 og indtil videre. Søren Hjort skulle fortsat betragtes som ansat i kommunen, men således at boldklubben havde de daglige ledelsesbeføjelser. Det hedder om løn- og pensionsforhold:[96]
”Lønnen udgør kr. 47.000 pr. måned tillagt pension efter gældende overenskomst. Lønnen tillagt pension er/bliver udbetalt for månederne januar, februar, marts og april 2002 af Farum Kommune, og således at Farum Boldklub A/S på anfordring refunderer løn- og pensionsudgiften til Farum Kommune. Med virkning fra den 1. maj 2002 overgår lønudbetaling mv. til Farum Boldklub A/S og vedvarer, så længe denne udlånsaftale er gældende.
Søren Hjorth kan efter aftale med Farum Boldklub A/S udføre arbejde for Farum Kommune indenfor den ugentlige arbejdstid på max. 37 timer pt. uge. I sådanne tilfælde udfylder Søren Hjorth opgørelser over opgaverne og tidsforbruget, som derefter skal godkendes af Farum Kommune og Farum Boldklub A/S, hvorefter Farum Kommune månedligt faktureres for det godkendte timeforbrug i forhold til den månedlige løn incl. pension.”
Søren Hjort har som vidne forklaret:[97]
”Vidnet blev delvist udlånt til Farum Boldklub på den måde, at han var 2/3 i Farum Boldklub og 1/3 i kommunen. Der var uro omkring driften af hotellet, og han blev spurgt, om han ville udføre opgaven.”
Søren Hjort har videre forklaret:[98]
”Adspurgt hvorfor vidnet af Farum Kommune blev udlånt til at arbejde for Farum Boldklub A/S, forklarede vidnet, at det var fordi, han havde baggrund inden for turisme og viden med hensyn til hoteldelen. Farum Boldklub A/S betalte 2/3 af vidnets løn. Vidnet arbejdede i 70 timer om ugen, og arbejdet i kommunen skulle stadig udføres.”
I forbindelse med opgørelse af refusionskrav mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S for Charlotte Høyer og Søren Hjorth som omtalt i afsnit 8.4.4.2 noterede Steen Gensmann sig i den interne mail af 26. maj 2003 til Lars Møller Hansen, at Søren Hjort var udlånt til boldklubben fra januar til maj 2002, og at en lønandel på 75 % fra Farum Boldklub A/S blev refunderet i forbindelse med afviklingsaftale af 18. juni 2002. Mailen vedrørte et muligt restbeløb. Der blev derfor i kommunens brev af 27. maj 2003 alene anmodet om restrefusion svarende til 75 % af lønnen for juni 2002.[99]
Jan Laursen blev ansat i kommunen, mens han var midtbanespiller på Farum Boldklubs førstehold og siden udlånt til boldklubbens administration.[100]
Jan Laursen blev ved ansættelsesbrev af 5. august 1998 ansat som overassistent med fuldtidsbeskæftigelse på rådhuset inden for ”It/Info” med virkning fra den 1. august 1998.[101] Ved brev af 30. oktober 1998 meddeltes det, at han herefter var ansat i en stilling som marketingmedarbejder og i den forbindelse honoreredes med et særligt tillæg.[102]
I prospekt for Farum Boldklub A/S udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen, dateret den 19. september 1999, optræder Jan Laursen som en del af ledelsen, nemlig som marketingchef, lige som han også optræder som midtbanespiller på førsteholdet.[103]
Efter afviklingsaftalen af 18. juni 2002 ydede Farum Boldklub A/S bl.a. lønrefusion vedrørende Jan Laursen, jf. afsnit 8.4.1.5
Jan Laursen blev den 8. marts 2002 afhørt af politiet som vidne. Det fremgår af den af vidnet underskrevne afhøringsrapport bl.a.:[104]
”Tirsdag den 12. februar 2002 bragte dagbladet Politiken en artikel under overskriften: “Kritik af aflønning”, hvori omtales, at ansatte i Farum Boldklub i længere perioder har været lønnet af skatteborgerne i kommunen. En af disse ansatte er sportslig koordinator i Farum Boldklub: Jan Laursen.
I nævnte anledning har jeg torsdag den 7. marts 2002 haft telefonisk kontakt med Jan Laursen, på arbejdspladsen Farum Boldklub A/S.
…Afhørte oplyste, at han i sommeren 1998 startede som 1. holdspiller i Farum Boldklub, som kontraktspiller, hvor lønnen blev udbetalt fra boldklubben.
I august/september 1998 bliver afhørte ansat i Farum Kommune som administrativ medarbejder i IT- og informationsafdelingen.
I efteråret 1999, hvor byggeriet omkring Farum Park er i fuld gang bliver afhørte flyttet ud i selve Farum Park, hvor han deltog som konsulent m.h.t. byggeriet. Afhørte fortsatte med samme aflønning fra kommunen. Denne ordning kørte frem til oktober 2001, hvor byggeriet var endeligt afsluttet.
Allerede i juli 2001, hvor byggeriet var ved at være afsluttet, havde afhørte forhørt sig omkring sin fortsatte ansættelse i kommunen/boldklubben. Afhørte havde i denne forbindelse talt med den adm. direktør Jørgen Lindhardt og mindre omfang med Peter Brixtofte.
I oktober/november 2001 blev afhørte fuldtidsansat i Farum Boldklub A/S, med en stillingsbetegnelse af: sports- og marketing koordinator.
Fra dette tidspunkt har afhørte fået udbetalt sin løn fra Farum Boldklub A/S.Afhørte har ved siden af lønnen fra kommunen fået udbetalt kontraktløn som fodboldspiller. Imidlertid er der sket det, at afhørte har fået en alvorlig knæskade i juni mdr. 2000, der har forhindret ham i at fortsætte som fodboldspiller.
Afhørte har efter skaden hjulpet så meget han kunne i administrationen i Farum Fodboldklub A/S.
Afhørtes spillerkontrakt løb til 30. juni 2001. Netop på dette tidspunkt, som nævnt ovenfor, var det vigtigt for ham at vide hvordan hans fremtidige ansættelsesforhold var.
…”
Jan Laursen har som vidne for kommissionen forklaret:[105]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han blev kontoruddannet i 1998. Han har handelseksamen som merkonom i markedsføring og i personaleadministration. Han har været professionel fodboldspiller i en årrække.
Vidnet blev ansat i Farum Kommune i sommeren eller sensommeren 1998. Baggrunden for ansættelsen var, at han havde spillet professionel fodbold i AB og andre klubber i nogle år, og der skulle ske noget nyt. Han blev kontaktet af Farum Boldklub A/S og havde et møde med sportschef Steen Skakon. Farum var sportsligt på et lavere niveau, end han hidtil havde spillet på, men klubben var i fremdrift. Han talte også med træneren. Vidnet ville også gerne arbejde ved siden af fodboldkarrieren. Han blev spurgt om, hvad han havde af uddannelse, og fik oplyst, at klubben ville undersøge mulighederne hos deres samarbejdspartnere. Klubben vendte tilbage et par dage senere, og vidnet blev forelagt muligheden for job i Farum Kommune. Han sendte så nogle papirer op til kommunen og blev indkaldt til en samtale med Jørgen Larsen. Han fik et fuldtidsjob i it- og informationsafdelingen. Fodboldtræningen skete efter arbejdstid, fra kl. 17.00 eller 17.30, så det gav ikke problemer. Arbejdsopgaverne var blandt andet at lave informationsmateriale, tage billeder af børnehaver og den slags. Opgaverne var af lettere karakter. Vidnet har interesse for it, men han er ikke ekspert. Han refererede til afdelingschef Thue Mylin. Det var en dynamisk afdeling med unge medarbejdere, og der blev arbejdet på kryds og tværs. Vidnet husker ikke præcist lønnen, men den var vel omkring 18.000 kr., og lønnen i fodboldklubben var vel så omkring 12.000 kr. månedligt. …
Adspurgt vedrørende Farum & Erhverv forklarede vidnet, at han ikke husker at have udført arbejde for Farum & Erhverv, før han flyttede over til boldklubben i Farum Park. Forespurgt til Bent Mikkelsens forklaring om, at vidnet var den, der kørte det hele for Farum & Erhverv, forklarede vidnet, at det kunne han ikke prale af. Han kender ikke noget videre til Farum & Erhverv.
Vidnet har ikke været konsulent for idrætsbyggerierne. Han havde ikke viden eller kvalifikationer generelt om idrætsbyggerier, men han havde stor interesse for idrætten i Farum. Vidnet var med i idrætsprojektet, hvor han kom med input. Det kunne f.eks. være hvordan, omklædningsrummene skulle være og den slags. Vidnet var interesseret i fodboldstadions, og han havde en slags brugererfaring. Adspurgt om hvorvidt denne rådgivning om stadion skete samtidig med den fysiske flytning til Farum Park, forklarede vidnet, at det var meget hektisk og intens periode, og at han nok også rådgav lidt om stadion, inden de flyttede. Det var ”learning by doing”. Han havde ikke nogen specifikke arbejdsopgaver, men lavede lidt af hvert, f.eks. tog han nogle billeder. Vidnets husker ikke direkte, hvem hans chef var. Det var borgmesterens store interesse, og han ville gerne have, at de folk, der var omkring ham, var synlige. Hvis der nu var nogen, der syntes, at der skulle gøres noget ved et eller andet, så gjorde man det. Vidnet refererede til kommunen. Der kom først senere en rigtig ledelse i form af en lønnet direktør i boldklubben.
Foreholdt organisationsdiagram, september 2000[106], samt afviklingsaftalen[107] forklarede vidnet, at hans opgaver med byggerierne var i kommunalt regi, og senere var der en flydende overgang mellem, hvad der var kommunen, og hvad der var boldklubben. Det var ikke til at sige præcist, hvad der var hvad. Vidnet stoppede sin fodboldkarriere pga. en alvorlig knæskade i juni 2000. Vidnet fik efter sin kontrakt som fodboldspiller også løn under sygemeldingen. Han ville godt give en hånd med i boldklubben, selvom han ikke kunne spille fodbold. Han fik fortsat også løn fra kommunen.
Foreholdt afviklingsaftalen[108] forklarede vidnet, at han ikke kan huske at være blevet spurgt om fordelingen mellem sit arbejde i kommunen og i boldklubben. På et tidspunkt fik han lønforhøjelse fra kommunen, men hvornår og hvor meget erindrer han ikke. Da byggeriet var mere eller mindre færdigt, rejste han spørgsmålet over for Carsten Petersen, om ikke det var på tide, at hans løn blev betalt af Farum Boldklub A/S. Det er rigtigt, at han var marketingkoordinator i boldklubben, hvilket bestod i blandt andet at skrive brochuremateriale om erhvervssponsorater. Det var flotte titler, man fik, men man arbejdede på kryds og tværs, og det gav en god ballast. Vidnet har sikkert været med til at lave skabeloner til sponsoraterne. Salgsarbejdet har han ikke været med til, for han har aldrig været den store sælger.”
Vidnet Jørgen Larsen har forklaret:[109]
”Foreholdt vidnet Jan Laursens forklaring[110] forklarede vidnet, at han erindrer samtalen. Peter Brixtofte bad vidnet om at indkalde Jan Laursen til ansættelsessamtale, fordi Peter Brixtofte ønskede ham ansat i kommunen. I Farum ville de gerne have eliteidrætsfolk til kommunen, ligesom de havde i Brøndby Kommune. Farum Kommune havde ikke nogen ledig stilling, men der var travlhed i it- og informationsafdelingen, og derfor var der ønske om - og behov for - at få tilført arbejdskraft på området. Adspurgt om Jan Laursens arbejdsopgaver, herunder bl.a. at lave informationsmateriale, tage billeder af børnehaver m.m., forklarede vidnet, at Jan Laursen ikke var it-mand, og de opgaver havde ikke med it at gøre. Vidnet husker ikke de nærmere lønforhold. Adspurgt af kommissionen om ikke man generelt havde en politik med ”neddrosling” af ansættelser, forklarede vidnet, at det er korrekt, at der skete en reduktion i antallet af medarbejdere i 1998–1999, hvor man ikke genbesatte stillinger, men så kom der nye stillinger med ny karakter, og man tilførte nye mennesker, herunder eliteidrætsfolk. Der var en hård linje med afskedigelser og samtidige nyansættelser. ”
Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[111]
”Foreholdt vidnet Jan Laursens forklaring[112] og adspurgt om hans ansættelse forklarede vidnet, at Jan Laursen blev ansat på grund af sine personlige kvalifikationer og egenskaber. I dag er han sportschef i FC Nordsjælland A/S. På spørgsmål om hvad Jan Laursen kunne, forklarede vidnet, at han var intelligent og havde en fin baggrund. Vidnet husker ikke, hvad Jan Laursen lavede i it- og informationsafdelingen. Han var en kvik fyr. Foreholdt at Jan Laursen angiveligt ikke har særligt kendskab til it, forklarede vidnet, at de i it- og informationsafdelingen jo lavede andet end it, bl.a. annoncer og brochurer mv. Kommunen tog selvfølgelig hensyn til Jan Laursen personlige situation og træning. Som det nu er lovfæstet i - den utroligt fornuftige - lov om eliteidræt, tog kommunen hensyn til at sikre, at sportsfolk kan komme ud i erhvervslivet efter en sportskarriere. Der blev ved ansættelsen ikke lagt vægt på, at Jan Laursen var sportsmand, men der blev taget hensyn til hans personlige situation og egenskaber.”
Stine Helslev-Rasmussen blev ansat i kommunen fra 1. september 1996 som pædagogmedhjælper. I november 1996 ændredes hendes stillingsbetegnelse til pædagog.[113] Kommunens økonomiudvalg tiltrådte den 1. december 1997 den ordførende direktørs indstilling om at udnævne hende til administrativ souschef i børneområdet med ugentlig arbejdstid på 37 timer med stillingsbetegnelsen chefsekretær med virkning fra 1. december 1997.[114] Ved breve af 8. og 9. november 1999 blev hun i henhold til aftale ansat ”som konsulent i Farum Kommune i opbygningen af kommunens nye idrætsanlæg” med uændrede løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for kontorpersonale. Ansættelsesperioden var fra 1. november 1999 til den 31. oktober 2000. Hun fik orlov i samme tidsrum fra sin stilling i kommunen.[115] Ved brev af 28. februar 2000 ændredes lønnen ”for byggeperioden med virkning fra 1.11.99 til kr. 27.500 pr. måned. Dertil kommer det sædvanlige tillæg til pensionen.”[116] Det fremgår videre af personalesagen, at hun i en periode i arbejdede i Produktionshuset og siden i Farum Nordbyprojektet,[117] hvor hun efter lønscanning ved KL blev indstillet til at bevare sin hidtidige løn.[118]
Efter afviklingsaftalen af 18. juni 2002 ydede Farum Boldklub A/S bl.a. lønrefusion vedrørende Stine Helslev-Rasmussen, jf. afsnit 8.4.1.5.
Stine Helslev-Rasmussen har som vidne forklaret:[119]
”Adspurgt om sin baggrund og foreholdt ansættelsesbrev af 3. september 1996[120] forklarede vidnet, at hun er kontorudannet hos KTAS. Hun blev den 1. september 1996 ansat som sekretær for Annelise Castenskjold i Farum Kommune, Børneområdet.
…Foreholdt brev af 8. november 1999 vedrørende orlov[121] forklarede vidnet, at hendes primære opgave var at hjælpe Idrætten i gang, men i øvrigt var hun i den periode meget fraværende fra sit arbejde pga. hendes søns sygdom og død. De ting, hun var med til, var bl.a. overenskomstforhandlinger med BUPL og ansættelser og andre administrative opgaver omkring de 3 institutioners daglige ledelse. Hun udførte også arbejde for Farum Boldklub, herunder med at arrangere kampdage og sekretærarbejde for Farum og Erhverv. Disse opgaver lignede opgaver, der kunne være udført på frivillig basis. På et tidspunkt - muligt maj 2002 - blev hun bedt om at lave en opgørelse over sit arbejde for boldklubben. Hun skønner, at arbejdstiden var fordelt med 60 % på opgaver vedrørende institutionerne og 40 % på opgaver vedrørende boldklubben.
…Adspurgt om hvem der stod for personaleadministrationen af personalet i Idrætten 1-3, forklarede vidnet, at det var økonomichef Carsten Pedersen i Farum Boldklub A/S.
…Vidnets vendte tilbage til kommunen i 2001 og sad i Produktionshuset på sygedagpenge-området som sagsbehandler fra 2001 til 2003. Fra 2003 var hun sekretær for Søren Blåbjerg, der var projektleder/udviklingschef vedrørende Farum Nordby. Vidnet lavede bl.a. hjemmeside og tog sig af borgeropfølgningsgruppen, skriveopgaver mv. Hun var - som sekretær - med til udbud af delområder af Farum Nordby.”
Efter ansættelsesbrev af 5. oktober 1999 blev Karin Ankerstjerne med virkning fra den 20. september 1999 ansat 18½ time ugentlig som studentermedhjælp med arbejdssted ”Rådhuset”.[122] Hun sagde op fra kommunen til udgangen af november måned 2000 ved opsigelse dateret den 30. oktober 2000,[123] hvilket kommunen bekræftede ved brev af 16. november 2000.[124]
Efter afviklingsaftalen af 18. juni 2002 ydede Farum Boldklub A/S bl.a. lønrefusion vedrørende Karen Ankerstjerne, jf. afsnit 8.4.1.5.
Karin Ankerstjerne har som vidne forklaret:[125]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at hun er uddannet som bachelor i kinesisk i 2005. Hun har været ansat i Farum Kommune fra september 1999 til november 2000 som informationsmedarbejder. Hun havde før da arbejdet for Peter Brixtofte i 1996-1998 i Folketinget som studentermedhjælper. Da hun kom hjem fra et års studieophold i Kina i 1999, genoptog hun arbejde for ham i Folketinget og fik yderligere arbejde på Farum Rådhus. Hun var fortsat under uddannelse. Hun arbejdede på rådhuset i 10 timer om ugen. Hun blev ansat med det formål, at hun skulle oprette og indsamle information til en hjemmeside for kommunen, der ikke før havde haft en hjemmeside. Herudover skulle hun skrive og redigere breve. Hun refererede til Leif Frimand Jensen og Peter Brixtofte.
…Foreholdt organisationsdiagram af september 2000,[126] hvor vidnet har titel af sekretariatschef, forklarede vidnet, at Farum Boldklub A/S benyttede flotte titler, men hun var blot sekretariatschef 10 timer pr. uge, idet hun som tidligere forklaret også arbejdede for Peter Brixtofte i Folketinget og passede sine studier. Baggrunden for, at hun skiftede arbejdssted fra rådhuset til boldklubben var, at hun var blevet kæreste med Martin Vith, som hun i dag er gift med. Martin Vith var også placeret på borgmestergangen, og efter kommunens personalepolitik måtte man ikke som kærester mv. arbejde samme sted. Vidnet flyttede derfor arbejdssted til Farum Boldklub A/S i foråret 2000. Da hun ikke interesserede sig for fodbold, var det ikke en flytning, hun var glad for. Mens hun fysisk sad i boldklubbens lokaler, løste hun både opgaver for boldklubben og kommunen. For boldklubben lavede hun således en sponsorhåndbog klar til trykning efter at have indhentet logoer mv., og for kommunen arrangerede hun en rejse til Israel. Efterhånden lavede hun dog helt overvejende opgaver for boldklubben, men hendes løn kom fortsat fra kommunen. Vidnet syntes, at det var mærkeligt. Hun gik derfor i forsommeren 2000 til Carsten Pedersen med sin lønseddel fra kommunen og spurgte, om det kunne være rigtigt, at kommunen fortsat betalte hendes løn. Carsten Pedersen svarede, at der ville ske en tilbageførsel mellem kommunen og boldklubben via en mellemregningskonto. Hun har ikke spurgt Peter Brixtofte om dette.
Foreholdt sin opsigelse af stilling i kommunen med virkning fra 1. november 2000,[127] og adspurgt hvorfor hun sagde op over for kommunen, når nu hun arbejdede for boldklubben, forklarede vidnet, at hun jo var aflønnet af kommunen, og derfor sendte opsigelsen til det formelle ansættelsessted. Hun havde aldrig fået en ansættelseskontrakt fra boldklubben. Hun opsagde sin stilling, da hun skulle til eksamen lige efter årsskiftet og havde nok i arbejdet for Peter Brixtofte i Folketinget.
Foreholdt afviklingsaftale mellem Farum Kommunen og Farum Boldklub A/S[128] ad pkt. 1.9.3 forklarede vidnet, at det angivne tidsrum ultimo 2000 til primo 2001 ikke stemmer, idet hun stoppede i boldklubben og fik sin sidste lønseddel november 2000. Vidnet er aldrig blevet spurgt om omfanget af arbejdet for Farum Boldklub A/S under hendes samtidige ansættelse i kommunen. Vidnet fik 10.000 kr. pr. måned i løn og arbejdede fra foråret 2000 kun for Farum Boldklub A/S.
Vidnets arbejdsopgaver i boldklubben var primært udarbejdelsen af sponsorhåndbogen. Hun indsamlede oplysningerne, satte det op og fik håndbogen trykt hos Clemmens. Hun besvarede telefonopkald mv. og deltog nogle gange i møder og middage.
Foreholdt sammentælling af lønudgifter ført på byggeregnskabet for Farum Park II,[129] hvorefter en lønudgift til hende på i alt 130.971,85 kr. er ført på byggeregnskabet, forklarede vidnet, at hun ingen viden har herom. Hun har ikke haft noget med byggerierne at gøre. Der kan måske være en sammenhæng mellem, at hun har redigeret sponsorhåndbogen, og at sponsorerne var med i byggerierne.”
Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[130]
”Foreholdt vidnet Karin Ankerstjernes forklaring[131] forklarede vidnet, at den forklaring viser, at Carsten Pedersen også var klar over, at der skulle laves en refusionsopgørelse. Adspurgt om der var andre, der på samme måde arbejdede både for kommunen og boldklubben, hvor kommunen betalte deres løn, henviste vidnet til, at det må Carsten Pedersen svare på, og det må i øvrigt fremgå af refusionsopgørelsen. Vidnet ved ikke, hvorfor der ikke straks kom orden på Karin Ankerstjernes løn. Det var ikke meningen, at Farum Kommune skulle betale løn til ansatte i boldklubben. For en gang skyld har Farum Kommune åbenbart været lidt langsom - ellers gik tingene ret hurtigt i kommunen - men Farum Kommune kunne selvfølgelig også komme til at lave fejl. Der var ikke ansatte i andre private virksomheder end Farum Boldklub A/S, som fik løn fra kommunen.”
Flemming Steen Hansen blev ansat i Farum Kommune som badeassistent i Farum Svømmehal den 1. august 1989,[132] konstitueret som bademester pr. 1. oktober 1990,[133] badeassistent igen pr. 1. februar 1991,[134] og udnævnt til bademester pr. 1. august 1992.[135]
I 2000 overgik han til at arbejde på Farum Park, men hans aflønning skulle dog fortsat ske via svømmehallens budget, jf. brev af 28. juni 2000 fra Farum Svømmehal til Farum Kommunes lønkontor underskrevet af Thorvald Marcussen:[136]
”Løn til Flemming Steen Hansen, CPR. nr. …
Ved sidste lønindberetning skrev vi Flemming ud af svømmehallens personalestab, da han overgik som medarbejder ved Farum Park.
Det viser sig imidlertid, at Flemming, ifølge Leif Frimand, fortsat skal lønnes over svømmehallens budget, konto nr. 032 03 005-04, indtil andet meddeles. Flemming er indforstået med, at han ikke kan nå at få sin løn for juni ved månedens udgang, men må vente til udgangen af juli, hvor to måneders løn udbetales.
Løn kr. 22.000 pr. mdr., som udbetales som fast løn. “Lappen”, som Preben Lund fra Farum Park har skrevet, medfølger.
Flemming er fortsat vikar her i svømmehallen og vil derfor kun figurere på indberetningsseddelen for timelønnede medarbejdere.”
Der foreligger en af Preben Lund udarbejdet ikke dateret beskrivelse af arbejdsområdet benævnt ”Daglig arbejdsområde for servicechef Flemming Hansen”. Det hedder bl.a.:[137]
”Arbejdsområdet omfatter “Farum Park” med alle tilknyttede faciliteter
Fleksibel arbejdstid (men vagtplan for 3 uger frem hele tiden) kan i nødstilfælde ændres med kort varsel
Timeantal er 37 timer pr. uge - alt ud over er at betragte som overtid
Der må påregnes en del weekend vagter
Sikkerhedskursus påkrævet.I perioden frem til 1-10-2000 vil arbejdsområdet være i den del af ”Farum Park” som er taget i brug dvs., bygning A med tribune og tribune D, samt de tilhørende faciliteter.
Fra den 1-10-2000 vil også sports- og konferencecenter indgå i arbejdsområdet. Fra den 1-2-2001 vil yderligere Tribune B med tilhørende område indgå. Fra den 1-8- 2001 tribune C med tilhørende faciliteter.
Arbejdsopgaverne er fleksible, alt efter vores daglige behov, men de daglige gøremål vil bl.a. omfatte følgende:
…”
Flemming Steen Hansen skrev med datering 2. februar 2001 et ansættelsesforslag:[138]
”…
Hej Jørgen.Hermed et forslag, til min ansættelseskontrakt ved Farum Park.
Ansættes som driftschef med yderligere ansvarsområder og beføjelser, og aflønnes derefter.
Driftschefen ansvarlig for budgetter og den daglige drift af hele Farum Park, med reference til adm. direktør.
Driftschefen skal udover de ledelsesmæssige funktioner, såsom lede og fordele arbejdsopgaver, Daglig tilsyn med rengøring såvel ude og inde, i det direkte led til oldfruefunktionen og evt. Farum Arena, Idrætten.
Driftschefen er medansvarlig for markedsføring, ordretilgang, og booking af konference, selskabslokaler, værelser og restaurant.
Driftschefen må af konkurrencehensyn ikke videregive fortrolige oplysninger og være loyalt overfor Farum Boldklub A/S. opnår optimalt samarbejde med hotelchefen, Farum Boldklub Amatør afd., Vennerne, Farum Supporter o.a.
Arbejdsområdet omfatter.
Fleksibel arbejdstid (med henblik på 37 timer pr. uge)
Lønnen udgør for Farum Boldklub A/S / Farum Park kr. 8.000.- pr. mdr., som udbetales første gang pr. d. 01-03 og kan genforhandles.
…”
Flemming Steen Hansens faglige organisation, Ledernes Hovedorganisation, faxede den 6. februar 2002 et brev til Farum Boldklub A/S att.: administrerende direktør Michael Henriksen:[139]
”Vort medlem Flemming Hansen
Vort ovennævnte medlem har anmodet Ledernes Hovedorganisation om juridisk bistand i anledning af manglende honorering af overarbejdstimer (p.t. opgjort til 640 timer)[140] samt med hensyn til hvorledes han fremover skal forholde sig med hensyn til sit ansættelsesforhold.
Efter det oplyste har administrerende direktør Michael Henriksen sendt vort medlem hjem fredag den 1. februar 2002, da vort medlem ønskede at kontakte Ledernes Hovedorganisation med henblik på at få afviklet/udbetalt de overarbejdstimer, han har til gode. Vort medlem blev under samme møde anmodet om at give møde mandag den 4. ds., cirka kl. 9.00, på Michael Henriksens og Peter Brixtoftes kontor i Farum Park. Vort medlem mødte op, men Michael Henriksen og Peter Brixtofte var ikke tilstede.
Vi skal derfor med henblik på en løsning af sagen hurtigst muligt bede om
- at få bekræftet, at vort medlem er blevet hjemsendt og suspenderet (på grund af hans ønske om at rette henvendelse til Ledernes Hovedorganisation fredag den 1. ds.) og med angivelse af baggrunden for hjemsendelsen/suspensionen,
- at få afviklet vort medlems overarbejdstimer samt
- at få oplyst, om vort medlem skal møde i svømmehallen.
Vi imødeser Deres snarlige tilbagevenden.
Enslydende skrivelse er fremsendt til Farum Kommune.”
B.T. bragte den 11. februar 2002 en artikel ”Brixtofte fusker med lønnen” med underrubrikken ”Farum-borgmesteren lader kommunen betale lønnen til ansatte i Farum Boldklub…” om Flemming Steen Hansens ansættelsesforhold:[141]
”I rækken af afsløringer af den omfattende svindel med de kommunale midler i Farum Kommune, kan B.T. i dag præsentere endnu et eksempel på det helt systematiske misbrug af skatteborgernes penge til fordel for Farum Boldklub A/S.
Ansatte i Farum Boldklub er helt bevidst blevet aflønnet af Farum Kommune for at spare boldklubben for udgifterne til lønninger. Eller sagt på en anden måde: Borgmester Peter Brixtofte bruger skatteborgernes surt indtjente kroner til at aflønne medarbejdere i bestyrelsesformand og aktionær Peter Brixtoftes fodboldklub.
På den måde pumpes hundredtusindvis af skattekroner direkte over i Farum Boldklubs evigt sultne kasse.
En af de medarbejdere, som på den måde har modtaget løn fra kommunen for arbejde udført i boldklubben er Flemming Hansen.
Han var indtil tirsdag eftermiddag driftschef i Farum Park, der drives af Farum Boldklub A/S.
Hans arbejdsopgaver omfattede blandt meget andet klargøring af stadion før Farum Boldklubs hjemmekampe, ansvaret for Farum Parks konferencelokaler og servicering af Farum Boldklubs sponsorklub, Farum & Erhverv.
Alt sammen opgaver udelukkende i Farum Boldklubs regi.
Men det var bare ikke her, hans løn kom fra. Den kom fra Farum Kommune og lød på 22.000 kr. om måneden for fast arbejde som »teknisk serviceleder i Farum Svømmehal«. Et sted, Flemming Hansen ikke har tilbragt sin arbejdstid i næsten to år.
»Da jeg blev ansat af den daværende direktør, Preben Lund, 1. juni 2000, opsagde jeg samtidig min stilling som netop teknisk serviceleder ovre i svømmehallen. Jeg fratrådte og fik helt efter reglerne udbetalt de feriepenge, som jeg havde opsparet. Dagen efter tiltrådte jeg oppe i Farum Park, hvor jeg har arbejdet siden - lige indtil i tirsdags,« forklarer han.
Ordførende kommunaldirektør, Leif Frimand, fortalte dengang Flemming Hansen, at han i en overgangsperiode på maksimalt seks måneder ville fortsætte med at modtage sin løn fra Farum Svømmehal - angiveligt af administrative årsager. Månedslønnen, som Flemming Hansen ellers havde fået tilsagn om skulle være 25.000 kr., vedblev derfor med at være på 22.000 kr.
Hvorfor den ordførende kommunaldirektør, Leif Frimand, håndterer ansættelsesforholdene i det private aktieselskab, Farum Boldklub A/S, har Flemming Hansen ikke noget bud på.
Og Leif Frimands ord var ikke meget værd. Otte måneder senere er der ikke sket noget som helst.
Så da Flemming Hansen 2. februar 2001 endnu ikke har fået hverken lønniveauet eller ansættelsesforholdet bragt i orden, beslutter han at rykke for en afgørelse. Farum Park har i mellemtiden skiftet administrerende direktør - to gange. Væk er Preben Lund - og efter en kort periode med ordførende kommunaldirektør, Leif Frimand, i stolen, hedder den nye chef på dette tidspunkt Jørgen Lindhardt.
Ham skriver Flemming Hansen et brev til.
Heri gør han rede for sine betænkeligheder ved stadig at være aflønnet af kommunen, samtidig med at han gør opmærksom på, at han gerne ser sin løn sat op til de aftalte 25.000 kr.
»Jørgen var ret hængt op på det tidspunkt, og han fortalte mig, at han nok skulle få sagen bragt i orden, men at det godt kunne tage lidt tid, da han i forvejen havde travlt. Men han lovede mig at tale med Peter (Brixtofte, red.).
Det gjorde han så, og resultatet blev, at Peter dikterede, at jeg ud over min månedlige lønningscheck fra kommunen fik 3.000 kr. oveni fra Farum Boldklub. Så var jeg rent faktisk oppe på den løn, jeg skulle have haft hele tiden. Men det ændrede jo ikke ved, at jeg stadig modtog det meste fra Farum Kommune,« siger Flemming Hansen.
Med bestyrelsesformand Peter Brixtoftes indblanding fik Flemming Hansen langt om længe sit lønniveau på plads. Der er dermed ingen tvivl om, at Peter Brixtofte udmærket kendte til Flemming Hansens aflønning fra Farum Kommune. Samtidig gjorde Brixtofte intet for at få ændret den praksis.
Det understregedes yderligere, da Flemming Hansen løbende forsøger at trænge igennem til ledelsen med sit krav om at få bragt sit »arbejdsgiverforhold« i orden. Hver gang er det forgæves. Også da han i slutningen af sidste måned endnu en gang gør forsøget.
»Jeg rykkede mange gange - både til Jørgen Lindhardt og senere Søren Hjorth (Hotel- og restaurantchef i Farum Park, der er en del af Farum Boldklub, red.) - uden at det hjalp. En af gangene, hvor jeg havde bedt Søren Hjorth om at tale med Peter Brixtofte, kom han tilbage til mig og fortalte, hvad Peter havde sagt.
Ifølge Søren havde han ordret sagt, at »så længe kommunen betaler hans løn, så belaster han ikke Farum Parks budgetter«. Og så var meldingen i øvrigt, at jeg ikke skulle regne med, at der ville ske en ændring,« fortæller Flemming Hansen, der på dette tidspunkt - for 14 dage siden - havde fået et helt andet og større problem med sin arbejdsgiver.
640 timers overarbejde fra mange lange aftener og weekendkampe havde hobet sig op, og utallige forespørgsler fra Flemming Hansens side havde ikke skabt klarhed over, hvordan de mange timer til en samlet værdi af 173.000 kr. skulle afregnes.
»Hele sidste år havde jeg forsøgt at få ordnet mine arbejdsforhold med hensyn til, hvor jeg fik lønnen fra, og efterhånden som overarbejdstimerne hobede sig op, forhørte jeg mig også om dem. Det er jo mange penge, det drejer sig om.
Men jeg kunne ikke få noget svar fra nogen - overhovedet. På et tidspunkt foreslog jeg endda, at vi kunne slå en streg hen over dem, hvis jeg så kunne få en ordentlig ansættelseskontrakt med Farum Boldklub og en månedsløn på 30.000 kr.,« siger Flemming Hansen, der trods de mange genvordigheder hele tiden håbede på, at tingene kunne falde på plads i al mindelighed.
Det håb brast efter en samtale med Michael Henriksen 1. februar - for ti dage siden.
Michael Henriksen er en af Peter Brixtoftes nære venner. Han ejer firmaet City Container, han er storaftager af ordrer fra Farum Kommune, han er storaktionær i Farum Boldklub, og han er storsponsor samme sted.
Han overtog i januar posten som administrerende direktør i Farum Boldklub efter den afgåede Jørgen Lindhardt - og blev dermed Flemming Hansens fjerde chef på godt halvandet år.
»Jeg mødte Michael uden for Restaurant Sepp oppe i Farum Park, og jeg spurgte ham, hvad vi skulle gøre ved alle mine overarbejdstimer. Han svarede, at de skulle afspadseres. Til det svarede jeg, at det var helt urealistisk at afspadsere så mange timer, og jeg sagde, at hvis vi ikke fandt en løsning, ville jeg gå til min fagforening.
Så blev han pludselig ophidset og råbte, at jeg fandeme ikke skulle true med noget som helst, og at jeg da bare kunne få fem minutter til at pakke mine ting og skride ad Helvede til,« beretter Flemming Hansen.
Et forsoningsmøde planlagt med netop Michael Henriksen og Peter Brixtofte selv sidste mandag blev ikke til noget, da de to simpelthen udeblev. På dette møde ønskede Flemming Hansen at få dokumentation for, at der var en mellemregning mellem kommunen og Farum Park. Da mødet ikke blev til noget, afleverede Flemming Hansen tirsdag eftermiddag sine nøgler og sit adgangskort til Farum Park hos Hotel- og Servicechef, Søren Hjorth. Siden da har han ikke sat sine ben i klubben.
Efter at en af Peter Brixtoftes nære medarbejdere natten til fredag brød ind og fjernede dokumenter hos et af Brixtofte-sagens kronvidner, forsøgte Flemming Hansen og hans svigerfar, Steen B. Rasmussen, at anmelde bl.a. sagen om Flemming Hansens lønforhold til politiet i Hillerød. Men de blev afvist og henvendte sig derfor til B.T.
Formelt er Flemming Hansen stadig teknisk serviceleder i Farum Svømmehal. Men på hans visitkort har der i årevis stået, at han er driftschef i boldklubbens Farum Park.”[142]
Ledernes Hovedorganisation rykkede den 13. februar 2002 Farum Boldklub A/S, att. Søren Hjorth for svar med kopi til kommunen.[143] I en intern mail i kommunen af samme dato fra Peter Rosgaard, souschef i idræt og fritid, til personalekonsulent Lars Møller Hansen hedder det:[144]
”Som aftalt, får du hermed en mail, med de oplysninger jeg ligger inde med.
Flemming forlod sit arbejde ved Farum Park Tirsdag den 5/2-02 kl. 16.00 efter uoverensstemmelser med ledelsen. Uoverensstemmelserne skyldtes en mellemregning på godt 700 overarbejdstimer fra år 2001.
Onsdag den 6/2-02 opsøgte han sin fagforening (Ledernes) og de fremsendte en FAX med forskellige spørgsmål, som de ønskede besvaret senest i dag (13/2-02) ellers ville de stævne kommunen og Farum Park. Faxen er fremsendt til Peter Brixtofte, Michael Henriksen og Søren Hjort.
Jeg har netop talt med Flemming for at få konfirmeret ovenstående. Han er selv i besiddelse af en kopi af faxen, og kan aflevere kopi af denne i morgen, såfremt du ikke har held med at opspore den på borgmesterkontoret.
Håber det er oplysninger nok - elles ring”
Dagen efter, 14. februar 2002, fulgte Peter Rosgaard mailen op med bl.a. følgende oplysning:[145]
”Det skal nævnes, at Thorvald Marcussen pt. gerne så at Flemming forblev i kommunalt regi, grundet de mange opgaver der endnu ikke er afsluttet i Farum Park. Her er den viden han ligger inde med af stor værdi.
Har du brug for yderligere oplysninger kan jeg træffes på …”
Den 15. februar 2002 modtog Ledernes Hovedorganisation en fax sendt fra Farum Svømmehal underskrevet af Thorvald Marcussen og Flemming Hansen:[146]
”Farum Kommune har på foranledning af fax modtaget fra Ledernes Hovedorganisation den 6. februar 2002 lavet udkast til endelig aftale mellem Flemming Hansen og Farum Kommune.
Flemming Hansens har 640 ikke afviklede overarbejdstimer og der er der fra begge parter indgået forlig om, at 50 % af de 640 overarbejdstimer svarende til 320 timer, udbetales og resterende overarbejdstimer betragtes som bortfaldet.
Flemming Hansens ansættelse ved Farum Kommune fortsætter uændret, dog med den forskel, at der fremover udføres arbejde på hele Idræt og Fritidsområdet, med fysisk placering i Farum Svømmehal, Ansættelsen sker på samme vilkår som andre tekniske medarbejdere ved Farum Svømmehal.
Lønmæssigt indgås aftale om en fast månedsløn på kr. 24.000 vil efterfølgende skulle forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Aftalen er gældende med virkning fra 1. januar 2002 og aftalen er indgået til fuld og endelig afgørelse.
Der vil blive udfærdiget et ansættelsesbrev med de ændrede vilkår.”
Efter notat udarbejdet af Peter Rosgaard var der forinden blevet afholdt møde den 15. februar 2002 med deltagelse af Flemming Hansen, Thorvald Marcussen og Peter Rosgaard.[147]
På kommunens personalesag ligger udateret notat udarbejdet af Peter Rosgaard:[148]
”Til orientering
Ang. Faktuelle oplysninger vedr. Flemming S. Hansens ansættelse i Farum Kommune
I nedenstående vil vi ikke berøre den del af Flemmings ansættelse som har med Farum Park at gøre, da vi ikke er bekendt med de faktuelle forhold. Kun det der ligger i Kommunalt regi vil således fremgå.
Ansættelse og aflønning:
Flemming blev ansat i Farum Kommune den 1. august 1989, som badeassistent ved Farum Svømmehal. I august 1992 overgik han fra Badeassistent til at virke som bademester/serviceleder. Forud for dette havde han i en begrænset periode fungeret som stedfortrædende bademester i forbindelse med en anden medarbejders sygefravær.Pr. den 1. juni 2000 overgik Flemming til vikarstatus, da han fra denne dag fik ansættelse som Driftsleder ved Farum Park. Ifølge aftale med Leif Frimand skulle aflønningen stadig foregå via Farum svømmehals budget indtil andet blev meddelt. Den faste løn udgjorde på daværende tidspunkt kr. 22.000,- pr. måned.
I perioden fra ansættelsen som Driftsleder i Farum Park og frem til i dag er der fast hver måned blevet udbetalt kr. 22.000,- til Flemming via Svømmehallens budget.
Ansættelsesvilkår:
Ved Flemming Hansens ansættelse i 1989 blev han gjort opmærksom på, at ansættelsen ikke var i Farum Svømmehal men i Farum Kommune - nærmere betegnet under kulturel forvaltning. Som det også fremgår af hans ansættelsesbrev fra dengang, blev det påpeget, at tjenestestedet indtil videre var ved Farum Svømmehal. Denne praksis følges stadig i dag. Således ansættes alle, der ansættes af Farum Svømmehal, i Idræt og Fritid, da arbejdsopgaverne langt fra er begrænset til Svømmehallen, men også alle andre idrætsanlæg og idrætsfaciliteter i kommunen.Forholdet Farum Kommune vs. Farum Park:
Farum Park er som bekendt ejet af FIH og leaset til Farum Kommune som har videre udlejet det til Farum Boldklub A/S. I den forbindelse ligger driftsansvaret for den udvendige og indvendige vedligeholdelse hos kommunen. Styringen af denne drift sker med udgangspunkt i Idræt og Fritids kontor i Farum Svømmehal. Således har Flemming Hansen fra starten af, været anset som Kommunens “praktiske mand” i forbindelse med netop kommunens driftsansvar i Farum Park.De praktiske forhold:
Det er dog blevet os bekendt, at ovenstående ikke helt har været tilfældet. Flemming Hansens arbejdsdag har med tiden taget karakter af mere og mere at omhandle rent praktiske arbejdsopgaver i Farum Park regi. Sideløbende med disse har der under hele ansættelsen været et element af kommunale driftsopgaver.Som nævnt i starten kender vi ikke det fulde omfang af Flemming Hansens aftaler med Farum Park og kan således ikke redegøre for disse.
Situationen i dag, er den, at Flemming ikke er afskediget, ej heller har han opsagt sin stilling i Farum Kommune. Hans fagforening har meddelt at han indtil videre skal anses som suspenderet, indtil han får svar på de spørgsmål, der onsdag den 5. februar blev fremsendt kommunen, att. Peter Brixtofte. Således afvikles der stadig løn fra Svømmehallens budget til Flemming, indtil der findes en politisk løsning på ovenstående.”
Stefan Krüeger skrev i et notat af 19. februar 2002 stilet til Peter Brixtofte og Gitte Melchiorsen (sidstnævnte som formand for Idræts- og fritidsudvalget) bl.a.:[149]
”NOTAT VEDR. ØKONOMI I IDRÆT OG FRITID
1. Aftaler mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S
a) Farum Park
…- Flemming Hansens ansættelsesforhold i Farum Park, jf. Peter Rosgaards notat. Thorvald Markussen og Peter er blevet enig med Flemming om hans overtidsbetaling (halvdelen af beløbet han forlangte) og hans arbejdsopgaver i fremtiden - Svømmehallen og Udendørsarealer, dog ikke Farum Park, jf. aftale.”
Endvidere foreligger der på sagen en intern mail af 5. marts 2002 fra Stefan Krüeger til Lars Møller Hansen:[150]
”Gert Pedersen har fortalt mig, at du er ansvarlig for lønafregningen mellem Farum Boldklub A/S og Farum Kommune. Du bør observere, at vi har betalt en for stor del af Flemming Hansens løn. Han har været ansat for kommunen i Svømmehallen/Farum Park og for Farum Boldklub A/S i Farum Park. Kommunen har betalt ham kr. 22.000 pr. måned og Farum Boldklub A/S kr. 3.000 pr. måned.”
Lars Møller Hansen videresendte mailen til Michael Elbæk med anmodning om at bringe forholdet på plads.[151]
Politiet afhørte den 6. marts 2002 Flemming Steen Hansen som vidne. Det hedder i den af vidnet underskrevne rapportforklaring:[152]
”Mandag den 11. februar 2002 bragte dagbladet BT en artikel under overskriften: Lader kommunen betale lønnen til ansatte i Farum Boldklub. En af de medarbejdere, som på den måde har modtaget løn fra kommunen for arbejde udført i boldklubben er Flemming Steen Hansen.
Flemming Steen Hansen har ladet sig interviewe til den aktuelle artikel, og har til denne bekræftet, at han blev aflønnet af Farum kommune, for det arbejde han som driftschef udførte for Farum Park, der drives af Farum Boldklub A/S.
I nævnte anledning har jeg onsdag den 6. marts 2002 haft telefonisk kontakt med Flemming Steen Hansen.
Han blev kort orienteret om anledningen til henvendelsen.
Flemming Steen Hansen blev gjort bekendt med, at han ønskedes afhørt som vidne om sit ansættelsesforhold i Farum kommune og Farum Boldklub A/S.
Det blev aftalt, at Flemming Steen Hansen mødte til afhøring på Hillerød politistation d.d. kl. 0900, medbringende div. dokumenter til belysning af sagen.
Afhørte oplyste, at han tilbage til august mdr. 1989 blev ansat i Farum kommune, som teknisk serviceleder i Farum svømmehal, hvor han arbejdede frem til 31. maj 2000. (Kopi af ansættelsesbrev udleveret til sagen)
Pr. 1. juni 2000 blev han af daværende adm. direktør i Farum Park: Preben Lund, ansat som servicechef i Farum Park.
I forbindelse med ansættelsen blev han af kommunaldirektør i Farum kommune: Leif Frimand gjort opmærksom på, at han ville få sin løn udbetalt af kommunen indtil organisationen i Farum Boldklub var bragt helt på plads, hvilket man regnede med ville tage ca. 6 mdr.
Afhørte skulle således aflønnes alene af Farum Boldklub A/S pr. 1. januar 2001.
I forbindelse med det nye job var det blevet aftalt, at afhørte ville få en lønstigning på 3.000 kr. så hans mdr.s løn blev på i alt 25.000 kr. svarende til et timetal på 37 timer pr. uge - alle timer her ud over blev betragtet som overtid.
Afhørte fik udleveret et “ansættelsesbrev” udfærdiget af Preben Lund (kopi udleveret til sagen).
I forbindelse med overgangen til det nye job fik afhørte udleveret et anciennitetskort fra Farum kommune, hvor afhørtes ansættelsesperiode i kommunen var registreret som 01 04 89 til 31 05 00.
Afhørte fik ligeledes udleveret feriekort, som bevis for at han pr. 31 05 00 var ophørt som ansat på kommunen.
På forespørgsel oplyste afhørte, at han ikke havde søgt orlov fra kommunen i forbindelse med jobskiftet.
Den 13. oktober 2000 åbnedes sports - og konferencecentret i Farum Park og den 1. november 2000 blev den administrerende direktør Preben Lund afskediget.
I perioden frem til den nye administrerende direktør skulle tiltræde, fungerede kommunaldirektør Leif Frimand som administrerende direktør.
Sidst i november mdr. 2000 tiltrådte den nye administrerende direktør i Farum Park: Jørgen Lindhardt.
Jørgen Lindhardt havde straks efter sin tiltrædelse haft samtaler med afhørte og de andre ansatte på stedet omkring deres ansættelsesforhold.
I februar 2001 havde afhørte stadig ikke fået sin lønafregning på plads, idet lønnen fortsat blev udbetalt af Farum kommune og den lovede lønstigningen på 3.000 kr., fik han stadig ikke udbetalt. Han skrev derfor den 2. februar 2001 et brev med overskriften “Ansættelsesforslag” til Jørgen Lindhardt (kopi udleveret til sagen).
I brevet foreslår afhørte, at lønnen for Farum Boldklub A/S/Farum Park udgør kr. 8.000 pr. mdr., som udbetales første gang pr. d. 01-03-2001. Afhørte skulle så fortsat samtidig aflønnes med 22.000 kr. fra Farum kommune.
Afhørte forespørges om hvordan dette skal forstås, hvortil han oplyser, at han i stedet for at få de 3.000 kr. som han var lovet i lønforhøjelse, i stedet fik 8.000 kr. Såfremt dette blev bevilliget ville afhørte ikke opgøre sin overtid, som han i øvrigt havde meget af.
Afhørte havde for året 2001 opgjort sit overarbejde til i alt 640 timer, svarende til et tilgodehavende på 173.760,00 kr. (kopi af opgørelsen udleveret til sagen).
Da afhørte efter 14 dage intet havde hørt fra Jørgen Lindhardt, opsøgte han ham på kontoret, hvor også Peter Brixtofte var tilstede. Afhørte fremlagde igen sit forslag, som han nu håbede, kunne fremskyndes, når Peter Brixtofte var tilstede. Afhørte blev bedt om at forlade kontoret i 5 minutter, hvorefter Jørgen Lindhardt kom ud og fortalte, at afhørte ville få de 3.000 kr. som han var blevet lovet, med virkning fra den 1. januar 2001.
Afhørte skulle så fortsat føre et særskilt regnskab over sine ekstratimer.
Som lovet fik afhørte nu udbetalt 3.000 kr. pr. mdr. Denne betaling skete via Farum Boldklub A/S, medens afhørte fortsat fik ca. 22.000 kr. udbetalt fra Farum kommune.
(afhørte har udleveret kopi af lønafregninger fra januar 2002 hvoraf det fremgår, at udbetalinger fortsat sker som aftalt i februar 2001. Afhørte udleverede også kopi af budget for Farum Park 2002, hvoraf det fremgår af det specificerede resultatbudget, at Flemming (anført under Drift/konference) får udbetalt 3.000 kr. pr. mdr.)I november mdr. 2001 havde afhørte gjort Jørgen Lindhardt opmærksom på de mange timer han nu havde oparbejdet på sit særskilte regnskab over ekstratimer. Jørgen Lindhardt havde svært ved at finde ud af hvem der skulle honorere disse timer, da afhørte jo fortsat også var ansat i Farum kommune.
På forespørgsel om han selv havde en ide om hvor meget arbejde, der evt. skulle honoreres af kommunen, svarede han, at han ville antage, at hans arbejde kunne opgøres som 70 % for Farum Boldklub A/S og 30 % for Farum kommune.
Ligeledes i november mdr. 2001 henvendte afhørte sig på borgmesterkontoret, hvor han fremlagde problemerne med ekstratimerne for Leif Frimand. Denne samtale blev overhørt af Peter Brixtoftes sekretær Vita Hansen.
Leif Frimand foreslog et nyt møde om de mange timer. Dette møde blev aldrig til noget.
I december 2001 bliver det klart for afhørte, at resultatforventningerne for Farum Park, sports- og konferencecentret ikke vil blive opnået og det var afhørtes indtryk, at Peter Brixtofte herefter selv ville stå for den daglige ledelse af Farum Park. Dette resulterede i massefyringer i rest. Sepp ultimo december mdr. 2001.
Den 2. januar 2002 mødte afhørte på arbejde og samme dag havde han et møde med Jørgen Lindhardt, der dagen efter skulle have bortopereret sine mandler.
Da afhørte den 3. eller 4. januar 2002 mødte på sit arbejde, blev han kaldt ned til Peter Brixtofte, der opholdt sig i cafeen. Han blev her præsenteret for den nye administrerende direktør: Søren Hjort, hvilket var et stort chok for afhørte.
Peter Brixtofte anmodede afhørte om at låse Jørgen Lindhardts kontor op, hvorefter Peter Brixtofte satte sig bag skrivebordet medens Søren Hjort og afhørte satte sig på andre stole i lokalet. Peter Brixtofte spurgte nu afhørte, om han “havde noget” på Jørgen Lindhardt, for så var det nu det skulle frem. Afhørte havde ikke noget på Jørgen Lindhardt, men han ønskede selv at fremføre sine egne problemer med de mange overarbejdstimer. Afhørte hentede sit ansættelsesbrev og den udfærdigede opgørelse over ekstratimer. Peter Brixtofte ønskede ikke at tale om dette nu, det måtte vente til senere.
Under efterfølgende møder med den nye direktør Søren Hjort genfremsatte afhørte sine problemer med overarbejdstimerne, uden noget resultat.
I slutningen af januar 2002, efter at afhørte havde haft i alt 5 aftaler om et nyt møde med Søren Hjort, som udeblev fra alle disse møder, bestemte afhørte sig for at vente uden for Søren Hjorts kontor, for på den måde at træffe ham. Da Søren Hjort omh. dag (den 25. eller 26. januar 2002) kom ud fra sit kontor, udtalte afhørte:” Nu er det nu” og under det efterfølgende møde som det lykkedes afhørte at få, havde Søren Hjort udtalt, og det følgende skulle være ordret:” Det er jo ikke sådan et ansættelsesforhold man ligefrem skal vise Helene Lund” og fortsatte med at oplyse, at han havde talt med Peter Brixtofte om denne sag. Peter Brixtofte skulle have udtalt:” Så længe Farum kommune betalte afhørtes løn, gik det jo ikke ud over Farum Boldklub A/S’s budgetter.
Det var afhørtes opfattelse, at Søren Hjort ønskede rene linier i denne sag. Problemet med overarbejdstimerne blev fortsat ikke løst.
I mellemtiden blev der ansat en ny administrerende direktør for Farum Boldklub A/S: Michael Henriksen.
Fredag den 1. februar 2002 mødte afhørte Michael Henriksen uden for rest. Sepp. Michael Henriksen var på dette tidspunkt fuldt orienteret om afhørtes situation, hvorfor afhørte spurgte ham hvad der skete med hans ansættelsesforhold. Afhørte fik det svar, at han formentlig ville være nødt til at afspadsere sit overarbejde. Afhørte gjorde Michael Henriksen opmærksom på, at det drejede sig om næsten 5 mdr. hvilket ville være helt umuligt at håndtere, hvorfor afhørte udtalte, at såfremt han ikke ville få penge udbetalt for timerne, ville han gå til sin fagforening. Sagen vendte nu pludselig 180 grader, idet Michael Henriksen “gik helt op i limningen” og udtalte, at afhørte ikke skulle true ham. Afhørte fik herefter 5 minutter til at pakke sine ting og forlade stedet. Afhørte blev opfordret til at møde i svømmehallen, hvor han i øvrigt også fik sin løn fra. Afhørte skulle ikke efterfølgende vise sig i Farum Boldklub A/S. Dagen endte dog med at sagen blev blødt lidt op, og afhørte fik en aftale om at give møde på Michael Henriksens (og Peter Brixtoftes) kontor den 4. februar 2002 kl. 0800, hvor alt vedr. afhørtes forhold ville blive ordnet.
Den 4. februar 2002 om morgenen mødte afhørte Michael Henriksen, i samme børnehave hvor afhørtes barn går.
Michael Henriksen hilste og udtalte: ”Vi ses om et kvarter på kontoret”.
Kl. 0800 mødte afhørte som aftalt på kontoret, men hverken Peter Brixtofte eller Michael Henriksen mødte op.
Afhørte passede derfor resten af dagen sit arbejde.
Tirsdag den 5. februar 2002 opsøgte afhørte Søren Hjort og redegjorde for de sidste oplysninger i sagen. Søren Hjort og Michael Henriksen skulle så senere samme dag holde et møde om sagen. Afhørte præciserede, at såfremt der ikke blev fundet en løsning senest samme dag inden kl. 1600, ville afhørte aflevere sine nøgler og kort og overgive sagen til sin fagforening.
Intet skete, hvorfor afhørte kl. 1600 brød ind i et møde afholdt af Søren Hjort, idet han afleverede sine nøgler og sit kort på hans bord. Inden han ville forlade stedet ønskede afhørte at få en kvittering for nøgler og kort, hvilket skete.
Den 6. februar 2002 mødte afhørte op i sin fagforening “Lederne”, og fremlagde sin sag.(afhørte har udleveret kopi af brevveksling med fagforeningen)
Fagforeningen rådede afhørte til at blive hjemme og afvente situationen.
Dagen efter begyndte dagbladet BT sine artikler om Peter Brixtofte.
Afhørte blev såvel af fagforeningen som af sin svigerfar rådet til ikke at kontakte pressen, hvilket han derfor ikke gjorde.
Da afhørte via TV-avisen blev klar over at Steen Gensmann havde flyttet en del kasser fra kommunen, havde afhørte, efter samråd med sin svigerfar, rettet henvendelse til Hillerød politi, for at gøre dem bekendt med bl.a. sin sag, hvor eventuelt bevismateriale kunne være fjernet. Hillerød politi, den politimand afhørte talte med ønskede ikke at navngive sig, ønskede ikke at gøre noget i sagens anledning. Afhørtes svigerfar havde derfor rettet henvendelse på Københavns Politigård, hvorfra man heller ikke ønskede at gøre noget i sagens anledning.
P.g.a. politiets manglende interesse i sagen, havde afhørte bestemt sig for at kontakte pressen.
Afhørte afholdte herefter møde med BT lørdag den 9. februar 2002, hvor han forelagde sin sag for journalisterne.
Afhørtes historie blev bragt i BT mandag den 11. februar 2002.
Onsdag den 13. februar 2002 var sidste frist for Farum Boldklub A/S til at svare afhørtes fagforening, men der kom intet svar til fagforeningen.
Fagforeningen fremsendte herefter et nyt brev til Farum Boldklub A/S.
Torsdag den 14. februar 2002 blev afhørte kontaktet fra Farum svømmehal v/ Thorvald Marcussen, der ønskede et “forsoningsmøde” om fredagen.
Afhørte mødte som ønsket fredag den 15. februar 2002 i Farum svømmehal, hvor mødet endte med, at der blev oprettet en stilling til afhørte, som teknisk medarbejder i svømmehallen/Farum kommune.
I samme møde blev det accepteret, at afhørte fik udbetalt 1/2 delen af sit overarbejde. Afhørte startede den følgende mandag i sit nye job i svømmehallen, hvorefter den verserende sag via fagforeningen blev afsluttet.
…”
Flemming Steen Hansen har som vidne forklaret:[153]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han er uddannet indenfor detailhandel. Han var fra 1. august 1989 og til 30. maj 2000 ansat som bademester i Farum Svømmehal. Vidnets chef var Thorvald Marcussen, som var idrætschef i kommunen, halinspektør og daglig leder for Farum Svømmehal. Vidnet selv havde ikke noget med idræts- og fritidsforvaltningen at gøre.
Foreholdt meddelelse om ophør af ansættelsen[154] forklarede vidnet, at han i 2000 af direktør Preben Lund blev tilbudt og accepterede en stilling fra 31. maj 2000 som driftsleder/driftschef i Farum Park. Han havde også talt med direktør Ib Bolvig. Det var en fuldtidsstilling under Sports- & Konferencecenteret, fra oktober 2000 under hoteldelen. På daværende tidspunkt var Farum Park under opbygning. I første gang omgang bibeholdt han den løn, han fik som bademester i Farum Svømmehal på ca. 23.000 kr. Han ansættelse skulle efter ca. ½ år overgå fra Farum Kommune til Farum Boldklub, og han fik en løngaranti på 25.000 kr. Det fik han at vide af Leif Frimand Jensen. Hans ansættelsesforhold har således været drøftet med Preben Lund, Ib Bolvig og Leif Frimand Jensen.
Foreholdt brev af 28. juni 2000 fra Farum Svømmehal[155] forklarede vidnet, at han skulle have løn fra kommunen i overgangsperioden til byggeriet af Farum Park var færdigt. Efter byggeriet stod færdigt i 2000, fik han imidlertid ikke løn fra Farum Boldklub, men fortsat fra kommunen. Han arbejdede dels med kommunale opgaver i Farum Park (stadiondelen), dels for boldklubben (hoteldelen). Han skønner, at arbejdstiden er fordelt med ca. 30 % til kommunale opgaver og 70 % til hoteldelen under boldklubben. Vidnet undrede sig over, at lønnen fortsat kom fra kommunen og spurgte flere gange om en overdragelseskontrakt. Der var i perioden 4 direktører, nemlig Preben Lund, Leif Frimand Jensen, Jørgen Lindhardt og Michael Henriksen. Alle 4 direktører eller i hvert fald de tre bortset fra Leif Frimand Jensen svarede, at de ville se på sagen og vende tilbage. De ville også tage en dialog med Peter Brixtofte. Adspurgt om Peter Brixtofte var bekendt med vidnets forhold, forklarede vidnet, at det måtte han nødvendigvis være grundet sin indsigt i boldklubbens lønbudget. Vidnet bad således om at få overflyttet lønnen fra kommunen til boldklubben. Efter forhandling med Jørgen Lindhardt, og mens Peter Brixtofte sad ved siden af, blev det aftalt, at han fra boldklubben skulle have 3.000 kr., således at han sammen med lønnen på 22.000 kr. fra svømmehallen i hvert fald kom op på den aftalte løn på 25.000 kr. Vidnet nævnte ikke over for Jørgen Lindhardt og Peter Brixtofte, at de 70 % af hans arbejde var for boldklubben og de 30 % for Farum Kommune. Det er vidnets opfattelse, at Jørgen Lindhardt og Brixtofte på daværende tidspunkt begge havde kendskab til, at vidnets arbejdstimer lå i både stadiondelen og konferencecenteret, men de har nok ikke dengang været klar over den faktiske fordeling af arbejdstimerne. Vidnet mener ikke, at Jørgen Lindhardt lagde hjertet i at få udgiften flyttet til boldklubben.
Aftalen om arbejdstiden i Farum Park var 37 timer om ugen. Der var en del overarbejde. Han har drøftet spørgsmålet om overarbejdsbetaling med alle direktører og fået samme svar, nemlig at de ville gå videre med problemet til Peter Brixtofte. Efter Preben Lund fratrådte, tog den ene time den anden i form af overarbejde. Jørgen Lindhardt lovede at gå videre til boldklubbens formand, Peter Brixtofte, men så forsvandt han, og Leif Frimand Jensen havde svært ved at finde ud af, hvad direktørerne havde foretaget sig i sagen. Vidnet diskuterede også sine overarbejdstimer med hotelchef Søren Hjort, der kom tilbage og fortalte, at han havde talt med Peter Brixtofte, og Peter Brixtofte havde sagt, at det ”ikke lige var noget, man tog stilling til på nuværende tidspunkt”. Vidnet bekræfter, at Søren Hjort i den forbindelse sagde: ”Det er jo ikke sådan et ansættelsesforhold, man ligefrem skal vise Helene Lund”…
Foreholdt sin forklaring til SØK[156] hvorefter Søren Hjort citerede Peter Brixtofte for at have sagt:” Så længe Farum Kommune betalte afhørtes løn, gik det jo ikke ud over Farum Boldklub A/S budgetter”, bekræfter vidnet, at det var sådan, det blev sagt, og at det er hans opfattelse, at Søren Hjort ønskede rene linjer i denne sag. Søren Hjort havde formentlig set, at vidnet blev aflønnet af kommunen.
Adspurgt af advokat Lett om hvorfor lige Helene Lund blev nævnt, forklarede vidnet, at det måske var fordi, hun havde stillet nogle kritiske spørgsmål.
Da han spurgte direktør Michael Henriksen om overarbejdsbetaling, sagde denne til vidnet, at hvis han var utilfreds, kunne han bare pakke sin ting sammen og smutte. Vidnet svarede, at hvis han faktisk gjorde det, ville han gå til sin faglige organisation. Det endte med, at vidnet den 5. februar 2002 til Søren Hjort mod kvittering afleverede sine nøgler, mobiltelefon og Mastercard. Fagforeningen rådede ham til at blive væk fra sit arbejde, indtil han blev kontaktet. Vidnet blev kontaktet af Thorvald Marcussen, og der blev indgået forlig, hvorefter Farum Kommune betalte ham halvdelen af hans tilgodehavende og tilbød ham fortsat ansættelse under Idræt og Fritid. Han fik en stilling som teknisk medhjælper i svømmehallen.
Adspurgt hvor overarbejdstimerne kom fra, forklarede vidnet, at overarbejdstimerne var fra hoteldelen, det vil sige Farum Boldklub. Han kan ikke sige, hvorfor kommunen så valgte at betale halvdelen af hans overarbejde.
Vidnet har efterfølgende talt med Michael Henriksen om at få den anden halvdel af overarbejdsbetalingen betalt af boldklubben. Michael Henriksen svarede, at ”det kunne han godt glemme alt om”.
Vidnet er foreholdt bogen ”Historien om en afsløring”[157]. Vidnet bekræfter, at han er rigtigt citeret side 149, midten (vedrørende citat fra Søren Hjort).[158]
Vidnet husker ikke, om Peter Brixtofte ordret har sagt, at han skulle være glad for at have et arbejde i boldklubben, og at han ikke skulle bekymre sig om, hvor lønnen kom fra, men det var essensen. Peter Brixtofte kunne godt være kort for hovedet.”
Vidnet Thorvald Marcussen, idrætsinspektør, har forklaret:[159]
”Foreholdt Flemming Hansens aflønning[160] forklarede vidnet, at han kender til sagen. Tanken med Farum Park var klart, at boldklubben skulle betale for strøm, vand, arbejde udført af ansatte i svømmehallen mv., alle de ting der skulle til for at få tingene til at fungere. Vidnet havde et møde med en af de første direktører fra Farum Boldklub A/S, og de var enige om, at kommunen skulle skrive regninger til boldklubben for udført arbejde. Herefter gik sagen i stå. Det var Leif Frimand Jensen, der holdt sagen tilbage. Vidnet sagde til Leif Frimand Jensen, at der skulle skrives regning på arbejdskraft i forbindelse med eksempelvis oprydning på stadion, herunder eksempelvis for Flemming Hansens arbejde og også andres arbejde med eksempelvis vedligeholdelse af banen på Farum Park. Når vidnet sagde til Leif Frimand Jensen, at der skulle skrives regning, var Leif Frimand Jensen enig med vidnet i det, og i at boldklubben skulle betale, men der blev ikke fremsendt regninger. Vidnet fik at vide fra borgmesterkontoret eller Leif Frimand Jensen, at det skulle vente lidt. Tingene gik så stærkt i Farum Kommune, så det var svært at følge med. Han ved ikke, om det med at vente med at skrive regninger var noget Peter Brixtofte havde besluttet, men det var sandsynligvis det, der lå i Frimands meddelelse til vidnet.”
Vidnet Michael Henriksen har forklaret:[161]
”Adspurgt om hvorvidt Flemming Hansen fik løn fra boldklubben, svarede vidnet, at det håber han ikke, da Flemming Hansen brugte al sin tid i svømmehallen. På stadion satte Flemming Hansen dog nogle borde op, hvis der skulle holdes en konference og lignende, men ellers lavede han meget lidt for boldklubben. Flemming Hansen fortalte vidnet, at han arbejdede meget for boldklubben og ville have ekstra betaling, men han kunne ikke redegøre for, hvad han havde lavet. Stadion var helt nyt, så hvis der var ting, der ikke fungerede, var der garanti på byggeriet og derfor ingen grund til, at boldklubben selv skulle betale for det.”
Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[162]
”Foreholdt vidnet Flemming Steen Hansens forklaring[163] forklarede vidnet, at der fra Farum Park blev arbejdet både med opgaver for kommunen og for boldklubben, da man var i gang med byggeriet. Vidnet vidste godt, at Flemming Steen Hansen arbejdede både på stadion og på hotellet - hoteldelen var kommunens - men vidnet anede ikke noget om fordelingen af Steen Hansens arbejdstid. Ad ”Det er jo ikke sådan et ansættelsesforhold man ligefrem skal vise Helene Lund”, forklarede vidnet, at han ikke har sagt sådan. Han har heller ikke sagt, at ”Så længe Farum Kommune betalte afhørtes løn, gik det jo ikke ud over Farum Boldklub A/S budgetter”. Vidnet kan bare huske, at der med byggeriets kompleksitet skete en ikke ubetydelig sammenblanding i økonomien under byggerierne. Selvfølgelig skulle det efterfølgende udredes i refusionsopgørelsen, og det blev det også.”
Farum Kommunes Servicekorps, også betegnet ”De blå mænd”, var et kommunalt teknisk servicekorps. Det var organisatorisk placeret under Forsynings- og Ejendomsområdet/Vej- og Trafikområdet. Denne kommunale enhed udførte angiveligt også pedellignende opgaver for Farum Boldklub A/S.[164]
Om aftaleforholdet vedrørende henholdsvis kommunens og Farum Boldklub A/S’ udførelse af disse opgaver og betaling herfor henvises til bind 7, kapitel 10.5.1. Særligt for så vidt angår Farum Park bemærkes, at Farum Boldklub A/S efter § 5.2 i fremlejeaftale af 13. september 1999 påtog sig den indvendige vedligeholdelse af hovedtribune med installationer og inventar, jf. bind 7, kapitel 10.5.1.1.5. Efter § 7.2. i fremlejekontrakt af 29. oktober 2001 har kommunen den fulde ind - og udvendige renholdelse og pasning af Farum Arena. Farum Boldklub A/S indgik den 28. marts 2001 aftale med Nordsjællands Rengøring & Vinduespolering ApS om daglig rengøring af Farum Arena fra den 1. maj 2001 for et årligt vederlag på 940.800 kr. ekskl. moms.[165] Samtidig med fremlejekontrakten af 29. oktober 2001 indgik kommunen med Farum Boldklub A/S en serviceaftale, hvorefter boldklubben påtog sig at løse de opgaver med hensyn til renholdelse og pasning af Farum Arena, som ifølge fremlejekontraktens § 7.2. påhvilede kommunen, dog bortset fra renholdelse og snerydning af udendørs arealer. Betalingen til Farum Boldklub A/S herfor udgjorde for kalenderåret 2001 3,1 mio. kr. ekskl. moms, jf. nærmere bind 7, kapitel 10.5.1.2.
Problemstillingen er beskrevet i Stefan Krüegers interne notat af 19. februar 2002 stilet til Peter Brixtofte og Gitte Melchiorsen (sidstnævnte som formand for idræts- og fritidsudvalget):[166]
”NOTAT VEDR. ØKONOMI I IDRÆT OG FRITID
1. Aftaler mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S
…b) Farum Arena
- I serviceaftalen mellem parterne forpligter sig Farum Kommune at betale kr. 3.100.000 + moms til Farum Boldklub A/S for renholdelses- og pasningsopgaver vedr. de indvendige dele af Farum Arena. Beløbet skal dække kr. 1.500.000 til mandskab, kr. 1.250.000 til rengøring, kr. 150.000 til teknisk service og kr. 200.000 til øvrige driftsudgifter. I 2001 har Farum Kommune afholdt disse udgifter løbende, dvs. betalt mod regning. De ”blå mænd”, som har arbejdet i Farum Arena har imidlertid modtaget løn fra Farum Kommune.- På opgave af Farum Boldklub A/S (Søren Hjort) har Peter Madsen kommet med et oplæg på driften af Farum Arena og den kommunale drift af Farum Park og Farum Marina. Konklusionen er, at kommunens servicekorps overtager ansvaret for den daglige drift og at kommunen fakturerer Farum Boldklub A/S efter en fast taxameter. Mit spørgsmål er hvilke konsekvenser denne løsning får før “deponeringssagen”, dvs. er den juridisk holdbar?”
I en mail af 5. juni 2002 fra Steen Gensmann til advokat Philip Thorsen hedder det bl.a.:[167]
”Til brug for vort møde på fredag på dit kontor kan jeg oplyse følgende nye forhold, som vi bør have med i vore overvejelser:
A. Farum Kommunes Servicekorps (kaldet “de blå mænd”) har i følge aftale igennem flere år tillige udført arbejde på Farum Park, Farum Arena og Furesøbad/Farum Marina med et egentligt ansættelsesforhold i Farum Kommune og uden refusion - helt eller delvist - fra Farum Boldklub og/eller andre som f.eks. Rest. Sepp. Dette er efter det af direktør Peter Madsen, Farum Kommune, oplyste sket efter aftale med Peter Brixtofte/Leif Frimand.
Pr. 1. januar d.å. er der indgået aftale mellem Farum Boldklub A/S og Farum Kommune om, at bistand, der rekvireres hos “de blå mænd” til Farum Park og Farum Arena afregnes efter faste timedebiteringssatser. For Farum Arenas vedkommende er der ikke længere (pr. 1. juni 2002) nogen fast bistand, men således at der i tilfælde af fremtidige arrangementer kan rekvireres bistand mod aftalt timepris. For så vidt angår Farum Park er situationen den, at der følge aftalekomplekset fortsat er tilknyttet Farum Kommune-folk men at der afregnes efter anvendt tid, såfremt enten de/den pågældende anvendes af Farum Boldklub eller der rekvireres bistand i forbindelse med arrangementer. For Furesøbad/Farum Arenas vedkommende er der ikke indgået en tilsvarende aftale.
B. Der yderligere opstået 3 personer under det ”gamle” aftale kompleks:
1. [AA]: jeg har i min besiddelse en personalefile på den pågældende, der blev ansat på noget specielle vilkår af Leif Frimand pr. 1. juli 2000 i servicekorpset, men med fast tjenestested i Farum Arena, hvor han definitivt er ophørt ultimo maj måned d.å. Han arbejder nu i Servicekorpset, men der vil snarest blive taget stilling til hans ansættelsesforhold fremover, herunder løn- og ansættelsesvilkårsreduktion eller opsigelse. Hans bistand til Farum Boldklub A/S er afregnet med timesats pr. 1. januar 2002 og frem. Vi skal have taget stilling til lønrefusion fra ansættelsestidspunktet, den 1. juli 2000 til l januar 2002. Jeg har i øvrigt i dag hos direktør Peter Madsen rekvireret de nye aftaler pr. l. januar 2002.
2. [BB] har været ansat i en periode i såkaldt “flexjob” formidlet af Produktionshuset i Farum Kommune. Jeg kender ikke i skrivende stund vilkårene, herunder de perioder, hvor han har været ansat i Farum Kommune, men reelt arbejdet for Farum Foldklub A/S - helt eller delvist. Efter det oplyste skulle han nu være i flexjob under Farum Boldklub A/S. Jeg har samtidig hermed bedt Teddy Enghøj, der har været sagsbehandler på denne sag, om at fremsende kopier af sagens akter.
3. [CC], der er tilknyttet Furesøbad/Farum Marina, kender jeg ikke i skrivende stund vilkårene for, men ifølge direktør Peter Madsen skulle han være ansat i Farum Kommune. Jeg har samtidig hermed i Personaleafdelingen rekvireret personalefilen.
C. Jeg prøver endvidere at få oplyst, hvorvidt der i tilfælde af arrangementer i Farum Park, Farum Arena, Furesøbad/Farum Marina har været rekvireret og ydet bistand fra “de blå mænd” uden særskilt fakturering for perioden før 1. januar 2002. I den forbindelse skal nævnes, at en [DD] var driftsansvarlig for Farum Arena siden “starten” og til? Jeg har samtidig rekvireret personalefilen i Personaleafdelingen.”
Ved brev af 3. oktober 2002 fremsendte personaleafdelingen ved Lars Møller Hansen til brug for Den uvildige undersøgelse ved Advokatfirmaet Rønne & Lundgren i forlængelse af oversigt af 23. maj 2002 en revideret oversigt over personer, der efter personaleafdelingens kendskab ”har udført eller fortsat udfører arbejde ved Farum Park” med bemærkning, at oversigten ikke nødvendigvis var udtømmende, da der ikke havde været udført tilstedeværelseskontrol. Også personer, der løste opgaver omkring Furesøbad/Farum Marina optræder i denne oversigt.[168] Emnet omtales i delrapport af 4. april 2003 fra den uvildige advokatundersøgelse: ”Relationer mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S” under punkt 5.5.2. Personaleforhold, jf. afsnit 8.7.[169]
Det fremgår videre af tilsynsrådets sagsredegørelse af 3. juli 2003 vedrørende afviklingsaftalen, at disse mulige forhold ikke var undersøgt yderligere, og ej heller blevet medtaget i afviklingsaftalen, jf. afsnit 8.8.2.[170]
Vidnet Peter Madsen har forklaret:[171]
”Vidnet havde ikke kendskab til eller beskæftiget sig med sager på idrætsområdet. Han havde som ansat i kommunen kun været ansvarlig for kommunens personale på stadion, der gik og gjorde rent m.m. Han kender ikke kommunens aftaler med Farum Boldklub A/S.”
Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[172]
”Foreholdt serviceaftale af 29. oktober 2001 vedrørende Farum Arena hvorefter Farum Boldklub A/S påtog sig at udføre den renholdelses- og pasningsopgave, som Farum Kommune havde påtaget sig som udlejer efter fremlejeaftale af samme dato med Farum Boldklub A/S,[173] ad ”3.1 betaling for udførelsen af de under § 2 beskrevne opgaver udgør for kalenderåret…” og adspurgt, hvordan man var nået frem til tallet på 3,1 mio. kr.”, forklarede vidnet, at det kan han ikke huske. Han husker bare, at det skulle være sammenligneligt med aftaler andre steder. Vidnet tror ikke, han har haft meget med den aftale at gøre og husker ikke at have været med til forhandlinger. Per Edrén må kende aftalen, da det er ham, der har skrevet under på kontrakten, så det må være ham, der skal spørges. Beregningen holder sikkert. Der var også en skole, som brugte hallen til idrætshal. Der var mange brugere. Det var et lidt specielt arrangement.
Foreholdt at vedligeholdelsesopgaverne, som boldklubben overtog, angiveligt i vidt omfang blev løst af kommunens tekniske servicekorps, de ”blå mænd”, og adspurgt om, hvad baggrunden var herfor, forklarede vidnet, at det [174][var dem, der udførte det i praksis. Men vidnet har i øvrigt ingen viden om, hvordan det foregik. Han brugte hverken tid eller kræfter på det. Det var Jørgen Lindhardt, der tog sig af det daglige. Men vidnet mener, at Farum Boldklub A/S betalte kommunen for de blå mænds indsats.]
Kritikken af kommunens ansættelse af personer med tilknytning til idræt har navnlig, men ikke alene, drejet sig om trænere og fodboldspillere på boldklubbens førstehold.
Kommissionen har i lyset af den rejste kritik undersøgt, om kommunen har praktiseret en særlig ansættelsespolitik ved ansættelse af personer med sportslige kvalifikationer, dvs. ud over almindelig fritidsidræt eller almindeligt frivilligt arbejde i foreningsregi, jf. i øvrigt bemærkningerne i afsnit 8.1.
Jan Laursen blev som nævnt i afsnit 8.4.4.4 ansat i kommunen, mens han var professionel fodboldspiller og siden udlånt til boldklubbens administration. Jan Laursens ansættelse i kommunen hører således også med i dette afsnit.
Jens Glavinds rolle som konsulent ansat i kommunens idræts- og fritidsafdeling og svømmetræner mv. er omtalt i kapitel 7.5.6.
Som anført i afsnit 8.1. omtales en række konkrete personsager. Personoplysninger er medtaget i det omfang, det skønnes nødvendigt for at løse den opgave, kommissionen er stillet efter kommissoriet, jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger herom i kapitel 7 om personaleforhold. I afsnit 8.5. omtales navnlig personalesagen vedrørende Jørgen Tidemand, der indeholder diskussion om arbejdets omfang, og personalesagen vedrørende Tom Nielsen, der gav anledning til diskussion i anledning af samtidig ansættelse og bevilling af orlov. Undersøgelse af disse emner er væsentlig i forhold til den rejste kritik af relationerne mellem kommune og boldklub. Kommissionen skal samtidig understrege, at kommissionens opgave ikke omfatter ansættelsesretlige vurderinger vedrørende enkeltpersoner.[175]
Vidnet Jørgen Tidemand, der i en periode var træner for førsteholdet og her ud over tilknyttet Produktionshuset, har forklaret:[176]
”Der var andre fra boldklubben ansat i Produktionshuset, blandt andre Thomas Andreasen, Michael Fabach Knudsen, Jacob Marcussen og Michael Elbæk. Thomas Andreasen var i et uddannelsesforløb som socialrådgiver. Der var en afdeling på Rådhuset, som blev flyttet ud i Produktionshuset. Vidnet ved ikke, om der var professionelle spillere, der var ansat i kommunen under fleksible vilkår. Vidnet havde således intet kendskab til deres ansættelsesforhold. Adspurgt om hvorvidt han ikke undrede sig over, at nogle af spillerne arbejdede fuldtids og alligevel mødte til træning, svarede han, at han kun trænede dem og ikke spurgte til, om de havde fået fri fra deres job.”
Vidnet Thomas Andreasen, der i en periode var spiller for førsteholdet og her ud over tilknyttet Produktionshuset, har forklaret:[177]
”Adspurgt om han kendte til andre fodboldspillere, der var ansat i kommunen, forklarede vidnet, at han spillede på hold med Michael Knudsen. Michael Knudsen var ansat i Produktionshuset. Jan Laursen var ikke ansat i Produktionshuset, men på rådhuset. Michael Elbæk spillede vidnet også med i ca. 1 år. Carsten Pedersen var ham bekendt ansat i boldklubben.”
Også andre spillere/ansatte har forklaret om emnet.
Vidnet John Gilbert Nielsen, souschef i Produktionshuset, har forklaret:[178]
”Foreholdt vidnets mails af 26. og 27. februar 2003 til Karsten Ole Knudsen[179] forklarede vidnet, at han mener at både Thomas Andreasen, Jacob Marcussen og Ronni Jonski fik løn under træningsophold. Vidnet har udfyldt Jacob Marcussen og Ronni Jonskis ansættelsesbreve, men han har ikke været med til deres ansættelse. Det var Lars Bjerregaard Jensen, der kom med dem til Produktionshuset og præsenterede dem som nye ansatte. Der var ingen ansættelsessamtaler eller stillingsopslag. Vidnet fik blot af Lars Bjerregaard Jensen at vide, at de skulle ansættes. Lønningskontoret klarede resten. Ad mail af 27. februar 2003 forklarede vidnet, at han mener, at det var individuelt, hvor meget fravær de forskellige havde i forbindelse med træning. Vidnet og administrationen blandede sig ikke i det. De skulle blot orientere deres nærmeste overordnede om træning og træningsophold mv. Det var i øvrigt dygtige unge mennesker.
…Om der var plads i lønbudgettet til at ansætte folk som i et eller andet omfang havde fri med løn til at dyrke sport, var ikke vidnets problem, eller noget han skulle beskæftige sig med.”
Vidnet Jørgen Larsen, administrerende direktør, har forklaret:[180]
”Adspurgt om sit kendskab til kommunens ansættelse af sportsfolk forklarede vidnet, at han på et tidspunkt var med i et koordinationsudvalgsmøde, hvor spørgsmålet blev rejst. De folk, som vidnet havde været med til at ansætte, udførte deres arbejde til de timer, de var ansat til. Der gik rygter om, at man skulle spille fodbold for at blive ansat på rådhuset, men det var ikke rigtigt. Vidnet lavede en oversigt, der viste, at der på rådhuset var 3 personer ansat, der dyrkede fodbold i deres fritid samtidig med deres arbejde på rådhuset, og så var der de studerende, og de arbejdede måske 10 timer for kommunen. Det kan godt være, at der var flere ude i Produktionshuset, men det havde vidnet intet at gøre med. Det kan også godt være, at borgmesteren selv har antaget nogen til at lave noget arbejde ude i boldklubben, men det har vidnet ingen faktisk viden om. Folk blev ansat i kommunen efter en faglig vurdering. Man registrerede ikke folk efter, hvad de lavede i deres fritid.
…Adspurgt af kommissionen om hvorvidt det var en fordel i forbindelse med jobsøgning at spille fodbold, forklarede vidnet, at der var den holdning, at det ingen skade gjorde, at folk dyrkede sport. Der var dog kun 3 ansatte på rådhuset, der også var fodboldspillere, men som nævnt var der måske flere ude i Produktionshuset. Det ved vidnet ikke …”
Vidnet Leif Frimand Jensen, ordførende direktør, har forklaret:[181]
”Adspurgt om vidnet havde været med til ansættelse af fodboldspillere fra Farum Boldklub A/S i kommunen, forklarede vidnet, at han havde kendskab til det. Ansættelserne lå uden for vidnets beslutningskompetence. Da boldklubben lå på en af de lidt lavere rækker, lavede kommunen aftaler om at ansætte folk fra boldklubben i halvdagsjob i Farum Kommune, hvis de i øvrigt var kvalificerede til jobbet. De kunne så samtidig dyrke idræt på eliteniveau. Der var politisk ønske om at fremme idrætslivet mest muligt. Set fra vidnets stol var ansættelserne i orden, hvis kommunen havde brug for hænder til at løse opgaver, der ikke krævede faste arbejdstider. Adspurgt om hvordan disse ansættelser harmonerede med kommunens ambition om at reducere medarbejderantallet, forklarede vidnet, at det nogle gange gav anledning til misforståelser og konflikter med øvrigt personale, der ikke var sportsinteresserede, når man med den ene hånd skar ned på personalet og med den anden hånd ansatte sportsfolk i kommunen. Nogle mente nok, at hvis kommunen havde penge til at ansætte sportsfolk, så måtte der også være penge til at ansætte ”rigtige” medarbejdere. Ansættelserne var en politisk beslutning, og vidnet var sikker på, at Peter Brixtofte havde dækning fra sit politiske flertal for de pågældende ansættelser af sportsfolk. Vidnet var ikke enig i, at man gjorde sådan, men det var ikke noget, man som embedsmand kunne gå op imod. Det var suverænt en politisk beslutning.
…Adspurgt af advokat Kønig om fodboldspillerne havde reelle og relevante opgaver ”på markedsvilkår”, svarede vidnet bekræftende. På formandens forespørgsel bekræftede advokaten, at markedsvilkår her betyder almindelige løn- og ansættelsesvilkår i det offentlige. Vidnet forklarede, at man sørgede for, at vilkårene for arbejdet i kommunen var tilpasset, så sportsfolkene sideløbende kunne deltage i sportsarrangementer og passe deres træning.”
Jørgen Tidemand var tilknyttet Farum Boldklub som træner for førsteholdet indtil efteråret 1999, hvor han som en midlertidig løsning blev afløst af først Per Benjaminsen og senere Tom Nielsen indtil træner Christian Andersen kunne overtage holdet.[182] Jørgen Tidemand blev i december 1998 og senere ansat som konsulent i Farum Kommune. Også Per Benjaminsen og Tom Nielsen havde ansættelsesmæssig tilknytning til kommunen, jf. afsnit 8.5.3. og 8.5.4.
I Jørgen Tidemands personalesag findes kopi af brev af 1. december 1998 underskrevet af Peter Brixtofte og Jørgen Larsen:[183]
”Ansættelse i Farum Kommune
I henhold til aftale ansættes du pr. 1.1.1999 i en stilling som konsulent i Farum Kommune.
Lønnen er aftalt til kr. 20.000,00 pr. måned + pensionsbidrag. Du bedes venligst henvende dig angående dine pensionsforhold.”
Selve ansættelsesaftalen er dateret 6. januar 1999 og underskrevet af Jørgen Larsen, Lars Bjerregaard Jensen og Jørgen Tidemand:[184]
”Ansættelsesaftale
Farum Kommune og Jørgen Tidemand indgår herved aftale om ansættelse som konsulent i Farum Kommunes erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltning fra d. 1.1.1999 til d. 31.12.1999.
Arbejdet omfatter aktivering, udvikling og uddannelse af gruppen af svage ledige, samt oprettelse af flex- og skånejobs både på det private og det offentlige arbejdsmarked.
Du referer til ledelsen af forvaltningen, hvorfra arbejdsopgaverne delegeres.
Arbejdstiden der udgør 18½ time pr. uge tilrettelægges efter nærmere aftale.
Ansættelsen sker på samme vilkår som i funktionærloven. Funktionærlovens § 5, stk. 2, vedrørende forkortet opsigelsesvarsel i forbindelse med 120 dages sygdom inden for et tidsrum på 12 måneder, er gældende for ansættelsen.
Der udbetales et fast honorar på kr. 20.000,- pr. måned, forud, + 15 % til en Kapitalpension.”
I prospekt for Farum Boldklub A/S udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen, dateret den 19. september 1999, optræder Jørgen Tidemand som førsteholdstræner.[185]
Det fremgår af Peter Brixtoftes bog ”Med hjertet”, at Jørgen Tidemand fratrådte som cheftræner for Farum Boldklub A/S i efteråret 1999.[186]
Herefter startede et forløb, hvor Jørgen Tidemand via sin advokat gjorde krav gældende mod dels Farum Boldklub A/S, dels mod Farum Kommune. Dokumenterne fra dette forløb findes ikke på Jørgen Tidemands personalesag, men fremgår derimod af sagsakter fra Peter Brixtoftes kontor afleveret til Farum Museum og Arkiver.[187] Af dette materiale fremgår, at Peter Brixtofte den 6. oktober 1999 på vegne af Farum Boldklub skrev således til Jørgen Tidemand:[188]
”Kære Jønne.
Tak for en efter omstændighederne god snak. Som aftalt får du hermed en skriftlig opsigelse af din trænerkontrakt med Farum Boldklub A/S. Det indebærer at du skal have udbetalt vederlag for den resterende kontraktperiode.
Det er måske bedst, i hvert fald for en periode, at vore veje skilles, men lad os tænke lidt over det hver for sig.
Afslutningsvis en varm og dybfølt tak for det store arbejde du har præsteret, og for de mange hyggelige timer sammen.”
Forud for dette brev havde advokat Christian Kruse-Madsen i telefax af 30. september 1999 stilet til Farum Kommune, Carsten Pedersen, skrevet bl.a.:[189]
”Farum Boldklub - Jørgen Tidemand
Opsigelsen med Jørgen Tidemand kan grunde sig på tre principielt forskellige situationer, nemlig
- en berettiget bortvisning fra klubbens side, hvorefter Jørgen Tidemand ikke har krav på noget vederlag.
- en berettiget opsigelse med 6 måneders varsel, der giver ret til løn i 6-måneders perioden, eller
- en uberettiget opsigelse, der giver ret til løn i hele den resterende kontraktperiode frem til 31. december 2001.
…Ad 3 - uberettiget opsigelse
Hvis der er tale om en uberettiget opsigelse, skal Jørgen Tidemand have udbetalt kontraktsvederlaget for hele den resterende kontraktperiode frem til den 31. december 2001, og ifølge kontrakten “forfalder hele restlønnen til udbetaling straks”.
…”
Efter brevet af 6. oktober 1999 valgtes opsigelse med vederlag for den resterende kontraktperiode.
Den 8. oktober 1999 skrev advokat Michael Nathan som advokat for Jørgen Tidemand et brev adresseret til henholdsvis Farum Boldklub A/S, ”Att.: Bestyrelsesformand Peter Brixtofte” med Farum Park som adresse samt ”Personligt - Fortroligt Borgmester Peter Brixtofte” med Farum Rådhus som adresse. Med håndskrift er påført ”Att. Chr. Kruse-Madsen”. Det fremgår af brevet:[190]
”Vedr.: Jørgen Tidemand Farum Boldklub A/S/Farum Kommune.
Jørgen Tidemand har rettet henvendelse til mig i forbindelse med at han er blevet opsagt fra sin stilling som træner for Farum Boldklubs 1. divisionshold.
Opsigelsen blev meddelt Jørgen Tidemand mundtligt af sportsdirektør Steen Skakon, tirsdag den 28. september d.å., på et møde som bestyrelsen samme dag havde indkaldt til. I mødet deltog tillige næstformand Poul Winckler, og kasserer Carsten Pedersen.
Opsigelsen blev begrundet med, at klubben - 1. divisionsholdet - havde tabt sine seneste 2 kampe, senest - og navnlig - kampen mod Køge mandag den 27. september d.å.
Min klient har efterfølgende rykket for en skriftlig opsigelse, og det glæder mig på denne baggrund at konstatere, at du med dit brev af 6. ds. skriftligt har bekræftet at min klient er opsagt, og at han har krav på at få udbetalt sit vederlag for den resterende kontraktperiode.
…”
Advokaten opgør herefter med henvisning til kontrakten med Farum Boldklub A/S lønkravet frem til 31. december 2001 med tillæg af feriegodtgørelse og værdien af personalegoder. Det hedder herefter:
”Som led i ansættelsen som træner i Farum Boldklub A/S er min klient sideløbende ansat som konsulent i Farum Kommunes erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltning på en kontrakt, der foreløbig gælder til den 31. december 1999.
Denne stilling har på intet tidspunkt haft noget reelt indhold, og min klient har ikke udført arbejde i relation til Farum Kommune. Stillingen må betragtes som led i en samlet ordning vedrørende træneransættelsen - i forståelse mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S.
Realiteten i denne ordning er, at en del af min klients løn - som træner - er blevet udbetalt af Farum Kommune på grundlag af et proforma ansættelsesforhold. Der kan derfor ikke nu stilles krav om, at min klient skal begynde at udføre arbejde for Farum Kommune.
På dette grundlag kan min klient med rette betragte sig som opsagt og fritstillet i begge henseender. Min klient har tillige orienteret mig om, at du på mødet den 5. ds. netop har tilkendegivet, at han ikke for fremtiden behøver at give møde Farum Kommune.
Derimod er min klient berettiget også vedrørende denne del af ansættelsen til at få udbetalt løn i den resterende del af kontraktperioden - dvs. til udløbet af 2001.
Uanset at denne aftale formelt er tidsbegrænset til udløbet af 1999 har min klient i sagens natur en berettiget forventning om, at denne aftale ville blive forlænget, parallelt med den egentlige trænerkontrakts løbetid.
…”
Advokaten opgjorde herefter kravet mod Farum Kommune til 26 måneders løn og med tillæg af pensionsbidrag og feriegodtgørelse.
Advokaten rejste endvidere over for boldklubben og kommune et samlet krav om fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Det hedder afslutningsvis om dette krav:
”Såfremt Farum Boldklub og/eller Farum Kommune vil bestride forpligtelsen til at udrede den del af lønnen, der hidtil er blevet udbetalt af Farum Kommune, vil godtgørelseskravet blive tilsvarende forhøjet.”
Herefter opgjorde advokaten Jørgen Tidemands samlede krav[191], idet han afslutningsvis anmodede om bekræftelse af enighed om denne opgørelse og af, at Jørgen Tidemand i alle henseender kunne betragtes som fritstillet.
Advokat Michael Nathan anmodede i et brev af 15. oktober 1999 med samme adressering om omgående at modtage boldklubbens og kommunens eventuelle bemærkninger til brevet af 8. oktober 1999 vedrørende fritstilling under henvisning til, at Jørgen Tidemand konkret havde fået tilbudt anden beskæftigelse som klubtræner.[192]
I et brev af 18. oktober 1999 underskrevet af Leif Frimand Jensen og Lars Bjerregaard Jensen svarede kommunen, at man ikke var enige og foreslog et møde hos kommunen den 25. oktober 1999, kl. 13.00.[193]
Advokat Christian Kruse-Madsen svarede den 19. oktober 1999 på boldklubbens vegne bl.a.:[194]
”…
I Deres skrivelse sammenblander De Deres klients ansættelse hos dels Farum Boldklub A/S og dels Farum Kommune.
Jeg skal med det samme bemærke, at en sådan sammenblanding ikke kan foretages, og at jeg kun kan besvare skrivelsen på Farum Boldklub A/S’ vegne, d.v.s. den del af Deres klients forhold, der vedrører dennes ansættelse som træner hos mine klienter i henhold til kontrakt af 17. december 1998.
Mine klienter er indstillet på at betale Deres klient, hvad han har krav på i henhold til denne kontrakt, men Deres opgørelse heraf er ikke korrekt.”
Advokaten foreslog herefter et møde på sit kontor den 27. oktober 1999, kl. 14.00.
Advokat Michael Nathan svarede begge den 20. oktober 1999 i et brev adresseret til Farum Kommune, Borgmesterkontoret, att. Leif Frimand/Lars Bjerregaard Jensen og til advokat Christian Kruse-Madsen:[195]
”Jeg har modtaget henvendelser fra Dem begge - med forslag til møde [hos] Farum Kommune, henholdsvis hos adv. Chr. Kruse Madsen.
Jeg bemærker i den forbindelse, at jeg betragter de indgåede aftaler som et sammenhængende hele, hvorfor disse må behandles under eet.
Jeg vil derfor foreslå et møde - her på kontoret - gerne mandag den 25. ds. kl. 13.00 eller onsdag den 27. ds. kl. 14.00 - til drøftelse af sagen, og med deltagelse af alle involverede parter.
…”
Advokat Christian Kruse-Madsen svarede på boldklubbens vegne den 26. oktober 1999:[196]
”…
Som anført i min skrivelse af 19 ds. kan Farum Boldklub A/S ikke involveres i Deres klients eventuelle tvist med Farum Kommune, ligesom boldklubben ikke ønsker at involvere Farum Kommune i afviklingen af Deres klients ansættelsesforhold hos boldklubben.Tilsyneladende er et møde herefter beklageligvis ikke muligt.
Jeg skal herefter knytte følgende skriftlige kommentarer til afviklingen af Deres klients ansættelsesforhold hos boldklubben:
Boldklubben vil som anført i skrivelse af 6. oktober 1999 udbetale vederlag for den resterende kontraktperiode, jf. kontraktens § 1 stk. 4.”
Herefter opgjorde advokaten lønkravet til i alt 27 måneders løn. Kravet vedrørende personalegoder blev afvist og kravet om feriegodtgørelse blev imødegået med bl.a. pålæg om at afholde allerede optjent ikke afholdt ferie inden for opsigelsesperioden. Advokaten bekræftede, at Jørgen idemand ikke i den resterende kontraktsperiode skulle udføre arbejde for boldklubben, men han havde fortsat i denne periode en loyalitetsforpligtelse over for klubben og kunne ikke uden klubbens samtykke påtage sig trænergerning til anden side.
Advokat Christian Kruse-Madsen skrev videre den 28. oktober 1999 til advokat Michael Nathan, at hans klienter gennem dagspressen var bekendt med, at Jørgen Tidemand var blevet ansat som træner i en anden boldklub. På den baggrund ophævedes ansættelsen i Farum Boldklub og med den virkning, at der udover udbetaling af indeværende måneds løn ikke vil blive foretaget yderligere lønudbetaling. Man var dog fortsat indstillet på at søge en forhandlingsløsning.[197]
Advokat Michael Nathan svarede den 29. oktober 1999, at han fandt ophævelsen uberettiget, men dog var indstillet på et møde.[198]
Der har herefter angiveligt været afholdt et møde eller været anden kontakt, idet advokaten den 11. november 1999 skrev således i et fælles brev til kommunen, att. Leif Frimand Jensen, og til advokat Christian Kruse-Madsen[199]:
”Under henvisning til det g.d. af Farum Boldklub m.fl. fremsatte tilbud kan jeg oplyse, at min klient har overvejet dette. Jørgen Tidemand kan i det væsentlige tiltræde indholdet, men ønsker dog følgende ændringer/tilføjelser, overfor hvilke Leif Frimand i dag telefonisk - overfor mig - har tilkendegivet sin velvilje.
Min klient holdes skadesløs for udgiften til advokatbistand med indtil kr. 30.000 - fortrinsvis således at mine omkostninger faktureres udenom Jørgen Tidemand. Jeg afventer Deres udspil til en praktisk løsning af dette spørgsmål.
Den aftalte ansættelse hos Farum Kommune gøres gensidigt uopsigelig indtil 31. december 2001, og i øvrigt med mulighed for forlængelse hvis der er basis herfor.
For god ordens skyld resumerer jeg aftalens hovedpunkter således:
…”
Efter resumeet indebar aftalen for perioden frem til 31. december 2001, at Farum Boldklub A/S skulle betale 180.000 kr. efter fradrag af løn fra ny ansættelse i anden boldklub. Farum Kommune skulle frem til 1. juli 2000 eller i 9 måneder betale en månedsløn. på 20.000 kr. med tillæg af pension og herefter i 18 måneder på 10.000 kr. uden tillæg af pension eller i alt 387.000 kr. Det hedder i forlængelse af den samlet beløbsopgørelse for boldklub og kommune med i alt 567.000 kr.
”idet der mellem Farum Kommune og Jørgen Tidemand indgås - gensidigt uopsigelig - aftale om sidstnævntes ansættelse som konsulent med reference direkte til Leif Frimand, gældende indtil 31. december 2001. Aftalen indebærer en arbejdsforpligtelse på 18,5 timer ugentlig.
Med virkning fra 1. juli 2000 ændres lønnen som vist ovenfor, herunder således at pensionsbidraget bortfalder, men uden ændring af stillingens indhold eller arbejdstid.
…”
Advokat Michael Nathan fulgte det fælles brev af 11. november 1999 op dagen efter i to breve til henholdsvis boldklubbens advokat og til kommunen.
Det hedder i brevet af 12. november 1999 til kommunen, att. Leif Frimand:[200]
”Med nærværende skal jeg bekræfte de mellem Farum Kommune og Jørgen Tidemand indgåede aftaler således:
Jørgen Tidemands nuværende ansættelsesaftale ophører som forudsat med udgangen af indeværende år.
Der indgås herefter ny ansættelsesaftale med Jørgen Tidemand, gældende for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001.
Aftalen er gensidigt uopsigelig.
For perioden 1. januar til 30. juni 2000 oppebærer Jørgen Tidemand løn og pensionsbidrag som hidtil. Aftalen indebærer en arbejdsforpligtelse på 18,5 timer/ugentlig.
Med virkning fra 1. juli 2000 ændres lønnen til kr. 10.000 månedlig, herunder således at kommunens pensionsbidrag bortfalder. Med virkning fra samme tidspunkt ændres den ugentlige arbejdstid i et omfang, som afspejler den anførte lønreduktion. Jørgen Tidemand refererer direkte til Dem.
Jeg beder Dem venligst udarbejde de nødvendige udkast til ansættelsesaftaler.”
I brevet af 12. november 1999 til advokat Christian Kruse-Madsen bekræftedes indgået aftale om, at Farum Boldklub A/S skulle betale 180.000 kr. som følge af opsigelsen af Jørgen Tidemand som førsteholdstræner i klubben.[201]
Advokat Michael Nathan skrev samme dag til Jørgen Tidemand:[202]
”Jeg vedlægger til orientering kopi af min telefax af dags dato til Farum Kommune og advokat Chr. Kruse Madsen.
Leif Frimand har anmodet mig om at splitte bekræftelserne op som vist, således at forbindelsen mellem Farum Boldklub A/S og Farum Kommune ophæves.
Med Leif Frimand har jeg aftalt, at jeg sender min afregning direkte til dig, men at du afleverer min faktura til Leif Frimand, som derefter vil sørge for betaling heraf.
…”
Advokat Christian Kruse-Madsen bekræftede forliget på boldklubbens vegne den 15. november 1999.[203]
Leif Frimand Jensen bekræftede på kommunens vegne den af 19. november 1999, at kommunen ansatte Jørgen Tidemand ”som aftalt og beskrevet i Deres brev”.[204]
I Jørgen Tidemands personalesag findes følgende ansættelsesaftale dateret 10. december 1999 underskrevet af Leif Frimand Jensen og Doris Sonne:[205]
”Ansættelsesaftale
Farum Kommune og Jørgen Tidemand indgår aftale om ansættelse som konsulent på idrætsbyggeri med henblik på planlægning og indretning, samt efterfølgende igangsætning af aktiviteter for perioden 1. januar til 31. december 2001.
For perioden 1. januar til 30. juni 2000 udbetales et konsulenthonorar på kr. 20.000 pr. måned + 15 % til kapitalpension. Arbejdstid i perioden 18,50 time pr. uge.
For perioden 1. juli til 31. december 2001 udbetales et konsulenthonorar på kr. 10.000 pr. måned. Konsulenthonoraret for denne periode omfatter ikke kapitalpensionsordning.
Konsulentaftalens indhold aftales nærmere for denne periode.
Konsulentfunktionen refererer direkte til direktør Leif Frimand.
Ansættelsesaftalen er gensidig uopsigelig.”
Advokat Michael Nathan udstedte den 3. januar 2000 faktura til Jørgen Tidemand på 33.750 kr. ”For juridisk bistand vedrørende udredning af dine kontraktmæssige forpligtelser overfor Farum Kommune”. Advokat Michael Nathan rykkede for betaling ved brev af 2. marts 2000 til Farum Kommune, att. Leif Frimand Jensen. Fakturaen ses faxet til kommunen den 14. marts 2000 og med håndskrift påført ”Betalt d. 17./3. 2000 FRS” samt kontonummer.[206]
Politiets efterforskning:
Som led i politiets efterforskning af forhold i Farum Kommune blev Jørgen Tidemand afhørt den 1. marts 2002. Af rapportforklaring fremgår bl.a.:[207]
”… Han blev kort orienteret om anledningen til henvendelsen: at der var forlydender om, at flere ansatte i Farum Boldklub A/S, var blevet helt eller delvist aflønnet af Farum Kommune. Jørgen Bredal Tidemand blev gjort bekendt med, at han ønskedes afhørt som vidne om sit ansættelsesforhold i Farum Boldklub A/S.
…Jørgen Bredal Tidemand oplyste, at han blev ansat som træner for Farum Boldklubs 1. hold i 1994, hvor holdet var placeret i serie 2. I de følgende år rykkede holdet hvert år op gennem rækkerne og i efteråret 1998 lå holdet placeret i toppen af 2. division med et begrundet håb om at rykke op i 1. division i sommeren 1999. I hele perioden var det afhørte og Peter Brixtofte, der bestemte, hvad der skulle ske i boldklubben, der pr. 1. juli 1999 blev omdannet til et A/S. Efter denne dato har Farum Boldklub A/S udøvet virksomhed med professionel foldbold.
…Afhørte bekræftede, at han pr. 1/1-1999 blev ansat som hovedtræner for 1. holdstruppen. I den forbindelse havde Peter Brixtofte ønsket, at han skulle være fuldtidstræner og derfor søge uden for nummer i politiet.
Dette ønskede afhørte ikke, men i stedet søgte han, efter aftale med Peter Brixtofte, på 1/2 tid i politiet.
Det blev aftalt med Peter Brixtofte, at han, da han gik på ½ tid hos politiet, fik ansættelse i Farum Kommune som konsulent i Produktionshuset, der blev ledet af Bjerregård.
Afhørtes konsulentjob (18,5 timer pr. uge, aflønnet med 23.000 kr. pr. mdr.) var meget fleksibelt, han mødte således fast i Produktionshuset onsdage og torsdage og ellers som nævnt her under i weekender.
Afhørte forklarede, at han bl.a. brugte en del af konsulenttiden i forbindelse med afviklingen af fodboldkampene i weekenderne, hvor der altid var en del repræsentanter fra div. sponsorer tilstede. Disse blev så kontaktet af afhørte, m.h.p. at finde jobs til ledige i Farum kommune.
Afhørte har udleveret kopier af lønsedler fra såvel Farum Boldklub A/S: lønseddel for lønperiode februar 1999, 12.000 kr. brutto, som fra Farum Kommunes lønkontor: lønseddel for lønperiode februar 1999 (og januar 1999), 23.000 kr. brutto.
Som forventet rykkede 1. holdet op i 1. division i sommeren 1999, men allerede efter 9 kampe i 1. division blev afhørte fyret som træner for 1. holdet. Fyringen skete med virkning fra 1. oktober 1999, hvor den nye midlertidige træner: Per Benjaminsen tiltrådte.
Af afhørtes kontrakt med Farum Boldklub A/S fremgik, at han i tilfælde af fyring ville modtage løn for hele den 3-årige ansættelsesperiode.
Rent faktisk fik afhørte fra Farum Boldklub A/S udbetalt løn for resten af 1999 (svarende til oktober, november og december i alt 36.000 kr.)
Da afhørte pr 1/l - 2000 havde fået et trænerjob i [anden boldklub], ønskede Peter Brixtofte ikke at udbetale fuld løn fra Farum Boldklub A/S i de resterende 24 mdr. svarende til 288.000 kr., hvorfor det blev aftalt, at afhørte i november 1999 ville få udbetalt 180.000 kr. brutto som fratrædelsesgodtgørelse og erstatning for mistet indtjening.
Afhørte udleverede kopi af aftrædelsesaftalen og de tilhørende lønudbetalinger fra Farum Kommune.
Afhørte fortsatte i perioden fra 1/1-2000 frem til 1/1-2002 sit 1/2 dagsjob som konsulent, nu under ledelse af Stefan Krüger. Konsulentjobbet dækkede her kultur og idræt, hvor afhørte var med til bl.a. at samkøre skolers idrætsdage og samarbejde med div. idrætsklubber.
Afhørte har ikke fundet aftalen om trænerjobbet i Farum Boldklub A/S og konsulentvirksomheden med Farum Kommune odiøs, og han henholder sig til, at det at han, efter fyringen i Farum Boldklub A/S, fortsatte som konsulent netop viser, at de 2 ansættelsesforhold ikke var afhængige af hinanden.
…”
Vidneforklaringer:
Jørgen Tidemand har som vidne for forklaret:[208]
” Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han er [ansat i politiet].
Foreholdt aftale af 1. december 1998[209] om ansættelse i Farum Kommune som konsulent forklarede vidnet, at han havde været træner i Farum Boldklub en del år. Klubben var i den periode rykket op flere gange og havde efterhånden nået et niveau, hvor der blev stillet store krav til træningen. Da Farum Boldklub kom op i 1. division, ville Peter Brixtofte som formand godt have, at vidnet blev ansat som fuldtidstræner. Han sagde i første omgang nej, da han havde sit job i politiet, men foreslog senere Peter Brixtofte, at han kunne gå på halv tid hos politiet, hvis Peter Brixtofte kunne finde et yderligere job til ham på halv tid. Vidnet oplyste, at han havde skrevet en del noter om forløbet, men havde smidt dem ud et par uger før, han modtog indkaldelsen fra kommissionen.
Vidnet ved ikke, hvorfor den første konsulentaftale bare havde en underskrift uden nærmere angivelse af arbejdsopgaverne som konsulent, men det var nok en slags foraftale, der bekræftede, at de havde en aftale om ansættelse. Senere kom ansættelsesaftalen af 6. januar 1999 med ansættelse i Produktionshuset. I forbindelse med vip-arrangementer i Farum & Erhverv, som foregik i svømmehallens kantine, hvor sponsorerne var mødt op forud for fodboldkampe, deltog vidnet i præsentationer af det taktiske oplæg og den slags. Derfra fik han et godt kendskab til virksomhederne/sponsorerne, og Peter Brixtofte syntes, at vidnet var god til at tale med virksomhederne/sponsorerne. Arbejdsopgaverne for kommunen bestod i, at vidnet skulle kontakte virksomheder, f.eks. blandt sponsorerne, og søge at finde jobs til svage ledige.
Vidnet mødte to dage om ugen i Produktionshuset, hvor han sammen med 6-7 andre medarbejdere drak kaffe og holdt morgenmøde. Derefter startede han sin bil og kørte på virksomhedsbesøg for at finde beskæftigelsesmuligheder, ikke blot i Farum men også f.eks. Ballerup. Vidnet havde frie tøjler. Han refererede til Lars Bjerregaard Jensen. Han husker ikke navne på andre deltagere i morgenmøderne, men det er nu også 7 år siden, at han har arbejdet i Produktionshuset. Adspurgt af kommissionen om han husker navnet John Gilbert Nielsen, forklarede vidnet, at han ikke husker navnet, men måske personen, hvis han ser ham. Derefter kørte han på virksomhedsbesøg. Produktionshuset var en lagerbygning, som blev styret af Lars Bjerregaard Jensen, og han var vidnets nærmeste kollega.
Foreholdt mail af 26. februar 2003 fra Lars Bjerregård Jensens daværende souschef John Gilbert Nielsen til kommunaldirektør Karsten Ole Knudsen[210] forklarede vidnet, at han ikke ved om John Gilbert Nielsen var souschef, og at han intet kendskab havde til, hvad John Gilbert Nielsen lavede. Forespurgt om hvorvidt det ikke var sært, at han ikke kendte souschefen i Produktionshuset, når han var der fast 2 dage om ugen, svarede vidnet, at det ved han ikke. Vidnet talte mest med Lars Bjerregaard Jensen, som jo var meget inde over fodboldholdet. Det der er skrevet her, kender han ikke til. Han kørte mellem 3-6 timer på virksomhedsbesøg. Jobbet var fleksibelt. Når vidnet var oppe på stadion og talte med folk/sponsorer på stadion, herunder efter kampene, blev det også betragtet som en del af arbejdstiden for kommunen. Adspurgt af kommissionen om vidnet arbejdede i et omfang svarende til 18½ time om ugen, forklarede vidnet, at det synes han, at han gjorde.
Foreholdt brev fra advokat Michael Nathan til Peter Brixtofte af 8. oktober 1999[211] og adspurgt om hvorfor advokaten her har anført bl.a., at hans stilling ”på intet tidspunkt haft noget reelt indhold, og min klient har ikke udført arbejde i relation til Farum Kommune”, og at ”Realiteten i denne ordning er, at en del af min klients løn - som træner - er blevet udbetalt af Farum Kommune på grundlag af et proforma ansættelsesforhold”, forklarede vidnet, at det ved han ikke.
Forespurgt af kommissionen om det anførte i brevet er sandt eller usandt, forklarede vidnet, at det, der står i brevet, er urigtigt. Den afgivne forklaring for kommissionen er den rigtige. Vidnet ville bare gerne have det maksimale ud af fyringen. Det er muligt, at vidnet har sagt til advokaten, som der står skrevet. Brevet har han sikkert set, inden det blev afsendt. Kommunen kunne jo bare nægte at anerkende indholdet.
Foreholdt brev fra advokat Michael Nathan af 11. november 1999[212] forklarede vidnet, at han var indforstået med modregning omkring løn andetsteds fra. Vidnet kunne ikke forklare, hvorfor aftalen er opstillet som ét samlet forlig. Adspurgt om hvorvidt det kunne være fordi, hans ansættelse i kommunen havde en sammenhæng med trænerjobbet, svarede vidnet, at dette formentlig var tilfældet.
Da vidnet fik ansættelse i [anden boldklub], fik han mere end 6.000 kr. i løn, men han husker ikke hvor meget. Fra Farum Kommune fik han også løn. Vidnet ved ikke, hvorfor der i ansættelsesbrevet blev skrevet løn, og om det var løn fra Boldklubben eller Farum Kommune.
I forhandlingerne deltog advokat Michael Nathan. Vidnet har kun været med til ét møde, hvor der ud over vidnet selv deltog Peter Brixtofte, Leif Frimand Jensen, advokat Michael Nathan og kommunens/boldklubbens advokat, advokat Kruse- Madsen. I det første brev havde han krævet et voldsomt beløb, men det blev barberet ned til næsten ingenting. Til sidst var vidnet tilfreds med ”bare” at få noget, men det blev dog til noget, i og med at han fortsatte som konsulent i Farum Kommune et par år frem.
Foreholdt udateret håndskreven note,[213] ”krusedullen”, forklarede vidnet, at han erindrer sedlen, og det kan godt være Peter Brixtoftes underskrift, men han er ikke sikker. Der er særlige skatteregler omkring fratrædelsesgodtgørelse, som vidnet ikke var inde i, men det var Peter Brixtofte. Vidnet kom dog til at betale skat af det hele.
Anmodet om at redegøre for indholdet af den nye aftale af 10. december 1999 med Farum Kommune[214] forklarede vidnet, at hans arbejdsopgaver som konsulent på idrætsbyggeriet ikke var specifikke. Vidnet havde tjenestested på rådhuset, men han havde ikke et kontor. Der skete 100.000 ting i Farum Kommune. Essensen var, at han mødte op sammen med Leif Frimand Jensen en dag, og en anden dag sad han i møde med arkitekten. Han havde deltaget i et møde på Bregnerød Kro. Der blev ikke stillet store krav til vidnet. Han lavede ad hoc opgaver. Vidnet havde været med til en del projekter, og man kan sætte spørgsmålstegn ved det, der stod i aftalen. Vidnet fik mange sjove opgaver, bl.a. blev han sat til at skrive en ansøgning til Bygge- og Anlægsfonden om penge til en ny skøjtebane. Vidnet deltog i et møde og besigtigede skøjteanlægget. Bygge- og Anlægsfonden svarede, at udendørs skøjtebaner ikke var nytænkning, og derfor støttede de det ikke mere. Stefan Krüeger og vidnet arbejdede meget sammen, og de blev et makkerpar omkring idrætsforeninger. De var mere makkere, end han og Leif Frimand Jensen. De arbejdede sammen med Team Danmark omkring svømning og taek-wondo og mange nye arbejdsopgaver, alt muligt. De lavede et projekt om åbent hus. Alle idrætsfacilliter skulle have åbent i alle døgnets 24 timer til fri afbenyttelse.
Der var meget varierende arbejdstider, og han var der ikke på faste tidspunkter. Måske var vidnet der ikke 18 timer om ugen, men så var der noget via mail. Vidnet husker ikke, at hans arbejdstimer skulle gå ned. Vidnet mener, at han fortsat var på halv tid inden for politiet. Han accepterede nok at gå ned på halv løn i kommunen.
Vidnet blev foreholdt lønseddel fra december 2001,[215] der viser, at vidnet frem til december 2001 fik 23.000 kr. i løn om måneden, således at nedgangen i lønnen til 10.000 kr. i perioden 1. juli til 31. december 2001 åbenbart ikke blev realiseret, jf. aftalen af 10. december 1999. Vidnet forklarede, at kommunen vel var glad for det, han lavede, og derfor blev lønudbetalingen med de 23.000 kr. fortsat til december 2001 accepteret. Han har modtaget udbetalingerne i god tro, da han regnede med at fortsætte med den løn. Han var nok fortsat på halv tid i politiet også i andet halvår 2001.
Adspurgt om baggrunden for sin fyring som træner for førsteholdet mener han, at der var nogen, der dolkede ham i ryggen, mens Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen var i Canada. Holdet havde tabt 2 kampe. Sportschef Sten Skakon fortalte vidnet, at han var fyret som træner, og han fik ingen begrundelse. Vidnet kunne selv vælge, hvad der skulle stå i opsigelsen og pressemeddelelsen.”
Vidnet Per Benjaminsen, der var tilknyttet fodboldklubben som træner og også arbejdede i Farum Kommune, har forklaret:[216]
”Adspurgt af kommissionen om Jørgen Tidemand forklarede vidnet, at han ingen anelse havde om, hvorvidt denne havde været tilknyttet Produktionshuset.”
Vidnet Thomas Andreasen, der var tilknyttet fodboldklubben som spiller og også arbejdede i Farum Kommune, har forklaret: [217]
”… Hans gamle træner Jørgen Tidemand - som han havde talt med, mens han stadig var i USA - havde tilknytning til Produktionshuset. Tidemand havde sagt, at der var en mulighed for at få job i Farum Kommune. Efterfølgende havde vidnet en samtale med Lars Bjerregaard Jensen, der tilbød ham arbejde i Produktionshuset. Vidnet så Jørgen Tidemand meget i Produktionshuset, men kun om morgenen. Vidnet mødte gennem ½-1 år op hver morgen i Produktionshuset for at køre mad ud til de ældre.
…Forespurgt om vidnet kendte til, hvad Jørgen Tidemand lavede i Produktionshuset, forklarede vidnet, at han mødte ind om morgenen i Produktionshuset. Jørgen Tidemand var der også. Han har aldrig spurgt til, hvad Jørgen Tidemand lavede i Produktionshuset. Adspurgt om vidnet har talt med Jørgen Tidemand om afhøringen i dag, forklarede vidnet, at han kender Jørgen Tidemand, men han har ikke talt med ham om vidneafhøringen i kommissionen.”
Vidnet John Gilbert Nielsen, der var souschef i Produktionshuset, har forklaret:[218]
”Foreholdt hvorfor Jørgen Tidemands løn fra 3. juni 2000 overgik til konto hos Leif Frimand Jensen,[219] forklarede vidnet, at han i forbindelse med revidering af lønbudgettet stødte på lønudgiften til Jørgen Tidemand. Han kontaktede Lars Bjerregaard Jensen, da det ikke var en person, han kendte noget til, og fik besked på at overføre Jørgen Tidemands lønudgift til Leif Frimand Jensens konto. Foreholdt Jørgen Tidemands forklaring om, at han mødte to dage om ugen i Produktionshuset, hvor han sammen med 6-7 andre medarbejdere drak kaffe og holdt morgenmøde og derefter kørte på virksomhedsbesøg, kan vidnet således ikke bekræfte forklaringen. Han har kun mødt Jørgen Tidemand én gang i Produktionshuset. Jørgen Tidemand var da sammen med Lars Bjerregaard Jensen. Selvom vidnet som souschef ikke har kendskab hertil, kan Jørgen Tidemand godt efter aftale med Lars Bjerregaard Jensen have været beskæftiget af Farum Kommune med at udføre opsøgende arbejde for at finde beskæftigelsesmuligheder.”
Vidnet Jørgen Larsen har forklaret:[220]
”Foreholdt vidnet Jørgen Tidemands forklaring[221] forklarede vidnet, at han kender Jørgen Tidemand, men han har ikke været med til hans ansættelse og kender ikke til hans arbejdsområde. Det stod Lars Bjerregaard Jensen for. Det har vel været borgmesterens beslutning at ansætte Jørgen Tidemand, og han mener at have set en overskrift om, at Tidemand skulle beskæftiges indenfor SSP-området. Vidnet husker, at Jørgen Tidemand holdt op. Han var ikke bekendt med postulatet om, at det var en proformansættelse. Produktionshuset hørte ikke under konto 6, og han har intet kendskab til diskussionen i oktober 1999.”
Vidnet Jørgen Larsen har videre forklaret:[222]
”Foreholdt ansættelsesaftalen med Jørgen Tidemand[223] med vidnets underskrift på ansættelsesaftalen forklarede vidnet, at arbejdsmarkedsområdet ikke hørte under konto 6, men under Lars Bjerregaard Jensen. Udover opgaverne på arbejdsmarkedsområdet skulle Jørgen Tidemand på grund af sin baggrund som politimand have kontakt med SSP og med skolefritidsordningerne. Det er måske derfor, at vidnet blev involveret i ansættelsesaftalen. Jørgen Tidemand kom vist aldrig til at lave ret meget SSP arbejde, og vidnet hørte siden fra SSP-koordinatoren, at denne aldrig havde hørt om Jørgen Tidemands involvering i SSP-arbejdet. Jørgen Tidemand havde sin gang i kommunen, og vidnet så ham tit, men han var ikke klar over, hvad han lavede, eller hvem han mødtes med i kommunen. Vidnet kendte ham godt og har ofte talt med ham, også om fodbold.
Foreholdt brev af 8. oktober 1999 fra advokat Michael Nathan til blandt andet Farum Kommune[224] forklarede vidnet, at ved ansættelsen af Jørgen Tidemand var der bestemt ikke tale om et proforma-forhold. Ud fra Jørgen Tidemands baggrund som politimand var det kommunens intention, at han skulle udføre opgaver for at få unge mennesker i beskæftigelse. Vidnet ved dog ikke, hvorvidt Jørgen Tidemand rent faktisk kom til at udføre opgaverne.”
Jørgen Larsen har videre forklaret:[225]
”Adspurgt om hvorvidt vidnet ikke som direktør og ansvarlig for ansatte aflønnet over konto 6 reagerede på oplysninger om, at Jørgen Tidemand ikke havde gjort gavn for sin løn, forklarede vidnet, at han ikke havde noget billede af, at Jørgen Tidemand ikke havde gjort gavn. Han har ikke positivt vurderet ansættelsesforholdet. Kompetence til at ansætte og fyre konsulenter og idrætsambassadører lå alene hos borgmesteren. Det var borgmesteren, der ønskede Jørgen Tidemand ansat, og det var kun borgmesteren, der kunne fyre ham. Vidnet havde været i løbende dialog vedrørende ansættelsen af Jørgen Tidemand, men han havde ikke været med til selve ansættelsen. Jørgen Tidemand var oprindeligt ansat til at udføre opgaver inden for bl.a. SSP-arbejdet, men vidnet har aldrig bedømt Jørgen Tidemands arbejdsindsats, og vidnet kender ikke brevet fra advokat Michael Nathan om proforma-ansættelse.”
Vidnet advokat Christian Kruse-Madsen har forklaret:[226]
”Foreholdt brev af 8. oktober 1999 fra advokat Michael Nathan[227] forklarede vidnet, at han ikke huskede sagen om Jørgen Tidemands fyring, men at han efter forespørgslen fra Farum-kommissionen har set materialet igennem. I materialet ligger der brevveksling samt en opsigelse af træneren. Før selve sagen startede, ligger der er en telefax af 30. september 1999 fra vidnet til Carsten Pedersen, hvori er beskrevet, hvordan man fra boldklubbens side kan slippe af med træneren. Der kunne være en interessekonflikt mellem boldklubben og Farum Kommune og derfor krævedes varsomhed med hensyn til, hvem vidnet refererede i forholdet mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S. Derfor ringede vidnet til Leif Frimand Jensen om problemet, og aftalen blev, at vidnet[228] varetog boldklubbens interesse, og kommunen selv varetog Jørgen Tidemands kommunale ansættelse, idet vidnet allerede havde rådgivet boldklubben.
Adspurgt om hvorvidt vidnet har diskuteret påstanden om proforma ansættelse, forklarede vidnet, at han givetvis har talt med Leif Frimand Jensen om det, men han husker det ikke nærmere. Leif Frimand Jensen må have afvist beskyldningerne, for ellers havde vidnet ikke fortsat med at repræsentere Farum Boldklub A/S, hvis der var en konflikt. Der var tale om to helt adskilte ansættelsesforhold. Vidnet husker ikke, hvad de bestred med hensyn til kravet, og må henholde sig til hvad han kan læse ud af korrespondancen.
Foreholdt breve af 20. oktober 1999[229] og 11. november 1999 fra advokat Michael Nathan[230] forklarede vidnet, at træneren Jørgen Tidemand blev bortvist, da han tog et andet trænerjob, og sagen endte med, at han fik et mindre beløb. Adspurgt omkring at der i brevet sendt til vidnet henvises til ”gårsdags møde med dig m.fl.”, forklarede vidnet, at han ikke husker mødet. Han har ikke været med til at fastlægge forlig mellem Farum Kommune og Jørgen Tidemand. Advokat Michael Nathan havde kontor på Købmagergade, og vidnet har en erindring om, at Leif Frimand Jensen var til møde der. Han vil derfor ikke afvise, at han selv har deltaget i et andet møde med advokat Michael Nathan. Adspurgt om hvorfor Nathan først sendte et samlet brev om forligets indhold med både boldklub og kommunen den 11. september og derefter opdelte forligsbrevet den 12. september, forklarede vidnet, at han ikke husker det, men ud fra sagen vil han antage, at han har fastholdt, at sagerne skulle holdes adskilt. Adspurgt om hvorfor kravet mod boldklubben reduceredes, forklarede vidnet, at som han læser det, så fremkom beløbet ved, at Jørgen Tidemand fik sin løn med fradrag af den løn, han fik som træner i [anden boldklub]. Foreholdt udateret håndskrevet besked til ”Jønne”[231] forklarede vidnet, at han ikke kender notatet og heller ikke baggrunden herfor. Foreholdt brev af 12. november 1999 fra advokat Michael Nathan[232] forklarede vidnet, at han ikke kender baggrunden for, at Farum Kommune skulle betale advokat Michael Nathans salær.”
Vidnet Leif Frimand Jensen har forklaret:[233]
”Med hensyn til Jørgen Tidemand var det sådan, at han var politibetjent og ved siden af var træner for boldklubbens førstehold, og han havde baseret sin privatøkonomi på også at være træner. Hans niveau som træner var ikke højt nok, da holdet rykkede op. Da han blev gået som træner, blev han tilbudt job i kommunen som ungdomskonsulent med tilknytning til SSP. Vidnet vil nok sige, at nogle gange modsvarede arbejdsindsatsen måske ikke helt opgaven som ungdomskonsulent, men vidnet havde ikke føling med, hvad Jørgen Tidemand lavede i det daglige, og det var ikke vidnets ansvarsområde.”
Vidnet Leif Frimand Jensen har ved en senere afhøring forklaret:[234]
”Adspurgt om vidnet husker Jørgen Tidemand, forklarede vidnet, at det gør han. Jørgen Tidemand var politimand og træner for boldklubben, mens den var i de lavere rækker. Da Farum Boldklub A/S nåede et vist niveau, skulle han ikke være træner mere. Han havde en biindtægt som træner, som han ikke kunne undvære, og derfor blev han i stedet ansat i Produktionshuset, hvor han som ungdomskonsulent skulle arbejde med utilpassede unge. Foreholdt brev af 8. oktober 1999 fra advokat Michael Nathan[235] hvorefter ”stillingen har på intet tidspunkt haft noget reelt indhold”, ligesom stillingen betegnes som ” proforma ansættelsesforhold”, forklarede vidnet, at han ikke kendte Jørgen Tidemands arbejdsvilkår i Produktionshuset. Vidnet ved, at Jørgen Tidemand skulle arbejde med kommunens utilpassede unge. Vidnet kender ham meget godt og har truffet ham mange gange. Foreholdt vidnet John Gilbert Nielsens forklaring[236] forklarede vidnet, at han ikke husker forløbet. Vidnet har ikke fået at vide, at John Gilbert Nielsen skulle overføre Jørgen Tidemands lønudgift til vidnets område. John Gilbert Nielsen må huske forkert, og måske har han ment Jørgen Larsen. Det er ikke vidnet, han har overført lønudgiften til. Vidnet havde ingen konto, hvoraf lønudgifter kunne afholdes. Foreholdt mail fra John Gilbert Nielsen til Petrea Gadegaard[237] forklarede vidnet, at overflytningen til kontoen ikke siger vidnet noget. Det var vidnet, der havde underskrevet ansættelsesaftalen som led i forliget. Vidnet havde ikke med konto 6 at gøre, men betalingen efter forligsaftalen kan være gået ind under opførelse af idrætsbyggeriet, idet Jørgen Tidemand blev ansat som konsulent på byggeriet. Vidnet husker, at Jørgen Tidemand var med til nogle møder vedrørende byggeriet. Foreholdt af advokat Valentiner-Branth at John Gilbert Nielsen ikke har set Jørgen Tidemand i Produktionshuset mere end én gang, forklarede vidnet, at det kan han ikke give nogen forklaring på. Vidnet er meget sikker på, at Jørgen Tidemand arbejdede sammen med Lars Bjerregaard Jensen i Produktionshuset, og at han var med ude og hente ”lømler”, der ikke mødte på arbejde, og var personlig rådgiver for nogen af dem. Jørgen Tidemand arbejdede på deltid som politimand, og han havde meget afspadsering. Vidnet kender ikke sagens detaljer.
Foreholdt advokat Michael Nathans breve af 20. oktober 1999[238] og af 11. november 1999 og yderligere adspurgt om hvad Jørgen Tidemand udførte af arbejdsopgaver efter indgåelse af forligsaftalen, forklarede vidnet, at advokatens udspil om proforma kunne være et forhandlingsoplæg. Det var vidnets klare opfattelse, at Jørgen Tidemand arbejdede i Produktionshuset, ligesom Jørgen Tidemand senere var med til byggemøder og andre ting vedrørende indretning af Farum Park og Farum Arena. Om Jørgen Tidemand lige havde været hos vidnet i 18½ timer om ugen, ved vidnet ikke. Jørgen Tidemand skulle ikke udfylde timesedler. Vidnet erindrer ikke nærmere, hvilke opgaver Jørgen Tidemand udførte. Det har ikke gjort et dybt, stort indtryk hos vidnet. Som vidnet husker det, så kom Jørgen Tidemand regelmæssigt hos vidnet og arbejdede. Adspurgt hvorfor Jørgen Tidemand fik hele lønnen med pensionsbidrag, når det var aftalt, at han skulle gå ned på halv løn, forklarede vidnet, at han fulgte ikke op på løn mv. Det gik via løn- og personaleafdelingen.”
Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[239]
”Foreholdt brev af 8. oktober 1999 fra advokat Michael Nathan[240] ad ”Denne stilling har på intet tidspunkt haft noget reelt indhold…” og ”Realiteten i denne ordning er, at en del af min klients løn - som træner - er blevet udbetalt af Farum Kommune på grundlag af et proforma ansættelsesforhold….”, forklarede vidnet, at det kan han ikke forstå, og det er han ikke enig i. Brevet er et partsindlæg fra en advokat, og er advokatens oplæg til forhandling. Jørgen Tidemands stilling havde bestemt indhold. Jørgen Tidemand er politibetjent, og han var dygtig og en flittig mand, der var god til kontakt med de unge mennesker i kommunen. Vidnet husker ikke præcist, hvad Jørgen Tidemand lavede, eller om han fysisk var i Produktionshuset. Vidnet er sikker på, at Lars Bjerregaard Jensen havde kontakt til Jørgen Tidemand og har vidst, hvad Jørgen Tidemand lavede. Vidnet kan derfor ikke genkende det, advokaten har beskrevet. Foreholdt vidnet Leif Frimand Jensens forklaring[241] vedrørende Jørgen Tidemand forklarede vidnet, at det nok er rigtigt, at Jørgen Tidemand på grund af sin baggrund var ansat til som ungdomskonsulent at have kontakt med ”utilpassede unge”. Vidnet kender ikke til en overflytning af lønnen fra Produktionshuset til konto 6.
Foreholdt brev af 11. november 1999 fra advokat Michael Nathan[242] og adspurgt hvem advokat Christian Kruse-Madsen repræsenterede, forklarede vidnet, at han ikke husker, om advokat Christian Kruse-Madsen repræsenterede Farum Boldklub A/S i denne sag. Vidnet kan ikke huske, om det var hans idé oprindeligt, at Farum Kommune skulle ansætte Jørgen Tidemand. Adspurgt om hvad ”ansættelse som konsulent med reference direkte til Leif Frimand” indebar af opgaver, forklarede vidnet, at det husker han ikke, men det var fornuftigt at ansætte Jørgen Tidemand. Adspurgt om Jørgen Tidemand som konsulent skulle arbejde med utilpassede unge, forklarede vidnet, at det husker han ikke. Adspurgt om hvorfor udgifterne til advokatbistand som led i forliget med Jørgen Tidemand blev faktureret til Farum Kommune forklarede vidnet, at advokatomkostningerne måske blev godkendt i kommunen som en del af et forlig. Hellere et billigt forlig end en retssag. Vidnet vil tro, at det var baggrunden.”
Per Benjaminsen var tilknyttet Farum Boldklub som ungdomstræner.[243] Da Jørgen Tidemand holdt som træner, overtog han som en midlertidig løsning posten som træner for førsteholdet, indtil man kunne finde en anden og mere permanent løsning.[244] Per Benjaminsen var fra august 1997 ansat i Farum Kommune.
Den indledende periode af Per Benjaminsens ansættelsesforhold i kommunen fremgår ikke af den modtagne personalesag, der er påtegnet ”Erstatningssag - oprettet juli 2003”[245]. Materialet omfatter helt overvejende det senere forløb, herunder den rolle Per Benjaminsen fik som såkaldt Team Danmark-koordinator.[246]
Det fremgår af brev af 25. juni 2003 fra Team Danmarks direktør Preben Kragelund til borgmester Lars Carpens bl.a., ”at koordinatoraftale vi har vedrørende Per Benjaminsen … fungerer godt og pragmatisk til stor gavn for begge parter.”[247]
Det fremgår videre af kommunens brev af 29. juli 2003 til henholdsvis Farum Boldklub Amatører, Farum Boldklub A/S og kommunens driftsafdeling, at Per Benjaminsen fra 1.august 2003 som en udvidelse af sit arbejdsområde overtog den daglige drift af kommunens udendørs idrætsarealer. Per Benjaminsen skulle herunder fungere som kontaktperson for Farum Boldklub Amatører og Farum Boldklub A/S vedrørende deres brug af anlægget. Baggrunden var organisatoriske ændringer i Idræts- og Fritidsforvaltningen. [248]
Team Danmark opsagde i september 2004 konsulentaftalen med kommunen om koordinatorfunktion.[249] På den baggrund ændredes Per Benjaminsens ansættelsesforhold.[250] Intern mail af 30. november 2004 med forvaltningens indstilling til personaleafdelingen om opsigelse og genansættelse belyser ansættelsesforløbet:[251]
”Per Benjaminsen har været beskæftiget i Farum Kommune siden 20. august 1997. …
Fra 1. august 2003 har Per Benjaminsen været fast ansat i Farum Kommune. Ansættelsen været delt. 20 timer om ugen som Team Danmark koordinator og 10 timer som driftsansvarlig for Farum Kommunes udendørs idrætsanlæg. Team Danmark har betalt en forholdsmæssig andel af Per Benjaminsens løn, svarende til 2/3 i henhold til indgået kontrakt. Team Danmark aftalen har været gældende fra 1.1.2002.
Team Danmark har den 29. september 2004 meddelt Farum Kommune at konsulentaftalen opsiges pr. 1. januar 2005, da interne Team Danmark medarbejdere overtager de opgaver Per Benjaminsen hidtil har løst.
…”
Per Benjaminsen har som vidne forklaret:[252]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han er uddannet i gymnastik og fysisk planlægning. Han har arbejdet i PostDanmark med kvalitetsstyring. Han har været ansat i Farum Kommune siden 20. august 1997 som konsulent. Han blev i 2002 udnævnt som Team Danmark koordinator i kommunen. Ansættelsesforholdet blev ikke ændret, kun arbejdsforholdene. Vidnet var bindeled mellem Farum Kommune og Team Danmark.
Som idrætskonsulent deltog han f.eks. i planlægning og afholdelse af skoleidrætsdage. Han havde kontakt til sportsforeningerne og hjalp med det styrelsesmæssige. Vidnet var træner for de 12-14 årige drenge i Farum Boldklub og i en periode træner for 1. holdet som en midlertidig løsning, efter at holdet tabte 0-6 til Køge. Boldklubben fik en anden træner efter ham, men før Christian Andersen blev træner. Vidnet arbejdede ikke ud over foreningsarbejdet for Farum Boldklub, som var frivilligt arbejde.
Vidnet havde orlov fra PostDanmark, da han fik tilbud om job i Farum. Han havde ferie i 3 uger. I ferien fik han en blodprop og var sygemeldt i et halvt år. Det var en kaotisk start i kommunen for ham. Han har i hele ansættelsesforløbet hos Farum Kommune været konsulent. På en række områder, nemlig vedrørende den almindelige drift, opfatter han det sådan, at han stod under Thorvald Marcussen, der varetog driften af idrætsanlæggene. I øvrigt refererede han som idrætskonsulent direkte til borgmesteren og Leif Frimand Jensen. Senere i forløbet kom han under Stefan Krüeger, da denne blev idrætschef. Der skete en opdeling af idrætsforvaltningen. Den daglige drift var under Thorvald Marcussen, og den anden del med mere udviklingsprægede opgaver var under Stefan Krüeger. Der skete en stor udvikling af Farums elitelandsby. Der kom andre kommuner på besøg, som skulle se Farums elitelandsby, og en stor del af vidnets arbejde var at promovere Farum Kommune. Når der kom folk udefra for at blive vist rundt, gav man dem en fremvisning mod betaling. Vidnet arbejdede også med events og transportplanlægningen. Vidnet havde intet med administration af økonomien at gøre. Omkring kontakten til den politiske ledelse forklarede han, at han deltog på nogle møder og fik udskrifter derfra. Han havde ikke noget med Poul Erik Andersson og Jørgen Tidemand at gøre. Han kender deres navne, men ved ikke hvad de lavede for kommunen.
Vidnet deltog vedrørende Team Danmark i 1-2 møder på sidelinjen. Der var tale om, at der skulle tilknyttes en koordinator, og det blev vidnet udnævnt som i 2002. Man talte oprindelig om, at det skulle være en person, som skulle kunne ”begå sig på de bonede gulve”, men vidnet var driftsmand og fik at vide, at det nok ikke skulle være ham, men det blev nu alligevel ham, der blev valgt. Han var ikke med til udformningen af kontrakten. Han var involveret i lejekontrakten til administrationsbygningen blandt andet om dagspriser.”
Tom Nielsen var tilknyttet Farum Boldklub som træner fra juni 2000, herunder som cheftræner i 2. halvår i 2000, hvor han afløster Per Benjaminsen. Af akterne i kommunens personalesagen fremgår følgende:[253]
Tom Nielsen skrev den 4. september 2000 således til kommunen:[254]
”Sender hermed som aftalt mit CV.
I forhold til situationen i Farum Boldklub vil jeg høre om jeg evt. kan, starte før orloven udløber den 31. december 2003?
Håber at få en afgørelse på dette snarest.”
Af det fremsendte cv fremgår bl.a., at Tom Nielsen havde arbejdet som teletekniker i Tele-Danmark 1974-2000, hvor han havde beskæftiget sig med ”Fejlretning, Omstillingsanlæg, Jordarbejde, Datateknik m.m.” og at han var tiltrådt som fuldtidstræner i Farum Boldklub i 2000, at hans interesser var fodbold, samt at han havde været ”fodboldtræner for Elitehold i 23 år sideløbende med [sit] arbejde som Teletekniker i TeleDanmark”.[255]
Tom Nielsen modtog følgende brev af 4. december 2000 underskrevet af Leif Frimand Jensen:[256]
”Ansættelsesbrev
Kære Tom
Farum Kommune skal herved bekræfte din ansættelse i en stilling som teletekniker med virkning fra 1. juli 2001 med tjeneste indtil videre ved IT-afdelingen.
Du vil blive aflønnet i henhold til relevant overenskomst og det er aftalt, at du opretholder din tjenestemandsstatus. Du bedes forinden din tiltrædelse kontakte vores personalekonsulent på telefon … for nærmere aftale om ansættelsesvilkårene, herunder overførsel af din tjenestemandsstatus.
Din aflønning er aftalt til kr. 30.000 pr. måned + pension.
Du vil i forbindelse med din tiltrædelse modtage endeligt ansættelsesbrev.”
Ved brev af samme dato, 4. december 2000, underskrevet af Leif Frimand Jensen meddelte kommunen ham 2½ års orlov fra stillingen i it-afdelingen:[257]
”Vedrørende orlov
Kære Tom
Farum Kommune skal i henhold til din anmodning meddele dig orlov fra din ansættelse i en tjenestemandsstilling som teletekniker med virkning fra l. juli 2001.
Orloven er bevilget for 2½ år og du bedes venligst i god tid forinden og senest 3 måneder før orlovens udløb meddele, hvorvidt du ønsker at genindtræde i en stilling som fuldtidsbeskæftiget ved Farum Kommune. ”
Der findes på personalesagen udkast til skrivelse om orlov dateret den 6. oktober 2000.[258]
I 2002 ønskede Tom Nielsen at afslutte sin orlov og vende tilbage til kommunen. Kommunen var ikke umiddelbart indstillet på at finde en plads til ham og anmodede KL om at vurdere sagen.[259]
Der blev også holdt et møde mellem Tom Nielsen og Farum Kommune repræsenteret ved organisationsdirektør Mona Egebjerg og personalekonsulent Lars Møller Hansen. Af kommunens referat fremgår:[260]
”Referat fra møde den 21.05.2003 mellem Tom Nielsen, Lars Møller Hansen og Mona Egebjerg.
Tom Nielsen fortæller uddybende, at han i forbindelse med sin aftale om fodboldtræner for Farum Boldklub havde 1 års orlov fra TDC, hvor han havde været ansat i 26 år som tjenestemand. Han havde ikke mulighed for at få forlænget sin orlov. Peter Brixtofte tilbød ham derefter ansættelse i Farum Kommune på vilkår som er skitseret i sagsfremstillingen.
Vi redegjorde for sagen, set fra vores perspektiv, således:
- At vi anerkendte at han havde et gældende ansættelsesbevis
- At vi havde undersøgt de juridiske muligheder for at undgå ansættelse
- At hans ansættelse kunne betyde, at vi ville været nødsaget til at afskedige anden medarbejder for at holde normeringen
- At han måtte være indstillet på at fortælle nærmere om begrundelsen og vilkårene for ansættelsen, hvis denne sag kom til at indgå i sigtelserne mod tidligere ordførende direktør om embedsmisbrug.
Tom oplyste, at han nogenlunde kunne regne disse ting ud, idet han jo fulgte sagen tæt. Han synes selvfølgelig ikke, at det var en ønskeposition, men at han ikke har andre muligheder. Tom føler at han er blevet snydt i forbindelse med at Peter Brixtofte overtalte ham til at opsige sit gode faste tjenestemandsjob hos TDC og fortryder det bittert i dag.
Tom er 52 år, har søgt tilbage til TDC, men p.g.a. nedskæringer kan dette ikke lade sig gøre, har samtidig søgt andre former for job, men forgæves. Han er nu arbejdsløs efter at være fritstillet fra Farum Boldklub og har efterfølgende fået frataget sin løn og lever nu af understøttelse.
Af arbejdsopgaver i Farum Kommune kan Tom tilbyde
- Teleteknikerarbejde
- Servicearbejde
- Idrætsundervisning
- Pedel
- Evt. andet forefaldende arbejde.
- Delejob
Tom oplyser selv, at han glæder dig til at få et job, er meget påvirket af arbejdssituationen, siger selv, at han har været “langt nede”.
Ved samtalen fremtræder Tom som en meget behagelig samarbejdspartner, der selv siger at han vil være en topmotiveret arbejdskraft.
Tom søger fortsat andet arbejde. Vi har aftalt, at vi kontakter ham i oktober om et nærmere jobindhold og han giver os besked, hvis der ændringer inden.”
Sagen blev behandlet på et møde i økonomiudvalget den 3. juni 2003, hvor Per Rohde Soelberg fra KL deltog og gav en mundtlig redegørelse for problemstillingen. Det fremgår af sagsfremstillingen:[261]
”Tom Nielsen var tidligere tjenestemandsansat i TeleDanmark, men kunne ikke få orlov for at blive fodboldtræner i Farum Boldklub, men fik så ansættelse i Farum Kommune på vilkår, der gør at han opretholder sin tjenestemandsstatus, når kontrakten som fodboldtræner ophører.
Tom Nielsen har aldrig tidligere arbejdet i Farum Kommune, men har et ansættelsesbrev af 04.12.2000 underskrevet af tidligere ordførende direktør Leif Frimand, som bekræfter at han er ansat i Farum Kommune pr. 01.07.2001 i IT afdelingen som tjenestemand med en løn på kr. 30.000 + pension.
Der foreligger ligeledes et andet brev med Leif Frimands underskrift af samme dato, nemlig den 04.12.2000, hvori Tom Nielsen bevilges orlov i 2 ½ år fra sin tjenestemandsstilling og han skal give besked senest 3 måneder før, om han ønsker at vende tilbage ved orlovens udgang.
Tom Nielsen har nu meddelt, at han ønsker at vende tilbage til sit arbejde i Farum Kommune og vil på grund af situationen i Farum Boldklub også gerne tiltræde før 01.01.2004, hvor han har ret til at vende tilbage til sit job i IT afdelingen.
IT & Servicechefen har udtalt, at TNs kompetencer er ikke lige de kompetencer, vi har mest brug, så det vil være et job, der skal skabes specielt til ham.
KL har haft sagen til udtalelse og oplyser, at vi er bundet af ansættelseskontrakten, idet den ansatte må være i god tro, når han har ansættelsesbrev og bevilling af orlov underskrevet af tidligere ordførende direktør. Vi har ingen mulighed for at annullere ansættelsesforholdet, uden at vil blive en kostbar affære, nemlig først 3 års fuld løn, idet sagen vil blive betragtet som nedlæggelse af en stilling og derfor give rådighedsløn. Efter de 3 år skal der betales varig aktuel egenpension til den ansatte, som nu er 52 år.
Vi kan dog afvise, at han kan vende tilbage til ansættelsesforholdet inden orloven udløber 31.12.2003.
Det kan ikke udelukkes, at hvis der ikke er plads i den eksisterende lønramme, skal finansiering af stillingen skal ske ved afskedigelse af en overenskomst ansat medarbejder.
Efter KLs opfattelse er der grundlag for et civilretligt søgsmål mod daværende tidligere ordførende direktør Leif Frimand for ansættelsen, som er truffet både på ugunstige vilkår og på helt usaglige og ikke faglige vurderinger i forhold til Farum Kommunes behov for anvendelse af arbejdskraft. Per Solberg[262], KL deltager i behandlingen af punktet og giver en mundtlig redegørelse for problematikken.
Muligheden for erstatning skal dog ses i forhold til omkostningerne ved at føre denne sag set i forhold til øvrige sager mod Leif Frimand.
Forvaltningen indstiller:
- at økonomiudvalget tager til efterretning, at Tom Nielsen vender tilbage fra orlov til Farum Kommune den 01.01.2004 til et job i IT afdelingen til kr. 30.000 mdl. + pension som lovet i ansættelsesbrevet af 04.12.2000.
- at økonomiudvalget på baggrund af Per Solberg mundtlige forklaring på mødet overvejer om der skal arbejdes videre med retsligt krav med tidligere ordførende direktør Leif Frimand”
Om økonomiudvalgets beslutning hedder det:[263]
”1. Taget til efterretning.
2. Mulighed for retsligt krav undersøges.”
Der pågik herefter en møderække mellem Tom Nielsen og kommunen i løbet af sensommer og efterår 2003,[264] og således drøftedes den 31. juli 2003 et job som leder af svømmehallen[265] og den 17. september 2003 et job som altmuligmand i Farum Park.[266] Begge muligheder blev dog afvist. Det overvejedes i kommunen bl.a., om det var muligt at anfægte, at Tom Nielsen havde været i god tro vedrørende jobtilbuddet, jf. intern mail af 5. oktober 2003 fra Mona Egebjerg.[267]
I brev af 8. oktober 2003 fra Farum Kommune til Tom Nielsen underskrevet af Mona Egebjerg opsummeres sagsforløbet, som det tog sig ud efter kommunens opfattelse, og der tilbydes herefter Tom Nielsen ansættelse i kommunens it-afdeling:[268]
”Vedr.: Tilbud om job ved IT-afdelingen.
Du har tidligere modtaget ansættelsesbrev fra Farum Kommune af 4. december 2000, hvori du blev tilbudt ansættelse som teletekniker. Du modtog samme dag brev om, at du havde orlov fra Farum Kommune i 2 1/2 år. Begge breve underskrevet af tidligere ordførende direktør Leif Frimand. Du har tidligere udtrykt ønske om, at ansættelsesforholdet igangsættes hurtigst muligt.
Vi har holdt møde med dig den 21. maj 2003, den 31. juli 2003 og sidst den 17. september 2003, hvor din faglige organisation Metal var repræsenteret ved Jørgen Hansen.
Vi har på møderne drøftet forskellige jobmuligheder, som kunne svare til dit lønkrav på kr. 30.000 mdl. Vi har tilbudt dig en stilling som leder i Svømmehallen, til hvilket du tilkendegav ikke at kunne bestride, idet der var budgetansvar tilknyttet stillingen. På sidste møde tilbud vi dig et job som daglig ansvarlig for driften af Farum Park. Dette job var du ikke interesseret i, idet du for tiden har en retssag kørende mod Farum Boldklub, hvor du er bortvist fra dit trænerjob.
Sideløbende med disse samtaler har Farum Kommune igangsat en økonomisk genopretningsplan, hvilket du er orienteret om. En del af genopretningsplanen sigte har været, at tage stilling til allerede ansatte medarbejders løn med særligt fokus på de lønaftaler, hvor ansvar og kompetence ikke er i overensstemmelse med den løn, der burde gives for funktionen/arbejdsopgaven. Det er klart, at denne økonomiske genopretningsplan har betydning for vores muligheder for at skabe jobs og løn.
Farum Kommune har nu således allerede tilbudt dig to stillinger, hvor kommunen kunne imødekomme dit lønkrav. Disse stillinger har du af forskellige årsager ikke villet påtage dig. Du har ved sidste samtale nævnt, at du kun var interesseret i en stilling med en arbejdstid indenfor almindelig arbejdstid indtil kl. 15.00 daglig. Dette kan kommunen selvfølgelig ikke imødekomme, da alle medarbejderes arbejdstider er indrettet efter behovet for at være tilstede på arbejdspladsen i forhold til løsning af opgaverne.
Farum Kommune vil i henhold til vores sidste samtale nu tilbyde dig en stilling som medarbejder i IT driftsafdelingen. IT driftsafdelingen varetager alt support af IT, hjemmePCere og telefoner i Farum Kommune. Samtidig vil du skulle være backup for rådhusbetjentene ved ferie og sygdom i forbindelse med afvikling af politiske møder på Rådhuset.
Stillingen er på overenskomstmæssige vilkår og lønnen vil være kr. 25.000 mdl. incl. Tillæg + pension. Der vil her udover blive givet tillæg for arbejde på forskudte tider.
Du vil selvfølgelig få lejlighed til at møde IT afdelingen og høre nærmere om stillingen, såfremt du er interesseret i dette.
Farum Kommune gør dig herved opmærksom på, at du tilbydes dette job, som er specielt konstrueret til dig fordi kommunen anerkender, at du er i en speciel vanskelig situation.
Farum Kommune befinder sig i en speciel vanskelig situation, hvor der er tale om en ansættelse og samtidig orlov givet uden lovlig hjemmel og uden for given praksis. Farum Kommune har nu forsøgt at give dig et tilbud om en stilling som løsning på sagen på en måde, som burde være tilfredsstillende for alle parter.
Du bedes snarest kontakte undertegnede for nærmere aftale om du ønsker at modtage stillingen.”
Ved brev af 3. november 2003 stilet til organisationsdirektør Mona Egebjerg afviste Dansk Metal på vegne af Tom Nielsen dele af ovenstående brevs indhold:[269]
”Vedr. Tilbud om job i IT-afdelingen.
Med henvisning til dit brev af 28. oktober 2003, finder vi anledning til at fremsende følgende bemærkninger.
Det er korrekt, at Tom Nielsen den 4. december 2000 modtog ansættelsesbrev fra Farum Kommune, hvori det fremgår, at han er ansat pr. 1. juli 2001 som teletekniker i Farum Kommune med aftalt løn, 30.000,- pr. måned, samt opretholdelse af sin tjenestemandsstatus.
Det er ligeledes korrekt, at Tom Nielsen efterfølgende fik bevilget orlov fra stillingen som teletekniker i Farum kommune, for at kunne indtræde som fodboldtræner i Farum boldklub.
På de i brevet nævnte møder, hvor bl.a. jeg som repræsentant for Dansk Metal Tele afdeling 1 har deltaget, blev der på din foranledning drøftet forskellige alternative jobmuligheder i Farum Kommune, idet man ikke ønskede at Tom Nielsen skulle genindtræde i sin stilling som teletekniker, alene som følge af, at den i år 2000 aftalte løn ikke længere var realistisk på grund af hensynet kommunens økonomisk genopretningsplan og til skattetrykket for borgerne i Farum Kommune.
Det blev oplyst, at der nu skulle være tale om en stilling på ledelses- og direktionsniveau hvis der skulle kunne gives en løn på kr. 30.000,-
Tom Nielsen gjorde på mødet det meget klart, at hans nuværende uddannelse og job kompetence var som teletekniker og at man ikke måtte forvente, at han realistisk kunne bestride en stilling som ansvarlig for Farum Kommunes fritidstilbud herunder svømmehaller o.l., da han ikke var uddannet i ledelse eller økonomi og ikke havde erfaring i at varetage et job på dette niveau.
Vedrørende jobbet som inspektør i Farum Park, var der på mødet fuld enighed om, at det nok ikke var et job der uanset indhold ville kunne føre til rimelige arbejdsbetingelser eller medføre noget godt resultat for Farum Kommune, idet den i brevet omtalte retssag, var en sag mellem Tom Nielsen og kommunens nuværende lejer af Farum Park, nemlig Farum Boldklub.
Det er direkte usandt når du i brevet skriver, at Tom Nielsen er bortvist som træner i Farum Boldklub. Som det er dig bekendt var der tale om en almindelig opsigelse, med tilhørende opsigelsesvarsel til den 31. december 2003, på grund af cheftrænerskift i Farum Boldklub.
Det fremgår ligeledes i brevet at Tom Nielsen kun var interesseret i en stilling med en arbejdstid inden for almindelig arbejdstid indtil kl. 15.00.
Vi står uforstående overfor denne påstand, idet Tom Nielsen i sin ansættelse i TDC var omfattet af og anerkendte betydningen af overenskomstens almindelige regler om arbejdstidens placering, og denne arbejdstid havde absolut ikke ophør kl. 15.00.
Det blev på det seneste møde nævnt, at det ville være med betydelige private vanskeligheder hvis der var tale om fast weekendarbejde, idet han så ikke længere kunne dyrke sin hobby som fodboldtræner.
At Farum Kommune befinder sig i en speciel vanskelig situation er kendt af de fleste, men at Tom Nielsens orlovsbevilling og ansættelsesaftale med Farum Kommune er ulovlig og uden for praksis er os ikke bekendt, idet den efter vores bedste opfattelse fuldt og helt lever op til de almindelige arbejdsretlige regler og praksis.
Sluttelig gør vi opmærksom på, at Tom Nielsen efter orlovens udløb, fortsat ønsker at genindtræde i den oprindelige stilling som teletekniker i Farum Kommune.
Vi forventer samtidig, at der snarest og inden tiltrædelsen den pr. 1. januar 2004 bliver iværksat foranstaltninger til overflytning af tjenestemandspensionsretten fra KTAS-Pension.
Derudover forventer vi, at der med henvisning til de gældende lovkrav udarbejdes obligatorisk ansættelseskontrakt, hvori arbejdsopgaverne og arbejdsforholdet er nærmere beskrevet.Sluttelig vil vi gøre opmærksom på, at hvis Farum Kommune ikke ønsker at efterleve og respektere orlovsaftalen og det bestående ansættelsesforhold, betragter Dansk Metal Tele afdeling 1, det som misligholdelse af ansættelsesforholdet og vi vil overbringe sagen til videre arbejdsretlig foranstaltning i Dansk Metal.”
Herefter blev sagen den 5. november 2003 af Farum Kommune sendt til juridisk vurdering i advokatfirmaet Norrbom og Vinding.[270] Advokatens vurdering tilgik kommunen ved brev af 27. november 2003:[271]
” … Ansættelse af og bevilget orlov til teletekniker Tom Nielsen
…3.0 Vurdering
…3.2 Som det fremgår, blev der ultimo 2000 indgået en ansættelsesaftale med teletekniker Tom Nielsen, hvorefter denne blev ansat som tjenestemand med tjeneste indtil videre ved Kommunens IT-afdeling, ligesom Tom Nielsen ved brev af samme dato blev bevilget orlov. Med andre ord fremstår det som en klar forudsætning for ansættelsesaftalen, at der skulle bevilges orlov til Tom Nielsen med den hensigt, at han i orlovsperioden kunne fungere som cheftræner for Farum Boldklub A/S.
Dette kunne umiddelbart give anledning til overvejelser om, hvorvidt såvel de repræsentanter for Farum Kommune, som medvirkede til ansættelseskonstruktionen, samt teletekniker Tom Nielsen overhovedet på daværende tidspunkt forudsatte, at Tom Nielsen på noget tidspunkt reelt ville skulle tiltræde en tjenestemandsstilling ved Farum Kommune - og i forlængelse heraf, hvorvidt Tom Nielsen som følge heraf kan siges at have en berettiget forventning herom.
I den forbindelse er det efter min opfattelse væsentligt at have for øje, at der i forbindelse med etableringen af ansættelsesforholdet reelt blev taget stilling til, hvor lang en orlovsperiode, teletekniker Tom Nielsen blev bevilget, ligesom der i bevillingen er indføjet betingelsen om, hvornår Tom Nielsen senest skulle give tilbagemelding om, hvorvidt han ønskede at gøre brug af muligheden for at indtræde i stillingen ved Farum Kommune.
I tilknytning hertil er det også væsentligt at være opmærksom på, at teletekniker Tom Nielsen forud for ansættelsen i Farum Kommune havde forsøgt at få forlænget sin orlov fra TDC, men uden held, hvorfor det var nødvendigt for ham at overflytte tjenestemandsansættelsesforholdet til Farum Kommune for at kunne opretholde sin tjenestemandsansættelse - og i forlængelse heraf retten til tjenestemandspension ved fratræden.
Det må derfor med stor sandsynlighed lægges til grund, at det fra teletekniker Tom Nielsens side var en betingelse for den fortsatte ansættelse som cheftræner for Farum Boldklub A/S, at Tom Nielsen bevarede sin tjenestemandsstatus og retten til tjenestemandspension.
Når dette sammenholdes med det forhold, at repræsentanter for Farum Kommune ved flere lejligheder i forbindelse med drøftelserne omkring mulighederne for at finde beskæftigelse til teletekniker Tom Nielsen ved Farum Kommune har anerkendt, at der er tale om en gyldigt indgået ansættelsesaftale, er der efter min opfattelse ikke basis for på nuværende tidspunkt at beskæftige sig yderligere med, hvorvidt Kommunen kan frasige sig at skulle opfylde sin del af ansættelses- og orlovsaftalen.
Jeg har i den forbindelse ikke taget stilling til, hvorvidt tidligere ordførende direktør Leif Frimand kan gøres retligt ansvarlig for ansættelsen af teletekniker Tom Nielsen.”
Herefter redegøres der navnlig for hvilke overvejelser kommunen bør gøre sig med hensyn til at tilbyde Tom Nielsen passende ansættelse:
”3.7 Udgangspunktet må herefter være, at Tom Nielsen skal søges tilbudt en stilling som tager afsæt i IT-afdelingen.
Jeg er fuldt ud opmærksom på, at Farum Kommune ikke har ledige stillinger i denne afdeling og reelt ikke har brug for teletekniker Tom Nielsens kvalifikationer.
Hvis der imidlertid skal søges etableret en situation, hvor teletekniker Tom Nielsen vanskeligt kan vægre sig ved at tage stillingen, syntes det mest hensigtsmæssige udgangspunkt at være, at forankre stillingen i den pågældende afdeling. Tom Nielsen kan til eksempel gives et ansvar for opgaver af en karakter, som han i kraft af sin viden og erfaring fra sin tidligere ansættelse ved TDC har grundlag for at løse.
Dette vil formentlig langt fra - hvis overhovedet - kunne udfylde hans arbejdstid, og opgaven må herefter være at “fylde tiden op” med forefaldende opgaver af teknisk karakter.
…”
Kommunen udfærdigede herefter et ansættelsesbrev af 9. december 2003,[272] der var underskrevet af Mona Egebjerg. Det hedder i følgebrevet af samme dato til Tom Nielsen:[273]
”Farum Kommune fremsender herved ansættelsesbrev vedrørende din ansættelse som tjenestemandsansat teknisk servicemedarbejder ved Farum Kommune med virkning fra 1. januar 2004.
Du bedes venligst møde mandag den 5. januar 2004, kl. 08.30 på Farum Rådhus ved økonomichef John Olsens kontor.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i nedenstående:
Posthåndtering:
- Afhentning af post på posthuset
- Aflevering af post på posthuset
- Fordeling af post
- Udkørsel af særlig post f.eks. til byrådsmedlemmerne
Trykkerifunktioner:
- Kopiering af små og store opgaver
Rådhusfunktioner:
- Indgå i vagtplan i forbindelse med politiske møder
- Almindelige forefaldende arbejdsopgaver
Backup funktioner for IT-afdelingen:
- Backup på telefonsystemet
- Administration af Hjemme PC ordningen
Listen over arbejdsopgaver skal ikke betragtes som udtømmende men fordeling af arbejdsopgaver vil ske efter aftale med dig herom.”
Ifølge internt telefonnotat af 15. december 2003 ved Lars Møller Hansen om samtale med Tom Nielsen hedder det bl.a.:[274]
”Tom Nielsen udtrykte fortørnelse over at være tilbudt et job som “bydreng” han skulle ansættes som teletekniker og at Farum Kommune ikke overholdt den indgåede aftale og at han skulle til møde med Dansk Metal herom onsdag den 17. december 2003.”
På baggrund heraf blev der den 22. december 2003 afholdt et mæglingsmøde mellem Farum Kommune ved Mona Egebjerg, Tom Nielsen og repræsentanter for Dansk Metal. Det fremgår af mødereferatet bl.a.:[275]
”Dansk Metal præciserede:
- At tjenestemand, teletekniker Tom Nielsen efter endt orlov skal ansættes i en stilling, jævnfør tjenestemandsregulativets § 12, stk. 1, der er passende i forhold til den løn og pension som Tom Nielsen kunne oppebære i den stilling, han fik orlov fra 1. juli 2001, samt en stilling der er passende i forhold til Tom Nielsens uddannelse som håndværker/teletekniker.
- At den stilling som teknisk servicemedarbejder, Farum Kommune havde tilbudt, ikke svarede til den løn Tom Nielsen var tilbudt i det gældende ansættelsesbrev, Tom Nielsen fik udleveret før sin orlovsperiode, samt at stillingens indhold ligger under en håndværker/teleteknikers status.
Der blev efter referat af telefonisk forhandling den 23. december 2003 opnået enighed om, at Tom Nielsen som omfattet af tjenestemandsaftalen for håndværkere indgået mellem Dansk Metal m.fl. og KL. Pensionsspørgsmålet gav anledning til en del overvejelser.[276] Tom Nielsen startede i it-afdelingen den 2. januar 2004.[277] Af efterfølgende halvårsudtalelse fra Tom Nielsens chef i it-afdelingen fremgår, at han hurtigt tilegnede sig en række relevante færdigheder og både menneskeligt og fagligt blev betragtet som et positivt element.[278]
Tom Nielsen har som vidne forklaret:[279]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han er uddannet automekaniker. Efter militærtjenesten blev han ansat i KTAS. Der var han i 26 år. Han var ansat på tjenestemandslignende vilkår. Han søgte orlov hos KTAS, fordi han fik et tilbud om job som fodboldtræner på fuld tid i Farum Boldklub.
Han har været divisionsfodboldspiller både i Brønshøj og Vanløse. Han har været amatørtrænertræner i 28 år, altid for 1. hold. Det var sportschef Sten Skakon fra Farum Boldklub, der henvendte sig til vidnet, og som han forhandlede med om ansættelsesvilkår. Han blev efterfølgende præsenteret for Peter Brixtofte og andre af boldklubbens bestyrelsesmedlemmer. I slutningen af maj 2000 fik han 1 års orlov fra KTAS og begyndte i Farum Boldklub i juni 2000. Man forventede, at den nye cheftræner Christian Andersen ville blive fritstillet af B 93, så vidnet straks kunne blive assistenttræner for Christian Andersen, men det skete ikke. Derfor blev vidnet cheftræner i 2. halvår i 2000. Det gik sportsligt fornuftigt for Farum Boldklub i slutningen af 2000 med vidnet som cheftræner, men skidt da Christian Andersen kom til. I 2001 havde Lyngby Boldklub problemer, og derfra kom der mange nye folk til Farum. Poul Hansen fra Lyngby kom ind som ny sportschef.
Foreholdt udkast til brev af 6. oktober 2000[280] forklarede vidnet, at han ikke havde kontakt med kommunen i oktober 2000, og han kendte ikke det fremviste udkast. Han kan se nu, at udkastet svarer til ansættelsesbrevet af 4. december 2000.
Foreholdt ansættelsesbrev af 4. december 2000[281] forklarede vidnet, at man havde talt om, at han som teletekniker skulle udføre telefonopgaver i kommunen. Den type arbejde var ikke før blevet udført af kommunens egne folk. Han syntes, at det var meget fornuftigt at oprette en sådan stilling. Da han skulle starte i kommunen efter orloven, havde man imidlertid ingen teletekniker-stilling til ham, nok på grund af de mange ting, der skete i kommunen.
Peter Brixtofte havde omkring årsskiftet 2000/2001 ønsket at forlænge vidnets 1-årige ansættelse i fodboldklubben, men vidnet meddelte, at hans orlov fra KTAS ikke kunne forlænges, og derfor tilbød Peter Brixtofte/Leif Frimand Jensen ham ansættelse som telefonmand i Farum Kommune.
Foreholdt brev af 4. december 2000 vedrørende orlov[282] med virkning fra l. juli 2001 forklarede vidnet, at han godt kunne godt se fornuften i at få 2½ års orlov fra kommunen. Han syntes selv, at selve stillingen var perfekt til ham. Aftalen gik ud på, at han skulle være 2½ år i boldklubben og så starte i kommunen derefter.
Forespurgt hvilken interesse kommunen havde i at ansætte ham og straks give ham 2½ års orlov, forklarede vidnet, at Farum Kommune så 2½ år senere ville få en loyal mand. Forespurgt om hvorvidt boldklubben havde en interesse i, at han blev ansat i kommunen, forklarede vidnet, at det havde de, idet det var en betingelse for at sige ja til trænerjobbet i 2½ år mere. Han ville ellers være vendt tilbage til det, der nu er TDC. Det var for usikkert at være træner.
Foreholdt brev af 4. september 2002 med anmodning om genansættelse[283] forklarede vidnet, at de i 2002 var alt for mange ansatte i boldklubben. Vidnet sagde i marts til sportschef Paul Hansen, at han havde 18 måneder tilbage som træner, og hvis han skulle starte i kommunen i sommeren 2002, ville han have 9 måneders løn. Det kunne han ikke få. Han gik til bestyrelsen, og de ville kun give ham 7 måneders løn. Det ville vidnet ikke gå med til. I sommeren 2002 fik vidnet et brev fra den nye direktør Jørgen Torm, hvori der stod, at han var fritstillet fra Farum Boldklub. Vidnet havde på fornemmelsen, at Farum Kommune ikke ville leve op til aftalen om at give ham arbejde som teletekniker. Han fandt da også hurtigt ud af, at Farum Kommune ikke ville have ham, og kommunen prøvede at sige, at aftalen var ulovlig. Han havde imidlertid en lovlig kontrakt.
Foreholdt referat af ansættelsessamtale den 21. maj 2003[284] forklarede vidnet, at han husker samtalen, men han har aldrig set referatet. Han var til møde med Lars Hansen og Mona Egebjerg. De lagde ikke skjul på, at vidnet var uønsket. Det var meget ubehageligt. De kom med flere jobtilbud, som lå uden for vidnets kvalifikationer. Det var ikke vidnets problem, at han ikke kunne udføre de tilbudte job. Han holdt fast i aftalen i samråd med fagforeningen, og de sagde til ham, at han burde starte i it-afdelingen som tilbudt. Vidnet accepterede herefter at starte i itafdelingen, og kommunen lovede, at han ville få en kompetencegivende uddannelse, så han kunne udføre de opgaver, han blev sat til. Kommunen ringede imidlertid fortsat til telefonmontører, som så foretog diverse udskiftninger af telefonstik med mere, så han blev aldrig benyttet til det, han var uddannet til og fik ej heller den aftalte uddannelse. Han blev i sidste uge afskediget af Farum Kommune og fritstillet med 10 måneders løn samt pension. Det var en diskretionær afskedigelse.[285]
Forespurgt om en forligt retssag forklarede vidnet, at det drejede sig om retssager mod boldklubben, ikke mod kommunen. Han blev af Farum Boldklub fyret og fritstillet efter at have startet i Birkerød Boldklub som ”fyraftenstræner”. Det fandt Farum Boldklub var illoyalt. Endvidere blev han af boldklubben fyret og fritstillet med den begrundelse, at han havde et job i Farum Kommune.”
Vidnet Jørgen Larsen har forklaret:[286]
”Vidnet blev senere bekendt med Tom Nielsens ansættelsesforhold. Han blev ansat og fik orlov fra Farum Kommune som led i, at han var træner i Farum Boldklub. Det var en speciel model. Tom Nielsen kom tilbage til it-afdelingen i kommunen, der hørte under konto 6. Vidnet blev først orienteret, da han kom tilbage til kommunen. Dog ved han, at Leif Frimand Jensen var involveret i ansættelsen på borgmesterens beslutning.”
Vidnet Leif Frimand Jensen har forklaret:[287]
”Foreholdt vidnet Tom Nielsens forklaring[288] (vedr. ansættelsesbrev og orlovsbrev af 4. december 2000), herunder at ”Peter Brixtofte/Leif Frimand” havde tilbudt ham ansættelse og den herefter givne orlov, forklarede vidnet, at det ikke er vidnet, der har tilbudt ansættelse og givet orlov. Den kompetence havde vidnet ikke, men han var med til samtalen. Adspurgt om hvordan kommunen kunne vide, at man skulle bruge en elektriker flere år frem i tiden, forklarede vidnet, at det ikke var ham, der traf beslutningen. Det er ikke vidnet, man skal spørge om den kommunale interesse. Vidnet synes ikke umiddelbart, at det var en god ide. Det kan være, at man skal lede lidt efter den kommunale interesse. Efter vidnet var holdt op i kommunen, fik han en henvendelse fra Tom Nielsen, der havde fået problemer med ansættelsen, og som spurgte vidnet, om han stod inde for, at han var blevet ansat på gyldige vilkår. Det ville vidnet godt stå frem og bekræfte, og Tom Nielsen fik i en efterfølgende sag medhold i, at han stadig var ansat i kommunen. Om det er lovligt at støtte en boldklub med kommunale midler på den måde, vil vidnet ikke udtale sig om, men han er vidende om, at den slags kommunal ansættelsespolitik finder sted rundt omkring i Danmark. Ikke alt, hvad der foregik i Farum Kommune, var måske 100 % lovligt, men om det var så ulovligt, at det skulle politianmeldes, betvivler vidnet stærkt.
Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om hvem der gav Tom Nielsen tilbuddet på mødet, forklarede vidnet, at ingen blev ansat i kommunen, uden at Peter Brixtofte var med i ansættelsen. I mødet med Tom Nielsen deltog foruden vidnet Peter Brixtofte, Christian Andersen og vist nok også Jørgen Larsen og Lars Bjerregaard Jensen. Det var Peter Brixtofte, der gav Tom Nielsen tilbuddet. Kun borgmesteren kunne give et sådant bindende tilsagn. Det var der ikke nogen i forvaltningen, der kunne. Alle stillingsansættelser gik gennem borgmesteren, og visse stillinger kom altid i økonomiudvalget. Hvis et ansættelsesudvalg var enige om en ansættelse, blev den konfirmeret i økonomiudvalget. Ingen blev ansat, hvis ikke det politiske niveau havde sagt ok.”
Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[289]
”Foreholdt vidnet Tom Nielsens forklaring[290] og adspurgt om vidnet tilbød ham ansættelse som telefonmand i Farum Kommune, forklarede vidnet, at det gjorde han, for man havde brug for en mand med Tom Nielsens talent, og det var rigtig fornuftigt for Farum Kommune. Foreholdt at Tom Nielsen fik orlov med det samme, forklarede vidnet, at Tom Nielsen var en dygtig fyr. Der blev selvfølgelig også taget hensyn til hans personlige forhold, som det ofte sker. Således fik Tom Nielsen orlov på grund af sin ansættelse i Farum Boldklub. Stillingen var ikke slået op. På spørgsmål fra advokat Preben Kønig forklarede vidnet, at baggrunden for ansættelsen af Tom Nielsen i kommunen var hans faglige kvalifikationer. Tom Nielsen fik orlov i 2 ½ år pga. jobbet i Farum Boldklub.”
Michael Elbæk var midtbanespiller på boldklubbens førstehold.[291] Han blev ansat i Farum Kommune i juli 1999.
Efter personalesagen fremsendte Michael Elbæk den 15. juni 1999 en uopfordret ansøgning ”om et job i Farum Kommune indenfor regnskab-økonomi”.[292] Det fremgik af de medsendte dokumenter, at Michael Elbæk havde en efg-uddannelse i handels- og kontorfag (1993) og havde gennemført et erhvervsøkonomisk diplomstudium (HD) 1997. Han blev herefter ansat i kommunen pr. 1. juli 1999 som fuldmægtig med gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20 timer og løn fastsat som grundløn plus kvalifikationstillæg.[293] Ansættelsesbrevet var underskrevet af Leif Frimand Jensen.
Ved brev af 20. juni 2000 underskrevet af Jørgen Larsen opnåede Michael Elbæk en lønstigning på 20 % i form af et funktionstillæg med virkning fra 1. maj 2000.[294]
Ved brev af 6. oktober 2000 underskrevet af Leif Frimand Jensen blev Michael Elbæk med virkning fra 1. november 2000 ansat i en fuldtidsstilling, som der samtidig meddeltes orlov fra i 2 år. Faktisk tjenestetid skulle ifølge brevet tilrettelægges efter nærmere aftale med tjenestestedet:[295]
”Vedrørende ændret beskæftigelsesgrad og orlov
Farum Kommune skal i henhold til aftale med dig meddele, at du med virkning fra 1. november 2000 ansættes i en fuldtidsstilling. Din ansættelsesstatus ændres med virkning fra 1. november 2000 fra 20 ugentlige timer til fuldtidsbeskæftigelse med for tiden 37 ugentlige timer.
Det er ligeledes aftalt, at du fortsat i henhold til aftale, tilrettelægger din faktiske tjenestetid efter nærmere aftale med tjenestestedet.
Farum Kommune skal i samme forbindelse i henhold til din anmodning meddele dig 2 års orlov med virkning 1. november 2000 fra fuldtidsstillingen, således at du fortsat i orlovsperioden er beskæftiget med 20 ugentlige timer.
Du bedes venligst senest 3 måneder før orlovens udløb meddele, hvorvidt du ønsker at genindtræde i en stilling som fuldtidsbeskæftiget ved Farum Kommune.”
Michael Elbæk blev fuldtidsbeskæftiget i kommunen fra 1. oktober 2001 efter en skade, der hindrede ham i at fortsætte i Farum Boldklub A/S, jf. forklaringerne gengivet nedenfor. Det hedder i brev af 18. oktober 2001 underskrevet af Leif Frimand Jensen og kontrasigneret af Michael Elbæk:[296]
”Farum Kommune skal i henhold til aftale med dig meddele, at din ugentlige arbejdstid i stillingen som fuldmægtig ved borgmesterkontoret, ændres fra 20 ugentlige timer til 37 ugentlige timer med virkning fra 1. oktober 2001.
Ved skrivelse af 6. oktober 2000 meddelte Farum Kommune dig orlov fra en fuldtidsstilling i 2 år med virkning fra 1. november 2000. Som følge af ovennævnte har du ikke længere ønsket at opretholde din orlov, hvorfor orloven herved annulleres.
Det er endeligt aftalt, at din aflønning med virkning fra 1. oktober 2001 ændres til … kr. pr. måned excl. pension.
Du har således ingen højeste tjenestetid.”
Efter Farum-sagens opkomst i medierne og det heraf følgende arbejdspres i forvaltningen blev Michael Elbæk efter økonomiudvalgsbeslutning den 17. juni 2002 tildelt et engangsvederlag på 20.000 kr., dette skulle dække merarbejde i perioden 1. februar til 31. maj 2002. Det hedder herom:[297]
”Farum Kommunes ledelse og sekretariat har i denne periode, ydet et meget stort stykke arbejde. Den samlede arbejdsbyrde har i gennem en længere periode været af et sådant omfang, at denne i væsentlig grad har oversteget det man kan forvente af en personalegruppe - selv om der for chefgruppens vedkommende kan stilles større krav med hensyn til arbejdsbyrdens omfang end for andre medarbejdere uden højeste tjenestetid. Der har i stort omfang været arbejdet ud fra fastsatte tidsterminer som skulle overholdes, hvorfor der både er udført arbejde i weekends, aftener mv.”
Michael Elbæk sagde op ved brev af 30. september 2002 med virkning pr. 31. oktober 2002.[298]
Politiets efterforskning:
Som led i politiets efterforskning af forhold i Farum Kommune blev Michael Elbæk som vidne afhørt af politiet den 5. august 2002. Af den af Michael Elbæk underskrevne rapportforklaring fremgår:[299]
”Han forklarede, at han pr. 1. juli 1999 havde skrevet kontrakt med Farum Boldklub A/S efter forhandlinger med Sten Skakon. Han havde dog skaffet sig kontakten til Farum boldklub A/S via Jan Laursen, der spillede i Farum Boldklub A/S på dette tidspunkt. Af Sten Skakon var han blevet underrettet om, at man ikke havde fuldtidsprofessionelle forhold i Farum, men at man havde arbejde ved siden af.
Han var blevet oplyst om, at han ville blive kontaktet af en kort tid efter, hvilket skete, idet han blev kontaktet af Peter Brixtofte, der havde anbefalet afhørte at skrive en ansøgning til Farum kommune, hvilket han gjorde.
Afhørte havde en uddannelse som HD i regnskabsvæsen fra 1997.
Han havde ligeledes pr. 1. juli 1999 fået ansættelse i Farum kommune, hvilket dog vil sige, at han ikke havde arbejdet fuld tid i kommunen, idet han staks efter ansættelsesforholdets start, havde han søgt om tilladelse til at gå fra fuld tid til et 20 timers arbejde i kommunen, hvilket der blev givet tilladelse til af Leif Frimand, der havde udtalt, at det nok var måden man skulle gøre det på.
Med hensyn til bopæl i Farum, havde han først … hvorefter han fik egen lejlighed på Farum Hovedgade 80B, 3520 Farum.[300]
Med hensyn til betaling af leje, har han kun selv betalt for opholdet på … og i Farum Hovedgade.
…Med hensyn til ansættelsen i Farum kommune var dette ansættelsesforhold ikke med fri bolig.
Han havde spillet i Farum Boldklub A/S indtil han pr. 1. juni 2001 på grund af en skade blev tvunget til at stoppe.
Han søgte derefter tilbage til stillingen på fuld tid i Farum kommune, hvor han straks blev ansat i kommunen, først som medhjælp i Farum Boldklub A/S, med delløn fra boldklubben og kommunen, og senere på borgmestergangen, hvor han blev aflønnet helt af kommunen. Han havde arbejdet i boldklubben i 4 måneder, men arbejdet havde ud over arbejde for boldklubben også bestået i tilsyn med de opgaver som der blev udført ved stadionbyggeriet, samt Farum Marina, og som var kommunen vedkommende.
Det var Peter Brixtofte og Leif Frimand han havde aftalt med, at han efter de 4 måneder kom tilbage på rådhuset, hvor han blev ansat i en afdeling under Hans Jørgen Brink, der havde beskæftigelse med bl.a. bogføring af de igangværende byggerier for FIH.
…På forespørgsel om hans tilknytning til Farum Marina, udtalte vidnet, at han skulle holde øje med udviklingen af Farum Marina, hvilket indebar at man holdt øje med omsætning kontra timeforbrug.
Det var noget Peter Brixtofte, som formand for boldklubben, havde bedt ham om at udføre.
Det arbejde som han havde udført med hensyn til Farum Marina, var arbejde udført for Farum boldklub, der også havde betalt en del af afhørtes løn, idet man betalte ca. 12.000,00 kr. pr. måned af Farum boldklub.
Han fik først fuld løn fra Farum kommune pr. 1. oktober 2001, hvor han var fuldtidsbeskæftiget i Farum kommune.
…”
Forklaringer:
Michael Elbæk har som vidne forklaret:[301]
”Han talte i sommeren 1999 med Jan Laursen og sportschef Sten Skakon om at blive kontraktspiller i Farum Boldklub. Spillerne havde arbejde ved siden af. Det var nødvendigt. Boldklubbens formand Peter Brixtofte opfordrede ham til at skrive en ansøgning til kommunen.
Foreholdt ansøgningen af 15. juni 1999[302] forklarede vidnet, at han ikke på forhånd havde fået at vide, at han ville få et job, hvis han skrev en ansøgning. Vidnet så det som en glimrede karrieremulighed for at komme videre efter en fodboldkarriere. Han opfattede det som boldklubbens problem, at spillerne fik et job ved siden af fodboldspillet.
Foreholdt ansættelsesbrev af 12. juli 1999[303] forklarede vidnet, at den aftalte gennemsnitlige arbejdstid på 20 timer om ugen var det, han regnede med at have brug for og kunne passe ved siden af fodboldtræningen. Han blev placeret i økonomisk politisk sekretariat. Cheferne i økonomisk politisk sekretariat var i hans ansættelsestid i en kort periode Carsten Pedersen og senere Hans Jørgen Brink. Carsten Lehrmann og Martin Vith var også inde over, men om de var chefer for ham, fik han aldrig oplyst. Vidnet refererede aldrig direkte til dem.
Foreholdt brev af 6. oktober 2000 med vilkårsændringer[304] således at vidnet pr. 1. november 2000 går fra 20 timer til fuld tid og samtidig gives orlov i 2 år til kun at arbejde 20 timer som hidtil, forklarede vidnet, at kommunen vel havde ønsket at sikre sig ham som kvalificeret arbejdskraft samtidig med, at han sikrede sig, at han havde en fuldtidsstilling at falde tilbage på. Vidnet husker dog ikke konkret, hvorfor han fik orlov. Så vidt vidnet husker, havde han en 2-årig aftale med Farum Boldklub fra 1999 til 2001, som blev forlænget så aftalen løb 2 år mere til 2003. Han har muligvis forinden drøftet ansættelsen og orloven med Leif Frimand Jensen.
Han trænede 4 gange om ugen og havde en kamp i weekenden. Der trænedes efter arbejdstid kl. 16.30, og det kunne godt kombineres med arbejdet i kommunen.
Foreholdt brev af 18. oktober 2001 med vilkårsændringer samt lønaftaleskema[305] således at orloven til deltid ophører 1. oktober 2001, forklarede vidnet, at han stoppede som spiller i Farum Boldklub, da han gik på fuldtid i kommunen. Han havde pådraget sig en vedvarende skade.
Foreholdt tildeling af funktionstillæg fra maj 2000[306] forklarede vidnet, at han ikke husker baggrunden for forhandlingen af aftalen. Funktionstillægget årligt på 42.678 kr. må svare til løntrin 39.”
Michael Elbæk har i øvrigt forklaret om sit arbejde i kommunens økonomiafdeling som regnskabsmedarbejder, herunder at han beskæftigede sig administrativt med byggesagerne og sørgede for, at regningerne var godkendt, attesteret og anvist til betaling samt bogført.[307]
Vidnet Jørgen Tidemand har forklaret:[308]
”Vidnet var bekendt med, at eliteidrætsfolk fik boliger og job i Farum Kommune. Vidnet var ikke involveret. Det var Peter Brixtofte som formand for boldklubben, der lavede aftalen med Michael Elbæk, mens vidnet var på ferie. Vidnet blev blot efterfølgende orienteret om, at hans hold nu var forstærket med en spiller med superliga-erfaring.”
Vidnet Jørgen Larsen har forklaret:[309]
”Vidnet kender godt Michael Elbæk, og han var med til hans første ansættelse, men ikke den anden ansættelse i Farum Kommune. Michael Elbæk arbejdede lidt i boldklubben og lidt på rådhuset, og vidnet er overbevist om, at han havde arbejdstid i kommunen svarende til det, han var ansat til. I Michael Elbæks anden ansættelse arbejdede han sammen med Hans Jørgen Brink omkring anlægsudgifter. Michael Elbæk kom fra Jylland og havde noget kompetence på økonomiområdet. Det er ikke umuligt, at Peter Brixtofte har opfordret Michael Elbæk til at søge job på rådhuset. Vidnet mener, at borgmesteren sagde til vidnet, at Michael Elbæk var en meget kompetent fyr, som vi kunne bruge, men vidnet opfattede det ikke som en ordre om, at han skulle ansætte Michael Elbæk.”
Vidnet Leif Frimand Jensen har forklaret:[310]
”Michael Elbæk kom til Farum og havde tidligere spillet i superligaen. Han havde en HD-uddannelse i regnskab og fik ansættelse i Farum Kommunes økonomiforvaltning, og samtidig var han lønnet som spiller på førsteholdet.”
Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[311]
”Foreholdt vidnet Michael Elbæks forklaring[312] og adspurgt om vidnet kan bekræfte, at han har opfordret Michael Elbæk til at sende en ansøgning til kommunen, forklarede vidnet, at det havde han sikkert, for Michael Elbæk var dygtig. Vidnet kan godt huske forløbet, at Michael Elbæk først var ansat på halv tid, men efter en skade fik fuldtidsansættelse. Man skal ikke glemme, at sportsfolk generelt er disciplinerede og typisk fagligt dygtige og derfor værd at ansætte. Michael Elbæk var en meget dygtig regnskabsmand, som de bestemt havde brug for.”
Thomas Andreasen var angriber på Farum Boldklubs førstehold.[313] Han blev i 1999 ansat i Farum Kommune som projektmedarbejder og senere kontormedhjælper.
Thomas Andreasen modtog den 16. april 1999 brev fra Farum Kommunes Erhvervs- og Arbejdsmarkedsforvaltning (Produktionshuset):[314]
”Du meddeles hermed ansættelse som projektmedarbejder, med placering i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsområdet. 17 timer pr. uge for perioden 01.04.99-31.12.99.
Aflønning i henhold til aftaler for kontorpersonale, m.v., trin 10.”
Der ligger videre på personalesagen ansættelsesbrev af 30. september 1999, hvorefter Thomas Andreasen ansættes med start den 1. oktober 1999 som kontormedhjælper i Produktionshuset med ugentlig arbejdstid på 37 timer.[315] Der ligger ikke nogen jobansøgning på personalesagen.
Videre foreligger ansættelsesbrev af 21. januar 2000 hvorefter han ansættes som kontormedhjælper i Produktionshuset med ugentlig arbejdstid på 20 timer med start den 17. januar 2000.[316]
Endelig fremgår det af intern mail af 5. september 2000 fra John Gilbert Nielsen, souschef i Produktionshuset til en medarbejder:[317]
”Thomas Andreasen [personnummer] gennemsnitlige arbejdstimer pr. uge er ændret fra 20 timer til 15 med virkning fra næste lønudbetaling.”
Forklaringer:
Thomas Andreasen har som vidne forklaret:[318]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han ud over at spille fodbold har læst psykologi i USA og netop har færdiggjort en uddannelse som ejendomsmægler.
Han kom efter opholdet i USA til Farum Boldklub som fodboldspiller på førsteholdet i vinteren 1998-1999. Førsteholdet lå da til oprykning. Han har lige siden spillet i Farum Boldklub, hvor han også har spillet som barn. Han fik en ”lille” kontrakt med Farum Boldklub, der kun havde små kontrakter på dette tidspunkt, og tjente derved ca. 2.000 kr. om måneden. Han skulle derfor have noget andet at leve af. Hans gamle træner Jørgen Tidemand - som han havde talt med, mens han stadig var i USA - havde tilknytning til Produktionshuset. Jørgen Tidemand havde sagt, at der var en mulighed for at få job i Farum Kommune. Efterfølgende havde vidnet en samtale med Lars Bjerregaard Jensen, der tilbød ham arbejde i Produktionshuset. …
Foreholdt ansættelsesbrev af 16. april 1999[319] forklarede vidnet, at han på et senere tidspunkt arbejdede i den administrative del i Produktionshuset.
Foreholdt ansættelsesbrev af 30. september 1999[320] forklarede vidnet, at han ikke husker, hvornår han skiftede fra at køre mad ud til de ældre og begyndte i den administrative afdeling, men det var vist nok fra september 1999.
Lars Bjerregaard Jensen foreslog vidnet at være et forbillede for de unge i kommunen, en slags ”rollemodel”. Der var en ung knægt på 21 år, som han ikke husker navnet på, og her fik vidnet til opgave at sætte ham i gang. Vidnet blev en slags ”morgenvækker”, og Lars Bjerregaard Jensen spurgte vidnet, om han ikke kunne tænke sig at uddanne sig som socialrådgiver, da han var god til sit job. På daværende tidspunkt lå fodboldtræningen efter arbejdstid, kl. 16.30. Vidnet husker ikke, hvor lang tid han var fuldtidsansat i kommunen. Da Tom Nielsen blev hans træner, sagde denne, at det ikke kunne lade sig gøre at spille fodbold i klubben samtidig med fuldtidsbeskæftigelse i kommunen. Han var stadig fuldtidsansat i kommunen, da Per Benjaminsen var træner.
Foreholdt redegørelse fra Farum Kommune til Paul Wachtell[321] forklarede vidnet, at han ikke husker det nævnte skift af arbejdstiden. Når vidnet var med til træningen, kunne han ikke arbejde i Produktionshuset. Hans ansættelsesforhold i Farum Kommune havde intet med boldklubben at gøre. Fodboldklubben aflønnede ham, når han trænede der. Vidnet husker ikke præcist, om han fik løn fra boldklubben under træningslejre.”
Jacob Marcussen, der var fodboldspiller på førsteholdet i Farum Boldklub A/S, blev ved ansættelsesbrev af 9. maj 2001 tilknyttet Produktionshuset som teknisk servicemedarbejder med ugentlig arbejdstid på 25 timer.[322] Der ligger ingen jobansøgning på personalesagen. Fra den 1. juni 2001 var han tillige tilknyttet kommunens fritidshjem Solvognen som uddannet tilkaldevikar.[323] Han stoppede i Produktionshuset med udgangen af oktober måned 2001.[324] Forskellige anciennitetskort på personalesagen efterlader usikkerhed om den faktiske beskæftigelsesgrad.[325]
Jacob Marcussen er ikke afhørt af kommissionen.[326]
Ronni Jonski var fra 1. januar 2000 angrebsspiller på Farum Boldklubs førstehold.[327] Ronni Jonski blev ved ansættelsesbrev af 29. august 2000 ansat som teknisk servicemedhjælper i Produktionshuset med start den 7. august 2000.[328] Der ligger ingen jobansøgning på personalesagen. Han stoppede igen med udgangen af august måned 2000.[329]
Ronni Jonski har som vidne forklaret:[330]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han i 2000 spillede fodbold og ingen uddannelse havde ud over folkeskolen. Han har siden gået på handelsskole. Han har de sidste 5 år arbejdet med adfærdsvanskelige børn.
Vidnet kom fra Frederikssund Boldklub til Farum Boldklub som yngling. 2 år inden han blev ansat i Farum Kommune, spillede han på 1. holdet, men han husker ikke præcis hvornår. Det kan have været i sommeren 2000. Han blev ansat i Farum Kommune for ikke at have så meget spildtid mellem de to træningssessioner. Han trænede to gange om dagen. Vidnet husker, at der var en fra boldklubben, der spurgte ham, om han ville have et job i Farum Kommune, og samme person hjalp ham med at få jobbet i kommunen.
Foreholdt ansættelsesbrev af 29. august 2000[331] forklarede vidnet, at stillingen teknisk servicemedhjælper bestod i at hente varer fra Super Brugsen og bringe varerne ud. Han kørte sammen med en kollega, der hed [navn]. Han slog også græs for de ældre. Vidnets chef hed [navn]. Ansættelsen varede ikke så lang tid. Han blev ansat den 7. august og stoppede den 31. august 2000.
Foreholdt diverse korrespondance vedrørende a conto løn m.v.,[332] forklarede vidnet, at han ikke kender John Gilbert. Han stoppede med jobbet, da det ikke lige var ham.
Jørgen Tidemand var seniortræner for de professionelle. Det var før, vidnet blev ansat i Produktionshuset. Han ved ikke om Jørgen Tidemand var ansat i Produktionshuset.
Foreholdt redegørelsen fra Farum Kommune til Paul Wachtell[333] forklarede vidnet, at han fik fri fra jobbet i Produktionshuset, når der var træning, men han husker ikke, om det var med eller uden løn, eller om der var træningslejre i den periode. Vidnet husker alle de omtalte navne Michael Knudsen, Jørgen Tidemand, Thomas Andreasen, Jacob Marcussen. De var ansat i Produktionshuset samtidig med vidnet selv.”
Michael Fabach Knudsen var forsvarer på Farum Boldklubs førstehold.[334] Michael Fabach Knudsen blev ved ansættelsesbrev af 30. september 1999 ansat pr. 20. august 1999 som teknisk servicemedarbejder ved Produktionshuset med ugentlig arbejdstid på 37 timer tilrettelagt efter arbejdsstedets nærmere bestemmelse.[335] Der ligger ingen jobansøgning på personalesagen.
Der blev den 11. oktober 1999 indgået en uddannelsesaftale med Hillerød Handelsskole, hvor det faste arbejdssted (elevpladsen) er angivet med Produktionshusets adresse og lønnen fastlagt som svarende til 37 timer pr. uge.[336]
Efter ansøgning indgivet af kommunen ved Lars Bjerregaard Jensen til OmKOF (områdeudvalget for kontoruddannelser til den offentlige forvaltning) fik Michael Knudsen uddannelsesforlængelse til 30. juni 2002 med den begrundelse, at Michael Knudsen var eliteidrætsudøver. I svaret af 17. december 1999 hedder det bl.a.:[337]
”Det er oplyst, at Michael Knudsen vil have en ugentlig arbejdstid på 20 timer, dog således at de til uddannelsen hørende 15 ugers skoleperioder vil blive gennemført på fuld tid.”
Kommunens lønkontor blev ved brev af 20. december 1999 fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsforvaltningen orienteret om, at Michael Knudsens timetal reduceredes fra 37 til 20 timer ugentligt (dog fortsat fuld tid i de uger, han skulle deltage i skoleforløb), og at hans løn skulle reduceres i overensstemmelse hermed.[338] Der synes dog at være sket en fejl i lønkontoret, jf. brev af 20. juli 2000 fra Farum Kommune ved Lars Møller Hansen til Michael Knudsen:[339]
”Vedrørende tilpasning af aflønning til beskæftigelsesgrad
Personaleafdelingen har fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsforvaltningen modtaget brev af 20. december 1999 med meddelelse om, at du efter aftale med virkning fra 1. januar 2000 har ændret arbejdstid fra 37 timer ugentlig til 20 ugentlige timer. Dog vil du i de 15 uger af elevtiden, hvor du er på skole være aflønnet svarende til 37 ugentlige timer.
Da personaleafdelingen imidlertid først nu er blevet opmærksom på, at du rettelig med virkning fra 1. januar 2000 har ændret arbejdstid, vil man med virkning fra 1. juli 2000 tilpasse din aflønning svarende til arbejdstiden på 20 ugentlige timer. Der vil således ikke blive tale om tilbagebetaling af for den meget udbetalte løn for perioden 1. januar 2000-30. juni 2000.”
Efter en intern mail af 12. december 2000 afsluttedes Michael Knudsens sidste skoleperiode på 4 uger 13. oktober 2000. Med håndskrift er det påført ”suppleres op til fuld tid”.[340] Efter en udateret meddelelse til lønkontoret blev arbejdstiden ændret fra 20 til 32 timer ugentlig med virkning fra 1. januar 2001.[341] Endelig findes der på sagen et ansættelsesbrev af 25. april 2002, hvorefter Michael Knudsen ansættes fra 25. april til 31. juli 2002 som assistent ved teknisk forvaltning med 37 timers ugentlig arbejdstid tilrettelagt efter arbejdsstedets nærmere bestemmelse.[342]
Michael Knudsen er ikke afhørt af kommissionen.[343]
Jeppe Byrnak var midtbanespiller på Farum Boldklubs førstehold.[344] Jeppe Byrnak har angiveligt været ansat i Farum Kommune i en periode, jf. rådhusets telefonliste,[345] og været beskæftiget med ordningen omkring pc’er til personale/skoleelever, jf. mails af 22. juni, 11. juli og 11. oktober 2000.[346]
Kommissionen har ikke fundet tilstrækkelig anledning til at indhente personalesag eller foretage vidneafhøring af Jeppe Byrnak.
Det fremgår af Farum Kommunes personalesag, at Ulrik Møberg ved brev af 27. juli 1999 fra Farum Boldklub A/S, underskrevet af Peter Brixtofte, blev meddelt, at han ville blive ansat som leder af Idrætten I-III[347] og indtil da ville modtage honorar som konsulent: [348]
”Kære Ulrik!
I forlængelse af vores samtale g.d. bekræftes det herved, at du pr. 1. november 1999 starter som leder af Idrætsfritidshjemmet, Idrætsfritidsklubben og idrætsungdomsklubben drevet af Farum Boldklub A/S.
Der vil snarest blive fremsendt en ansættelseskontrakt.
Indtil din tiltræden er det aftalt at du som konsulent til et honorar af kr. 7.500,00 pr. måned.”
Ved brev af 24. august 1999 fra Farum Kommune underskrevet af Peter Brixtofte bekræftedes ansættelsen som konsulent:[349]
”Kære Ulrik
I forlængelse af brev fra Farum Boldklub A/S af 27.7.99 bekræftes det herved, at du er ansat i Farum Kommune som konsulent i perioden 1. august 1999 til 1. november 1999.
Honoraret udgør kr. 7.500 pr. måned.”
Ulrik Møberg har som vidne forklaret:[350]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han er uddannet pædagog. Han blev i sommeren 1999 ansat i Farum Kommune som konsulent for at opbygge Idrætten 1-3. … Fra 1. november 1999 var han ansat af Farum Boldklub A/S som leder af Idrætten, men indtil da havde han været konsulent begge steder som led i udviklingsprocessen. Vidnet har i øvrigt selv spillet i Farum Boldklub.”
Om Idrætten 1-3 og vidnets rolle i den forbindelse henvises i øvrigt til bind 6, kapitel 9.
Karen Egdal var som elitesvømmer tilknyttet Team Danmark. Hun blev ifølge ansættelsesbrev af 5. december 2000 ansat i Farum Kommune pr. 4. december 2000 som kontormedhjælper i Produktionshuset med arbejdstid 20 timer ugentligt.[351] Karen Egdal fik den 7. juni 2001 tillige en konsulentaftale med kommunen som idrætsambassadør, jf. herom bind 7, kapitel 10.[352] Hendes arbejdstid ændredes pr. 1. februar 2001 fra 20 til 37 timer ugentligt.[353] Hun opsagde den 29. august 2003 sin stilling i kommunen med virkning fra udgangen af september 2003.[354]
Karen Egdal har som vidne forklaret:[355]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at hun har en 3-årig HF fra 1999 på Team Danmark idrætslinjen. I november 2000 flyttede hun med Team Danmark fra elitecentret i Ishøj til Farum. Kontakten, der førte til ansættelse i Farum Kommune, fik hun via svømmeforbundet og Team Danmark. Hun har gennemført en kommunal uddannelse (kommunom), som påbegyndtes ca. et år efter, hun startede i kommunen.
Foreholdt vidnets personalesag[356] forklarede vidnet, at hun blev ansat den 4. december 2000 som kontormedhjælper i Produktionshuset med en arbejdstid på 20 timer om ugen i starten. Hun havde en personlig ansættelsessamtale i november 2000 med Mette Valhøj og Lars Bjerregaard Jensen på foranledning af Jens Glavind som sagde, at de havde et job til hende. Mette Valhøj var teamkoordinator i sygedagpengeafdelingen. Vidnets arbejdsopgaver i denne afdeling omfattede i starten mest indberetninger af sygedagpengeskemaer og administrative opgaver. Hun var i Farum som elitesvømmer og skulle træne morgen, middag og aften. Hun kunne ikke leve af at svømme i Danmark. Derfor fik hun jobbet de 20 timer om ugen. Ad mail af 25. januar 2001[357] om ansættelse på fuld tid pr. 1. februar 2001 forklarede vidnet, at hun fik fuldtid med 37 timer om ugen, men trænede lige så meget som hidtil og havde stadig fri til stævner og træningslejre. Aftalen med fuld tid og fuld løn med ret til frihed til træning blev indgået med Lars Bjerregaard Jensen. Aftalen var ikke skriftlig. Vidnet trænede 25-30 timer om ugen og arbejdede 4-6 timer om dagen i Produktionshuset. Hun fik løn for 37 timer. Hun var i træningslejr i ca. 14 dage før et mesterskab, hvor aftalen var, at hun fik fuld løn. Hun fik frihed til træningslejr og mesterskaber, men hvor meget varierede afhængig af tidspunkt på året og hendes stævnekalender. Når der ikke var mesterskaber, arbejdede hun flere timer i Produktionshuset. Hun er ikke i øvrigt i stand til at give noget samlet overblik over den faktiske arbejdstid i forhold til fuldtidsansættelsen på 37 timer. Hende bekendt fik kommunen ikke refusion for de timer, hvor hun ikke var til stede pga. træning og stævner i landsholdsregi.
…Forespurgt af advokat Jesper Lett om aftalen på 37 timers arbejdsuge blev opfyldt, forklarede vidnet, at hun aldrig har aftalt, at hun skulle være i kommunen på fuld tid. Hvis det kunne lade sig gøre, f.eks. i perioder hvor hun nedtrappede træningen, arbejdede hun på fuld tid, men det var dog oftest nok nærmere de 6 timer om dagen på grund af hendes træning.
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye om aftalen var indgået med Lars Bjerregaard Jensen, forklarede vidnet, at alle aftaler var indgået med Lars Bjerregaard Jensen.”
Vidnet John Gilbert Nielsen, souschef i Produktionshuset, har forklaret:[358]
”Foreholdt Karen Egdals ændrede ansættelsesvilkår pr. 1. februar 2001[359] forklarede vidnet, at han ikke husker baggrunden for, at Karen Egdal arbejdstimer skulle ændres fra 20 timer til 37 timer. Det var Lars Bjerregaard Jensen, der gav besked om sportsfolk, der skulle ansættes, og som de skulle finde arbejde til. Det var derfor sandsynligvis også Lars Bjerregaard Jensen, der gav beskeden om ændringen til 37 timer. Vidnet har ikke truffet nogen selvstændig beslutning herom, og han erindrer ikke, hvornår Karen Egdal holdt op med at arbejde i Produktionshuset.”
Jeff Markray, der spillede basketball i Værløse-Farum Basketball Klub, blev ansat i Farum Kommune pr. 1. august 2000 med stillingsbetegnelsen ”Støtteperson/miljømedarbejder” tilknyttet integrationsområdet. Arbejdstiden var 37 timer pr. uge, og ansættelsen var underlagt overenskomst for pædagogisk uddannet personale indgået mellem KL og BUPL. Det fremgår af ansættelsesbrevet, at arbejdstid skulle tilrettelægges efter arbejdsstedets nærmere bestemmelser, samt at ”Det er aftalt, at der i aflønningen er kompenseret for arbejde på skæve tidspunkter.”[360]
Jeff Markrays arbejdsopgaver er omtalt i intern mail af 14. juli 2000 fra John Meyland til personalekonsulent Lars Møller Hansen:[361]
”Kære Lars
Så skal der ansættes en ny medarbejder i min afdeling
1/8 ansættes
Jeff Markray
[adresse og personnummer]Jeff ansættes på samme vilkår og samme løn som [NN].
Han ansættes dog på fuld tid.
Hans arbejdsopgaver vil være:
At få de unge der er på gaden om eftermiddag/aften til at spille f.eks. streetbasket samt at deltage i det øvrige streetworkerarbejde.
Jeff har erfaring fra tidligere med at arbejde med unge både i klubber og kommunalt.
Håber det er tilstrækkeligt
John
Integrationen”
Efter varsling blev Jeff Markray afskediget pr. 31. oktober 2002 begrundet i ”arbejdsmangel, da integrationsafdelingen er nedlagt som selvstændig afdeling og lagt ind forvaltningsmæssigt under erhverv og arbejdsmarkedsafdeling.”[362]
Jeff Markray er ikke afhørt af kommissionen.[363]
Kenneth Jonassen, badmintonspiller på eliteplan, blev ifølge ansættelsesbrev af 9. og 10. november 2000 ansat i Farum Kommune pr. 1. november 2000 som studentermedhjælp 10 timer om ugen med arbejdssted i økonomisk-politisk sekretariat.[364]
Det hedder i en artikel i B.T. den 27. oktober 2000 ”Brixtofte snupper Jonassen:[365]
”Borgmester Peter Brixtofte fortsætter med at hente dansk idræts største profiler til Farum. I går kunne han fortælle, at dansk badmintons næstbedste herresinglespiller, Kenneth Jonassen, 1. november begynder som kommunal regnskabs- og økonomiassistent. Ansættelsen indebærer, at Herning-drengen fra og med næste sæson - sammen med eks-verdensmesteren Peter Rasmussen - skal forsøge at spille Farum Badmintonklubs Danmarksserie-hold op i 3. division. …”
Af udkast af 27. august 2003 til beskrivelse af den administrative struktur i Farum Kommune fremgår Kenneth Jonassen som en af medarbejderne i teknisk forvaltning.[366] Det fremgår videre af personalesagen, at Kenneth Jonassen søgte og fik orlov fra 1. september 2003 begrundet i ønsket om at kunne koncentrere sig om sin professionelle karriere i badminton, og at han i 2005 sagde sin stilling op.[367]
Kenneth Jonassen er ikke afhørt af kommissionen.[368]
Det fremgår af personalesagen, at Peter Rosgaard fra 1991 og frem havde ansættelsesmæssig tilknytning til svømmehallen som bademesterassistent og i en periode fra 1995 som tilkaldevikar på kommunens skoler. I 1999 opnåedes fuldtidsansættelse som ”Teknisk servicemedarbejder/badeassistent” i svømmehallen.[369]
Peter Rosgaard blev efter ansættelsesbrev ansat fra 1. september 2001 som souschef med arbejdssted angivet som ”Farum Svømmehal - Farum Idrætspark”.[370]
Efter oplysninger i skriftlig stillingsansøgning af 21. december 1994 ville Peter Rosgaard ved siden af et evt. arbejde i Farum Svømmehal stadigvæk ”være engageret i Farum Familie-Svøm, både som instruktør og som aktivt bestyrelsesmedlem.”[371] Det fremgår videre af stillingsansøgning af 28. maj 2001, at Peter Rosgaard på det tidspunkt var formand for Farum-Familie-Svøm samt kursusinstruktør for to idrætsforbund.[372]
Efter brev af 4. oktober 2002 blev Peter Rosgaard ”med virkning fra 4. oktober 2002 og indtil videre … overflyttet til økonomisk afdeling svarende til ca. halv tid. Du vil fortsat opretholde din ansættelse ved Farum Svømmehal. Løn- og øvrige ansættelsesvilkår forbliver indtil videre uændrede.”[373]
Peter Rosgaard har som vidne forklaret: [374]
”Vidnet forklarede om sine personlige forhold, at han er uddannet i 2001 som cand. merc. fra Handelshøjskolen, og at han forud herfor har taget en Sprøk bachelorgrad. I 1991 startede han som livredder i Farum Svømmehal. Han underviste i årene herefter også som livredder på skolerne i Farum. 1. september 2001 blev han souschef for den daværende områdechef Thorvald Marcussen. I oktober 2002 var vidnet også controller i økonomisk sekretariat på halv tid i 4 måneder i forbindelse med, at John Olsen stoppede. Den 1. juli 2003 blev han overført til halv tid i teknisk forvaltning, der i 2002 blev splittet op, således at byggerierne overførtes til teknisk forvaltning, mens den daglige drift lå under idræt og fritid. I 2005 fungerede vidnet som stedfortræder for regnskabschef John Olsen, fra han stoppede og frem til ansættelsen af ny regnskabschef. I samme periode var Charlotte Freil budgetchef. Arbejdet som souschef for områdechefen vedrørte drift af idrætsanlæg, herunder Farum Svømmehal og til dels for andre kommunale udendørs anlæg.
…Adspurgt om sin rolle i forbindelse med byggerierne forklarede vidnet, at han leverede faktuelle oplysninger omkring disse, herunder omkring hvor ting hørte hjemme. Ind imellem stødte man på regninger, der fysisk skulle indplaceres, om det var til Farum Arena eller Farum Park. Kontakten med Kommunernes Revision kørte gennem økonomisk sekretariat. Vidnet har været med til at udskille bilag i det omfang, han gennem sin idrætslige baggrund kunne hjælpe med at angive, hvor bilagene kunne placeres, og hvorvidt de var byggeregnskabsrelaterede. Byggeregnskaberne har han set, men han kender ikke til dem.
Vidnet har ikke været med i vurderinger af, hvorvidt udgifter var rimelige, herunder om deres størrelse var rimelig.
…Adspurgt vedrørende Farum Boldklub A/S’ betaling for brug af anlæg, oplyste vidnet, at han dels som ved byggeregnskaberne bistod i det omfang, hans idrætsbaggrund eventuelt medførte, at han havde en særlig indsigt, og at han dels var involveret i driften og derigennem havde en del korrespondance med Farum Boldklub og efterfølgende bistod omkring lejeaftaler med mere i forhold til boldklubben.”
Det fremgår af evalueringsnotat af marts 2001 stilet til Peter Brixtofte, Leif Frimand Jensen og Jørgen Larsen,[375] at kommunen ud over at have tilknyttet idrætsambassadører også havde idrætsprofiler ansat i ”almindelige” kommunale stillinger, herunder Dorte Dahl. Dorte Dahl var orienteringsløber på eliteplan i Farum Orienteringsklub.[376]
Af oversigt over lønudgifter og dermed personale på administrationsområdet fremgår det, at Dorte Dahl i 2001 var ansat på rådhuset i en halvtidsstilling.[377] Hun har angiveligt været beskæftiget med servicedeklarationer. I forslag til organisationsplan dateret den 2. april 2002 optræder hendes navn som ”Personaleafd. og Juridisk kontor: Dorte Dahl”.[378]
Kommissionen har ikke fundet tilstrækkelig anledning til at indhente personalesag eller foretage vidneafhøring af Dorte Dahl.
Som omtalt nedenfor i afsnit 8.8.1. var spørgsmålet om en sammenhæng mellem kommunens ansættelsespolitik og idrætsfremme blevet rejst og omtalt i medierne i forbindelse med byrådsmedlem Helene Lunds forespørgsel i december 1998 og tilsynsrådets behandling.
Der er imidlertid ikke før februar 2002 i protokoller fra byråd og udvalg fundet spor af en politisk stillingtagen til en evt. kommunal ansættelsespolitik vedrørende personer med tilknytning til Farum Boldklub A/S mv.
Opfattelsen i den kommunale ledelse med borgmesteren i spidsen synes at have været, at emnet lå inden for normal ansættelsespolitik og alene var underlagt forvaltningens ledelsesmæssige beføjelser uden behov for kommunalpolitisk inddragelse.
Efter Farum sagens opkomst i februar 2002 tog byrådet i juni 2002 stilling til den da forhandlede afviklingsaftale mellem Farum Boldklub A/S og Farum Kommune. Heri indgik også anslåede refusionskrav for lønudgifter afholdt af kommunen til personer, der havde løst opgaver for boldklubben, jf. afsnit 8.4.1.5 Det var dog næppe et centralt spørgsmål i forhold til navnlig ønsket om at opnå en forhandlingsløsning, der sikrede boldklubbens overlevelse, jf. også afsnit 8.8.2.
Med relation til afviklingsaftalen anmodede tilsynsrådet den 6. september 2002 byrådet om oplysninger om bl.a. personer aflønnet af Farum Kommune, men med arbejdsopgaver for Farum Boldklub A/S.
Svaret til tilsynsrådet blev behandlet på byrådsmøde den 10. oktober 2002 som punkt. 202.[379] Af notat af 7. oktober 2002 fra personaleafdelingen fremgik det:[380]
”Til brug for besvarelse af Tilsynsrådet.
Ad. pkt. 1.9
Personaleafdelingen har som tidligere nævnt kun haft begrænset kendskab til i hvilket omfang personale aflønnet af Farum Kommune helt eller delvist har udført arbejde for Farum Park A/S. Der er ikke foretaget tilstedeværelseskontrol.
Der vedlægges oversigt over personer som personaleafdelingen er blevet bekendt med helt eller delvist har udført arbejde for Farum Park A/S.
Personaleafdelingen har ikke været konsulteret i disse sager og der er ikke lavet arbejdstidsopgørelser/timesedler i forhold til de enkelte medarbejdere, der er efterfølgende lavet udlånsaftaler på enkelte af de nævnte medarbejdere, dog har bogholderiet for nogle perioder fremsendt regning til Farum Park A/S til dækning af afholdt lønudgift i Farum Kommune.
Beslutning om hvilke medarbejdere som skulle udføre arbejde helt eller delvist for Farum Park A/S kan alene tilskrives direktionens suveræne beslutning/kompetence. Der må ligeledes henvises til direktionen i relation til besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt opgavevaretagelsen i Farum Park A/S ikke lovligt vil kunne varetages af eller finansieres af Farum Kommune.
Der vedlægges kopi af ansættelsesaftaler samt udlånsaftaler idet omfang disse måtte forefindes.”
Farum Byråd svarede herefter tilsynsrådet ved brev af 10. oktober 2002[381] vedlagt oversigt og ansættelsesbreve mv. for 9 personer[382] samt derudover oplysninger om en pressemedarbejder. Af byrådets svar fremgik:[383]
”Der vedlægges kopi af personaleafdelingens personaleoversigt med underbilag til besvarelse af spørgsmålet.
De i aftalen i pkt. 1.9 omtalte medarbejdere har ikke udarbejdet timesedler, hvorfor det alene skønsmæssigt har været muligt at opgøre Farum Kommunes krav på Farum Boldklub A/S’ kompensation for delvis benyttelse af de pågældende medarbejdere.”
Om det videre forløb henvises til afsnit 8.8.2.
Advokatfirmaet Rønne & Lundgreen fik som led i den uvildige undersøgelse[384] bl.a. til opgave at undersøge relationer mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S, herunder:[385]
”Vurdering af hvorvidt der er etableret korrekte ansættelsesforhold, som tilgodeser en skarp adskillelse mellem ansættelser i Farum Kommune og Farum Boldklub A/S, samt en vurdering af hvorvidt samtlige økonomiske forhold vedrørende personale er endeligt belyst og økonomisk afregnet.
Vurdering af hvorvidt Farum Kommune har modtaget de indtægter, som Farum Kommune har krav på i henhold til de indgåede aftaler”.
Efter delrapport af 4. april 2003 har Rønne & Lundgreen på den baggrund analyseret aftaler og øvrigt dokumentationsmateriale med henblik på en vurdering af bl.a.:[386]
”om kommunalt ansatte har udført opgaver for Farum Boldklub A/S uden modsvarende kompensation fra Farum Boldklub A/S,”
Redegørelsen indeholder følgende ”Summarisk konklusion”:[387]
”Redegørelsens resultat er gengivet i pkt. 7 og 8 nedenfor.[388]
Det fremgår heraf, at aftaler indgået mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S i vidt omfang har savnet det fornødne beslutningsmæssige og bevillingsmæssige grundlag.
Aftalegrundlaget er i vidt omfang utilstrækkeligt og upræcist, og adskillige aftaler er ikke opfyldt efter deres indhold. Farum Kommune har således afholdt udgifter, der rettelig burde bæres af Farum Boldklub A/S, ligesom kommunalt ansatte har udført opgaver for Farum Boldklub A/S uden modsvarende kompensation.
Der foreligger betalinger til Farum Boldklub, der bedst kan karakteriseres som kamuflerede tilskud til Farum Boldklub.
En samlet bedømmelse viser, at aftaler mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S er indgået på vilkår, der ikke kan betragtes som markedsvilkår, og at Farum Kommune derved har handlet uden for rammerne af kommunalfuldmagten. Dette kan give anledning til krav om tilbagebetaling af ulovligt ydet støtte, jf. Konkurrenceloven og EF Traktaten.”
Det hedder om personaleforhold:[389]
”5.5.2. Personaleforhold
5.5.2.1. Som allerede berørt ovenfor under punkt 5.5.1.5.9 i relation til Aftale om afvikling af Farum Kommunes tilgodehavende i Farum Boldklub A/S dateret den 18. juni 2002, (“Aftalen”), har flere ansatte i Farum Kommune samtidigt med ansættelsen i Farum Kommune udført opgaver for Farum Boldklub A/S.
I Aftalen (bilag 85) omtales således følgende administrativt personale: Carsten Pedersen, Jan Laursen, Stine Helslev-Rasmussen og Karen Ankerstjerne.
Det fremgår ikke af Aftalen, hvilke funktioner de pågældende medarbejdere har haft, hvor lang en periode de har udført opgaver for Farum Boldklub A/S, eller i hvor stor en del af deres arbejdstid de har udført opgaver for Farum Boldklub A/S, ligesom de pågældende medarbejderes årsløn ikke er oplyst. Det er således ikke muligt på baggrund af Aftalen at vurdere rimeligheden af det skøn, der er foretaget ved fastsættelsen af Farum Kommunes tilbagebetalingskrav på i alt kr. 500.000.
I Aftalens afsnit om Farum Kommune og Farum Boldklub A/S’ samlede økonomiske mellemværende (pkt. 5.5.1.6 ovenfor) omtales Farum Kommunes krav på refusion af løn til Søren Hjorth og Charlotte Høyer.
5.5.2.2 Det fremgår af en e-mail af 5. juni 2002 fra Sekretariatschef i Farum Kommune, Steen Gensmann, til advokat Philip S. Thorsen med kopi til Borgmester Lars Carpens og Erik Geert Pedersen, at det er konstateret, at yderligere personer har udført arbejde for Farum Boldklub A/S under deres ansættelse i Farum Kommune.”
Efter citering af den nævnte mail af 5. juni 2002[390] anføres med henvisning til afviklingsaftalen:[391]
”Det kan konstateres, at ingen af de personer der er nævnt ved navn i Steen Gensmanns e-mail af den 5. juni 2002, er omfattet af Aftalen mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S; uanset at oplysningerne i Steen Gensmanns email er fremkommet ca. to uger før underskrift af Aftalen.
5.5.2.3 I forbindelse med denne undersøgelse har Rønne & Lundgren anmodet Farum Kommune om oversigter over de personer, der har udført arbejde for Farum Boldklub A/S under ansættelse i Farum Kommune. Den første oversigt er dateret den 23. maj 2002, bilag 103, og omfatter følgende personer: Carsten Pedersen, Jan Laursen, Charlotte Høyer og Søren Hjorth.
…Rønne & Lundgren har 3. oktober 2002 modtaget en opdateret oversigt over personer, der har udført eller stadig udfører arbejde ved Farum Park under ansættelse i Farum Kommune. Følgende fremgår af oversigten, bilag 105:
… [Stine Helslev-Rasmussen, Karin Ankerstjerne, Flemming Steen Hansen, AA, BB[392], Steen Kehler, Jan Laursen, Carsten Pedersen, Charlotte Høyer]
5.5.2.4 I skrivelse af 18. marts 2003, bilag 106, har Sekretariatschef Steen Gensmann givet oplysninger om “tidligere ansatte i Produktionshuset med samtidig tilknytning til Farum Boldklub A/S”.
Det fremgår heraf, at Thomas Andreasen, Jacob Marcussen, Ronni Jonski, Michael Fabach Knudsen og Jørgen Bredahl Tidemand - der alle, efter det for Rønne & Lundgren oplyste, har været i Farum Boldklub A/S’ spillertrup - har været ansat ved Produktionshuset ved Farum Kommune.
Af skrivelsen fremgår, at de pågældende personer alle har fået “bevilliget frihed med løn til at deltage i træningsophold og træningssamlinger”.
Med hensyn til de i bilag 106 omtalte spillere fra Farum Boldklub A/S har Rønne & Lundgren ikke modtaget dokumentation for, at disse spillere har udført en arbejdsindsats i Farum Kommune svarende til den honorering, de har modtaget fra Farum Kommune.
5.5.2.5. På det foreliggende grundlag må det konstateres, at en række ansatte i Farum Kommune i et ikke nærmere konstaterbart omfang har udført arbejde for Farum Boldklub A/S under deres ansættelse i Farum Kommune.
Efter det for Rønne & Lundgren oplyste, er der ikke aftalt refusion eller betalt refusion fra Farum Boldklub A/S til Farum Kommune ud over, hvad der er opnået enighed om i Aftalen …”
Særligt om de politiske beslutninger hedder det:[393]
”7.7. Personaleforhold
7.7.1. Efter de for Rønne & Lundgren forelagte oplysninger har hverken spørgsmålet om udlån af ansatte i Farum Kommune til Farum Boldklub A/S eller ansættelse af spillere fra Farum Boldklub A/S i Farum Kommune været forelagt for Byrådet i Farum Kommune.
7.7.2. Rønne & Lundgren må derfor konkludere, at der hverken har foreligget det fornødne beslutningsmæssige eller bevillingsmæssige grundlag for udlån af medarbejdere fra Farum Kommune til Farum Boldklub A/S og for ansættelse af spillere fra Farum Boldklub A/S i Farum Kommune.”
Om de beskrevne forhold og kommunalfuldmagten hedder det:[394]
”8.7. Personaleforhold
8.7.1. Det må anses for uforeneligt med det markedsøkonomiske investorprincip, at en kontraktpart stiller af vedkommende aflønnede medarbejdere til rådighed for medkontrahenten, uden at der samtidigt indgås klare aftaler om refusion. Det foreliggende materiale viser, at Farum Kommune gennem længere perioder har stillet medarbejdere til rådighed for Farum Boldklub A/S, uden at der forelå klare aftaler, som gør det muligt efterfølgende at identificere disse personer og deres arbejdsopgaver for Farum Boldklub A/S.
8.7.2. På det foreliggende grundlag må det være nærliggende for Rønne & Lundgren at antage, at Farum Kommunes ansættelse af et antal spillere fra Farum Boldklub A/S har karakter af indirekte støtte fra Farum Kommune til Farum Boldklub A/S i strid med kommunalfuldmagten. De oplysninger, som Rønne & Lundgren har modtaget vedrørende disse ansættelsesforhold, er imidlertid, i forhold til afleveringsfristen for dette notat, fremkommet så sent, at en tilbundsgående undersøgelse ikke har været mulig.”
Rapportens samlede konklusion i punkt 8.8.1.-7. er gengivet i bind 7, kapitel 10.5.3.1.
Tilsynsrådet benyttede rapporten i sin sagsredegørelse af 3. juli 2003 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. afsnit 8.8.2.
Den 13. december 1998 sendte Helene Lund en telefax til Peter Brixtofte og Jørgen Larsen:[395]
”Kære Peter og Jørgen.
I forlængelse af drøftelsen på økonomiudvalgsmødet den 1. december i år vil jeg for god ordens skyld gerne bede om en skriftlig oversigt over hvilke medarbejdere med tilknytning til Farum Boldklub, der er ansat i den kommunale forvaltning, hvornår de er blevet ansat, af hvem samt en beskrivelse af deres respektive funktioner og stillinger.
Samtidig vil jeg gerne bede om en stillingsbeskrivelse for den ny informationsmedarbejder.[396]
Jeg vil gerne understrege, at min anmodning er udtryk for et ønske om at få overblik over personalesituationen og -politikken. Det har jo indtil nu været holdningen, at medarbejderantallet løbende skulle reduceres. Jeg forstår, at disse stillinger ikke er af en karakter, der kræver behandling i Økonomiudvalget. Det kan derfor være svært at bevare overblikket over kommunens personalepolitik.”
Den nævnte drøftelse i økonomiudvalget den 1. december 1998 har ikke efterladt spor i protokollen fra dette møde.[397]
Peter Brixtoftes svarede Helene Lund ved brev af 15. december 1998:[398]
”Kære Helene
Tak for din fax af 13. december 1998.
I Danmark har vi forenings- og religionsfrihed og derfor vil det være helt i strid med Grundloven, at opdele medarbejdere ud fra hvilke tilknytninger de har til religion og foreningslivet.
Herudover mener jeg, at sagen har været behandlet/drøftet på lukket økonomiudvalgsmøde den 8.12.98.
Vedrørende stillingsbeskrivelse for vores nye kommunikationsmedarbejder kan jeg oplyse, at der er lavet følgende stillingsbeskrivelse:[399]
“Opgaverne er bl.a.:
- Udarbejde kommunens servicedeklarationer
- Udforme og redigere ugentlig annonce i Farum Avis
- Ansvarlig for al generel information til politikere og medarbejdere
- Pressemeddelelser og artikler
- Diverse ad hoc opgaver bl.a. grafisk image
Kommunikationsmedarbejderen indgår i borgmestersekretariatet med reference til Borgmesteren, administrerende direktør Jørgen Larsen og chefrådgiver Leif Frimand.”
Ved brev af 17. december 1998 skrev borgmester Peter Brixtofte herefter til tilsynsrådet:[400]
”Det er sjældent, at jeg ulejliger Tilsynsrådet med forespørgsler, men denne gang har jeg valgt at rette henvendelse til Jer.
Jeg har svaret på et spørgsmål fra Byrådsmedlem Helene Lund (SF), som det fremgår af vedlagte kopi af brev af 15. december 1998.
Det er min egen opfattelse, at det er forkert at bede medarbejderne om, at give oplysninger om deres tilknytning til foreninger mv. - og derfor helt forkert, at lave et kartotek over disse tilknytninger.
Jeg vedlægger ligeledes kopi af Helene Lunds fax af 13. december 1998.
Jeg har brug for Tilsynsrådets tilkendegivelse, om min opfattelse er korrekt i henhold til blandt andet Grundlovens regler om religionsfrihed, politisk frihed og foreningsfrihed.”
Farum Avis bragte i uge 51 1998 følgende:[401]
”Borgmester Peter Brixtofte:
SF-forespørgsel grundlovsstridig
Viceborgmester Helene Lund fra SF har bedt om at få udleveret en liste over medarbejdere, der er tilknyttet Farum Boldklub og samtidig ansat i Farum Kommune.
Ifølge borgmester Peter Brixtofte vil Helene Lund gerne vide, hvem der er ansat, hvornår og af hvem samt få en beskrivelse af deres respektive funktioner og stillinger.
- Det er jo grundlovsstridigt, og det vil blive klart afvist. Det er ufatteligt, at man er kommet så langt. Hvad er det næste, vi skal registrere folk på. Det er grundlovssikret privatsag, hvilken forening man er medlem af, lyder det fra borgmester Peter Brixtofte.
- Det er trist, at SF i deres iver for at nedgøre idrætten i Farum, vil have grundlovsstridige kartoteker over vores medarbejdere.
- Vi har foreningsfrihed i Danmark, og hverken fritidsinteresse, religion eller partifarve skal være afgørende for en rubricering af vores medarbejdere, slutter Brixtofte.
I al fortrolighed
Helene Lund er noget forundret over, at borgmesteren har valgt at gå i pressen med denne sag.
- Jeg har ikke valgt at gå i pressen. Det har ikke været mit ønske at dette skulle komme udenfor borgmestergangen, siger Helene Lund.
- Jeg har i al fortrolighed som medlem af Økonomiudvalget spurgt efter nogle oplysninger. Jeg har hørt nogle rygter ude i byen, jeg som folkevalgt ikke vil sidde overhørigt.
Helene Lund understreger, at hun har forsøgt at få en mundtlig redegørelse på sidste økonomiudvalgsmøde.
- Det er klart, at den slags ting er underlagt tavshedspligt, som alt andet i Økonomiudvalget.
- Efterhånden skal man være fodboldspiller for at overhovedet blive ansat i Farum Kommune, siger rygterne. Jeg kunne derfor bare godt tænke mig at få nogle oplysninger. Jeg må lægge øre til alle mulige rygter ude i byen, og jeg har ikke kunnet få noget at vide ad de officielle kanaler, siger Helene Lund.
- Det er borgmesteren, der slæber denne sag i pressen. Det er temmelig problematisk, hvis man som økonomiudvalg skal mistænkeliggøres bare fordi man i al fredsommelighed beder om nogle oplysninger, slutter Helene Lund.”
Helene Lund sendte den 20. december 1998 en telefax til tilsynsrådet med supplerende oplysninger:[402]
”Jeg har forstået at Tilsynsrådet har modtaget et brev fra borgmester Peter Brixtofte, Farum Kommune, dateret den 17. ds., omhandlende en fax, jeg sendte til ham den 13. ds., hvori jeg efterlyste en oversigt over medarbejdere med tilknytning til Farum Boldklub.
I den forbindelse vil jeg gerne gøre Tilsynsrådet opmærksom på to ting samt spørge om en tredje:
- Min fax var en konsekvens af et ufyldestgørende svar på er mundtligt, uformelt spørgsmål i økonomiudvalget den 1. ds., jfr. første linie af føromtalte fax. Mit motiv var at få udredet en del rygter, der har svirret i Farum i de seneste måneder om kommunens forkærlighed for at ansætte fodboldspillere i forvaltningen udenom økonomiudvalget, og uden at kommunens personalepolitik har været drøftet politisk. Da jeg ikke fik et tilfredsstilende mundtligt svar, valgte jeg at fremsende en skriftlig forespørgsel.
- Det var ikke min hensigt at involvere offentligheden i denne sag på nuværende grundlag. Borgmester Peter Brixtofte formidlede, uden min viden, min fax til pressen, hvorefter historien rullede. For mig var der ikke tale om et ønske om at registrere bestemte fritidsfornøjelser men om at få et overblik over det tilsyneladende skift i den kommunale personalepolitik.”
Adm. direktør Jørgen Larsen skrev den 22. december 1998 på ”direktionens vegne” til Peter Brixtofte, Leif Frimand Jensen, Jørn Frederiksen, Thue Mylin, Mogens Beier, Lars Bjerregaard Jensen, Palle Mikkelsen og Liz Johannessen:[403]
”Berigtigelse
Direktionen i Farum Kommune skal tage afstand fra byrådsmedlem Helene Lunds (SF) udtalelser om, at hun ikke kan få svar på sine spørgsmål om medarbejdere fra Farum Boldklub på rådhuset.Helene Lund har faktisk fået oplysningerne to gange. Først på et koordinationsudvalgsmøde, hvor ni andre var til stede, og senere på et økonomiudvalgsmøde. Begge gange blev det lagt frem, hvor mange på rådhuset, der har tilknytning til Farum Boldklubs 1. hold:
Der er en fuldtidsmedarbejder på rådhuset og to deltidsansatte studentermedhjælpere, som enten har eller har haft tilknytning til fodboldklubbens 1. hold.
Sagen har desuden været omtalt i Farum Avis den 17. december, hvor borgmester Peter Brixtofte har gentaget oplysningerne. Helene Lund taler derfor imod bedre vidende i pressen.
På de berørte medarbejderes vegne skal direktionen dybt beklage og tage afstand fra den uberettigede mistænkeliggørelse af deres ansættelse. Vi er meget glade for deres arbejdsindsats, og de er ansat på grund af deres faglige kvalifikationer - ikke fordi de er medlemmer af en fodboldklub.
Også i fremtiden vil kommunens dygtige medarbejderstab få nye kolleger, der dyrker såvel fodbold som andre sportsgrene.”
Nedenstående læserbrev fra Helene Lund og svar herpå fra Jørgen Larsen trykt i Frederiksborg Amts Avis den 24. december 1998 er fundet på tilsynsrådets sag:[404]
”Hvad er meningen?
Det er med nogen undren, jeg har fulgt udviklingen i debatten om fodboldansatte i Farum Kommune. I de sidste måneder har der i Farum svirret med rygter om, at man vist skal være fodboldspiller for at blive ansat, og at der var blevet ansat adskillige på Rådhuset.Det kunne jeg ikke få til at hænge sammen med den personalepolitik om en forsat reduktion af antallet af ansatte, der har været Farum Kommunes erklærede mål. Jeg forsøgte, at stille mundtlige spørgsmål på økonomiudvalgsmødet den 1. december for at få at vide, hvad rygterne udsprang af. Jeg fik ikke en fyldestgørende forklaring, hvorfor jeg, i al fredsommelighed, fulgte op med en skriftlig forespørgsel, stilet til borgmesteren og direktøren personligt. Jeg mener, at det er min pligt som folkevalgt økonomiudvalgsmedlem at vide, hvad der foregår i kommunen. Borgmesteren har ikke ønsket at besvare mine spørgsmål. Han videregav derimod min forespørgsel til pressen, uden at fortælle mig det.
Hvorfor mon borgmesteren ønskede en pressepolemik om min henvendelse. Det var ikke min hensigt. En mulighed for, at få sagen til at dreje sig om alt muligt andet, end hvad der var formålet med min henvendelse? En mulighed for at snige sig udenom at besvare mine spørgsmål? En mulighed for endnu engang at beskylde SF for at være fodboldfjendske?
Jeg har heller ikke svaret på disse spørgsmål. Blot ved jeg, at jeg fremover skal være opmærksom på, at borgmesteren bruger en henvendelse fra mig efter sit forgodtbefindende, hvilket desværre ikke indebærer et svar på mine spørgsmål.
Men SF kan da stadig stille spørgsmål. Eller kan vi?
Borgmesteren har med sin manøvre gjort det endnu vanskeligere for SF at få at vide, hvad der foregår i Farum.
Var det det, der var meningen hele tiden?”
Jørgen Larsens ovenfor gengivne brev af 22. december 1998 blev under overskriften ”Helene Lund ved besked” bragt i avisen som svar.
Indholdet af brevet af 22. december 1998 blev også indrykket som annonce i Farum Avis under rubrikken ”Orientering fra Farum”.[405]
Helene Lund skrev den 29. december 1998 til Jørgen Larsen:[406]
”Tak for din skrivelse af 22. ds. benævnt ”Berigtigelse”. Det er jo ikke et brev, der er stilet til mig; men da det omhandler mig, har jeg fundet det rigtigt at svare. Det er naturligvis ikke en skrivelse, jeg blev særlig glad for; men på den anden side kan jeg godt sætte mig ind i omstændighederne bag dens tilblivelse.
Jeg er ked af den drejning hele sagen har taget, og jeg betragter den som et eksempel på, hvor skævt det går, når pressen bliver lukket ind i en sag på en uhensigtsmæssig måde. Det har hverken været min hensigt eller mit initiativ, og jeg beklager, at jeg indirekte har været årsag til unødige frustrationer.
Jeg er ikke enig i skrivelsens indhold, og jeg føler mig overbevist om, at forvaltningen generelt udmærket er klar over, at mit ærinde ikke har været at så mistillid om kommunens personale for slet ikke at tale om at hænge enkeltpersoner ud i pressen. Jeg har derimod fundet det min opgave at forsøge at få et overblik over kommunens personalepolitik. Min skriftlige forespørgsel var udtryk for et ønske om en skriftlig bekræftelse og udbygning af en tidligere mundtlig drøftelse, hvilket direkte fremgik af forespørgslen. Jeg har således ikke talt “imod bedre vidende i pressen”. At pressen blev inddraget var ikke mit valg.
Må jeg bede dig have ulejlighed med at formidle kopier af dette brev til de berørte medarbejdere, til den øvrige direktion, til hvem din skrivelse var stilet, såvel som til det øvrige Byråd. For god ordens skyld vil jeg meddele, at det heller ikke denne gang er min agt at sende dette brev til pressen.”
Tilsynsrådet besvarede borgmester Peter Brixtoftes henvendelse ved brev af 4. januar 1999 og med genpart til Helene Lund:[407]
”I et brev af 17. december 1998 har Borgmesteren anmodet om Tilsynsrådets tilkendegivelse om, hvorvidt det er korrekt, at Kommunen ikke kan bede medarbejderne om at give oplysninger om deres tilknytning til foreninger m.v., og at Kommunen derfor heller ikke må lave et kartotek over disse tilknytninger.
Da Tilsynsrådet gennem dagspressen og vedlagte fax af 22. december 1998 fra Helene Lund er bekendt med, at det er gjort gældende, at Farum Kommune ved ansættelse af medarbejdere i Kommunen har favoriseret personer, der er medlemmer af Farum Boldklub, skal det indledningsvis bemærkes, at det påhviler en kommune at vælge den, der er bedst egnet til hvervet, og at der derfor ikke i vurderingen må indgå, om de pågældende har tilknytning til Farum Boldklub.
I besvarelse af forespørgslen skal det bemærkes, at det efter Tilsynsrådets opfattelse ikke vil være lovligt at afkræve medarbejderne i Kommunens forvaltning oplysninger om deres tilknytning til foreninger m.v. og samle disse oplysninger i et særligt kartotek.”
En passage i den i afsnit 8.2. omtalte artikel ”Stud. bold” fra Ekstra Bladet den 6. januar 1999 vedrører angiveligt også denne sag:[408]
”Helene Lund er chokeret: - I mine 13 år i kommunalbestyrelsen har jeg aldrig set så voldsom en reaktion fra Peter Brixtofte før. Godt nok er de uforudsigelige, men denne gang har han totalt overreageret. Hun finder det dybt betænkeligt, at hun er blevet nægtet de oplysninger, hun søgte: - Det ligner da vennetjenester for at lokke spillere til klubben. Han har jo selv sagt, at han personligt har været med til ansættelserne. Det ser besynderligt ud.”
Helene Lund har som vidne forklaret:[409]
”Så var der sagen om fodboldspillerne, hvor vidnet skrev til borgmesteren og bad om at få lister over, hvem der var ansat af kommunen, og hvem der havde tilknytning til Farum Boldklub A/S. Borgmesteren indklagede hende for grundlovsbrud vedrørende foreningsfrihed. Tilsynsrådet stillede ikke spørgsmål og gav borgmesteren medhold. Vidnet undrede sig over, at hun aldrig fik oplysninger over de deltidsansatte, der var ansat i kommunen og samtidig havde tilknytning til Farum Boldklub A/S, og det gav tilsynsrådet ikke hjælp med at få opklaret.
Adspurgt af assessor Kirsten Trønning om vidnet skrev til Peter Brixtofte, og om det var ham, der henvendte sig til tilsynsrådet, forklarede vidnet, at det var det, og Tilsynsrådet svarede, at Peter Brixtofte havde ret i, at et byrådsmedlem ikke kunne tillade sig at stille det spørgsmål. Vidnet undrede sig over svaret.”
Vidnet Jørgen Larsen har som vidne forklaret:[410]
”Adspurgt om sit kendskab til kommunens ansættelse af sportsfolk forklarede vidnet, at han på et tidspunkt var med i et koordinationsudvalgsmøde, hvor spørgsmålet blev rejst. De folk, som vidnet havde været med til at ansætte, udførte deres arbejde til de timer, de var ansat til. Der gik rygter om, at man skulle spille fodbold for at blive ansat på rådhuset, men det var ikke rigtigt. Vidnet lavede en oversigt, der viste, at der på rådhuset var 3 personer ansat, der dyrkede fodbold i deres fritid samtidig med deres arbejde på rådhuset, og så var der de studerende, og de arbejdede måske 10 timer for kommunen. Det kan godt være, at der var flere ude i Produktionshuset, men det havde vidnet intet at gøre med. Det kan også godt være, at borgmesteren selv har antaget nogen til at lave noget arbejde ude i boldklubben, men det har vidnet ingen faktisk viden om. Folk blev ansat i kommunen efter en faglig vurdering. Man registrerede ikke folk efter, hvad de lavede i deres fritid.
…Adspurgt af kommissionen om hvorvidt det var en fordel i forbindelse med jobsøgning at spille fodbold, forklarede vidnet, at der var den holdning, at det ingen skade gjorde, at folk dyrkede sport. Der var dog kun 3 ansatte på rådhuset, der også var fodboldspillere, men som nævnt var der måske flere ude i Produktionshuset. Det ved vidnet ikke …”
Tilsynsmyndighedernes stillingtagen til Farum Kommunes samlede afviklingsaftale af 18. juni 2002 med Farum Boldklub A/S, hvor personalespørgsmålet alene var et underpunkt, herunder i lyset af den uvildige undersøgelse, er behandlet i bind 7, kapitel 10.5.3.1.
Tilsynsmyndighederne forholdt sig til omfanget af det refusionskrav, kommunen evt. kunne gøre gældende mod Farum Boldklub A/S, og til i hvilket omfang refusionskravet indgik som en del af afviklingsaftalen. Derimod blev spørgsmål, der i øvrigt knyttede sig til den kommunale ansættelsespraksis, ikke behandlet.
Tilsynsrådet opsummerede i en sagsredegørelse af 2. juli 2003 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet sagen således:[411]
”…
Siden ministeriets udtalelse har Tilsynsrådet modtaget flere udtalelser fra Farum Byråd, der også indeholder væsentligt nye oplysninger - både om afdragsaftalens indhold og forhold, der er udeladt af afdragsaftalen.2. Den uvildige advokat- og revisorundersøgelses konklusion
…4. Forhold som helt eller delvist ikke synes at være udeladt af afdragsaftalen:
4.1 Serviceaftale vedrørende Farum Arena
Farum Kommune og Farum Boldklub A/S har indgået flere aftaler om renholdelse og ind- og udvendig vedligeholdelse af bygninger lejet ud af Farum Kommune til Farum Bold klub A/S. Der er en aftale af 29. oktober 2001 om Farum Arena, hvor Farum Kommune betaler Farum Boldklub A/S 3,1 mio. kr. plus moms for renholdelse og vedligeholdelse af Farum Arena.
…Opgaven er - på trods af, at Farum Boldklub A/S blev betalt for at udføre opgaven - helt eller delvis udført af ansatte aflønnet af Farum Kommune, jf. udtalelse af Farum Byråd af 10. april 2003. Refusion til Farum Kommune for løn til de ansatte, der har udført opgaver i den forbindelse for Farum Boldklub A/S, er heller ikke med i forligsaftalen.
I marts 2002 blev der lavet to serviceaftaler mellem Farum Kommune og Farum Arena om service, herunder ind- og udvendige vedligeholdelse, på henholdsvis Farum Arena og Farum Park. Farum Boldklub A/S skulle med aftalerne betale for de opgaver, som ansatte i Farum kommune udførte for Farum Boldklub A/S. I aftalerne var der fastsat en timepris. Refusion af løn og betaling for arbejde udført af Farum Kommunes ansatte til fordel for Farum Boldklub A/S ses ikke omfattet af afdragsaftalen. …
4.2. Driftstilskud til Farum Park
Farum Kommune har med brev af 6. juni 2003 til Tilsynsrådet fremsendt bilag vedrørende Farum Kommunes refusion til Farum Boldklub A/S af udgifter vedrørende Farum Park.
Af bilagene fremgår, at Farum Kommune har ydet et direkte driftstilskud til Farum Boldklub A/S’ drift af Farum Park på flere hundredetusinde kroner.
Af bilagene fremgår, at Farum Kommune har betalt udgifter til både anskaffelser, telefon og løn i både 2001 og 2002.
Af lejekontrakten fremgår, at den ud- og indvendige vedligeholdelse og renholdelse påhviler Farum Kommune som udlejer, men det fremgår ingen steder, hvorfor Farum Kommune skal refundere Farum Boldklub A/S udgifter til telefonabonnementer og -samtaler og anskaffelser, samt hvorfor Farum Kommune delvist skal refundere Farum Boldklub A/S udgifter til lønninger.
Disse driftstilskud er ikke omtalt i forligsaftalen, og det fremgår ikke af forligsaftalen, hvorfor driftstilskuddene ikke er omfattet af aftalen.
Tilsynsrådet har også modtaget en aftaletekst mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S af 6. marts 2002 om betaling til Farum Kommune fra Farum Boldklub A/S for kommunens udførelse af service- og pasningsopgaver i Idræts- og Kulturcentret i Farum Park. For disse ydelser aftales, at Farum Kommune skal have 275 kr. ekskl. moms pr. time. Af bilaget til aftalen fremgår, at driftsopgaverne vil blive varetaget af Farum Kommunes servicekorps.
I forligsaftalen er denne serviceaftale heller ikke nævnt, ligesom forligsaftalen heller ikke kommer ind på betaling for de ydelser, der er leveret i henhold til serviceaftalen, og heller ikke omtaler de ydelser, der er ydet forud for serviceaftalens indgåelse.
I e-mail af 5. juni 2002 fra Farum Kommunes byrådssekretær[412] til advokat Philip Thorsen med kopi til blandt andet borgmester Lars Carpens fremgår, at Farum Kommunes Servicekorps - kaldet “de blå mænd” - leverer serviceydelser til Farum Boldklub A/S. Advokat Philip Thorsen spørges, om disse ydelser er med i forligsaftalen. Tilsynsrådet kan ikke se, at disse ydelser er omtalt i eller omfattet af forligsaftalen, og da forholdet blandt andet på grund af nævnte e-mail har været kendt, da forligsaftalen blev behandlet i Byrådet, er det uvist, hvordan parterne har forholdt sig spørgsmålet om betaling for ydelserne fra Farum Kommunes Servicekorps.
…4.4 Ansatte i Farum Kommune med opgaver for Farum Boldklub A/S
Tilsynsrådet bad i brev af 6. september 2002 Farum Byråd om oplysninger om personer aflønnet af Farum Kommune, men med arbejdsopgaver for Farum Boldklub A/S.
Tilsynsrådet har den 10. oktober 2002 modtaget Farum Byråds udtalelse af samme dag vedlagt en oversigt og ansættelsesbreve m.v. omhandlende 9 personer samt derudover en pressemedarbejder.
I brev af 25. oktober 2002 bad Tilsynsrådet om oplysninger om yderligere 4 ansatte i Farum Kommune, som formodedes at have udført opgaver for Farum Boldklub A/S. Den ene af disse 4 har meddelt, at han ikke har udført opgaver for Farum Boldklub A/S.
I Farum Kommunes brev af 19. marts 2003 til Tilsynsrådet har kommunen oplyst, at yderligere 5 personer har arbejdet for Farum Boldklub A/S, men været ansat i og har fået løn fra Farum Kommune.
Flere af de ansættelsesbreve som Tilsynsrådet har modtaget for personer ansat i Farum Kommune vedrører personer, som har været offentligt kendte spillere på eller træner for Farum Boldklubs førende fodboldhold. Det må derfor have stået Farum Kommune klart ved behandlingen af forligsaftalen, at Farum Kommune aflønnede en række offentligt kendte personer tilknyttet Farum Boldklub. Dette burde efter Tilsynsrådets opfattelse have givet Farum Kommune anledning til inden aftaleindgåelsen at undersøge, om Farum Kommune aflønnede eller havde aflønnet flere personer, end de fire, der er omtalt i aftalen, og som der ikke var sket refusion til Farum Kommune for.
I e-mail af 5. juni 2002 fra Farum Kommunes byrådssekretær til advokat Philip Thorsen med kopi til blandt andet borgmester Lars Carpens fremgår, at der skulle tages stilling til lønrefusion for yderligere et antal medarbejdere i Farum Kommunes Servicekorps, som har leveret ydelser til Farum Boldklub A/S. Refusion af løn for disse ansatte fra Farum Boldklub A/S til Farum Kommune ses ikke at være omtalt i eller omfattet af forligsaftalen, og da forholdet blandt andet på grund af nævnte e-mail har været kendt, da forligsaftalen blev behandlet i Byrådet, er det uvist, hvordan parterne har forholdt sig til spørgsmålet om betaling for ydelserne fra Farum Kommunes Servicekorps.
…Tilsynsrådet mener på denne baggrund at have haft tilstrækkeligt grundlag for at afvise, at kommunen har udvist rimelige bestræbelser på at søge de kendte fordringer efterprøvet. Det kan næppe have været forbundet med store omkostninger at undersøge, om der af Farum Kommune blev afholdt lønudgifter til personer, som reelt arbejdede for Farum Boldklub A/S. Det kan her nævnes, at der var og er tætte familie- og arbejdsmæssige relationer mellem byrådsmedlemmerne og ansatte på Farum Kommune på den ene side og Farum Boldklub A/S på den anden side.
5. Tilsynsrådets bemærkninger
…5.3 Farum Boldklub A/S kilde til oplysningerne og om manglende efterprøvelse af oplysningerne
Tilsynsrådet har været skeptisk overfor, at oplysningerne i forligsaftalen alene byggede på Farum Boldklub A/S oplysninger og registreringer, idet Farum Kommune og Farum Boldklub A/S i disse forligsforhandlinger har haft modstridende økonomiske interesser.
Tilsynsrådet har bedt om at modtage dokumentation for Farum Kommunes mellemværende med Farum Boldklub A/S. Hertil svarede Farum Byråd, at en opgørelse eller dokumentation til brug for udarbejdelse af en opgørelse alene vil koste én million kroner at fremskaffe, idet arbejdsopgaven vil tage 4 ansatte 3-4 måneder at udføre. Farum Byråd har meddelt Tilsynsrådet, at oplysningerne i forligsaftalen derfor bygger på Farum Boldklub A/S’ registreringer, og at Farum Kommune ikke systematisk har kunnet efterprøve Farum Boldklub A/S’ opgørelse og oplysninger i forligsaftalen.
Tilsynsrådet er ikke enig i, at det ville have været forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at have efterprøvet i det mindste visse af forligsaftalens punkter.
For eksempel burde oplysningerne om kommunalt ansatte, der arbejdede for Farum Boldklub A/S være forholdsvis lette at verificere. I aftalen er omtalt fire konkrete personer, og det burde have været let i Farum Kommunes personaleafdeling at efterprøve de konkrete tal. Det burde også have været relativt let at undersøge, om der var andre kommunalt aflønnede, som arbejdede for Farum Boldklub A/S.
I e-mail af 5. juni 2002 fra Farum Kommune til advokat Philip Thorsen fremgår, at der bør tages stilling til lønrefusion for yderligere et antal medarbejdere, som har leveret ydelser til Farum Boldklub A/S. Refusion af løn for disse ansatte ses ikke at være omtalt i eller omfattet af forligsaftalen, og da forholdet blandt andet på grund af nævnte e-mail har været kendt af borgmesteren og forvaltningen, er det uvist, hvordan parterne har forholdt sig til spørgsmålet.
Det er dermed dokumenteret, at Farum Kommune har søgt at efterprøve i det mindste visse oplysninger i forligsaftalen, og at Farum Kommunes borgmester og forvaltning har været bekendt med yderligere forhold, som er udeladt i kompromisteksten.
Disse væsentlige oplysninger ses ikke at have været fremlagt for Farum Byråd ved byrådsbehandlingen den 17. juni 2002, så Byrådet har kunnet tage stilling til, om kravene skulle have været gjort gældende. Ej heller selvom et mindretal spurgte til det reelle mellemværende mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S.
…5.4 Muligheden for at gøre yderligere krav gældende
…Som det fremgår af præamblen til afdragsaftalen er formålet med afdragsaftalen netop at fastlægge og kvalificere omfanget af Farum Boldklub A/S gæld til Farum Kommune for at sikre boldklubbens økonomiske fremtid.
Dette underbygges yderligere af, at der ikke i Farum Boldklub A/S’ regnskab fremlagt i august 2002 er medtaget nogen lovpligtig eventualforpligtelse til dækning af eventuelle yderligere skyldige beløb til Farum Kommune. Videre understøttes denne opfattelse af notat af 7. februar 2003 fra Farum Boldklub A/S’ statsautoriserede revisor, der har anført, at de samlede kravs størrelse med aftalen blev låst fast.
…5.5 Kendte, men ikke medtagne krav
Der synes også at mangle oplysninger om, hvordan parterne forholder sig til øvrige almindeligt kendte krav.
Krav som betaling for leje af både Farum Park, Farum Arena og Farum Marina, refusion af yderligere lønninger for kommunalt ansatte, som har arbejdet for Farum Boldklub A/S, driftstilskud til Farum Park, betaling i henhold til indgåede aftaler om servicering m.v. er ikke omtalt.
…Når afdragsaftalen har til hensigt at gøre op med “kendte” krav, er det Tilsynsrådets opfattelse, at Farum Byråd ved aftalens indgåelse burde have sørget for, at aftalen forholdt sig til en række kendte mulige krav, som var omtalt i pressen, i breve fra Tilsynsrådet til Farum Byråd og i Farum Kommunes egen korrespondance med kommunens egen udvalgte advokat, advokatfirmaet Rønne & Lundgren, bl.a. i kommissoriet af 6. marts 2002 for den uvildige undersøgelse forestået af Rønne & Lundgren.
…5.8 Mindretallets forbehold ved afstemningen
Det er efter Tilsynsrådets opfattelse af betydning, at Socialistisk Folkepartis gruppe i Farum Byråd på mødet den 17. juni 2002 stemte imod indgåelse af aftalen med den begrundelse, at aftalen ikke afspejlede de reelle økonomiske mellemværende mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S.
…Den gruppe, der stemte imod afdragsaftalen, bad om at få sagen udsat. Gruppen har således forsøgt at få tilvejebragt et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag.
5.9 Skøn over oplysningsniveau
Ministeriet har udtalt, at Tilsynsrådet ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at antage, at flertallet i Farum Byråd har tilsidesatte rammerne for det skøn, som tilkom Byrådet ved bedømmelsen af, hvorledes Farum Kommunes tilgodehavende mod Farum Boldklub A/S mest effektivt kunne inddrives.
Hertil skal Tilsynsrådet bemærke, at Tilsynsrådet ikke har tilsidesat flertallet i Farum Byråds skøn, men har alene anfægtet det faktiske grundlag, som flertallet traf sin afgørelse på grundlag af, og dermed det grundlag som skønnet er baseret på.
I det omfang der måtte være faktiske oplysninger, der er i direkte modstrid med det oplyste i udkast til aftale forelagt Byrådet, og disse oplysninger er borgmesteren bekendt, må det antages, at det ikke er inden for rammerne af det forvaltningsretlige skøn over et forsvarligt oplysningsgrundlag at undlade at undersøge forholdet, eller give oplysningen. Det gælder i særdeleshed, når der med rette rejses indsigelser mod oplysningsgrundlaget.
Som beskrevet ovenfor har borgmesteren været bekendt med en række oplysninger, der ikke blev forelagt Byrådet.
Tilsynsrådet har endvidere lagt vægt på, at der må være skærpede krav til oplysningsgrundlaget og efterprøvelsen af Farum Boldklub A/S’ oplysninger, da der har været personsammenfald mellem Farum Kommunes borgmester og Farum Boldklub A/S’ bestyrelsesformand i den periode, hvor mellemværenderne er blevet oparbejdet.”
Denne sagsfremstilling er udarbejdet efter, at ministeriet i sin udtalelse af 1. april 2003 havde fastslået, at der efter ministeriets opfattelse ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for påtalerejsningen som besluttet af tilsynsrådet den 18. februar 2003, jf. bind 7, kapitel 10.5.3. Tilsynsrådet tog ikke særskilt stilling til spørgsmålet om kommunens ansættelse af sportsfolk. Sagsfremstillingen og hele efterforløbet drejede sig om eventuelle mangler i beslutningsgrundlaget i forbindelse med afviklingsaftalens indgåelse og betydningen heraf i forhold til dagældende kommunestyrelseslovs § 61 c.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet svar i et brev af 18. september 2003 samt vidneforklaringer er gengivet i bind 7, kapitel 10.5.3. Ministeriets brev indeholder ikke nogen selvstændig stillingtagen til spørgsmålene om ansættelser af sportsfolk i kommunen eller udførelse af opgaver for andre ved kommunalt ansat og aflønnet personale. Udtalelsen indeholder derimod en omfattende stillingtagen til, hvorvidt det var kommunaløkonomisk forsvarligt at indgå afviklingsaftalen. Ministeriet fandt, at beslutningen lå indenfor for rammerne af det rum for skøn, som byrådet havde til rådighed.
Kommissionen lægger efter bevisførelsen til grund, at Carsten Pedersen, Charlotte Høyer, Karin Ankerstjerne, Stine Helslev-Rasmussen og Jan Laursen[413] som kommunalt ansat har været udlånt til at udføre opgaver i Farum Boldklub A/S. Også andre kommunalt ansatte har udført arbejde for boldklubben eller i boldklubbens interesse, jf. navnlig afsnit 8.4.4.3., 8.4.4.7., og 8.4.5
Kommissionen finder det bevismæssigt tvivlsomt, om der oprindeligt var aftale om refusion svarende til de reale udgifter for kommunen.[414] For det første er der ingen skriftlig dokumentation for sådan aftale på de tidspunkter, hvor personaleudlån blev etableret, eller en opfølgning herpå i personalesagerne. For det andet er der ikke i perioden sket en tids- og bogholderimæssig registrering til brug for opgørelsen af refusionskravet. Der blev således ikke ført timesedler eller anden form for løbende opgørelse. Heller ikke gennem bestyrelsesprotokoller eller andet skriftligt materiale fra Farum Boldklub A/S er der tilvejebragt dokumentation for aftale om refusion eller materiale om løbende opgørelse. Det viste sig efterfølgende umuligt at opgøre refusionskravenes konkrete størrelse; disse blev alene fastsat skønsmæssigt. Det forekommer mere sandsynligt, at det er blevet betragtet som en kommunal opgave ikke blot at etablere en professionel boldklub og indgå kontrakt om stadionleje, jf. advokat Christian Kruse-Madsens juridiske bistand beskrevet i bind 7, kapitel 10.4.1., men også - i hvert fald i opstartfasen - at bidrage aktivt og økonomisk ved udlån af kommunalt personale til boldklubbens administration.
For så vidt angår kommunens servicekorps betegnet som ”de blå mænd” lægges det til grund, at dette kommunalt aflønnede personale udførte renholdelses- og pasningsopgaver i bl.a. Farum Park og Farum Arena. Som beskrevet i afsnit 8.4.5., jf. bind 7, kapitel 10.5.1., havde Farum Boldklub A/S efter § 5.2 i fremlejeaftale af 13. september 1999 om Farum Park påtaget sig den indvendige vedligeholdelse af hovedtribune med installationer og inventar, ligesom boldklubben efter serviceaftale af 29. oktober 2001 havde påtaget sig at løse de opgaver med hensyn til renholdelse og pasning af Farum Arena, som ifølge fremlejekontraktens § 7.2. påhvilede kommunen, dog bortset fra renholdelse og snerydning af udendørs arealer. Herfor betalte kommunen i alt 3,1 mio. kr. i 2001 til Farum Boldklub A/S. Efter det skriftlige materiale og vidneforklaringer lægges det bevismæssigt til grund, at kommunalt ansat og lønnet personale i servicekorpset har udført arbejde for Farum Boldklub A/S, og uden at der skete hverken hel eller delvis refusion af kommunens udgifter. Fra 1. januar 2002 blev der indgået aftale om, at bistand, der rekvireredes hos ”de blå mænd” til Farum Park og Farum Arena, skulle afregnes efter anvendt tid til aftalt timepris.
Der skete således en sammenblanding af kommunens og aktieselskabets interesser, ligesom kommunen i hvert fald udsatte sig for alvorlig kritik om ved personaleudlån at have ydet et tilskud til en privat erhvervsdrivende virksomhed i strid med kommunalfuldmagten. Såfremt en kommune på forhånd indgår aftale med en privat virksomhed om langvarig henstand med lønrefusion, vil dette også i sig selv kunne udgøre en begunstigelse af en privat virksomhed, ligesom kommunen i øvrigt skal handle økonomisk forsvarligt. Der var konkret i forhold til Farum Boldklub A/S en betydelig risiko for, at kommunen opbyggede et større tilgodehavender hos boldklubben, end denne kunne honorere, jf. bind 7, kapitel 10.5.3. om boldklubbens økonomiske situation i forbindelse med afviklingsaftalen. Det bemærkes endelig, at de personalemæssige dispositioner var så atypiske set i forhold til den kompetence, en borgmester har efter styrelseslovens § 31 som øverste daglige leder af administrationen, at de måtte kræve en politisk stillingtagen. Byrådet, herunder økonomiudvalget, ses ikke at have været involveret.
Kritikken af kommunens ansættelse af personer med tilknytning til idræt har navnlig, men ikke alene, drejet sig om fodboldspillere og trænere på boldklubbens førstehold.
I forhold til den rejste kritik bemærkes følgende om gældende ret:
Kommissionen finder det bevismæssigt godtgjort, at der er sket en favorisering af idrætsfolk i forbindelse med kommunale ansættelser. En kommune har som offentlig ansættelsesmyndighed pligt til at overholde det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.[417] Kommissionen finder det endvidere godtgjort, at almindelige ansættelsesretlige procedurer er fraveget, herunder med en direkte involvering fra borgmesterens side som øverste daglige leder af administrationen, der ligger ud over den for en borgmester sædvanlige ved besættelse af stillinger i en kommune.[418] Fodboldspillere havde således i den periode, hvor deres kontrakter med boldklubben ikke gav dem et fyldestgørende indtægtsgrundlag, adgang til kommunal ansættelse uden om de normale ansættelsesprocedurer. Kommissionen finder det endvidere bevismæssigt ubetænkeligt at lægge til grund, at tilbud om kommunal ansættelse blev benyttet for at sikre tilgangen af kvalificerede fodboldspillere til førsteholdet og i øvrigt med vidtstrakt hensyn til idrætsudøvernes træning mv.[419]
Kommissionen finder det vedrørende Jørgen Tidemand godtgjort, at den kommunale ansættelse skete for at sikre hans indtægtsgrundlag i forbindelse med trænergerningen i boldklubben. Om den faktiske udførelse af opgaver som kommunalt ansat har Jørgen Tidemands egen advokat i korrespondancen med kommunen og boldklubben betegnet det som en proformaansættelse. Jørgen Tidemand har selv forklaret, at han udførte sin opgave ved navnlig opsøgende virke som led i Produktionshusets beskæftigelsesindsats, herunder på stadion i forbindelse med fodboldkampe. Produktionshusets daværende souschef John Gilbert Nielsen er efter sin forklaring ubekendt med Jørgen Tidemands opgaveudførelse, men vil omvendt ikke afvise at der kan have været aftaler med Lars Bjerregaard Jensen herom. Kommissionen har ikke draget bevismæssige konklusioner om dette spørgsmål, da det i givet fald ville nærme sig en ansvarsvurdering.[420] Forliget, der i sig selv indebar påtagelse af økonomisk forpligtelse for kommunen, ses ikke politisk behandlet i økonomiudvalg eller byråd. Den efter forliget indgåede aftale om efterfølgende kommunal ansættelse blev varetaget af Leif Frimand Jensen som embedsmand og ikke af personaleafdelingen. Den forudsatte lønnedgang fra 1. juli 2001 blev ikke gennemført. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at materialet om det indgåede forlig ikke er fundet i personalesagen, men alene i Peter Brixtoftes eget materiale fra hans kontor på rådhuset.[421]
Kommissionen finder det godtgjort, at ansættelsen af Tom Nielsen og den samtidig meddelte orlov havde til formål at muliggøre Tom Nielsens ansættelse i Farum Boldklub A/S, der fra hans side var betinget af, at han kunne bevare sin status som tjenestemand. Denne konstruktion ses ikke at have været i kommunens interesse.
[1] Herunder falder også det administrative samarbejde vedrørende professionelle håndbold, jf. bind 7, kapitel 10.
[2] 257-10,b3-4. Af Jan Jensen.
[3] 257-10,b2-3. Af Mads Glenn Wehlast og Troels Christensen. De udeladte passager vedrører i øvrigt overvejende spørgsmål om aktindsigt og om behandlingen af spørgsmålet om tilhørsforhold til (idræts)foreninger.
[4] 257-10,b6
[5] 257-10,b190. Af Søren Olsen.
[6] 257-10,b201-202. Af Lars Bøgeskov Artiklen er medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3.
[7] 257-11,b74-76. Af Mikael Baden og Christian Thye-Petersen. Artiklen er medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3.
[8] 257-11,b81-83. Af Nina Kragh, Peter Grønborg og Bo Søndergaard.
[9] 257-11,b149-150. Af Anders Paaskesen. Denne såkaldte ”fodboldredegørelse” er også omtalt i kapitel 10.
[10] 257-11,b152. Af Steen Uno og og Klaus Moe.
[11] 257-12,f2,b29-30. Af Brian Haagen Hansen. Artiklen er medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3.
[12] 257-12,f11,b30-31. Af Morten Pihl.
[13] 257-13,f2,b238-239
[14] 257-13,f2,b251-251. Af Bo Søndergaard.
[15] 257-13,f2,b557-558. Af Nina Kragh.
[16] 316-246,b5
[17] 316-238,b7
[18] 224-44,b240
[19] 349-10,f1,b10. Materiale fra politiets ransagning hos Farum Boldklub A/S (324-2).
[20] 349-16,b1. Materiale fra politiets ransagning på Peter Brixtoftes privatadresse (324-8).
[21] 349-10,f1,b11. Materiale fra politiets ransagning hos Farum Boldklub A/S (324-2).
[22] 349-19,b10
[23] 349-10,f4,b51
[24] 349-10,f4,b57-58
[25] 470-15,b128
[26] 470-15,b129
[27] 470-15,b129
[28] 470-15,b130
[29] 283-31,b90
[30] 256-76,f1,b10-11
[31] 326-18,b7-9
[32] 326-19,b1-2
[33] 326-14,f1,b1-5
[34] 316-129,b2-3
[35] 349-10,f1,b10
[36] 349-10,f4,b51-58
[37] 316-130,b2-3
[38] 349-10,f4,b51-58
[39] 349-10,f1,b10
[40] 316-131,f1,b3-7
[41] 349-10,f4,b51-58
[42] 349-10,f1,b10
[43] 224-44,b240
[44] 316-133,b2-8
[45] 349-10,f4,b51-58
[46] 349-10,f1,b10,
[47] 256-76, f1,b5-14
[48] 224-44,b240
[49] 316-118,b2-4
[50] 283-31,b73-90
[51] 283-31,b36
[52] 283-33,b13-15
[53] 316-134,b2-3
[54] 349-10,f1,b10
[55] 316-239,b7-8
[56] 316-240,b16. Se herom i øvrigt kapitel 10, afsnit om idrætsbyggerierne.
[57] 316-179,b6-7
[58] 316-173,b4-5
[59] 470-15,b128-130
[60] 283-31,b90
[61] 316-248,b16
[62] 316-133,b6
[63] 283-55,b1
[64] 252-1,f1,b9
[65] 316-117,b2-3
[66] 283-55,b1
[67] 283-33,b65
[68] 316-238,b17
[69] 316-240,b16
[70] 316-117,b2-3
[71] 316-248,b13-14
[72] 316-117,b2-3
[73] 283-33,b46
[74] 326-5,b1-4
[75] 283-33,b60
[76] 283-33,b59
[77] 283-33,b74
[78] 283-33,b61
[79] 283-33,b75
[80] 283-33,b42
[81] 283-33,b33 og 38
[82] 283-33,b1
[83] 283-33,b32
[84] 283-33,b78
[85] Se næste afsnit om Søren Hjort.
[86] 337-5,f2,b234
[87] 283-33,b13
[88] Se næste afsnit om Søren Hjort.
[89] 316-127,b2-4
[90] 283-33,b46
[91] 256-76,f1,b5-14
[92] 283-33,b80
[93] 283-33,b78
[94] 316-248,b15
[95] 316-127,b2-3
[96] 110-4,f4,b98
[97] 316-147,b3
[98] 316-204,b9-10. Søren Hjort har ligeledes afgivet forklaring til politiet (326-28).
[99] 283-33,b13 og 78
[100] Se også afsnit 8.5. om trænere og forboldspillere på førsteholdet med ansættelse i kommunen.
[101] 283-105,b1. Ansættelsesbrevet er underskrevet af Jan Laursen samt ”For adm. dir. Jørgen Larsen” af [ulæselig signatur].
[102] 283-105,b6
[103] 252-1,f1,b9 og b13
[104] 326-4,b1-2
[105] 316-145,b2-4
[106] 224-44,b240
[107] 256-76,f1,b5-14
[108] 256-76,f1,b5-14
[109] 316-179,b6
[110] 316-145, navnlig b2
[111] 316-248,b12
[112] 316-145,b2
[113] 283-82,b30 og 31
[114] 283-82,b21, 26 og 37
[115] 283-82,b24, 28 og 74. Ansættelsesbrevet som konsulent var underskrevet af Peter Brixtofte og Jørgen Larsen.
[116] 283-82,b25. Underskrevet af Peter Brixtofte.
[117] 283-82,b14
[118] 283-82,b3 og 14-16
[119] 316-115,b2-4
[120] 283-82,b21
[121] 283-82,b24
[122] 283-100,b6
[123] 283-100,b5
[124] 283-100,b4
[125] 316-128,b2-4
[126] 224-44,b240
[127] 420-29,f1,b75
[128] 256-76, f1,b5-14
[129] 652-2,f2,b96
[130] 316-248,b15-16
[131] 316-128,b2-3
[132] 283-28,b17 og b19 (og 349-19,b1)
[133] 283-28,b18
[134] 283-28,b16
[135] 283-28,b13
[136] 283-28,b11 (420-29,f1,b63). Overgangen til stilling som tilkaldevikar fremgår af 283-28,b8.
[137] 349-19,b2
[138] 349-19,b3. ”Jørgen” er angiveligt Jørgen Lindhardt.
[139] 283-28,b4
[140] Opgørelsen omfattede ”Overarbejdstimer fra d. 01-01-2001 til d. 31-12-2001 = 640 timer” (349-19,b4).
[141] 148-1,f1,b36-37. Af Morten Pihl og Jacob Priess-Sørensen.
[142] Forløbet blev også omtalt i samme journalisters bog ”Historien om en afsløring” (2002), bl.a. side 66-67, 89-90 og 140-149, og i Tôrun Ellingsgaard & Jaku-Lina Elbøl Nielsen: ”Brixtofte - Spillet om magten” (2002) side 268.
[143] 283-28,b5
[144] 283-28,b3
[145] 283-28,b2 (420-29,f1,b64)
[146] 283-28,b1
[147] 349-19,b14
[148] 283-28,b6-7
[149] 110-4,f3,b105
[150] 283-28,b12 (420-29,f1,b65)
[151] 283-28,b12
[152] 326-6,b1-6
[153] 316-107,b2-4
[154] 283-28,b8
[155] 283-28,b11
[156] 326-6,b4
[157] 65-1,b141-143 og b150
[158] Gengivelsen af Flemming Hansens udsagn på bogens side 149 er følgende: ”Jeg rykkede mange gange - både til Jørgen Lindhardt og senere Søren Hjorth - uden at det hjalp. En af gangene, hvor jeg havde bedt Søren Hjorth om at tale med Peter Brixtofte, kom han tilbage til mig og fortalte, hvad Peter havde sagt. Ifølge Søren havde han ordret sagt, at ”så længe kommunen betaler hans løn, så belaster han ikke Farum Parks budgetter”, og så var meldingen i øvrigt, at jeg ikke skulle regne med, at der ville ske en ændring.”
[159] 316-71,b7
[160] 420-29,f1,b63-65 og 349-19,b1-3 og 10
[161] 316-134,b3
[162] 316-248,b15
[163] 316-107,b2-3
[164] Der er i kommunens sagsakter fundet referater af såkaldte mandagsmøder i boldklubben med omtale af de blå mænds praktiske opgaver. I møde den 9. oktober 2000 omtales de blå mænd således vedrørende lægning af gulv i hallen, 3 timer og bistand med låge i Idrætten 1-3 (667-160,b43-44).
[165] 110-4,f3,b97-99
[166] 110-4,f3,b105-107
[167] 110-4,f4,b95. Advokat Philip Thorsen bistod kommunen, jf. bind 15, kapitel 25.
[168] 110-4,f4,b101-104
[169] 110-4,f1,b23
[170] 179-145,f3,b29-46. Se i øvrigt om afviklingsaftalen bind 7, kapitel 10.4.
[171] 316-234,b4
[172] 316-249,b9
[173] 110-4,f3,b93-96
[174] Vidnet har efter gennemlæsning af protokollen ønsket, at det i […] anførte erstattes af: ”har vidnet ingen viden om.”
[175] Om afgrænsningen af relevant og nødvendig personomtale efter lov om undersøgelseskommissioner sammenholdt med bl.a. adgangen til aktindsigt henvises til bemærkningerne i kapitel 1. Vidnet har i øvrigt haft bisidder.
[176] 316-95,b5
[177] 316-105,b3
[178] 316-119,b6
[179] 420-29,f4,b405-406. Det hedder i mailen: ”Thomas Andreasen, Jacob Marcussen og Ronni Jonski har udført arbejde for Farum Kommune svarende til deres ugentlige antal ansættelses timer, dog har de haft frihed (med løn) til at deltage i træningsophold/træningssamlinger. Der foreligger ikke nogen opgørelser på i hvilket omfang den enkelte medarbejder har deltaget i træningsophold/ træningssamlinger.
De perioder de har haft frihed med løn i forbindelse med deltagelse i træningsophold/træningssamlinger kan man godt diskuterer om det ikke burde være en udgift der skulle være afholdt af boldklubben.
Vedrørende Jørgen Tidemand er jeg helt blank da jeg kun har truffet ham i gang her i huset sammen med Lars Bjerregaard, hvilket jo ikke betyder at han ikke har udført arbejde for Farum Kommune men jeg er ikke vidne om dette.”.
[180] 316-166,b8-9.
[181] 316-239,b8-9
[182] Se Peter Brixtofte, ”Med hjertet” (2003), side 175-176. Se også Tórun Ellingsgaard og Jaku-Lina Elbøl Nielsen, ”Brixtofte - spillet om magten” (2002), side 183. Se i øvrigt afsnit 8.2., hvor det i artikel den 6. januar 1999 i Ekstra Bladet under overskriften ”Stud. Bold” bl.a. hedder: ”Men også træner Jørgen Tidemand har fået et job på halv tid efter at have fået samme ordning hos sin arbejdsgiver, politiet. Han vil bare ikke sige, hvad det handler om: - Jeg vil ikke være med til at gøre et cirkus ud af det. - Men problemet var, at træner-byrden blev større og større i takt med, at vi rykkede op, og det kunne jeg ikke magte i forhold til min familie. Derfor er jeg gået på halv tid hos politiet. I første omgang var det meningen, at jeg skulle fungere som SSP-konsulent i Farum, men det var ikke nogen oplagt løsning, så nu har erhvervsforeningen hjulpet med et job, hvor jeg bedre selv kan tilrettelægge min tid.”
[183] 283-97,b9. Vedrørende omtalen af personforhold henvises til bemærkningerne i indledningen til afsnit 8.1. Vidnet har i øvrigt haft bisidder.
[184] 283-97,b3
[185] 252-1,f1,b9
[186] 65-2,f1,b175-176
[187] 544-44. Fra et ringbind betegnet ”Farum Boldklub A/S 1999 + 2000”
[188] 544-44,b62
[189] 544-44,b63-65,66 og 67
[190] 544-44,b22-26
[191] Løn (månedlig 12.000 kr. fra boldklubben og 20.000 kr. + 15 % i pensionsbidrag fra kommunen), personalegoder (boldklubben), feriegodtgørelse (begge) og fratrædelsesgodtgørelse (begge).
[192] 544-44,b43-44
[193] 544-44,b45
[194] 544-44,b42
[195] 544-44,b41
[196] 544-44,b38-39. Med genpart til ”Farum Kommune, Carsten Pedersen”.
[197] 544-44,b31
[198] 544-44,b29-30
[199] 544-44,b47-48
[200] 544-44,b56-57
[201] 544-44,b58
[202] 544-44,b19
[203] 544-44,b59
[204] 544-44,b55
[205] 283-97,b15
[206] 544-44,b18 og 20
[207] 326-3,b1-3. Det fremgår af rapporten, at Jørgen Tidemand den 5. marts 2002 har gennemlæst rapporten vedrørende afhøringen af ham og godkendt sin forklaring, men ikke ønskede at underskrive rapporten.
[208] 316-95,b2
[209] 283-97,b9
[210] 420-29,f4,b406, sidste afsnit
[211] 544-44,b23,7. afsnit
[212] 544-44,b47-48
[213] 544-44,b72. De fra boldklubben udbetalte 180.000 kr. blev aftalt som 90.000 kr. for tabt arbejdsfortjeneste og 90.000 kr. i fratrædelsesgodtgørelse. Den håndskrevne note vedrører angiveligt aftalen herom, der blev bekræftet af advokat Christian Kruse-Madsen i brevet af 15. november 1999. Noten har følgende ordlyd: ”Hej Jønne. Er det her godt nok??? Vi gør det skattemæssigt så gunstigt som muligt. Hej Peter. NB Ring hvis det ikke er godt nok.”
[214] 283-97,b15
[215] 283-97,b23
[216] 316-89,b4. Jf. i øvrigt afsnit 8.5.4.
[217] 316-105,b2. Jf. i øvrigt afsnit 8.5.7.
[218] 316-119,b6
[219] 283-97,b16
[220] 316-166,b8-9
[221] 316-95 nederst b2
[222] 316-179,b5-6. Se også vidnets forklaring i afsnit 8.4.3. om personaleudlån til boldklubben, hvor Jørgen Tidemand omtales sammen med Carsten Pedersen.
[223] 283-97,b3
[224] 544-44,b22-26
[225] 316-179,b8-9
[226] 316-175,b5-6
[227] 544-44,b22-26
[228] Efter gennemlæsning af protokollet har vidnet ønsket ordet ”undtagelsesvis” indsat.
[229] 544-44,b41
[230] 544-44,b47-48
[231] 544-44,b71
[232] 544-44,b18-19
[233] 316-239,b9
[234] 316-240,b18-19
[235] 544-44,b22-26
[236] 316-119,b6
[237] 283-97,b16
[238] 544-44,b41
[239] 316-248,b12-13
[240] 544-44,b22-26
[241] 316-240, navnlig b16-19
[242] 544-44,b47-48
[243] I prospekt for Farum Boldklub A/S udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen dateret den 19. september 1999, optræder Per Benjaminsen som talentkoordinator/spejder samt som juniortræner for boldklubbens professionelle afdeling. (252-1,f1,b9)
[244] Se Peter Brixtofte, ”Med hjertet” (2003), side 175-176 (og side 39). Se også Tórun Ellingsgaard og Jaku-Lina Elbøl Nielsen, ”Brixtofte - spillet om magten” (2002), side 183.
[245] 283-83
[246] Se bind 7, kapitel 10 om kommunens samarbejde med Team Danmark.
[247] 283-83,b31
[248] 283-83,b21. Det fremgår af brevet, at Per Benjaminsen refererede til Peter Rosgaard.
[249] 283-83,b20
[250] 283-83,b2,4,7 og 10. Per Benjaminsen fortsatte med driftopgaver vedrørende udendørsidrætsanlæg og Farum Park, men på ændrede vilkår.
[251] 283-83,b16-18
[252] 316-89,b2-3
[253] Vedrørende omtalen af personforhold henvises til bemærkningerne i indledningen til afsnit 8.1. Vidnet er hørt over udkst til beretning.
[254] 283-90,b138
[255] 283-90,b139
[256] 283-90,b141
[257] 283-90,b142
[258] 283-90,b143
[259] 283-90,b136
[260] 283-90,b134
[261] 283-90,b131-132
[262] Per Rhode Soelberg.
[263] 283-90,b132
[264] Forløbet efter undersøgelsesperioden er medtaget til belysning af de trufne dispositioner i undersøgelsesperioden.
[265] 283-90,b124
[266] 283-90,b122
[267] 283-90,b121
[268] 283-90,b115-116
[269] 283-90,b112-113
[270] 283-90,b110, underskrevet af Mona Egebjerg og Steen Gensmann.
[271] 283-90,b91-102
[272] 283-90,b82
[273] 283-90,b79-80
[274] 283-90,b74
[275] 283-90,b55
[276] 283-90,b31 og 159
[277] 283-90,b161
[278] 283-90,b28
[279] 316-104,b2-4
[280] 283-90,b143
[281] 283-90,b141
[282] 283-90,b142
[283] 283-90,b138
[284] 283-90,b134-135
[285] Afhøringsdatoen var 25. oktober 2006.
[286] 316-166,b9
[287] 316-240,b17-18
[288] 316-104,b2-3
[289] 316-248,b12
[290] 316-104,b2-3
[291] 252-1,f1,b13. I prospekt for Farum Boldklub A/S udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen dateret den 19. september 1999 var Michael Elbæk angivet som midtbanespiller på førsteholdet.
[292] 283-84,b36
[293] 283-84,b6
[294] 283-84,b37
[295] 283-84,b14. Om nyansættelse i en fuldtidsstilling med samtidig orlov henvises til afsnit 8.5.3.
[296] 283-84,b4
[297] 283-84,b17. Michael Elbæk havde opgjort merarbejdet til 174 timer. Efter forhandling blev der yderligere givet 2 ugers afspadsering.(283-84,b18-22).
[298] 283-84,b2
[299] 326-48,b1-3
[300] Om boligforholdene henvises til bind 8, kapitel 12.3.2.12. vedrørende Farum Hovedgade 80B.
[301] 316-108,b2-3
[302] 283-84,b36
[303] 283-84,b6
[304] 283-84,b14
[305] 283-84,b3-4
[306] 283-84,b38
[307] 316-108,b2-3
[308] 316-95,b6
[309] 316-166,b9
[310] 316-239,b9
[311] 316-248,b12
[312] 316-108,b2-3
[313] 252-1,f1,b13. I prospekt for Farum Boldklub A/S udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen, dateret den 19. september 1999, er Thomas Andreasen angivet som angriber på førsteholdet.
[314] 283-92,b7
[315] 283-92,b5
[316] 283-92,b3
[317] 283-92,b2
[318] 316-105,b2-3
[319] 283-92,b7
[320] 283-92,b5
[321] 470-41,b4
[322] 283-96,b4
[323] 283-96,b8
[324] 283-96,b3
[325] 283-96,b1-2
[326] 283-96,b1-2. Jacob Marcussen er hørt over udkast til dette afsnit i beretningen. Der er ikke modtaget bemærkninger, jf. beretningens bilag 1.
[327] 252-1,f1,b13. Af prospekt for Farum Boldklub A/S udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen, dateret den 19. september 1999, fremgår det, at Ronni Jonski pr. 1. januar 2000 tiltræder som angrebsspiller på førsteholdet.
[328] 283-93,b11. Ronni Jonski underskrev ansættelsesbrevet den 22. september 2000.
[329] 283-93,b14
[330] 316-106,b2-3
[331] 283-93,b11
[332] 283-93,b1-3
[333] 470-41,b4-6
[334] 252-1,f1,b12. Af prospekt for Farum Boldklub A/S udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen, dateret den 19. september 1999, fremgår det, at Michael Fabach Knudsen er forsvarer på førsteholdet.
[335] 283-91,b40.
[336] 283-91,b13-14
[337] 283-91,b6-7. Afslutningsdato senere ændret til 25. april 2002 efter brev af 4. december 2001 (283-91,b26).
[338] 283-91,b9
[339] 283-91,b31
[340] 283-91,b27
[341] 283-91,b25. Underskrevet af Michael Knudsen og John Meyland.
[342] 283-91,b2. Underskrevet af Michael Knudsen og Erik B. Frandsen.
[343] 283-96,b1-2. Michael Knudsen er hørt over udkast til dette afsnit i beretningen. Der er ikke modtaget bemærkninger, jf. beretningens bilag 1.
[344] 252-1,f1,b13. I prospekt for Farum Boldklub A/S udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen, dateret den 19. september 1999, er Jeppe Byrnak angivet som midtbanespiller på førsteholdet.
[345] 225-32,b93
[346] 223-94,f2,b105, 280 og 300 fra sag om pc’ere til skoleelever.
[347] Se herom nærmere kapitel 9.
[348] 283-106,b1
[349] 283-106,b3
[350] 316-113,b2
[351] 283-95,b22
[352] 283-95,b15
[353] 283-95,b6
[354] 283-95,b8
[355] 316-94,b2-4. Se i øvrigt bind 7, kapitel 10.3.4.3. om vidnets forklaring vedrørende virket som idrætsambassadør
[356] 283-95, særligt b20
[357] 283-95,b6
[358] 316-119,b6-7
[359] 283-95,b6
[360] 283-99,b8. Ansættelsesbrevet på personalesagen er udateret og underskrevet.
[361] 283-99,b7
[362] 283-99,b2. Underskrevet for John Gilbert Nielsen af Pia Sørensen.
[363] 283-96,b1-2. Jeff Markray er hørt over udkast til dette afsnit i beretningen. Der er ikke modtaget bemærkninger, jf. beretningens bilag 1.
[364] 283-94,b3. Underskrevet af NN
[365] 257-11,b434
[366] 300-30,b266
[367] 283-94,særligt b11 samt b2
[368] 283-96,b1-2. Kenneth Jonassen er hørt over udkast til dette afsnit i beretningen. Der er ikke modtaget bemærkninger, jf. beretningens bilag 1.
[369] 283-89,b22f
[370] 283-89,b5
[371] 283-89,b29
[372] 283-89,b13-14
[373] 283-89,b7. Underskrevet Lars Møller Hansen. Peter Rosgaard blev i øvrigt siden udnævnt til idræts- og fritidschef. (2005).
[374] 316-92,b2-3
[375] 255-37,b397
[376] 544-70,b110. Hun havde i sæsonen 1999-2000 opnået resultater som en af Danmarks førende kvindelige orienteringsløbere.
[377] 300-30,b165
[378] 300-30,b153
[379] 337-4,f5,b18
[380] 254-97,b618. Udarbejdet af Lars Møller Hansen.
[381] 254-97,b570ff
[382] Dvs. to personer ud over de i afsnit 8.4.4. nævnte personer. Herudover var der en person ansat i fleksjob.
[383] 254-97,b573
[384] Jf. bind 15, kapitel 25
[385] 110-4,f1,b2. Kommissoriepunkterne 3. og 9.9.
[386] 110-4,f1,b2
[387] 110-4,f1,b4
[388] Se gengivelse i bind 7, kapitel 10.4.3.
[389] 110-4,f1,b49-50
[390] Mailens indhold er omtalt i tilsynsrådets redegørelse af af 2. juli 2003 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. afsnit 8.8.
[391] 110-4,f1,b51-54
[392] Personerne AA og BB, der i januar 2001 vedrørende Furresøbad blev overført fra Værløse Kommune til ansættelse i Farum Kommune, omtales i øvrigt ikke i beretningen.
[393] 110-4,f1,b75-76
[394] 110-4,f1,b91-92
[395] 175-50,b8
[396] Med stillingen som informationsmedarbejder menes angiveligt den stilling, som Jan Laursen blev ansat i, jf. afsnit 8.4.4.4.
[397] 305-9,f2,b75-83
[398] 175-50,b7
[399] Se afsnit 8.4.4.4. og bind 12, kapitel 20.
[400] 175-50,b6
[401] 447-9,f25,b12
[402] 175-50,b4-5. Modtaget i tilsynsrådet den 22. december 1998.
[403] 853-36,b32
[404] 175-50,b 9
[405] 340-9,f1,b234
[406] 853-36,b31
[407] 175-50,b2
[408] 257-10,b2-3
[409] 316-245,b19
[410] 316-166,b8. Se i øvrigt afsnit 8.5.1.
[411] 254-97,b411-428 (256-76,f1,b483-502)
[412] Jf. omtalen i afsnit 8.7.
[413] Oprindelig fodboldspiller med ansættelse i kommunen og efter spilleskade som ansat udlånt til Farum Boldklub A/S.
[414] Vidnet Peter Brixtofte har herom forklaret: ”Det var en mundtlig aftale, at der skulle laves refusionsopgørelse. Det var indlysende. Leif Frimand Jensen var klar over, at der skulle laves en refusionsopgørelse, når byggeriet var færdigt. Tingene gik lidt ind i hinanden med hensyn til, hvad der var i kommunens interesse. Det var aftalen med administrationen, at blandt andet lønudgifter skulle refunderes efterfølgende. Der er ikke noget at komme efter vedrørende refusion. Adspurgt, om der oprindeligt til brug for senere refusionsopgørelse blev bedt om en tidsregistrering til refusion af blandt andet lønudgifter, forklarede vidnet, at det blev der ikke. Det måtte efterfølgende bero på et skøn, og det var ikke nemt at gøre op. Der var noget roderi omkring byggeriet. Det var FIH, der byggede.” (316- 248,b139).
[415] ”… ikke vil være lovligt at afkræve medarbejderne i Kommunens forvaltning oplysninger om deres tilknytning til foreninger m.v. og samle disse oplysninger i et særligt kartotek.”
[416] ”… det påhviler en kommune at vælge den, der er bedst egnet til hvervet, og at der derfor ikke i vurderingen må indgå, om de pågældende har tilknytning til Farum Boldklub.”
[417] Særligt om offentligt stillingsopslag henvises til Folketingets Ombudsmands udtalelse i 2010 (j.nr. 2010-0200-8102) i sag om ”Ansættelser i overborgmesterens sekretariat”, hvor der udtaltes kritik af Københavns Kommune vedrørende bl.a. annoncering, der i den konkrete sag alene var sket på jobportal på kommunens hjemmeside. I udtalelsen refereres retsgrundlaget, ligesom Københavns Kommunes notat af 11. oktober 2006 til forvaltningerne om opslag af ledige stillinger omtales. Efter dette notat skal en kommune også for overenskomstansatte som udgangspunkt slå ledige stillinger op offentligt. Undtagelse herfra gøres ved omflytninger, kortvarig beskæftigelse, forlængelse i visse tilfælde af tidsbegrænset ansættelse, jobtræning/ansættelse på særlige vilkår mv., uddannelse af medarbejdere til særlige opgaver og intern rotation. (sag 263596 fra www.kk.dk).
[418] Kommissionen har om borgmesterens involvering og den politiske behandling bl.a. bemærket sig vidnet Jørgen Larsens forklaring (316-179,b6-7), herunder: ”… hvis Peter Brixtofte sagde, at nogen skulle ansættes, så kunne vidnet ikke sige nej til det. Når borgmesteren sagde, at en person skulle ansættes, så var det vel godkendt af byrådsflertallet, og det var borgmesteren, der bestemte” og ”der skete ingen ansættelser på konto 6, uden at det var gået rundt om borgmesteren. Farum Kommune lagde vægt på at have Danmarks billigste administration.”
[419] Om navngivne ansatte i Produktionshuset med samtidig tilknytning til Farum Boldklub A/S som spillere har vidnet John Gilbert Nielsen bl.a. forklaret, at der ikke var ”ansættelsessamtaler eller stillingsopslag. Vidnet fik blot af Lars Bjerregaard Jensen at vide, at de skulle ansættes. Lønningskontoret klarede resten.” Vidnet og administrationen blandede sig ikke i fravær i forbindelse med træning. (316-119,b6).
[420] Som anført i bl.a. indledningen til afsnit 8.5. omfatter kommissionens opgave ikke ansættelsesretlige vurderinger vedrørende enkeltpersoner.
[421] I en mappe, der efter sin benævnelse alene vedrører Farum Boldklub A/S.