2den INGENIØRDIREKTION.
Kjøbenhavn, de 5te September 1892
Herme 1 Bilag
Til Ingeniørkorpset.
Efter at have meddelt Kaptajn E. J. C. Rambusch Korpsets Skrivelse No 1875 af 22de .f. M. til Efterretning har Direktionen nu fra Kaptajnen modtaget den hoslagt medfølgende Skrivelse til Korpset af D.D., som man herved tillader sig at fremsende, idet det oplyses, at Skrivelsen er indsendt til Direktionen med en Følgeskrivelse saalydende:
Da det ikke er mig ganske klart, om Ingeniørkorpsets gennem Direktionen modtagne Skrivelse No 1875 af 22de f. M. er at opfatte som en Irettesættelse, hvorved fremtidige lignende Forsøg paa Ballonvæsenets Omraade skulde betragtes som forbudte, i hvilket Tilfælde jeg maatte andrage om at faa Sagen retslig undersøgt, tillader jeg mig vedlagt at fremsende en Redegørelse for min hele Opfattelse af samme, hvorved jeg haaber, det maa lykkes at tilfredsstille Korpset, og anmoder Direktionen om at ville fremsende Skrivelsen og støtte de deri udviklede Anskuelser.
Da Direktionen ikke kender den fuldstændige Ordlyd af den af Korpset citerede Skrivelse af 3dje December 1890 fra Krigsministeriet til Ingeniørregimentet eller de Forhold der have foranlediget de i denne Skrivelse trufne Bestemmelser, der saaledes som Skrivelsen er refereret af Korpset synes at gælde tjentlige Ballonrejser, og da Direktionen ikke heller er saaledes inde i vor egen Ballontjenestes Forhistorie og Ballonteknikken, at den med nogen større Vægt kan udtale sig om i hvor høj Grad der maa tillægges Foretagelsen af frie Ballonfarter Betydning, kan den vanskeligt have nogen selvstændig Opfattelse af de foreliggende Spørgsmaal, men skal indskrænke sig til at fremsende Kaptajn Rambuschs Redegørelse, hvoraf det formentlig maa erkendes at fremgaa at kaptajnen har handlet i god Tro og af Interesse for Ballontjenestens Udvikling herhjemme.
J. Sommerfeldt
Ingeniørkaptajn E. J. C. Rambusch
Kjøbenhavn, den 5te September 1892
Til
Ingeniørkorpset
Foranlediget ved Korpsets Skrivelse No 1875 af 22de f. M. Kan jeg ikke undlade at indrømme Rigtigheden af, at jeg den 21de f. M. deltog i en Ballonopstigning i Etablissementet Tivoli, men at jeg mindst havde tænkt, derved at paadrage mig nogen Misbilligelse, idet jeg mener derved slet og ret at have opfyldt en Pligt og ikke kan forstaa den berørte Skrivelse af 3dje December 1890 fra Krigsministeriet saaledes at jeg skulde være kommen i Strid med den deri trufne Afgørelse.
Det maa i saa Henseende være mig tilladt at minde om, at nævnte Skrivelse fremkom som Afgørelse af Spørgsmaalet om at lade frie Rejser udgøre et fast Led af de militære Ballonøvelser. Som Chef for Hærens Ballontjeneste havde jeg atter og atter hævdet saadanne Rejsers Nødvendighed og foreslaaet, at enhver Forsøgsrække med Hærens Materiel skulde afsluttes med en fri Rejse før Ballonens Tømning. Da Ministeriet definitivt nægtede Tilladelsen til, at den militære Ballon maatte benyttes til saadanne Rejser, fremkom jeg med det subsidiære Forslag, at man dertil, naar Lejlighed tilbød sig, benyttede sig af professionelle Luftskippere og deres Materiel. Da ministeriet herpaa resolverede, at Officerer af Korpset kunde beordres til slige Farter, har jeg heri set en Indrømmelse af Rigtigheden af de Anskuelser, som jeg havde gjort mig til Tolk for, og da der kun var Tale om officielle Forsøg med fuldt ud tjenstligt Præg, har jeg maattet opfatte det tagne Forbehold som udelukkende gældende slige Forsøg. Saafremt ministeriet ved nævnte Skrivelse havde villet give Regler for en bestemt Side af Officerers private Færd uden for Tjenesten, maatte man antage, at dette udtrykkelig var bleven udtalt, og at et saadant Forbud var blevet indskærpet i Fjor, da talrige Officerer, dels i Uniform, dels i civil Paaklædning blandt de sidste saa vel Korpset som 2den Ingeniørdirektions Chef paa det selv samme offentlige Forlystelsessted deltog i Ballonfarter, ved hvilke de vakte langt mere opmærksomhed og udsatte sig langt mere for Publikums Blikke, end Tilfældet var med mig, da jeg den 21de f. M. civilklædt afrejste derfra med Johansens Ballon.
Endydermere maatte jeg efter det i Sommeren 1891 forefaldne gaa ud fra, at Krigsministeriet selv over for officielle Forsøg havde fraveget det i den nævnte Skrivelse af 3dje December 1890 hævdede Standpunkt, idet Ministeriet ikke alene tillod Ingeniørregimentet at indgaa en kontraktmæssig Forpligtelse til at lade en Del af sit Personel medvirke ved Ballonforsøgene med Montebello, men ogsaa senere tillod Artilleriet at benytte samme Ballon paa det offentlige Forlystelsessted Tivoli til Observation af Skydeforsøg, hvorved et større Antal Officerer i Uniform og fuldstændig tjenstlig gik op med Ballonen med den samme Luftskipper og i timevis præsenterede sig for Publikums Blikke paa det samme Sted, hvorpaa det nu paaankes, at jeg civilkædt og som Privatmand er afrejst med en Ballon.
En saadan Fravigelse fra det selvfølgelige principielle Ønske, saa vidt muligt at undgaa Offentlighed ved militære Forsøg, kan formentlig overhoved blive nødvendig, hvor Omstændighederne stille Valget imellem, enten at finde sig i Offentligheden eller at afstaa fra Forsøgene, og den er i fuld Overensstemmelse med den Opfattelse, der er officielt hævdet over for en anden Sport, der af Almenheden ogsaa kun betragtes som offentlig Forlystelse, Hestevæddeløbene, hvor Officerer i Uniform optræde over for et betalende Publikum, ja endog i dets Paasyn konkurrere om udsatte Prisbelønninger. Naar man vist nok med fuld Ret, hævder Alvoren af de Interesser, som herved fremmes, da er det netop det Samme, som jeg tillader mig at gøre gældende for Luftsejladsens Vedkommende, og det maaske med endnu større Ret, thi medens Rytteriet vel maatte kunne uddanne baade Heste og Ryttere uden at konkurrere paa den offentlige Væddeløbsbane, kan den danske Hær under en pludselig indtrædende Krig umulig blive i Stand til at disponere over en brugelig Ballontjeneste, saa længe den ikke raader over et særligt Ballonkompagni, med mindre den støtter sig til det private Initiativ ved at begunstige saa vel de indenlandske professionelle Luftskippere som de Officerer, der ønske at tilegne sig nogen aëronautisk Uddannelse. For Benyttelsen af det private Initiativ er det af Vigtighed, at der nu i Almenheden er vaagnet en Forstaaelse af Ballonvæsenets Betydning for alvorlige Formaal, og det maa derfor anses for magtpaaliggende, at denne Forstaaelse vedligeholdes ved den moralske Støtte, som en anerkendende Holdning fra de militære Autoriteters Side kan yde.
Saalænge Ingeniørkorpset viser mig den Ære at betragte mig som sin specielle Sagkyndige i Ballonspørgsmaal og støtte sig til mine Erklæringer, naar saadanne fremkomme, maa jeg anse det som min Pligt at fortsætte Studiet af disse Spørgsmaal baade theoretisk og praktisk, da jeg ellers snart vil blive ude af Stand til at afgive en samvittighedsfuld Dom af nogen Vægt over nye opdukkende Projekter. Og naar der tages Hensyn til min Dom over selve Sagerne, kan jeg ikke tænke mig, at man vil frakende min bestemte Overbevisning om de Midler, ved hvilke man sætte sig ind i dem, sin Betydning, særlig da denne Overbevisning er bleven delt af Alle, der have sat sig ind i disse Spørgsmaal, lige fra Montgolfier, Charles og Guy Lussac, til Dupny de Lôme, Oberst Laussedal, Major Templer, Commandant Renard, Giffard, Tissaudier o. s. v. Blandt disse midler maa frie Rejser anses for uundværlige, fordi mangfoldige Spørgsmaal kun ved dem kunne finde deres Afgørelse, og man kun ved den vinder en Basis for Bedømmelsen af mange fremkomme Paastandes Paalidelighed.
Det rejste Spørgsmaal har imidlertid en langt større Rækkevidde, især fordi Hærens Ballontjeneste for Tiden synes ar befinde sig paa et højst kritisk Dødpunkt. Ved aarelange Bestræbelser havde man opnaaet delvis at uddanne Telegrafkompagniet i samme og ved disse Bestræbelser i Forbindelse med betydelige Ofre fra min og nogle faa Bekendtes Side var det igennem Installationen af en stor bunden Ballon til Passagerfart lykkedes at indhente en Del Erfaringer og at vække mere Interesse og Agtelse for Ballonvæsenet i den store Almenhed, end der tidligere havde været kendt. Men nu ere alle de Officerer, som vare beskæftigede med Ballontjenesten borte fra Regimentet og spredte til anden Tjeneste. Underofficererne have ikke vist sig i Stand til uden Vejledning at kunne føre de i Brintudviklingen indhøstede Erfaringer frugtbringende og selve Ballontjenesten er overgaaet til et andet Kompagni, hvis Chef har erklæret ikke selv at kunne taale at gaa op, og ved hvilket der, saa vidt vides, for Tiden ikke er ansat andre faste Ingeniørofficerer. Da derhos egentlige Ballonøvelser ved Tropperne kræve betydelige Midler og megen Tid, samt paa Grund af deres Afhængighed af Vejrforholdene gribe højst forstyrrende ind i den øvrige Uddannelse, vil det vanskelig kunne hindres, at den Tilbagegang med Hensyn til disse, som synes at være indtraadt, yderligere fortsættes. Det vil da under en pludselig udbrydende Krig kun være muligt at faa den nødvendige Ballontjeneste besørget, saafremt der disponeres over det fornødne Antal baade theoretisk og praktisk uddannede Officerer, hvilket kun vil blive Tilfældet, naar man støtter de Officerer, som ere villige til selv at fortsætte deres Uddannelse i Ballontjenester. En saadan Støtte kan billigst ydes ved aarlig at ofre er par hundrede Kroner paa at lade nogle dertil villige Officerer officielt foretage frie Rejser og ved at stille sig velvillig over for dem, der for egen Regning privat foretage saadanne. En modsat Holdning maa, hvis der ikke oprettes et særligt Ballonkompagni, føre til, at Hæren i paakommende Tilfælde staar uden Ballontjeneste, kommer til at savne de mange værdifulde Oplysninger om Fjenden, som gennem den kunde indhentes og kommer til at lide under det moralske Tryk, som erfaringsmæssigt altid er Følgen af, at se Fjenden i Besiddelse af et sligt Apparat, som man selv savner, hvorhos de allerede ret betydelige Ofre, der ere bragte for Ballonvæsenet, ville vise sig spildte.
Med Erfaringen fra Frankrigs Kamp i 1870 for Øje synes en vedvarende Fremgang nødvendig, men en Tilbagegang næppe forsvarlig, hvorfor jeg nærer det sikre Haab, at Korpset af ovenstaaende Udvikling vil være blevet bevæget til at gaa ind paa de fremsatte Anskuelser og foreslaaede Midler og vil være bleven overbevist om, at jeg har foretaget den omhandlede Luftrejse i fuldstændig god Tro paa ikke at handle imod noget Forbud, samt at jeg derved faktisk har fremmet Tjenestens Tarv.
E. J. C. Rambusch