FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 15
Efterforløbet
Kapitel 24

Forside | Til bund | Forrige | Næste

Kapitel 24. Farum Kommune under administration

24.1. Indledning

I dette kapitel behandles forløbet vedrørende Farum Kommune under administration. Om forløbet i øvrigt efter Farum-sagens opkomst i februar 2002 henvises til kapitel 25.

Farum Kommune blev den 19. februar 2002 af Indenrigs- og Sundhedsministeriet sat under administration begrundet i, at kommunen ikke overholdt kassekreditreglen i lånebekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Kommunen udarbejdede i foråret 2002 i samarbejde med ministeriet en plan for økonomisk genopretning.^[1] I et brev af 17. juni 2002 meddelte ministeriet herefter på nærmere angivne vilkår dispensation fra kassekreditreglen. Denne genopretningsplan blev revideret i 2003, hvorefter ministeriet den 23. juni 2003 ændrede vilkårene for dispensationen. Disse planer er også betegnet som genopretningsplan nr. I og II.

I forbindelse med udarbejdelsen af en genopretningsplan skulle alle relevante økonomiske forudsætninger inddrages.

Spørgsmålet om deponering for idrætsbyggerierne Farum Park og Farum Arena var efter den økonomiske betydning en væsentlig brik at få på plads i genopretningsplanen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet konkluderede i udtalelse af 24. april 2002^[2], at Farum Kommune i relation til lånereglerne måtte betragtes som ejer af Farum Park og Farum Arena, og at de stiftede lån som udgangspunkt skulle indfries, i det omfang kommunen ikke havde uudnyttet låneramme i opførelsesåret. Ministeriet tilkendegav, at man var indstillet på at dispensere fra kravet om indfrielse på betingelse af, at der i stedet skete deponering af det samlede lånebeløb. De nærmere betingelser herfor måtte fastlægges i forbindelse med genopretningsplanen, jf. i øvrigt omtalen af deponeringen i bind 13, kapitel 21.6.4.4.2.

Der blev ved ministeriets dispensation af 17. juni 2002 i forhold til en opgjort samlet deponeringsforpligtelse for 1998, 1999 og 2001 på 1.038,2 mio. kr. givet deponeringsfritagelse for 464 mio. kr., således at der netto skulle deponeres 574,2 mio. kr.

Peter Brixtofte fremsatte bl.a. i sin bog ”Med hjertet” (januar 2003) kritik af indenrigs- og sundhedsministerens beslutning om at sætte Farum Kommune under administration. I kapitel 39, ”En trefork i ryggen”, side 291, opregnes regeringens angivelige magtmisbrug vedrørende sagen om ungdomsboligerne, beslutningen om deponering og den foreløbige beslutning om at suspendere Peter Brixtofte som borgmester. Det hedder side 293-294:^[3]

”For det andet har regeringen gennemført en økonomisk straffeaktion over for Farum-borgerne på et ulovligt grundlag. Regeringen vil tabe, når påstanden om at Farum skal tvangsopspare - den såkaldte deponering - et beløb i nærheden af 1 milliard kr.^[4]

Og enhver anstændig regering ville fortolke lovens muligheder for at udvide kassekreditten til Farums fordel i Farums situation, hvor der går en vis - kortere - tid fra det tidspunkt, hvor store jordarealer købes, indtil de sælges. Det er ekstra moralsk belastende for regeringen, at Farum bl.a. har indbetalt 162.5 mio. kr. kontant til staten. Så staten har kendt problemstillingen hele vejen igennem.

Ethvert budget - og ikke mindst Farums med det høje serviceniveau - kan tåle en besparelsesrunde, og om nødvendigt kan en lav skat sættes lidt op. Og det havde vi nok gjort under alle omstændigheder, hvorefter vi igen kunne nedsætte skatten, når de 4.000 nye borgere begyndte at betale skat.

Men den skatteforhøjelse, som regeringen har gennemtrumfet overfor Farums borgere, er himmelråbende forkert og økonomisk helt unødvendig, hvis regeringen havde holdt sig til loven. Det er jo meget sigende om regeringen, at de ikke engang turde lade sagen afgøre af en domstol, som jeg foreslog dem.”

Det hedder videre om genopretningsplanen side 296:

”Det var imidlertid en anden vigtig sag, der var på tapetet, og det var, at vi skulle lave en handlingsplan med Indenrigsministeriet. Indenrigsministeren havde jo været så sød at sætte os under administration - endnu en dybt useriøs magtdemonstration dikteret fra oven.

Herefter skulle der laves en handlingsplan ud fra de præmisser, at vi på et ulovligt grundlag skulle tvangsopspare og optage et lån for at indfri kassekreditten, der var midlertidigt optaget for at betale kommunens køb af kaserne m.v.

Ved de forhandlinger opdagede vi hurtigt, at pressen havde fået alle Indenrigsministeriets papirer, inden vi fik dem. Det var meget flot og fair…

Jeg bed i det sure æble, og det lykkedes at samle hele byrådet på nær Erik Fuchs om handlingsplanen. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen så godt nok også overrasket ud, da han opdagede, at jeg havde alle de politiske partier bag en handlingsplan - hvis forudsætninger vi var uenige i - men som vi alligevel ville udføre.

Jeg kunne godt fornemme, at det, at jeg igen på tværs af alle prognoser, havde fået samlet byrådet, kom ubelejligt. For jeg skulle jo fjernes fra min post, havde regeringen besluttet med sig selv.”

24.2. Den retlige ramme

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte ved brev af 28. februar 2002 til Farum Byråd bl.a. ”Notat om kassekreditreglen - kommuner “under administration””.^[5] Det hedder i notatet om det retlige grundlag for at sætte en kommune under administration:^[6]

”Lånebekendtgørelsens såkaldte kassekreditregel indebærer, at kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv, dvs. at kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m.

Hvis en kommune ikke kan overholde kassekreditreglen, skal kommunalbestyrelsen ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har således i medfør af § 18 i lånebekendtgørelsen hjemmel til at meddele dispensation fra kassekreditreglen.

En dispensation fra kassekreditreglen meddeles efter ministeriets praksis på baggrund af en plan om genopretning af kommunens økonomi og under visse betingelser. Det forhold, at der stilles visse krav til den pågældende kommunes økonomi, kan give en vis berettigelse af betegnelsen “under administration”. Det er den enkelte kommune, der skal fremkomme med initiativer til genopretning af den økonomiske situation. Genopretning af økonomien skal resultere i, at kommunen i løbet af en bestemt periode når op på et for ministeriet acceptabelt niveau af den gennemsnitlige likviditet beregnet efter kassekreditreglen. Normalt anvendes en genopretningsperiode på tre år. Perioden kan dog være kortere ved mere forbigående problemer med overholdelse af reglen og på den anden side eventuelt udstrækkes til fire år.

I den forbindelse opstilles der i tilknytning til dispensationen kvartalsvise mål for forbedring af kommunens likviditet. Til dokumentation for opfyldelse af de opstillede likviditetsmål skal der efter ministeriets praksis hvert kvartal indsendes en oversigt over kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen.

Efter ministeriets praksis knyttes der sædvanligvis til dispensationen endvidere visse overordnede betingelser vedrørende kommunens økonomi i relation til udgifternes realvækst, herunder at der ikke sker en forøgelse af antallet af ansatte, udvikling i skatteprocent m.v.

I forbindelse med dispensationen kan ministeriet endvidere meddele tilskud fra ministeriets særlige pulje til vanskeligt stillede kommuner og lånedispensation til drifts- og anlægsarbejder. Dette må bero på kommunens økonomiske situation og øvrige omstændigheder.

Siden 1989 har der været 18 tilfælde af “kommuner under administration”. Det er således ikke særligt hyppigt, at kommuner kommer i konflikt med kassekreditreglen. Det kan endvidere bemærkes, at samtlige afsluttede sager på området indtil nu er endt med, at den planlagte genopretningsplan er blevet gennemført, ofte med en betydelig bedre slutlikviditet end forventet.”

Endvidere udtalte ministeriet i ovennævnte brev af 24. april 2002 om deponering bl.a.:^[7]

”Det retlige tilsyn med kommunerne:
Det tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver over for kommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige grundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001).

De kommunale tilsynsmyndigheder kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Tilsynet omfatter endvidere kun den lovgivning, der særligt retter sig til offentlige myndigheder eller til kommunerne, og ikke lovgivning, der gælder både for kommuner og private.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er således ikke bundet af tilsynsrådenes retlige vurdering af konkrete sager, ligesom ministeriet ikke er bundet af en kommunes påstande og anbringender i en klage over et tilsynsråds udtalelser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortansvar vedrørende kommunernes låntagning m.v.:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har det overordnede ressortansvar for kommunernes låntagning og meddelelse af garantier. Dette følger bl.a. af § 55, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, som har følgende formulering:

”§ 55. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning og lignende dispositioner.”

Indenrigsministeren kan således fastsætte regler både om egentlige låneforhold og om andre forhold, som må sidestilles med låntagning i finansieringsmæssig henseende.

På baggrund af bl.a. denne bestemmelse har indenrigsministeren udstedt bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier. Med hjemmel i denne bekendtgørelse kan indenrigsministeren meddele dispensationer i medfør af konkrete bestemmelser. Også i tilfælde, hvor lånebekendtgørelsen ikke direkte nævner muligheden for dispensation, er Indenrigs- og Sundhedsministeriet beføjet til - eventuelt på vilkår og inden for de hjemmelsmæssige begrænsninger § 55 i lov om kommunernes styrelse sætter - at meddele dispensation fra de nævnte låneregler. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har således dispensationsbeføjelser i relation til kommunernes lånoptagelser og lignende dispositioner.

…”

Den faktiske anvendelse af regelsættet bygger på ministeriets praksis. Denne praksis er beskrevet i betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, bilag II, Kommuner ”under administration”.^[8]

Kommissionen har afhørt generelt om denne praksis.

Vidnet afdelingschef Thorkil Juul har forklaret:^[9]

”Adspurgt om hvordan Indenrigsministeriet kontrollerer kommunernes overholdelse af kassekreditreglen, forklarede vidnet, at kassebeholdningen viser noget om den økonomiske balance i kommunen. Hvis kommunen har behov for at trække på kassekreditten, påvirker det den gennemsnitlige likviditet beregnet som gennemsnit over en 12 måneders periode. Hvis kassebeholdningen forblev negativ over en længere periode, er det en klar indikation af, at der ikke er balance i økonomien. Det er den indikator, der bruges i Danmark for at se, om en kommunes økonomi går ned ad bakke og er i ubalance. Kommunen skal derfor tilrettelægge deres bogføring således, at både kommunen selv og revisionen løbende kan kontrollere udviklingen i kassebeholdningen. En kommune har pligt til selv at rette henvendelse til Indenrigsministeriet, hvis den ikke kan overholde kassekreditreglen. Bortset fra Farum Kommune og måske en enkelt anden kommune er kommunerne altid kommet til ministeriet inden, det er gået galt. Udtrykket ”under administration” er et kraftigt udtryk, og reelt er situationen den, at kommunen i samarbejde med ministeriet skal rette tingene op. Ministeriet opstiller nogle betingelser for kommunen. Adspurgt om krav til kassebeholdning forklarede vidnet, at der ikke var en fast procentsats, men alene et krav om, at kommunen skal have en rimelig likviditet fremover, så den kan klare den daglige drift. En kassebeholdning på 4 % af nettodriftsudgifterne er, så vidt vidnet husker, normalt, jf. betænkningen.^[10] Indenrigsministeriet anmoder typisk kommunen om selv at komme med et udspil til, hvordan forholdene kan rettes op. De fleste initiativer ligger på udgiftssiden i form af besparelser. På indtægtssiden kan der ske ændring i skatteudskrivningsprocent og grundskyldspromille. Sagerne bedømmes individuelt. Ravnsborg Kommune på Lolland var et eksempel på, at skatteforhøjelse næppe var en farbar vej, fordi de havde en skæv indbyggersammensætning, og de måtte så spare. Ved bedømmelsen spiller det også ind, om problemerne skyldes udefra kommende faktorer eller er mere selvforskyldte.”

Vidnet kontorchef Niels Jørgen Mau Pedersen har forklaret:^[11]

”Adspurgt om Indenrigsministeriets praksis vedrørende krav til kommuner sat under administration, herunder krav til kassebeholdning, skat og udgiftsniveau samt mulighederne for særlige tilskud forklarede vidnet, at beskrivelsen i betænkning 1425 af ministeriets praksis er nogenlunde dækkende. Der kan være forskel på sagerne, og de ser på de forskellige årsager, der er til, at den enkelte kommune er kommet i vanskeligheder. Der kan være udefra kommende ting, f.eks. tilflytning til kommunen, mange sociale klienter blandt kommunens indbyggere og lignende, men det kan også skyldes interne forhold, f.eks. tilfælde af utilstrækkelig intern styring, fejlsatsninger, eller at kommunen ikke har fået solgt en fast ejendom, som de ellers havde regnet med. Kassekreditreglen er en indikator for, hvorvidt der er underliggende ubalance i økonomien, og det ligger i hele set-uppet, at kommunerne selv skal henvende sig, hvis reglen ikke overholdes. Vidnet mener, at det må formodes, at reglen giver kommunerne en direkte pligt til selv at henvende sig til Indenrigsministeriet, når reglen ikke er overholdt, og de skal også indrette deres økonomisystem således, at det giver mulighed for løbende at følge reglens overholdelse. Det vil være én glidende bevægelse, når en kommune overtræder reglen, og normalt henvender kommunerne sig inden, reglen er overtrådt. Der er tale om en gennemsnitsregel, hvor kommunens kassebeholdning skal være positiv set som gennemsnit over 365 dage. Når en kommune henvender sig, tager ministeriets folk et møde med kommunen, og der fastlægges en plan til at bringe økonomien i orden. Tommelfingerreglen er, at kommunen skal have en kassebeholdning på 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne, og det er en fejl, at der står 4 % i betænkning 1425.^[12] Det afhænger også af, hvilken situation kommunen er i. F.eks. kan skatteprocenten sættes op, men det er ikke altid en god mulighed, f.eks. hvis en kommune ligger i et udkantsområde og i forvejen er præget af fraflytning og skæv indbyggersammensætning (f.eks. var det tilfældet med Ravnsborg Kommune på Lolland). Valget er ”indgreb”. Typisk gives dispensation fra kassekreditreglen for en periode af 2-3 år. Der gives også andre former for dispensationer, f.eks. omkring forsyningsvirksomhed, hvor der kan dispenseres fra, at forsyningsanlæg ikke må være i gæld ved årets udgang. De opererer også med særtilskud eller andre lånedispensationer. Som regel og i langt de fleste tilfælde er det gået godt, og normalt er de iværksatte tiltag, herunder spareplaner, nok til at rette tingene op, og resultatet er ofte også bedre end de af kommunen vedtagne og af ministeriet godkendte planer. Det hedder, at kommunen er ”under administration”, men reelt er det kommunernes eget ansvar og kommunerne selv, der retter tingene op, laver spareplaner og så videre. Indenrigsministeriet kommer tæt på en kommunes økonomi og kan bruges som ”bussemand” i forhold til politikere og offentlighed i kommunen ved upopulære tiltag, og det har vist sig at virke.

Adspurgt om hvordan Indenrigsministeriet kontrollerer, at den aftalte plan overholdes, forklarede vidnet, at kommunen kvartalsvis og årligt skal indberette likviditeten og skatteprocenten og rapportere til Indenrigsministeriet om, hvordan det går. Hvis kommunen skriver, at de ikke kan overholde aftalen, og det ikke går, så tager Indenrigsministeriet et møde med kommunen omkring problemstillingen, og der lægges eventuelt en ny plan. Adspurgt om hvorvidt den kommunale revision påser planernes overholdelse, forklarede vidnet, at der er ingen direkte kontakt fra ministeriet til revisionen, men det ligger i systemet, at revisionen skal følge op på, om de vilkår, der er fastlagt i en plan, nu også overholdes.”

Vidnet Lars Løkke Rasmussen, daværende indenrigs- og sundhedsminister, har om kassekreditreglen og om kommuner under administration forklaret, at det er^[13]

”en formel regel, men den viser underliggende økonomiske problemer. Adspurgt om hvad der generelt er grundlaget for drøftelserne i den slags situationer, forklarede vidnet, at generelt er det kommunerne, der selv har handlepligt. Hvis kassekreditreglen ikke kan overholdes, er det kommunen selv, der skal give ministeriet meddelelse herom og søge dispensation med forslag til vilkår og levere materiale herom. Kommunen skal altså selv komme med forslag til, hvorledes der kan rettes op på forholdene.”

24.3. Det faktiske forløb

24.3.1. Kommunen sættes under administration den 19. februar 2002

Departementschef Ib Valsborg anmodede i et brev af 14. februar 2002 Farum Kommune om et møde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 19. februar 2002. I brevet henvistes til, at departementschefen på et afholdt møde i kommunen den 12. februar 2002 havde orienteret om, at der over for ministeriet var blevet rejst spørgsmål om Farum Kommunes ”likviditetsmæssige situation og om lovligheden af nogle finansielle leje-/leasingdispositioner samt optagelsen af et lån på 200 mio. kr.”^[14]

Borgmester Peter Brixtofte og indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen deltog begge i mødet den 19. februar 2002.

Mødet sluttede med, at Farum Kommune blev sat under administration, idet indenrigs- og sundhedsministeren konkluderede, at kommunen havde overtrådt kassekreditreglen. Ministeriet skrev som opfølgning på mødet samme dag til kommunen:^[15]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. februar 2002 afholdt et møde med Farum Kommunes borgmester vedrørende kommunens likviditet og økonomiske dispositioner.

Det fremgik af dette møde, at Farum Kommune ikke overholder den såkaldte kassekreditregel i § 10, stk. 1, i ministeriets bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Det fremgår af denne bestemmelse, at i kommuner og amtskommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion 9.50, kassekreditter og byggelån, excl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne 9.01, 9.05, 9.08, 9.09, 9.10 og 9.11 i “Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner”.

På mødet blev det således oplyst, at kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen pr. 18. februar 2002 udgjorde 23 mio. kr., men at der i 2001 var optaget lån på i alt 450 mio. kr. uden låneadgang.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af kommunens manglende overholdelse af kassekreditreglen konstateret, at det er nødvendigt for Farum Kommune at få en dispensation fra kassekreditreglen på basis af en genopretningsplan for kommunens økonomi og likviditet. Der vil i den forbindelse blive stillet nogle betingelser vedrørende kommunens økonomi og likviditetsudvikling. Endvidere vil kommunen blive anmodet om at rapportere til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen med korte intervaller.

Som indenrigs- og sundhedsministeren således konstaterede på mødet, må kommunen herefter betragtes som under administration som beskrevet ovenfor.

Det blev under mødet desuden aftalt, at Farum Kommune til brug for et beslutningsgrundlag for en genopretningsplan besvarer en række spørgsmål, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker belyst i sagen. Der vedlægges en oversigt over de spørgsmål, som ministeriet i første omgang ønsker besvaret.^[16] Farum Byråd anmodes om at besvare spørgsmålene fyldestgørende og så hurtigt som muligt.

I den forbindelse indkaldes til et møde på embedsmandsplan i ministeriet torsdag den 7. marts 2002 kl.10. …

Ovennævnte spørgsmål bedes så vidt det er muligt besvaret inden dette tidspunkt. …”

Der henvises i øvrigt til kapitel 25 med omtalen af borgmesterens redegørelse til byrådet om aftenen den 19. februar 2002 og ministerens brev af 28. februar 2002 til Paul Wachtell med kopi til Farum Byråd og tilsynsrådet.

24.3.2. Arbejdet med en genopretningsplan

Arbejdet med genopretningsplanen omfattede et betydeligt forberedende arbejde i kommunens forvaltning og i økonomi- og fagudvalg, før byrådet den 23. april 2002 kunne vedtage en handlingsplan omfattende besparelser og skattestigninger.

Under dette forløb besvarede kommunen som opfølgning på Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 19. februar 2002 en række spørgsmål, navnlig ved skriftlige besvarelser den 5. marts 2002 af spørgsmål nr. 1-17 og besvarelse den 14. marts 2002 af supplerende spørgsmål nr. 1-11. Der blev også afholdt møder med ministeriet den 7. marts, den 19. marts, den 5. april, den 24. april og den 29. april 2002 vedrørende kommunens likviditet og økonomiske dispositioner.^[17]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opstillede måltal for udviklingen i kommunens likviditet samt i deponeringer frem til 2010.

24.3.2.1. Ministeriets undersøgelser og møder med kommunen

Under forespørgselsdebat i Folketinget den 12. marts 2002 beskrev indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen arbejdet med genopretningsplanen:^[18]

”For så vidt angår Farum Kommunes økonomi, har jeg som bekendt den 19. februar i år sat kommunen under administration. Farum Kommunes økonomi er således genstand for en intensiv granskning fra Indenrigs og Sundhedsministeriets side. Ministeriet er nu sammen med kommunen i gang med at belyse status for kommunens økonomi og ikke mindst forudsætninger for de kommende års økonomi, der samlet kan danne baggrund for en genopretningsplan.

Ministeriet har den 19. februar 2002 stillet kommunen en række spørgsmål som led i undersøgelsen af kommunens økonomi, spørgsmål, som kommunen har besvaret på et møde i ministeriet den 7. marts, og i forbindelse hermed har ministeriet stillet en række supplerende spørgsmål, som kommunen skal besvare i slutningen af denne uge.

Vi er altså i en opklarende fase, der drejer sig om præcist at kortlægge kommunens økonomi. Herefter skal der så sammen med Farum Kommune udarbejdes en genopretningsplan, der kan sikre en balanceret udvikling i kommunens økonomi og sikre, at kommunen kan overholde de krav, der gælder for en kommunes likviditet.

Med andre ord er det på nuværende tidspunkt for tidligt at udtale sig meget præcist om årsagerne til, at den økonomiske situation i kommunen er dårlig, men at den er dårlig kan dog slås fast, uanset at det nærmere omfang af problemerne ikke er fuldt opklaret endnu.

Nogle ganske få nøgletal for kommunen kan illustrere problemernes omfang: En aktuel kassebeholdning pr. 28. februar på minus 596 mio. kr., når kassekreditlånene er regnet fra, og en kassebeholdning opgjort efter den såkaldte kassekreditregel er på minus 245 mio. kr. samme dag.^[19]

I en sådan situation er der rimeligvis en række elementer, der spiller ind, og som allerede sagt skal nærmere afdækkes. Det er dog klart, at en af hovedårsagerne er det forholdsvis banale, men ikke desto mindre meget uheldige forhold, at kommunen især i de seneste år har haft et løbende forbrug, som har været højere end de langsigtede indtægter. Et overforbrug i forhold til indtægterne kan en kommune jo godt have i en periode, såfremt den har en kassebeholdning at tære på, men i Farum Kommunes tilfælde er finansieringen på det seneste sket via kassekreditten og via optagelse af kassekreditlignende lån. Det strider mod lånereglerne, og det er jo også baggrunden for, at ministeriet har grebet ind. En del af problemet kan henføres til, at Farum Kommune har forpligtet sig til store løbende ydelser i de kommende år, bl.a. vedrørende nogle store nybyggerier i kommunen. Endelig spiller muligvis nogle forhold ind, hvor det er vanskeligt at afgøre, om kommunen bare har været uheldig, eller om den har været bevidst urealistisk, herunder haft alt, alt for optimistiske skøn over ejendomssalg og betalingstidspunkterne herfor, sociale udgifter, som er blevet undervurderet m.v. Som allerede sagt skal kortlægningen af kommunens økonomi føre til, at Farum Kommune iværksætter en række initiativer, der kan sikre en balanceret udvikling i kommunens økonomi. En vigtig brik i det spil, en vigtig faktor i kortlægningen af omfanget af behovet for genopretning bliver spørgsmålet om, hvorvidt Farum Kommune skal deponere et større beløb i forbindelse med aftalerne med FIH om Farum Arena og Farum Park. …”

24.3.2.1.1. Ministeriets spørgsmål nr. 1 - 17 af 19. februar 2002

Ministeriets brev af 19. februar 2002 var vedlagt 17 spørgsmål til kommunen. Skriftlige svar af 5. marts 2002 blev afleveret i møde med ministeriet den 7. marts 2002.^[20] Mødet blev ikke som forventet i ministeriets brev afholdt alene på embedsmandsplan, idet også borgmester Peter Brixtofte deltog i mødet.^[21]

Det hedder i ministeriets mødereferat af 8. marts 2002 bl.a.:^[22]

”PB orienterede indledningsvist om, at et enigt økonomiudvalg havde besluttet, at advokatfirmaet John Korsø-Jensen skulle bidrage med administrativ hjælp til kommunen som følge af personalemanglen i kommunen samt til hjælp i forbindelse med samarbejdet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en genopretningsplan. Der er desuden igangsat et arbejde for at finde besparelser på drift og anlæg, som endnu ikke er færdigt eller politisk behandlet. I den forbindelse vil man desuden se på problemområder, bl.a. ved salg af fast ejendom. PB oplyste desuden, at kommunen forventer at få 650 mio. kr. i salgsindtægt for den 4. landsby.

TJ orienterede herefter om formålet med mødet, herunder at få svar på de stillede spørgsmål og fastlægge en plan for den videre proces frem mod udarbejdelsen af en genopretningsplan. …”

Efter referatet drøftedes også sagen om deponering for Farum Park og Farum Arena.

Kommunens likviditet (spørgsmål 1-3)^[23]
I spørgsmål 1 og 2 henviste ministeriet til, at det på mødet den 19. februar 2002 var blevet oplyst, at kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen pr. 16. februar 2002 udgjorde 23 mio. kr. Beløbet fremkom som differencen mellem beholdninger inklusive deponerede midler og beholdningen af deponerede midler. Der ønskedes dokumentation for denne beregning (spørgsmål nr. 1). Ministeriet bemærkede dernæst, at der i likviditeten på 23 mio. kr. ikke var fratrukket de to lån på henholdsvis 200 mio. kr. og 250 mio. kr. optaget i 2001. Det ønskedes oplyst, hvad likviditeten efter kassekreditreglen ville være hvis disse lån beregningsmæssigt blev henregnet til kommunens kassekredit (spørgsmål 2). Endeligt ønskedes udviklingen i kassebeholdningen opgjort inklusive de to lån for de seneste tre år. (spørgsmål 3).

Som svar vedlagde kommunen to beholdningsopgørelser over likvide aktiver 1. januar 1999 til 28. februar 2002 med bemærkning vedrørende opgørelsen efter spørgsmål 1:^[24]

”Det bemærkes, at likviditeten baseret på vedlagte beholdningsopgørelse, udgjorde -28.570.000 kr. den 19. februar 2002. I vedlagte opgørelse indgår deponeringen ikke i beregningen af gennemsnittet.

Kommunens revisor har godkendt beregningsmetoden.”

Om opgørelsen efter spørgsmål 2 bemærkedes: ^[25]

”Det fremgår heraf, at den gennemsnitlige kassekredit den 19. februar 2002 var på -234 mill.kr. ved medregning af lånene på 450 mio. kr.”

Som svar på spørgsmål 3 henvises til svaret på spørgsmål 2.^[26]

Den talmæssige besvarelse af spørgsmål 1 og 2 kan grafisk illustreres således:^[27]

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:^[28]

”Kommunens likviditet (spørgsmål 1-3)

Mau bemærkede, at kassebeholdningen var blevet negativ allerede den 25. april 2001. Pr. 28. februar 2002 var der et minus på kassebeholdningen med 245 mio. kr., hvilket er et ganske betydeligt beløb.^[29]”

Der henvises i øvrigt til afsnit 24.3.4 med bl.a. ministeriets opgørelser over udviklingen med tabel over ”likvide aktiver + kassekredit” måned for måned gennem 2001 og ”likviditet opgjort efter kassekreditreglen (12 måneders gennemsnit)”, hvorefter kommunen overtrådte kassekreditreglen i løbet af maj 2001.

Kommunens fremtidige likviditet (spørgsmål 4)^[30]
Ministeriet stillede spørgsmål om forventningerne til udviklingen i kommunens likviditet frem til 2006, herunder til forudsætninger om på hvilke tidspunkter ejendomssalg realiseres, lån tilbagebetales mv. Kommunen vedlagde en redigeret oversigt^[31] over de forventede og potentielle indtægter og udgifter ved ejendomskøb og salg og oplyste, at der arbejdedes intensivt med at finde besparelser samt at vurdere kommunens indtægtsgrundlag. Først herefter kunne der svares mere detaljeret. I øvrigt henvistes til de oversigter, der blev overgivet ministeriet i mødet den 19. februar 2002.

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:^[32]

”Kommunens fremtidige likviditet (spørgsmål 4)

PB henviste til den vedlagte oversigt over ejendomskøb og -salg 2002-2006, hvoraf det fremgår, at kommunen forventer at få ca. 650 mio. kr. i salgsprovenu i forbindelse med salg af forskellige ejendomme. Han bemærkede desuden, at der endnu ikke var politisk beslutning om at sælge tre af ejendommene på hovedgaden.

PB oplyste desuden, at der desuden vil være nogle udgifter i forbindelse med salget, som ikke er inddraget i oversigten. Det drejer sig om ca. 10 mio. kr. til rensning af den forurenede jord, nedrivningsudgifter, udgifter til byggemodning m.v.

TJ anførte i denne forbindelse, at ministeriet i forbindelse med genopretningsplanen vil se på, om kommunens salgsplan er realistisk.”

Kommunens låneoptagelse (spørgsmål 5-6)^[33]
Ministeriet stillede spørgsmål om, hvorvidt kommunen indenfor de sidste 3 år havde optaget andre lån (eksklusive forpligtelser i relation til leje-/leasingarrangementer) end de to lån på henholdsvis 250 mio. kr. og 200 mio. kr. som kommunen på mødet den 19. februar 2002 havde informeret om (spørgsmål 5). Der anmodedes om en oversigt år for år over ydelserne på de pågældende lån (spørgsmål 6). Kommunen svarede, at der ikke var optaget andre lån inden for de sidste 3 år, dog havde kommunen en almindelig kassekreditaftale med BG Bank (kreditramme 200 mio. kr.). Kassekreditlånet på 250 mio. kr. med FIH udløb den 1. maj 2002, hvor lånet kunne genforhandles. Der blev ikke afdraget på lånet. Lånet på 200 mio. kr. i BG Bank blev afdraget efterhånden som byggegrundene blev solgt. Den almindelige kassekredit med BG Bank afdroges der ikke på.

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:^[34]

”Kommunens låneoptagelse (spørgsmål 5)

Mau oplyste, at det fremgår af kommunens regnskab for 2000, at kommunen har en kortfristet gæld på 143 mio. kr. og udbad sig i denne forbindelse om en nærmere forklaring heraf.

HB oplyste, at der i forbindelse med Farum Park og Farum Arena er lavet en slags mellemregningskonto hos kommunen, hvorefter regninger vedrørende byggeriet først betales af kommunen og kommunen siden modtager aconto beløb fra FIH. Kommunen fungerer således som regnskabsførende for FIH. Han oplyste, at denne mellemregningskonto er ved at være nedbragt nu.

TJ anførte, at denne ordning kunne minde om en kassekredit.

PB oplyste, at byggeriet af Farum Park og Farum Arena ikke er helt færdigt endnu. Der er budgetteret med et bestemt beløb til leasingydelser, men kommunen ved først endeligt hvad ydelsen vil blive, når det endelige byggeregnskab er godkendt. I den forbindelse vil kommunen modtage et ganske betydeligt beløb retur, når FIH får refunderet momsen.

HS oplyste supplerende, at sagen vedrørende denne momsafregning afventer endelig afklaring. Der er 12.000 bilag i sagen, som skal behandles af Told- og Skat.

HB oplyste, at kommunen for så vidt angår kassekreditten hos FIH nu har fået låst renten fast i leasingperioden. Når regnskabet er færdigt opgøres afvigelserne og leasingydelsen vil blive reguleret.

Mau forespurgte om kommunen således afholder momsudgifterne for FIH inden denne endelige afregning.

HB bekræftede dette.”

Kommunens leje- og leasingforpligtelse (spørgsmål 7)^[35]
Ministeriet spurgte om, hvilke leje- og leasingaftaler kommunen havde indgået i de seneste tre år. Kommunen vedlagde en oversigt over leje- og leasingaftaler og oversigt over leasingaftaler på biler og edb udstyr mv. ^[36]

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:^[37]

”Kommunens leje- og leasingforpligtelser (spørgsmål 7)

TJ bemærkede forskellen mellem kommunens leasingforpligtelser og for den foretagne deponering.

PB oplyste i denne forbindelse, at kommunen for så vidt angår en del af leasingforpligtelserne ikke mener sig forpligtet til at foretage deponering. En del af leasingaftalerne vedrører vedligeholdelse og renovering.

Mau bemærkede, at det er væsentligt at få et overblik over disse leasingomkostninger, herunder om de dækker over almindelig vedligeholdelse eller decideret renovering/ombygning. Det er samtidig vigtigt at få disse begivenheder tidsmæssigt placeret, så der kan foretages en tidsmæssig korrekt vurdering af lånereglerne.

HS oplyste, at det var kommunens ansvar at lave den fornødne redegørelse i denne forbindelse, hvilket vil blive udarbejdet i nærmeste fremtid.

HB oplyste, at der i forbindelse med overgangen fra variabel til fast rente er sket en forøgelse af leasingydelsen med 21 mio. kr.”

Kommunens deponeringsforpligtelser (spørgsmål 8-10)^[38]
Ministeriet spurgte, om kommunen havde foretaget deponering i forbindelse med leje-og leasingaftaler i spørgsmål 7 (spørgsmål 8), og om der var foretaget udbygning, ombygning, renovering mv. på de leje-/leasede anlæg, som ikke havde karakter af almindelig vedligeholdelse (spørgsmål 9), og hvis det var tilfældet, om der så var foretaget deponering herfor (spørgsmål 10). Kommunen svarede på spørgsmål 8, at der var sket deponering for følgende ejendomme:

”Skoler, kulturhus og svømmehal	518.000.000 kr.
Renseanlæg og afløbssystem	140.000.000 kr.*)
Farum rådhus	22.500.000 kr.

*) Efter aftale med Indenrigsministeriet^[39]”

Kommunen svarede endvidere samlet på spørgsmål 9 og 10, at der var foretaget udbygning, ombygning og renovering på følgende ejendomme:

”Furesø Fritidsgård
Regnbuen/Valmuen
Skoler, kulturhus og svømmehal
Farum Arena
Farum Vejgård
Farum Park
Farum Marina

Der er ikke foretaget deponering for ovennævnte anlægsudgifter.”

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:^[40]

”Kommunens deponeringsforpligtelser (spørgsmål 8)

Mau anførte, at der mangler en oversigt over kommunens deponeringer, herunder om frigivelserne af disse. Mau oplyste supplerende, at kommunen var blevet anmodet om dette ved telefonisk henvendelse af 22. februar 2002.

HB oplyste, at forløbet i kommunens deponeringer fremgår af oversigten udarbejdet til besvarelsen af spørgsmål 2. De 87 mio. kr. der uretmæssigt blev hævet af deponeringskontoen den 1. februar 2002 fremgår ikke af oversigten.

Mau bemærkede, at ministeriet ønsker en egentlig oversigt over udviklingen i de foretagne deponeringer.”

Kommunens finansielle forpligtelser (spørgsmål 11)^[41]
Ministeriet anmodede kommunen om at udarbejde en oversigt over de finansielle forpligtelser år for år for hvert enkelt leje-/leasearrangement. Kommunen henviste til oversigt vedlagt svaret på spørgsmål 7. Det bemærkedes, at tallene i oversigten var bruttotal. De enkelte tal kunne afvige, når de endelige byggeregnskaber forelå. Der var tale om faste årlige ydelser.

Kommunens forventede driftsudgifter (spørgsmål 12)^[42]
Ministeriet spurgte om, hvilke forudsætninger om de kommende års økonomi overslagene over de forventede driftsoverskud i perioden 2002-2006 byggede på, jf. materiale udleveret på mødet den 19. februar 2002. I svaret henviste kommunen til de generelle bemærkninger til budgettet for 2002 side 1-13 (bind 1 til budget 2002).

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:^[43]

”Forudsætningerne for de kommende års økonomi (spørgsmål 12)

TJ anførte, at revisionen for 2000 har bemærket, at der er foretaget betydelige budgetoverskridelser. Kommunen har nu oplyst, at der vil være vækst i leasingydelserne på baggrund af overgangen fra variabel til fast rente. TJ spurgte i denne forbindelse til, om der er andre områder, hvor kommunen forventer vækst i udgifterne.

PB oplyste, at der var en del af udgifterne, som kommunen ikke kunne styre, eksempelvis på ældreområdet, vedrørende takstforhøjelser for døgnanbringelser m.v. Det korrigerede budget for 2001 (?) er reguleret som følge af disse budgetoverskridelser.

TJ udtrykte i den forbindelse bekymring om der skulle ske en tilsvarende overskridelse i 2002.

HB oplyste i denne forbindelse, at kommunen har forsøgt at tage højde for det i budgettet for 2002. Det fremgår af bilaget til regnskabsregulativet, at der skal ske budgetopfølgning hver måned, og desuden ske kvartalsvis vurdering af budgettet i byrådet/økonomiudvalget med en liste over tillægsbevillinger og tilsvarende forslag til besparelser.

PB oplyste, at der i budgettet for 2002 er medregnet ekstraudgifter til lærerlønninger, IT og administration. Der vil desuden være behov for korrektioner som følge af manglende renteindtægter samt forøgelse af leasingudgifterne.

Mau bemærkede, at kvartalsindberetningerne generelt har vist overskridelser bl.a. på det sociale område og undervisningsområdet. Mau bemærkede desuden, at der har været varierende indberetninger for så vidt angår regnskabet for 2000 i forhold til budgettet for 2000. Herunder var der under administration budgetteret med 75 mio. kr., men det endelig resultat blev ca. 100 mio. kr. (jeg fik ikke helt fat i det - hjælp ønskes).

PB oplyste, at der var en god forklaring herpå.”

Kommunens forventning om 35.000 kr. pr. ny indbygger (spørgsmål 13)^[44]
Ministeriet henviste til, at det på mødet den 19. februar 2002 blev angivet, at ”de nye indbyggere i Farum Kommune, som forventes at bosætte sig i kommunen, ville tilføre økonomien 35.000 kr. pr. person”, og spurgte om, hvorledes dette beløb nærmere var opgjort. Kommunen svarede:

”Forudsætningerne bag 35.000 kr. som forventet indtægt for hver ny Farum borger fremkommer som anført nedenfor.

De forventede skatteindtægter - indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom - i Farum Kommune for 2002 er opgjort til 622,8 mill. kr. Dette giver ca. 33.000 kr. i gennemsnit pr. borger i kommunen.

Det antages, at tilflyttere til Farum Kommune i de kommende år ikke vil være dårligere bidragsydere til skatteindtægterne end dem som allerede bor i kommunen.

Farum Kommune er den kommune i Nordsjælland med den højeste andel af alment boligbyggeri. Borgere som bor i alment boligbyggeri betaler ikke nogen former for ejendomsskat til kommunen.

Det antages at boligbyggeriet for fremtiden i Farum vil indeholde en større del af ejerboliger end den ejerboligandel der er i dag. Denne større andel af ejerboliger vil, alt andet lige, give Farum Kommune en højere gennemsnitlig skatteindtægt pr. borger.

Der henvises i øvrigt til vedlagte oversigter fra budget 2002, hvoraf det fremgår, at der er afsat til forventede omkostninger som følge af befolkningstilvæksten.”^[45]

Kommunens økonomirapportering mv. (spørgsmål 14)^[46]
Ministeriet spurgte, hvorledes den økonomiske forvaltning foretager opfølgning på den kommunale økonomi (økonomirapportering og lignende). Kommunen svarede:

”Som svar på spørgsmål 14 henvises til vedlagte Budget- og bevillingsregler for Farum Kommune dateret den 11. februar 2002 og anvisningsregler i Farum Kommune ligeledes dateret 11. februar 2002.

Endelig henvises til vedlagte interne notat om revisionens uanmeldte kasseeftersyn den 31. oktober 2001.^[47]”

Kommunens finansiering ved regnskabsmæssige overskridelser (spørgsmål 15)^[48]
Ministeriet spurgte, hvorledes regnskabsmæssige overskridelser søgtes finansieret, herunder om der søgtes ”realiseret et mindreforbrug på andre områder eller finansieres merforbruget sædvanligvis over kassebeholdningen?” Kommunen henviste i svaret til budget- og bevillingsreglerne af 11. februar 2002 side 2-4 og 6 (jf. svaret på spørgsmål 14).

Kommunens beslutningsprocedure ved optagelse af lån og indgåelse af leje/leasing-aftaler (spørgsmål 16) ^[49]
Ministeriet spurgte, hvilken beslutningsprocedure der følges med hensyn til optagelse af lån og indgåelse af leje-/leasingaftaler. Kommunen svarede, at der ikke forelå sådanne retningslinjer, men at økonomiudvalget ville blive anmodet om at udarbejde retningslinjer for den fremtidige beslutningsprocedure. I relation til anlægsbevillinger bemærkedes, at der var en bestemmelse herom i budget- og bevillingsreglerne af 11. februar 2002 side 6 (jf. svaret på spørgsmål 14).

Information til byrådet om økonomi (spørgsmål 17)^[50]
Ministeriet spurgte om, hvorledes byrådet blev informeret generelt om kommunens aktuelle økonomiske situation. Kommunen svarede: ”Oversigter jf. vedhæftede udleveres og gennemgås på alle ordinære økonomiudvalgsmøder. Oversigten udleveres dog også til hele byrådet.” Endvidere henvistes til budget- og bevillingsreglerne af 11. februar 2002 side 1 (jf. svaret på spørgsmål 14). Det vedhæftede var følgende skemaer: Oversigt over Farum Kommunes økonomi 2001-2005, Sammendrag 2001 (budget 2001), Sammendrag (budget 2002 og budgetoverslagsår 2003-2005), Bevillingsoversigt 2001, Bevillingsoversigt budget 2002, Budgetregulering og Forventede reguleringer.^[51]

Efter referatet fra mødet den 7. marts 2002 bemærkede Thorkild Juul afslutningsvis bl.a., at de foreløbige undersøgelser havde vist, at der var ubalance i driften, som kommunen nu ville dække ind ved ejendomssalg og forøgede borgerindtægter. Der var behov for at se på baggrunden for de foregående års driftsunderskud. Med henblik på yderligere afklaring af en række punkter ville ministeriet den 8. marts 2002 sende kommunen yderligere spørgsmål med svarfrist ved udgangen af den følgende uge. Peter Brixtofte oplyste, at kommunen straks ville gå i gang med at lave en spareplan, hvorefter 10 % af driftsudgifterne ville blive sparet. Thorkild Juul bemærkede, at dette arbejde ikke kunne ske for tidligt, men at der ikke var taget stilling til behovet for besparelser, da sagen stadig var under kortlægning.^[52]

24.3.2.1.2. Ministeriets supplerende spørgsmål nr. 1-11 af 8. marts 2002

Ministeriet stillede herefter ved brev af 8. marts 2002 kommunen 11 supplerende spørgsmål. Disse besvaredes af Farum Kommunes forvaltning ved brev af 14. marts 2002. Efter følgebrevet underskrevet af Steen Gensmann og Hans Jørgen Brink blev svaret på grund af svarfristen afgivet af forvaltningen med forbehold for byrådets bemærkninger. Det hed bl.a., at hverken borgmesteren eller de øvrige medlemmer af byrådet havde deltaget i besvarelsen, at den var udarbejdet under betydeligt tidspres, at en betydelig mængde originalbilag og dokumenter fortsat var beslaglagt af politiet, og at de iværksatte forhandlinger om besparelser givet ville få indflydelse på en række af de forhold, der svaredes på. Nogle svar kunne derfor alene betragtes som foreløbige.^[53]

Manglende henvendelse om kassekreditreglen (supplerende spørgsmål 1)^[54]

”Ministeriet skal i første omgang spørge om baggrunden for, at Farum Kommune ikke har oplyst om kommunens likviditetsmæssige problemer forud for pressedebatten om kommunens økonomi i primo februar 2002?

Det fremgår af det materiale, som kommunen fremlagde på mødet den 7. marts 2002, at kommunen allerede den 25. april 2001 overtrådte kassekreditreglen. Der bemærkes i den forbindelse, at en kommune er forpligtet til, så snart der kan forudses problemer i forbindelse med overholdelse af kassekreditreglen, at rette henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Svar:

Der var en forventning til, at kommunens likviditetsmæssige problemer kun var midlertidige, idet man forventede et hurtigt salg af byggegrunde med kontant betaling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkning om, at en kommune er forpligtet til at rette henvendelse til ministeriet, når der forudses problemer med kassekreditreglen, er noteret.”

FIH-aftaler (supplerende spørgsmål 2) ^[55]
Ministeriet anmodede om en detaljeret liste over de enkelte leje-/leasingaftaler (bortset fra leasing af driftsmidler). Som svar vedlagdes en oversigt med bemærkning om, at der i samarbejde med FIH ville blive fremskaffet yderligere oplysninger om aftalegrundlaget.

FIH-momsafløftning (supplerende spørgsmål 3)^[56]
Ministeriet stillede spørgsmål om inddragelse af moms i den fastsatte ydelse. Kommunen svarede, at det samlede momsmellemværende med FIH vedrørende leasingaftalerne pr. 11. marts 2002 var ca. 215 mio. kr. efter en vedlagt oversigt. Kommunen betalte renter af denne moms indtil den blev afløftet af FIH, hvilket afventede afslutningen af byggeregnskaberne. Der var ultimo februar igangsat en proces med a conto afløftning af momsen. Den endelige ydelse til FIH ville være baseret på en samlet værdi af byggerierne, som ikke indeholdt moms.

FIH-forventninger til byggeregnskaber (supplerende spørgsmål 4) ^[57]
Ministeriet stillede spørgsmål om kommunens forventninger til byggeregnskaberne, herunder som følge af eventuelle forbedringer og udvidelser, og den deraf følgende regulering af leasingydelserne. Kommunen svarede:

”Det er aftalt med FIH, at der afregnes kontant mellem FIH og Farum Kommune, når der er foretaget en afstemning mellem de endelige byggeregnskaber og de modtagne a conto udbetalinger for de enkelte byggerier. Forbruget og a conto betalingerne fremgår af oversigten fremlagt under svaret til spørgsmål 3. Af opgørelsen over “Netto inkl. moms”, fremgår det at saldoen, er ca. DKK 40 millioner. Dette er ensbetydende med, at omkostningerne til byggerierne samlet har være ca. DKK 40 millioner højere end det a conto udbetalte beløb. A conto udbetalingerne har været baseret på budgetterne for de enkelte byggerier.

Under henvisningen til oplysningen på mødet i ministeriet den 7. marts 2002 om FIH finansieringen, bemærkes det, at der endnu ikke er indgået en aftale med FIH om Farum Park 4 i relation til differencen på ca. DKK 60 millioner i vedlagte oversigt. Endvidere forventes der yderligere udgifter til færdiggørelse af igangsatte projekter på ca. DKK 20 millioner. Det forventes, at FIH anmodes om at finansiere dette.”

Specifikation af deponeringer (supplerende spørgsmål 5) ^[58]
Som svar på spørgsmål om specificering af foretagne deponeringer og den faktisk/forventede frigivelse dels på projekter, dels på regnskabsår vedlagdes en udskrift med bemærkning om, at der blev frigivet af de deponerede midler en gang årligt pr. 1. januar.^[59]

Evt. gæld til forsyningsvirksomheder (supplerende spørgsmål 6) ^[60]
Kommunen vedlagde specialregnskaber for 2001 for renovation og spildevand, hvorefter kommunen netto havde en gæld til forsyningsvirksomhederne på 10.289.000 kr. pr. 31. december 2001.^[61]

Redegørelse for kortfristet gæld (supplerende spørgsmål 7) ^[62]
Ministeriet anmodede kommunen om at redegøre for oplysninger i regnskabet for 2000 om en kortfristet gæld på 143 mio. kr. Kommunen svarede bl.a., at af de 143 mio. kr. udgjorde de 137 mio. mellemregning med FIH:

”Der er tale om ikke afsluttede anlægsprojekter registreret via kommunens mellemregning for FIH. Det er FIH anlægsprojekter, som kommunen er anmodet om at styre løbende via mellemregning og ikke via kommunens almindelige anlæg/drift således, at regnskabet ikke bliver pustet op kunstigt (bruttoregnskabsprincippet). Dette er en konsekvens af, at FIH er bygherre. Der henvises igen til oversigten over mellemværendet med FIH fremlagt under svaret til spørgsmål 3. Af denne oversigt fremgår det, at mellemværendet er opgjort til ca. DKK 19 millioner. Opgørelsen ved regnskabsafslutningen 2000 blev foretaget efter samme princip.” ^[63]

Forventede salgsindtægter (supplerende spørgsmål 8)^[64]

”Kommunen bedes redegøre nærmere for henholdsvis de faktiske og forventede salgsindtægter og udgifter (grundkøb, nedrivning, byggemodning) og den forventede tidsmæssige placering heraf for de ejendomme, som kommunen påregner at sælge, herunder Rørmosegård og kasernen samt de ejendomme, der indgår under posten “Diverse ejendomssalg”, jf. kommunens oversigt over ejendomskøb og salg.

Svar:

Der pågår en løbende proces i relation til at skabe et bedre overblik i relation til planmæssige, miljømæssige, byggemodningsmæssige og kommercielle forhold i vedrørende navnlig Farum Kaserne, Hjortefarmen og Rørmosegård. I den forbindelse er der anmodet om udarbejdelse af opdaterede budgetter vedrørende Farum Kaserne og Rørmosegård/Hjortefarmen jf. vedlagte. Der henvises endvidere til budgetforudsætninger, der ligeledes vedlægges. Tallene er anført i “2002-tal”.^[65]

Det bemærkes, at budgetterne er fortrolige.

Budgetterne er udarbejdet af Farum Kommunes rådgivende ingeniør Jørgen Wessberg A/S.

Posten “diverse ejendomssalg” dækker bl.a. andet over Farum Kommunes forventede salg af øvelsesområderne i Farum og Allerød Kommuner. Der pågår i den forbindelse p.t. en afdækning af bl.a. en række planmæssige spørgsmål. Først når disse er afsluttede, kan der gives et mere præcist overblik over forventede salgsindtægter og salgstidspunkter.”

Regnskabsoverskridelse (supplerende spørgsmål 9)^[66]

”Kommunen bedes redegøre nærmere for baggrunden for regnskabsoverskridelsen for 2000, den forventede regnskabsoverskridelse i 2001 samt for de tiltag, der er iværksat for at indarbejde disse overskridelser i budgettet for 2002.

Svar:

Der er i bemærkningerne til regnskab 2000 forsøgt redegjort for regnskabsoverskridelsen, hvilket er de enkelte budgetansvarliges job at sørge for i forbindelse med afslutning af regnskabet. For år 2000 og 2001 er der ikke foretaget korrekt budgetopfølgning, der er således ikke søgt tillægsbevilling, når et merforbrug er konstateret, og der er ej heller søgt efter kompenserende besparelser.

Den foreløbige forventede regnskabsoverskridelse for 2001 andrager ca. kr. 63.000.000. Der er endnu ikke lavet endelige bemærkninger fra de budgetansvarlige på de forskellige områder. Budget 2001 var ikke opskrevet og reguleret korrekt i forhold til regnskab 2000.

Kommunens budget for 2002 er en reel fremskrivning af budgettet for 2001 tillagt de regnskabsmæssige overskridelser for 2001, hvorfor budget 2002 antages at være realistisk. Der er for regnskabsåret 2002 besluttet, og i øvrigt godkendt af byrådet den 11. februar d.å., nye budget- og bevillingsregler, hvilket allerede er overbragt til orientering den 7. marts 2002.

Foreløbig regnskabsrapport pr. 31. december 2001 vedlægges.^[67] Som følge af mangler ved IT systemet er det ikke på nuværende tidspunkt muligt, at forelægge en endelig regnskabsrapport pr. 31. december 2001.

Budget 2002 vil øvrigt blive revideret i forbindelse med vedtagelse af kommunens spareplaner, der politisk er under behandling.”

Yderligere om kommunens forventning om 35.000 kr. pr. ny indbygger (supplerende spørgsmål 10) ^[68]

”Kommunen bedes redegøre nærmere for forudsætningerne for udgiftsskønnet for de nye borgere, jf. besvarelsen af det i brev af 19. februar 2002 stillede spørgsmål 13, hvoraf det fremgår, at de nye borgere forventes at bidrage med skatteindtægter på kr. 35.000 svarende til lidt over gennemsnittet pr. borger i kommunen, mens der efter det oplyste forventes kommunale udgifter til de nye borgere væsentligt under gennemsnittet.

Svar:

De gennemsnitlige skatteindtægter er budgetteret med DKK 35.000 for nye borgere. Der er i den forbindelse taget udgangspunkt i den nuværende gennemsnitlige skatteindtægt blandt kommunens borgere på ca. DKK 33.000. Forventningen til et højere gennemsnit for de nye borgere i områderne nord for Slangerupvej er baseret på den antagelse, at gennemsnittet blandt denne gruppe vil ligge i hvert fald DKK 2.000 højere end gennemsnittet for hele befolkningen i kommunen i dag, bl.a. under hensyntagen til det faktum, at kommunen i dag har en meget høj andel af borgere i almennyttigt boligbyggeri. I området nord for Slangerupvej vil der blive bygget en betydelig andel ejerboliger.

Omkostningen pr. fremtidig borger er jf. svaret overgivet til ministeriet den 7. marts 2002 til spørgsmål 13 ansat til DKK 5.000. Det nuværende gennemsnit pr. borger er i dag ligeledes ca. DKK 33.000. Det bemærkes hertil, at kommunen allerede har forberedt en del af infrastrukturen på en befolkningstilvækst i størrelsesordnen 4.000 nye borgere. Endvidere er en del af den videre udvidelse af infrastrukturen indregnet i de budgetter, der fremlægges under svaret til spørgsmål 8.

Endelig er det som nævnt på mødet den 7. marts 2002 hensigten at søge en yderligere privatskole etableret i kommunen, hvilket medfører, at kommunens gennemsnitsudgifter til de nye borgere også som følge heraf kan antages at blive lavere end det nuværende gennemsnit for hele kommunen.

Der bør foretages en revidering af tallet, når der er sket en afklaring om, der skal bygges ny skole, ny dagsinstitution og når sammensætningen af den nye befolkningsgruppe bedre kan anslås.”

Forventede lejeindtægter fra Farum Boldklub A/S m.fl. (supplerende spørgsmål 11)^[69]
Kommunen vedlagde kopi af lejeaftaler med Farum Boldklub A/S vedrørende Farum Park og Farum Arena og bemærkede, at indtægterne var omsætningsbestemte. Der var aktuelt en forventning om en indtægt på 3 mio. kr. i 2002 stigende til 4-5 mio. kr. i det efterfølgende år, bl.a. afhængig af om Farum Boldklub kvalificerede sig til superligaen. Det var ikke muligt at skønne realistisk på længere sigt, da det bl.a. ville afhænge af Farum Boldklubs spillemæssige resultater og udviklingen i hotellets omsætning mv. Det oplystes til orientering, at Farum Boldklub A/S for år 2001 forventede at afregne ca. 1,5 mio. kr. for leje af Farum Park og Farum Arena i 2001.

Der er ikke fundet referat af næste møde den 19. marts 2002, men det fremgår af dagsordenen af 18. marts 2002, at der på mødet skulle drøftes kommunens supplerende svar, behovet for genopretning af kommunens økonomi og den videre procedure.^[70] Ministeriet fulgte mødet op ved brev af 20. marts 2002 til kommunen.^[71] Det fremgår af brevet, at ministeriet i mødet fremlagde en foreløbig oversigt over kommunens økonomi og likviditet. På næste møde den 5. april 2002 kunne der muligvis - afhængig af sagens opklaring - drøftes betingelser for dispensation fra kassekreditreglen. Ministeren ville evt. deltage i mødet. Kommunen anmodedes om til brug for mødet senest den 3. april 2002 at udarbejde et foreløbigt bud på en genopretningsplan.

Borgmester Peter Brixtofte skrev herefter den 3. april 2002 således til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen:^[72]

”Kære Lars

Efter aftale med afdelingschef Thorkil Juul fremsendes hermed det materiale som foreløbigt er udarbejdet i forbindelse med en genopretning af Farum Kommunes økonomi.

Ifølge oplægget opnås der nettobudgetforbedringer på 137 mio. kr. allerede i år 2003, men Farum Kommune er naturligvis indstillet på, via yderligere ændringer af skatteniveau/besparelser, at nærme sig et beløb der er en forbedring på ca. 180 - 200 mio. kr. pr. år.

Bag denne vilje står et flertal af Byrådet og derfor medbringer jeg to politikere på fredag, Morten Pflug Larsen (Venstre) og Paul Wachtell (løsgænger). Dermed signalerer vi, at der er mindst 11 ud af 19 der er parat til, at indgå en forpligtende aftale om forudsætninger for at opnå dispensation/særtilskud.

Som begrundelse for, at opnå dispensation/særtilskud kan vi nævne:

1. Vi har investeret i Farum kaserne og anden jord med henblik på, at opnå en byudvikling incl. byggeomkostninger for ca. 300 - 350 mio. kr.
2. Vi har ingen langfristede lån.
3. Vi finder at Farum uberettiget har skullet deponere/indfri gæld for 340 mio. kr. (salg af rensningsanlæg mv.)
4. Vi har investeret i renovering og modernisering af skoler, institutioner, spildevandsforsyning og anden infrastruktur for op imod 223 mio. kr., som man kunne have opnået låneadgang til.

Med henblik på, at sikre et godt resultat håber jeg, at disse papirer tidligst offentliggøres efter vort møde på fredag.”

Der medfulgte som bilag følgende regneark over nettobudgetforbedringer vedlagt nærmere specifikation over spareforslag fordelt på udvalgsområder:^[73]

I ministeriet udarbejdede Niels Jørgen Mau Pedersen på baggrund af det modtagne samme dag et notat af 3. april 2002 med bilag A-F:^[74]

”NOTAT - Forskellige opstillinger af Farum Kommunes økonomi 2002-2022 med antagelser om besparelser, dispensationer mv.

Neden for er trinvist beskrevet forskellige opstillinger af Farum Kommunes økonomi - med udgangspunkt i opgørelsen før spareoplæg til en opgørelse, hvor der er forudsat såvel besparelser som ydelse af forskellige dispensationer og opbygning af deponering.

1. Revideret opgørelse af kommunens økonomi - før spareoplæg

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere opstillet en skitsemæssig opgørelse for Farum Kommunes økonomi 2002-2009.

Denne opgørelse er korrigeret efter kommentarer fra Farum Kommune. Der er således indarbejdet en korrektion vedrørende de forudsatte anlægsudgifter fra 2003. Desuden er der forudsat en årlig vækst i skatter og generelle tilskud på 3 pct. og pris- og lønstigninger på 2 1/2 pct. pr. år. Endelig er balancen udvidet til at dække perioden 2002-2022.

Opgørelsen er vedlagt som bilag A.^[75]

2. Revideret opgørelse med kommunens spareoplæg indarbejdet

Kommunen har i dag tilsendt et oplæg, som i brevet fra borgmesteren betegnes som “materiale som foreløbigt er udarbejdet i forbindelse med genopretning af Farum Kommunes økonomi”.

Spareoplægget indebærer angiveligt en nettobudgetforbedring på godt 47 mio.kr. i 2002, godt 137 mio. kr. i 2003, knap 153 mio. kr. i 2004 og godt 164 mio.kr. i 2005. Skatten forhøjes ifølge oplægget fra 19,6 pct. til 20,9 pct., grundskyldspromillen sættes op fra 6 til 14 og der indføres den maksimale dækningsafgift af erhvervsejendom på 10 promille.

I den reviderede opgørelse er der rettet i kommunens spareoplæg på et enkelt punkt, idet der alene er regnet med 3 pct. årlig stigning i indkomster og grundværdier imod kommunens mere optimistiske stigningsprocenter på mellem 8 og 15 pct. Det er muligt, at det er opbygningen af kommunens såkaldte “4. landsby”, der ligger bag kommunens antagelser om stigningerne.

Det er i øvrigt antaget, at kommunens sparekrav er oplyst i faste priser - men dette er noget uklart.

Det bemærkes endvidere, at skattestigningen ifølge ministeriets beregninger skal være noget større end antaget såfremt der skal fremkomme en provenugevinst i udgangsåret som angivet. Efter ministeriets skøn skal skatten således forhøjes til 21,0 pct. (i stedet for 20,9 pct.) for at frembringe det angivne provenu.

Opgørelsen er vedlagt som bilag B.^[76]

3. Revideret opgørelse med Peter Brixtoftes antagelser om mulige besparelser indarbejdet

Peter Brixtofte angiver i brevet, at “Farum Kommune er naturligvis indstillet på, via ændringer af skatteniveau/besparelser, at nærme sig et beløb der er en forbedring på ca. 180-200 mio. kr. pr. år.”

I en revideret opgørelse er denne spareplan indarbejdet med 180 mio. kr. i 2003 og 200 mio.kr. i 2004 (faste priser). Det bemærkes, at det her beregningsmæssigt er antaget, at budgetforbedringen fremkommer ved en forhøjelse af kommuneskatten, som ifølge ministeriets beregninger herved skal forhøjes til 22,4 pct. 12003, 22,7 pct. i 2004 og i 2005 og følgende år 22,6 pct.

Opgørelsen er vedlagt som bilag C. ^[77]

4. Revideret opgørelse som i bilag C hvor kassekreditgæld omlægges til langsigtet gæld

Selv efter forudsatte besparelser i 2002 på 50 mio. kr. vil Farum Kommune efter ministeriets beregninger have en kortfristet gæld på ca. 750 mio. kr. ultimo 2002.

Det kan overvejes, at give kommunen mulighed for at omlægge denne kortfristede gæld til et langfristet 25-årigt annuitetslån.

En sådan lånedispensation kan begrundes med:

• en del af lånet vedrører køb af jord og kaserne, som der også ville have været mulighed for at få (delvis) lånedispensation til såfremt kommunen i forvejen havde søgt herom,
• der har tidligere været givet mulighed for omlægning af kortfristet til langfristet låntagning hvor en kommune er sat under administration.

Tilladelsen til låneomlægning bør dog alene ske under forudsætning af, at kommunen tilpligtes at deponere et betydeligt beløb, jf. senere.

Omlægningen til langfristet gæld forbedrer likviditetssituationen betydeligt, idet langfristet gæld ikke skal indregnes når nettokassestillingen skal opgøres i henhold til kassekreditreglen. (Der er dog reelt alene tale om en låneomlægning, og derfor ikke ændret i forudsætningerne om skattestigning.)

Opgørelsen vedlægges som bilag D.^[78]

5. Revideret opgørelse som i bilag D hvor der tages højde for opbygning af deponering

Opgjort på bruttobasis kan kravet om deponering for Farum Kommune opgøres til ca. 988 mio. kr. Heri er indregnet sale-and-lease-back aftaler vedr. samt opførelser/renoveringer af forskellige ejendomme. Der er benyttet de oplysninger om salgssummer og byggesummer, som kommunen selv har angivet om de enkelte leje-/leasingforpligtelser (eksklusive moms).

Når arrangementerne opfattes som lånearrangementer synes det forsvarligt ikke at kræve deponering inklusive moms, idet kommunen ikke får rådighed over momsbeløbet ved sin låntagning.

Ved det sidste møde med kommunen blev det yderligere oplyst, at byggesummerne forventes at skulle opreguleres med 50 mio. kr. Herefter er brutto deponeringsbehovet ca. 1.038 mio. kr.

Kommunen vil formentlig hævde, at en del af renoveringerne er gennemført på et tidspunkt, hvor der ikke var deponeringspligt. Endvidere har kommunen som bekendt angivet, at den ikke mener der er deponeringspligt vedrørende Farum Park/Farum Arena. Disse lånespørgsmål er endnu ikke juridisk færdigbehandlede, men det forudsættes her - for at have et beregningsmæssigt udgangspunkt - at sagerne afgøres så der statueres deponeringspligt for det fulde beløb.

Det kan i den forbindelse overvejes, om der skal ydes (delvis) dispensation. Der kunne eksempelvis regnes med:

• 75 pct. dispensation vedrørende skolerenoveringer - med henvisning til, at der i 2001 har været særlige gunstige forhold for lånefinansiering af skoler, idet ministeriet efter ansøgning har givet 50 pct. låneadgang og mulighed for yderligere dispensation til kommuner med dårlig likviditet. Herved mindskes deponeringskravet med ca. 209 mio. kr.,
• 50 pct. dispensation vedrørende forskellige øvrige projekter som vedrører hovedsagelig udbygning/ombygning mv. (udbygning af Furesø Fritidsgård, renovering af Valmuen og Regnbuen, Renovering m.v. af Farum Vejgård, salg og ombygning af Farum Marina (Furesøbad)). Der kan henvises til, at kommuner med dårlig likviditet ville havde visse muligheder for dispensationer i de relevante år. Herved mindskes deponeringskravet med yderligere godt 42 mio. kr.,
• 25 pct. dispensation vedr. Farum Park og Farum Arena - med henvisning til ministeriets bidrag til, at genopretningsperioden ikke skal blive meget lang. Herved mindskes deponeringskravet yderligere med knap 147 mio. kr.

Ydes disse dispensationer vil kommunen over årene alene skulle opbygge 640 mio. kr. i deponering - inklusive de ovennævnte 50 mio. kr. som byggesummerne forventes at skulle opreguleres med.

En sådan deponering vil efter beregningerne kunne opbygges over årene 2004 til 2011. Der er her taget højde for, at kommunen forinden der kan henlægges til deponering skal have en kassebeholdning på 30 mio. kr., svarende til det sædvanligt stillede krav om ca. 3 pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifterne i gennemsnitlig likviditet.

Opgørelsen er vedlagt som bilag E.^[79]

6. Revideret opgørelse som i bilag E hvor sparekravet øges med henblik på at afkorte perioden for opbygning af deponering

Det kan anføres, at perioden til opbygning af deponering frem til 2011 er forholdsvis lang.

Hvis det ønskes, at kommunen skal yde et bidrag til forkortelse af denne periode kan det forudsættes, at kommunen foretager yderligere budgetforbedringer således:

• udskrivningsprocenten sættes op med 0,4 pct. til 22,8 pct. i 2003, 23,1 pct. i 2004 og fra 2005 og følgende år 23,0 pct.
• grundskyldspromillen sættes ligeledes op - med 4 promille til 18 promille.

Herved vil perioden for opbyggelse af deponering blive indskrænket til årene 2004 til 2009. Kommunen vil dog samtidig have et set i forhold til andre kommuner i hovedstadsområdet meget højt beskatningsniveau.

Opgørelsen er vedlagt som bilag F^[80]”

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere afgav den 19. marts 2002 en fortrolig redegørelse til Farum Kommunes økonomiudvalg (statusredegørelse), jf. kapitel 25.4.1.1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog redegørelsen den 3. april 2002 og sendte kopi til tilsynsrådet ved brev af 5. april 2002.^[81]

Ministeriet udarbejdede herefter følgende notat til brug for mødet med Farum Kommune den 5. april 2002:^[82]

”Handlemuligheder i forbindelse med mødet med Farum Kommune den 5. april 2002.

1. Uddrag af materiale modtaget den 3. april 2002

Af det modtagne, fortrolige materiale fra Farum Kommunes advokater fremgår i forbindelse med en beskrivelse af byggeregnskaber for de byggerier, der er udført i samarbejde med FIH, at:

“På baggrund af den gennemgang der er foretaget, må det imidlertid anses som overvejende sandsynligt, at aftalegrundlaget mellem FIH og Farum Kommune ikke er komplet, idet en del aftaler er indgået mundtligt og ikke efterfølgende er stadfæstet skriftligt. Hertil kommer, at der for en række af engagementerne efter det oplyste ikke foreligger konkrete aftaler om byggeriernes omfang respektive omfanget af den finansiering, der ydes eller forventes ydet af FIH. Ligeledes foreligger der ikke aftaler, der generelt fastslår omfanget af henholdsvis Farum Kommune og FIH’s rettigheder og forpligtelser, hverken før, under eller efter igangsætningen af de enkelte byggesager.” (Side 82)

Endvidere fremgår det andetsteds i materialet - i fortsættelse af en beskrivelse af tilsynsrådets deponeringskrav for Farum Park mv. -, at:

“I forbindelse med den kortlægning af økonomien, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ved at foretage i samarbejde med Farum Kommune, er der en mulighed for, at kommunen kan blive mødt med yderligere krav om deponering som følge af de leasingaftaler, der er indgået med FIH, herunder i relation til renovering og vedligeholdelse og i relation til Farum Marina. Der er ikke på nuværende tidspunkt [19.3.2002] et fuldstændigt overblik over de indgåede aftaler med FIH, hvilket søges tilvejebragt i samarbejde med FIH. Når der foreligger et endeligt overblik over de indgåede aftaler, herunder i tidsmæssig sammenhæng, kan der dannes et nærmere overblik over, hvilke yderligere deponeringskrav, der kan forventes fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet…. (side 247)

Om byggeregnskaber fremgår det:

“Det kan konstateres, at der vedrørende alle de udførte byggerier alene i ét tilfælde foreligger et byggeregnskab, der foreløbigt er godkendt af FIH for så vidt angår systematikken i regnskabet. Ud over den foreløbige godkendelse af systematikken er regnskabet ikke i øvrigt godkendt af FIH, hverken hvad angår indholdet af regnskabet eller de enkelte posteringer. Regnskabet er ikke revideret. For de øvrige byggerier foreligger der ingen samlede byggeregnskaber, der nærmere specificerer de afholdte udgifter vedrørende disse byggerier … Det må …forventes, at det vil tage mindst 4-12 uger at udarbejde byggeregnskaber for samtlige byggerier.” (side 85-86)

2. Vurdering heraf

Det må på baggrund af ovenstående vurderes, at fremskaffelse af det manglende kontraktmateriale ikke alene er et spørgsmål om fotokopiering, men et spørgsmål om, at skriftlige aftaler ikke nødvendigvis foreligger endnu, men først skal udarbejdes.

Derfor kan en afgørelse, der skal baseres på fremskaffelse af kontraktmaterialet, tage tid.

Endvidere kan det på grund af de manglende byggeregnskaber være vanskeligt indtil videre at fastslå et nøjagtigt deponeringsbehov.

3. Mulig præsentation på mødet

En mulighed kunne derfor være at “kortslutte” processen ved i første omgang mundtligt at præsentere Farum for, at ministeriet umiddelbart forudsætter følgende:

• Ministeriet er tilbøjelig til at sidestille aftalen om Farum Park med aftalen om rensningsanlægget, dvs. der er tale om et maskeret lån, som i princippet skal indfries, alternativt deponeres for, om end vi ikke er helt færdige med vores vurdering
   
• Ministeriet må - uanset manglende kontraktmateriale - gå ud fra, at aftalegrundlaget for Farum Arena er nogenlunde identisk med Farum Park, jf. nedenfor, og at dette derfor skal behandles på samme måde.
   
• For så vidt angår Farum Marina har ministeriet heller ikke modtaget kontraktmateriale, men det fremgår af advokatmaterialet (side 244), at “aftalekonstruktionen i alt væsentligt bygger på de samme principper, som aftalerne vedrørende Farum Park og Farum Arena”. Derfor må denne sag ligeledes antages at kræve låneindfrielse/deponering.
   
• Endvidere er det ministeriets umiddelbare opfattelse, at de konkrete aftaler om udvidelser og renoveringer, der er foretaget på skoler, daginstitutioner må antages at være omfattet af deponeringskrav, da der ikke over for ministeriet indtil videre foreligger argumentation / dokumentation for, at dette ikke skulle være tilfældet.
   
• Med de for ministeriet fremlagte tal, vil det samlede deponeringskrav herefter være i omegnen af 1 mia. kr., idet det nøjagtige tal endnu ikke kan opgøres som følge af uafsluttede byggeregnskaber.
   
• Kommunen har i sit følgebrev oplyst, at man mener at have haft en uudnyttet låneadgang på 223 mio. kr. i perioden (ikke nærmere efterprøvet). Det er tilsvarende ministeriets opfattelse, at der ville have været forskellige lånemuligheder i perioden, herunder ville kommunen have haft mulighed for at få forskellige lånedispensationer i lighed med andre kommuner, bl.a. til skoleudbygning. Disse lånemuligheder vil ministeriet anslå til at udgøre 350-400 mio. kr. - (jf. Mau’s notat^[83]) således at det tilbageværende deponeringskrav kan forventes at udgøre 600-650 mio.kr.
   
• Hvis dette viser sig at være den endelige vurdering af deponeringsspørgsmålet, vil ministeriet lægge op til, at kommunen kan konvertere det store kasseunderskud til en langfristet gæld, mod at der til gengæld opbygges den krævede deponering
   
• Hvis der måtte fremkomme materiale, som giver anledning til en anden opfattelse, således at deponeringskravet reduceres, må kommunen indstille sig på, at dette ikke på kort sigt giver lempelser i kommuneøkonomien, idet der så vil blive tale om en mere kortfristet låneadgang.
   
• Under antagelse af, at deponeringskravet er som ovenfor anført, er det indtil videre ministeriets tanke, at følgende løsning opnås:
   
  1. Kommunen præsterer besparelser på drift og anlæg i den størrelse som er indberettet, og der indføres højeste dækningsafgift som foreslået af kommunen.
      
  2. Hvis der ikke er mulighed for yderligere besparelser, sættes skatteprocenten næste år til (22,6-22,8 - afhængig af løsningsmodel) og grundskyldpromillen til (14-18). (Eventuelt angives kun samlet behov for skatteprovenu uden fordeling på skattekilder).
      
  3. Dette skatteniveau (fastholdes/forhøjes lidt) i perioden indtil først en almindelig kasse er opbygget i 2004 og derefter deponeringsbeløbet opbygget omkring (2010). Overvågningsperioden afsluttes først, når deponeringskravet er nået.
      
  4. Kommunen får adgang til et 25 årigt lån på 750 mio. kr. som konvertering af den nuværende kortfristede kassekreditgæld.”

Der er ikke fundet noget mødereferat af mødet den 5. april 2002. Der blev angiveligt i mødet udleveret oversigt over ”Etableringstidspunkter for leasingaftaler med Farum Kommune”.^[84] Indenrigs- og Sundhedsministeriet opsummerede forløbet i et brev af samme dato, 5. april 2002, med notat som bilag:^[85]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. februar, den 7. marts, den 19. marts 2002 og den 5. april 2002 afholdt møder med Farum Kommune vedrørende kommunens likviditet og økonomiske dispositioner.

På mødet den 5. april 2002 fremlagde Indenrigs- og Sundhedsministeriet sine bemærkninger til den foreløbige spareplan og til den videre proces, herunder til elementerne i den kommende genopretningsplan. Til brug for den videre proces vedlægges notat med ministeriets væsentligste kommentarer og konklusioner til mødet samt revideret opgørelse af kommunens økonomi (jf. bilag), hvori spareplan og øvrige forudsætninger er indarbejdet. Det bemærkes, at der i økonomiopgørelsen i bilaget er foretaget en mindre ændring i forhold til det regneark, som blev udleveret på mødet, jf. bemærkningen sidst i notatet.

Det blev aftalt under mødet, at det næste møde afholdes den 24. april 2002 …

Det blev tillige aftalt, at Farum Byråd til brug for dette møde på byrådets møde den 23. april 2002 vedtager et egentligt udspil til en genopretningsplan.”

Det hedder i notatet^[86]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriets væsentligste kommentarer og konklusioner til mødet med Farum Kommune den 5. april 2002.

Ministeriet har på baggrund af det foreliggende materiale gjort sig en række overvejelser om en mulig løsning af problemerne vedrørende Farum Kommunes økonomi.

Ministeriet har i den forbindelse opstillet en række forudsætninger for løsningsmodellen vedrørende de mulige deponeringskrav:

• Ministeriet er på det foreliggende grundlag tilbøjelig til at sidestille aftalen om Farum Park med aftalen om rensningsanlægget, dvs. der er tale om et maskeret lån, som i princippet skal indfries, alternativt deponeres for. Det bemærkes, at der ikke er truffet endelig afgørelse om spørgsmålet.
   
• Ministeriet må - uanset at der endnu ikke er udarbejdet en lejeaftale mellem Farum Kommune og FIH - gå ud fra, at aftalegrundlaget for Farum Arena er nogenlunde identisk med Farum Park, jf. nedenfor, og at dette derfor skal behandles på samme måde.
   
• For så vidt angår Farum Marina har ministeriet ikke modtaget kontraktmateriale på nuværende tidspunkt, men det fremgår af advokatmaterialet (side 244), at “aftalekonstruktionen i alt væsentligt bygger på de samme principper, som aftalerne vedrørende Farum Park og Farum Arena”. Derfor må denne sag ligeledes antages at kræve låneindfrielse/deponering.
   
• Endvidere er det ministeriets umiddelbare opfattelse, at de konkrete aftaler om udvidelser og renoveringer, der er foretaget på skoler, daginstitutioner må antages at være omfattet af deponeringskrav, da der ikke over for ministeriet indtil videre foreligger argumentation eller dokumentation for, at dette ikke skulle være tilfældet.
   
• Med de for ministeriet fremlagte tal, vil det samlede deponeringskrav herefter være i omegnen af 1 mia. kr., (nøjagtig forudsat 1.038 mio. kr.) idet det nøjagtige tal endnu ikke kan opgøres som følge af uafsluttede byggeregnskaber.
   
• Kommunen har i sit følgebrev oplyst, at man mener at have haft en uudnyttet låneadgang på 223 mio. kr i perioden. Ministeriet har ikke umiddelbart nærmere oplysninger om grundlaget for denne opgørelse. Ministeriet er dog indstillet på at yde dispensation for 50 pct. låneadgang af den foretagne skoleudbygning og - renovering, jf. kommuneaftalen for 2001. Dette formodes at svare til en låneadgang på 139 mio. kr.
   
• Når låneadgangen til skoler modregnes i deponeringsbeløbet vil der restere et deponeringskrav på 899 mio. kr.

For så vidt angår kommunens udspil til genopretningsplan, er det ministeriets opfattelse, at besparelser på 180-200 mio. kr. i de første år kun knapt vil dække det løbende underskud. Hvis kommunens likviditet skal genetableres og deponering opbygges, så vil der derfor være behov for et strammere udspil.

Kommunens økonomiske belastning som følge af deponering vil bl.a. afhænge af frigivelsestakt for deponering. Det er vanskeligt på basis af det foreliggende materiale at vurdere det nøjagtige tidspunkt for indgåelse af alle leasingaftalerne og dermed hvilken længde af deponeringsperioden, der var gældende på aftaletidspunktet.

Ministeriet er imidlertid indstillet på skønsmæssigt at forudsætte, at deponering vedrørende Farum Park og Farum Arena (i alt ca. 635 mio. kr.) kan henføres til de gamle deponeringsregler (hvilket medfører en frigivelse af de deponerede beløb over 20 år med årlig frigivelse af 1/20), mens resten henføres til de nye regler (hvor det deponerede beløb bindes i 10 år og derefter frigivelse over de følgende 15 år)

Nedenfor er gengivet ministeriets udspil til en genopretningsplan for de første år. (Det bemærkes, at tallene fra kommunens eget forslag kan afvige lidt fra kommunens egen angivelse, idet der er foretaget pl-regulering^[87] og anvendt en anden vækstprocent for skattegrundlaget)
(svarer til vedlagte bilag)^[88]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i første omgang overlade det til kommunen at fremkomme med et udspil til, hvordan genopretningsplanen skal udmøntes konkret på skattestigninger og besparelser. Ministeriet vil herefter vurdere realismen i kommunens konkrete forslag.

Ovenstående udspil til genopretningsplan baseres på følgende elementer:

• Ministeriet indvilger i, at et beløb på 750 mio. kr. svarende til kommunens forventede negative kassebeholdning ultimo 2002 konverteres til et lån på 25 år med mulighed for førtidig hel eller delvis indfrielse, når ministeriet måtte anmode om ekstraordinære afdrag. (Dette indebærer bl.a., at det ulovligt optagne lån til finansiering af købet af kaserne konverteres til et almindeligt lån.)
   
• Kommunen opbygger snarest en kassebeholdning på 30 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen.
   
• Når dette - med den anførte genopretningsplan - formentlig i 2004 er sket, anvendes de følgende års forbedringer til opbygning af den forventede deponering. Ministeriet forventer - forudsat at kommunen fastholder genopretningsplanens budgetforbedringer - at deponeringsopbygningen herefter vil være nået i 2009. Dette afhænger dog bl.a. af, om ejendomssalg giver det forudsatte provenu.
   
• Det bemærkes, at der i økonomiopgørelsen i bilaget er foretaget en mindre ændring i forhold til det regneark, som blev udleveret på mødet. Det er således forudsat, at deponeringen vedrørende Farum Park og Farum Arena frigives med 1/20 fra og med 2000. I det regneark, der blev udleveret på mødet den 5. april 2002 var deponeringen først forudsat frigivet fra og med 2002.
   
• Hvis deponeringsbehovet viser sig at blive mindre, eller hvis der i øvrigt viser sig en klar forbedring i kommunens økonomi, vil ministeriet forbeholde sig at kræve ekstraordinære afdrag på ovenstående lån på 750 mio. kr. med henblik på den hurtigst mulige stabilisering af kommunens økonomi.
   
• Overvågningen af kommunens økonomi forudsættes at vare indtil deponeringen er opbygget. Når kassebeholdningen på 30 mio. kr. er opbygget, forventes det dog, at indrapportering af den økonomiske udvikling bliver mindre intensiv.”

24.3.2.2. Kommunens handlingsplan (spareplan) af 23. april 2002

Som forudsat i ministeriets brev af 5. april 2002, sidste afsnit, vedtog byrådet den 23. april 2002 et egentligt udspil til en genopretningsplan.

Efter byrådets protokol for mødet den 23. april 2002 behandledes som punkt 45 ”Konkrete besparelser og retningslinjer for Farum Kommunes økonomi de kommende år”.^[89] Det fremgår af sagsfremstillingen, at økonomiudvalget i et møde den 2. april 2002 tog et oplæg til spareplanen fra økonomisk forvaltning til orientering og besluttede det oversendt til ministeriet. Efter mødet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 5. april 2002 blev oplægget den 8. april 2002 gennemgået på ny i økonomiudvalget og byrådet, og det foreløbige forslag til besparelser blev oversendt til behandling i fag- og samarbejdsudvalgene med henblik på endelig vedtagelse i byrådet den 23. april 2002. Herefter refereres fagudvalgenes anbefalinger til budgetbesparelser. Der var efter protokollen som bilag fremlagt udtalelser fra samarbejdsudvalg og beregninger fra økonomisk forvaltning. Det anføres i protokollen: ”Da sparekataloget, udover besparelser, også indeholder justeringer på de enkelte områder, træder kataloget i stedet for den planlagte budgetregulering pr. 1. april 2002.”

Økonomiudvalgets indstilling blev behandlet på møder den 16. og 22. april 2002 med følgende gengivelse i byrådets protokol:

ӯkonomiudvalget 16.4.02 punkt 55:

Sparekataloget blev gennemgået. …

Helene Lund (SF) ønskede, at der udsendes et referat af kommunens seneste møde med FIH.

Helene Lund (SF) og Sabine Kirchmeier (A) tilkendegav, at spørgsmålet om etablering af 2 kunststofbaner m.v. ved henholdsvis Farum Park og ved Farum Arena burde have været forelagt Byrådet til godkendelse inden etableringen.

Per Edrén (C) foreslog, at byggerierne vedrørende tennisbanen, administrationsbygning til Team Danmark samt kunststofbaner blev forelagt Byrådet med henblik på en redegørelse for byggerierne, herunder for finansieringen samt med henblik på en godkendelse af udgifterne.

Forslaget blev tiltrådt af udvalget.

Økonomiudvalget 22.04.02 punkt 55A:

Det udsendte forslag til handlingsplan indstilles godkendt med følgende tilføjelse:

Det understreges, at denne aftale ikke på nogen måde erstatter den lovfæstede behandling af byggesagerne (jf. punkt 10 til 12) i Byrådet. De forskellige byggeprojekter skal hurtig muligt forelægges Byrådet til videre foranstaltning. Det forudsættes endvidere, at budgetterne for byggerierne ikke overskrides yderligere.

Helene Lund (F) fremsatte følgende mindretalsudtalelse vedrørende punkt 12 i handlingsplanen:

SF bemærker, at nettomerudgifterne i forbindelse med tennisfaciliteterne, administrationsbygningen til Team Danmark samt kunstgræsbanerne hverken er blevet behandlet i - eller bevilliget af Byrådet.
…”^[90]

I byrådsmødet den 23. april 2002 blev der herefter truffet følgende beslutning:

”Handlingsplanen vedrørende konkrete besparelser og retningslinier for Farum Kommunes økonomi de kommende år, herunder om yderligere indtægter blev vedtaget som indstillet af Økonomiudvalget med 18 stemmer for.

Erik Fuchs (V) stemte imod og afgav følgende mindretalsudtalelse:^[91]

”Erik Fuchs stemte imod, idet han ikke har fået sagen forelagt før dette møde og ikke har haft mulighed for at få andre oplysninger, end det der stod i avisen, samt selve dagsordenens indhold. Jeg ønsker denne mindretalsudtalelse medsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.”

SF (4) henholder sig til sine bemærkninger i Økonomiudvalget.”

Den vedtagne handlingsplan af 23. april 2002^[92] svarende til udkast af 22. april 2002^[93] har følgende ordlyd:

”Farum Byråd

Handlingsplan vedrørende aftale med Indenrigsministeriet.

1. Farum Byråd accepterer hovedlinierne i Indenrigsministeriets forslag til en aftale.
    
2. Farum Byråd konstaterer at et byrådsflertal kan lade domstolene afgøre lovligheden af de deponerede beløb.
    
3. Farum Byråd er enig i, at indtægter og udgifter vedr. byudviklingen ikke medregnes i den nuværende aftale for så vidt angår driftsudgifter og - indtægter. Det forudsættes at de nye indbyggere får adgang til skole og institutioner på lige fod med de nuværende borgere i kommunen.
    
4. Farum Byråd er enig i, at under forudsætning af at Indenrigsministeriet har ret i deponeringsspørgsmålet og økonomien vedrørende nye indbyggere holdes udenfor regnestykket, skal der ske en forbedring af nettodriften/skatteindtægterne på det niveau foreslået af Indenrigsministeriet.
    
5. For vidt angår indeværende år gennemføres en reduktion af driftsomkostningerne som anført i bilag A - ligesom der indføres et anlægsstop for alle anlæg undtagen opgaver som er nødvendige for udvikling af områderne nord for Slangerupvej. Desuden sættes en række kommunale ejendomme til salg jf. bilag B.^[94]
    
6. Vedrørende de kommende års budgetlægning vil rammerne som foreslået af Indenrigsministeriet blive udfyldt forud for budgetlægning 2003-2006. Farum Byråd satser primært på egentlige strukturomlægninger frem for procentvise besparelser.
    
7. Farum Byråd vil for de kommende år fastlægge skatteprocent og grundskyld således at den samlede forbedring - driftsbesparelser samt skattetilpasninger - når de aftalte rammer. På nuværende tidspunkt må det formodes at skatteniveauet midlertidigt vil stige væsentligt, men på sigt blive sænket igen. Som udgangspunkt kan det betyde at indkomstskatten for 2003 og - indtil de fælles mål er opnået - vil ligge omkring 22-23 procent, grundskylden 18 promille og dækningsafgiften 10 promille.
    
8. Skatteforhøjelser, driftsbesparelserne og eventuelle takstændringer vil blive gennemført så afbalanceret som muligt med henblik på at de stærkeste skuldre skal bære mest. Der skal findes yderligere besparelser således at skattebelastningen af borgerne begrænses mest muligt.
    
9. Farum Byråd vil arbejde målbevidst for at økonomien ved den store byudvikling nord for Slangerupvej giver borgerne det bedst mulige resultat og området vil være en tiltrængt forøgelse af blandede boliger i en region med stigende boligmangel. Herunder skal vi arbejde for at sikre at de udviklingsplaner, der er godkendt af HUR og Naturklagenævnet, gennemføres.
    
10. Farum Byråd ønsker at de oprindelige planer, i overensstemmelse med lokalplanen, for byggeriet på Paltholmvej gennemføres, hvilket sikrer kommunen en likviditetsforbedring på netto 5-6 mio. kr.
     
11. Farum Byråd forudsætter at de 59 ungdomsboliger på Rugmarken opnår statstilskud som alle andre byggerier (næsten 500 sager) har opnået.
     
12. Farum Byråd forudsætter at Indenrigsministeriets forudsætning om regulering af leasingydelse/lånefinansiering vedrørende byggeregnskab på 5 mio. kr. pr. år (svarende til en byggesum på 60 mio. kr.) finansierer netto merudgifterne vedrørende Farum Park, Farum Arena, tennisfaciliteterne (både indendørs og udendørs), administrationsbygningen til Team Danmark, kunstgræsbanerne og rensningsanlægget (afløbsledning til Furesøen).
     
13. Farum Byråd ønsker at undersøge en omlægning af leasingfinansieringen med henblik på at opnå en lavere årlig ydelse og derved lavere skat - eventuelt ved at forlænge finansieringstiden eller indføre en anden form for finansiering. Såfremt Farum Byråd ønsker at gå videre med dette spørgsmål optages drøftelser med Indenrigsministeriet og FIH.
     
14. Farum Byråd ønsket med denne plan at fastholde en række væsentlige servicemål:
     
    • Farum Kommune er en kommune hvor alle kan få arbejde
    • Integrationen af nye danskere foregår så smidigt som muligt
    • Alle børn skal have et dagpasningstilbud - pladsgaranti
    • Skolerne tilbyder undervisning på et højt niveau
    • Alle bygninger, veje og anden infrastruktur skal fortsat være i god stand
    • De ældre tilbydes plejehjemspladser, hjælp i eget hjem og en forebyggende fællesskabsindsats på et højt niveau
    • Farum er en attraktiv kommune for alle der interesserer sig for idræt, kultur og anden foreningsliv
    • Gennem en kritisk holdning til udgifter og strukturer vil Farum Byråd arbejde målbevidst for igen at reducere skattetrykket og sikre økonomisk stabilitet
    • Farum Kommune skal være en attraktiv kommune for erhvervslivet
    • Farum Kommune skal være en god arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder.”

De i punkt 5 nævnte bilag A og B omfattede som bilag A følgende regneark over nettobudgetforbedringer vedlagt nærmere specifikation over spareforslag fordelt på udvalgsområder:^[95]

Det nævnte bilag B var følgende:^[96]

Udkastet til handlingsplan uden bilag svarende til det vedtagne blev optrykt i Farum Avis i uge 17, 2002.^[97]

I ministeriet udarbejdedes til brug for møde den 24. april 2002 et notat af samme dato ”om spareplanen fra Farum Kommune af 22. april 2002” med resume af kommunens udkast til handlingsplan.^[98] Notatet indeholder bemærkning om,

”at drifts- og anlægsbesparelserne ses at være opgjort i faste priser og sammenholdes med “Indenrigsministeriets krav til besparelser” i faste priser (2002 p1). På skattesiden er indregnet en vækst i indkomstskatteprovenuet på 8,5 pct. i 2003 i forhold til 2002-grundlaget, 11,5 pct. i 2004 og 8,4 pct. i 2005, idet der tillige er angivet, at der er korrigeret for det skrå skatteloft. Kommunens forudsætninger vedr. indkomstskatteprovenuet synes dog ikke realistiske.”

Det hedder afslutningsvis:

”I ministeriets reviderede økonomiopgørelse (vedlagt i 2 versioner)^[99] er indregnet kommunens eget udspil vedrørende drifts- og anlægsbesparelser opgjort i løbende priser. På skattesiden er anvendt lavere vækst for skattegrundlaget og indregnet et skøn for bortfald af overudligningsbidrag og medfinansiering af det skrå skatteloft.”

Der udarbejdedes endvidere et notat ”til mødet med Farum Kommune den 24. april 2002” af samme dato. Det hedder om kommunens udspil til en genopretningsplan:^[100]

”Kommunen har tydeligvis bestræbt sig på at imødekomme ministeriets ønsker/forslag til økonomisk genopretning. På et punkt synes forudsætningerne dog for optimistiske - nemlig vedr. skatteprovenuerne. Dels er de forventede stigninger i skattegrundlaget meget høje. Dels er der, så vidt det ses, ikke i tilstrækkeligt omfang taget højde for det provenu kommunen mister som følge af det skrå skatteloft. Det indstilles derfor, at likviditetsmålene, som kommunen skal leve op til, afstemmes i forhold hertil.”

Om den videre procedure og kommunens ansøgning hedder det, at der på mødet forventedes opnået enighed om planen, og at kommunen herefter ”mere formelt” skulle søge om dispensation fra kassekreditreglen i lånebekendtgørelsen. En række forudsætninger for dispensationen burde nævnes i ansøgningen og gennemgås på mødet. Også vedrørende deponeringskravet var der en række forudsætninger, som kommunen forudsattes at acceptere.^[101]

Der er ikke fundet referat af mødet den 24. april 2002, men mødet blev fulgt op af et brev fra ministeriet, der den 25. april 2002 skrev således til kommunen:^[102]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. februar, den 7. marts, den 19. marts, den 5. april og den 24. april 2002 afholdt møder med Farum Kommune vedrørende kommunens likviditet og økonomiske dispositioner.

På mødet den 24. april 2002 fremlagde Farum Kommune udkast til genopretningsplan, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsatte sine bemærkninger hertil.

Efter ministeriets opfattelse er det med planen tilstræbt at muliggøre en budgetforbedring, som lever op til det genopretningsbehov, der blev drøftet på mødet den 5. april 2002. Der vurderes dog at være behov for en tilpasning af skatteforudsætningerne, jf. nedenfor.

Forudsat at ministeriet kan godkende en genopretningsplan og tilhørende forudsætninger er ministeriet indstillet på, at yde en deponeringsfritagelse på 139 mio. kr., samt at et beløb på 750 mio. kr., svarende til kommunens forventede negative kassebeholdning ultimo 2002, konverteres til et lån på 25 år. Ministeriet vil dog forbeholde sig at kræve ekstraordinære afdrag på lånet på 750 mio. kr., hvis der viser sig en klar forbedring af kommunens økonomi, f.eks. som følge af et større skatteprovenu end anslået. Hvis deponeringskravet viser sig at blive mindre, vil det endvidere automatisk medføre, at kommunen skal afdrage ekstraordinært på lånet på 750 mio. kr.

På mødet var der enighed om, at kommunen - uanset om ministeriets deponeringsafgørelse som sådan ønskes prøvet ved domstolene - lægger ministeriets opgørelse af deponeringsbehovet til grund i genopretningsplanen. Kommunen var endvidere i forlængelse heraf enig i bindingsperioderne vedrørende de deponeringspligtige beløb.

Efter ministeriets opfattelse tager genopretningsplanen ikke tilstrækkeligt hensyn til effekten af det skrå skatteloft, ligesom der er behov for en justering af forventningerne til genopretningsplanen, bl.a. i forhold til den angivne realvækst i skattegrundlaget. Ministeriet er i den forbindelse indstillet på eventuelt at yde en yderligere dispensation på et beløb (maksimalt 100 mio. kr.), således at genopretningsplanen kan blive bæredygtig.

Det blev aftalt under mødet, at ovenstående uafklarede punkter søges behandlet på administrativt niveau, hvorefter Farum Kommune udarbejder en egentlig ansøgning om dispensation fra kasse kreditreglen i § 10, stk. 1, i lånebekendtgørelsen.

Ansøgningen om dispensation fra kassekreditreglen skal være ledsaget af genopretningsplanen, de fornødne forudsætninger herfor samt opstilling af regelmæssige målepunkter for forbedring af likviditeten. Det blev i den forbindelse aftalt, at målepunkterne for forbedring af likviditeten skal være månedlige året ud, hvorefter der kan fastsættes kvartalsvise mål for forbedring af likviditeten. Ministeriet kan være behjælpelig med beregning og opstilling af likviditetsmål.

Kommunen skal endvidere oplyse om skatteforudsætninger (udskrivningsprocent 22,8 pct., grundskyld 18 promille, dækningsafgift 10 promille) for genopretningsplanens budgetforbedringer for de kommende tre år.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil snarest efter modtagelsen af ansøgningen om dispensation fra kassekreditreglen færdigbehandle sagen.”

Der blev afholdt et yderligere møde den 29. april 2002 vedrørende kommunens dispensationsansøgning og i forlængelse heraf fra ministeriet ved brev af 30. april 2002 fremsendt ”nogle stikord” til brug for ansøgningen, en tabel over deponeringspligtige beløb udarbejdet på grundlag af materiale fra kommunen, en tabel over den forventede udvikling i kommunens likviditet og en opstilling af kommunens økonomi under nærmere angivne forudsætninger til brug for beregning af kommunens likviditet. Det fremgår i øvrigt af brevet, at kommunen den 13. maj 2002 med henblik på drøftelse i et møde i ministeriet den 14. maj 2002 skulle sende et udkast til ansøgning, herunder udkast til målepunkter for udviklingen i likviditeten opgjort efter kassekreditreglen frem til udgangen af 2010.^[103]

Efter forelæggelse for ministeriet af udkast dateret 13. maj 2002 og senere ansøgte advokat Philip S. Thorsen herefter på Farum Kommunes vegne om dispensation fra kassekreditreglen.^[104]

24.3.3. Ministeriets suspensionsafgørelse af 6. maj 2002

Ministeriet gav dispensation fra kassekreditreglen den 17. juni 2002, jf. afsnit 24.3.4. Forud herfor havde ministeriet i en foreløbig afgørelse af 6. maj 2002 om suspension af borgmester Peter Brixtofte også omtalt kommunens økonomi i forbindelse med låneoptagelsen på 250 mio. kr. hos FIH, jf. beretningens bilag 6 og kapitel 25. Det hedder således i den foreløbige afgørelses afsnit 2.3. på side 63-66:^[105]

”d) Ministeriet har desuden lagt til grund, at der i perioden fra 1999 har været et betydeligt pres på Farum Kommunes likviditet, og at lånet på 250 mio. kr. hos FIH først og fremmest må ses som en løsning på et stigende likviditetsproblem som følge af en grundlæggende ubalance i kommunens økonomi.

Ministeriet skal i den forbindelse henvise til følgende:

Ministeriets gennemgang af de likviditetsopgørelser, som forvaltningen i Farum Kommune har fremlagt for Farum Byråd viser, at kommunens likviditet i de fleste tilfælde er opgjort som summen af likvide aktiver, kassekredittræk (kortfristet gæld) og deponerede beløb. Denne opgørelsesmetode fremgår af økonomisk oversigt af 15. november 2001 til byrådet og af oversigter over den forventede udvikling i Farum Kommunes økonomi frem til 2025, som dels er optaget i regnskab 2000, dels senere i opdateret form af Dem er udleveret til Farum Byråd (jf. bilag til oversigt af 15. november 2001 og økonomimappe til byrådsmedlemmer udleveret på møde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 19. februar 2002).

På basis af oplysninger i mappe afleveret af kommunen den 7. marts 2002 og på basis af oplysninger i kommunens regnskab for 1998 kan der opstilles følgende oplysninger om udviklingen i kommunens konti for likvide aktiver, kassekredit og deponering:

Målt på den af Farum Kommune anvendte måde udgjorde likviditeten således 757,8 mio. kr. ultimo 2000. Foretages samme opgørelse året efter, ultimo 2001, er tallet 124,5 mio. kr., jf. tabellen ovenfor. Dette er ensbetydende med en forringelse i 2001 på over 630 mio. kr., hvilket svarer til mere end dette års samlede skatteindtægter i kommunen.

På basis af materialet afleveret den 7. marts 2002 kan udviklingen i kommunens likviditet opgjort måned for måned i 2001 opgøres således:

Af materialet afleveret 7. marts 2002 fremgår, at Farum Kommune har en almindelig kassekreditaftale med BG Bank. Aftalen, som er underskrevet den 29. juni 2000, indeholder en forhøjelse til 200 mio. kr. af en tidligere kreditramme på 105 mio. kr.

Det kan på basis af kommunens likviditetsoversigter i materialet af 7. marts 2002 konstateres, at trækket på denne kredit konteres under de likvide aktiver som en negativ likviditet.

Ifølge oversigterne er der periodevis et træk på denne almindelige kassekredit, der overstiger rammen på 200 mio. kr. Således er der i løbet af april 2001 et stigende træk på denne konto, idet det samlede beløb på kommunens bank- og girokonti pr. 1. april 2001 udgør -218,9 mio. kr. stigende til -257,8 mio. kr. pr. 24. april 2001.

Det fremgår ikke af materialet, hvilke aftaler kommunen måtte have med BG Bank om overskridelse af den fastsatte kreditramme.

Det kan således konstateres, at kommunen i løbet af foråret har stigende likviditetsproblemer, og at kreditrammen hos BG Bank i løbet af april 2001 overskrides.

Optagelsen af lånet på 250 mio. kr. hos FIH må efter ministeriets opfattelse hovedsageligt ses på denne baggrund. Det fremgår af materialet afleveret den 7. marts 2002, at kassekreditten hos FIH udnyttes pr. 25. april 2001 med det fulde beløb.

Behovet for at udnytte kassekreditten i FIH fuldt ud allerede fra denne dato udspringer ikke af et likviditetsbehov i forbindelse med kasernekøbet, idet første rate af købet først blev betalt i juni og alene udgjorde 70 mio. kr.

Det er således ministeriets opfattelse, at behovet for lånoptagelsen i stedet må ses i lyset af stigende balanceproblemer i kommunens økonomi.

Det tilføjes, at likviditetsforringelsen - ud over det anførte lån på 250 mio. kr. - nødvendiggjorde et yderligere lån på 200 mio. kr. ultimo december 2001. …”

24.3.4. Ministeriets dispensation af 17. juni 2002

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrev den 17. juni 2002 således til Farum Kommune:^[106]

”Vedrørende dispensation fra kassekreditreglen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. februar, den 7. marts, den 19. marts, den 5. april og den 24. april 2002 afholdt møder med Farum Kommune vedrørende kommunens likviditet og økonomiske dispositioner. Ministeriet har her konstateret, at kommunen fra maj 2001 ikke har kunnet overholde kassekreditreglen, jf. § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. På møderne med ministeriet har Farum Kommune redegjort for de nærmere omstændigheder vedrørende kommunens overtrædelse af kassekreditreglen. Kommunen har endvidere forelagt en plan for genopretning af kommunens økonomi ved hjælp af en kombination af besparelser og skattestigninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på denne baggrund opstillet måltal for udviklingen i kommunens likviditet samt i deponeringer frem til 2010.

Om baggrunden for den nuværende situation er det oplyst, at Farum Kommune ved daværende borgmester Peter Brixtofte den 23. april 2001 indgik en kassekreditaftale på 250 mio. kr. med Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (FIH). Renterne vedrørende kreditten på 15 mio. kr. kan efter aftalen mellem Farum Kommune og FIH indeholdes i kreditrammen, der herefter er 265 mio. kr.

Det er tillige oplyst, at Farum Kommune ved daværende borgmester Peter Brixtofte den 28. december 2001 indgik en aftale med BG Bank om oprettelsen af en byggekonto med en kreditramme på 200 mio. kr.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet afholdt den 19. februar 2002 et møde med Farum Kommune om kommunens likviditet og økonomiske dispositioner. På dette møde blev det oplyst, at kommunens likviditet opgjort som løbende 12 måneders gennemsnit pr. 18. februar 2002 udgjorde 525 mio. kr. Heri var dog indregnet deponering på godt 500 mio. kr. og der var i dette tal ikke taget højde for de kassekreditlignende lån på 450 mio. kr. Ministeriet konstaterede på den baggrund, at kommunen ikke havde overholdt kassekreditreglen, og at det derfor var nødvendigt for Farum Kommune at få en dispensation fra kassekreditreglen på basis af en genopretningsplan for kommunens økonomi og likviditet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet afholdt på den baggrund en række møder med Farum Kommune henholdsvis den 7. marts, den 19. marts, den 5. april og den 24. april 2002 med henblik på at udrede kommunens økonomiske situation. Ministeriet har i den forbindelse konstateret, at det løbende underskud i kommunen udgør ca. 200 mio. kr., og at der ultimo 2002 kan forventes en negativ kassebeholdning på ca. 750 mio. kr. Ministeriet har tillige konstateret, at Farum Kommune overtrådte kassekreditreglen allerede den 16. maj 2001.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tillige konstateret, at kommunen er forpligtet til at deponere et beløb på 1.038 mio. kr. som følge af diverse byggeprojekter m.v., jf. bilag 3.^[107] Ministeriet gav en foreløbig tilkendegivelse herom på mødet den 5. april 2002 og i ministeriets brev af 5. april 2002.

I den anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter omstændighederne i medfør af lånebekendtgørelsens § 18, jf. § 10, stk. 1, meddele Farum Kommune dispensation fra kassekreditreglen i perioden 2002-2004.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddeler samtidig dispensation til, at et beløb på 750 mio. kr. konverteres til et lån med 25 års løbetid med mulighed for hel eller delvis førtidig indfrielse, når ministeriet måtte anmode om ekstraordinære afdrag. Hel eller delvis indfrielse kan foretages med et varsel på tre måneder. Det forudsættes i den forbindelse, at kommunens deponering, straks lånet er optaget og udbetalt, udgør 511 mio. kr., jf. bilag 4.^[108]

Dispensationen fra kassekreditreglen meddeles på betingelse af, at kommunen snarest opbygger en kassebeholdning på 30 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen. En oversigt over målepunkter for likviditeten vedlægges som bilag 1.^[109]

Dispensationen er endvidere meddelt på betingelse af, at der i perioden 2003-2005 fastsættes en udskrivningsprocent på 22,8, en grundskyld på 18 promille samt en dækningsafgift på 10 promille. For de følgende år skal den forudsatte genopretning af kommunens økonomi fastholdes, dvs. at den gennemsnitlige likviditet fastholdes på det forudsatte niveau samtidig med, at den forudsatte opbygning af deponering foretages.

Når opbygningen af kassebeholdningen er sket - dvs. i 2004, jf. de ovenfor omtalte målepunkter - anvendes de følgende års forbedringer efter genopretningsplanen til opbygning af de deponeringer, som kommunen er forpligtet til at foretage som følge af lånebekendtgørelsen, jf. nedenfor. Det er ministeriets forventning, at opbygningen af det deponeringspligtige beløb vil være nået i 2010. En oversigt over de årlige deponeringer fra 2002-2010 fremgår af bilag 2.^[110]

Såfremt deponeringsbehovet viser sig at blive mindre, eller hvis der i øvrigt viser sig en klar forbedring i kommunens økonomi, forbeholder ministeriet sig at kræve ekstraordinære afdrag på ovenstående lån på 750 mio. kr. med henblik på den hurtigst mulige stabilisering af kommunens økonomi. Dette skal ses i sammenhæng med, at ministeriet sædvanligvis forudsætter en forholdsvis hurtig genopbygning af likviditeten i kommuner, som får dispensation fra kassekreditreglen. I dette tilfælde er der imidlertid - under hensyn til, at der også skal opbygges deponering - givet dispensation til at omlægge et kasseunderskud til et 25-årigt lån. Hvis deponeringsbehovet som følge af en domstolsafgørelse skulle blive mindre, skal lånet på 750 mio. kr. således nedbringes, svarende til det beløb, som deponeringskravet måtte blive formindsket med. De årlige ekstraordinære afdrag på lånet vil i den forbindelse svare til de beløb, som kommunen i henhold til planen skulle have hensat til deponering i det pågældende år. Såfremt der i øvrigt sker ændringer i deponeringskravet eller viser sig en klar forbedring i kommunens økonomi, kan ministeriet tilsvarende forlange ekstraordinære afdrag på lånet.

Der skal udvises en positiv udvikling i likviditeten mindst svarende til det forudsatte, jf. bilag 1. Kommunen anmodes i den forbindelse om hver måned i 2002 og herefter ultimo hvert kvartal i perioden 2003-2005 at indsende en oversigt over den faktiske likviditet opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Oversigt over likviditeten opgjort efter kassekreditreglen indsendes første gang ultimo juni 2002. Kommunen anmodes tillige om at indsende en oversigt over deponeringer til ministeriet ultimo hvert år i perioden 2002-2010, første gang ultimo 2002. Kommunen anmodes endvidere om i perioden 2002-2005 kvartalsvist af indsende økonomi-rapporter med hovedtal for kommunens økonomi til ministeriet.

For så vidt angår opgørelsen af det deponeringspligtige beløb henvises i første omgang til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 24. april 2002 vedrørende Farum Kommunes klage over Tilsynsrådet for Frederiksborg Amts udtalelse om deponering for Farum Park og Farum Arena. Af ministeriets udtalelse fremgår det, at ministeriet betragter Farum Kommunes dispositioner vedrørende opbygningen af Farum Park og Farum Arena som maskerede lån. Da kommunen ikke har mulighed for at indfri de pågældende lån, skal der alternativt ske deponering af lånebeløbet. Det deponeringspligtige beløb er opgjort til 475 mio. kr. for Farum Park og 140 mio. kr. for Farum Arena.

Farum Kommune har desuden indgået en række tilsvarende leasingaftaler med FIH om bl.a. salg og renovering af skoler, daginstitutioner m.v.. En nærmere gennemgang af disse aftaler samt ministeriets opfattelse heraf findes i bilag 3.^[111]

Det bemærkes, at der ikke er mulighed for at foretage en præcis opgørelse af det deponeringspligtige beløb i de nedenstående skemaer, da byggeregnskaberne for de enkelte byggerier endnu ikke er afsluttede. Ministeriet har imidlertid ved udformningen af skemaerne anvendt kommunens oplysninger om udgifterne ved de pågældende byggerier. Det samlede deponeringspligtige beløb er herefter opgjort til i alt 1.038,2 mio. kr. Der ydes dog i denne deponeringsforpligtelse en deponeringsfritagelse på i alt 464 mio. kr., jf. nedenfor.

Deponering vedrørende Farum Park, Farum Arena, Furesø Fritidsgård og Regnbuen/Valmuen frigives over en periode på 20 år, med årlig frigivelse af 1/20. Starttidspunktet for deponeringsforpligtelsen for Farum Park og Farum Arena er fastsat skønsmæssigt på basis af drøftelser mellem ministeriet og Farum Kommune. Deponeringerne foretages i henhold til nedenstående skema:

Farum Park	Deponeringspligt fra 1999, frigivelse over 20 år fra 2000	475.000.000 kr.
Farum Arena	Deponeringspligt fra 1999, frigivelse over 20 år fra 2000	140.000.000 kr.
Furesø Fritidsgård	Deponeringspligt fra 1998, frigivelse over 20 år fra 1990	15.300.000 kr.
Regnbuen/Valmuen	Deponeringspligt fra 1999, frigivelse over 20 år fra 1999	18.900.000 kr.
Deponeringsfritagelse ydet af ministeriet		200.000.000 kr.
I alt		449.200.000 kr.

Deponeringen foretages i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 536 af 28. juni 1999. Denne bekendtgørelse var gældende frem til 7. juni 2000.

Det bemærkes, at ministeriet meddeler Farum Kommune den anførte deponeringsfritagelse på 200 mio. kr., med henblik på at gøre genopretningsplanen bæredygtig.

Deponeringen vedrørende renovering af Furesø Fritidsgård, Regnbuen og opførelse af Valmuen, Farum Vejgård, skoler m.v., Farum Marina og Farum Gydevej foretages over en periode på 25 år i overensstemmelse med den gældende lånebekendtgørelse. Deponeringen bindes i 10 år og frigives herefter med 1/15 over de næste 15 år. Deponeringerne foretages i henhold til nedenstående skema:

Som aftalt på møder mellem ministeriet og Farum Kommune, meddeler ministeriet i denne forbindelse en deponeringsfritagelse på 139 mio. kr. bl.a. som følge af de foretagne renoveringer af skoler m.v. Til dette formål kunne der således i de foregående år have været ydet lånedispensationer i overensstemmelse med økonomiaftalerne med Kommunernes Landsforening.

Ministeriet meddeler herudover Farum Kommune en yderligere deponeringsfritagelse på 125 mio. kr. med henblik på at gøre deponeringsplanen bæredygtig.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at Farum Kommune, såfremt kommunens økonomi belastes vedrørende sagen om afslag på statsstøtte til ungdomsboligerne på Rugmarken og/eller som følge af, at byggeriet på Paltholmvej ikke kan gennemføres i overensstemmelse med lokalplanen, kan rette henvendelse til ministeriet med henblik på en drøftelse af, om ministeriet kan acceptere hensyntagen til disse forhold i målepunkterne for likviditets- og deponeringsopbygningen.

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt er underrettet om ovenstående.”

I forhold til den opgjorte samlede deponeringsforpligtelse på 1.038,2 mio. kr. blev der således ydet deponeringsfritagelse på i alt 464 mio. kr. Nettobeløbet til deponering var herefter 574,2 mio. kr. Ministeriet frafaldt deponeringskravet som led i Furesø-aftalen, jf. afsnit 24.3.8. Der henvises i øvrigt til bind 13, kapitel 21 om finansiering.

24.3.5. Ministeriets beskrivelse i betænkning nr. 1425 fra december 2002

Den af indenrigs- og sundhedsministeren nedsatte ekspertgruppe - Jens Peter Christensen udvalget - der i december 2002 afgav betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, omfattede bl.a. flere af de personer, der har afgivet vidneforklaring for kommissionen eller optræder i sagens dokumenter. Det gælder således fra ministeriet afdelingschef Thorkild Juul og afdelingschef Hans B. Thomsen. Ekspertgruppens sekretariat har bestået af bl.a. kontorchef Pernille Christensen, kontorchef Christian Schønau, kontorchef Niels Jørgen Mau Pedersen og chefkonsulent Bjarne Simonsen. I ekspertgruppen sad herudover bl.a. vice-administrerende direktør Steen Andersen, Kommunernes Revision, og statsamtmand Bente Flindt Sørensen. ^[112]

Som bilag til betænkningen er medtaget bilag I: Forløbet i Farumsagen og bilag II: Kommuner ”under administration”.^[113] Sidstnævnte bilag er omtalt bl.a. i afsnit 24.2. om den retlige ramme.

Det fremgår af bilag I, afsnit 1, ”Udviklingen i Farum Kommunes økonomi”, (side 183f):^[114]

”Til brug for udvalgets arbejde har Indenrigs- og Sundhedsministeriet søgt at beskrive udviklingen i Farum Kommunes økonomi. Denne beskrivelse er navnlig baseret på de oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med behandlingen af sagen om en eventuel suspension af borgmester Peter Brixtofte, og i forbindelse med udarbejdelsen af en genopretningsplan for kommunens økonomi (dispensation fra kassekreditreglen).”

På den baggrund og henset til personsammenfaldet finder kommissionen det relevant at inddrage bilaget som en del af det forståelsesmæssige og faktiske grundlag, der har foreligget i ministeriet på tidspunktet for betænkningens afgivelse, december 2002 og dermed også inden for undersøgelsesperioden.

Det hedder i bilaget herefter (side 183-196):

”Udviklingen frem til ultimo 2001

På basis af oplysninger i materiale afleveret af kommunen til ministeriet den 7. marts 2002 og på basis af oplysninger i kommunens regnskab for 1998 kan der opstilles følgende tabel over udviklingen i kommunens konti for likvide aktiver, kassekredit og deponering:

Likviditetsudviklingen i 1999 skal bl.a. ses på baggrund af, at kommunen i 1999 som resultat af Indenrigsministeriets afgørelse i sagen om kommunens salg af rensningsanlæg dels skulle foretage deponering af 140 mio. kr., dels skulle indfri gæld på ca. 200 mio. kr.

Der har i 2000 ikke været drastiske ændringer i likviditeten.

I 2001 er der imidlertid sket en meget alvorlig forringelse af likviditeten. Ministeriets gennemgang af de likviditetsopgørelser, som forvaltningen i Farum Kommune har fremlagt for Farum Byråd, viser, at forvaltningen i de fleste tilfælde har opgjort kommunens likviditet som summen af likvide aktiver, kassekredittræk (kortfristet gæld) og deponerede beløb.

Anvender man denne opgørelsesmetode (som dog ikke svarer til gængse likviditetsopgørelser, hvorefter likviditeten skal opgøres excl. de deponerede beløb), kan det konstateres, at likviditeten ved indgangen til året (dvs. ultimo 2000) udgjorde 757,9 mio. kr. Foretages samme opgørelse året efter, ultimo 2001, er tallet 124,5 mio. kr., jf. tabellen ovenfor. Dette er ensbetydende med en forringelse i 2001 på over 630 mio. kr., hvilket svarer til mere end dette års samlede skatteindtægter i kommunen.

Materialet fra Farum Kommune gør det muligt at følge likviditetsudviklingen måned for måned gennem 2001:

Det er i den foreløbige afgørelse om eventuel suspension af borgmester Peter Brixtofte bl.a. på dette grundlag konkluderet, at kommunens optagelse af lån på 250 mio. kr. i april 2001 skal ses som en følge af almindelige likviditetsproblemer og ikke (som hævdet) som en følge af købet af Farum Kaserne, idet udgiften hertil først forfaldt i form af en første rate på 70 mio. kr. i juni 2001 og en anden rate på 92,5 mio. kr. i februar 2002.

Det tilføjes, at likviditetsforringelsen - ud over det anførte lån på 250 mio. kr. - nødvendiggjorde et yderligere lån på 200 mio. kr. ultimo december 2001.

Optagelsen af lånet på 250 mio. kr. blev ikke forelagt økonomiudvalg eller byråd. Lånet på 200 mio. kr. i december 2001 blev efterfølgende forelagt byrådet til godkendelse primo 2002.

De oplysninger, som kommunen har afleveret, gør det endvidere muligt at vise udviklingen i kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen (12 måneders gennemsnit):

Den såkaldte kassekreditregel indebærer, at kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv, dvs. at kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m.

Den ovennævnte tabel viser, at kommunen overtrådte kassekreditreglen i løbet af maj 2001.

Det fremgår af den foreløbige afgørelse i sagen om eventuel suspension af borgmester Peter Brixtofte, at FIH (tidligere Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk) til brug for bevillingen af lånet på 250 mio. kr. anmodede om en “legal opinion” om lånets forenelighed med kassekreditreglen. Denne erklæring om lånets forenelighed med kassekreditreglen blev afgivet af et advokatfirma baseret på beregninger fra kommunen, der bl.a. indeholdt forudsætninger om trækket på kassekreditten hos FIH.

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen indberettes ikke til centrale myndigheder. Derimod skal kommunen selv løbende følge udviklingen i denne størrelse og anmode om dispensation, hvis det kan forudses, at kommunen vil få problemer med overholdelsen af reglen. Farum Kommune har imidlertid ikke henvendt sig til ministeriet om overskridelsen af kassekreditreglen.

I ugerne op til ministeriets møde med kommunen den 19. februar 2002 om Farum Kommunes økonomiske situation fremkom der imidlertid indikationer af, at der var blevet optaget lån i strid med lånereglerne. Nogle kommunalbestyrelsesmedlemmer blev således orienteret om lånoptagelsen på 250 mio. kr. via en planche, borgmesteren fremviste på en konference den 29. januar 2002 for kommunens udvalgsformænd, og på et møde i byrådet den 19. februar 2002 orienterede borgmesteren om lånet på 250 mio. kr.

De oplysninger, der fremkom om kommunens optagelse af lånene på dels 250 mio. kr., dels 200 mio. kr., blev af ministeriet opfattet som pegende i retning af, at kommunen ikke overholdt reglerne om den kommunale likviditet. Kommunen blev herefter indkaldt til møde den 19. februar 2002. Det var først på dette møde, at kommunen erkendte, at reglerne om kassebeholdningen ikke var overholdt.

For så vidt angår kontrollen med kassekreditreglens overholdelse hedder det i vejledningen til lånebekendtgørelsen, at kommunen skal tilrettelægge sin kasseopgørelse således, at kommunen på anfordring skal kunne rekonstruere de daglige saldi på de respektive konti i den forløbne 12 måneders periode. Hensigten hermed er at gøre det muligt for den kommunale revision ved uanmeldte kasseeftersyn eller anden revisionsvirksomhed at kontrollere kassekreditreglens overholdelse.

For Farum Kommunes vedkommende fremgår det imidlertid, jf. senere, at lånet i kommunen tilsyneladende var bogført som en anlægspostering og ikke på den almindelige konto for kassekreditter. Kommunen har således vanskeliggjort revisionens kontrol med overholdelse af reglen.

Den videre udvikling i kommunens økonomi

Da ministeriet på mødet med kommunen den 19. februar 2002 måtte konstatere, at kassekreditreglen ikke var overholdt, indebar det, at ministeriet og kommunen herefter måtte forberede, hvilke vilkår der skulle opstilles for en dispensation fra kassekreditreglen. (Kommunen blev sat “under administration”). Som led i dette arbejde søgte ministeriet på grundlag af oplysninger fra kommunen at danne sig et billede af kommunens økonomiske situation.

Ministeriet vurderede herefter, at der med det nuværende udgifts- og skatteniveau var en ubalance mellem udgifter og indtægter på årligt ca. 200 mio. kr. Denne ubalance kunne i vidt omfang henføres til, at kommunen nu og i de kommende år havde forpligtet sig til betaling af leasingydelser til FIH for dels en række ejendomme, der af kommunen er afhændet til FIH, dels forbedringer og udvidelser af disse ejendomme, og dels helt nyopførte anlæg finansieret af FIH (bl.a. Farum Park og Farum Arena). De fremtidige årlige leasingbetalinger til FIH måtte anslås til ca. 180 mio. kr., idet der dog stadig var usikkerhed om de endelige beløb som følge af uafsluttede byggeregnskaber.

Med ubalancen mellem løbende udgifter og indtægter og med udgangspunkt i den stærkt forringede likviditetssituation ved udgangen af 2001 måtte ministeriet vurdere, at kassebeholdningen ved udgangen af 2002 ville udgøre ca. -750 mio. kr. Heri var også indregnet den ekstraordinære udgift i 2002 i form af anden rate af købet af Farum Kaserne.

Som led i forberedelsen af dispensationen fra kassekreditreglen udarbejdede Farum Kommune en genopretningsplan. Denne genopretningsplan indgår blandt forudsætningerne for den dispensation fra kassekreditreglen, som ministeriet den 17. juni 2002 gav kommunen.

Kommunens genopretningsplan indeholder dels skattestigninger, dels udgiftsbesparelser, som sigter mod dels at skaffe balance mellem løbende udgifter og indtægter, dels at skaffe et provenu til genopretning af kassebeholdningen.

Ministeriet gav i tilknytning til dispensationen fra kassekreditreglen kommunen dispensation til at optage et langfristet lån på 750 mio. kr. til genopretning af kassebeholdningen. Dette lån ville dog ikke umiddelbart bringe kommunen i overensstemmelse med kassekreditreglen, som jo tager udgangspunkt i et 12 måneders gennemsnit, og der blev derfor i dispensationen fastlagt en tidsplan med målepunkter for udviklingen i likviditeten frem mod 2004, hvor kommunen måtte forventes at have opbygget en rimelig kassebeholdning.

Først herefter er der forudsat opbygning af en vis ny deponering. Deponeringen har baggrund i, at ministeriet har vurderet, at de aftaler med FIH, som kommunen har indgået, må betragtes som maskerede låneaftaler. Da kommunen ikke har haft en tilsvarende låneadgang, har det været ministeriets principielle standpunkt, at kommunen skulle indfri lånene. Da dette imidlertid vanskeligt har kunnet gennemføres, har ministeriet til gengæld som udgangspunkt statueret deponeringspligt. Ministeriet har opgjort det yderligere deponeringsbehov i kommunen til 1.038 mio. kr.

I ministeriets dispensationsbrev af 17. juni 2002 er der imidlertid givet kommunen en række dispensationer herfra, således at det samlede nye deponeringskrav er fastsat til 574 mio.kr. Dispensationerne er ydet, dels på baggrund af at kommunen må antages at kunne have fået dispensation bl.a. til lån til skoleudbygninger, hvis den havde søgt, dels med henblik på at gøre genopretningsplanen bæredygtig. Endvidere er der i genopretningsplanen taget hensyn til, at deponeringskravet i henhold til reglerne herom gradvis falder hen over perioden.

I henhold til ministeriets dispensationsbrev skal den resterende deponering opbygges i perioden 2004-2010. Deponering er navnlig forudsat i de år, hvor der forventes ekstraordinære indtægter i form af grundsalg.

I perioden efter 2010 er der ikke forudsat yderligere deponeringsopbygning, og der vil gradvis kunne frigives af det til den tid opbyggede deponeringsbeløb. Kommunens økonomi vil dog fortsat være tynget af leasingydelserne til FIH frem til leasingaftalernes udløb i årene 2018-22, hvor man må gå ud fra, at kommunen kan overtage ejendommene mod et vederlag svarende til den såkaldte “scrapværdi”, der som oftest er fastsat som 10 procent af den oprindelige kontraktsum. Kommunens økonomiske mulighed for en overtagelse til den tid er det vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt.

I tilknytning til dispensationen fra kassekreditreglen er opstillet mål for forbedring af kommunens likviditet. Kommunen har i den forbindelse hver måned i 2002 indsendt en oversigt over den faktiske likviditet opgjort efter kassekreditreglen til ministeriet. Herefter skal kommunen i perioden 2003 -2005 indsende kvartalsvise oversigter.
…”

24.3.6. Opfølgning på og revision af genopretningsplanen

24.3.6.1. Kommunens opfølgning

Efter vedtagelsen af genopretningsplanen og ministeriets dispensation opstillede byrådet ved afholdelse af merudgifter i almindelighed en forudsætning om, at der udmøntedes kompenserende besparelser, og således at budgetreguleringer først trådte i kraft, når besparelserne var godkendt af byrådet. Overskriften også for de enkelte fagudvalg var i øvrigt en stram styring af alle udgifter, herunder ansættelsesstop, samt initiativer og forslag med henblik på at nedbringe udgifterne. De månedlige økonomirapporter (forbrugsrapporter/bruttoregnskabsrapporter) fra regnskabsafdelingen blev som fast punkt gennemgået i fagudvalgene sammen med evt. notater med henblik på opfølgning.^[115] Forvaltningen pålagdes at komme med forslag til besparelser, at udarbejde notater om baggrunden for evt. merforbrug og i øvrigt at vurdere risikoen for merudgifter/overskridelse i forhold til budgettet.

Som led i genopretningsplanen skrev borgmester Peter Brixtofte og økonomidirektør Hans Jørgen Brink den 6. maj 2002 generelt til udvalgsformændene, områdecheferne og de budgetansvarlige:^[116]

”Under henvisning til den nu indgåede aftale med Indenrigsministeriet om genopretning af Farum kommunes økonomi er det tvingende nødvendigt at det nu aftalte korrigerede budget for 2002 samt budgetoverslagsårene bliver overholdt.

Aftalen indebærer ligeledes at Farum kommune skal foretage en månedlig indberetning til Indenrigsministeriet som dokumenter at aftalen bliver overholdt. Som følge heraf skal der hver måned, når regnskabsrapporterne foreligger, foretages en gennemgang af rapporterne og eventuelle afvigelser skal sagligt begrundes skriftligt overfor økonomiafdelingen senest den 7. i måneden. Det skal ligeledes fremgå af indberetningen, hvornår et eventuelt merforbrug vil blive dækket ind.

Såfremt der undtagelsesvis bliver behov for tillægsbevillinger vil disse kun blive accepteret, hvis der kan peges på kompenserende besparelser. Tillægsbevillinger skal forelægges økonomiafdelingen til godkendelse med hensyn til finansiering forinden forelæggelse for fagudvalgene.

I den nuværende økonomiske situation, herunder muligheden for at finde yderligere kompenserende besparelser til eventuelle merudgifter, skal alle større indkøb endeligt godkendes af Økonomidirektøren eller dennes Souschef også selv om der er budgetmæssig dækning, inden afgivelse af bestilling finder sted.

Set i lyset af situationens alvor er det meget vigtigt at ovenstående retningslinier følges. Hvis disse retningslinier i gentagne tilfælde overtrædes, vil det i hvert enkelt tilfælde blive taget op til konkret vurdering om budgetansvaret skal fratages den/de pågældende budgetansvarlige.”

I sommeren 2002 skulle der som (sædvanligt) led i den økonomiske forvaltning foretages opfølgning på budgettet for 2002 (budgetrevision/opfølgning pr. 30. juni 2002) og således, at denne budgetrevision kunne danne grundlag for udarbejdelse af budgetforslag 2003.

Tidligere økonomidirektør Bent Albrechtsen, der i sommeren 2002 var antaget som økonomisk konsulent, skrev den 15. juni 2002 følgende notat:^[117]

”Redegørelse for en gennemgang af Farum Kommunes Budget- og bevillingsregler m. m.

I februar 2002 gennemførte økonomiudvalget en revision af kommunens Budget- og bevillingsregler.^[118]

Reglerne indeholder bestemmelser der gør det muligt at gennemføre en effektiv og målrettet budgetopfølgning og bevillingsstyring og dermed sikre at det vedtagne budget overholdes.

Til brug for denne opfølgning udarbejdes via kommunens økonomisystem regnskabsrapporter og informationsoversigter. Disse rapporter gør det muligt at følge forbruget på de enkelte konti og om nødvendigt anmode byrådet om tillægsbevillinger.

En gennemgang af regnskaber og budgetter for årene 2000, 2001 og 2002 viser, at der i alle årene er ansøgt og meddelt betydelige tillægsbevillinger, men at der ved den endelige regnskabsafslutning alligevel er tale om væsentlige overskridelse af de korrigerede budgetter.

Efter det oplyste har fagforvaltningerne og udvalgene løbende modtaget regnskabsrapporter til brug for budgetopfølgningen. Det er min opfattelse at der har været en afslappet holdning til fremsendelse og meddelelse af tillægsbevillinger. I mange tilfælde ser det ud, som om det vedtagne budget var underbudgetteret, og at det derfor var nødvendigt at meddele tillægsbevillinger, for at aktiviteten kunne gennemføres.

Det skal derfor foreslås, at der her og nu gennemføres en total budgetopfølgning af budget 2002 herunder på visse områder en justering af budgettet, så det svarer til det vedtagne aktivitetsniveau.

Til brug for budgetopfølgningen vil økonomisk afdeling udarbejde en regnskabsrapport med bemærkninger der bl.a. indeholder oplysninger om, hvilke udbetalinger der på rapportens udskrivningsdato er registreret på kontoen. Dette arbejde vil kunne gennemføres når der foreligger en regnskabsrapport indeholdende forbrug pr. 30. juni 2002.

I forbindelse med iværksættelsen vil det være nødvendigt at der udarbejdes diverse bilag, rapporter og beskrivelser til opgavens løsning.

Det vil endvidere være nødvendigt at økonomiafdelingen gennemfører en informationsrunde med forvaltningerne for at opnå det bedst tænkelige resultat. Konstaterede og forventede budgetoverskridelser vil derefter blive fremsendt som tillægsbevillingsansøgninger til økonomiudvalg og byråd.

Det er min umiddelbare opfattelse at fagudvalgenes budgetopfølgning for budget 2002 vil resultere i betydelige ønsker om tillægsbevillinger til eksempelvis ikke budgetterede driftsudgifter.

Men det er også mit indtryk, at budgetopfølgningen vil resultere i merindtægter, der vil kunne bidrage til finansiering af en del af de forventede merudgifter, da de seneste oplysninger om udskrivningsgrundlaget for år 2000 viser en betydelig bedring i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag.

Forskellen mellem det selvbudgetterede og det faktiske udskrivningsgrundlag tilfalder Farum Kommune. Det skal dog bemærkes, at udligningsordningerne tager en væsentlig del af dette merprovenu.

Ifølge forespørgsel i Indenrigsministeriet vil den skatteopgørelse, der danner grundlag for regulering af såvel skatter som tilskud for år 2000, foreligge ved udgangen af denne måned.

Med udgangspunkt i budgetopfølgningen af budget 2002 er det muligt at regulere budgetoverslaget for 2003.

Det foreslås derfor, at økonomiudvalget vedtager de nødvendige budgetforudsætninger, der gør det muligt at udarbejde et nyt realistisk budgetforslag for 2003.

Budgetforudsætningerne indeholder bl.a. boligudbygningsplan, befolkningsprognose, pris- og lønskøn, brugerbetaling, anlægsramme og låneoptagelse.

Jeg vil ikke undlade af gøre opmærksom på, at økonomiafdelingen har startet det indledende arbejde med indsamling af data til udarbejdelse af befolkningsprognosen.

Til orientering kan jeg oplyse, at jeg er af den opfattelse, at økonomisk afdeling besidder den indsigt og faglige viden, der er nødvendig for at gennemføre de nævnte opgaver.”

Det hedder i et notat af 20. juni 2002 til økonomiudvalgets møde den 25. juni 2002 vedrørende opfølgning på revisionens besøgsrapport af 15. maj 2002 og delrapport nr. 119 bl.a.:^[119]

”Forholdene omkring manglende tidsplaner, budgetopfølgning m.v. - jf. notat fra ekstern konsulent Bent Albrechtsen, så vil der inden for 2 måneder være nye procedurer -økonomiudvalget vil blive orienteret omkring disse tiltag af Bent Albrechtsen på økonomiudvalgets møde den 25/6-02.”

Økonomiafdelingen ved konstitueret økonomichef John Olsen skrev den 7. august 2002 generelt til de budgetansvarlige og økonomimedarbejdere:^[120]

”Vedr. Månedlig uddata

Hermed fremsendes den månedlige økonomirapport.

En rapport på registreringsniveau og en på grupperingens 2. niveau.

Der vil fremover hver måned blive fremsendt 2 stk. rapporter magen til vedlagte.

Begge rapporter samt evt. orienteringsbreve sendes til økonomimedarbejderen som så sørger for fordeling til den budgetansvarlige (og evt. andre i afdelingen der kan have interesse)

Rapporten på grupperings 2. niveau sendes også hver måned herfra til alle i Byrådet.

Der forventes hver måned en gennemgang af forbruget, eventuelle afvigelser skal meddeles til økonomiafdelingen og medtages i nærmeste budgetregulering.

For god ordens skyld gøres opmærksom på at den månedlige rapport skal udvalgsbehandles.”

Rapporterne omfattede tal for følgende:

Registreringsniveauet/grupperingsniveau angiver specifikationsgraden.

I byrådsmødet den 10. september 2002 behandledes som udsat sag fra den 3. september 2002 ”Budgetopfølgning” (pkt. 194) med følgende sagsfremstilling:^[121]

”I henhold til den vedtagne tidsplan for opfølgning af budget 2002 har fagudvalgene pr. 30. juni 2002 gennemført en revision af forventede regnskabsmæssige afvigelser i forhold til det korrigerede budget.

Budgetrevisionen er behandlet i de respektive fagudvalg i perioden 7. august til 22. august 2002.

Der foreligger tillægsbevillingsansøgninger fra fagudvalgene på i alt 88,8 mio. kr. som fordeler sig således:

Udvalg	Hele 1000 kr. indtægt	udgift
DRIFT
Økonomiudvalget	15.734	18.939
Vej- og Trafikudvalget		1.626
Forsynings- og Ejendomsudvalget		3.001
Idræts- og Fritidsudvalget		7.288
Kulturudvalget		328
Socialudvalget		8.610
Arbejds- og Integrationsudvalget		3.441
Psykiatriudvalget		1.336
IT-udvalget		5.028
ANLÆG
Idræts- og Fritidsudvalget		54.000
STATUS
Økonomiudvalget	494	1.400
I alt	16.228	104.997
NETTO		88.769

Det indstilles at de ønskede bevillinger meddeles.

Økonomisk forvaltning foreslår at såfremt udgiften bevilges, finansieres denne ved forbrug af kassebeholdningen/salg af fast ejendom.

Man skal dog gøre opmærksom på, at dette ikke er i overensstemmelse med aftalen med Indenrigsministeriet om genopretning af kommunens økonomi.

Bilag: Specifikke oversigter over udvalgene tillægsbevillingsansøgninger.”

Økonomiudvalget havde i møde den 3. september 2002 taget til efterretning, at der forelå tillægsbevillingsansøgninger på 88,8 mio. kr. Sagen skulle genoptages den 10. september 2002 efter en nærmere granskning af grundlaget for ansøgningerne i en arbejdsgruppe. Økonomisk afdeling udarbejdede til brug herfor bilag af 9. september 2002 med følgende indstilling:

”

1. at IT-udvalgets bevilling 8.05 forhøjes med 5.028.000 kr. i 2002
2. at Børneudvalgets bevilling 2.01 nedsættes med 4.000.000 kr. i 2002, og at budgetreduktionen indarbejdes i budgetforslag 2003
3. at nettotillægsbevillingen på 1.028.000 kr. i 2002 bliver finansieret ved besparelser inden for Vej - og Trafikudvalgets anlægsbudget
4. at forslag til endelig tilpasning af Vej- og Trafikudvalgets budget (drift og anlæg) forelægges på førstkommende økonomiudvalgsmøde, efter en gennemgang af udvalgets anlægsbudget og
5. at sagen vedrørende FIH’s finansiering af Team Danmark bygningen og Centercourt forelægges for økonomiudvalget efter afslutningen af forhandlingerne mellem Farum Kommune og FIH.”

Økonomiudvalget anbefalede indstillingen. ”Med hensyn til endelig finansiering genoptages dette spørgsmål senere.” Byrådet godkendte indstillingen.

Byrådet godkendte den 15. oktober 2002 efter 2. behandling budgetforslag for 2003 samt overslagsårene 2004-2006 (pkt. 242). Det hedder i sagsfremstillingen bl.a.:^[122]

”I det foreliggende udkast til budget 2003 er budgettet i ubalance. Der vil blive taget initiativ til at skabe den nødvendige balance i budgettet.

Budgetforslaget er i øvrigt opstillet under forudsætning af:

• Udskrivningsprocent på 22,8
• Grundskyldspromille på 18,0
• Dækningsafgiftspromille på 10,0”

Økonomiudvalget indstillede den 15. oktober 2002:

”

1. at Byrådet vedtager forslag til budget 2003, dvs. at “budgetforlig 2003” (dateret 14. oktober 2002), herunder “Forligsbemærkningerne” indgår som ændringer i forhold til Byrådets første behandling af budgetforslag 2003,
2. at budgettet for overslagsårene 2004-2006 godkendes, idet tekniske korrektioner og besparelser i budget 2003 bliver videreført og indarbejdet i overslagsårene, og
3. at de stående udvalg senest den 1. december 2002 skal have behandlet forslag til konkretisering af rammebesparelserne, der er afsat under udvalgene, således at forslagene kan forelægges økonomiudvalget og Byrådet i december 2002.”

Byrådets godkendelse var enstemmig.

Socialdemokratiet tiltrådte ifølge protokollen budget 2003 med følgende bemærkninger:

”at Socialdemokratiet med dette forlig fortsat ikke godkender de ulovlige lån på henholdsvis 200 og 250 mio. kr.

at Socialdemokratiet forbeholder sig ret til fortsat at kritisere de dispositioner som blev foretaget i sidste og indeværende byrådsperiode, og Socialdemokratiet vil fortsat forbeholde sig retten til at udnytte de muligheder som de har til at få placeret ansvaret for kommunens nuværende økonomiske situation og gøre krav gældende

at Socialdemokratiet fastholder at det klart skal fremgå af budgetbemærkningerne hvilke udgifter og indtægter der kan henføres til idrætsbyggerierne, Team Danmark aftalerne, låne- og leasingsforpligtigelser samt deponering, således at også disse oplysninger kan indgå i fremtidige forhandlinger med ministeriet.”

I samme møde godkendtes enstemmigt skatteprocent, grundskyldspromille, dækningsafgiftspromille og kirkeskatteprocent for 2003.^[123]

Der blev for november 2002 og frem månedsvis udarbejdet ”Økonomisk Nyhedsbrev - Information til Økonomiudvalg og Byråd”.^[124] Det hedder i ministeriets notat af 24. februar 2003 om Farum Kommunes 2002-regnskab og likviditetsudviklingen i 2002 herom:^[125]

”Kommunen har hver måned i 2002 indsendt likviditetsoversigter. I forbindelse med likviditetsopgørelsen for november og december måned har kommunen endvidere indsendt et økonomisk nyhedsbrev, som er et informationsbrev til kommunens økonomiudvalg og byråd. I nyhedsbrevet for december måned indgår:

• Regnskabsoversigter
• Bevillingsoversigt
• Opgørelse over likvide aktiver/midlertidig gæld
• Udviklingen i antal borgere i kommunen
• Udvalgssammensætningen
• Procedure og tidsfrister for regnskabsaflæggelsen”

Kommunen skulle endvidere i 2002 efter lånedispensationen med langfristede lån have finansieret det af ministeriet opgjorte løbende underskud med en forventet negativ kassebeholdning ultimo 2002 på ca. 750 mio. kr.

Samtidig skulle der navnlig søges afklaring på de økonomiske relationer til FIH (byggeregnskaber og momsspørgsmålet) og til Farum Boldklub A/S (afviklingsaftale), jf. bind 13, kapitel 21, og bind 7, kapitel 10.

Der skulle endvidere i sommeren 2002 bagudrettet gives regnskabsforklaringer mv.

Økonomiafdelingen udarbejdede i den anledning notat af 29. maj 2002: ”Opsummering af konklusioner i besøgsrapport af den 15.05.02 og delberetning for regnskabsåret 2001 fra Kommunernes Revision”, notat af 20. juni 2002: ”Opfølgning på tidligere notat vedrørende revisionens besøgsrapport af den 15.05.02 samt delrapport nr. 119”, notat af 30. september 2002: ”Forvaltningens besvarelse af revisionsberetning nr. 119” og notat af 20. september 2002: ”Vedrørende forvaltningens besvarelse af revisionsbemærkningerne i beretningerne 120-122”.^[126]

I økonomiudvalgets møde den 25. juni 2002 deltog direktør Peter Melbye og chefrevisor Kenneth Andersen fra KR, der ”gennemgik procedurerne omkring udarbejdelse af besøgsrapporten efter kontakt med kommunens administrative ledelse og procedurerne omkring de egentlige revisionsberetninger.” Økonomiudvalget indstillede^[127]

”at den igangsatte proces om den forvaltningsmæssige behandling af besøgsrapporten og revisionsberetningen tages til efterretning.

Forvaltningen skal i den forbindelse aflevere konkrete redegørelser til behandlingen af rapporterne i politisk sammenhæng.”

Byrådet godkendte indstillingen.

24.3.6.1.1. Kommunernes Revision

Kommunernes Revision udtalte sig den 20. september 2002 om genopretningsplanen i den afsluttende beretning for regnskabsåret 2001, beretning nr. 122. Det hedder side 16-17:^[128]

”4.5.4 Kommunernes Revisions vurdering af Farum Kommunes økonomi i forhold til genopretningsplanen

Vi har i forbindelse med revisionen af årsregnskabet for 2001 foretaget en overordnet gennemgang og vurdering af kommunens muligheder for at kunne opfylde Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav.

Vor bedømmelse tager udgangspunkt i

• Indenrigs- og Sundhedsministeriets skrivelse modtaget 17. juni 2002
• Farum Kommunes genopretningsplan
• Farum Kommunes budget for 2002
• Bruttoregnskabsrapport og balance pr. 20. august 2002

Vores overordnede gennemgang er foretaget for i hovedtræk at belyse hvilke forklaringer der kan være på, at der før 30. april 2002 er forbrugt ca. 35 mio. kr. og siden 30. april 2002 er forbrugt ca. 100 mio. kr. af de deponerede midler.

Det har ikke været muligt præcist at vurdere, hvilke forudsætninger der er bristet, men især følgende forhold har betydet, at genopretningsplanen, der er aftalt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ikke umiddelbart har kunnet holde:

• Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse af genopretningsplanen bygger på foreløbige regnskabstal, der skal korrigeres for efterfølgende bogføring eller manglede bogføring f.eks. manglende bogføring af bevægelser på konti i pengeinstitutter, periodiseringer vedrørende byggeregnskaber til FIH m.v.
• Der er på flere områder opkrævet/indbetalt for få indtægter i forhold til det reviderede budget.
• Dette skyldes formodentlig problemer vedrørende debitor-/inkassosystemet, men også at en række væsentlige indtægter, f.eks. forsyningsområdet, først afkræves sent på året, og der resterer for dette område pr. 23. august 2002 at blive indtægtsført/opkrævet ca. 10,7 mio. kr.
• Der er ikke et tilstrækkeligt overblik over leasingaftaler og de heraf afledte leasingydelser i 2002.
• Der har været øgede udgifter til edb, og der betales stadig for 2 edb-systemer, nemlig systemer fra Kommunedata A/S og Columbus IT Partner A/S.
• På fritidsfaciliteter er der øgede omkostninger udover det budgetterede, hvilket hovedsageligt skyldes anlægsudgifter pr. 23. august 2002 på ca. 53 mio. kr. til opførelse af kontorbygning til Team Danmark.

Farum Kommunes egne opgørelser er behæftet med en række usikkerheder, som f.eks.:

• Overholdelse af nettobudgetforbedringer på 40,6 mio. kr., der skal udmøntes i 2002.
• Indtægter ved salg af ejendomme
• Overholdelse af deponeringsregler og likviditetskravet på 30 mio. kr.
• Eventuelle udgifter vedrørende uafsluttede byggeregnskaber til FIH.
• Eventuelle udgifter i forbindelse med ophør af engagementer hos Columbus IT Partner A/S.

Herudover kan f.eks. følgende forhold påvirke kommunens muligheder for at opfylde Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav:

• Ubekendte krav og garantier
• Ubekendte forhold vedr. uafsluttede byggeregnskaber til FIH

Konklusion^[129]

Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at foretage en endelig bedømmelse af hvorvidt Farum Kommune kan overholde aftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, både for så vidt angår drift-/anlægsdelen som likviditetsdelen.

Det er på det foreliggende grundlag vores vurdering, at Farum Kommune ikke kan overholde genopretningsplanen.

Kommunen har selv foretaget en budgetopfølgning pr. 30. juni 2002, og vi anbefaler, at Farum Kommune (sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet) nøje gennemgår grundlaget for genopretningsplanen, således at der kan blive et fælles grundlag som reference for økonomivurderingerne fremover.”

Ifølge revisionsberetningen anmodede byrådet om særlige undersøgelser. Det hedder under pkt. 6, side 46-52 bl.a.:^[130]

”6 Særlige undersøgelser

6.1 Byrådet

6.1.1 Særskilte revisionskrav fra byrådet

Byrådet har den 30. juni 2002 overdraget regnskabet for 2001 til revision. Det blev efter indstilling fra økonomiudvalget tiltrådt, at byrådet ønskede at KR skulle foretage revision med henblik på at kunne foretage nødvendige vurderinger vedrørende følgende 3 forhold:

1. Den kortfristede gæld/mellemregningskonto med FIH. Er de posteringer, som har fundet sted under denne betegnelse i overensstemmelse med reglerne, og i hvilket omfang er den kortfristede gæld indfriet.
2. Skærpet bilagskontrol med henblik på, om bilagene også dokumenterer udgifterne på lovlig vis, og at udgifterne med rimelighed kan placeres på de givne konti. Det gælder især repræsentation, information og rejser, ejendomsvedligeholdelse og vedligeholdelse af idrætshaller, men også de enkelte udvalg.^[131]
3. Skærpet kontrol med, hvorvidt der har været bevillingsmæssig dækning af udgifterne generelt.

…^[132]

6.1.2 Udarbejdelse og revision af byggeregnskaber vedrørende FIH

Orientering om status på arbejdet

KR yder assistance i forbindelse med udarbejdelse af byggeregnskaber til FIH. KR’s særlige afdeling for bygge- og anlægsrevision forestår revision af byggeregnskaberne.^[133]
…”

Det hedder om resultaterne under pkt. 8, Revisionens bemærkninger, side 70-72:^[134]

”8.8 Særlige undersøgelser (beretningens punkt 6)

8.8.1 Kortfristet gæld/mellemregningskonto med FIH (beretningens punkt 6.1.1)

Mellemregning vedrørende byggesager
Da vi ikke har modtaget de nødvendige oplysninget er det ikke muligt for os at vurdere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem de betalinger, FIH har foretaget til Farum Kommune, og hvad der er registreret på de enkelte byggeregnskaber.

Honorar for serviceydelser
Det er vor vurdering, at samarbejdet mellem Farum Kommune og FIH burde have været stadfæstet og reguleret i en skriftlig aftale. Dette vil, i forhold til mundtlige aftaler, efter vores opfattelse, være et bedre værn mod eventuelle uoverensstemmelser, der kan opstå f.eks. ved endelig opgørelse og aflæggelse af byggeregnskaberne.
Endvidere er det vores vurdering, at såfremt Farum Kommune ikke har eller kan betinge sig et honorar, der modsvarer den ydelse, som Farum Kommune har leveret til FIH, kan det manglende honorar anses for ulovlig erhvervsstøtte.

8.8.2 Skærpet kontrol med hvorvidt der har været bevillingsmæssig dækning (beretningens punkt 6.1.1)

Vi har foretaget en sammenligning mellem nettobudget i forhold til nettoforbrug ifølge regnskabet.

Vi har konstateret, at der på langt de fleste områder sker en overskridelse af såvel oprindeligt som korrigeret budget for regnskabsåret 2001.

Vi har ikke gennemgået grundlaget for de enkelte ansøgninger om tillægsbevillinger samt den afsluttende budgetopfølgning i november 2001, men vi kan konstatere, at der er sket væsentlige overskridelser i forhold til det korrigerede budget, ligesom der er optaget betydelige kassekreditter/lån.

I revisionsberetning nr. 119 omhandlende løbende revision vedrørende regnskabsår 2001 har vi konkluderet følgende om budgetstyringsprincipper:

“Vi har konstateret, at økonomiudvalget den 14. februar 2002 har godkendt retningslinier for en regelmæssig og systematisk budge opfølgning.

Det er oplyst af kommunens ledelse, at der ikke, som det er besluttet af byrådet, er udarbejdet:

• Samlet rapport over de af forvaltningen lovede berigtigelser og kontrolforanstaltninger
• Handlingsplan, der muliggør en løbende evaluering af, om kommunens overordnede personalepolitiske målsætninger bliver opfyldt

Vi skal anbefale, at disse materialer udarbejdes og forelægges økonomiudvalget, som det er besluttet.”

Vi har endnu ikke modtaget byrådets besvarelse af revisionsberetning nr. 119.

Økonomiudvalget har den 14. februar 2002 godkendt et bilag vedrørende budget- og bevillingsregler for Farum Kommune med specifikke retningsliner for henholdsvis månedlig budgetopfølgning og kvartalsvis budgetopfølgning (budgetregulering). Herudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet stillet en række krav i forbindelse med genopretningsplanen.

Det er for tidligt at vurdere, hvorvidt årsregnskabet for 2002 også vil udvise overskridelser, men Farum Kommune har i forbindelse med genopretningsplanen måttet etablere et system til overvågning af økonomien, der kan sikre, at oplysninger er til stede, men ikke sikre mod overskridelser af Styrelseslovens bevillingsregler.

8.8.3 Udarbejdelse og revision af byggeregnskaber vedrørende FIH (beretningens punkt 6.1.2)

Det er endnu for tidligt at vurdere resultatet af den foretagne revision af byggeregnskaber til FIH, men vi har på nuværende tidspunkt en række uafklarede forhold, f.eks.:

• Manglende dokumentation for indgåede aftaler
• Mulige fejludbetalinger/fejlbogføringer
• Manglende dokumentation for bogførte udgifter

Den endelige gennemgang af byggeregnskaber kan først betragtes som afsluttet, når de endelige anlægsregnskaber er revideret og revisionspåtegnet. Først på dette tidspunkt vil evt. nødvendige korrektioner til kommunens bogføring kunne vurderes.

Det er dog på nuværende tidspunkt klart, at vi med baggrund i de forhold, der er konstateret i forbindelse med revision af kommunens årsregnskab for 2001, vil tage forbehold i revisionspåtegningerne, idet kommunens bogføring i regnskabsåret 2001 ikke giver et pålideligt grundlag for udarbejdelse af byggeregnskaber, da der er væsentlig usikkerhed om regnskabets udvisende blandt andet på baggrund af:

• manglende bogføring af mange og væsentlige åbentstående poster på likvide konti
• væsentlige uafklarede bogføringer på fejlkonti.”

24.3.6.1.2. Forbrug af deponerede midler

Borgmester Lars Carpens udsendte den 3. oktober 2002 pressemeddelelse ”Vedrørende Farum Kommunes forbrug af deponerede midler”. Baggrunden var kommunens alvorlige likviditetsmæssige problemer sammenholdt med tidsperspektivet for, hvor hurtigt kommunen kunne optage lån inden for den meddelte dispensation til at optage langfristede lån op til 750 mio. kr. Det hedder i pressemeddelelsen bl.a.:^[135]

”I de seneste dages presseomtale vedrørende Farum Kommunes træk på deponerede midler på 135,097 mio. kr., har man hæftet sig ved at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i et brev til Farum Kommune den 30. september 2002 har skrevet, at “ministeriet har endvidere konstateret, at kommunen uden først at henvende sig herom har trukket på de deponerede midler”.

Farum Kommune orienterede Indenrigs- og Sundhedsministeriet i brev af 17. juli 2002, om at kommunen den 15. juli 2002 havde trukket 95,619 mio. kr., som sammen med et træk i april måned udgør et samlet lån på 135,097 mio. kr. af de deponerede midler.

Det fremgår herudover af Farum Kommunes brev af 17. juli 2002 til ministeriet, at lånet på de 750 mio. kr. forventes hjemtaget medio oktober 2002, hvorefter den kortfristede gæld vil blive indfriet og lån af de deponerede midler vil blive retableret.

Optagelse og udbetaling af lånet på 750 mio. kr. er ikke sket endnu, fordi lånoptagelsen efter gældende lovgivning først skulle sendes i EU-udbud. Fristen for afgivelse af lånetilbud blev fastsat til den 27. september 2002. Lånet forventes at blive hjemtaget inden for 1-2 uger, og samtidig hermed vil der ske en genopbygning af deponeringen til de 511 mio. kr., som det er forudsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 17. juni 2002 til Farum Kommune.

Baggrunden for trækket på de deponerede midler i juli 2002 var et likviditetsmæssigt problem, som krævede en øjeblikkelig løsning, da Farum Kommune ellers ikke kunne have betalt sine udgifter, herunder løn til kommunens ansatte i juli måned.

Hvis det rent praktisk havde været muligt at optage og få udbetalt lånet på de 750 mio. kr. samtidig med at aftalerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev indgået i foråret 2002, havde det således ikke været nødvendigt at foretage trækket på deponeringen i juli 2002.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brevet af 30. september 2002 til Farum Kommune anført, “.. at Farum Kommune fremover skal rette henvendelse til ministeriet, hvis der igen opstår en situation, hvor kommunen finder det nødvendigt, at trække på de deponerede midler. Ministeriet forudsætter derfor, at optagelsen af lånet vil føre til reetablering af deponeringen”.

Farum Kommune vil naturligvis fremover rette sig efter denne henstilling fra ministeriet, men skal samtidig understrege, at Farum Kommune ikke på noget tidspunkt har tænkt sig at løbe fra aftalen med ministeriet om at der skal være deponeret 511 mio. kr., når lånet er udbetalt.

Farum Byråd har løbende modtaget kopi af de månedlige indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende opgørelse over likvide aktiver/midlertidig gæld, hvoraf Farum Kommunes lån af deponerede midler også fremgår. Opgørelserne er vedlagt denne pressemeddelelse. …

På byrådets budgetkonferencer vedrørende budget 2003 den 3. september og den 10. september 2002, redegjorde Farum Kommunes økonomiske konsulent overfor de tilstedeværende byrådsmedlemmer, om at det havde været nødvendigt sælge af de deponerede obligationer, på grund af den likviditetsmæssige situation i juli 2002. Konsulenten gennemgik bl.a. helt specifikt på overhead likviditetsoversigten og forklarede, at det i juli måned havde været nødvendigt at sælge af de deponerede midler.

Når de likviditetsmæssige problemer således pludseligt opstår, er det reelt udtryk for, at styringssystemerne i kommunen har været nødlidende. Det er dybt beklageligt, at der ikke har været bedre styr på den detaljerede likviditetsstyring - det har alle vist været klar over. Under normale omstændigheder vil en kommune kunne styre ovenstående, men Farum Kommune har haft enorme IT problemer siden medio 2001. I marts måned besluttede Farum Byråd at gå tilbage til Kommunedata IT systemer, hvilket der er blevet arbejdet på siden marts måned. Det har haft den konsekvens, at kommunen ikke har kunnet udarbejde en månedsrapportering for månederne marts til maj og tal for juni måned dvs. første halvår 2002 forelå først medio juli. Derfor opstod likviditetsproblemet akut, og jeg godkendte beslutningen om at sælge af de deponerede midler. Ministeriet blev informeret både telefonisk og efterfølgende skriftligt, men det er korrekt, at jeg ikke bad om ministeriets forhåndsgodkendelse.

Byrådet er også informeret jf. ovenfor, men det er korrekt, at det ikke er sket ved et selvstændigt dagsordenspunkt, men som led i den generelle gennemgang/drøftelse af kommunens økonomi.

Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at Farum Kommune har foretaget en udskiftning på alle chefposter vedrørende økonomistyringen, ligesom kommunen på alle fronter arbejder med at genopbygge økonomiske styringssystemer. Herudover styrkes økonomisk afdeling i Farum Kommune med yderligere medarbejdere.”

Borgmesteren gav i økonomiudvalgets møde den 4. oktober 2002 som åben sag ”Orientering om kommunens likviditetsmæssige situation”.^[136]

Til dette punkt blev som bilag fremlagt en skriftlig redegørelse: ”Farum Kommunes likviditet primo oktober 2002”.^[137] Om de likviditetsmæssige problemer, der opstod i juli måned 2002 henvistes til pressemeddelelsen af 3. oktober 2002. Der blev hævet knap 100 mio. kr. af de deponerede midler til dækning af det forventede likviditetsforbrug i juli, august og september 2002. De forventede lån på 750 mio. kr. skulle herefter fra oktober 2002 medvirke til likviditetsopbygningen i kommunen. Det fremgik af redegørelsen, at kommunens kassekredit pr. 3. oktober 2002 udviste et samlet træk på 196 mio. kr. i forhold til, at det maksimale tilladte træk på kassekreditten udgjorde 200 mio. kr. Det konstateredes derfor, at kommunen havde et akut likviditetsmæssigt problem, idet der frem til den 15. oktober ville være behov for ca. 26 mio. kr. til dækning af daglige leverandørbetalinger med 14 mio. kr. og amtskommunale ejendomsskatter med 12 mio. kr. Lånene forventedes hjemtaget inden for 1-2 uger. Det indstilledes, at kommunen straks orienterede ministeriet om den likviditetsmæssige situation og at borgmesteren bemyndigedes til at indgå kassekreditaftale med pengeinstitut, subsidiært aftale med ministeriet om et ekstraordinært lån på 26 mio. kr. af de deponerede midler.

Økonomiudvalget tog redegørelsen om forbruget i juli 2002 af de deponerede midler til efterretning og godkendte indstillingen vedrørende de 26 mio. kr.

Det aftaltes, at udvalget fremover skulle have følgende punkter på dagsordenen:

1. Likviditetsoversigt på hvert ordinært møde,
2. Bruttoregnskabsrapport hver måned.

Udvalget vedtog endvidere at nedsætte en forhandlingsdelegation til fremtidige politiske møder mellem Farum Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Forhandlingsdelegationen omfattede efter protokollen borgmester Lars Carpens, Paul Wachtell, Per Edrén, Sabine Kirchmeier-Andersen, Helene Lund og Berit Torm.^[138]

24.3.6.1.3. Budgetopfølgning pr. 28. februar 2003

I byrådets protokol for den 13. maj 2003 hedder det i sagsfremstillingen under punkt 106. ”Budgetopfølgning pr. 28. februar 2003 - alle udvalg”:^[139]

”…
1. Indledning

Ifølge Farum Kommunes budget- og bevillingsregler foretages budgetregulering pr. 31.03.2003, men økonomiudvalget besluttede den 4. marts 2003 i forbindelse med behandlingen af sagen vedrørende budgetopfølgning 2003 og budget 2004 at fremrykke denne budgetregulering til 28.02.2003.

Baggrunden for fremrykningen var for det første, at der efter byrådets vedtagelse af budget 2003 i oktober 2002 var blevet anmeldt en række budgetmæssige problemer, især inden for skoleområdet og inden for beskæftigelses- og integrationsområdet.

For det andet, at Farum kommunes vanskelige økonomiske situation, herunder hensynet til overholdelse af handlingsplanen vedrørende genopretning af kommunens økonomi, gør at der bør ses med stor alvor på ydelse af tillægsbevillinger i 2003, uden at der samtidig sker kompenserende besparelser, eller opnås øgede indtægter.

Fremrykning af budgetreguleringen skal derfor tjene det formål, at der så hurtigt som muligt skabes et samlet overblik over alle fagudvalgenes og økonomiudvalgets forventninger til forbruget i 2003 i forhold til det godkendte budget Først herefter tages der endelig stilling til eventuelle tillægsbevillinger.

På denne baggrund blev de stående udvalg anmodet om i løbet af marts 2003 at foretage en gennemgang af deres respektive budgetområder, blandt andet med henblik på:

• Udmøntning af rammebesparelserne vedtaget i forbindelse med budget 2003
• Redegørelse for forventet forbrug i 2003, herunder beskrivelse af forslag til kompenserende besparelser med henblik på at sikre overholdelse af udvalgets budget 2003.”

2. Udvalgenes forventninger til forbruget i 2003

Allerede i dag har byrådet godkendt tillægsbevillinger i forhold til det oprindeligt godkendte budget 2003 på i alt 8,956 mio. kr.

Gennemgangen af fagudvalgenes og økonomiudvalgets bevillingsområder i forbindelse med budgetreguleringen pr. 28.02.2003 fører til yderligere ønsker om tillægsbevillinger på tilsammen 42,708 mio. kr. (netto) vedrørende driften og 27,839 mio. kr. (netto) vedrørende anlæg, eller tilsammen 70,547 for drift og anlæg …
…^[140]

3. Forvaltningens samlede vurdering

Såfremt alle tillægsbevillingerne på i alt 76 mio. kr. vedrørende driften, der er ansøgt om i budgetreguleringen pr. 28.02.2003, bliver givet, vil det sammen med de allerede givne tillægsbevillinger for 2003 (9 mio. kr.) medføre at resultatet af den løbende drift vil give et underskud på 99 mio. kr. Der er tale om en forringelse på 85 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. (se tabel 5).

De ændrede forudsætninger inden for anlægsområdet medfører at anlægsbudgettet i 2003 må forventes at komme til at udgøre en nettoudgift på 12 mio. kr. i forhold til den oprindeligt budgetterede nettoindtægt på 16 mio. kr., altså en nettomerudgift på 28 mio. kr.

På den anden side forventes nettorenteudgifterne i 2003 at blive reduceret fra de oprindelige 18 mio. kr. til nu en nettorenteindtægt på 16 mio. kr.

Tabel 5. Oversigt over oprindeligt budget 2003 og ”korrigeret budget 2003” (mio.kr.)

Det oprindeligt godkendte budget 2003 ville ved budgetoverholdelse medføre at Farum kommune i 2003 kunne lægge 15 mio. kr. i kassen og ved udgangen af 2003 alt andet lige have en likvid beholdning, der balancerer omkring nul, hvilket er 10 mio. kr. mindre end måltallet (opstillet af IM) for kommunens likviditet ved udgangen af 4. kvartal 2003.

Såfremt det korrigerede budget bliver vedtaget, dvs. at alle tillægsbevillinger i budgetreguleringen 28.02.2003 godkendes, vil det alt andet lige betyde at likviditeten ved udgangen af 2003 er 62 mio. kr. lavere end ultimo 2002, svarende til en forringelse i forhold til det oprindelige budget 2003 på 77 mio. kr.

På den baggrund kan det konstateres, at godkendelse af tillægsbevillingerne vedrørende budgetreguleringen pr. 28.02.2003 ikke vil være i overensstemmelse med den indgåede aftale med Indenrigsministeriet om genopretning af Farum Kommunes økonomi.

Som tidligere nævnt er det imidlertid forvaltningens opfattelse at budgettet bør være “rigtigt” i forhold til de godkendte aktiviteter, og at “besparelser således ikke skal opnås gennem underbudgettering. Derfor bør de søgte tillægsbevillinger indbudgetteres.

Der tages dog forbehold for eventuelle aktivitetsudvidelser søgt.

På den anden side bør der imidlertid allerede nu lægges an til en sparerunde inden for alle fagudvalgenes og økonomiudvalgets bevillingsområder. Af besparelsesmuligheder (øgede indtægter) kan eksempelvis nævnes:

• Rationaliseringer og effektiviseringer
• Ændring af serviceniveauer
• Revurdering af aktivitetsområder (eventuelt nedlæggelse af nuværende aktiviteter)
• Refinansiering af leasingarrangementerne med FIH
• Andre lånemuligheder
• Fremskynde salg af kommunale ejendomme, herunder eventuelt salg af Team Danmark bygningen
  …”

Økonomiudvalget tiltrådte i sit møde den 6. maj 2003 forvaltningens indstilling om, at der blev skrevet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om kommunens økonomiske situation, jf. brev af 7. maj 2003 omtalt nedenfor i afsnit 24.3.6.3. Brevet blev fremlagt i byrådets møde den 13. maj 2003 og tiltrådt. Byrådet tiltrådte endvidere forslag til besparelser i budget 2003-2006.

24.3.6.2. Ministeriets opfølgning

Farum Kommune indsendte som led i genopretningsplanen løbende økonomiske oversigter i form af ”Opgørelse over likvide aktiver/gæld”^[141] og ”Opgørelse over likvide aktiver/gæld korrigeret for lån”^[142] eller lignende, ligesom ministeriet lejlighedsvis afholdt møder med repræsentanter fra Farum Kommune.

Det fremgår af ministeriets statusnotat af 13. januar 2003^[143] til brug for møde i den politiske følgegruppe^[144], at ministeren havde møde med repræsentanter for kommunen den 12. oktober 2002 op til budgetvedtagelsen. Ministeriet foretog i den forbindelse en vurdering af det foreliggende budgetforslag 2003. Det blev vurderet, at de samlede driftsudgifter efter budgettet, svarede til det niveau, der blev aftalt i forbindelse med genopretningsplanen. Udgifterne skulle herved reduceres med ca. 85 mio. kr. både i forhold til regnskab 2001 og oprindeligt budget 2002. Budgetforslaget indeholdt endvidere de aftalte skattestigninger (udskrivning 22,8 pct., grundskyld 18 promille og dækningsafgift 10 promille). Ministeriet imødekom i forbindelse med budgetlægningen en ansøgning fra kommunen om særtilskud på 10 mio. kr. som særlig vanskeligt stillet kommune. Der blev dog på mødet med repræsentanter fra kommunen peget på en del usikkerhedspunkter i budgetforslaget, herunder vedrørende ejendomssalg og visse andre konkrete ejendomsdispositioner. På den anden side blev det også på mødet nævnt, at der kunne være yderligere sparemuligheder.^[145]

I notatet beskrives den fortsat igangværende langfristede låneoptagelse inden for rammen på 750 mio. kr. Det bemærkes, at ministeriet har imødekommet kommunens ønske om, at 350 mio. kr. af de 750 mio. kr. optages uden krav om mulighed for hel eller delvis førtidig indfrielse - som ministeriet ellers havde forlangt i genopretningsplanen.

Efter notatet hedder det om forløbet i den økonomiske genopretning i øvrigt:

• ”Farum Kommune har i den sidste del af 2002 månedligt rapporteret likviditetssituationen til ministeriet. Fra 1. januar 2003 skal denne rapportering ske hvert kvartal.
• Likviditeten har ikke udviklet sig som forudsat. Selve likviditetsudviklingen er dog alene en form for nettoresultat af den økonomiske udvikling i en periode, og det er vanskeligt herfra at få et præcist overblik over årsagen til afvigelser. Det er dog oplagt, at den forsinkede optagelse af det langfristede lån har været en væsentlig baggrund for, at den likviditetsmæssige genopretning er udskudt noget.
• Kommunen har i den forbindelse set sig nødsaget at trække på de deponerede midler. Efter at ministeriet kom til kendskab herom indskærpede ministeriet over for kommunen, at et sådant træk af de deponerede midler skal foreligges til ministeriets godkendelse forinden.”

Ministeriet udarbejdede den 24. februar 2003 et notat om Farum Kommunes 2002-regnskab og likviditetsudviklingen i 2002.^[146] Ministeren modtog notatet i et mavebælte af 26. februar 2003 med følgende bemærkninger:^[147]

”Regnskabsresultatet på driftssiden er samlet set tæt på det forudsatte regnskab i forbindelse med genopretningen, men på udgiftssiden er der tale om et merforbrug på 29 mio. kr., hvori kan indgå éngangsudgifter til bl.a. IT og advokat-konsulent bistand, men også mulige ikke realiserede besparelser. I forhold til regnskab 2002 skal kommunen i 2003 realisere besparelser på driften pa ca. 66 mio. kr.

Likviditetsopgørelsen viser betydelige afvigelser fra måltallet. En væsentlig del af afvigelsen er dog af mere teknisk karakter, idet de kortfristede lån på 450 mio. kr. i forbindelse med fastsættelsen af måltallene blev betragtet som langfristede lån i hele perioden.

Af likviditetsoversigten fremgår i en note, at der den 9. december 2002 er optaget et lån på 371 mio. kr. af den samlede bevilgede lånoptagelse på 750 mio. kr. Byrådet har endvidere godkendt indfrielse af det ene af de kortfristede lån, hvilket dog ikke kan af læses af likviditetsopgørelsen. Ifølge likviditetsopgørelsen er der endvidere ikke sket genetablering af deponeringen ifm. lånoptagelsen på 371 mio. kr.

Kontoret har den 26. februar 2003 sendt Farum Kommune et brev med en række spørgsmål om økonomien (vedlagt). Der kan eventuelt blive tale om et møde mellem kontoret og kommunen i den forbindelse.”

I det nævnte brev til kommunen stilledes spørgsmål rejst i notatet vedrørende lånoptagelse og genetablering af deponeringen, regnskab 2002 og budget 2003.^[148] Kommunens svarede ved brev af 5. marts 2003.^[149] Det fremgik af svaret bl.a., at samlet forslag til budgetreguleringer skulle behandles i økonomiudvalget den 1. april og i byrådet den 8. april 2003.^[150]

Der blev herefter afholdt embedsmandsmøder mellem Farum Kommune og ministeriet den 8. april 2003 og 28. april 2003.

Efter ministeriets mavebælte af 14. april 2002 vedlagt udkast til internt referat fra mødet den 8. april 2003 hedder det bl.a.:^[151]

”Kommunens indberetninger om den faktiske likviditet viser betydelige afvigelser fra måltallet. En væsentlig del af afvigelsen er dog af mere teknisk karakter, idet de kortfristede lån på 450 mio. kr. i forbindelse med fastsættelsen af måltallene blev betragtet som langfristede lån i hele perioden. Korrigeret for dette forhold vurderes afvigelsen mellem den faktiske likviditet og måltallet at være i størrelsesordenen knap 90 mio. kr. ultimo 2002 - altså en meget betydelig afvigelse.

Der er aftalt et nyt embedsmandsmøde med kommunen den 28. april 2003 med henblik på bl.a. udarbejdelse af reviderede opgørelser over likviditeten som kan øge sammenligneligheden samt nærmere orientering om opfølgningen på genopretningsplanen, jf. referatet. Det fremgår af referatet, at kommunen tilsyneladende især har under overvejelse, om omlægning af leasingbetalingerne kan forbedre situationen. Derimod er der ikke stillet yderligere besparelser i udsigt. Det er bl.a. dette, kontoret vil følge op på til mødet den 28. april, dels i forhold til den oprindelige spareplan, dels behovet for eventuelle yderligere besparelser.”

Ifølge udkastet til det interne referat fra mødet den 8. april 2002^[152] oplyst af John Olsen, at det, der var blevet hævet af deponeringen, var betalt tilbage. Niels Jørgen Mau Pedersen anmodede om, at ministeriet fik månedlige rapporter om likviditeten og ikke kvartalsvis fra 2003 som nævnt i genopretningsaftalen. Selv om en del af afvigelserne kunne skyldes statistiske årsager, måtte det også konstateres, at likviditeten ikke levede op til det forudsatte. Om underskuddet i regnskabet fra 2002 sagde Karsten Ole Knudsen, at en af årsagerne til underskuddet bl.a. var store udgifter til undersøgelser affødt af tilsynsrådet, og at der forventedes anvendt lige så mange ressourcer på undersøgelser i 2003. John Olsen oplyste, at Farum Kommune havde “udgifter leasingydelser på ca. 144 mio. kr. om året (leasingydelser på 188 mio. kr. fratrukket frigivne deponerede beløb på 44 mio. kr.)”

Det hedder om genopretningsplanen:

”Karsten Ole Knudsen redegjorde … via udleveret materiale (anvendt ved byrådets budgetkonference den 2. april 2003) for realismen i den aftalte genopretningsplan for kommunens økonomi. Hovedbudskabet i den anledning var, at det bliver meget vanskeligt for Farum Kommune at leve op til genopretningsplanen. Det skyldes bl.a., at Farum Nord ikke giver en indtægt på 20 mio. kr., men derimod forventede udgifter på ca. 25 mio. kr.

Karsten Ole Knudsen sagde videre, at budgettet ikke tidligere har været et styringsredskab i kommunen og bliver det nok ikke i de første år. Det vil sige, at forudsætningerne for genopretningsplanen ikke har været retvisende.

Niels Jørgen Mau bemærkede, at med hensyn til kasernen (Farum Nord) betyder det vel, at der faktisk er tale om en underskudsforretning.

Karsten Ole Knudsen kommenterede hertil, at på driftssiden har budgettet ikke været retvisende og på indtægtssiden har det været for optimistisk (Farum Nord).”

I ministeriets interne referat fra mødet den 28. april 2003 hedder det bl.a.:^[153]

”1) Skat/Serviceforhold

Karsten Ole Knudsen redegjorde via en graf for nettodriftsudgifter pr. indbygger og beskatningsniveau i Farum Kommune. Karsten Ole Knudsens budskab var, at Farum Kommune ikke har et højt serviceniveau - slet ikke når der tages højde for beskatningsniveauet. Karsten Ole Knudsen berettede om, at der allerede er gennemført flere besparelser i kommunens budget - f.eks. velfærdsrejser, skøjtehal, idrætskonsulenter mv. Ifølge Karsten Ole Knudsen kan det derfor blive særdeles vanskeligt at gennemføre flere besparelser i de kommende år.

Karsten Ole Knudsen bemærkede videre, at genopretningsplanen for kommunens økonomi var udarbejdet med udgangspunkt i et budget, som ikke var et styringsredskab for kommunen. Det havde man revisionens ord for.

Niels Jørgen Mau bemærkede, at det er utroligt, at man har underbudgetteret i så stort omfang. Hele byrådet og den økonomiske forvaltning var jo involveret i opstillingen af genopretningsplanen.

Karsten Ole Knudsen gentog, at budgettet ikke i de senere år har kunnet anvendes som styringsredskab, og at budgettet formentlig først bliver retvisende fra 2004.”

Herefter drøftedes likviditetsstatus, låneoptagelse, leasingfinansiering, revideret budgetstatus, Team Danmark Bygningen og udgifter til leasing. Det hedder videre:

”5) “To bekymringer”

Karsten Ole Knudsen orienterede om to bekymringer - dels faldet i kommunens indbyggertal dels udsigterne vedrørende Farum Nord. Karsten Ole Knudsen sagde i den forbindelse, at Peter Brixtofte altid har betragtet Farum Nord som en guldgrube, men at han personligt var meget mere bekymret for, at det bliver en kilde til udgifter.

Karsten Ole Knudsen sagde videre, at der skal gennemføres en kommunaløkonomisk konsekvensberegning af Farum Nord projektet - det er der aldrig gennemført før.”

Farum Kommune havde til brug for ministeriet med datering 28. april 2002 udarbejdet bl.a. et notat om ”Farum kommunes driftsøkonomi 2002/03 i forhold til handlingsplanen”, budget 2004-2006 som videreførelse af korrigeret budget 2003, sammenligninger med udvalgte kommuner og opgørelse over likvide aktiver/gæld forudsat med låneoptagelse på 750 mio. kr. optaget 1. juli 2002 samt en oversigt over gennemførte besparelser i 2002 og 2003.^[154]

Efter mødereferatet bemærkede Niels Jørgen Mau Pedersen afslutningsvis, at ministeriet havde ”behov for at tage aktion nu i Farum-sagen” og derfor ville skrive til kommunen. Karsten Ole Knudsen foreslog, at kommunen selv først skrev til ministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besvarede den 2. maj 2003 spørgsmål S 2846 fra Ole Stavad (A):^[155]

Spørgsmål
»Vil ministeren redegøre for status over, hvordan Farum Kommune følger de budgetmæssige rammer, som blev godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med budgettet for 2003 som følge af, at Farum Kommune blev sat under administration?«

Svar

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte den 17. juni 2002 Farum Kommune dispensation fra kassekreditreglen i medfør af bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. for perioden 2002-2004.

I forbindelse med modtagelsen af dispensationen udarbejdede kommunen en genopretningsplan. I planen er forudsat budgetforbedringer på ca. 50 mio. kr. i 2002 og ca. 200 mio. kr. i årene 2003-2005 - fordelt på besparelser og skattestigninger. Kommunen fik i forbindelse med dispensationen mulighed for at optage et langfristet lån på 750 mio. kr. med henblik på over en kort periode at kunne opnå en positiv likviditet målt efter kassekreditreglen. Endvidere blev der i dispensationen fastlagt en tidsplan med målepunkter for udviklingen i likviditeten frem mod 2004, hvor kommunen forventes at have opbygget en rimelig kassebeholdning. Endelig blev det forudsat, at kommunen i de følgende år foretog en vis deponeringsopbygning.

Farum Kommune har efter dispensationen i 2002 månedligt rapporteret likviditetssituationen til ministeriet. Fra 1. januar 2003 skal denne rapportering ske hvert kvartal.

Farum Kommunes indberetning om den faktiske likviditet ultimo 2002 viser betydelige negative afvigelser i forhold til den forudsatte likviditetsudvikling. En væsentlig del af afvigelsen har baggrund i en forsinkelse i optagelsen af det langfristede lån på 750 mio. kr. Efter ministeriets vurdering er der dog også efter hensyntagen til forsinket låneoptagelse tale om en betydelig og negativ afvigelse i forhold til den forudsatte udvikling i likviditeten.

På baggrund af kommunens rapportering om likviditetsudviklingen har ministeriet den 26. februar 2003 stillet kommunen en række supplerende spørgsmål, som kommunen har besvaret den 5. marts 2003. Der har endvidere været afholdt embedsmandsmøder mellem ministeriet og kommunen den 8. april og den 28. april 2003 med henblik på en nærmere belysning af den økonomiske status i Farum Kommune, herunder forholdet til genopretningsplanen. Ministeriet vurderer nu oplysningerne fra kommunen og behovet for en eventuel revurdering af genopretningsplanen.”

24.3.6.3. Kommunens redegørelse af 7. maj 2003 mv.

Som foreslået af Karsten Ole Knudsen i mødet den 28. april 2003 valgte kommunen selv at skrive til ministeriet frem for at afvente brev derfra.

Farum kommune redegjorde således i et brev af 7. maj 2003 for kommunens aktuelle situation med bl.a. henvisning til møderne den 8. april 2003 og 28. april 2003.^[156] Det hedder i brevet:^[157]

”Vedrørende aftale med Indenrigsministeriet om Farum Kommunes økonomi

Indledning

Farum Byråd indgik i 2002 en aftale med Indenrigsministeriet med det sigte at genoprette kommunens økonomi. Aftalen blev indgået på baggrund af den betydelige forværring i kommunens økonomi, og i en lokalt politisk kontekst præget af store ændringer. Aftalen resulterede i en meget betydelig skattestigning i kommunen.

I Farum kommune medførte den ændrede politiske og økonomiske situation en markant fraflytning på knap 300 personer i løbet af 2002, efter at kommunen i en årrække har haft vækst i indbyggertallet.

Kommunen har i årets første måneder af 2003 foretaget en gennemgang af budgetterne for 2003 og forventningerne til årets udgiftsbehov, samt gjort status ud fra de foreløbige regnskabstal for 2002. Det står klart, at genopretningsplanen ikke holder.

I forhold til regnskabstallene for 2002 indebærer forventningen til regnskabsresultatet for 2003 et betydeligt mindreforbrug på ca. 34 millioner kroner. Dette skal dog ses på baggrund af, at regnskab 2002 forventes afsluttet på et niveau på knap 69 millioner højere end det niveau, der blev forudsat ved handlingsplanens udarbejdelse i 2002.

Farum kommune har på møde med Indenrigsministeriet den 8. april 2003 og 28. april 2003 redegjort for status for den økonomiske situation, samt udleveret bl.a. vedlagte notat (bilag 1)^[158], der nærmere redegør for regnskab 2002 og nogle elementer i budgetsituationen 2003.

Aftalen i 2002 blev indgået i et dystert lokalt politisk og økonomisk klima.

I dag kan det konstateres, at situationen i Farum kommune på en lang række punkter er vendt til det bedre.

• Huspriserne er fra første kvartal 2002 til første kvartal 2003 steget med 2 pct., medens de i en række nabokommuner er faldet i perioden.
   
• Der er siden årsskiftet sket en stigning i indbyggertallet med ca. 30 personer - medens antallet faldt betydeligt hen over året 2002.
   
• Byrådet har stort set i enighed kunnet finde løsninger på de meget betydelige omstillingsopgaver, det er stillet overfor.
   
• Der udfoldes fortsat stor aktivitet for at bedre kommunens servicetilbud på den bedste og billigste måde. Til orientering vedlægges udkast til kommunens servicestrategi, der viser en kommune i stærk og positiv udvikling.
   
• Der er netop modtaget særdeles gode tilbud på det Natur- og Golfprojekt i tilknytning til Farum Kaserne, som har været i udbud.
   
• Det nylige udbud af ejendomme på Rørmosegård-grunden viste stor interesse for at bosætte sig i Farum kommune.

Det er derfor Byrådets vurdering, at Farum Kommune er på rette vej - og at det vil være afgørende, at denne positive udvikling ikke slås i stykker af dramatiske indgreb.

I kommunens daglige arbejde vejer fortiden fortsat tungt, og lægger en uforholdsmæssig tidsmæssig og økonomisk belastning på både Byråd og administration. Dette kan måske ikke være meget anderledes, henset til, at hver kontrolinstans i disse år tilsyneladende entusiastisk og samvittighedsfuldt søger at løse hver sin opgave, som den nu ser den.

Det kan ikke understreges tilstrækkeligt, at ressourcerne til økonomiske og administrative forbedringer og til den generelle styringsindsats, på mange punkter fortsat er stærkt belastet af sager opstået i fortiden, og af besvarelser mv. til forskellige myndigheder.

Byrådet ser med fortrøstning frem til, at rummet for effektivitetsforbedringer og dermed økonomisk rationalisering vil blive forøget, når fortiden i stigende grad forbliver fortid.

Status for lån og likviditetsudviklingen 2002-2003

Det er i aftalen med Indenrigsministeriet forudsat, at der sker optagelse af langfristede lån på i alt 750 mill. kr. Der er i dag optaget lån på 570 mill. kr. Ministeriet er bekendt med status på dette punkt. Der resterer således et lånebehov på 180 mill. kr.

I aftalen er udarbejdet målepunkter for det glidende gennemsnit forudsat låneoptagelse på 750 mill. kr.

Det var forventet, at den nedadgående kurve ville “flade ud” hen over efteråret 2002, og vende omkring årsskiftet 2002/2003 på et negativt niveau på ca. 32 mill. kr. Den ny opgørelse viser, at der nu er sket den forudsatte opbremsning og udfladning, men at likviditetstabet i sidste halvår 2002 var langt større end forventet.

Det glidende gennemsnit ultimo 2002 blev således ca. -136 mill. kr.

Udviklingen er nu vendt - fra årsskiftet 2003 er kommunens kassesituation i bedring.

Dette sker dog fra et niveau ca. 100 millioner lavere end forudsat ved genopretningsplanens udarbejdelse i 2002.

Vejen imod et glidende gennemsnit over 0 opgjort efter kassekreditreglen er derfor væsentligt længere end hidtil forudsat.

I bilag 2^[159] er vist likviditetsudviklingen, som om der var sket den aftalte låneoptagelse.

En væsentlig grund til det opståede likviditetstab var, at kommunen ikke har finansieret Team Danmark-bygningen mv. ved leasingaftale med FIH. Dette bygningskompleks, der samlet i dag står kommunen i 65-70 millioner kr., er blevet finansieret over kassen. Et så omfattende byggeri vil normalt blive langvarigt lånefinansieret. I aftalen med Indenrigsministeriet blev forudsat, at der ville være årlige leasingydelser på 182 mill. kr., hvilket er ca. 12 mill. kr. større end det reelle tal. Med andre ord, er der sket manglende låneoptagelse for et betydelig beløb - og der resterer således et “likviditetsvindue”, der ikke i dag er anvendt. Såfremt der var sket låneoptagelse på de 70 mill. kr. eller mere i 2002 ville ovenstående kurveforløb således være væsentligt bedre.

Kasseudviklingen tegner sammen med budgetforventningerne til 2003 og frem et klart billede: 2002 var år med en dramatisk økonomisk forværring, 2003 bliver året, hvor udviklingen søges vendt og afbalanceret, og 2004 og de kommende år en periode, hvor der skal skabes overskud på budgetterne.

Farum kommune - rimelige nøgletal og meget store anlægsudgifter

Farum kommune registreres i det kommunale nøgletal for serviceniveau som en kommune i landet med et eksorbitant højt serviceniveau. Det vil ud fra dette være naturligt at spørge, om kommunen ikke bare kan nedbringe serviceniveauet til et rimeligt niveau, og dermed meget hurtigt skabe stort overskud i økonomien.

Farum Kommune gennemførte i 2002 en omfattende række besparelser på budgetterne, som afskaffede bl.a. de servicetilbud der har vært landskendt - f.eks. pensionistrejser.

Når Farum Kommunes samlede driftsudgifter registreres som særdeles høje, skyldes det dog fremover ministeriets konteringskrav der registrerer leasingydelser som driftsudgifter og som derfor for Farum Kommune er helt misvisende. Dette er i øvrigt en problemstilling der, omend med mindre vægt, gør sig gældende også for andre kommuner.

I vedlagte bilag 3^[160] er vist Farum Kommune og udvalgte kommuners nettoserviceudgifter fraregnet leasingudgifter pr. borger, set i forhold til skatteprocenten.

Vedrørende serviceudgifter ses det at Farum Kommune ligger på linie med nabokommuner i Frederiksborg Amt: Allerød, Birkerød, Hørsholm og Stenløse. Farum 1 er opgjort ud fra de nuværende budgetforventninger for 2003. Hvis udgifterne blev nedbragt til det oprindelige budget 2003, ville udgifterne være som anført for Farum 2 - og altså væsentligt lavere end de andre kommuner.

Vedrørende socialdemografi er Farum Kommune derimod på en del områder mere sammenlignelig med kommuner som Karlebo, og i Københavns Amt med f.eks. Gladsaxe, Ishøj, Rødovre og Brøndby. Det ses her, at Farum Kommune har serviceudgifter, der er lavere end disse kommuner.

Set i forhold til kommunens basisdrift er Farum Kommune således en kommune med et rimeligt udgiftsniveau.

For en god ordens skyld bemærkes, at det er klart, at de forskellige anlægsprojekter også er en værdsat borgerservice - men dog ikke én, som umiddelbart kan reduceres.

Set i forhold til beskatningsniveauet ligger Farum Kommune i dag højt - og højere end de kommuner, som bruger langt flere penge pr. indbygger.

I vedlagte bilag 4^[161] er endvidere vist en række udvalgte nøgletal for de store serviceområder i kommunal drift. Det fremgår her tilsvarende at Farum Kommune vedrørende børneområdet, skoleområdet og ældreområdet yder en god service, på et godt udgiftsniveau, som kommunen kan være godt bekendt. Det område, hvor kommunen skiller sig særligt ud med hensyn til udgiftsniveau, er områderne idræt og kultur, som dog i den samlede udgiftsstruktur vejer forholdsvis lidt.

Konklusionen er den, at Farum Kommune ikke i dag har utallige budgetkroner at spare af. En markant nedskæring med f.eks. 70 -100 millioner på budgettet ville reducere serviceniveauet i en sådan grad, at kommunen ville få et serviceniveau ude af trit med sine nabokommuner, for slet ikke at tale om andre kommuner i Hovedstadsområdet - og med en væsentligt højere beskatning.

Det er vigtigt, at kommunen ikke kommer i en nedadgående spiral med meget betydelig uoverensstemmelse imellem skat og service - også når det erindres at kommunen står overfor kommende meget store grundsalg, hvor prissætningen skal ske på gunstigst mulige vilkår.

Farum Kommune hævder naturligvis ikke, at det er umuligt at spare mere - det kan alle kommuner gøre.

Pointen er alene den, at besparelserne i de kommende år i Farum kommune skal ske ved et langt, vedholdende og ukueligt arbejde, og hvortil der kræves etableret sikre styringsinstrumenter og gennemføres seriøse budgetanalyser, og hvor der på visse områder sker rekruttering af andet personale for at kunne varetage styrings- og analyseopgaver. Dette kræver tid.

Farum Kommune har i dag leasingydelser årligt svarende til ikke mindre end ca. 4 skatteprocent.

Det er således især anlægssiden der i dag tynger kommunens økonomi - og vil gøre det fremover, med mindre der kan opnås refinansiering af disse ydelser. Byrådet er naturligvis helt opmærksom på, at disse betydelige udgifter er besluttet af kommunen selv - og at det er kommunens egen opgave at sikre finansiering til ydelserne hertil. Med ovenstående belyses alene det forhold, at de nuværende økonomiske vanskeligheder i kommunen ikke overvejende skyldes den primære drift, men især anlægsudgifter der binder kommunen en årrække frem.

Det vil være en stor og løbende opgave for Byrådet i de kommende år at fastholde det nuværende beskatningsniveau, samtidigt med at der fortsat ydes en god og konkurrencedygtig service.

Status genopretningsplan og visse andre forhold

Kommunernes Revision konstaterede som bekendt i sin beretning for regnskabsåret 2000 der blev afgivet 14. august 2001, at budgettet ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes som styringsredskab i forhold til kommunens aktiviteter. Det kan på denne baggrund næppe undre, at genopretningsplanen, som blev etableret ud fra en forceret gennemgang af budgetterne, ikke overalt er etableret på et godt grundlag.

I budgettet for 2003 er det bl.a. 4 områder der udviser budgetskred:

• Beskæftigelses- og integrationsområdet
• Anbringelser, specialundervisning mv.
• Skolebudgettet
• Økonomiforventningerne til Farum Nord

Vedrørende projektet Farum Nord bemærkes, at det vil være ministeriet bekendt at miljøankeprocedurer trækker udviklingen af projektet i langdrag med forringet økonomi til følge.

Det er forventningen, at den nu gennemførte budgetrevision i højere grad gør det muligt at fæste lid til budgetteringsgrundlaget.

Der er på den anden side ikke grund til at skjule, at der også i de kommende år vil skulle arbejdes intensivt med at sikre gode styringsinstrumenter og med økonomistyring generelt.

Farum Kommune har ved budgetlægningen for 2003 gennemført nedskæring af en lang række aktiviteter. Det er lykkedes at gennemføre disse nedskæringer uden omfattende reaktioner. Som eksempler kan nævnes beskæring af driftsrammerne for skoler, nedlæggelse af fritidsinstitution, nedlæggelse af daginstitutioner, nedsættelse af åbningstider i daginstitutioner og fritidshjem, nedlæggelse af en skøjtebane, reduktion i tilskud til oplysningsforbund, indskrænkning af adgang til fysioterapi og åbningstiden i dagtilbud for ældre, forhøjelse af madpriser i hjemmeplejen mv. og besparelser på bibliotek og kultur etc.

Omstillingsopgaven er ikke tilendebragt.

Kommunen vil i forbindelse med budgetforslag 2004 gennemgå udvalgte udgiftsområder ved budgetanalyser, sektor for sektor.

Det bemærkes, at det endelige mellemværende imellem Farum Kommune og FIH vedrørende finansiering af samtlige forskellige anlægsprojekter endnu ikke er opgjort, omend der på en del projekter foreligger afsluttede byggeregnskaber der er revideret af Kommunernes Revision. Da de endelige tal ikke foreligger og det ikke er afklaret hvorvidt og i hvilket omfang der i givet fald skal ske tilbagebetaling af tidligere udbetalte acontobeløb, er der i nedenstående budgetskøn ikke indarbejdet evt. udgiftsvirkning herfor. Det er p.t. vurderingen at et eventuelt merudbetalt beløb kan andrage 10-30 millioner kr. Såfremt det viser sig at Farum Kommune er nødsaget til at foretage betalinger af mere betydeligt omfang, indebærer dette selvsagt en ændring af forudsætningerne. Spørgsmålet om FIH’s momsmæssige håndtering af byggeudgifter er så vidt oplyst ikke endeligt afklaret.

De kommunaløkonomiske konsekvenser i form af stigende skatteindtægter og afledte driftsudgifter af Farum Nord er som i den tidligere plan ikke indregnet. Der vil forbindelse med budget 2004 ske udarbejdelse af skøn herfor.

Endeligt gælder, at der i budgetgrundlaget er indregnet nettosalgsprovenu fra Farum Nord - dels med forventning om at salgsperioden er længere end tidligere forventet, dels at projektets salgspriser er lavere end forudsat i den tidligere plan. Byrådet lægger naturligvis til grund at projektet ikke vil blive afgørende hindret af forskellige klageprocedurer.

En revideret budgetplan

Farum kommune har udarbejdet et budgetskøn for årene 2003-2007. Der henvises til vedlagte notat.

Ifølge dette udgangspunkt ville årenes likviditetsvirkning være negativ. Kommunen kan dog med en række tiltag skabe overskud i året.

Ovenstående budgetoverslag er baseret på et bedre og mere gennemarbejdet grundlag end den genopretningsplan, som blev aftalt i sommeren 2002.

Det skal dog på ny understreges, at det vil kræve en løbende indsats at sikre, at planen udmøntes.

Med planen påbegyndes en genopretning af kassebeholdningen, idet der hvert år lægges midler til side.

Den skitserede budgetopretningsplan forudsætter visse tilladelser og tilkendegivelser fra Indenrigsministeriet.

En revideret plan, dens delelementer og ansøgning om forskellige forhold

Nedenfor knyttes kommentarer til de enkelte punkter.

Ad punkt 1. incl. reserver og ændringer.

Der gennemføres en række besparelser og omlægninger. Der gennemføres bl.a. administrative besparelser, besparelse på børneområdet, tilpasning af budgetterne på skole- og fritidshjemsområdet, budgetreduktion på idræts- og fritidsområdet, nedskæring på plejehjemsområdet samt forbedrede indkøb.

Disse besparelser kræver ikke ministeriets særskilte godkendelse.

Ad 2. Særlig rentereguleringsmodel.

En aftale om refinansieringsmodel gennemført efter gældende regler efter rådgivning fra Nordea Bank. Midlerne er i april 2003 indkasseret og lagt i kassen i dag, og aftalen ophører dermed.

Ad 3. Løbetidsforlængelse.

Kommunens leasingkontrakter har i dag gennemsnitligt en løbetid på 16,2 år.

Farum Kommune ansøger hermed om en forlængelse til den maksimale løbetid indenfor de løbetidsregler som var gældende på tidspunkt for leasingkontraktens indgåelse efter da gældende regler i lånebekendtgørelsen. Kommunen er bekendt med, at der er fortilfælde herfor, jvf. “Kommunernes låntagning - med kommentarer”, Jurist og økonomforbundets forlag 2002.

Ifølge opgørelse indebærer dette en forlængelse til en restløbetid på gennemsnitligt ca. 23 år og en ydelsesreduktion på ca. 24 mill. kr. årligt.

For en god ordens skyld bemærkes, at denne dispensation alene sigter på at muliggøre en løbetidsforlængelse svarende til de maksimale løbetider som ville være gældende på tidspunktet for indgåelse af leasingkontrakten - altså en løbetid som var der foretaget belåning i form af lån, jf. ministeriets opfattelse af, at der ved de indgåede kontrakter er tale om maskerede lån.

Ad 4. Variabel rente.
Ifølge kommunens finansielle rådgiver udnytter kommunen ikke i dag de muligheder der er, for en spredning af risiko og rentebyrde. Kommunen ønsker derfor at omlægge en del af sin ydelsesstruktur. Det er ikke p.t. besluttet, hvorvidt dette indebærer delvis placering i fremmed valuta.

Ad 5. Likviditetsstyrkelse

Som anført ovenfor har kommunen i dag mindre leasingydelser end det var forudsat ved aftalens indgåelse, medens kommunen i 2002 har afholdt langsigtede ejendomsinvesteringer direkte af kassen.

På denne baggrund ansøges hermed om tilladelse til at optage et likviditetsstyrkende lån på yderligere kr. 70 mill. kr., cirka svarende til den låntagning, der ville være sket ved lånefinansiering af disse anlægsinvesteringer i 2002.

Det har vist sig vanskeligt at opnå den langfristede låntagning som var forudsat i aftalen. Dette kan tale for i stedet at frigive midler fra kommunens omfattende deponeringer med samme effekt som låntagning. Dette forelægges ministeriet til overvejelse.

Ad 6. Salg af ejendomme

Kommunen har en række ejendomme, som der arbejdes på at sælge. Allerede i år er der opnået salgsindtægter på knap 16 mio. kr. (som er indregnet i budgetskøn 2003).

Disse salgsindtægter er altså udover indtægter fra Farum Nord.

Det er forventningen, at det vil være muligt, med en højt prioriteret indsats, at opnå salgsindtægter på ca. 25 mill. kr. idet dele af salgsindsatsen sker allerede i 2003, men provenuvirkning først fra 2004.

Dialog med ministeriet

Som det fremgår ovenfor vil det kræve en vedholdende politisk og administrativ indsats at udmønte den reviderede plan.

Farum Byråd påtager sig naturligvis ansvaret herfor og ser frem til drøftelse med ministeriet om de forhold det måtte ønskes.”

Som bilag 2 modtog ministeriet følgende oversigt over likviditetsudviklingen, som om der var sket den aftalte låneoptagelse:^[162]

Som bilag 3 var vist Farum Kommune og udvalgte kommuners nettoserviceudgifter fraregnet leasingudgifter pr. borger, set i forhold til skatteprocenten:^[163]

Som bilag 4 var vist en række udvalgte nøgletal for de store serviceområder i kommunal drift i sammenligning med udvalgte kommuner:^[164]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede herefter ved ministerbrev af 23. maj 2003 kommunen om at udarbejde en uddybende og præciserende ansøgning vedrørende fravigelse af dispensationen fra kassekreditreglen. Kommunen anmodedes endvidere om at besvare en række spørgsmål, herunder at fremkomme med forslag til et betydeligt lavere udgiftsniveau end det kommunen hidtil havde forudsat. Der inviteredes samtidig til møde i ministeriet den 28. maj 2003. Det hedder i brevet bl.a.:^[165]

”…

Ansøgning om revision af genopretningsplanen

Farum Kommune søger i brevene af 7. og 13. maj 2003 ministeriet om en forlængelse af løbetiden for kommunens leasingkontrakter. Kommunen søger endvidere om tilladelse til at optage et likviditetsstyrkende lån på yderligere 70 mio. kr., eller alternativt at kunne frigive deponerede midler.

Det giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til at præcisere, at Farum Kommunes dispensation fra kassekreditreglen er givet på baggrund af den af kommunen udarbejdede genopretningsplan, som kommunen forelagde ministeriet på møderne i foråret 2002. Status for Farum Kommunes økonomiske situation er, at der er tale om - eller udsigt til - betydelige afvigelser i forhold til genopretningsplanens udgiftsmåltal. Farum Kommunes brev af 13. maj 2003 indeholder ikke tilkendegivelser om, at planens udgiftsmåltal vil blive nået - hverken nu eller senere -, og ministeriet må derfor gå ud fra, at brevet skal forstås som en ansøgning om dispensation fra det forudsatte udgiftsniveau i genopretningsplanen.

Hensigten med genopretningsplanen var at skabe balance mellem kommunens løbende indtægter og løbende udgifter. En dispensation fra genopretningsplanens udgiftsniveau vil derfor forudsætte, at Farum Kommune nærmere redegør for afvigelserne i forhold til genopretningsplanen, jf. nedenfor. Endvidere må kommunen nærmere redegøre for, hvordan man med et højere udgiftsniveau vil skabe langsigtet balance mellem løbende udgifter og løbende indtægter. Den finansieringsløsning, der er skitseret i kommunens brev af 13. maj 2003, synes således i høj grad at bero på midlertidige finansieringsløsninger i form af engangsindtægter.

Ministeriet har med brevene af 7. og 13. maj 2003 med tilhørende bilag samt på de foregående embedsmandsmøder modtaget nyttige informationer om kommunens økonomi. Der er dog efter ministeriets opfattelse til brug for den videre proces behov for en nærmere afklaring af en række forhold. Farum Kommune anmodes derfor om, at besvare en række supplerende spørgsmål, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker belyst i sagen. Der vedlægges en oversigt over de spørgsmål, som ministeriet ønsker besvaret.^[166]

Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige kommentarer til muligheden for at revidere dispensationen fra kassekreditreglen samt øvrige dispensationer i sammenhæng hermed

Som allerede indikeret er det ministeriets forudsætning og udgangspunkt, at Farum Kommune overholder den udarbejdede genopretningsplan, herunder den i dispensationen forudsatte spareplan. Såfremt det forudsatte udgiftsniveau ikke realiseres, men overskrides, vil det ej heller være muligt at opfylde de forudsatte likviditetsmålepunkter, som kommunen da også allerede er i konflikt med. Ministeriet skal derfor præcisere, at kommunen i sin ansøgning eksplicit må angive, hvilke ændringer i udgiftsniveau, excl. leasingudgifter, der søges om at kunne realisere i 2003 og følgende år.

Ministeriet er opmærksomt på og har også forståelse for, at der kan være udefrakommende ændringer eller andre forhold, som der ikke er taget højde for i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens genopretningsplan. I denne situation er det dog kommunen, der har pligt til at imødegå sådanne merudgiftsbehov. Det fremgår derimod, at overskridelsen af udgiftsniveauet som forudsat i genopretningsplanen både er et resultat af nye merudgifter og manglende realisering af den ellers vedtagne spareplan.

Ministeriet må på denne baggrund anmode kommunen om en fornyet gennemgang af budgettet med henblik på, at der realiseres et betydeligt lavere udgiftsniveau end det, der er forudsat i kommunens breve af 7. og 13. maj 2003. Hvis der som følge af eksempelvis det forhold, at der allerede er forløbet en væsentlig del af året, ikke kan realiseres besparelser, som dækker merforbruget i forhold til spareplanens budget, må der nærmere redegøres herfor.

Ministeriet har ikke, således som det heller ikke var tilfældet med genopretningsplanen fra april 2002, til hensigt at stille bestemte betingelser vedrørende størrelsen af enkelte udgiftsposter. Ministeriet må dog, såfremt kommunen ikke mener at kunne overholde det i genopretningsplanen forudsatte udgiftsniveau, udbede sig en dækkende redegørelse for baggrunden for og nødvendigheden af eventuelle merudgifter i forhold til forudsætningerne i genopretningsplanen. Ministeriet vil på den baggrund vurdere, om kommunens økonomiske situation giver baggrund for at fravige det forudsatte udgiftsniveau.

I det omfang kommunen mener, at det ikke er muligt at foretage de pligtige deponeringer, jf. genopretningsplanen, må der endvidere ansøges om muligheden for at fravige dispensationsbetingelserne på dette punkt.

Ministeriet vil endvidere vurdere ansøgningerne om omlægning af leasingfinansieringen samt om muligheden for at optage et lån på 70 mio. kr.
…”

I brevet stilledes ”i lyset af den negative udvikling i likviditeten i forhold til de forudsatte likviditetsmålepunkter og kommunens informationer om den økonomiske status” på ny krav om månedlige indberetninger over den faktiske likviditet opgjort efter kassekreditreglen for resten af 2003 og i øvrigt kvartalsvis økonomirapporter med hovedtal. I perioden 2004-2005 skulle der indsendes likviditetsoversigter og økonomirapporter kvartalsvis.

Farum Kommune svarede den 27. maj 2003:^[167]

”Farum Kommune - er der styr på økonomien?

Indenrigsministeriet har i brev af 23. maj 2003 rejst en række spørgsmål samt fremsat enkelte krav til Farum kommunes økonomi.

Hovedpunkterne kan vel resumeres som følger:

• Hvordan kan det begrundes at Farum Kommune på den ene side siger at man har sparet betydelige beløb, på den anden side ikke holder planen?
• Er der egentlig sparet?.
• Er der balance i økonomien på langt sigt?
• Hvad sker der med deponeringskravet?

Der stilles tillige krav om, at der sker en betydelig nedbringelse af udgiftsniveauet. Det fremgår ikke præcist, hvorvidt ministeriet her kræver en sænkning af driftsudgiftsniveauet som sådan, eller alene ser på den samlede kommunale økonomiske balance.

Kommunen har i en række redegørelser besvaret dele af de stillede spørgsmål. Nedenstående bygger dels herpå, dels tilføjer det ny oplysninger.

Hvordan kan det begrundes, at Farum Kommune på den ene side siger at man har sparet betydelige beløb, på den anden side ikke holder planens udgiftsmål mv.?

Når Farum kommunes økonomi ikke holder planens udgiftsmål, må spørgsmålet naturligt, først besvares, om det oprindeligt var en god og realistisk plan. For da kan man ikke vurdere, om kommunen udgiftsmæssigt har styr på sin indsats.

Svaret er, at det ikke var nogen god plan, og der var dårlige forudsætninger for at opfylde den.

Allerede i september 2002 vurderede Kommunernes Revision Farum Kommunes økonomi, set i forhold til genopretningsplanen. Kommunernes Revision kommenterede planen og de forudsætninger, som den byggede på, i revisionens afsluttende beretning for regnskabsåret 2001.^[168]

Konklusionen var her at “Det er på det foreliggende grundlag vores vurdering, at Farum Kommune ikke kan overholde genopretningsplanen.”

Hovedårsagerne hertil var på dette tidspunkt efter revisionens vurdering, at

• Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse af genopretningsplanen bygger på foreløbige regnskabstal, der skal korrigeres for efterfølgende bogføring eller manglende bogføring,
• At der på flere områder er opkrævet og indbetalt for få indtægter,
• At der er utilstrækkeligt overblik over leasingaftaler,
• At der på fritidsområdet er øgede omkostninger ud over det budgetterede, hvilket hovedsagligt skyldes anlægsudgifter til opførsel af Team Danmark bygningen på 53 mio. kr.
• En lang række andre usikkerhedsforhold i den kommunale budgettering og økonomistyring.

Disse forhold er beskrevet i anden form til ministeriet i brev af 13. maj 2003.^[169]

Farum Kommune har så vidt oplyst ikke tidligere gjort Indenrigsministeriet særskilt opmærksom på denne vurdering.

Det ændrer dog ikke ved, at fundamentet for aftalen ikke var godt - og at det stod klart allerede i 2002.

Farum Kommune har straks i de første måneder af 2003 påbegyndt et “uanmeldt budgeteftersyn” for netop at vurdere, hvorvidt genopretningsplanens forudsætninger og udmøntningen heraf, var gode. Svaret er som ministeriet bekendt, at det ikke er tilfældet.

Er der sparet?

Der er gennemført omfattende besparelser. I særskilt bilag er disse konkretiseret og der er redegjort for konkrete merudgifter.

Det fremgår, at der er gennemført budgetbesparelser på i alt 62 mio. kr., svarende til 100 pct., fordelt forskelligt over udvalgene.

Der er samtidigt merudgifter på 74 mio. kr., dels vedrørende lovbundne udgifter 18 mio. kr., dels underbudgettering 36 mio. kr., dels ny udgiftsbehov 6 mio. kr. samt manglende udmøntning 14 mio. kr. Vedrørende de ny behov vedrører disse alene ny administrativ struktur som følge af den ændring af Farum Kommune som er nødvendig, og disse udgifter er langt hen modsvaret af administrative besparelser opgjort andetsteds.

Er der balance i økonomien - nu og på langt sigt?

Der er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter til 2019. Fremskrivningen er baseret på gennemførelse af den plan, som blev skitseret i brev til ministeriet af 13. maj 2003.

Resultatet viser at der er likviditetsmæssige overskud i alle år til og med 2011, og herefter i praksis balance.

Der er i dette scenario indregnet nettoprovenu fra salg af Farum Nord, efter de betydelige nedjusteringer i projektøkonomien som er foretaget i foråret 2003.

Der er ikke indregnet engangsindtægter, salgsindtægter mv. af betydning fra andre kilder, andet end en forudsætning om salgsindtægt i 2004 på 25 mio. kr.

Likviditetsudviklingen er pt. i bedring, jvf. vedlagte aktuelle figur.

Deponeringskravet

Der er ikke dags dato gennemført en likviditetsprognose der kan vise, på hvilket tidspunkt at kommunen kan begynde at deponere.

I den oprindelige plan var det forudsat at det skete, når at den gennemsnitlige likviditet var over 30 mio. kr.

I den ny plan er startpunktet for likviditetsopgørelsen ca. -125 mio. kr., og der er således et stykke vej endnu før end at likviditeten er over 0. Der vil efterfølgende blive fremsendt forslag til ny målepunkter og håndtering af deponeringskravet.

Væsentlige faktorer der skal falde rigtigt på plads

Af momenter af særlig betydning for vurdering af Farum Kommunens økonomi kan peges på følgende:

• At der kan ske den forudsatte leasingydelsesforlængelse. Udover ministeriets tilsagn kræves naturligvis at en finansiel institution (FIH eller andre) accepterer dette på rimelige vilkår.
• At der ikke skal ske omfattende tilbagebetaling til FIH af merudbetalte midler, medmindre at kommunen kan refinansiere dette beløb indenfor den leasingydelse der hermed frigives.
• At Farum Nord realiseres i den nedjusterede takt og til de nedjusterede priser, som nu er beregningsforudsætninger.
• At der realiseres salgsindtægter i 2004 på 25 mio. kr.
• At udbygningen af Farum Nord ikke genererer nettomerudgifter for kommunen.
  En revideret befolkningsprognose og udbygningsprognose er ved at blive udarbejdet der vil belyse dette.

Sænkning af udgiftsniveau
Kan af tidsmæssige grunde ikke behandles før mødet onsdag.”

De vedlagte bilag omfatter bl.a. regneark ”Budget 2003 (korrigeret) til og med 2019 i 2003 priser” og ny likviditetsopgørelse, nu inklusiv maj 2003.^[170]

Der er ikke udarbejdet referat fra mødet afholdt den 28. maj 2003.^[171] Derimod foreligger der et ikke underskrevet mavebælte af 27. maj 2003 til ministeren med udkast til talepunkter til brug for mødet. Det hedder heri bl.a.:^[172]

”5. Har ministeriet ikke forståelse for kommunens vanskelige situation?

Ministeriet har naturligvis forståelse for kommunens meget vanskelige situation, men det er i kommunens egen interesse, at der skabes balance mellem kommunens løbende indtægter og løbende udgifter.

I øvrigt har ministeriet i den oprindelige genopretningsplan ydet kommunen en håndsrækning på en række områder: Ministeriet har i dispensationen givet kommunen mulighed for at strække genopretningsperioden frem til 2010. Der er givet kommunen tilladelse til at omlægge kortfristet gæld på 750 mio. kr. til langfristet gæld. Der blev endvidere givet kommunen deponeringsfritagelse på i alt 464 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 har kommunen endvidere søgt og modtaget et tilskud på 10 mio. kr. som særligt vanskeligt stillet kommune.

Ministeriet har også forståelse for, at kommunen tidligere har haft en mangelfuld løbende økonomirapportering og forholdsvis lav budgetdisciplin, der i betydelig grad har vanskeliggjort kommunens genopretningsarbejde. Ministeriet anerkender også, at kommunen på det seneste har gennemført en stor indsats for at genopbygge dette nødvendige administrative grundlag og forbedre den administrative funktion i det hele taget.”

Der afholdtes yderligere møder den 4., 10. og 12. juni 2003. Sidstnævnte møde blev afholdt i forlængelse af byrådets vedtagelse af ny spareplan den 11. juni 2003.

Der foreligger i ministeriet et internt referat af 5. juni 2003 fra embedsmandsmødet den 4. juni 2003. Det fremgår heraf, at Niels Jørgen Mau Pedersen bemærkede, at det var ministeriets håb, at man på et kommende politisk møde (12. juni 2003) kunne få aftalt en ny genopretningsplan. Der var i den forbindelse bemærkninger omkring kommunens aftale med Farum Boldklub om sponsorat.^[173] Det hedder om status og budget: ^[174]

”Status vedrørende besparelser:

Niels Jørgen Mau bemærkede, at vedrørende opgørelser af besparelser skriver kommunen selv, at den kun har sparet 41 pct. af det planlagte. Hvordan skal man forstå tallene?

Karsten Ole Knudsen bemærkede, at man ikke på mødet kunne redegøre i detaljer for opgørelsen, da den er udarbejdet af en ekstern konsulent.

Karsten Ole Knudsen sagde videre, at han har svært ved at acceptere, at folk giver udtryk for, at kommunen ikke foretager besparelser. Kommunens problem er, at man ikke tidligere har kunnet anvende budgettet som styringsredskab, og derfor kan kommunen ikke økonomistyre nu, men det er ikke det samme som, at Farum Kommune ikke vil spare.

Karsten Ole Knudsen bemærkede endvidere, at han gerne ville, at både Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne erkende, at det grundlag, hvorpå man udarbejdede den første aftale, ikke var retvisende.

Budgetprognose 2003-2019:

Karsten Ole Knudsen bemærkede via en udleveret oversigt, at kommunen har overskud/balance i alle årene. Er det ikke godt nok?

Niels Jørgen Mau spurgte hertil, om kommunen ikke vil spare mere? Endvidere spurgte Niels Jørgen Mau til deponering.

Karsten Ole Knudsen spurgte i den forbindelse til, hvorfor Farum Nord og evt. indtægter fra salg af dette ikke kan indgå i driften.

Niels Jørgen Mau bemærkede i den forbindelse, at ministeren jo har indgået en aftale med Farum Kommune om, at kommunen skal deponere 574 mio. kr. Derfor bliver kommunen nødt til at deponere - i hvert fald i et vist omfang. Endvidere er der også hensynet til andre kommuner, som er underlagt deponeringsforpligtelse.

Karsten Ole Knudsen gav i den forbindelse udtryk for, at det er kommunens ønske, at ministeriet kan slække lidt på deponeringskravene i forbindelse med Farum Nord.”

Der foreligger endvidere på ministeriets sag med datering 6. juni 2003 et ”Notat til brug for møde med Farum Kommune 10. juni 2003” udarbejdet af Niels Jørgen Mau Pedersen. Det fremgår heraf, at mødets emne er generel revision af kommunens genopretningsplan. Det hedder^[175] bl.a.:

”b. Kan der være grund til at lempe genopretningsplanen?

Der kan være grund til at lempe noget på kravene af følgende årsager:

1) grundlaget for den oprindelige genopretningsplan har vist sig ikke at holde

Der er tale om, at kommunen i 2002 fik et regnskabsresultat der var ca. 69 mio. kr. ringere end forudsat ved genopretningsplanen, og i 2003 uden yderligere indgreb vil få en forringelse af regnskabsresultatet i forhold til det forudsatte på ca. 82 mio. kr. Forklaringen er ifølge kommunen ikke mindst underbudgettering eller regulær fejlbudgettering på en række områder.

Borgmesteren vil nok gøre en del ud af, at han (og kommunaldirektøren) ikke var med til at udarbejde den tidligere genopretningsplan, som i øvrigt blev opstillet på et utilfredsstillende datagrundlag etc. Eventuelt vil der blive henvist til, at Kommunernes Revision i deres beretning for regnskab 2001 også udtrykte tvivl om genopretningsplanens realisme.

Synspunktets bærekraft er dog, så vidt det ses, trods alt begrænset. Dels var resten af økonomiudvalget (og embedsmændene) med til at udarbejde den gældende genopretningsplan, dels kan det være et farligt signal at give “syndsforladelse” blot fordi der er kommet nye folk på nogle af posterne. Kan det evt. ske igen? Men det forhold, at grundlaget er skredet kan dog gøre det lettere, alt andet lige, for ministeriet at give visse lempelser.

2) forringelserne i 2002 og til dels 2003 er sket og må til dels tages ad notam

Likviditeten vurderes at være forringet med ca. 100 mio. kr. ved udgangen af 2002 i forhold til forudsætningerne i genopretningsplanen og der forventes underskud i 2003. Der kan være tvivl om den præcise opgørelse, men udgangspunktet for genopretningen af likviditeten er i hvert fald betydeligt dårligere nu, og det er næppe realistisk at kræve en modsvarende hurtigere genopbygning. Derfor kan der være grund til at være mere langmodig, dels mht. længden af det tidsrum, som genopretningen skal foregå i, dels mht. at forhøje lånet på 750 mio. kr. til afhjælpelse af kasseunderskuddet.

3) kommunen har kassefinansieret et byggeri, som egentlig var tænkt låne/leasingfinansieret

Byggeriet består i den såkaldte Team Danmark bygning, som udgør 70 mio. kr. Det kan vel anerkendes, at dette forhold forklarer en del at likviditetsforringelsen. Det bør dog bemærkes, at konsekvensen naturligvis ikke automatisk kan være, at kommunen får lov at låne mere - men det kan vel indgå som begrundelse herfor.

Herudover vil kommunen muligvis anføre:

4) det kan virke urimeligt at kræve deponeringsopbygning af en kommune, som er i en meget vanskelig økonomisk situation Kommunen/borgmesteren vil gerne fremstille deponeringskravet som en slags “skat” der pålægges den trængte kommunes borgere. Endvidere vil der muligvis blive argumenteret for, at deponeringskravet ikke giver de rigtige “incitamenter” for kommunen til fx at få mest muligt ud af et Farum Nord ejendomssalget. Dette er efter kommunens opfattelse en god grund til at lade kommunen beholde en del af salgsprovenuet.

Denne argumentation vender dog sagen på hovedet idet det glemmes, at det faktisk er en begunstigelse fra ministeriets side, at kommunen får lov at opbygge deponeringen gradvist. Herved kommer forløbet til at ligne en slags “skat”, men alternativet (hvor reglerne var fulgt strikt) var jo, at kommunen opbyggede deponeringen straks kravet var konstateret. Så ville frigivelserne fra deponering kunne finansiere renter og af drag på lånene. Hertil kommer, at der fortsat er tale om kommunale penge - de udbetales til kommunen igen og er altså ikke en “skat”. Hvis kommunen får lov at beholde en del af salgsprovenuet kan man endvidere komme i den situation, at kommunen, hvis salget overrasker positivt, vil kunne sætte skatten ned, støtte fodbold etc., også selv om ministeriet har begunstiget kommunen på en række andre punkter og kommunen stadig er økonomisk udsat. Derfor kan det ikke anbefales, at etablere en slags “delingsmodel” ved et øget salgsprovenu.”

Det hedder videre som punkt d:

”d. Hvad skal ministeriet nærmere kræve?

Hovedmålet må være, at kommunen får en (nogenlunde) robust økonomisk balance.

Det kan naturligvis diskuteres, hvad der skal forstås herved. I vedlagte bilag 2^[176] er opstillet en model, hvor der i 2003 er regnet med et overskud på driften (pkt. “D” i tabellen) på 43 mio. kr. (hvilket dog skyldes et lån på 68 mio. kr., jf. senere) og i 2004-2006 på 16-35 mio. kr. I de efterfølgende år er der stort set balance på driften.

Kravet om overskud på driften i de første år må ses i sammenhæng med, at kommunen med det meget alvorlige likviditetsmæssige underskud i udgangssituationen, må gøre en særlig indsats for at rette økonomien op. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at kommunen forsøger at rette likviditeten op alene ved anlægsindtægter. Dette ses også af, at selv med den yderligere låntagning i 2003 på 68 mio. kr. vil kassen først blive positiv ved udgangen af 2005.

Det er nok vigtigt over for kommunen at understrege, at der her ikke er tale om, at overskud på driften bliver brugt til deponeringsopbygning. Der er derimod tale om, at kommunen for at fjerne akkumulerede underskud for 2002-2003 nødvendigvis må skabe sig et vist løbende økonomisk overskud. Ministeriet bidrager så i øvrigt hertil med tilladelse til låneoptagelse og særtilskud og giver i øvrigt en række begunstigelser, jf. nedenfor.

I årene 2006 til 2011 bliver der så tale om en vis deponeringsopbygning i kraft af de ventede salgsindtægter fra ejendomme.

Der er mere præcist regnet med følgende forudsætninger vedr. kommunale besparelser/indtægtsforøgelser (I) og imødekommenhed fra ministeriet (II):

(I) kommunale besparelser/indtægtsforøgelser

• kommunen sparer ekstraordinært 30 mio. kr. fra 2004 til 2006 (ud over de allerede planlagte sparekrav på 9 mio. kr. i 2003, 17 mio. kr. i 2004 og 19 mio. kr. fra 2005, men inklusive de 10 mio. kr. kommunen nævnte på embedsmands-mødet). Eller alternativt skattestigninger.
• Fra 2007-2011 nedsættes det yderligere sparekrav til 15 mio. kr. årligt, og bortfalder fra 2011.

(II) imødekommenhed fra ministeriet

• kommunen får særtilskud på (mindst) 10 mio. kr. i årene 2004-2006.
• kommunen får lov til at gennemføre en løbetidsforlængelse af leasing/-lånearrangementer svarende til en årlig besparelse på 24 mio. kr.
• kommunen får lov at optage et yderligere lån på 68 mio. kr. som ønsket, udover de 750 mio. kr., som kommunen tidligere har fået tilladelse til.
• kommunen tillades en negativ kassebeholdning i yderligere et par år (2004 og 2005 mod oprindelig forudsat alene 2003).
• deponeringsperioden forlænges fra 2010 til 2011.
• deponeringsopbygningen formindskes med godt 100 mio. kr. - fra genopretningsplanen 326 mio. kr. til nu 217 mio. kr.
• eventuelt kan det endvidere indskrives i aftalen, at eventuelt færre salgsindtægter på anlægsiden og medfølgende likviditetsforringelse ikke som udgangspunkt vil give anledning til, at genopretningsplanen skal genforhandles, men blot i første omgang vurderes af ministeriet. Herved kan underforstås, at kommunen vanskeligt kan gardere sig mod svigtende ejendomssalg, og at dette ikke nødvendigvis skal have driftsbesparelseskonsekvenser. Dette kan ses som en slags parallel til, at kommunen ikke kan anvende eventuelle merindtægter fra anlægssiden på driftskontiene, men skal anvende disse til yderligere likviditetsstyrkelse/deponeringsopbygning.

Derimod gives der afslag på følgende formodede ønsker fra kommunen:

• det tillades ud fra en risikobetragtning ikke kommunen at omlægge en del af leasingfinansieringen til variabelt forrentede lån, hvilket ifølge kommunen ville give en besparelse på 6 mio. kr. Kommunen måtte i øvrigt forventes at få et vist kurstab herved. (Vurderingen kan naturligvis diskuteres.)
• det tillades ikke kommunen frem til 2011 at benytte en del af salgsindtægterne fra ejendomssalg til forbrug eller skattesænkninger.”

24.3.6.4. Kommunens spareplan af 11. juni 2003

Byrådet vedtog en ny spareplan. Den er beskrevet således i pressemeddelelse af 12. juni 2003:^[177]

”Pressemeddelelse

Farum Kommune beslutter omfattende spareplan - uden skattestigning

Farum Kommunes Byråd vedtog på et byrådsseminar i går en omfattende spareplan. Mødet blev afholdt efter det ordinære byrådsmøde og varede til kl. 23. I en dialog mellem alle grupperne gennemgik man et sparekatalog, og udpegede i enighed de områder der skal reduceres.

Spareplanen skal udmønte et sparekrav på 30 millioner kroner for 2004, som samme morgen var blevet præsenteret for kommunens økonomiudvalg af Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Dette sparekrav betød, at der skulle en ny spareplan til.

Den ny plan er en kraftig skærpelse af en første spareplan, som blev vedtaget af Byrådet den 13. maj 2003, hvor man allerede havde udpeget besparelser på 17 millioner.

Med disse 2 spareplaner udmønter Farum kommune budgetforbedringer i 2004 på i alt 47 millioner kr. - et meget betydeligt beløb. Det sker uden skattestigning. Besparelserne svarer til mere end halvanden skatteprocent.

Allerede med budget 2003 fjernede kommunens politikere en lang række ydelser, hvor Farum Kommunes havde et serviceniveau højere end mange andre kommuner.

Med den ny sparerunde målrettes de kommunale ydelser til de deciderede kerneområder - og besparelserne vil kunne mærkes. Byrådet har dog søgt at fordele besparelserne således at de belaster borgere og især svage grupper mindst muligt.

Borgmester Lars Carpens udtaler:

“Vi er stillet overfor et krav om en meget voldsom budgetforbedring, men vi har ikke haft andet valg end at løse opgaven.

- Jeg vil trods alt glæde mig over, at Farum Kommune også efter de ny besparelser fortsat er og fortsat vil være en god kommune at bo og arbejde i.

- Tilpasningen i Farum Kommunes økonomi skal også ses i sammenhæng med at Indenrigsministeriet ikke for tiden vil acceptere, at en del af vores driftsudgifter dækkes af de indtægter vi forventer at få fra Farum Nord. Vi håber at ministeriet med tiden vil give os mulighed for at bruge salgsindtægter til driften så servicen kan forbedres eller skatten sættes ned.

- Det er også opløftende, at det er et enigt byråd der står bag denne store plan - og dermed kan sikre at den udføres i godt samarbejde.”

Hovedpunkter i spareplanen er bl.a.

• Skatten stiger ikke
• Nedlæggelse af ca. 14 stillinger på børne- og fritidshjemsområdet
• Nedlæggelse af ca. 21 stillinger på ældreområdet
• Nedlæggelse af ca. 9 administrative stillinger
• Nedsættelse af løn til en række ledende medarbejdere og medarbejdere i særlige funktioner
• Sponsorat til Farum Boldklub opgives
• En lang række konkrete spareinitiativer

Spareplanens hovedelementer:

Dele af indholdet i spareplanen er bl.a. følgende:

Vuggestuer og børnehaver:

Nedsættelse af normeringer på vuggestuer og børnehaver
Normeringer i vuggestuer nedsættes svarende til en reduktion af normeringen fra 3,4 pædagog pr. stue til 3,3. Herved sker en nedlæggelse af 4 stillinger ud af de ca. 90 på området i dag.

Normering i børnehaver nedsættes, svarende til en reduktion fra 3,0 pædagog pr. stue til 2,8 pr. stue. Herved sker en nedlæggelse af 8 stillinger ud af områdets ca. 120 ansatte.

Det er forventningen, at normeringsændringerne kan ske ved naturlig afgang og dermed uden afskedigelser.

Indførelse af lukkedage
Der skal indføres en række lukkedage i vuggestuer og børnehaver. Antalsmæssigt ca. svarende til dagene mellem jul og nytår, samt enkelte andre dage. Udmøntning heraf skal ske i Børneudvalget.

Administration mv. på børneområdet
Der nedlægges en lederstilling samt nedlægges en halvtidsstilling som psykolog på området.

Skolerne:

Lærertal fastholdes uændret trods stigende elevtal
Der gennemføres omlægninger og reduktioner der muliggør at lærertallet fastholdes også i skoleåret 2004-2005 trods stigende elevtal. En ny lokalaftale om tjenestetid mv. gør det tillige muligt at sikre en bedre udnyttelse af arbejdstiden.

Ophør med lejrskoler
Det er tidligere besluttet at reducere antallet af lejrskoleophold. Med den ny plan ophøres helt med lejrskoleophold.

Tilskud til privatskolen Marie Kruse reduceres
Tilskuddet til Marie Kruseskolen reduceres med 450.000 kr., hvilket svarer forholdsmæssigt til den besparelse som det kommunale skolevæsen er og bliver pålagt.

Tilbygningsprojekt sløjfes
En planlagt tilbygning til Stavnsholtskolen som følge af forøget elevtal opgives. I stedet er det nødvendigt at inddrage gymnastiksale og at etablere en midlertidig lejet pavillon.

Klassesammenlægninger, forskellige reduktioner
Der sammenlægges klasser samt gennemføres forskellige nedskæringer fra skoleåret.

Idræts- og fritidsområdet:

Sponsorat til Farum Boldklub opgives
Byrådets beslutning om at indgå en treårig aftale med Farum Boldklub om et sponsorat opgives og beløbet på i alt 1,5 mill. kr. medgår til besparelsesplanen.

Tilskud til folkeoplysningsområdet reduceres
Der gennemføres en yderligere reduktion af tilskud til folkeoplysningsområdet.

Kulturområdet:

Nedlæggelse af stillinger på kulturområdet
Der nedlægges 2 stillinger på kulturområdet. Nedlæggelsen kan ske ved naturlig afgang.

Besparelse på bibliotek og kulturområdet i øvrigt
Der gennemføres en besparelse på i alt 0,8 mill. kr., der forventes udmøntet på biblioteket samt andre dele af kulturområdet.

Social- og psykiatriområdet:

Ændring af koncept for plejehjem - madordningen
Plejehjemmet Lillevang har hidtil været drevet efter et koncept, hvor maden laves af personalet sammen med beboerne. Det vurderes at ordningen i dag reelt kun har haft betydning for 10-15 af de 96 beboere. Konceptet ændres, således at maden kun skal færdigtilberedes i grupperne. Herved nedlægges 16 stillinger. Det er forhåbningen at dette vil kunne ske ved naturlig afgang.

Rengøring integreres med pleje
Rengøringsopgaver på plejehjemmet skal varetages som led i plejetilrettelæggelsen. Herved nedlægges 4 stillinger. Reelt indføres herved den model, der var gældende indtil for nogle år siden.

Nedlæggelse af fysioterapistilling
En stilling som leder for fysioterapi nedlægges. Beboerne vil i stedet for blive betjent af privatpraktiserende fysioterapeuter, der finansieres af amtet.

Familieområdet mv.
Der gennemføres en budgetanalyse, der skal nedbringe udgifter på støtteområdet.

Beskæftigelse- og integrationsområdet:

Fortsættelse af stram handleplan på forsørgelsesområdet
Der er igangsat en handleplan med strammere visitation og ny kompetencer.

Besparelse på driftsbudget
Det ordinære budget til afdelingens drift reduceres.

Teknik- og miljøområdet:

Besparelse på vejanlæg mv.
Der gennemføres besparelser på udvalgets budget, bl.a. på vejanlæg.

Økonomiudvalgets område:

Lønnedsættelser
Lønniveauet for en række medarbejdere i ledende stillinger eller særlige funktioner revurderes, og der gennemføres om nødvendigt reduceret løn og evt. ændret funktion. Der forventes iværksat lønreduktion for 10-20 medarbejdere, primært relateret til rådhuset.

Administrative service beskæres til minimum
Der sker en besparelse på udgifter til rejser, annoncer mv.

Yderligere oplysninger:

Borgmester Lars Carpens og Kommunaldirektør Karsten Ole Knudsen.”

Ministeren modtog i et mavebælte af 11. juni 2003 oplysninger og bidrag ”til brug for mødet med Farum Kommune torsdag den 12. juni, kl. 8.30”. Det hedder bl.a.:^[178]

”Farum Kommune har via kommunaldirektøren tilkendegivet, at økonomiudvalget på et budgetseminar tirsdag blev enige om at gennemføre ekstraordinære besparelser på 30 mio. kr. fra 2004 til 2006 (ud over de allerede planlagte sparekrav på 9 mio. kr. i 2003, 17 mio. kr. i 2004 og 19 mio. kr. fra 2005), som var det ekstra sparekrav fra mødet den 10. juni 2003.”

Som bilag var vedlagt udkast til dispensationsbrev til Farum Kommune og det ovenfor nævnte notat til brug for mødet den 10. juni 2003.

Det fremgår af byrådets protokol for den 19. juni 2003 under punkt 165 ”Genopretning for Farum Kommunes økonomi”, at økonomiudvalg og byråd har behandlet brevet af 23. maj 2003 fra ministeriet og har drøftet mødemateriale vedrørende økonomiudvalgets møde med ministeren den 10. juni 2003. Det hedder herefter: ^[179]

”Blandt andet på baggrund af drøftelserne med Indenrigsministeriet om Farum kommunes økonomi drøftede byrådet på budgetseminaret den 10. juni et administrativt oplæg til budgettilpasninger på i alt 47 mio. kr. i 2004 og 49 mio. kr. i hvert af årene 2005 - 2006 samt 34 mio. kr. i 2007. Byrådet gav principiel opbakning til forslaget.”

Som det fremgår af næste afsnit, afsnit 24.3.7., gav ministeriet herefter ved brev af 25. juni 2003 en revideret dispensation fra kassekreditreglen. Mavebælte herom af 24. juni 2003 til ministeren havde følgende indhold:^[180]

”Til ministerens godkendelse og underskrift

Titel: Udkast til brev til Farum Kommune vedrørende revision af dispensationen fra kassekreditreglen

Sagsfremstilling:

Brevet består i ministeriets reviderede dispensationsskrivelse fra kassekreditreglen for Farum Kommune. Brevet er baseret på de forhandlinger, der har været ført med kommunens økonomiudvalg. I den sidste fase er der indhentet en række økonomioplysninger fra kommunen, som ligeledes er indarbejdet - herunder måltal for likviditet og deponeringsopbygning.

Det bemærkes, at der i planen bl.a. er forudsat ekstraordinære budgetforbedringer på 30 mio. kr. i 2004, 2005 og 2006. De nærmere budgetoplysninger fremgår af vedlagte tabel fra Farum Kommune, som vedlægges til orientering for ministeren men ikke indgår i selve dispensationsskrivelsen.^[181] I dispensationsskrivelsen er dog nævnt det overskud på den ordinære drift i 2004-06, som planen bygger på.

Det bemærkes, at opbygningen af deponeringen ifølge dispensationsvilkårene vil udgøre 239 mio. kr. i faste priser, hvilket er lidt mere end ifølge de beregninger, der forelå til det sidste møde med kommunen. I den tidligere plan blev der opbygget 326 mia. kr. i løbende priser.

Ministeriet har via kommunaldirektøren tilbudt kommunen en alternativ model for deponering, hvor der i stedet for opbygning af ny deponering skete en fiksering af den hidtidige deponering fra 2005 til 2011, dvs. at der ikke skete frigivelser i denne periode. Kommunen har dog ønsket at bibeholde modellen, hvor der opbygges ny deponering.

Det bemærkes, at der ifølge den oprindelige dispensationsskrivelse skulle holdes uændret (høj) skat i årene 2003-2005. Det kunne overvejes at forlænge denne periode til 2006, jf. den forsinkede genopbygning. Da denne ændring i vilkårene imidlertid ikke blev nævnt på møderne med økonomiudvalget er der ikke i udkastet ændret i disse vilkår.

Udkastet til brev har under hånden været vist til kommunaldirektøren med henblik på kommentarer. Enkelte bemærkninger er indarbejdet i udkastet i den forbindelse.

Indstilling

Det indstilles, at ministeren underskriver brevet. For at kunne afslutte det nuværende forløb med byrådet vurderes det som vigtigt, at brevet kan afsendes nu inden sommerferien.”

24.3.7. Ministeriets reviderede dispensation af 25. juni 2003

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrev den 25. juni 2003 således til Farum Byråd:^[182]

”Vedrørende revision af dispensationen fra kassekreditreglen

1. Baggrund - budgetforringelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 8. april, 28. april, 28. maj, 4. juni, 10. juni og 12. juni 2003 afholdt møder med Farum Kommune vedrørende genopretningen af kommunens økonomi og en revision af dispensationen fra kassekreditreglen, som ministeriet gav kommunen ved brev af 17. juni 2002. Baggrunden for møderne har været den konstaterede negative udvikling i kommunens likviditet i forhold til den i dispensationen forudsatte udvikling i likviditeten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i dialogen med Farum Kommune noteret sig, at kommunen har gennemført en række besparelser i 2002 og 2003. Det kan dog samtidig konstateres, at der i kommunens regnskab for 2002 alligevel er et betydeligt merforbrug i forhold til det forudsatte i kommunens genopretningsplan, og at der ligeledes i 2003 - med den af kommunen forudsatte udgiftsadfærd - må forventes et betydeligt merforbrug i forhold til det forudsatte i genopretningsplanen. Det kan ligeledes konstateres, at nettoresultatet af den økonomiske udvikling i kommunen i 2002 har medført en betydelig negativ afvigelse i forhold til de i dispensationen fastsatte måltal for likviditeten, og at denne negative udvikling må forventes at fortsætte i 2003, såfremt kommunen ikke iværksætter yderligere initiativer.

Farum Kommune har på møderne redegjort nærmere for status for kommunens økonomiske situation. Kommunen har oplyst, at der på baggrund af en budgetgennemgang i foråret 2003 forventes et regnskabsresultat for året på i alt 872,6 mio. kr., eller 81,9 mio. kr. mere end genopretningsplanens forudsatte udgiftsniveau eller 84,8 mio. kr. mere end det vedtagne budget.

Kommunen har i den forbindelse oplyst, at problemet især skyldes, at der ved fastlæggelsen af genopretningsplanens budgetter for perioden 2002-2005 har været taget udgangspunkt i det oprindelige budget 2002, og at dette budget ikke har givet et tilstrækkeligt realistisk billede af den faktiske økonomiske situation inden for en række budgetområder. Kommunen henfører dette til, at der ikke er taget højde for en række ekstraordinære udgifter, som har været afholdt i 2002, og som for de flestes vedkommende fortsætter i hvert fald også i 2003. Herudover har kommunen oplyst, at der inden for en række budgetområder har været en betydelig underbudgettering i det oprindelige budget 2002.

2. Kommunens budgetforbedringsinitiativer og ansøgninger

Farum Kommune har endvidere i breve af 7. maj og 13. maj fremlagt en revideret budgetplan med besparelser på yderligere 9 mio. kr. i 2003, 17 mio. kr. i 2004 og 19 mio. kr. fra 2005. I brevene af 7. maj og 13. maj 2003 søger kommunen desuden om en forlængelse af løbetiden for kommunens leasingkontrakter. Kommunen søger endvidere om tilladelse til at optage et likviditetsstyrkende lån på yderligere 70 mio. kr., eller alternativt at kunne frigive deponerede midler. I kommunens reviderede budgetplan er endelig forudsat en delvis omlægning af leasingarrangementet fra fast til variabel rente.

Efterfølgende har kommunen den 12. juni 2003 forelagt en plan for yderligere budgetforbedringer på årligt 30 mio. kr. fra 2004 til 2006, som reduceres til 15 mio. kr. fra 2007 til 2011. Farum Kommune har på den baggrund opstillet nye måltal for udviklingen i kommunens likviditet.

3. Kommunens måltal for den ordinære drift i 2004-2006, excl. særtilskud

De af Farum Kommune vedtagne budgetforbedringer oplyst i kommunens breve af 13. maj og 12. juni 2003 vil på baggrund af de forudsætninger, der er lagt til grund for kommunens reviderede budgetskøn for 2003, skabe mulighed for et overskud på den ordinære drift, før særtilskud, på 6 mio. kr. i 2004, 14 mio. kr. i 2005 og 25 mio. kr. i 2006.

4. Indenrigs- og Sundhedsministeriets dispensationer

På baggrund af Farum Kommunes udarbejdede reviderede genopretningsplan skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter omstændighederne i medfør af lånebekendtgørelsens § 18, jf. § 10, meddele Farum Kommune en forlængelse af dispensationen fra kassekreditreglen til 2005.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddeler samtidig kommunen dispensation til at optage et yderligere lån på 70 mio. kr., udover de 750 mio. kr., som kommunen tidligere har fået tilladelse til at optage. Lånoptagelsen sker på vilkår for låntagning efter reglerne i lånebekendtgørelsen.

Farum Kommune meddeles ligeledes dispensation til en forlængelse af løbetiden for kommunens leasing/lånearrangementer, således som det er beskrevet i kommunens brev af 13. maj 2003. Ministeriet kan dog ikke imødekomme kommunens ansøgning om en delvis omlægning af leasingarrangementet fra fast til variabel rente.

Ministeriet meddeler herudover Farum Kommune en forlængelse af deponeringsperioden fra 2010 til 2011 og en yderligere deponeringsfritagelse, således at de samlede yderligere deponeringer udgør 239 mio. kr. i 2011(2003-priser).

Det deponerede beløb på 239 mio. kr. vil herefter kunne frigives i de følgende 10 år med lige store årlige beløb.

5. Særtilskud

Der er i forbindelse med forlængelse af dispensationen fra kassekreditreglen forudsat, at Farum Kommune i årene 2004-2006 modtager et årligt tilskud på mindst 10 mio. kr. som særligt vanskeligt stillet kommune efter § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Der er tale om en beregningsmæssig forudsætning. Stillingtagen til fordelingen af tilskud efter § 20 sker årligt.

6. Kommunens rapportering af likviditet og økonomi samt måltal herfor

Forlængelsen af dispensationen fra kassekreditreglen meddeles på betingelse af, at kommunen snarest opbygger en kassebeholdning på 30 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen En revideret oversigt over målepunkter for likviditeten er vedlagt som bilag 1.

Kommunen anmodes i den forbindelse om hver måned for resten af 2003 at indsende en oversigt over den faktiske likviditet opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Oversigten over likviditeten opgjort efter kassekreditreglen indsendes første gang ultimo juni 2003. Kommunen forudsættes endvidere i 2003 kvartalsvist at indsende økonomirapporter med hovedtal for kommunens økonomi til ministeriet, jf. ministeriets dispensationsbrev af 17. juni 2002. Herefter forudsættes kommunen i perioden 2004-2006 ultimo hvert kvartal at indsende likviditetsoversigter og økonomirapporter til ministeriet.

Kommunen anmodes endvidere om at indsende en korrigeret udgave af likviditetsopgørelserne således, at likviditetsudviklingen kan vurderes uafhængigt af den takt, hvori lånene optages. For årene efter 2003 indberetter kommunen likviditeten i aktuelle og 2003 priser.

7. Kommunens rapportering af deponeringsopbygning

Det er endvidere forudsat, at Farum Kommune herefter i årene 2006 til 2011 foretager opbygning af deponering, hvor det i beregningen er forudsat, at kassebeholdningen overstiger 30 mio. kr. En oversigt over de årlige deponeringer fra 2006 til 2011 fremgår af bilag 2.

Kommunen anmodes om indsende en oversigt over deponeringer til ministeriet i forbindelse med regnskabsafslutningen for hvert år i perioden 2005-2010.

Deponeringen sker for ejendomme nævnt i brev af 17. juni 2002 samt deponeringspligtige arrangementer indgået før 1. juli 2003.

8. Eventuelle ændringer i forudsætninger for planen

Deponeringsopbygningen er navnlig forudsat i de år, hvor kommunen forventer ekstraordinære anlægsindtægter. Det er i den forbindelse forudsat, at forringelser i likviditeten som følge af færre anlægsindtægter ikke som udgangspunkt giver anledning til, at genopretningsplanen skal genforhandles. Hvis der derimod sker forbedringer i likviditeten i forhold til det forudsatte, skal dette anvendes til yderligere deponeringsopbygning eller ekstraordinært låneafdrag, jf. ministeriets brev af 17. juni 2002. Farum Kommune har dog mulighed for at fremlægge eventuelle ønsker til en ændring i genopretningsplanen, som således kan forhandles med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Udviklingen i likviditeten vil kunne være påvirket af låneoptagelsesforløbet. Det er i den forbindelse forudsat, at forringelser i likviditeten som følge af eventuel forsinket langfristet lånoptagelse ikke som udgangspunkt vil give anledning til, at genopretningsplanen skal genforhandles.

9. Uændrede dispensationsvilkår

I Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 17. juni 2002 blev dispensationen fra kassekreditreglen meddelt på betingelse af, at der i perioden 2003-2005 fastsættes en udskrivningsprocent på 22,8, en grundskyld på 18 promille samt en dækningsafgift på 10 promille. Det var endvidere forudsat, at den forudsatte genopretning af kommunens økonomi fastholdes de følgende år, dvs. at den gennemsnitlige likviditet fastholdes på det forudsatte niveau samtidig med, at den forudsatte opbygning af deponering foretages. Disse vilkår for dispensationen er uændrede.

I forbindelse med dispensationen af 17. juni 2002 blev der endvidere meddelt kommunen dispensation til, at et beløb på 750 mio. kr. konverteres til et lån med 25 års løbetid. Kommunen har oplyst, at kommunen på nuværende tidspunkt har optaget størstedelen af det bevilgede langfristede lån på 750 mio. kr., idet der dog efter det oplyste resterer 180 mio. kr. Ministeriet skal bemærke, at Farum Kommune fortsat har adgang til at optage den resterende del af det bevilgede langfristede lån på 750 mio. kr.

Øvrige vilkår fastsat i brevet af 17. juni 2002 vil ligeledes fortsat være gældende.”

24.3.7.1. Kommunens opfølgning

Økonomichef John Olsen skrev den 3. juli 2003 således:^[183]

”Til de budgetansvarlige og byrådsmedlemmerne

Vedrørende budgetregulering pr. 30.06.2003

I henhold til Farum Kommunes budget- og bevillingsregler skal der foretages budgetregulering på baggrund af forbruget pr. 30.06.2003. Rapporten er den første med alle tillægsbevillinger og alle besparelser indberettet, hvorfor det er særdeles vigtigt at budgetområderne bliver gennemgået nøje.

Udgangspunktet for budgetreguleringen pr. 30.06.2003 er at det nuværende korrigerede budget 2003 bliver overholdt, hvilket er en del af den nye aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Når budgetreguleringen pr. 30.06.2003 forelægges for de stående udvalg i august måned skal forvaltningen derfor redegøre såvel for konti hvor der forventes eventuelt merforbrug som for konti hvor der må forudses et mindreforbrug.

Det samlede budget inden for udvalgets område skal således ses under eet, og hvis der forventes et eventuelt merforbrug, skal der overfor udvalget redegøres for hvilke initiativer forvaltningen har taget eller vil tage med henblik på at sikre overholdelse af udvalgets samlede budget 2003.

Der vedlægges: [tidsplan, regnskabsrapport og budgetreguleringsskema]

Økonomisk Afdeling skal endnu engang understrege behovet for at alle budgetansvarlige udviser den allerstørste omkostningsbevidsthed.
…”

24.3.7.1.1. Kommunernes Revision

I revisionens interne arbejdspapirer har revisor Kenneth S. Andersen i et arbejdsnotat påbegyndt den 21. marts 2003 bl.a. noteret sig ministeriets brev af 26. februar 2003 og kommunens svar af 5. marts 2003 og brev af 7. maj 2003.

Det hedder bl.a.:^[184]

”Konklusion:

Det er min opfattelse, at den med Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgåede genopretningsplan ikke er overholdt.

Men da IM selv “er i gang med” Farum Kommune har jeg valgt ikke at foretage videre.

Jeg vil dog i besøgsrapport/beretning beskrive forholdet og jeg vil konstaterer at man IKKE har udmøntet de omtalte besparelser. Dette vil først blive behandlet politisk i april måned 2003. Dette medfører efter min opfattelse, at mulighederne på denne måde bliver væsentligt forringede idet man i realiteten så alene har 8 måneder til at realiserer de nødvendige besparelser, effektiviseringer m.v., hvilket medfører at denne proces bliver væsentligt besværliggjort.

Samtidig skal det anføres, at man i budgettet for 2003 har fastlagt leje/leasingudgifter vedr., ejendomme til 191,8 mio. kr. hvilket efter John Olsens oplysninger er “meget” tæt på det korrekte. (man har endnu ikke opgjort alle arrangementer, men det forventes ikke at give særlige væsentlige udsving.)

15.05.2003
Jeg har nu - efter aftale - modtaget brev af 7. maj 2003 til IM vedr. genopretningsplanen. Jeg har gennemgået kommunens brev og kan konstatere:

• Der er en masse “tom snak/lovprisning af alle de gode ting man har gjort”
• Man forsøger via nøgletal at vise hvor “gode” Farum reelt er, såfremt der ikke var aut. konteringsregler for leasingudgifter
• Man procederer for, at kommunen ikke “bare” kan spare 70-100 mil kr. årligt idet serviceniveauet i forhold til sammenligningskommunerne ville blive alt for dårligt
• Der fremlægges en revideret budgetplan for perioden 2003 til 2007
• Kommunen ansøger ministeriet om forlængelse af løbetiden for kommunens leasingkontrakter fra gennemsnitligt 16,2 år til gennemsnitligt 23 år.
• Kommunen ansøger ligeledes om tilladelse til at optage et likviditetsstyrkende lån på yderligere 70 mio. kr. eller som alternativ at der frigives midler af deponerede midler
• Endeligt lægger de op til en dialog med ministeriet
• Der er vedlagt en række bilag til ministeriet af disse fremgår bl.a. Bilag 1
• Vedr. 2003 er der ønske om tillægsbevillinger på 76,3 mio. kr.!!! Dette er ikke politisk behandlet
• Der redegøres så for årsager osv. osv.

DET ER MIN OPFATTELSE, AT MATERIALET ER FORHOLDSVIST OVERORDNET OG JEG FORVENTER AT MINISTERIET IKKE PÅ BAGGRUND AF MATERIALERNE ALENE VIL GIVE DISPENSATIONER M.V., MEN JEG AFVENTER.

LASSE JENSEN HAR I FORB. MED REV. AF ÅRSREGN. GENNEMGÅET FORNYET “GENOPRETNINGPLAN” MED IM. ER HENVISES TIL DETTE. Besøgsnummer: 0 Opfølgning: Nej”

I delberetning nr. 123 af 19. juni 2003 om ”Løbende revision vedrørende regnskabsåret 2002” hedder det side 5-6:^[185]

”3 Farum Kommunes økonomi

I revisionsberetning nr. 122 vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2001 anførte vi, at det på daværende tidspunkt var vanskeligt at foretage en endelig bedømmelse af, hvorvidt Farum Kommune ville kunne overholde aftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet (genopretningsplanen), for såvel drift/-anlægsdelen som likviditetsdelen.

Det var på det foreliggende grundlag vores vurdering, at Farum Kommune ikke kunne overholde genopretningsplanen.

Vi anbefalede, at Farum Kommune (sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet) nøje skulle gennemgå grundlaget for genopretningsplanen.

Der har efterfølgende været drøftelser mellem Farum Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dette har ifølge det oplyste resulteret i, at der nu er aftalt en række ændringer til den oprindelige genopretningsplan. Den tilrettede plan foreligger dog endnu ikke skriftligt.

Vi har foretaget en vurdering af budgettet for år 2003 og kan konstatere, at der er en række forhold, som efter vores opfattelse vil vanskeliggøre arbejdet med at realisere de besluttede besparelser.

Som eksempler kan nævnes:

• Såfremt der skal skabes besparelser på kommunens lønudgifter, vil det forhold, at der endnu ikke er truffet beslutninger om hvor, hvordan m.v., medføre, at reduktioner i lønudgifter tidligst kan opnås i sidste halvdel af 2003 p.g.a. opsigelsesvarsler, tryghedsaftaler m.v.
• Det fremgår af budgettet, at udgifter til leje/leasingydelser vedr. ejendomme i 2003 forventes at udgøre 191,8 mio. kr. Dette er en meget væsentlig del af kommunens nettodriftsudgifter, og der er ikke som udgangspunkt mulighed for at påvirke (reducere) disse udgifter.
• Der er en række områder, hvor væsentlige dele af udgifterne er “lovfæstede”, hvorfor det på disse områder kun er muligt at påvirke udgiftsniveauet på kort sigt og i begrænset omfang

Konklusion
Vi er bekendt med, at der nu er aftalt en række ændringer til den oprindelige genopretningsplan. Den tilrettede plan foreligger dog endnu ikke skriftligt.

Vi skal dog anbefale, at

• de besluttede rammebesparelser hurtigst muligt udmøntes i konkrete tiltag med henblik på at opnå de besluttede besparelser
• der hurtigst muligt iværksættes tiltag med henblik på at foretage tilbundsgående analyser af kommunens “driftsområder” med henblik på at vurdere serviceniveau, udgiftsniveau m.v., således at der skabes et grundlag for at foretage prioriteringer af kommunens udgifter, herunder at vurdere, hvor det er muligt at foretage tilpasninger af service- og udgiftsniveau.”

I beretning nr. 125 af 29. august 2003 om ”Revision af regnskabet for året 2002” hedder det side 15-16:^[186]

”5 Revision af årsregnskabet

5.1 Vurdering af Farum Kommunes økonomi

I revisionsberetning nr. 122 vedrørende revision af årsregnskabet for 2001 foretog vi en gennemgang af forudsætningerne for den med Indenrigs- og Sundhedsministeriet aftalte genopretningsplan.

I beretning nr. 123, løbende revision vedrørende regnskabsåret 2002, har vi fulgt op på, hvorledes det gik med at opfylde forudsætningerne i den oprindelige genopretningsplan. Det blev konstateret i den løbende beretning, at forudsætningerne for den oprindelige genopretningsplan ikke kunne holdes, og at der på gik forhandlinger med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at ændre nogle af forudsætningerne for den oprindelige genopretningsplan.

Endvidere anbefalede vi, at man hurtigst muligt udmønter de besluttede rammebesparelser i konkrete tiltag, og at der iværksættes tiltag med henblik på at foretage tilbundsgående analyser af kommunens “driftsområder” med henblik på at vurdere serviceniveau, udgiftsniveau m.v., således at der skabes et grundlag for at foretage prioriteringer af kommunens udgifter, herunder at vurdere, hvor det er muligt at foretage tilpasninger af service- og udgiftsniveau.

Vi har gennemgået de ændringer i forudsætningerne for den oprindelige genopretnings plan som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt i brev af 25.6.2003.

De væsentligste ændringer er følgende:

• Der gives en forlængelse af dispensationen fra kassekreditreglen til 2005
• Der gives en dispensation til at optage et yderligere lån på 70 mio. kr., ud over de 750 mio. kr., som kommunen tidligere har fået tilladelse til at optage.
• Der gives dispensation til en forlængelse af løbetiden for kommunens leasing/lånearrangementer.
• Der meddeles herudover Farum Kommune en forlængelse af deponeringsperioden fra 2010 til 2011 og en yderligere deponerings-fritagelse, således at de samlede yderligere deponeringer udgør 239 mio. kr. i 2011.
• I forbindelse med forlængelse af dispensationen af kassekreditreglen er det forudsat at Farum Kommune i årene 2004-2006 modtager et årligt tilskud på mindst 10 mio. kr. som særlig vanskeligt stillet kommune. Stillingtagen til fordeling af tilskud sker årligt.

I forbindelse med de givne dispensationer om kassekreditreglen mv. er det med Indenrigs- og Sundhedsministeriet aftalt, at kommunen snarest opbygger en kassebeholdning på 30 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen. Der skal hver måned fra juni til december 2003 indgives måltal.

Endvidere skal der kvartalsvis fremover indgives diverse måltal m.v., og der skal ske rapportering af deponeringsopbygning for hvert år i perioden 2005-2010.

I øvrigt er de givne dispensationer endvidere stadig betinget af, at der i perioden 2003-2005 fastsættes en udskrivningsprocent på 22,8, en grundskyld på 18 promille samt en dækningsafgift på 10 promille.

Konklusion:

Det er vores opfattelse, at de månedlige/kvartalsvise indrapporteringer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om likviditet og overholdelse af kassekreditreglen vil være et godt redskab til løbende at vurdere økonomiudviklingen i kommunen fremover.

Det er ligeledes vores opfattelse, at såfremt de aftaler der er indgået med Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal kunne overholdes, vil det som minimum kræve en tæt økonomisk opfølgning og styring.”

24.3.7.2. Ministeriets opfølgning

Forløbet i den sidste del af undersøgelsesperioden er beskrevet således i ministeriets mavebælte af 10. september 2003 med statusnotat:^[187]

”Til ministerens orientering

Titel: Status vedr. Farum Kommunes økonomi

Sagsfremstilling:

Der vedlægges notat om status vedr. Farum Kommunes økonomi, herunder overholdelse af måltal for likviditeten, udarbejdet på baggrund af oplysninger for juni og juli.

Konklusionen er, at kommunen indtil videre lever op til det aftalte, men at der kan være grund til bekymring for, om kommunen kan overholde budgettet.

Der er i den forbindelse behov for en afklaring af den såkaldte momssag, idet FIH ikke vil medvirke til en aftalt løbetidsforlængelse af kommunens leasingarrangementer - som i henhold til genopretningsplanen skulle indebære besparelser på 12 mio. kr. i 2003 og 24 mio. kr. i 2004 og frem - før sagen er løst.

Endvidere peger den faktiske forbrug i retning af en overskridelse af budgettet fastlagt med den reviderede genopretningsplan, medmindre der sker en opbremsning i efteråret. Den interne økonomistyring er kommunens ansvar. Kontoret følger udviklingen og vil ved en passende lejlighed stille kommunen en række spørgsmål til budgettet.”

Det vedlagte notat af 10. september 2003 har følgende indhold:

”Status vedr. Farum Kommunes økonomi, herunder overholdelse af måltal for likviditeten

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte i brev af 25. juni 2003 en række yderligere dispensationer til Farum Kommune.

Det drejede sig først og fremmest om en forlængelse af dispensationen fra kassekreditreglen til 2005, samtidig med at måltallene for udviklingen i likviditeten blev justeret. Ministeriet havde tidligere givet kommunen dispensation fra kassekreditreglen i perioden 2002-2004.

Dispensationen blev givet efter forhandlinger med kommunens økonomiudvalg i perioden april-juni om en revideret genopretningsplan for kommunens økonomi. Baggrunden for forhandlingerne var en konstateret negativ udvikling i kommunens likviditet i forhold til det forudsatte i den oprindelige plan. Endvidere var der registeret et betydeligt merforbrug i 2002, ligesom der måtte forventes et betydeligt merforbrug i 2003. Kommunen oplyste i den forbindelse, at problemerne især skyldtes, at den oprindelige plan var baseret på et urealistisk grundlag.

Ministeriets udgangspunkt i forhandlingerne var at finde en løsning, som sikrede en langsigtet balance mellem kommunens løbende indtægter og udgifter.

Tabel 1. Likviditet ultimo måneden opgjort i henhold til kassekreditreglen (2003-priser)

Mio. kr.	Måltal*	Faktiske
Juni 2003
Ekskl. kortfristede lån	-110	-105
Inkl. Kortfristede lån	-504	-499
Juli 2003
Ekskl. kortfristede lån	-104	-98
Inkl. kortfristede lån	-469	-462

*) Måltal ifølge den reviderede genopretningsplan, jf. ministeriets brev af 25. juni 2003.

Kommunen skal hver måned i resten af 2003 sende oplysninger til ministeriet om den økonomiske udvikling. Oplysningerne modtaget for juni og juli viser, at kommunen indtil videre overholder de aftalte måltal for likviditeten, jf. tabel 1. Den faktiske likviditet var 5-7 mio. kr. bedre end krævet i de to måneder, uafhængig af om likviditeten opgøres med eller uden kortfristede lån.

Det fremgår endvidere af de modtagne oplysninger (det korrigerede budget for 2003 opgjort ultimo juli), at kommunens forventede nettoindtægter fra renter og afdrag i 2003 er 19 mio. kr. lavere end forudsat i genopretningsplanen, jf. vedlagte oversigt.^[188] En del af nedjusteringen kan forklares med, at kommunen endnu ikke har kunnet gøre brug af en dispensation til løbetidsforlængelse af leasingarrangementerne, idet FIH ikke ønsker at medvirke, før der er sket en afklaring vedr. momsbetalinger. Der er i genopretningsplanen forudsat besparelser på 12 mio. kr. i 2003 og 24 mio. kr. årligt fra 2004 og frem som følge af løbetidsforlængelsen.

De manglende nettoindtægter fra renter og afdrag modsvares dog af en forventet forbedring på den ordinære drift. Skønnet for de samlede driftsudgifter i 2003 er således 13 mio. kr. lavere end forudsat i genopretningsplanen, mens skønnet for de samlede driftsindtægter er 5 mio. kr. højere.

Det bemærkes, at de faktiske driftsudgifter pr. 31. juli udgjorde 65 pct. af det korrigerede budget for 2003 svarende til op mod ca. 950 mio. kr. på årsbasis, hvis udviklingen fortsætter. Forbruget burde have udgjort 58 pct. af budgettet, hvis udgifterne skulle fordele sig fuldstændig jævnt over årets måneder. Det er især Teknik- og Miljøudvalget - der allerede havde overskredet sit budget ved udgangen af juli - samt økonomiudvalget - der fylder meget i det samlede budget - som trækker andelen op.

Forhøjelsen af skønnet for de samlede driftsindtægter skyldes en stigning i de generelle tilskud.

Det bemærkes endvidere, at de forventede anlægsudgifter i forbindelse med “Farum Nord”-projektet er forhøjet markant i det korrigerede budget. Kommunen forventer således nu udgifter på i alt 47 mio. kr. i 2003 mod tidligere 30 mio. kr. Forbruget pr. 31. juli var dog kun 5 mio. kr.

Alt i alt kan det konkluderes, at kommunen indtil videre lever op til det aftalte, men at der kan være grund til bekymring for, om kommunen kan overholde budgettet. Der er i den forbindelse behov for en afklaring af momssagen.^[189] Endvidere kan det undre, at kommunen tilsyneladende forventer væsentlig lavere driftsudgifter i 2003 ifølge det korrigerede budget fra juli end ved udarbejdelsen af den reviderede genopretningsplan i juni. Den faktiske forbrugsudvikling peger snarere i retning at en overskridelse af budgettet fastlagt med genopretningsplanen, medmindre der sker, en opbremsning i efteråret. Den interne økonomistyring er kommunens ansvar. Kontoret følger udviklingen og vil ved en passende lejlighed stille kommunen en række spørgsmål til budgettet.

Kommunen har i øvrigt kontaktet ministeriet om anvendelsen af et særtilskud i 2004. Kommunen ønsker at anvende en del af tilskuddet til at sænke daginstitutionstakster (3 mio. kr.) og yde et tilskud til skoleområdet (ca. 2 mio. kr.). Kontoret har svaret, at ministeriet er indforstået med, at en vis del af tilskuddet anvendes til at sænke daginstitutionstakster som aftalt på mødet den 12. juni, men at kommunen må sende en ansøgning, for så vidt angår tilskuddet til skoleområdet. Der kan i den forbindelse blive tale om en mindre korrektion af genopretningsplanen.”^[190]

Der blev også i tiden efter undersøgelsesperioden fra kommunen til ministeriet fremsendt protokoller fra møder i byråd og økonomiudvalg vedrørende økonomi og økonomiske oplysninger, herunder opgørelser af likvide aktiver/gæld mv. og forbrugsoversigter, ligesom der blev afholdt nogle opklarende møder og i øvrigt i ministeriet udarbejdet bl.a. statusnotater med ministerinddragelse (mavebælte).^[191]

24.3.8. Efterforløbet - Furesøaftalen mv.

Efterforløbet fra august 2003, herunder vedrørende kommunesammenlægningen til den nye Furesø Kommune er ikke genstand for kommissionens undersøgelse, jf. kommissoriets tidsmæssige afgrænsning.

Spørgsmål om genforhandling af sammenlægningsvilkårene mv., herunder differentierede skatteprocenter undersøges derfor heller ikke.

Da forløbet imidlertid har sammenhæng med forhold opstået i undersøgelsesperioden, finder kommissionen det relevant at beskrive forløbet i hovedtræk, ligesom der er afgivet enkelte forklaringer herom.

Der blev som led i kommunalreformen den 19. maj 2005 indgået ”Aftale om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner”.^[192] Aftalen er benævnt som ”Furesøaftalen”. Sammenlægningen pr. 1. januar 2007 havde den konsekvens, at Farum Kommune fra samme dato ikke længere var sat under administration af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Samtidig frafaldt ministeriet krav om ny deponering vedrørende dispositioner i Farum Kommune før 2002, ligesom der bl.a. blev givet særtilskud til den nye Furesø Kommune.

Aftalen omfattede afsnit om 1. Økonomiske forudsætninger, 2. Særlige økonomiske vilkår ved sammenlægningen, 3. Mulighed for genforhandling og 4. Afslutning.

Det blev som økonomisk forudsætning for Furesøaftalen lagt til grund, at der var sket ”historisk spektakulære dispositioner i Farum Kommune”, og at formuestillingen var belastet af bygnings- og ejendomsdispositioner, finansielle arrangementer og låneoptagelse til dækning af underskud på det skattefinansierede område. Det hedder herom i Furesøaftalen:

”1.1. Baggrund

De økonomiske vilkår for en sammenlægning af Værløse og Farum Kommuner er fastsat således, at borgerne i Værløse Kommune ikke belastes af en urimelig forskel i formuestillingen mellem de to kommuner, som skyldes historisk spektakulære dispositioner i Farum Kommune. Herudover skal de økonomiske vilkår fastsættes således, at den sammenlagte Furesø Kommune kan fungere økonomisk i balance i de kommende år.

Der peges på følgende forhold, som har belastet Farum Kommunes formuestilling:

• Visse bygnings- og ejendomsdispositioner, som ligger ud over, hvad en kalkule over borgernes nytte ved anlæggene kan berettige, og som er finansieret ved låneoptagelse, herunder meromkostninger ved en række byggerier sammenlignet med tilsvarende målt i forhold til kvalitet og størrelse.
• Finansielle arrangementer, som i lyset af renteudviklingen må betragtes som væsentligt mere omkostningstunge end tilsvarende finansieringsformer, og som vil påføre kommunen et økonomisk tab ved førtidig indfrielse.
• Låneoptagelse til dækning af underskud på det skattefinansierede område opstået før genopretningsplanen.”

Der blev forud for Furesøaftalen af en embedsmandsgruppe søgt opstillet en åbningsbalance for de to kommuner opgjort efter ensartede værdiansættelsesmetoder. Efter opdrag fra Værløse Kommune afgav Revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen til brug herfor den 21. april 2005 en rapport, ”Sammenligning af balancer 31. december 2003 for Værløse og Farum Kommuner”. Det fremgår af rapporten bl.a.:^[193]

”På mødet den 6. april 2005 foranlediget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og med deltagelse af repræsentanter fra Værløse Kommune og Farum Kommune blev det besluttet at udarbejde sammenlignelige balancer for Kommunerne med henblik på opgørelse af Kommunernes respektive regnskabsmæssige egenkapitaler 31. december 2003.
…

Repræsentanter fra Kommunerne samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at nærværende beretning med tilhørende bilag ikke giver anledning til bemærkninger eller supplerende oplysninger. Parterne er således enige om, at balancerne i det væsentlige er opgjort efter ensartede vurderingsprincipper.”

De sammenlagte balancer 31. december 2003 blev opgjort således i tkr.:

”	Egenkapital	Balance
Værløse Kommune	974.759	1.745.234
Farum Kommune	-203.645	3.066.802
Sammenlagt/netto	771.114	4.812.036

De viste egenkapitaler for de respektive kommuner er udtryk for forskellen mellem kommunernes aktiver og gældsposter opgjort efter de værdiansættelsesmetoder, der er aftalt mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Kommunernes repræsentanter, jf. …

Forskellen mellem Kommunernes egenkapitaler opgjort efter den beskrevne værdiansættelsesmetode fremkommer ved at sammenlægge den positive egenkapital og den negative egenkapital. Forskellen udgør herefter 203.645 +974.759 = 1.178.404 tkr.”

Efter Furesøaftalen blev forskellen i formuen for de to kommuner imidlertid opgjort til 2 mia. kr. i Værløses favør. Furesø Kommune blev kompenseret for de 1,9 mia. kr. ved differentieret skat frem til 2014 på 700 mio. kr., særtilskud til 2021 på 800 mio. kr. og forventet renteoptimering 400 mio. kr. Det ikke kompenserede restbeløb udgjorde herefter 100 mio. kr. Staten tilbød samtidig kommunen at overtage Flyvestation Værløse. Dette tilbud blev ikke værdisat. Det hedder herom i Furesøaftalen:

”1.2. Rapport fra embedsmandsgruppen

…

I afrapporteringen fra arbejdsgruppen konkluderes det, at der på opgørelsestidspunktet var en forskel i de to kommuners egenkapital på 1,2 mia. kr. opgjort ud fra ensartede almindelige regnskabsprincipper.

I arbejdsgruppen er der enighed om, at en fremskrivning til ultimo 2006 ikke vil give anledning til væsentlige ændringer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anført, at der er argumenter for en nedskrivning af Farum Kommunes egenkapital som udtryk for, at visse bygninger er optaget i balancen til en værdi, som ligger ud over, hvad en kalkule over borgernes nytte ved anlæggene kan berettige. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere tilkendegivet, at der kan foretages en nedskrivning af Farum Kommunes egenkapital ved opgørelse af leasinggælden til markedsværdi, idet en sådan nedskrivning dog samtidig aktualiserer gevinster ved låneomlægninger.

Det er beregningsmæssigt forudsat, at disse korrektioner, der således kan henføres til de forhold, der er anført under punkt ti, udgør 800 mio. kr., som tillægges forskellen i egenkapitalen på 1,2 mia. kr.

Aftalen bygger derfor på, at der opgøres en forskel på i alt 2 mia. kr. i de to kommuners egenkapital. Denne forskel kompenseres, jf. nedenfor, ved en differentieret skattebetaling, særtilskud og værdien af en låneomlægning. Dog er en forskel på 100 mio. kr. ikke kompenseret, idet der ved fastsættelsen af de økonomiske vilkår for sammenlægningen tages et vist hensyn til generelle forskelle i egenkapital ved kommunesammenlægninger.

Det konstateres i øvrigt, at leasingkontrakterne ikke indeholder forpligtelser til at forestå bygningsvedligeholdelse for kontraktindehaveren FIH.”

I aftalen opregnes herefter under afsnit 2, ”Særlige økonomiske vilkår ved sammen lægningen”, bl.a.:

”

• Indenrigs- og Sundhedsministeriet frafalder eksisterende krav om ny deponering vedrørende dispositioner i Farum Kommune før 2002.
   
• Der kan i den nye kommune optages forhandling om tidligere frigivelse af allerede deponerede midler end forudsat i genopretningsplanen for Farum Kommunes økonomi.”

Efter aftalens afsnit 3, ”Mulighed for genforhandling”, åbnes mulighed for genforhandling i 2010 og 2014, hvis forudsætningerne for aftalen ændrer sig væsentligt.

Daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) havde den 4. november 2009 åbent samråd med Kommunaludvalget om genforhandling af Furesø-sammenlægningsaftalen. Ministeren blev i øvrigt stillet spørgsmål om den differentierede skat.^[194]

Furesø Kommune anmodede om genforhandling i 2010. Furesø Kommune har om dette forløb på sin hjemmeside i let læsbar form til borgerne anført:^[195]

”Ti ting du bør vide om Furesøaftalen

1. Furesøaftalen dannede grundlaget for sammenlægningen af Værløse og Farum kommuner i 2007 og beskriver de særlige økonomiske forudsætninger for sammenlægningen
    
2. En økonomisk kompensation var en forudsætning for sammenlægningen. Den skulle danne grundlag for en ny bæredygtig kommune, der skulle have samme udviklingsmuligheder som nabokommunerne
    
3. ”Åbningsbalancen” bygger på en opgørelse af forskellen i egenkapital mellem de to gamle kommuner. Forskellen blev opgjort til 2 mia. kr., hvoraf Furesø Kommune blev kompenseret for de 1,9 mia. kr. i aftalen.
    
4. Der er differentieret skat i Farum og Værløse frem til og med 2013. Borgerne i Farum betaler 2,3 procentpoint mere i personskat og 7 promillepoint mere i grundskyld end borgerne i Værløse. Det svarer til gennemsnitligt 14.500 kr. om året pr. husstand.
    
5. Vi får særtilskud. Kommunen modtager frem til og med 2021 årligt ca. 50 mio. kr. i særtilskud.
    
6. Vi har en stor gæld. Kommunens samlede langfristede gæld udgør ca. 2,8 mia. kr., og kommunen betaler årligt over 200 mio. kr. i rente- og afdragsudgifter.
    
7. Vi skal realisere besparelser svarende til ca. 400 mio. kr. Der er i Furesøaftalen indlagt en forventning om, at kommunen gennem låneomlægninger kan realisere besparelser svarende til ca. 400 mio. kr. i nutidsværdi i 2007-2021.
    
8. Vi fik tilbud om at overtage Flyvestation Værløse. Fredningssager, uenigheder om forurening, udviklingen på boligmarkedet m.v. har indtil videre forhindret kommunens overtagelse af Flyvestationen.
    
9. Vi har store ekstraordinære driftsudgifter. Kommunen har en række afledte driftsudgifter på de store anlæg i Farum og udgifter som følge af de særlige leasingdispositioner m.v. i Farum. Udgifterne har ca. udgjort 18 mio. kr. årligt siden 2007.
    
10. Furesøaftalen skal genforhandles i 2010 og forhandlingerne er i fuld gang.

I forhandlingerne tager kommunen udgangspunkt i, at en række af forudsætningerne i aftalen er bristet. Bl.a. har opgørelsen af formueforskellen mellem kommunerne vist sig ikke at være retvisende, det har vist sig meget vanskeligt i praksis at realisere de forudsatte besparelser gennem låneomlægninger, og kommunen ønsker ikke at overtage flyvestationen med de betyde-lige økonomiske risici, der pt. er forbundet dermed.”

Den 9. marts 2011 indgik Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Furesø Kommune en ny aftale til afløsning af den tidligere sammenlægningsaftale fra 2005 med følgende ændrede vilkår:^[196]

• Furesø Kommunes gæld med tilhørende swaps omlægges til et statslån på ca. 3 mia. kr. Statslånet ydes som et 30-årigt annuitetslån med en rente på 2,2 % p.a.
• Perioden med særtilskud forlænges, således at der ydes et yderligere særtilskud på 250 mio. kr. i nutidsværdi (2011 prisniveau) i perioden fra 2022 til 2040
• Kommunen deponerer af gevinsten ved låneomlægning i årene 2011-2013 i alt 125 mio. kr., der frigives i de følgende år efter aftale.

Den nye aftale var til fuld og endelig afløsning af den tidligere aftale. Furesø Kommune skulle herefter i øvrigt i forhold til andre kommuner være ligestillet i forhold til skattefastsættelse, tilskud mv.

Furesø Kommune offentliggjorde den 8. marts 2011 ”Udtalelse fra Furesø Byråd: Samlet byråd bag ny Furesøaftale” om byrådets accept af den ny aftale.^[197]

Berlingske bragte den 10. marts 2011 en artikel ”Skatteyderne skal betale Farumgæld” med underrubrikken ”Indenrigsministeren og Furesøs borgmester har besluttet, at de danske skatteydere skal betale 700 mio. kr. af regningen efter Brixtofteskandalen i Farum”:^[198]

”Det var fede år i Farum. Skatten var lav, pensionisterne solbrune, og det dyre, nye fodboldstadion Farum Park blev rejst som et symbol på, hvor godt det gik her i det nordsjællandske.

Men i 2002 blev borgmester Brixtoftes luftkastel sprængt, senere blev han dømt for mandatsvig, og i dag er kommunen gældsat i en sådan grad, at borgerne i den sammenlagte kommune mellem Farum og Værløse slæber rundt på en gæld, der målt per indbygger svarer til Grækenlands.

Nu skal hele landet være med til at betale regningen efter festen i Farum: 700 mio. kr. helt præcist.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) kunne i går fortælle, at han har indgået en ny aftale med Furesø Kommune. Den går i korte træk ud på, at Furesø Kommunes gæld på tre mia. kr. bliver omlagt til et 30-årigt statslån, hvor Furesø Kommune skal betale afdrag og en rente på 2,2 pct. Men statens reelle rente ligger højere end de 2,2 pct., og det betyder en ekstraudgift for staten på 450 mio. kr. fordelt over de 30 år, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Derudover vil Furesø Kommune fra 2022 til 2040 løbende modtage et nyt særtilskud, der i alt beløber sig til 250 mio. kr.

I alt kommer ekstraregningen for skandalen i Farum altså til at koste alle landets skatteydere 700 mio. kr.

Det er yderst fair

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) glæder sig over, at man nu kan sætte punktum i den spektakulære sag om Farum.

»Målt per år er det ikke ret meget, og vi gør det for én gang for alle at sætte en streg over fortiden. Det er yderst fair, at vi hjælper hinanden - sådan som vi hjælper alle vanskeligt stillede kommuner. Hvis du ser på, hvad andre kommuner får over årene, så er det også meget store beløb,« siger Haarder til Berlingske.

Det var et fuldstændig enigt byråd i Furesø, der på tværs af partifarver og postnumre støttede op om den aftale, som borgmester Ole Bondo Christensen (S) havde forhandlet sig frem til. Han mener kun, det er fair, at staten nu lever op til de løfter, der blev afgivet om økonomisk kompensation og ligestilling med andre kommuner, dengang gældsplagede Farum og velbeslåede Værløse blev smeltet sammen til Furesø.

»Der var noget rivende galt i Farum. Der var ikke finansiering bag de spektakulære dispositioner, og beslutningerne blev taget på et ulovligt grundlag. Så når der er tale om, at et helt byråd bliver ført bag lyset, må man også sige, at den her aftale er rimelig - også selv om man sidder i Nordjylland,« siger Ole Bondo Christensen.

Han ser nu frem til at kunne se fremad.

»Vi havde et byrådsmåde i går, hvor byrådssalen brød ud i klapsalver, da vi var nået til enighed. Det var sådan en lettelse, for nu har vi brugt kolossalt meget tid på at kigge tilbage i bakspejlet. Nu glæder vi os til at se fremad som én samlet kommune.«

Den nye Furesø-aftale kan først træde i kraft, når Folketingets finansudvalg har tilsluttet sig planen, men Bertel Haarder ser det som en formalitet.”

Furesø Kommune sammenfattede den 21. marts 2011 på sin hjemmeside konsekvenserne af den nye Furesøaftale:^[199]

”

• Låneomlægning. Furesøs gæld på 3 mia. kroner omlægges til et 30-årigt statslån med en fast lav rente på 2,2 pct. Kommunens årlige udgifter til renter og afdrag reduceres på den måde med ca. 80 mio. kroner - fra ca. 220 mio. kroner til ca. 140 mio. kroner. Det lavt forrentede statslån medfører over hele lånets løbetid en rentebesparelse på over 1 mia. kroner i forhold til et 30-årigt lån på markedsvilkår. Staten bærer risikoen for fremtidige rentestigninger. Furesø kan indbetale ekstraordinære afdrag og på den måde yderligere reducere renteudgifterne.
• Særtilskud. Det nuværende særtilskud fortsætter til 2021, hvor det afløses af et nyt særtilskud på 250 mio. kroner. Samlet gives der i perioden 2011-2041 særtilskud fra staten svarende til 877 mio. kroner.
• Frigivelse af deponerede midler. Besparelsen på låneomlægningen i 2011-2013 deponeres og kommer til udbetaling i de efterfølgende år. Herudover frigives deponerede midler fra de gamle Sale and Lease Back-arrangementer i Farum. Samlet frigives der i perioden 2011-2041 deponerede midler for ca. 404 mio. kroner.
• Den differentierede skat udløber med udgangen af 2013, hvor skatten forudsættes harmoniseret på Værløse-niveau. Frem til da giver særskatten en samlet indtægt på ca. 330 mio. kroner.
• Besparelser og renteindtægter. Når de nugældende Sale-and-Lease Back arrangementer udløber i 2020, vil det give en besparelse i kommunens driftsudgifter. Kombineret med en forrentning af de enkelte dele af aftalen skønnes der at kunne opnås besparelser og mindreforbrug på ca. 483 mio. kroner i perioden 2011-2041.
• Fortsat store finansieringsudgifter. Furesø vil fortsat have store udgifter til renter og afdrag, men fratrukket ovenstående kompensation vil Furesøs finansieringsudgifter være sammenlignelige med andre kommuners.
  …”

På hjemmesiden findes endvidere følgende fælles udtalelse fra borgmester Ole Bondo Christensen (A) og viceborgmester Susanne Mortensen (C) fra pressemeddelelse af 1. april 2011:^[200]

”Med den nye aftale bliver Furesø Kommune kompenseret for vores store udgifter til renter og afdrag og får samme udviklingsbetingelser som andre kommuner. Borgere i Værløse skal ikke undgælde for den store gæld fra Farum-tiden og særskatten i Farum kan ophøre i 2014. Dermed overholder vi de løfter, der er blevet givet til Furesøborgerne i sammenlægningsaftalen.”

Finansudvalget tiltrådte den 31. marts 2011 aktstykke nr. 95 af 21. marts 2011 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om^[201]

”tilslutning til, at der ydes et 30-årigt annuitetslån med en fast rente på 2,2 pct. p.a. til Furesø Kommune.

Den samlede endelige hovedstol på statslånet vil afspejle indfrielsen af Furesø Kommunes eksisterende gæld samt de tilhørende swaps, dvs. vil være på ca. 3 mia. kr.”

I sagsfremstillingen omtales det nye statslån og forlængelse af særtilskud. Det hedder herefter:

”Den yderligere kompensation til Furesø Kommune i forhold til den oprindeligt aftalte kompensation skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det ikke har været muligt for kommunen at realisere en rentebesparelse på 400 mio. kr., som det var forudsat i den tidligere aftale.

Kommunens økonomi er endvidere belastet af visse driftsudgifter, der kan henføres til økonomiske dispositioner foretaget i den tidligere Farum Kommune, og som ikke har indgået ved opgørelsen af den oprindeligt aftalte kompensation. Endelig er der en række forudsætninger i det oprindelige aftalegrundlag, som har vist sig ikke at holde, herunder opgørelsen af visse aktiver og passiver i de to kommuner.

Den yderligere kompensation er udover den oprindeligt aftalte kompensation. Den nuværende kompensation i form af differentieret skattebetaling frem til og med 2013 og i form af særtilskud frem til og med 2021 fortsætter således som hidtil aftalt.

Med den yderligere kompensation er der mellem aftaleparterne enighed om, at der ikke er behov for en yderligere genforhandling af aftalen i 2014, som indgik i den tidligere aftale. Den nye aftale er således til fuld og endelig afløsning af den tidligere aftale.

Den indgåede aftale medfører ikke ekstraudgifter for den samlede offentlige sektor. Aftalen vil derimod føre til lavere renteudgifter for det offentlige under ét, idet staten kan opnå mere fordelagtige vilkår, end Furesø kan.

Lånet til Furesø Kommune fastsættes på bedre vilkår, end staten selv finansierer sig til. Baseret på rentesatserne på tidspunktet for aftaleindgåelsen kan værdien af de fordelagtige rentevilkår beregnes til ca. 470 mio. kr. i nutidsværdi over den 30-årige låneperiode.

Statens omkostninger forbundet med det fordelagtige lån til Furesø Kommune vil blive modsvaret af tilsvarende lavere renteudgifter i Furesø Kommune. De samlede renteudgifter for kommunerne under ét vil dermed alt andet lige også være lavere, hvilket der tages højde for ved fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne. Statens omkostninger forbundet med de fordelagtige lånevilkår modsvares således alt andet lige af et lavere kommunalt bloktilskud.”

Om den ændrede finansiering henvises i øvrigt til bind 13, kapitel 21.6.9.^[202]

24.3.9. Forklaringer

24.3.9.1. Kommunens embedsmænd

Vidnet Birgit Pedersen, økonomiafdelingen, har forklaret:^[203]

”Foreholdt Bent Albrechtsens redegørelse om forholdene i 2000, 2001 og 2002, sag^[204] forklarede vidnet, at Bent Albrechtsen var tidligere økonomidirektør i Allerød kommune, hvorfra han var gået på pension. Han fungerede en tid som støtte for John Olsen, idet han var kommunens eksterne konsulent 200 timer om året. Vidnet er enig i Bent Albrechtsens konklusion i redegørelsens 4. afsnit, om at der i forhold til budget og væsentlige tillægsbevillinger var betydelige overskridelser på visse poster. Vidnet arbejdede tæt sammen med Bent Albrechtsen.”

Vidnet John Olsen, økonomiafdelingen, har forklaret:^[205]

”Foreholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 19. februar 2002^[206] forklarede vidnet, at han er bekendt med brevet. Han var med til udarbejdelse af den anmodning om dispensation fra kassekreditreglen, der er baggrund for ministeriets brev. Vidnet var også med til udarbejdelse af kommunens genopretningsplan. Udarbejdelsen af den endelige genopretningsplan er sket over nogle gange.

Foreholdt protokol fra økonomiudvalgets møde den 22. april 2002 og bilag^[207] forklarede vidnet, at det er korrekt, at der var et udkast til en genopretningsplan, som blev tilføjet noget yderligere, som det fremgår af beskrivelsen i protokollen. Peter Brixtofte havde først et møde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvorefter hvert fagudvalg blev bedt om at se på nogle emner i budgettet, for hvilke det skulle overvejes, om der kunne spares. Der burde ligge nogle ark i kommunen om disse emner, som dannede grundlag for Hans Jørgen Brinks samlede store skemaer, der herefter dels var grundlaget for vedtagelsen i økonomiudvalget, dels blev sendt til ministeriet.

Foreholdt Farum Kommunes brev af 7. maj 2003 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet^[208] forklarede vidnet, at det er udarbejdet af kommunaldirektøren, Karsten Ole Knudsen og vidnet. Kommunen konstaterede i 2003, at genopretningsplanen ikke holdt, fordi besparelserne lagt ind i budgettet for 2003 i 2002 var urealistiske. Blandt andet var der foreslåede besparelser, der i 2003 ikke kunne nå at få fuld virkning.

Foreholdt Farum Kommunes svar af 27. maj 2003^[209] forklarede vidnet, at også dette er udarbejdet af kommunaldirektøren og ham. Vidnet forklarede, at når der i brevet står, at det ikke var en god plan, der var lagt for genopretningen i første omgang, var det fordi, den var bygget på urealistiske forudsætninger, idet kommunen ikke med det serviceniveau mv., der var i kommunen, kunne nå de besparelser, der var lagt op til. Vidnet var ikke ved indsendelsen af genopretningsplanen til ministeriet klar over, at planen var urealistisk. Planen var udarbejdet med udgangspunkt i det eksisterende budget, hvori der så var indlagt de besparelser, man troede var realistiske. Der skete ændringer fra 2002 til 2003, da der blev ansat en ny kommunaldirektør. Det medførte blandt andet, at det sociale område blev undergivet dybdegående analyser, og det viste sig, at området i forvejen var totalt underbudgetteret, hvorfor der slet ikke var plads til yderligere besparelser. Genopretningsplanen blev ikke i første omgang bare indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at få ro i kommunen, men på tidspunktet for indsendelsen vidste de bare ikke, at det krævede større og mere dybdeborende undersøgelser af de enkelte områder, for at det kunne konstateres, om planen kunne holdes. I kommunen troede de på, at tallene var rigtige ved indsendelsen til ministeriet. I 2003 kunne det herefter løbende konstateres, at budgettet ikke kunne holde. Det endte med, at der blev givet en udvidet dispensation i forhold til det oprindeligt ansøgte. Der blev lavet en ny plan i 2003 blandt andet med bemærkninger om forskydninger og udvidelse af projektet i Farum Nordby. Likviditetsmæssigt dukkede der i 2003 mere og mere op fra mellemregningskontoen, idet der fra byggeregnskaberne, efterhånden som byggerierne var færdige, blev overført udgifter til driftskontoen. ^[210] Af den grund kunne den nye plan udarbejdet i 2003 heller ikke holde.”

Vidnet Bent Albrechtsen, økonomisk konsulent, har forklaret:^[211]

”Vidnet prøvede at fokusere på budgettet for 2002. Adspurgt om opfølgningen af budgettet for 2002 havde været en stor opgave, forklarede vidnet, at kommunen havde været uden edb-system i et par måneder og derfor ikke kunne udtrække økonomirapporter elektronisk. Vidnet så på, hvad forbruget havde været de første 6 måneder af året. Det var vidnets opfattelse, at man i Farum tog bevillingsstyringen meget afslappet. Vidnet var vant til en stram budgetstyring fra sin tidligere arbejdsplads.

Foreholdt vidnets notat af 15. juni 2002, ”Redegørelse for en gennemgang af Farum Kommunes Budget- og bevillingsregler m.m.”,^[212] forklarede vidnet, at der ikke var sådanne regler nedfældet tidligere. Revisionen havde krævet, at der skulle nedfældes regler. Reglerne kom i februar 2002, og vidnet tog udgangspunkt i den udgave. Vidnet kikkede - ud over budgettet - tilbage på regnskabet for 2001. I 2000 var tillægsbevillingerne øget, og regnskabet var mange gange større end normalt, og der var et merforbrug på alle områder. Adspurgt om det var et normalt billede af en kommune f.eks. i forhold til Værløse og Allerød Kommune, forklarede vidnet, at Farum Kommune havde en ret afslappet holdning til bevillingsstyringen. Der var masser af budgetoverskridelser i løbet af året. Når året var omme, lavede man så tillægsbevillinger.

Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om vidnet talte med Hans Jørgen Brink om reglerne fra februar 2002, forklarede vidnet, at Hans Jørgen Brink var meget fagligt dygtig, men han var ikke så god til at bringe informationerne videre. Vidnet ville sætte fokus på, at bevillingerne skulle passe sammen med genopretningsplanen, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde fremlagt. Vidnet kunne se, at der ville komme et betydeligt overforbrug i forhold til budgettet for 2002. Der var overskridelser. Ad ”Til brug for denne opfølgning udarbejdes via kommunens økonomisystem regnskabsrapporter og informationsoversigter”, forklarede vidnet, at det var ham, der havde sat det i gang. Vidnet var rundt i forvaltningen og gik i gang med at revidere og spørge, om der var behov for tillægsbevillinger på de enkelte områder. …

… Adspurgt til budgetlægning for 2003 forklarede vidnet, at kommunen var lige midt i budgetlægningen, da vidnet kom til. Der lå ingen tidsplan, og der var ingen forudsætninger. Vidnet gik i gang med budgetlægningen, og vidnet spurgte til boligplan, befolkningsprognose, og institutionsprognose for de kommende år. Vidnet fik kontakt med Kommunedata, der i løbet af 14 dage leverede prognoserne. Der var indlagt løn og prisstigninger, en slags rammebeløb. Dette udgjorde forudsætningerne for budgetterne for de efterfølgende år, men det var svært, når man ikke kendte det reelle forbrug for 2002. Vidnet kikkede på indtægtssiden og fik til sidst styr på udskrivningsgrundlaget i samarbejde med skattedirektøren. Da vidnet kom til Farum Kommune, var kommunekassen tom, altså en negativ likviditet, og der skulle bruges penge til at betale regninger og lønninger etc. De måtte have borgmesterens bemyndigelse til at hæve fra deponeringskontoen. De gav med det samme besked til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der allerede havde givet dispensation til et lån på 750 mio. kr. Så snart lånet var på plads, kunne de tilbagebetale det, der var hævet af de deponerede midler. Lånet på 750 mio. kr. skulle i EU-udbud, og den opgave havde vidnet i samarbejde med Gudme Raaschou. Det var en større proces og tog en del timer. Vidnet nåede ikke at se de 750 mio. kr. blive udbetalt. Foreholdt protokol fra økonomiudvalgsmødet den 4. oktober 2002^[213] ad ”Farum Kommunes kassekredit udviser pr. 3. oktober 2002 …” og adspurgt af kommissionen om hvor prekær situationen var, forklarede vidnet, at det var nødvendigt, hvis kommunen skulle udbetale løn, for der var ingen penge i kommunekassen. Der manglede 30 mio. kr. i hver af månederne juni, juli og august 2002. Det stod i genopretningsplanen, at man hver måned skulle indsende oversigter. De skrev ind og orienterede ministeriet om, at de hævede. De søgte således ikke om tilladelse først. Adspurgt om det var udtryk for, at ”tilgivelse er bedre end tilladelse”, svarede vidnet, at det var nødvendigt.

Adspurgt af advokat Kornerup Jensen om man hævede af de deponerede midler etapevis, forklarede vidnet, at som han husker det, var der blevet hævet noget forinden. Adspurgt videre om det var med borgmesterens bemyndigelse, og om det kom op i byrådet, forklarede vidnet, at han tror, det kom op i økonomiudvalget, men ikke i byrådet. Han er ikke sikker. Foreholdt af advokat Kønig, at det heller ikke var i økonomiudvalget, husker vidnet ikke yderligere.

Adspurgt af kommissionen om budgetforudsætningerne indeholdt boligforudsætninger, befolkningsprognoser også omfattende prognoser for udviklingen af Farum Nordby, svarede vidnet benægtende, så langt var de ikke kommet.

Adspurgt af advokat Kønig om hvad tommelfingerreglen var med hensyn til betydningen af en ny skatteyder, forklarede vidnet, at det kender han ikke til, men han kunne se, at befolkningstallet faldt, og det blev indlagt i befolkningsprognosen. Befolkningstallet faldt og faldt. Det var nok de gode borgere, der flyttede fra kommunen, men det var mere noget, vidnet antog, end konkret viden. …

Adspurgt til budgetopfølgningen af 28. februar 2003 forklarede vidnet, at budgettet for 2002 ikke blev fremskrevet til det niveau, som det skulle være. Målet med vidnets arbejde med budgettet for 2002 havde været at få budgettet op på det rigtige niveau. Hvis man havde ajourført budgettet for 2002 og fremskrevet det til 2003, så havde man kunne lave et budget for 2003, der havde passet, men det skete ikke.”

Vidnet Karsten Ole Knudsen, kommunaldirektør, har forklaret:^[214]

”Vidnet har læst materialet fra juni 2002 og frem vedrørende genopretningsplanen. Foreholdt brev af 7. maj 2003 fra Farum Kommune til Indenrigs- og Sundhedsministeriet^[215] forklarede vidnet, at det var ham, der havde skrevet brevet. Brevet viser genopretningsplanens vilkår over for kommunen. Kommunens økonomistyring var ”brændt totalt sammen”, før vidnet tiltrådte. Det var nødvendigt at have et erfaringsgrundlag fra i hvert fald 2-3 år, før der kunne laves et retvisende budget. Hvis tallene i budget for 2002 var misvisende, så skulle de først gennemløbe de faktiske tal i 2003 eller måske endda i 2004 for på det grundlag at kunne lave et realistisk budget. Genopretningsplanen fra 2002 var baseret på måltal, som viste sig ikke at holde i praksis. De lavede et klassisk ”uanmeldt kasseeftersyn” i slutningen af 2003 - modsat den almindelige budgetrevision i oktober - og konstaterede et gigantisk skred i 100 mio. kr. klassen over, hvad resultatet ville blive for 2003. Måltallene kunne ikke nås, idet det var aftalt på et forkert grundlag. Hvis kommunens serviceniveau lå ekstraordinært højt eller højt i forhold til gennemsnittet for hovedstadskommuner, kunne der være mulighed for at spare nogle penge, men serviceniveauet i Farum Kommune var ikke så forskelligt fra de omgivende kommuner, og hvis kommunen endte med at yde service på et voldsomt spareniveau, ville den ende i et mareridtsscenario med høj skat og service under niveau. Det ville være en dødsspiral for kommunen, og det ville betyde, at kommunen kunne gå nedenom og hjem socialøkonomisk set. Ministeriets opfattelse af Farum Kommune var, at kommunen havde et højere serviceniveau, men det var forkert. Den tidligere borgmester havde en enestående evne til ”imagebygning”, så det så ud som om, Farum Kommune havde de højeste nøgletal.

De store byggerier var blevet konteret over de forskellige områders driftskonti i stedet for over byggekontoen. Det gav et skævt billede, fordi udgifterne til anlæg dermed fremtrådte på linje med driftsudgifter til f.eks. løn, og derved gav markant højere nøgletal til trods for, at servicen var den samme som i sammenlignelige kommuner. Alle nøgletal i Farum Kommune skulle ses som en faktor 125, fordi byggerierne var med. Senere i kommunen omkonterede man disse driftsudgifter til leasingydelser, og hvis man nåede frem til, at der var tale om skjulte lån, så skulle de optræde som låneposter.

Der var en debat om deponering, idet dette sammenholdt med gigantiske leasingomkostningerne skabte en dobbelt byrde. Regelsættet for deponering hindrede dem således i at få frigjort provenuet fra ejendommene samtidig med, at man hang på leasingydelserne. Der skulle altså både finansieres gigantiske leasingydelser og samtidig deponeres. Derved skulle man ifølge vidnet ”spare dobbelt op”. Serviceniveauet kunne ikke skæres voldsomt ned, fordi anlægsomkostningerne optrådte som drift. Vidnet mener fortsat det, han skrev i brevet af 7. maj 2003, og synes, at det endte med at blive en ganske vellykket aftale. I et års tid eller to efter aftalen var der stress i Farum Kommune over, hvorvidt aftalen kunne holde.

Foreholdt referat af embedsmandsmøde den 4. juni 2003^[216] forklarede vidnet, at han husker drøftelsen omkring den politiske ramme, men han har aldrig tidligere set referatet. Kommunen ville genforhandle med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og samtidig hermed dukkede der så en sag op om sponsorat til boldklubben. Der var stor kritik af sagen i byrådet. Sagen drejede sig om et sponsorat på 500.000 kr., hvor Lars Carpens mente, at kommunen havde en moralsk forpligtelse. Kommunen havde brug for at låne en masse penge, og det blev i offentligheden koblet sammen med sponsorsagen. Det førte til en meget vanskelig situation også for ministeriet. Der kom spørgsmål i Folketinget om, hvordan Farum Kommune kunne give Farum Boldklub A/S et sponsorat på 500.000 kr., når kommunen skulle låne og manglede penge i kassen. Lars Carpens mente, at fokus i pressen og i Folketinget ville aftage, når Folketinget gik på ferie. Så ville sagen gå i sig selv.

Foreholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriets dispensation af 25. juni 2003^[217] forklarede vidnet, at Farum Kommunes helt overvældende problem i 2003 var de enorme udgifter til finansiering. Kommunen havde tanker og overvejelser om lånetidsforlængelse og låneomlægning til andre rentetyper. Kommunen benyttede finansielle rådgivere. Indenrigsministeriet ønskede ikke at gå ind i den debat. Lånetidsforlængelse viste sig mulig, mens omlægning til andre rentetyper blev opgivet, da det ikke var muligt at vurdere konsekvenserne heraf.”

24.3.9.2. Byrådsmedlemmer

Vidnet Morten Pflug (V) har forklaret:^[218]

”De havde forhandlingsmøder i Indenrigs- Sundhedsministeriet. Peter Brixtofte deltog, og han lovede bod og bedring og tal på bordet.

I møderne i ministeriet om genopretningsplanen deltog hele økonomi-udvalget hvis de kunne, herunder vidnet i sin egenskab af økonomiudvalgs-medlem. Fra ministeriet deltog Thorkild Juul, Niels Jørgen Mau Pedersen og Henrik Dahl. De talte bl.a. om Farum Nord-grunden, der nu ikke kunne sælges.”

Vidnet Berit Torm (V) har forklaret:^[219]

”Vidnet var ikke selv direkte involveret i forhandlingerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende genopretningsplanen, men der blev sendt nogle stykker af sted til Indenrigsministeriet og med en spredning, så også oppositionen var repræsenteret. Vidnet har aldrig følt det som noget snærende, at de som kommune kom under administration. Tværtimod fik de måske på den måde den ro og hjælp, de havde brug for til at komme videre.”

Vidnet Lars Carpens (V) har forklaret:^[220]

”Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. september 2002^[221] og adspurgt om at den udviser et behov for budgetregulering på 88 mio. kr. og en manko på selve driften på 34 mio. kr. i juni 2002 kun 6 uger efter vidnets tiltræden, forklarede vidnet, at gennem forhandling med Indenrigs- og Sundhedsministeriet besluttede man, at kommuneskatteprocenten skulle sættes op i 2003. Overskridelsen var ikke overraskende. Budgettet skred voldsomt i kommunen, og det var næsten forudsigeligt, at sådanne budgetoverskridelser ville komme i løbet af året. Det var første halvår, der blev gjort op her den 3. september 2002, om end det nok ikke var det første byrådsmøde efter sommerferien, der må have været et byrådsmøde i august. Adspurgt hvad baggrunden for indstillingen, der i dokumentet er beskrevet som værende i strid med aftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om genopretningsplanen, var, forklarede vidnet, at hvis en aktivitet er hjemlet i anden lovgivning eller borgerne i øvrigt har et retskrav, så skal udgiften afholdes, og derefter måtte byrådet godkende udgifterne og informere ministeriet. De var nødsaget til at udbetale pengene og derefter vedtage en bevilling. Vidnet bemærker, at man aktuelt i Furesø Kommune har en sag, der drejer sig om, hvorvidt forvaltningen uden bevilling har kunne, bruge et beløb på børn med særlige behov. Revisionsfirmaet Ernst & Young har konkluderet, at udgifterne kan og skal afholdes.

Adspurgt om man havde medtaget afvigelserne i 2003 budgettet, forklarede vidnet, at formelt set må svaret være ja, men da vidnet overtog borgmesterposten, havde politiet fjernet alt materiale om økonomien fra kommunen. Medarbejderne havde intet materiale, det havde SØK. Kommunen fik materialet tilbage, men det tog tid. Vidnet fik først budgetudkastet efter sommerferien mod normalt i maj/juni, så om afvigelserne reelt kom med i budgettet 2003, ved vidnet ikke.

Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 13. maj 2003^[222] forklarede vidnet, at det var økonomiafdelingen, der skulle udarbejde budgettet, og det skulle ske på 1½ måned mod normalt over et halvt år. Kommunens administration var nærmest brudt sammen, og presset var enormt.

Adspurgt af kommissionen om rapporteringen blev udbygget, forklarede vidnet, at der skete en gradvis udbygning. Alle byrådsmedlemmer fik bruttoregnskabsrapporterne fra formentlig maj/juni 2002. Herefter kom der yderligere materiale, herunder om likviditetsudviklingen. Det blev mere strømlinet og sådan, at der blev søgt taget højde for, at nogle byrådsmedlemmer ikke havde de nødvendige forudsætninger for at kunne læse det hidtidige materiale.

På et tidspunkt medio 2002 solgte vidnet for 100 mio. kr. obligationer fra de deponerede midler. Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev informeret på forhånd, men ministeriet skrev efterfølgende i et brev til kommunen, at ved en anden lejlighed skulle ministeriet forhåndsgodkende. Det blev så i byrådet bagefter til, at byrådet ikke var blevet informeret om de solgte obligationer. Det var så et spørgsmål om, hvordan det kunne dokumenteres, at byrådet var blevet informeret, da punktet om salget af obligationerne ikke stod på dagsorden. Bent Albrectsen kom vidnet til hjælp, for han kunne fortælle, at han havde stået foran byrådet og sagt, at der var blevet solgt obligationer fra kommunens beholdning. Herefter kom nogen af byrådsmedlemmerne pludselig i tanke om, at de havde fået oplysningen. Forløbet gav anledning til et nyt system, idet vidnet indskærpede forvaltningen, at information om økonomi, likviditet mv. skulle være et fast punkt på dagsordnerne. Vidnet husker efter spørgsmål om den information, der blev givet i ”Økonomisk Nyhedsbrev” udsendt fra september 2002 og frem, ikke nærmere om kriterierne for disse informationer.
…

Udspørgeren foreholdt bemærkningen i punkt 3 i brevet af 20. august 2002 og spurgte, hvorfor Farum Kommune tog forbehold for at indbringe deponeringsspørgsmålet for domstolene. Hertil forklarede vidnet, at frem til tilsynsrådets afgørelse ved årsskiftet 2001 var det vidnets og byrådets opfattelse, at der ikke var deponeringspligt. Derfor kom forbeholdet med i brevet. Efterhånden valgte man imidlertid i stedet at bruge tiden på at finde politiske løsninger. Vidnet følte, at de fik en ganske udmærket behandling af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og at ministeriet havde en forståelse for problemerne. Spørgsmålet om sagsanlæg ebbede derfor ud.”

Vidnet Sabine Kirchmeier-Andersen (A) har forklaret:^[223]

”Adspurgt om forløbet i foråret 2002 herunder forhandlingerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om genopretningsplanen, forklarede vidnet, at hun ikke var med i starten af forhandlingerne, hvor det var Peter Brixtofte selv, der forhandlede med ministeriet, men hun var som medlem af økonomiudvalget med i forløbet vedrørende genopretningsplanen, efter at Peter Brixtofte var stoppet som borgmester. Adspurgt om der var en forklaring på, at genopretningsplanen i 2002 ikke levede op til det forudsatte, og om hvorfor der kom en ny genopretningsplan i 2003, forklarede vidnet, at ”skeletterne blev ved at komme ud af skabet”. Der var mange faktorer, der spillede ind, og der dukkede hele tiden nye sager op, bl.a. Kay Wilhelmsen-sagen. Man fandt pludselig ud af, at kommunen selv ejede Team Danmark-bygningen, og at det ikke var FIH, som man ellers troede. Vedrørende vedligeholdelsesaftalen omkring Farum Park viste det sig, at Farum Boldklub A/S fik 5 mio. kr. årligt i betaling fra kommunen for at løse opgaven, men at kommunen selv lavede arbejdet. Der blev også ansat ny kommunaldirektør, som begyndte at grave i sagerne. Der faldt nye bomber næsten hver gang, der var økonomiudvalgsmøde. Så kom byggeregnskaberne i 2004 og hele diskussionen om afløftning af moms. Der var et skænderi med Farum Boldklub A/S om, hvor meget de skulle betale tilbage til kommunen. Salget af fast ejendom gik heller ikke så godt, og kommunen fik ikke det overskud fra kasernen, som man havde forventet. Efter Søren Blåbjergs beregninger blev forventningerne nedjusteret og endte med at gå i 0.”

Vidnet Helene Lund (F) har forklaret:^[224]

”Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. september 2002^[225] og adspurgt hvad forklaringen er på et fejlskud på ca. 34 mio. kr., forklarede vidnet, at på det tidspunkt var man i gang med at rydde op. Der dukkede hele tiden nye ubehagelige overraskelser op i det daglige frem til 2005, bl.a. kontraktlige forpligtigelser, og overraskelserne var sjældent til den gode side.

Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 13. maj 2003^[226] og adspurgt om baggrunden for et fejlskud på ca. 70 mio. kr., forklarede vidnet, at det skete i den samme turbulente periode. Frem til februar 2002 vidste de slet ikke, hvor galt det stod til. Alle havde en fornemmelse af, at økonomien skred, men man fokuserede nok på, at der kunne være noget omkring byggerierne og kommunens forhold til boldklubben. Men ingen anede, at der var optaget ulovlige lån på næsten ½ mia. kr. Da de kom til 2003, kunne de næsten ikke blive overrasket længere, for der dukkede nye ting op hele tiden, bl.a. lejeaftalen med Farum Boldklub A/S på helt unormale vilkår og anderledes end i andre lejeaftaler. Forvaltningen skulle rydde op, og samtidig var hele forvaltningen lagt ned. Tilsynsrådet blev ændret til tilsynet. Der var dynger af sager, som vidnet brugte meget tid på at besvare. Den uvildige undersøgelse af kommunen var gået i gang. Forvaltningen skulle til bunds i sagerne for at finde ud af, hvad der var på bundlinjen. Erhvervslejemål havde andre vilkår end normalt. Det var en meget kaotisk periode.

Adspurgt om genopretningsplanen og de gennemførte besparelser var rimelige samt om forhandlingerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, forklarede vidnet, at hele økonomiudvalget var til møde i ministeriet 2 gange, og resten af møderne var på embedsmandsplan. Selvfølgelig var de i ministeriet hårde ved Farums politikere. Det, der var problemet, var, at der var ingen, der forstod, hvad de var oppe imod. Ministeriet troede, at genopretningsplanerne var realistiske, men det var de jo ikke. Farum Kommune blev sat under administration. SF ville godt have haft længere snor og troede på, at det kunne lade sig gøre, men det kunne det ikke. Selv i dag i Furesø Kommune dukker der kontrakter op fra Farum Kommune. Kommunen har ikke de frihedsgrader i sale-and-lease-back, den ellers ville have haft i lejeforhold. Det forfølger stadig politikerne.”

Vidnet Paul Wachtell (T) har forklaret:^[227]

”Vidnet var involveret i sagerne vedrørende genopretningsplanen, og han deltog i nogle af møderne hos Lars Løkke Rasmussen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De talte om genopretningsplanen. Forhandlingsdelegationen bestod ud over vidnet af Helene Lund, Per Edrén og Sabine Kirchmeier-Andersen. Genopretningsplanmøderne fortsatte, og da Lars Carpens blev valgt til borgmester, var det ham, der deltog. Peter Brixtofte deltog på møderne, indtil Lars Carpens blev valgt til borgmester.

Adspurgt om vidnet var involveret i den nye genopretningsplan, forklarede vidnet, at han ikke husker, om han var med til sagsbehandling af genopretningen for Farum Kommune, men han husker bestemt, at han var involveret i genopretningsplan nr. 2 som medlem af økonomiudvalget. Han husker, at der kom flere og flere skeletter ud af skabene.”

Vidnet Peter Brixtofte (V) har forklaret^[228]

”Kommunens udgangspunkt i forhandlingerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet var en klar opfattelse af, at det deponerede skulle frigives, og at der ikke skulle ske yderligere deponering, ligesom kommunen kunne sælge kasernen kontant, hvis de ville. FIH havde givet tilbud på ca. 350 mio. kr., og det kunne kommunen bare sige ja til, men de syntes, at det var for lidt, og håbede på en bedre pris. Det var begrundelsen for, at de ikke allerede havde solgt.

Foreholdt at vidnet under sidste afhøring har forklaret, at det var hans opfattelse, at Lars Løkke Rasmussen under mødet på Michael Henriksens ejendom havde lovet at løse deponeringspørgsmålet, og adspurgt om vidnet herefter havde den opfattelse, at der var givet tilsagn om, at kommunen ville blive fritaget for yderligere deponering, og at tidligere deponering ville blive frigivet, og om det så var noget, vidnet trak frem ved mødet 19. februar 2002, forklarede vidnet, at han på et tidspunkt havde foreslået Lars Løkke Rasmussen, at deponeringen blev taget ud, således at man lod domstolene afgøre, om det var Farum Kommune og advokat Korsø Jensen, der havde fortolket deponeringsreglerne rigtigt, eller om det var ministeriet. Vidnet var 100 % sikker på, at kommunen havde ret. Så kunne de fjerne det spørgsmål og lade domstolsbehandlingen have opsættende virkning. Men det afviste Lars Løkke Rasmussen. Vidnet husker ikke, om han havde nævnt det på mødet den 19. februar 2002, eller om han havde sagt det ved et senere møde, hvor han har trukket Lars Løkke Rasmussen til side og foreslået den løsning. Vidnet har sagt det flere gange. Vidnet har på universitetet skrevet speciale om deponeringsreglerne^[229], og han kendte reglerne bedre end mange andre. Hvis der ikke skulle deponeres, havde kommunen ikke overtrådt kassekreditreglen. Mau og de andre i ministeriet traf en politisk beslutning.

Forespurgt af advokat Valentiner-Branth om ikke vidnet holdt Lars Løkke Rasmussen op på sit tidligere løfte fra mødet hos Michael Henriksen, idet der jo så ikke ville være grund til en retssag, forklarede vidnet, at da det gik op for vidnet, at Lars Løkke Rasmussen var på tilbagetog, foreslog vidnet, om de så ikke i det mindste kunne lade det afgøre ved en domstol. Adspurgt om hvornår gik det op for vidnet, at Lars Løkke Rasmussen var på tilbagetog, om det var efter det første brev fra ministeriet, og om han så konfronterede Lars Løkke Rasmussen med det, svarede vidnet, at han ikke kan sige, det er der eller hvornår, og at han ikke husker, hvornår det første brev fra ministeriet kom. Adspurgt om Lars Løkke Rasmussen kunne huske, at han havde givet et løfte, eller om han var uforstående, forklarede vidnet, at Lars Løkke Rasmussen ikke var afvisende, men det kan godt være, at Lars Løkke Rasmussen ikke kan huske så meget fra den aften. Under alle omstændigheder mente vidnet, at det var en salomonisk løsning at sige, at det sparker vi til hjørne og lader domstolene afgøre, men det afviste Lars Løkke Rasmussen.

Adspurgt af kommissionen om hvordan det havde set ud, hvis det nye deponeringskrav ikke var dukket op, og om der så var balance imellem udgifterne til leasing og forrentninger af deponeringen og frigivelser fra deponering, forklarede vidnet, at der var balance omkring det, kommunen havde solgt og leaset tilbage, men der, hvor kommunen havde fået leasingudgifter ved at investere yderligere uden at få tilsvarende indtægter, var der selvfølgelig ikke balance, men det beløb kunne efter kommunens vurdering hentes ind ved de kommende skatteindtægter og på driften og på den store engangsindtægt, indtil kommunen fik driftsindtægter fra skatten. Det var den måde, de havde tænkt, at sådan kunne det lade sig gøre. Vidnet blev foreholdt, at specielt ved idrætsbyggerierne var der kun begrænsede indtægter og dermed en stor mellemfinansiering. Vidnet forklarede, at engangsindtægten ved salg af fast ejendom kunne finansiere, indtil skatteindtægterne begyndte at løbe ind.

Adspurgt til referat af møde den 7. marts 2002 mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Farum Kommune^[230] ad kommunens likviditet (spørgsmål 1-3) og fremtidige likviditet (spørgsmål 4) sammenholdt med Jørgen Wessbergs notat forklarede vidnet, at de 650 mio. kr. i salgsprovenu blev baseret på, at salg af 160.000 m² til 4.130 kr. pr. m² gav 652 mio. kr., og dertil kunne man lægge golfarealet og salget af tjenesteboligerne på 34 mio. kr. samt industrihjørnegrunden. Det var et forsigtigt skøn, da de samlet var langt over 750 mio. kr. Adspurgt om at der i Jørgen Wessbergs notat står udgifter for 400 mio. kr., forklarede vidnet, at der i notatet var mange fejl og forkerte forudsætninger, som vidnet ikke havde taget stilling til, herunder usikkerheden om liggeomkostninger. Det var også et rigtigt ingeniørnotat, da mange udgifter ikke bare skulle indkasseres, men kunne være et forhandlingsspørgsmål.

Adspurgt til mødereferatet billede 702 ad kommunens låneoptagelse (spørgsmål 5), kommunens kortfristede gæld og mellemregningskontoen med FIH forklarede vidnet, at det ikke var en kassekredit, men en finansforskydning eller en mellemregning. Det var godkendt af Kommunernes Revision. Adspurgt om momsrefusionen forklarede vidnet, at kommunen overordnet set ikke skulle betale moms. Kommunen skulle have refunderet den moms, som indgik i leasingydelserne. Det havde vidnet ikke haft med at gøre.
…

Foreholdt brev af 3. april 2002 fra Farum Kommune til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med bilag^[231] ad pkt. 1, ”Vi har investeret i Farum kaserne og anden jord med henblik på, at opnå en byudvikling inkl. byggeomkostninger for ca. 300 - 350 mio. kr.”, og adspurgt om sammensætningen af denne investering forklarede vidnet, at kommunen havde købt jorden af staten for 162 mio. kr., plus at de kontant havde købt Rørmosegaard og Hjortefarmen. Udspørgeren konkluderede, at beløbet på 300 - 350 mio. kr., altså dækker køb af jord. Vidnet forklarede, at det var en voldsom investering i jord, men dengang var der ikke noget, der hed 11. september, men efter det skete, kunne kommunen kun få salgsindtægterne ind, efterhånden som der blev bygget.

Ad brevets punkt 3, ”Vi finder at Farum uberettiget har skullet deponere/indfri gæld for 340 mio. kr. (salg af rensningsanlæg mv.)”, forklarede vidnet, at Venstres Inge Dahl Sørensen i sin tid havde udsendte en Venstrepressemeddelelse om det urimelige i deponeringskravet, hvorfor vidnet gik ud fra, at det ville blive ændret efter regeringsskiftet.

Foreholdt skema over nettobudgetforbedringer 2002-2005 fremsendt til ministeriet med brev af 3. april 2002 forklarede vidnet, at de udførte et kæmpe arbejde og med vidnet i spidsen. Uanset hvor usaglig regeringen var, ville han ikke løbe fra posten, før der var en aftale. Det lagde han megen vægt på og knoklede fra morgen til aften med det. Sikkert til Lars Løkke Rasmussens ”store irritation” lykkedes det at få tilslutning til planen fra alle i byrådet på nær Erik Fuchs. Adspurgt om hvor realistiske tallene var for de mulige nettobudgetforbedringer, svarede vidnet, at de var helt realistiske. Der var masser af bilag på det. Selvfølgelig kunne det lade sig gøre. Adspurgt om tallene var fastlagt i de enkelte udvalg eller oven fra, forklarede vidnet, at det i første omgang blev lavet i administrationen, men det endte med at blive vedtaget i udvalgene. De havde kun en uge til det og fik i øvrigt fra tilsynsrådet ”18 breve om dagen”, der også skulle svares på, så administrationen kæmpede med absurde arbejdsforhold.

Vidnet blev herefter foreholdt notat af 3. april 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: ”Forskellige opstillinger af Farum Kommunes økonomi 2002-2022 med antagelser om besparelser, dispensationer mv.”,^[232] ad pkt. 2, ”Revideret opgørelse med kommunens spareoplæg indarbejdet”, og 3, ”Revideret opgørelse med Peter Brixtoftes antagelser om mulige besparelser indarbejdet”, hvoraf fremgår, at ministeriet indarbejdede den spareplan kommunen havde lagt op til i brevet af 3. april 2002 med 180 mio. kr. i 2003 og 200 mio. kr. i 2004, idet det beregningsmæssigt blev antaget, at budgetforbedringen fremkommer ved en forhøjelse af kommuneskatten. Adspurgt om vidnet havde gjort sig nogen overvejelser om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, forklarede vidnet, at kravene var fuldstændig horrible og dybt urimelige. Straks efter at vidnet var holdt op som borgmester, blev den ene deponering efter den anden da også frigivet. Ministeriet var godt klar over, at det var dybt useriøst og kun havde det formål, at vidnet skulle væk. Da vidnet var væk, blev der frigivet 5-600 mio. kr. ved dispensation. Vidnet henviste til, at regnskabet for 2006 viser et overskud i Farum Kommune på 130 mio. kr. Det viser, at skatteforhøjelser var helt unødvendige og må give anledning til undren over sammenlægningen med Værløse Kommune. Det skal tages med i betragtningerne.

Foreholdt brev af 5. april 2002 med bilag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Farum Kommune^[233] hvorefter et deponeringskrav på 899 mio. kr. blev opretholdt, ligesom ministeriet fandt besparelser på 180-200 mio. kr. på driften utilstrækkelige svarede vidnet, at det var dybt useriøst, det var en ren politisk straffeaktion på grund af presseskriverier og andre motiver, som vidnet ikke ønsker at komme ind på.

Foreholdt at der fra ministeriet kom en imødekommelse som kommunen ikke havde bedt om, idet 750 mio. kr. svarende til kommunens forventede negative kassebeholdning blev konverteret til et 25-årigt lån, og adspurgt, hvordan denne tanke kom frem, forklarede vidnet, at det var ministeriet nødt til som et plaster på såret, som de selv havde lavet med den useriøse deponering. Kommunen skulle kun have deponeret for Farum Arena og Farum Park, hvis det var til eget brug, men nu var det privat ejet og kommunen var lejer. Det var fuldstændig lige meget, at kommunens udgifter var større end indtægten. Tilsynsrådet mente i december 2001, at det var et reelt salg og ikke et maskeret lån, det var noget de fandt på i Finansministeriet.

Foreholdt Farum Byråds ”Handlingsplan vedrørende aftale med Indenrigsministeriet” af 23. april 2002,^[234] hvori Farum Byråd accepterer hovedlinjerne i ministeriets forslag til en aftale og bl.a. konstaterer, at et byrådsflertal kan lade domstolene afgøre lovligheden af de deponerede beløb, forklarede vidnet, at byrådet som anført accepterede hovedlinjerne i ministeriets forslag. Morten Pflug lovede sin støtte 100% til, at de skulle gå til domstolene, og det sagde han også i pressen, men det løfte forlod han.

Endvidere foreholdtes punkt 4, hvorefter ”Farum Byråd er enig i, at under forudsætning af at Indenrigsministeriet har ret i deponeringsspørgsmålet, og økonomien vedrørende nye indbyggere holdes udenfor regnestykket, skal der ske en forbedring af nettodriften/skatteindtægterne på det niveau foreslået af Indenrigsministeriet” og bilag A, skema over nettobudgetforbedringer, dateret 22. april 2002 med fremhævning af budgetforbedringer fra 2003 til 2005 på op til 240 mio. kr. Adspurgt om udvalgene havde været involveret i besparelserne, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor meget de nåede at involvere udvalgene, det var en hurtig proces, men planen blev vedtaget med 18 stemmer mod 1, så beslutningsgrundlaget var dermed godkendt af byrådet. Erik Fuchs stemte imod, men det var kun fordi, han ikke havde fået papirerne dagen før. Det var der en grund til, nemlig for at forebygge at det stod i pressen dagen efter.

Advokat Valentiner-Branth forespurgte om det var reelt muligt for byrådsmedlemmerne at få tallene belyst med den korte tid, der var til rådighed, og hertil forklarede vidnet, at det var selvstændige tænkende mennesker, der sad i byrådet, og når byrådsmedlemmerne havde besluttet at stemme for uden forbehold, så måtte de stå inde for tallene. Når man stemmer for, så har man også godkendt beslutningsgrundlaget. Adspurgt til at byrådsmedlemmerne fik tallene samme dag, forklarede vidnet, at materialet blev sendt ud til byrådsmedlemmerne - bortset fra Erik Fuchs - dagen før, men det var ikke nye tal. De havde talt om det i en lang proces, og der var forinden blevet holdt et møde med Helene Lund og Sabine Kirchmeier-Andersen, ligesom det var blevet drøftet i Venstres gruppe. Vidnet havde således sikret sig 18 stemmer for handlingsplanen, før han gik i byrådssalen.

Foreholdt brev af 25. april 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Farum Kommune^[235] og adspurgt om ministeriets forbehold om at kræve ”ekstraordinære afdrag på lånet på 750 mio. kr., hvis der viser sig en klar forbedring af kommunens økonomi, f.eks. som følge af et større skatteprovenu end anslået. Hvis deponeringskravet viser sig at blive mindre, vil det endvidere automatisk medføre, at kommunen skal afdrage ekstraordinært på lånet på 750 mio. kr.” forklarede vidnet, at det forbehold gav et kraftigt incitament for kommunen til at få kommunens økonomi til at fremstå så dårlig som muligt, og det lykkedes. Hvilken interesse havde kommunen så i salget af Farum Nordby? Derfor blev alt, hvad man kunne finde på af omkostninger, lagt over på Farum Nordby. Der var ingen gulerod. Kommunen blev straffet, hvis man gjorde det bedre. De fire linjer er tåbelige. Farum Nordby var en succes, der gav mulighed for at afdrage på gælden, men politikere tænker kortsigtet. Derfor var vidnet tosset over disse fire linjer.
…

Udspørgeren foreholdt brev af 17. juni 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Farum Kommune^[236] vedrørende dispensation fra kassekreditreglen. Udspørgeren fremhævede: ”… Det bemærkes, at der ikke er mulighed for at foretage en præcis opgørelse af det deponeringspligtige beløb i de nedenstående skemaer, da byggeregnskaberne for de enkelte byggerier endnu ikke er afsluttede. Ministeriet har imidlertid ved udformningen af skemaerne anvendt kommunens oplysninger om udgifterne ved de pågældende byggerier. Det samlede deponeringspligtige beløb er herefter opgjort til i alt 1.038,2 mio. kr. Der ydes dog i denne deponeringsforpligtelse en deponeringsfritagelse på i alt 464 mio. kr., jf. nedenfor”, nemlig 139 mio. kr. for renovering af skoler mv. og yderligere 200 og 125 mio. kr. for at ”gøre genopretningsplanen bæredygtig”. Adspurgt om baggrunden for, at der blev givet deponeringsfritagelse på i alt 464 mio. kr., forklarede vidnet, at det måtte være fordi, han ikke længere var borgmester. Det er vidnets mening, at de ville af med ham som borgmester. Det var rent politisk bestemt. Der blev givet yderligere deponeringsfritagelser igen og igen de følgende år.

Udspørgeren foreholdt Lars Løkke Rasmussens forklaring^[237] ad ”Adspurgt om mødet den 19. februar 2002 …” og ad ”Adspurgt i hvilket omfang vidnet var involveret i fastsættelsen af vilkårene i genopretningsplanen … kommunens forhold”. Vidnet forklarede herom, at det ikke passede, at det var en embedsmandsafgørelse, som Lars Løkke Rasmussen ikke havde været involveret i, for embedsmænd kunne ikke stille nogle krav af den her art, uden at Lars Løkke Rasmussen godkendte det. Lars Løkke Rasmussen var næstformand i Venstre, og der var mange kontakter via partisekretæren, og Venstre stod bag de to udbrydere. Naturligvis kendte Lars Løkke Rasmussen til det, og selvfølgelig var det hans afgørelse. Da vidnet var borgmester, blev han stillet over for krav om deponering, men den efterfølgende borgmester fik fritagelse.

Advokat Valentiner-Branth foreholdt Morten Pflugs forklaring^[238] om Vinkelvejsgruppen ad: ”De havde flere gange kontakt med Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen om sagen og havde den opfattelse, at de fik moralsk opbakning, og at Venstres top fulgte sagen tæt”, og adspurgt om han kendte til det, forklarede vidnet, at selvfølgelig kendte Lars Løkke Rasmussen til det. Til udspørgerens bemærkning om, at Lars Løkke Rasmussen ikke afviser at kende til det, men at forklaringen går på, hvorvidt han traf beslutningen, forklarede vidnet, at der var ingen, der tager sådan en beslutning, uden at det er på ministerens ansvar. Selvfølgelig var det også derfor Lars Løkke Rasmussen, der senere besluttede at frigive deponeringer. Det bør man følge op på.

Vidnet blev foreholdt vidnet Karsten Ole Knudsens forklaring^[239] ad: ”Vidnet har læst materialet fra juni 2002 og frem … Genopretningsplanen fra 2002 var baseret på måltal, som viste sig ikke at holde i praksis” og adspurgt til, at det ikke viste sig muligt at opnå de budgetforbedringer, som vidnet havde fået vedtaget den 23. april 2002, forklarede vidnet, at de jo også havde skiftet borgmester og så ikke har været dygtige nok. Der er ansat rigeligt mange mennesker i administrationen i Furesø Kommune i forhold til Farum Kommune, og der er brugt masser af penge bl.a. til advokatundersøgelsen som kostede 20 mio. kr. Alt, hvad der skete efter vidnet stoppede som borgmester den 13. maj 2002, vil han ikke tage ansvar for. Det gælder også forvaltningen af Farum Nordby, som er gjort dårligt.”

Vidnet Peter Brixtofte har i sin skriftlige redegørelse (beretningens bilag 2.2) kommenteret de afgivne forklaringer, herunder Hans Jørgen Brink (side 15-16), Karsten Ole Knudsen (side 58), Thorkil Juul (side 61-62), Niels Jørgen Mau Pedersen (side 62-65), Ib Valsborg (side 68), Lars Løkke Rasmussen (side 69-70), Morten Pflug (side 85-87), Berit Torm (side 87), Lars Carpens (side 89-91), Sabine Kirchmeier-Andersen (side 93-95), Helene Lund (side 95-96) og Paul Wachtell (side 97). Peter Brixtofte er ikke i sin redegørelse fremkommet med bemærkninger til sine forklaringer som gengivet i protokoller af 8. og 10. marts 2010 (protokol nr. 257 og 258), jf. kommissionens afgørelse af 2. december 2010.^[240]

24.3.9.3. Ministeriet

Vidnet Thorkil Juul, afdelingschef, har forklaret:^[241]

”Adspurgt om deponeringskravene i forbindelse med Farum Park og Farum Arena forklarede vidnet, at disse adskilte sig ved, at der ikke var tale om sale-and-leaseback, hvor kommunen som ved salget af rensningsanlægget havde fået en salgssum, der kunne deponeres, men om at kommunen havde ”købt på afbetaling” ved at indgå en lejeaftale uden at have sparet op. De nåede frem til, at der var en ubalance i den samlede kommunale økonomi årligt på ca. 200 mio. kr., og at kommunen var bundet til årlige leasingafgifter på ca. 180 mio. kr. Leasingudgifterne passer derfor næsten med ubalancen i kommunens økonomi. Byrådet havde besluttet sig for at købe på afbetaling, måske ud fra dårlig vejledning om deponeringskrav. Det er grunden til den forholdsvis høje skatteprocent. Skatten steg pga. ubalancen i kommunens økonomi. Det var ministeriets retsopfattelse, at der skulle deponeres. Genopretningsplanen er en økonomisk plan, der rakte flere år frem i tiden. Det er meget fejlagtigt, når det om genopretningsplanen blev skrevet i aviserne, at Farum Kommune steg i skat pga. deponeringskravene, for kommunen har aldrig deponeret en krone. Det var hensigten, at kommunen i 2006 skulle begynde at deponere. Som led i aftalen i 2006 om fusionen med Værløse Kommune blev det aftalt at eftergive kravet om deponering. Hvis Farum Kommune havde været i stand til at deponere, ville det have aflastet fremtidige skatteborgere i kommunen, for det er jo hensigten med deponeringsreglerne. I stedet har man fået et ydelsesforløb frem til ca. 2020. I forbindelse med fusionsaftalen blev der aftalt en række særtilskud til Furesø Kommune.

I april 2002 vedtog byrådet at spare 10 % på driften og vedtog skatteforhøjelser, men derefter dukkede der flere og flere udgifter op, som ikke gjorde det muligt at holde den aftalte genopretningsplan. Der var kommet en ny administration i kommunen. Genopretningsplanen blev derfor ændret i 2003. Efter en del justeringer nåede kommunen i løbet af 2006 i plus med hensyn til kassekreditreglen og var nu næsten på niveau med Værløse Kommune. Adspurgt om hvorvidt der var tale om, at Farum Kommune blev favoriseret, forklarede vidnet, at der var andre kommuner, der syntes, at Farum Kommunes problemer var selvforskyldte, og også derfor gjaldt det for ministeriet om at være objektiv. Vidnet mener, at ministeriets samspil med kommunen om genopretningsplanerne svarer til ministeriets samspil med andre kommuner i vanskeligheder. Skatteprocenten fik et gevaldigt løft, men procenten blev ikke den højeste i landet. Før Peter Brixtofte kom til Farum Kommune i 1980’erne lå skatteprocenten i Farum ca. 2 % point over landsniveauet, og det gjorde kommunen igen, da han stoppede som borgmester. Kommunen har fået en del anlæg også. I begyndelsen af 1980’erne var Farum Kommune også under administration.”

Vidnet Niels Jørgen Mau Pedersen, kontorchef, har forklaret:^[242]

”[om mødet den 19. februar 2002]

Fra Farum Kommune deltog Peter Brixtofte og Hans Jørgen Brink. Fra ministeriet deltog ministeren, Thorkild Juul samt vidnet og et par yderligere medarbejdere. Vidnet husker ikke, om departementschefen var med. Adspurgt om, hvad man diskuterede på mødet, forklarede vidnet, at ministeriet navnlig ønskede at høre om mulig ulovlig låntagning og overtrædelse af kasse-kreditreglen. Peter Brixtofte fortalte, at kommunen havde optaget lån på 250 mio. kr. med henblik på fremtidige anlæg. Ifølge Peter Brixtofte var den aktuelle status i forhold til kassekreditreglen positiv med 23 mio. kr., men derudover havde de optaget et lån på 200 mio. kr., og det fremgik ikke af kommunens låneramme og var ikke medregnet i opgørelsen efter kassekreditreglen, hvad det skulle, da ulovlige lån (set i forhold til lånerammen) reelt svarer til en forhøjet kassekredit. Indenrigsministeren kunne umiddelbart konstatere, at kommunen havde overtrådt kassekreditreglen, og kommunen blev derfor sat under administration fra samme dato, den 19. februar 2002.

Adspurgt om forløbet af mødet mellem ministeriet og kommunen den 7. marts 2002 og foreholdt mødereferat^[243] forklarede vidnet, at ministeriet med hensyn til deponeringen udspurgte kommunen til forholdene ud fra leasingkontrakten, men vidnet er usikker på, om det var på dette møde, der blev spurgt herom, eller om det var på det næste møde. Adspurgt om hvorvidt beløbsstørrelsen med hensyn til deponering blev diskuteret på mødet, forklarede vidnet, at det mener han ikke, at det gjorde. Ministeriet forsøgte på et tidligere tidspunkt at få overblik over hvor store potentielle deponeringsforpligtelser, der kunne ligge. Ad billede 702 ”Kommunens likviditet” mener vidnet, at kommunen havde tal vedrørende kommunens kassebeholdning med på mødet. Af den oversigt, ministeriet fik på mødet, fremgik det, at kassekreditregelen var overtrådt allerede den 25. april 2001. Det var overraskende og chokerende.

Efter det foregående møde stod det klart, at det var galt fat. Adspurgt om det materiale kommunen medbragte til mødet, herunder den omtalte oversigt, forklarede vidnet, at Farum Kommune havde fået en række spørgsmål på forhånd og medbragte en mappe med materiale til mødet. Der var også oplysninger om kommunens økonomi, og heraf kunne de se, at kassekreditreglen havde været overtrådt i et helt år, idet der også var en 365-dages oversigt. Adspurgt om hvorvidt det var overraskende, forklarede vidnet, at det var det, men at de dog havde haft en anelse om, hvordan det stod til, fordi de fandt ud af, at der var optaget lån tilbage i 2001, og nu bekræftede kommunens eget materiale det samme. I oversigten kunne de se et minus på 245 mio. kr., hvilket var meget stort, men det viste sig senere, at gældsopbygningen var på 700 mio. kr., hvilket svarede til et helt års kommunalt forbrug, og det var helt exceptionelt, og noget som ministeriet aldrig havde set før.

Adspurgt om hvorvidt der forelå en oversigt over kommunale ejendomme, forklarede vidnet, at det gjorde der, men det var ikke særlig specifikt. Ministeriets folk spurgte ind til kommunens forventninger og skøn til kommunens fremtidige balance, og hvordan det så ud med salgsindtægter og dækningen af udgifterne forbundet med ejendommene. Der var en salgsplan for kaserneprojektet med et skønnet provenu på 650 mio. kr. De ønskede at gå ind i, om dette skøn kunne holde, og indtægterne dermed kunne påvirke kommunens balance positivt på længere sigt. De prøvede derfor fra kommunen at få nærmere oplysninger, men kommunen var ikke særlig specifik i sin tilbagemelding, og i ministeriet tvivlede man på holdbarheden. Kommunen mente, at nye borgere i ”Farum Nord” på sigt ville betyde en varig forbedring af kommunens økonomi. Det ønskede ministeriet dokumenteret, idet erfaringen nærmest var den modsatte fra andre kommuner. Adspurgt om, hvorvidt ministeriet havde det afsluttede årsregnskab for 2000, forklarede vidnet, at de nok har modtaget det, og revisionsberetningen kom senere. Adspurgt ad billede 702 om Hans Jørgen Brinks besvarelse af vidnets spørgsmål om et beløb på 143 mio. kr. på en mellemregningskonto med FIH, forklarede vidnet, at svaret betød, at de 143 mio. kr. jo så var endnu et lån. Adspurgt ad billede 703 og Hans Jørgen Brinks forklaring om, at ”De 87 mio. kr., der uretmæssigt blev hævet af deponeringskontoen den 1. februar 2002, fremgår ikke af oversigten”, forklarede vidnet, at som vidnet husker det, så havde kommunen taget fejl med hensyn til betalingstidspunktet for første rate af købesummen for kasernen. Betalingen skulle falde i to tempi i 2002, og kommunen havde formentlig trukket lånemulighederne hos FIH, BG Bank etc. i bund og var derfor nødsaget til at sælge ud af de obligationer, der var deponeret i BG Bank. Vidnet har aldrig før hørt om, at en kommune på den måde forgreb sig på deponerede midler. Adspurgt af kommissionen om hvad der lå i, at midlerne var bundne, forklarede vidnet, at deponerede midler skal konteres særskilt, hvilket påses af den kommunale revision, men at de ikke er ”bundne” i traditionel forstand, da det er kommunen selv, der placerer midlerne. Kommunen havde deponeret pengene, og midlerne kunne derfor ikke indgå i kommunens likviditet/bruges til den løbende finansiering.

Foreholdt indholdet af Farum Kommunes brev af 14. marts 2002 (tilsyneladende først modtaget den 22. marts 2002)^[244] og adspurgt om hvorvidt ministeriet fulgte op på den udtrykte ”bekymring”, forklarede vidnet, at ministeriets hovedopgave var at få overblik over kommunens økonomi, og her var 2002 startpunktet, så det var det, de interesserede sig for, og derfor også, om budget 2002 ville kunne holde. Ad passagen ”Ifølge kommunens advokats forespørgsel…” forklarede vidnet, at genopretningsplanen skulle hurtigst mulig i gang. Der var ikke tid til behandling på alle niveauer med byrådsmøder etc. Kommunen bestræbte sig på at give ministeriet alle oplysninger så hurtigt som muligt. Dateringen den 22. marts skyldes nok, at brevet er journaliseret senere, idet det hastede meget, og de derfor læste det omgående, og så kom journaliseringen efterfølgende.

Foreholdt brev af 18. marts 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Farum Kommune^[245] forklarede vidnet, at i mødet den 19. marts 2002 deltog fra ministeriet Thorkil Juul, Niels Jensen og vidnet. Fra Farum Kommune deltog Peter Brixtofte, Hans Jørgen Brink og advokat Philip Thorsen. Ad billede 475 ”Spørgsmål nr. 1 fra Indenrigsministeriet” forklarede vidnet, at de søgte det ikke uddybet, for det var klart for enhver, at kommunen ikke havde overholdt reglen, men havde undladt at opfylde deres pligt til at melde til ministeriet, at kassekreditreglen ikke var overholdt. Kommunen sagde undskyld til ministeriet, hvorefter det ikke var noget, de brugte mere tid på. Ad ”Spørgsmål nr. 9 fra Indenrigsministeriet” forklarede vidnet, at det udsagn ikke blev uddybet voldsomt meget, for fokus på mødet var, at se fremad, men ministeriet havde dog ikke opgivet at fastlægge forløbet for 2001. Ministeriet begyndte at regne på tingene og forsøgte at få overblik over leasingforpligtelserne og de langsigtede udgifter. For 2001 havde de både overskridelser af budgettet, forventede overskridelser af regnskabet og så videre. Ad ”Budget 2002 antages at være realistisk” forklarede vidnet, at det ikke var noget, de lagde vægt på i sig selv. Ministeriets fokus var på, hvad status var for 2002, og her udgjorde budget 2002 det primære datagrundlag. Det væsentlige var at få overblik over kommunens økonomi. Adspurgt om det forhold at 2002-budgettet i 2003 viste sig at være urealistisk, forklarede vidnet, at ministeriet måske godt kunne have en vis fornemmelse af, at det budget, kommunen fremlagde, ikke var realistisk, men budgettet var kommunens udgangspunkt, og så ville de tage den diskussion på et andet tidspunkt. Kommunen var presset med ny ledelse, herunder et advokatfirma, der på en måde fungerede som en del af direktionen, og en konstitueret kommunaldirektør. Adspurgt om hvorvidt man overvejede at medinddrage Kommunernes Revision, forklarede vidnet, at det gjorde man ikke, for det ville næppe have været gavnligt for sagens fremme på det tidspunkt. Det var ikke deres indtryk, at Kommunernes Revision havde særligt godt overblik over kommunens økonomi. Hvis Indenrigsministeriet havde inviteret revisionen med i forhandlingerne, ville der måske ”være gået detaljer i den”, og det var ikke meningen. De var under tidspres, og der skulle et hurtigt overblik til. Ad ministeriets spørgsmål nr. 11 og bedt om at uddybe forholdene omkring lejeindtægt af stadion forklarede vidnet, at tallene i sig selv siger alt. Kommunen fik reelt en leje på 1½ mio. kr. af boldklubben og det ville måske stige til 3-4 mio. kr. årligt, hvis boldklubben rykkede op i superligaen. Men uanset hvad der skete, var det milevidt fra kommunens faktiske udgifter til leasing af stadion, og lejeindtægten fra boldklubben var sammenlignet hermed i småtingsafdelingen. Vidnet husker ikke, om det overhovedet blev nævnt, at Farum Boldklub A/S også fik penge af kommunen for at drive stadion.

Konklusionen på mødet var, at man fik regnet sig frem til en årlig ubalance i den kommunale økonomi i størrelsesordenen på et par hundrede mio. kr. Det tal blev fremlagt for pressen for at informere og involvere offentligheden og for dermed at lægge pres på kommunens politiske niveau. Kommunens forventninger var baseret på, at de ville sælge jord, og en ny by med nye indbyggere skulle så bibringe balance på lang sigt. Kommunen mente, at indtægterne ville blive højere end udgifterne, men det havde kommunen ikke nogen særlig god forklaring på. Farum Kommune mente, de havde infrastrukturen klar. Ministeriet havde svært ved at tro på dette, idet deres erfaring fra vækstkommuner er, at nye indbyggere stort set altid i udbygningsfasen giver flere udgifter end indtægter, f.eks. fordi det som regel krævede vækst på skoleområdet. Ministeriet troede derfor ikke på kommunens forventninger, og kommunen kunne ikke underbygge deres antagelser.

Foreholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat af 3. april 2002^[246] forklarede vidnet, at det var første udkast til en spareplan, og at de senere fik specifikationer på flere områder, hvor flere udvalgsformænd fra byrådet var involveret. Indenrigsministeriet ville ikke gå ned i detaljerne, for det vigtige var, at det var byrådets ansvar, og at der i byrådet var vilje til besparelser. Hvis byrådet sagde, at de ville spare 10 mio. kr. på administration, så måtte ministeriet antage, at de ville gøre det. Det havde de ingen mulighed for at efterprøve. Ad billede 404, pkt. 4. ”Revideret opgørelse som i bilag C hvor kassekreditgæld omlægges til langsigtet gæld” og adspurgt om ministeriet tidligere havde været ude for omlægningen i den størrelsesorden, forklarede vidnet, at det havde de aldrig. Beløb i en størrelsesorden på 750 mio. kr. havde ikke været oppe før.

Ad pkt. 5. ”Revideret opgørelse som i bilag D hvor der tages højde for opbygning af deponering” og adspurgt, om ikke de endelige deponeringskrav ligger meget tæt på de tal, som Lars Wismann havde sendt til ministeriet, forklarede vidnet, at det gjorde de. Videre adspurgt om argumentationen omkring f.eks. bortfald af deponering for udgiften til renovering af skolerne forklarede vidnet, at kommunen jo ikke havde tradition for at søge dispensation, når de reelt lånte, men at der var gunstige vilkår for at søge dispensation for den type udgift på skolerne, så hvis Farum Kommune havde søgt dispensation til renoveringsudgiften, havde de nok fået den. De foretog nogle beregninger, men ministeriets havde et overordnet ønske om, at kommunen skulle have plads i økonomien, og at deponeringskravet skulle ned i en realistisk størrelse. Det vigtigste var at få rettet op på økonomien, men de skulle holde lånereglerne i hævd, og kommunen havde jo overtrådt lånereglerne. Derfor var Indenrigsministeriet lidt runde i formuleringerne. Vidnet husker, at ministeriet gav en ekstra dispensation for at gøre planen bæredygtig. Adspurgt om hvorvidt facit var givet på forhånd ud fra en politisk beslutning, forklarede vidnet, at sådan var det ikke, men det var intentionen at lave en realistisk plan og samtidig holde lånereglerne i hævd. Men der var ikke noget politisk krav om særlig lempelig eller hård behandling af kommunen. Kravene til kommunens balance og låneplan fulgte vidnets indstilling.

Foreholdt udkast til brev af 15. maj 2002 fra advokat Philip Thorsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet^[247] forklarede vidnet, at mødet den 29. april 2002 ikke er et møde, vidnet husker, men der kan være tale om et afklarende møde. Der blev i kommunen opstillet en spareplan. Fra ministeriets side drejede det sig om at signalere, at spareplanen var stram nok. I sidste ende var det kommunens ansvar at gennemføre spareplanen.

Foreholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriets dispensationsbrev af 17. juni 2002^[248] og adspurgt om, hvorvidt de konkrete dispensationer og vilkår var udtryk for, at Farum Kommune blev behandlet på samme måde som andre kommuner med problemer, forklarede vidnet, at det er vanskeligt at sige, for der er ikke rigtig andre tilsvarende tilfælde at sammenligne med, idet denne sag var ganske enestående med hensyn til både omfanget af de økonomiske problemer, varigheden af problemerne, årsagerne hertil og så videre. Der har aldrig været en kommune i Danmark, der er kommet i uføre på et tilsvarende niveau. Farum Kommune havde opbygget en ubalance, der gav et løbende underskud, der svarede til mellem en fjerde og en tredjedel af kommunens løbende driftsudgifter. Det var helt enestående, for mens de i andre kommuner kan komme i problemer på grund af enkeltstående fejldispositioner, så havde problemerne i Farum andre årsager og var af en anden karakter. Men set i lyset af det kan man vel ikke sige, at de dispensationer og vilkår, der blev givet, var udtryk for, at Farum Kommune blev behandlet lempeligere end andre kommuner under administration. Det var f.eks. ikke specielt lempeligt med en skattestigning på 3 %-point, det var dramatisk. Sparekravene var omfattende, og der var stramme betingelser. Det er dog svært at sammenligne med andre kommuner, for denne sag var anderledes end nogen anden, ministeriet har haft.

Foreholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev til Farum Kommune af 26. februar 2003^[249] ad ”samlede bevilgede låneoptagelse på 750 mio. kr.” og ”kortfristede lån - FIH-lånet på 257 mio. kr.” og adspurgt om det betød, at genopretningsplanen ikke var overholdt, forklarede vidnet, at disse økonomiske ting vist primært var et spørgsmål om mere tid, idet kommunens økonomiafdeling var meget presset, og det var svært for kommunen at finde en långiver og få en aftale i stand. Nogle gange konterede de også forkert, og derfor var det svært at følge likviditetsbevægelsen, og der kunne være kortfristede udsving over tid. Hertil kom, at kommunen igen havde forgrebet sig på de deponerede midler i form af obligationsbeholdning, hvilket ikke skete af ond vilje, men fordi de simpelthen ikke havde andre muligheder for at skaffe midler, og alt det skulle ministeriet sikre sig, at der blev rettet op på.

Adspurgt om hovedlinjerne med hensyn til behov for ændrede dispensationer i 2003 forklarede vidnet, at det var væsentligt, at Farum Kommune havde vedtaget en stigning i skatteprocenten, så indtægtssiden var i orden. Kommunen kunne imidlertid ikke realisere spareplanen. Den nye kommunaldirektør fandt flere lig i lasten. Kommunen realiserede nogle af besparelserne, men bl.a. på det sociale område kom der større udgifter end forudsat, og kommunen måtte revidere spareplanen. Kommunen havde også kalkuleret med at sælge jord og få ekstraindtægter fra de nye borgere, men det skete ikke. Peter Brixtofte havde ment, at jordsalg med nye borgere til kommunen ville være en guldgrube, men den nye kommunaldirektør måtte konstatere, at det snarere gav flere udgifter, og i hvert fald ikke gav nogen budgetforbedring. Budgettet var ikke realistisk, og det viste sig, at økonomien var endnu ringere, end det først så ud. Igen i 2004 var der merudgifter.

Vidnet var involveret i Værløse og Farum Kommunes sammenlægning. Der opereres med forskellige skatteprocenter i Furesø Kommune, indtil skatteprocenten bliver ens i 2013, hvilket i øvrigt også er tilfældet i Holmsland Kommune, som blev en del af Ringkøbing-Skjern Kommune, her dog i en kortere periode. De forskellige skatteprocenter bør ses i sammenhæng med, at Farum Kommune i forbindelse med kommunesammenlægningen havde mere gæld end Værløse Kommune. Man kan måske sige, at Farum Kommune har brugt pengene på forhånd, og at de så afbetales over skatten.

Adspurgt om frafaldet af deponeringskravene forklarede vidnet, at det viste sig i 2004-2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen, at det var urealistisk, at kommunen nogensinde skulle komme til at deponere. Ministeriet gav derfor dispensation fra deponeringskravet, for hovedformålet var, at kommunens drift kom i balance, og det skete faktisk også i 2006. Det var ganske vist baseret på en højere skatteprocent, men der kom dog balance, og kommunens kasse-beholdning var ved kommunesammenlægningen kommet op på et acceptabelt niveau. …

Adspurgt af advokat Nicolai Westergaard om hvorvidt kommunerne selv skal indberette til ministeriet vedrørende kassekreditreglen, forklarede vidnet, at det er korrekt, at kommunerne selv indberetter. Ministeriet får tal fra Danmarks Statistik, der dækker forholdene ved årets udgang, men det er ikke illustrativt for de aktuelle forhold i den enkelte kommune, og det er derfor kommunerne, der af sig selv melder ind til ministeriet. Vidnet erindrer kun et enkelt tilfælde, hvor Dragør Kommune henvendte sig en lille smule for sent, efter at de havde overskredet kassekreditreglen, men kommunerne kommer altid af sig selv og melder om problemerne. Adspurgt videre om det var enestående, at Farum Kommune ikke af sig selv meldte ind til ministeriet, at kassekreditreglen var overskredet, forklarede vidnet, at det var det i høj grad.”

Vidnet Ib Valsborg, departementschef, har forklaret:^[250]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet indkaldte Farum Kommune til møde den 19. februar 2002 ud fra de oplysninger, der var fremkommet om kommunen. Kort før mødet kom det frem i aviserne, at Farum Kommune i slutningen af 2001 havde optaget et yderligere lån på 250 mil. kr. På mødet den 19. februar 2002 deltog fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet Lars Løkke Rasmussen, Niels Jørgen Mau Pedersem, Thorkil Juul og vidnet. Peter Brixtofte kom med 2 advokater og nogen fra forvaltningen, måske Hans Jørgen Brink. På mødet redegjorde Peter Brixtofte for, hvor rig en kommune Farum var, men da de rullede det hele tilbage, var det reelt en ren tilståelsessag fra kommunen. Situationen var herefter den, at der var optaget to lån, der var ikke deponeret, og de tidligere deponerede midler var indregnet i likviditetsbeholdningen. Peter Brixtofte indrømmede de faktiske forhold, og Lars Løkke Rasmussen konkluderede, at kassekreditreglen var overtrådt, og at Farum Kommune kunne betragte sig som ”sat under administration”.

Vidnet var ikke involveret i de efterfølgende møder om genopretningsplanen, og sagen blev oplyst på embedsmandsplan, især af Mau Pedersen og ministeriets økonomiske afdeling. Sagen var usædvanlig, og vidnet fulgte med i sagen. Det var også usædvanligt, at Peter Brixtofte selv mødte op til møderne. Historisk set har Mau Pedersen behandlet sådanne sager sammen med den pågældende kommunes økonomiske forvaltning, og først derefter er politikerne kommet med. Indenrigs- og Sundhedsministeriet holdt også i Farum-sagen for deres del møderne på embedsmandsplan. Vidnet fik løbende informationer og drøftede sagen med Niels Jørgen Mau Pedersen og Thorkil Juul.

Adspurgt om hvorvidt Farum Kommune blev behandlet mere eller mindre skarpt/lempeligt end andre kommuner i samme situation, og om det blev diskuteret i ministeriet, forklarede vidnet, at man i forbindelse med en genopretningsplan diskuterer hvilke ingredienser, der skal til, for at den pågældende kommune kan få et rigtigt forhold mellem indtægter og udgifter og dermed balance i kommunens økonomi. Sammenholdt med hvad der var sket i andre kommuner, havde f.eks. Tornved Kommune fået en betydelig større skattestigning. De besparelser Farum Kommune leverede, var ikke helt forfærdelige. Farum Kommune fik en fair behandling. Genopretningsplanen, blev ændret, efter det havde vist sig, at de økonomiske oplysninger, som kommunen havde været i besiddelse af som forudsætning for den oprindelige genopretningsplan, var elendige. Adspurgt om hvorvidt ministeren selv greb ind i udformningen af genopretningsplanen forklarede vidnet, at det gjorde han ikke. Ministeren blev selvfølgelig løbende informeret om forløbet og de ingredienser, der indgik i genopretningsplanen. Ind imellem embedsmandsmøderne om genopretningsplanen blev der afholdt politiske møder, men ministeren stillede ingen krav; kun om at kommunen skulle have en fair behandling, og at genopretningsplanen skulle kunne holde. …”

Vidnet Lars Løkke Rasmussen, indenrigs- og sundhedsminister, har forklaret:^[251]

”Adspurgt om mødet den 19. februar 2002 forklarede vidnet, at kommunen henvendte sig til ministeriet om et møde, da kommunen havde økonomiske problemer. I mødet deltog fra kommunen Peter Brixtofte samt embedsmænd, og fra ministeriet deltog foruden vidnet, Thorkild Juul, Niels Jørgen Mau Pedersen samt et antal embedsmænd, som vidnet ikke i dag kan sætte navne på.

Det var et specielt møde, for det var meget eksponeret i medierne. Vidnet erindrer, at tingene væltede ud af skabet. Det var en meget åben proces om de økonomiske vanskeligheder. Kommunen var tvunget op i et hjørne på grund af deres økonomiske problemer. Vidnet husker, at borgmesteren slog ud med armene og sagde, ”at her er et problem”, og det var nærmest en tilståelsessag. Der kom en dialog i gang om at finde løsninger, og det var åbenlyst, at der skulle gøres noget, og at løsningen ikke blot bestod i at give dispensation fra kassekreditreglen.

Adspurgt i hvilket omfang vidnet var involveret i fastsættelsen af vilkårene i genopretningsplanen, forklarede vidnet, at det som udgangspunkt var ministeriets embedsmænd, der tog stilling til vilkårene. Ministeren blev draget ind i sagen på et passende tidspunkt for at understrege den nødvendige grad af alvor, og vidnet har derfor deltaget i et antal møder i foråret 2002, indtil aftalen om genopretningsplanen blev indgået. I sådanne situationer er det typisk kommunen selv, der leverer materiale og udfærdiger genopretningsplanen. Kommunen skal således selv vise sin egen vej ud af problemerne. Der skal findes et rum af praktiske handlemuligheder for kommunen. Problemernes omfang gjorde, at ministeriets folk var i en tæt dialog med Farum Kommune. Vidnet deltog undervejs i møder og spurgte ind og udviste interesse for at få tingene til at hænge sammen, men var ikke involveret i fastlæggelsen af de konkrete vilkår og har heller ikke haft noget med dispensationer at gøre. Først meget længere fremme i tid, hvor det kommunale landkort i forbindelse med kommunalreformen skulle gå op, har vidnet igen været involveret i kommunens forhold.

Adspurgt om vidnet uden for de nævnte møder på det politiske niveau har haft kontakt med Peter Brixtofte eller andre kommunalpolitikere fra Farum Kommune om kommunens forhold, forklarede vidnet, at det har han ikke haft.

Foreholdt notat til brug for møde den 13. januar 2003 i politisk følgegruppe^[252] og adspurgt hvad der menes med ”følgegruppe”, forklarede vidnet, at det kan han ikke umiddelbart erindre, men der var stor politisk interesse om sagen, og f.eks. kommunalordførere fra Folketingets andre partier havde en løbende interesse. Adspurgt ad punkt D ”Forløbet i den økonomiske genopretning i øvrigt…” om hvorvidt vidnet i 2003 blev orienteret om, at den fastlagte genopretningsplan ikke kunne holde, forklarede vidnet, at han muligvis blev orienteret, idet han generelt blev orienteret, når der var ”spring” i sagen.

Foreholdt mavebælte til ministeren af 14. april 2003 med håndskrevne påtegninger/initialer bilagt udkast til referat af embedsmandsmøde med kommunen og adspurgt om sin reaktion herpå forklarede vidnet, at han har set mavebæltet, men han foretog sig ikke noget særskilt i den anledning. Det afgørende for vidnet var, at der var en ordentlig proces, og at der var fremdrift i sagen. Med hensyn til deponeringsforpligtelsen var denne næppe realistisk gennemførlig, idet hele formuen stod i mursten. Det er svært at deponere de penge, der ikke er der. Øvelsen bestod i at få kommunen på ret køl. De konkrete detaljer var mindre afgørende. Byrådet var dem, der vedtog de konkrete besparelser, og vidnet havde kontakt med kommunen på et antal møder for at lægge pres på, idet der var en stemning i kommunalbestyrelsen for, at sagen bare skulle glemmes, for borgerne havde svært ved at forstå behovet for besparelser. Kommunens eget bud viste sig over tid at være for optimistisk. Det var en erkendelsesproces. Vidnet stod bag sine embedsmænd. Adspurgt om hvorvidt vidnet har deltaget i andre møder med kommunalpolitikere fra Farum, forklarede vidnet, at det har han ikke, kun et borgermøde hvor der også deltog kommunalpolitikere.
…

Adspurgt om hvorvidt ministeriet fra kommunen havde modtaget materiale inden mødet den 19. februar, forklarede vidnet, at det ham bekendt ikke var tilfældet. Han har ikke anmodet embedsværket om at tage kontakt til Farum Kommune før mødet. Vidnet ved ikke om embedsværket havde haft adgang til materialet inden den 19. februar 2002. Mødet handlede om kommunens økonomiske situation. Kassekreditreglen var i fokus. Det er en formel regel, men den viser underliggende økonomiske problemer. Adspurgt om hvad der generelt er grundlaget for drøftelserne i den slags situationer, forklarede vidnet, at generelt er det kommunerne, der selv har handlepligt. Hvis kassekreditreglen ikke kan overholdes, er det kommunen selv, der skal give ministeriet meddelelse herom og søge dispensation med forslag til vilkår og levere materiale herom. Kommunen skal altså selv komme med forslag til, hvorledes der kan rettes op på forholdene. Adspurgt hvilket grundlaget ministeriet havde for at gå i dialog med kommunen på mødet den 19. februar 2002, og hvad Peter Brixtoftes egen holdning var, forklarede vidnet, at det var åbenlyst, at ministeriet havde et grundlag for at afholde mødet, herunder f.eks. oplysningerne fra Lars Wismann, men mødet 19. februar var ikke ”mødet”, snarere en indledning på en procedure, hvor det blev fastslået, at kommunen havde et reelt problem i forhold til kassekreditreglen. Ministeriets embedsmænd havde været forberedt på at skulle spørge tæt ind til tallene for at se, hvad faktum var. Mødet startede imidlertid med, at Peter Brixtofte var i ”bekendelseshjørnet” ved at konstatere, at kommunen ikke overholdt kassekreditreglen og reelt havde alvorlige økonomiske problemer. Dernæst gav Peter Brixtofte udtryk for en vis portion optimisme og kom med et rimeligt positivt indlæg om veje ud af problemerne i form af indtægter fra kommunens salg af jord og skatteindtægter fra flere borgere. Adspurgt om Peter Brixtofte således fandt, at problemerne var af midlertidig karakter, forklarede vidnet, at så enkelt var det ikke. Peter Brixtofte erkendte åbenlyst, at kommunen ikke overholdt kassekreditreglen, og at kommunen havde økonomiske problemer, men Peter Brixtofte havde en optimisme med hensyn til at få flere borgere ind i kommunen og sælge jord, så han mente, at på længere sigt var der en balance, men der var også en erkendelse af, at det ikke var noget, der kunne ske med et fingerknips. Vidnet delte ikke optimismen med hensyn til øgede skatteindtægter fra flere borgere, da flere borgere også udløser flere udgifter til daginstitutioner og skoler med videre. På det pågældende møde var konklusionen, at kommunen skulle sættes under administration, og at der skulle sættes gang i arbejdet med en genopretningsplan med henblik på at få kommunens økonomi i balance. Vidnet har ikke set noget mødereferat og mener ikke et sådant blev udarbejdet.”

24.4. Sammenfatning og vurdering

Som beskrevet i dette kapitel påhviler det en kommune selv at bringe orden i egen økonomi. Det er ikke Indenrigsministeriets umiddelbare opgave, hvorfor udsagn om, at ministeriet har sat en kommune ”under administration”, i sig selv kan give anledning til misforståelse om ansvarsfordelingen. Ministeriet kan i forbindelse med en kommunes genopretningsplan (handlingsplan/spareplan) give dispensation fra lånebekendtgørelsen på nærmere angivne vilkår, ligesom der kan ydes særtilskud fra puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner. Efter byrådets handlingsplan af 23. april 2002 konstaterede Farum Byråd, ”at et byrådsflertal kan lade domstolene afgøre lovligheden af de deponerede beløb”. Farum Byråd var ”enig i, at under forudsætning af at Indenrigsministeriet har ret i deponeringsspørgsmålet og økonomien vedrørende nye indbyggere holdes udenfor regnestykket, skal der ske en forbedring af nettodriften/skatteindtægterne på det niveau foreslået af Indenrigsministeriet.” Farum Kommune anlagde ikke sag ved domstolene om deponering og var derfor bundet af ministeriets myndighedsafgørelse om deponering.

Peter Brixtoftes udsagn om, at ”det er jo meget sigende om regeringen, at de ikke engang turde lade sagen afgøre af en domstol, som jeg foreslog dem”^[253], savner mening. Det var op til kommunen at indbringe ministeriets afgørelser for domstolene, såfremt man ikke mente, at afgørelserne var lovlige og bindende myndighedsafgørelser. Kun med særligt retsgrundlag som efter styrelseslovens § 66 om suspension af en borgmester har en myndighed selv pligt til at indbringe en forvaltningsafgørelse for domstolene.

For så vidt Peter Brixtofte havde den opfattelse, at Lars Løkke Rasmussen i egenskab af minister havde givet konkrete løfter om en bestemt deponeringsafgørelse på nattemødet den 6.-7. februar 2002, burde dette synspunkt ligeledes have været forfulgt i de fortsatte forhandlinger og evt. ved domstolene. Det må dog have en stærk formodning imod sig, at Lars Løkke Rasmussen i egenskab af minister har afgivet sådanne løfter uden om sædvanlige sagsgange i ministeriet. Kommissionen har bevismæssigt fundet at kunne se bort fra muligheden.

Forløbet viser, at ministeriet gik aktivt ind i tilvejebringelse af en genopretningsplan og også fulgte op på, at vilkårene for den meddelte dispensation blev overholdt.

Det er for kommissionen åbenbart, at en kommune i en økonomisk krisesituation i høj grad kan have behov for den sparring, ministeriet kan give ved kommunens udformning af en genopretningsplan, hvis gennemførelse forudsætter dispensationer fra lånebekendtgørelsen og særtilskud. Det er ikke en rutineopgave for et byråd og en kommunal forvaltning.

Af vidneforklaringerne fremgår, at ministeriet konstaterede, at Farum-sagen var enestående pga. omfanget af kommunens økonomiske vanskeligheder og omstændighederne i øvrigt, herunder kommunens omgang med de deponerede midler.

Der er intet belæg for at antage, at ministeriet ved fastsættelsen af dispensationsvilkårene den 17. juni 2002 og ved den reviderede dispensation af 25. juni 2003 har varetaget usaglige hensyn. Både ministeriets korrespondance, interne sagsakter og de afgivne vidneforklaringer dokumenterer derimod en grundig og saglig administration.

Derimod viser - i hvert fald efterforløbet omkring den reviderede genopretningsplan - at forudsætningerne for den oprindelige genopretningsplan ikke holdt. Farum Kommunes økonomi var værre end først antaget, herunder som følge af underbudgettering. Det nåede man ikke i tilstrækkeligt omfang at rette op på ved regulering af budget 2002 og ved udarbejdelse af det nye budget 2003 (fra oktober 2002). Kommunernes Revision var tidligt opmærksom herpå.

Generelt oplevede kommunen fra slutningen af 1999 frem til februar 2002 en fortsat faldende kassebeholdning. Uden låneoptagelsen i 2001 på i alt 450 mio. kr. havde kommunen en underbalance på ca. 200 mio. kr. årligt. Konsekvenserne af navnlig de store leasingforpligtelser til idrætsbyggerierne fjernede grundlaget for en sund økonomi.

Forventede salgsindtægter fra Farum Nordby og afledte indtægter fra nye borgere udgjorde så lidt som andre fremtidsforventninger et bidrag til inddækning af det aktuelle likviditetsunderskud og dermed kommunens overholdelse af kassekreditreglen. Som beskrevet i dette kapitel og i bind 8, kapitel 12, synes disse forventninger i øvrigt at have været meget optimistiske. I forhold til opgørelsen af en kommunes likviditet er det således ikke en opgørelse, der kan foretages ved at trække veksler på fremtiden, heller ikke for det tilfælde at ejendomspriserne havde været stigende og befolkningssammensætning blandt de nytilflyttede gunstig opgjort som nettoskatteindtægt. Det afgørende er den faktiske kassebeholdning.

Ministeriet stillede ikke et uigennemførligt krav om øjeblikkelig deponering mv., men medvirkede til opstilling af krav, der på dispensationstidspunkterne forekom parterne realistiske. I efterforløbet valgte ministeriet med delvis skattefinansiering som en samfundsopgave at få ryddet op efter det økonomiske uføre i den tidligere Farum Kommune.

Ministeriet har hidtil - som beskrevet i bilaget til betænkning nr. 1425/2002 om indsigt i den kommunale administration - ad frivillighedens vej kunnet aftale sig frem til en løsning, når kommuner er kommet i økonomiske vanskeligheder. Det skete også i forhold til Farum Kommune. Kommissionen finder derfor ikke grund til at stille forslag om særligt retsgrundlag ud over det eksisterende.

Ministeren var orienteret ved diverse mavebælter med tilhørende bilag, ligesom ministeren deltog i centrale møder med repræsentanter for kommunen. Der er heller ikke noget overraskende i, at de politiske ordførere i Folketinget (i den såkaldte følgegruppe) blev orienteret, ligesom ministerens udsagn i Folketinget ses at have klar støtte i sagsakterne.

Peter Brixtofte anså øjensynligt afgørelsen om at sætte Farum Kommune under administration ikke blot som ubegrundet/ulovlig, men som udtryk for politisk motiveret magtmisbrug styret af landets regering med henblik på at komme af med ham. Da det var lykkedes, kunne der godt gives dispensationer mv.^[254] Peter Brixtofte fandt det rimeligt, at der skete mellemfinansiering, indtil der - navnlig - var sket salg af arealerne i Farum Nordby. Med denne politiske begrundelse så han bort fra kommunernes begrænsede låneadgang efter lånebekendtgørelsen, der gælder for alle kommuner, og som det er ministeriets pligt at håndhæve.

Peter Brixtoftes påstande om magtmisbrug (usaglig forvaltningsafgørelse) er derfor ikke understøttet af de faktiske oplysninger, herunder de talmæssige oplysninger og øvrige oplysninger i ministeriets sagsakter og vidneforklaringer og må som følge heraf stå for Peter Brixtoftes egen regning og risiko, jf. herunder det i afsnit 24.1. citerede fra bogen ”Med hjertet”.

Kommunens problemer med at få driften i balance var ifølge forklaringer afgivet af Thorkil Juul og Niels Jørgen Mau Pedersen så alvorlige, at ministeriet ikke fandt det realistisk herudover at opretholde deponeringskravet. Skatten i Farum Kommune steg således ikke pga. deponeringskravene, da kommunen aldrig deponerede, selvom det havde været hensigten, at kommunen i 2006 skulle begynde at deponere. Kravet om deponering blev eftergivet/opgivet som led i aftalen om sammenlægning med Værløse Kommune (Furesøaftalen). Der blev samtidig aftalt en række særtilskud til Furesø Kommune. Hvis Farum Kommune havde været i stand til at deponere, ville det efter vidnet Thorkil Juuls forklaring have aflastet fremtidige skatteborgere i kommunen, således som det er hensigten med deponeringsreglerne. I stedet har man fået et ydelsesforløb frem til 2041. Ved aftalen i marts 2011 blev der gjort endeligt op med vilkårene for sammenlægning til den nye Furesø Kommune.^[255]

[1] Betegnelsen ”genopretning” anvendes i det følgende svarende til sædvanlig sprogbrug for kommuner under administration.

[2] 184-26,f2,b8-23. Afgørelsen er medtaget i beretningens bilag 3.

[3] 65-2 Se i øvrigt bogomtale mv. i kapitel 25.1

[4] Sætningen slutter som citeret. Der tænkes formentlig på domstolsbehandling.

[5] 179-106,b17. Del af korrespondance omtalt i kapitel 25.3.2.1

[6] 179-106,b25. Se også bind 3, kapitel 21 om finansiering.

[7] 184-26,f2,b8f under b16. Afgørelsen er medtaget i beretningens bilag 3.

[8] 311-4,b197-202. Bilaget er medtaget i beretningens bilag 3.

[9] 316-185

[10] Det hedder i betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, med bilag II, Kommuner ”under administration”, side 201: ”Genopretningen af økonomien skal resultere i, at kommunen i løbet af en bestemt periode når op på et for ministeriet acceptabelt niveau for den gennemsnitlige likviditet beregnet efter kassekreditreglen. Typisk forventes likviditeten at skulle udgøre minimum 4 pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifterne. Normalt strækker denne genopretningsperiode sig over to til tre år.”

[11] 316-186

[12] Se note foran med referat af betænkning nr. 1425/2002 side 201.

[13] 316-192

[14] 179-106,b31. Om mødet den 12. februar 2002 henvises til kapitel 25.2.

[15] 179-106,b28. Ministerbrev (underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Niels Jørgen Mau Pedersen).

[16] 179-106,b29-30. De vedlagte 17 spørgsmål blev besvaret 5. marts 2002, jf. nedenfor.

[17] Der foreligger herudover på ministeriets sag et ”Referat af møde den 2. april 2002 om ungdomsboliger i Farum Kommune - støttet byggeri og Farum Kommunes evt. forpligtelser i denne forbindelse” dateret 6. maj 2002. I mødet deltog embedsmænd fra Farum Kommune, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det hedder bl.a.: ”Thorkil Juul indledte mødet med kort at oplyse, at sagen om ungdomsboliger blev rejst i forbindelse med diskussionerne om Farum Kommunes økonomi”. Se næstsidste afsnit i ministeriets brev af 17. juni 2002 gengivet i afsnit 24.3.4. (184-39,f2,b283-284).[18] Beretningens bilag 10 afsnit 2.16.6.1. om F23 og F25.

[19] Efter kommunens beholdningsopgørelsen pr. 28. februar 2002 udgjorde ”Samlet beholdning excl. deponering” -146.093.000 kr. Tillægges de to lån optaget i 2001 på 250 og 200 mio. kr., der ifølge ministeriets brev af 19. februar 2002 var optaget uden låneadgang, fremkommer tallet 596 mio. kr. Af samme opgørelse fremgår, at ”Gennemsnitlig træk på kassekreditten” den 28. februar 2002 udgjorde 245,205 mio. kr. (184-39,f1,b647).

[20] 184-39,f1,b570-699

[21] Efter ministeriets mødereferat deltog fra Farum Kommune: Borgmester Peter Brixtofte (PB), konstitueret økonomidirektør Hans Jørgen Brink (HB), konstitueret kommunaldirektør Erik Geert Pedersen (GP), advokat Philip Thorsen (PT) og advokat Henrik Sanders (HS). Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltog afdelingschef Thorkil Juul (TJ), kontorchef Niels Jørgen Mau Pedersen (Mau), chefkonsulent Bjarne Simonsen (BS) samt en fuldmægtig som referent.

[22] -39,f1,b701-705

[23] 184-39,f1,b570-648

[24] 184-39,f1,b570

[25] 184-39,f1,b609

[26] 184-39,f1,b648

[27] 184-39,f1,b610-647. Graferne er udarbejdet af kommissionen ud fra tabeloplysningerne. I beretningens bilag 3 er medtaget184-39,f1,b637 og 647 hvorefter lånene på 250 mio. kr. og 200 mio. kr. i kommunens ”Beholdningsopgørelse over likvide aktiver 1.1.199 -28.2.2002” som svar på spørgsmål 2 er tilbageført som ”Gennemsnitlig træk på kassekreditten” fra 25. april 2001og frem.

[28] 184-39,f1,b702

[29] Efter beholdningsopgørelse over likviditeten fratrukket lånene på 200 og 250 mio. kr. var kassebeholdningen den 25. april 2001 på -685.000 kr. og herefter negativ (b637). Pr. 28. februar 2002 var den på -245,205 mio. kr. (b647), jf. svaret på spørgsmål 2.

[30] 184-39,f1,b649-650

[31] 184-39,f1,b650. Medtaget i beretningens bilag 3.

[32] 184-39,f1,b702

[33] 184-39,f1,b651-655

[34] 184-39,f1,b702-703

[35] 184 -39,f1,b656-658.

[36] 184-39,f1,b657-658. Medtaget i beretningens bilag 3.

[37] 184-39,f1,b703

[38] 184-39,f1,b659-666

[39] Som bilag var vedlagt Indenrigsministeriets breve af 24. marts og 3. august 1999 om deponering (18439,f1,b660-665), jf. i øvrigt bind 13, kapitel 21.

[40] 184-39,f1,b703

[41] 184-39,f1,b667

[42] 184-39,f1,b671

[43] 184-39,f1,b703-704

[44] 184-39,f1,b672-674

[45] Det hedder under budgetpost 89.10. ”Drift, kaserneområdet m.v. 3.125.000 Budgettallet dækker de kommunale udgifter til nye borgere i den 4. landsbys første etape. Budgetbeløbet vil blive fordelt ud i områderne efterhånden som udgifterne realiseres.” (184-39,f1,b673-674).

[46] 184-39,f1,b675-685

[47] 184-39,f1,b676-685. Medtaget i beretningens bilag 3.

[48] 184-39,f1,b686

[49] 184-39,f1,b687

[50] 184-39,f1,b688-699

[51] 184-39,f1,b689-699. De vedhæftede økonomioversigter er medtaget i beretningens bilag 3.

[52] 184-39,f1,b704

[53] 184-39,f1,b474-566. Advokat Philip S. Thorsen havde anmodet om udsættelse med svar fra fredag den 15. marts til mandag den 18. marts 2002 med henblik på, at svarene kunne drøftes på en byrådskonference inden de blev afgivet til ministeriet. Ministeriet fastholdt svarfristen af hensyn til aftalt møde i ministeriet den 19. marts 2002 (184-39,f1,b569).

[54] 184-39,f1,b475

[55] 184-39,f1,b476-490

[56] 184-39,f1,b491-492

[57] 184-39,f1,b493

[58] 184-39,f1,b494-498

[59] 184-39,f1,b495-498. Medtaget i beretningens bilag 3.

[60] 184-39,f1,b499-502

[61] Ministeriet henviste i spørgsmålet til § 1 i bekendtgørelse nr. 1176 af 15. december 2000 om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder, hvorefter kommunens gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder ikke må overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang.

[62] 184-39,f1,b503-505

[63] Som bilag var vedlagt ”Regnskabsoversigt 2000, Finansforskydninger”.

[64] 184-39,f1,b506-524

[65] 184-39,f1,b507-524. Medtaget i beretningens bilag 3.

[66] 184-39,f1,b525-537

[67] 184-39,f1,b525-537. Medtaget i beretningens bilag 3.

[68] 184-39,f1,b538

[69] 184-39,f1,b539-568

[70] 184-39,f1,b471

[71] 184-39,f1,b462

[72] 184-39,f1,b429. Modtaget samme dato.

[73] 184-39,f1,b430-441

[74] 184-39,f1,b403-411

[75] 184-39,f1,b406-407. Medtaget i beretningens bilag 3.

[76] 184-39,f1,b408-409. Medtaget i beretningens bilag 3.

[77] 184-39,f1,b410-411. Medtaget i beretningens bilag 3.

[78] 184-39,f1,b414-415. Medtaget i beretningens bilag 3.

[79] 184-39,f1,b418-419. Medtaget i beretningens bilag 3.

[80] 184-39,f1,b422-424. Medtaget i beretningens bilag 3.

[81] 184-39,f1,b87 (og 176-31).

[82] 184-39,f1,b88-89. Notatet på sagen er ikke dateret og bærer ikke navn eller initialer.

[83] Jf. det foran refererede notat af 3. april 2002. ”Forskellige opstillinger …”.

[84] 184-39,f1,b92 Oversigten er påtegnet: ”Modtaget 5/4 2002”

[85] 184-39,f1,b79-84

[86] 184-39,f1,b80-82

[87] PL = pris- og lønregulering

[88] 184-39,f1,b83-84. Bilaget: ”Beregnet resultatoversigt for Farum Kommune”.

[89] 184-39,f2,b335-338 (og 337-4,f3,b183-186)

[90] Herudover behandledes genbesættelse af stillinger på socialudvalgets område.

[91] Se herom bind 3, kapitel 4.4.2.18.

[92] 184-39,f2,b339-353

[93] 184-87,f1,b264-278

[94] Se nedenfor.

[95] 184-39,f2,b341-352

[96] 184-39,f2,b353. Bilaget er dateret 24. april 2002. I bilag B til udkastet af 22. april 2002 var Farum Hovedgade 74 også medtaget med 2.200.000 kr. (184-87,f2,b278).

[97] 447-13,f15,b7

[98] 184-39,f2,b326-327. Udkast til handlingsplan af 22. april 2002 faxet til ministeriet samme dato svarer til den vedtagne handlingsplan af 23. april 2002 bortset fra, at ejendommen Farum Hovedgade 74 udgik af bilag B (18487,f1,b263f).

[99] 184-39,f2,b328-331. ”Beregnet resultatoversigt for Farum Kommune” med deponering til 2009 og 2010 er medtaget i beretningens bilag 3.

[100] 184-39,f2,b323-325

[101] Ministeriet havde den 22. april 2002 udarbejdet særskilt notat ”Om Farum Kommunes deponeringsforpligtelser ud over Farum Park og Farum Arena.” (184-39,f2,b375-380). I notatet konkluderes: ”Det kan således lægges til grund, at Farum Kommune som følge af sale-and-lease-back arrangementet er forpligtet til at deponere salgssummen på 4.267.822. kr. med startdato 2001. Deponeringen vil være bundet i 25 år og frigives med 1/15 efter de første 10 år.” Notatets konklusion svarer til bilag 3 i ministeriets dispensation af 17. juni 2002, jf. omtalen i afsnit 24.3.4

[102] 184-39,f2,b289-290

[103] 184-39,f2,b293f

[104] 184-39,f2,b250-255 og 223-122,f2,b56

[105] 179-55,f3,b65ff

[106] 184-39,f2,b187-200. Ministerbrev underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Niels Jørgen Mau Pedersen.

[107] 184-39,f2,b195-199. Medtaget i beretningens bilag 3.

[108] 184-39,f2,b200. Medtaget i beretningens bilag 3.

[109] Medtaget i beretningens bilag 3 under 184-39,f2,b193.

[110] Medtaget i beretningens bilag 3 under 184-39,f2,b194.

[111] 184-39,f2,b195-199. Medtaget i beretningens bilag 3. Se i øvrigt bind 13, kapitel 21.

[112] 311-4,b10-11. Betænkningens side 10.

[113] 311-4,b183-202. Betænkningens side 183-196 og 197-202.

[114] 311-4,b183

[115] Eksempelvis efter socialudvalgets protokol for møde den 8. oktober 2002 under punkt 50. ”Budgetopfølgning besparelser på socialudvalgets område” (418-32,b2).

[116] 247-1,f1,b37

[117] 247-1,f1,b38-39

[118] 184-39,f1,b676-684. Budget- og bevillingsregler af 11. februar 2002 er medtaget i beretningens bilag 3.

[119] 184-55,b14

[120] 418-33,b327

[121] 337-4,f2,b117-120 (337-4,f4,b150-151 fra møde 3. september 2002).

[122] 337-4,f2,b198-200

[123] 337-4,f2,b201-204

[124] Nyhedsbrevet for november måned blev fremsendt til ministeriet 17. december 2002 (184-39,f2,b1, 3-27).

[125] 184-87,f1,b296-299

[126] 184-55,b14-24, 418-44,b56-61, 418-45,b4-35

[127] 337-4,f2,b36-37

[128] 75-1,f61,b16-17. Underskrevet af Steen Andersen og Kenneth S. Andersen.

[129] Konklusionen gentages side 56 i pkt. 8, Revisionens bemærkninger (”Revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført i dette afsnit.”)

[130] 75-1,f61,b46-52

[131] Om revisionen vedrørende rejser- og repræsentation efter kommissorium af 24. juni 2002 henvises til bind 11, kapitel 17.

[132] Det blev afholdt møde med økonomiudvalget om forventningerne til revisionen. Det anføres side 46,”at der er tale om forhold, hvor vi af egen drift ville have udført revisionshandlinger”

[133] Se bind 7, kapitel 10.

[134] 75-1,f61,b71

[135] 418-42,b5-7

[136] 336-4,f2,b125

[137] 418-42,b3-4

[138] Alle medlemmer af økonomiudvalget, der herudover bestod af Marianne Helslev, Hüseyin Tas og Morten Pflug.

[139] 337-5,f1,b181-191

[140] Herefter følger gennemgang af fagudvalgenes indstillinger (b182-188).

[141] 184-87,f1,b316. Eksempelvis ”Opgørelse over likvide aktiver/gæld” december 2002 udarbejdet den 3. marts 2003. Medtaget i beretningens bilag 3.

[142] 184-87,f2,b141. Eksempelvis ”Opgørelse over likvide aktiver/gæld korrigeret for lån” juli 2003 udarbejdet september 2003. Medtaget i beretningens bilag 3.

[143] 184-87,f1,b319-320. Notatet om ”Aktuel status i sagen vedr. Farum Kommunes økonomi til brug for mødet i Følgegruppen den 13. januar 2002” er udarbejdet af Niels Jørgen Mau Pedersen.

[144] Følgegruppen, der bestod af ordførerne i Folketinget, er omtalt i kapitel 25.

[145] I ministeriets brev af 14. oktober 2002 som opfølgning på mødet med kommunen den 12. oktober blev det tilkendegivet, at der på mødet var ”enighed om, at der er behov for fortsatte drøftelser mellem ministeriet og Farum Kommune om problemerne vedrørende kommunens økonomi, som mest hensigtsmæssigt kunne finde sted i forbindelse med budgetopfølgningen og den tidlige budgetlægningsfase i foråret 2003”, jf. notat af 18. marts 2003 (184-87,f1,b291-293).

[146] 184-87,f1,b296-299

[147] 184-87,f1,b295

[148] 184-87,f1,b301-302

[149] 418-47,b285-287 og byrådsprotokol om lån i Kommunekredit (184-87,f1,b312-313).

[150] Svarene er gennemgået i ministeriets notat af 18. marts 2003 (184-87,f1,b291-293).

[151] 184-87,f1,b280-286

[152] 184-87,f1,b280-285. Mødedeltagerne var Karsten Ole Knudsen, John Olsen, Niels Jørgen Mau Pedersen, Bjarne Simonsen og to fuldmægtige .

[153] 184-87,f1,b231-234

[154] 184-87,f1,b239-262. Notatet om Farum kommunes driftsøkonomi 2002/03 i forhold til handlingsplanen er medtaget i beretningens bilag 3 under 184-87,f1,b218-223 og omtalt i næste afsnit. Oversigten over gennemførte besparelser med fordeling på udvalgsområder på i alt 10,994 mio. kr. i 2002 og 62,518 mio. kr. i 2003 er medtaget i beretningens bilag 3 under 184-87,f1,b247-249.

[155] Beretningens bilag 10, afsnit 2.17.2.17.

[156] Brevet blev i første omgang fremsendt til ministeriet i udkast dateret 7. maj 2003 efter godkendelse i økonomiudvalget den 6. maj 2003 og herefter i underskrevet stand med samme dato efter byrådets tiltræden den 13. maj 2003. Brevet omtales derfor i ministeriets svar som breve af 7. og 13. maj 2003 (184-87,f1,b208f og 337-5,f1,b181f). Om byrådets behandling den 13. maj 2003 under pkt. 106 ”Budgetopfølgning pr. 28. februar 2003 - alle udvalg” henvises til afsnit 24.3.6.1.3.

[157] 184-87,f1,b159-167

[158] 184-87,f1,b169-174. Notatet af 28. april 2003 er medtaget i beretningens bilag 3.

[159] Gengivet nedenfor.

[160] Gengivet nedenfor.

[161] Gengivet nedenfor.

[162] 184-87,f1,b175 (og b224)

[163] 184-87,f1,b176 (og b225)

[164] 184-87,f1,b177-178. Stemplet modtaget 26. maj 2003. I udgave faxet 7. maj 2003 indgik i den første tabel ikke bruttodriftsudgifter pr. indbygger. Der var yderligere medtaget Stenløse Kommune (b226).

[165] 184-87,f1,b131-139. I mavebælte af 22. maj 2003 til ministeren hedder det bl.a.: ”Det betones i brevet, at en dispensation fra genopretningsplanens udgiftsniveau vil forudsætte, at Farum Kommune nærmere redegør for afvigelserne i forhold til genopretningsplanen. Endvidere må kommunen nærmere redegøre for, hvordan man med et højere udgiftsniveau vil skabe langsigtet balance mellem løbende udgifter og løbende indtægter. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at den finansieringsløsning, der er skitseret i kommunens brev af 13. maj 2003, i høj grad synes at bero på midlertidige finansieringsløsninger i form af engangsindtægter.” (184-87,f1,b129).

[166] Der stilledes spørgsmål vedrørende (1) manglende opfyldelse af spareplan, (2) merudgifter, (3) det økonomiske scenarium efter 2007, (4) deponering, (5) omlægning af leasingarrangementet, og (6) deponering vedrørende sprogskole og hjælpemiddelcentral. (184-87,f1,b137-139). Herudover blev der stillet supplerende spørgsmål om kommunens rente- og afdragsbyrde.

[167] 32-4,b1-24. Underskrevet af kommunaldirektøren og økonomichefen.

[168] Jf. afsnit 24.3.6.1.1.

[169] Brev af 7. maj 2003 tiltrådt af byrådet den 13. maj 2003, jf. afsnit 24.3.6.3.

[170] 32-4,b4-5 og 15

[171] 184-87,f1,b51

[172] 184-87,f1,b111-118. Medtaget i beretningens bilag 3.

[173] Sponsoratet blev senere opgivet, jf. bind 7, kapitel 11.

[174] 184-87,f1,b72-75. I mødet deltog Karsten Ole Knudsen, John Olsen, Niels Jørgen Mau Pedersen, Bjarne Simonsen og en fuldmægtig. Bilag fra mødet er medtaget i beretningens bilag 3 under 184-87,f1,b76-79.

[175] 184-87,f1,b54-60. De øvrige punkter under overskriften ”Kommunens økonomi og kravene hertil” var: ”a. Har kommunen svaret på de spørgsmål, som ministeriet har stillet?”, ”c. Særtilskud”, ”e. Hvordan skal betingelserne nærmere udformes?”.

[176] 184-87,f1,b63. Regneark vedrørende revision af genopretningsplanen. Medtaget i beretningens bilag 3.

[177] 184-87,f1,b46-49

[178] 184-87,f1,b53

[179] 337-5,f2,b253

[180] 184-87,f1,b12-13

[181] 184-87,f1,b20. Medtaget i beretningens bilag 3.

[182] 184-87,f1,b14-17. De vedlagte bilag 1 og 2 og korrigeret budget er medtaget i beretningens bilag 3. under 184-87,f1,b18-19. Brevet var underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Niels Jørgen Mau Pedersen.

[183] 418-33,b171-172

[184] 292-10,f14,b56f

[185] 75-1,f62,b3-40, se b8-9. Underskrevet af Steen Andersen og Kenneth S. Andersen.

[186] 75-1,f64,b1-39, se b16-17. Underskrevet af Steen Andersen og Kenneth S. Andersen.

[187] 184-87,f2,b130-133

[188] 184-87,f2,b133. Medtaget i beretningens bilag 3.

[189] Se herom bind 13, kapitel 21.6.6. (afløftning over den kommunale momsudligningsordning i stedet).

[190] Ministeriet skrev den 10. oktober 2003 således til kommunen (184-87,f1,b127 og 147): ”I brev af 15. september 2003 har Farum Kommune foreslået, at måltallene for udviklingen i likviditeten fastsat med den reviderede genopretningsplan nedjusteres med 3 mio. kr. Forslaget begrundes med, at der ved udarbejdelsen af genopretningsplanen ikke blev taget højde for, at kommunen kan anvende en del af særtilskuddet for 2004 til at fastholde en nedsættelse af taksterne på daginstitutionsområdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er indforstået med den foreslåede nedjustering af måltallene i 2004”.

[191] Blandt andet materiale på ministeriets sag kan nævnes artikel på Ringsted.dk den 15. december 2003: ”Farum dropper byggeprojekt” (fra Ritzau) om Vinkelvejsgruppens afvisning af et byggeprojekt på Farum Kaserne. (184-87,f2,b103). Medtaget i beretningens bilag 3. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.3.1.

[192] 525-2,b5-9. Medtaget i beretningens bilag 3.

[193] 525-1,f2. Rapporten samt pressemeddelelse fra Værløse Kommune herom er medtaget i beretningens bilag 3 under 525-1,f1 og f2.

[194] Bilag 10, afsnit 2.26.1.1.1.-2

[195] 977-3,f4. Fra Furesø Kommunes hjemmeside.

[196] 447-5,f5,b20-21. Jf. ministeriets pressemeddelelse af 9. marts 2011 ”Statslån til Furesø i ny aftale”, der er refereret i bind 13, kapitel 21.6.9.

[197] 447-5,f5,b19-20

[198] 447-5,f5, b22. Af Nikolaj Rytgaard.

[199] 977-3,f2

[200] 977-3,f3

[201] 977-3,f1,b2-3. Aktstykket er medtaget i beretningens bilag 3.

[202] Af anden presseomtale forud for aftalen kan nævnes artikel i Danske Kommuner den 27. januar 2011 ”Furesø skal ud af fortidens skygge” (447-5,f5,b2-5), artikel i Frederiksborg Amts avis den 29. januar 2011 ”Brixtofte træt af klynk” (447-5,f5,b5-6) og samme avis den 16. februar 2011 ”Flyvestation hevet ud af genforhandling” (447-5,f5,b13). Peter Brixtofte kommenterede i Berlingske den 18. februar 2011 i et indlæg: ”Forviring om Farum” en blog af 16. februar 2011 fra Bente Ellegaard, Kay Geels og Kurt Jacobsen m.fl. Peter Brixtoftes indlæg blev fulgt op af andre indlæg 28. februar -1. marts 2003 (447-5,f5,b7-8,14-16). Disse pressemeddelelser og artikler er medtaget i beretningens bilag 3. Det bemærkes, at Peter Brixtofte også har vedlagt sit indlæg som bilag 1 til sin redegørelse af 7. marts 2011 (beretningens bilag 2.2.).

[203] 316-30,b8

[204] 247-1,f1,b38

[205] 316-36,b6-7

[206] 184-39,f1,b736-738

[207] 184-39,f2,b362-373

[208] 32-1,b2-3

[209] 32-4,b1-24

[210] Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet efterfølgende oplyst: ”Det er delvis rigtigt, dog er der tale om en generel oprydning i kommunens mellemregningskonti herunder byggekontiene, men der sker ikke en overførsel til drift eller anlæg, men derimod via kommunens balancekonto. Hvorfor planen ikke kunne overholdes, skyldtes de rent likviditetsmæssige måltal herunder kassekreditreglen med gennemsnittet 365 tilbage osv., derfor var det svært at holde måltallene. Man havde været for optimistisk i sine skøn.”

[211] 316-253,b3-5. Økonomisk konsulent for kommunen 6. juni til 10. september 2002.

[212] 247-1,f1,b38-39, 32

[213] 418-42,f1,b2-10

[214] 316-172

[215] 184-87,f1,b159-178

[216] 184-87,f1,b72-75

[217] 184-87,f1,b14-19

[218] 316-229

[219] 316-233

[220] 316-237

[221] 337-4,f4,b150-151

[222] 337-5,f2,b184-194

[223] 316-243

[224] 316-245

[225] 337-4,4,b150-151

[226] 337-5,f2,b184-194

[227] 316-252

[228] 316-257

[229] 536-22

[230] 184-39,f1,b701-705

[231] 184-39,f1b429-441

[232] 184-39,f1,b403-405

[233] 184-39,f1,b79-82

[234] 184-39,f2,b339-341

[235] 184-39,f2,b317-318

[236] 184-39,f2,b187-200

[237] 316-192,b3-4

[238] 316-229,b16

[239] 316-172,b4-6

[240] 316-258. Kommissionen har dog noteret sig indholdet af en mail af 29. september 2010 fra bisidderen med Peter Brixtoftes bemærkninger 17-66.

[241] 316-185

[242] 316-186

[243] 184-39,f1,b701-705

[244] 184-39,f1,b474-566

[245] 184-39,f1,b471

[246] 184-39,f1,b403-427

[247] 184-39,f2,b250-255

[248] 184-39,f2,b187-200

[249] 184-87,f1,b301-302

[250] 316-190

[251] 316-192

[252] 184-87,f1,b319-320

[253] Jf. afsnit 24.1.

[254] Jf. også omtalen af Peter Brixtoftes kritik i kapitel 25.1.

[255] Der henvises i øvrigt til bind 13, kapitel 21 om kommunes finansiering.