FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 15
Efterforløbet
Samlet HTML

Forside | Til bund |

FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 15

Efterforløbet





Indholdsfortegnelse

Kapitel 24. Farum Kommune under administration

Kapitel 25. Efterforløbet i øvrigt





Kapitel 24. Farum Kommune under administration

24.1. Indledning

I dette kapitel behandles forløbet vedrørende Farum Kommune under administration. Om forløbet i øvrigt efter Farum-sagens opkomst i februar 2002 henvises til kapitel 25.

Farum Kommune blev den 19. februar 2002 af Indenrigs- og Sundhedsministeriet sat under administration begrundet i, at kommunen ikke overholdt kassekreditreglen i lånebekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Kommunen udarbejdede i foråret 2002 i samarbejde med ministeriet en plan for økonomisk genopretning.[1] I et brev af 17. juni 2002 meddelte ministeriet herefter på nærmere angivne vilkår dispensation fra kassekreditreglen. Denne genopretningsplan blev revideret i 2003, hvorefter ministeriet den 23. juni 2003 ændrede vilkårene for dispensationen. Disse planer er også betegnet som genopretningsplan nr. I og II.

I forbindelse med udarbejdelsen af en genopretningsplan skulle alle relevante økonomiske forudsætninger inddrages.

Spørgsmålet om deponering for idrætsbyggerierne Farum Park og Farum Arena var efter den økonomiske betydning en væsentlig brik at få på plads i genopretningsplanen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet konkluderede i udtalelse af 24. april 2002[2], at Farum Kommune i relation til lånereglerne måtte betragtes som ejer af Farum Park og Farum Arena, og at de stiftede lån som udgangspunkt skulle indfries, i det omfang kommunen ikke havde uudnyttet låneramme i opførelsesåret. Ministeriet tilkendegav, at man var indstillet på at dispensere fra kravet om indfrielse på betingelse af, at der i stedet skete deponering af det samlede lånebeløb. De nærmere betingelser herfor måtte fastlægges i forbindelse med genopretningsplanen, jf. i øvrigt omtalen af deponeringen i bind 13, kapitel 21.6.4.4.2.

Der blev ved ministeriets dispensation af 17. juni 2002 i forhold til en opgjort samlet deponeringsforpligtelse for 1998, 1999 og 2001 på 1.038,2 mio. kr. givet deponeringsfritagelse for 464 mio. kr., således at der netto skulle deponeres 574,2 mio. kr.

Peter Brixtofte fremsatte bl.a. i sin bog ”Med hjertet” (januar 2003) kritik af indenrigs- og sundhedsministerens beslutning om at sætte Farum Kommune under administration. I kapitel 39, ”En trefork i ryggen”, side 291, opregnes regeringens angivelige magtmisbrug vedrørende sagen om ungdomsboligerne, beslutningen om deponering og den foreløbige beslutning om at suspendere Peter Brixtofte som borgmester. Det hedder side 293-294:[3]

”For det andet har regeringen gennemført en økonomisk straffeaktion over for Farum-borgerne på et ulovligt grundlag. Regeringen vil tabe, når påstanden om at Farum skal tvangsopspare - den såkaldte deponering - et beløb i nærheden af 1 milliard kr.[4]

Og enhver anstændig regering ville fortolke lovens muligheder for at udvide kassekreditten til Farums fordel i Farums situation, hvor der går en vis - kortere - tid fra det tidspunkt, hvor store jordarealer købes, indtil de sælges. Det er ekstra moralsk belastende for regeringen, at Farum bl.a. har indbetalt 162.5 mio. kr. kontant til staten. Så staten har kendt problemstillingen hele vejen igennem.

Ethvert budget - og ikke mindst Farums med det høje serviceniveau - kan tåle en besparelsesrunde, og om nødvendigt kan en lav skat sættes lidt op. Og det havde vi nok gjort under alle omstændigheder, hvorefter vi igen kunne nedsætte skatten, når de 4.000 nye borgere begyndte at betale skat.

Men den skatteforhøjelse, som regeringen har gennemtrumfet overfor Farums borgere, er himmelråbende forkert og økonomisk helt unødvendig, hvis regeringen havde holdt sig til loven. Det er jo meget sigende om regeringen, at de ikke engang turde lade sagen afgøre af en domstol, som jeg foreslog dem.”

Det hedder videre om genopretningsplanen side 296:

”Det var imidlertid en anden vigtig sag, der var på tapetet, og det var, at vi skulle lave en handlingsplan med Indenrigsministeriet. Indenrigsministeren havde jo været så sød at sætte os under administration - endnu en dybt useriøs magtdemonstration dikteret fra oven.

Herefter skulle der laves en handlingsplan ud fra de præmisser, at vi på et ulovligt grundlag skulle tvangsopspare og optage et lån for at indfri kassekreditten, der var midlertidigt optaget for at betale kommunens køb af kaserne m.v.

Ved de forhandlinger opdagede vi hurtigt, at pressen havde fået alle Indenrigsministeriets papirer, inden vi fik dem. Det var meget flot og fair…

Jeg bed i det sure æble, og det lykkedes at samle hele byrådet på nær Erik Fuchs om handlingsplanen. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen så godt nok også overrasket ud, da han opdagede, at jeg havde alle de politiske partier bag en handlingsplan - hvis forudsætninger vi var uenige i - men som vi alligevel ville udføre.

Jeg kunne godt fornemme, at det, at jeg igen på tværs af alle prognoser, havde fået samlet byrådet, kom ubelejligt. For jeg skulle jo fjernes fra min post, havde regeringen besluttet med sig selv.”

24.2. Den retlige ramme

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte ved brev af 28. februar 2002 til Farum Byråd bl.a. ”Notat om kassekreditreglen - kommuner “under administration””.[5] Det hedder i notatet om det retlige grundlag for at sætte en kommune under administration:[6]

”Lånebekendtgørelsens såkaldte kassekreditregel indebærer, at kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv, dvs. at kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m.

Hvis en kommune ikke kan overholde kassekreditreglen, skal kommunalbestyrelsen ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har således i medfør af § 18 i lånebekendtgørelsen hjemmel til at meddele dispensation fra kassekreditreglen.

En dispensation fra kassekreditreglen meddeles efter ministeriets praksis på baggrund af en plan om genopretning af kommunens økonomi og under visse betingelser. Det forhold, at der stilles visse krav til den pågældende kommunes økonomi, kan give en vis berettigelse af betegnelsen “under administration”. Det er den enkelte kommune, der skal fremkomme med initiativer til genopretning af den økonomiske situation. Genopretning af økonomien skal resultere i, at kommunen i løbet af en bestemt periode når op på et for ministeriet acceptabelt niveau af den gennemsnitlige likviditet beregnet efter kassekreditreglen. Normalt anvendes en genopretningsperiode på tre år. Perioden kan dog være kortere ved mere forbigående problemer med overholdelse af reglen og på den anden side eventuelt udstrækkes til fire år.

I den forbindelse opstilles der i tilknytning til dispensationen kvartalsvise mål for forbedring af kommunens likviditet. Til dokumentation for opfyldelse af de opstillede likviditetsmål skal der efter ministeriets praksis hvert kvartal indsendes en oversigt over kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen.

Efter ministeriets praksis knyttes der sædvanligvis til dispensationen endvidere visse overordnede betingelser vedrørende kommunens økonomi i relation til udgifternes realvækst, herunder at der ikke sker en forøgelse af antallet af ansatte, udvikling i skatteprocent m.v.

I forbindelse med dispensationen kan ministeriet endvidere meddele tilskud fra ministeriets særlige pulje til vanskeligt stillede kommuner og lånedispensation til drifts- og anlægsarbejder. Dette må bero på kommunens økonomiske situation og øvrige omstændigheder.

Siden 1989 har der været 18 tilfælde af “kommuner under administration”. Det er således ikke særligt hyppigt, at kommuner kommer i konflikt med kassekreditreglen. Det kan endvidere bemærkes, at samtlige afsluttede sager på området indtil nu er endt med, at den planlagte genopretningsplan er blevet gennemført, ofte med en betydelig bedre slutlikviditet end forventet.”

Endvidere udtalte ministeriet i ovennævnte brev af 24. april 2002 om deponering bl.a.:[7]

”Det retlige tilsyn med kommunerne:
Det tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver over for kommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige grundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001).

De kommunale tilsynsmyndigheder kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Tilsynet omfatter endvidere kun den lovgivning, der særligt retter sig til offentlige myndigheder eller til kommunerne, og ikke lovgivning, der gælder både for kommuner og private.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er således ikke bundet af tilsynsrådenes retlige vurdering af konkrete sager, ligesom ministeriet ikke er bundet af en kommunes påstande og anbringender i en klage over et tilsynsråds udtalelser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortansvar vedrørende kommunernes låntagning m.v.:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har det overordnede ressortansvar for kommunernes låntagning og meddelelse af garantier. Dette følger bl.a. af § 55, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, som har følgende formulering:

”§ 55. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning og lignende dispositioner.”

Indenrigsministeren kan således fastsætte regler både om egentlige låneforhold og om andre forhold, som må sidestilles med låntagning i finansieringsmæssig henseende.

På baggrund af bl.a. denne bestemmelse har indenrigsministeren udstedt bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier. Med hjemmel i denne bekendtgørelse kan indenrigsministeren meddele dispensationer i medfør af konkrete bestemmelser. Også i tilfælde, hvor lånebekendtgørelsen ikke direkte nævner muligheden for dispensation, er Indenrigs- og Sundhedsministeriet beføjet til - eventuelt på vilkår og inden for de hjemmelsmæssige begrænsninger § 55 i lov om kommunernes styrelse sætter - at meddele dispensation fra de nævnte låneregler. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har således dispensationsbeføjelser i relation til kommunernes lånoptagelser og lignende dispositioner.

…”

Den faktiske anvendelse af regelsættet bygger på ministeriets praksis. Denne praksis er beskrevet i betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, bilag II, Kommuner ”under administration”.[8]

Kommissionen har afhørt generelt om denne praksis.

Vidnet afdelingschef Thorkil Juul har forklaret:[9]

”Adspurgt om hvordan Indenrigsministeriet kontrollerer kommunernes overholdelse af kassekreditreglen, forklarede vidnet, at kassebeholdningen viser noget om den økonomiske balance i kommunen. Hvis kommunen har behov for at trække på kassekreditten, påvirker det den gennemsnitlige likviditet beregnet som gennemsnit over en 12 måneders periode. Hvis kassebeholdningen forblev negativ over en længere periode, er det en klar indikation af, at der ikke er balance i økonomien. Det er den indikator, der bruges i Danmark for at se, om en kommunes økonomi går ned ad bakke og er i ubalance. Kommunen skal derfor tilrettelægge deres bogføring således, at både kommunen selv og revisionen løbende kan kontrollere udviklingen i kassebeholdningen. En kommune har pligt til selv at rette henvendelse til Indenrigsministeriet, hvis den ikke kan overholde kassekreditreglen. Bortset fra Farum Kommune og måske en enkelt anden kommune er kommunerne altid kommet til ministeriet inden, det er gået galt. Udtrykket ”under administration” er et kraftigt udtryk, og reelt er situationen den, at kommunen i samarbejde med ministeriet skal rette tingene op. Ministeriet opstiller nogle betingelser for kommunen. Adspurgt om krav til kassebeholdning forklarede vidnet, at der ikke var en fast procentsats, men alene et krav om, at kommunen skal have en rimelig likviditet fremover, så den kan klare den daglige drift. En kassebeholdning på 4 % af nettodriftsudgifterne er, så vidt vidnet husker, normalt, jf. betænkningen.[10] Indenrigsministeriet anmoder typisk kommunen om selv at komme med et udspil til, hvordan forholdene kan rettes op. De fleste initiativer ligger på udgiftssiden i form af besparelser. På indtægtssiden kan der ske ændring i skatteudskrivningsprocent og grundskyldspromille. Sagerne bedømmes individuelt. Ravnsborg Kommune på Lolland var et eksempel på, at skatteforhøjelse næppe var en farbar vej, fordi de havde en skæv indbyggersammensætning, og de måtte så spare. Ved bedømmelsen spiller det også ind, om problemerne skyldes udefra kommende faktorer eller er mere selvforskyldte.”

Vidnet kontorchef Niels Jørgen Mau Pedersen har forklaret:[11]

”Adspurgt om Indenrigsministeriets praksis vedrørende krav til kommuner sat under administration, herunder krav til kassebeholdning, skat og udgiftsniveau samt mulighederne for særlige tilskud forklarede vidnet, at beskrivelsen i betænkning 1425 af ministeriets praksis er nogenlunde dækkende. Der kan være forskel på sagerne, og de ser på de forskellige årsager, der er til, at den enkelte kommune er kommet i vanskeligheder. Der kan være udefra kommende ting, f.eks. tilflytning til kommunen, mange sociale klienter blandt kommunens indbyggere og lignende, men det kan også skyldes interne forhold, f.eks. tilfælde af utilstrækkelig intern styring, fejlsatsninger, eller at kommunen ikke har fået solgt en fast ejendom, som de ellers havde regnet med. Kassekreditreglen er en indikator for, hvorvidt der er underliggende ubalance i økonomien, og det ligger i hele set-uppet, at kommunerne selv skal henvende sig, hvis reglen ikke overholdes. Vidnet mener, at det må formodes, at reglen giver kommunerne en direkte pligt til selv at henvende sig til Indenrigsministeriet, når reglen ikke er overholdt, og de skal også indrette deres økonomisystem således, at det giver mulighed for løbende at følge reglens overholdelse. Det vil være én glidende bevægelse, når en kommune overtræder reglen, og normalt henvender kommunerne sig inden, reglen er overtrådt. Der er tale om en gennemsnitsregel, hvor kommunens kassebeholdning skal være positiv set som gennemsnit over 365 dage. Når en kommune henvender sig, tager ministeriets folk et møde med kommunen, og der fastlægges en plan til at bringe økonomien i orden. Tommelfingerreglen er, at kommunen skal have en kassebeholdning på 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne, og det er en fejl, at der står 4 % i betænkning 1425.[12] Det afhænger også af, hvilken situation kommunen er i. F.eks. kan skatteprocenten sættes op, men det er ikke altid en god mulighed, f.eks. hvis en kommune ligger i et udkantsområde og i forvejen er præget af fraflytning og skæv indbyggersammensætning (f.eks. var det tilfældet med Ravnsborg Kommune på Lolland). Valget er ”indgreb”. Typisk gives dispensation fra kassekreditreglen for en periode af 2-3 år. Der gives også andre former for dispensationer, f.eks. omkring forsyningsvirksomhed, hvor der kan dispenseres fra, at forsyningsanlæg ikke må være i gæld ved årets udgang. De opererer også med særtilskud eller andre lånedispensationer. Som regel og i langt de fleste tilfælde er det gået godt, og normalt er de iværksatte tiltag, herunder spareplaner, nok til at rette tingene op, og resultatet er ofte også bedre end de af kommunen vedtagne og af ministeriet godkendte planer. Det hedder, at kommunen er ”under administration”, men reelt er det kommunernes eget ansvar og kommunerne selv, der retter tingene op, laver spareplaner og så videre. Indenrigsministeriet kommer tæt på en kommunes økonomi og kan bruges som ”bussemand” i forhold til politikere og offentlighed i kommunen ved upopulære tiltag, og det har vist sig at virke.

Adspurgt om hvordan Indenrigsministeriet kontrollerer, at den aftalte plan overholdes, forklarede vidnet, at kommunen kvartalsvis og årligt skal indberette likviditeten og skatteprocenten og rapportere til Indenrigsministeriet om, hvordan det går. Hvis kommunen skriver, at de ikke kan overholde aftalen, og det ikke går, så tager Indenrigsministeriet et møde med kommunen omkring problemstillingen, og der lægges eventuelt en ny plan. Adspurgt om hvorvidt den kommunale revision påser planernes overholdelse, forklarede vidnet, at der er ingen direkte kontakt fra ministeriet til revisionen, men det ligger i systemet, at revisionen skal følge op på, om de vilkår, der er fastlagt i en plan, nu også overholdes.”

Vidnet Lars Løkke Rasmussen, daværende indenrigs- og sundhedsminister, har om kassekreditreglen og om kommuner under administration forklaret, at det er[13]

”en formel regel, men den viser underliggende økonomiske problemer. Adspurgt om hvad der generelt er grundlaget for drøftelserne i den slags situationer, forklarede vidnet, at generelt er det kommunerne, der selv har handlepligt. Hvis kassekreditreglen ikke kan overholdes, er det kommunen selv, der skal give ministeriet meddelelse herom og søge dispensation med forslag til vilkår og levere materiale herom. Kommunen skal altså selv komme med forslag til, hvorledes der kan rettes op på forholdene.”

24.3. Det faktiske forløb

24.3.1. Kommunen sættes under administration den 19. februar 2002

Departementschef Ib Valsborg anmodede i et brev af 14. februar 2002 Farum Kommune om et møde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 19. februar 2002. I brevet henvistes til, at departementschefen på et afholdt møde i kommunen den 12. februar 2002 havde orienteret om, at der over for ministeriet var blevet rejst spørgsmål om Farum Kommunes ”likviditetsmæssige situation og om lovligheden af nogle finansielle leje-/leasingdispositioner samt optagelsen af et lån på 200 mio. kr.”[14]

Borgmester Peter Brixtofte og indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen deltog begge i mødet den 19. februar 2002.

Mødet sluttede med, at Farum Kommune blev sat under administration, idet indenrigs- og sundhedsministeren konkluderede, at kommunen havde overtrådt kassekreditreglen. Ministeriet skrev som opfølgning på mødet samme dag til kommunen:[15]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. februar 2002 afholdt et møde med Farum Kommunes borgmester vedrørende kommunens likviditet og økonomiske dispositioner.

Det fremgik af dette møde, at Farum Kommune ikke overholder den såkaldte kassekreditregel i § 10, stk. 1, i ministeriets bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Det fremgår af denne bestemmelse, at i kommuner og amtskommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion 9.50, kassekreditter og byggelån, excl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne 9.01, 9.05, 9.08, 9.09, 9.10 og 9.11 i “Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner”.

På mødet blev det således oplyst, at kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen pr. 18. februar 2002 udgjorde 23 mio. kr., men at der i 2001 var optaget lån på i alt 450 mio. kr. uden låneadgang.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af kommunens manglende overholdelse af kassekreditreglen konstateret, at det er nødvendigt for Farum Kommune at få en dispensation fra kassekreditreglen på basis af en genopretningsplan for kommunens økonomi og likviditet. Der vil i den forbindelse blive stillet nogle betingelser vedrørende kommunens økonomi og likviditetsudvikling. Endvidere vil kommunen blive anmodet om at rapportere til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen med korte intervaller.

Som indenrigs- og sundhedsministeren således konstaterede på mødet, må kommunen herefter betragtes som under administration som beskrevet ovenfor.

Det blev under mødet desuden aftalt, at Farum Kommune til brug for et beslutningsgrundlag for en genopretningsplan besvarer en række spørgsmål, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker belyst i sagen. Der vedlægges en oversigt over de spørgsmål, som ministeriet i første omgang ønsker besvaret.[16] Farum Byråd anmodes om at besvare spørgsmålene fyldestgørende og så hurtigt som muligt.

I den forbindelse indkaldes til et møde på embedsmandsplan i ministeriet torsdag den 7. marts 2002 kl.10. …

Ovennævnte spørgsmål bedes så vidt det er muligt besvaret inden dette tidspunkt. …”

Der henvises i øvrigt til kapitel 25 med omtalen af borgmesterens redegørelse til byrådet om aftenen den 19. februar 2002 og ministerens brev af 28. februar 2002 til Paul Wachtell med kopi til Farum Byråd og tilsynsrådet.

24.3.2. Arbejdet med en genopretningsplan

Arbejdet med genopretningsplanen omfattede et betydeligt forberedende arbejde i kommunens forvaltning og i økonomi- og fagudvalg, før byrådet den 23. april 2002 kunne vedtage en handlingsplan omfattende besparelser og skattestigninger.

Under dette forløb besvarede kommunen som opfølgning på Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 19. februar 2002 en række spørgsmål, navnlig ved skriftlige besvarelser den 5. marts 2002 af spørgsmål nr. 1-17 og besvarelse den 14. marts 2002 af supplerende spørgsmål nr. 1-11. Der blev også afholdt møder med ministeriet den 7. marts, den 19. marts, den 5. april, den 24. april og den 29. april 2002 vedrørende kommunens likviditet og økonomiske dispositioner.[17]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opstillede måltal for udviklingen i kommunens likviditet samt i deponeringer frem til 2010.

24.3.2.1. Ministeriets undersøgelser og møder med kommunen

Under forespørgselsdebat i Folketinget den 12. marts 2002 beskrev indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen arbejdet med genopretningsplanen:[18]

”For så vidt angår Farum Kommunes økonomi, har jeg som bekendt den 19. februar i år sat kommunen under administration. Farum Kommunes økonomi er således genstand for en intensiv granskning fra Indenrigs og Sundhedsministeriets side. Ministeriet er nu sammen med kommunen i gang med at belyse status for kommunens økonomi og ikke mindst forudsætninger for de kommende års økonomi, der samlet kan danne baggrund for en genopretningsplan.

Ministeriet har den 19. februar 2002 stillet kommunen en række spørgsmål som led i undersøgelsen af kommunens økonomi, spørgsmål, som kommunen har besvaret på et møde i ministeriet den 7. marts, og i forbindelse hermed har ministeriet stillet en række supplerende spørgsmål, som kommunen skal besvare i slutningen af denne uge.

Vi er altså i en opklarende fase, der drejer sig om præcist at kortlægge kommunens økonomi. Herefter skal der så sammen med Farum Kommune udarbejdes en genopretningsplan, der kan sikre en balanceret udvikling i kommunens økonomi og sikre, at kommunen kan overholde de krav, der gælder for en kommunes likviditet.

Med andre ord er det på nuværende tidspunkt for tidligt at udtale sig meget præcist om årsagerne til, at den økonomiske situation i kommunen er dårlig, men at den er dårlig kan dog slås fast, uanset at det nærmere omfang af problemerne ikke er fuldt opklaret endnu.

Nogle ganske få nøgletal for kommunen kan illustrere problemernes omfang: En aktuel kassebeholdning pr. 28. februar på minus 596 mio. kr., når kassekreditlånene er regnet fra, og en kassebeholdning opgjort efter den såkaldte kassekreditregel er på minus 245 mio. kr. samme dag.[19]

I en sådan situation er der rimeligvis en række elementer, der spiller ind, og som allerede sagt skal nærmere afdækkes. Det er dog klart, at en af hovedårsagerne er det forholdsvis banale, men ikke desto mindre meget uheldige forhold, at kommunen især i de seneste år har haft et løbende forbrug, som har været højere end de langsigtede indtægter. Et overforbrug i forhold til indtægterne kan en kommune jo godt have i en periode, såfremt den har en kassebeholdning at tære på, men i Farum Kommunes tilfælde er finansieringen på det seneste sket via kassekreditten og via optagelse af kassekreditlignende lån. Det strider mod lånereglerne, og det er jo også baggrunden for, at ministeriet har grebet ind. En del af problemet kan henføres til, at Farum Kommune har forpligtet sig til store løbende ydelser i de kommende år, bl.a. vedrørende nogle store nybyggerier i kommunen. Endelig spiller muligvis nogle forhold ind, hvor det er vanskeligt at afgøre, om kommunen bare har været uheldig, eller om den har været bevidst urealistisk, herunder haft alt, alt for optimistiske skøn over ejendomssalg og betalingstidspunkterne herfor, sociale udgifter, som er blevet undervurderet m.v. Som allerede sagt skal kortlægningen af kommunens økonomi føre til, at Farum Kommune iværksætter en række initiativer, der kan sikre en balanceret udvikling i kommunens økonomi. En vigtig brik i det spil, en vigtig faktor i kortlægningen af omfanget af behovet for genopretning bliver spørgsmålet om, hvorvidt Farum Kommune skal deponere et større beløb i forbindelse med aftalerne med FIH om Farum Arena og Farum Park. …”

24.3.2.1.1. Ministeriets spørgsmål nr. 1 - 17 af 19. februar 2002

Ministeriets brev af 19. februar 2002 var vedlagt 17 spørgsmål til kommunen. Skriftlige svar af 5. marts 2002 blev afleveret i møde med ministeriet den 7. marts 2002.[20] Mødet blev ikke som forventet i ministeriets brev afholdt alene på embedsmandsplan, idet også borgmester Peter Brixtofte deltog i mødet.[21]

Det hedder i ministeriets mødereferat af 8. marts 2002 bl.a.:[22]

”PB orienterede indledningsvist om, at et enigt økonomiudvalg havde besluttet, at advokatfirmaet John Korsø-Jensen skulle bidrage med administrativ hjælp til kommunen som følge af personalemanglen i kommunen samt til hjælp i forbindelse med samarbejdet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en genopretningsplan. Der er desuden igangsat et arbejde for at finde besparelser på drift og anlæg, som endnu ikke er færdigt eller politisk behandlet. I den forbindelse vil man desuden se på problemområder, bl.a. ved salg af fast ejendom. PB oplyste desuden, at kommunen forventer at få 650 mio. kr. i salgsindtægt for den 4. landsby.

TJ orienterede herefter om formålet med mødet, herunder at få svar på de stillede spørgsmål og fastlægge en plan for den videre proces frem mod udarbejdelsen af en genopretningsplan. …”

Efter referatet drøftedes også sagen om deponering for Farum Park og Farum Arena.

Kommunens likviditet (spørgsmål 1-3)[23]
I spørgsmål 1 og 2 henviste ministeriet til, at det på mødet den 19. februar 2002 var blevet oplyst, at kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen pr. 16. februar 2002 udgjorde 23 mio. kr. Beløbet fremkom som differencen mellem beholdninger inklusive deponerede midler og beholdningen af deponerede midler. Der ønskedes dokumentation for denne beregning (spørgsmål nr. 1). Ministeriet bemærkede dernæst, at der i likviditeten på 23 mio. kr. ikke var fratrukket de to lån på henholdsvis 200 mio. kr. og 250 mio. kr. optaget i 2001. Det ønskedes oplyst, hvad likviditeten efter kassekreditreglen ville være hvis disse lån beregningsmæssigt blev henregnet til kommunens kassekredit (spørgsmål 2). Endeligt ønskedes udviklingen i kassebeholdningen opgjort inklusive de to lån for de seneste tre år. (spørgsmål 3).

Som svar vedlagde kommunen to beholdningsopgørelser over likvide aktiver 1. januar 1999 til 28. februar 2002 med bemærkning vedrørende opgørelsen efter spørgsmål 1:[24]

”Det bemærkes, at likviditeten baseret på vedlagte beholdningsopgørelse, udgjorde -28.570.000 kr. den 19. februar 2002. I vedlagte opgørelse indgår deponeringen ikke i beregningen af gennemsnittet.

Kommunens revisor har godkendt beregningsmetoden.”

Om opgørelsen efter spørgsmål 2 bemærkedes: [25]

”Det fremgår heraf, at den gennemsnitlige kassekredit den 19. februar 2002 var på -234 mill.kr. ved medregning af lånene på 450 mio. kr.”

Som svar på spørgsmål 3 henvises til svaret på spørgsmål 2.[26]

Den talmæssige besvarelse af spørgsmål 1 og 2 kan grafisk illustreres således:[27]

Diagram: Grafisk fremstilling af svarene på spørgsmå 1 og 2

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:[28]

”Kommunens likviditet (spørgsmål 1-3)

Mau bemærkede, at kassebeholdningen var blevet negativ allerede den 25. april 2001. Pr. 28. februar 2002 var der et minus på kassebeholdningen med 245 mio. kr., hvilket er et ganske betydeligt beløb.[29]”

Der henvises i øvrigt til afsnit 24.3.4 med bl.a. ministeriets opgørelser over udviklingen med tabel over ”likvide aktiver + kassekredit” måned for måned gennem 2001 og ”likviditet opgjort efter kassekreditreglen (12 måneders gennemsnit)”, hvorefter kommunen overtrådte kassekreditreglen i løbet af maj 2001.

Kommunens fremtidige likviditet (spørgsmål 4)[30]
Ministeriet stillede spørgsmål om forventningerne til udviklingen i kommunens likviditet frem til 2006, herunder til forudsætninger om på hvilke tidspunkter ejendomssalg realiseres, lån tilbagebetales mv. Kommunen vedlagde en redigeret oversigt[31] over de forventede og potentielle indtægter og udgifter ved ejendomskøb og salg og oplyste, at der arbejdedes intensivt med at finde besparelser samt at vurdere kommunens indtægtsgrundlag. Først herefter kunne der svares mere detaljeret. I øvrigt henvistes til de oversigter, der blev overgivet ministeriet i mødet den 19. februar 2002.

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:[32]

”Kommunens fremtidige likviditet (spørgsmål 4)

PB henviste til den vedlagte oversigt over ejendomskøb og -salg 2002-2006, hvoraf det fremgår, at kommunen forventer at få ca. 650 mio. kr. i salgsprovenu i forbindelse med salg af forskellige ejendomme. Han bemærkede desuden, at der endnu ikke var politisk beslutning om at sælge tre af ejendommene på hovedgaden.

PB oplyste desuden, at der desuden vil være nogle udgifter i forbindelse med salget, som ikke er inddraget i oversigten. Det drejer sig om ca. 10 mio. kr. til rensning af den forurenede jord, nedrivningsudgifter, udgifter til byggemodning m.v.

TJ anførte i denne forbindelse, at ministeriet i forbindelse med genopretningsplanen vil se på, om kommunens salgsplan er realistisk.”

Kommunens låneoptagelse (spørgsmål 5-6)[33]
Ministeriet stillede spørgsmål om, hvorvidt kommunen indenfor de sidste 3 år havde optaget andre lån (eksklusive forpligtelser i relation til leje-/leasingarrangementer) end de to lån på henholdsvis 250 mio. kr. og 200 mio. kr. som kommunen på mødet den 19. februar 2002 havde informeret om (spørgsmål 5). Der anmodedes om en oversigt år for år over ydelserne på de pågældende lån (spørgsmål 6). Kommunen svarede, at der ikke var optaget andre lån inden for de sidste 3 år, dog havde kommunen en almindelig kassekreditaftale med BG Bank (kreditramme 200 mio. kr.). Kassekreditlånet på 250 mio. kr. med FIH udløb den 1. maj 2002, hvor lånet kunne genforhandles. Der blev ikke afdraget på lånet. Lånet på 200 mio. kr. i BG Bank blev afdraget efterhånden som byggegrundene blev solgt. Den almindelige kassekredit med BG Bank afdroges der ikke på.

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:[34]

”Kommunens låneoptagelse (spørgsmål 5)

Mau oplyste, at det fremgår af kommunens regnskab for 2000, at kommunen har en kortfristet gæld på 143 mio. kr. og udbad sig i denne forbindelse om en nærmere forklaring heraf.

HB oplyste, at der i forbindelse med Farum Park og Farum Arena er lavet en slags mellemregningskonto hos kommunen, hvorefter regninger vedrørende byggeriet først betales af kommunen og kommunen siden modtager aconto beløb fra FIH. Kommunen fungerer således som regnskabsførende for FIH. Han oplyste, at denne mellemregningskonto er ved at være nedbragt nu.

TJ anførte, at denne ordning kunne minde om en kassekredit.

PB oplyste, at byggeriet af Farum Park og Farum Arena ikke er helt færdigt endnu. Der er budgetteret med et bestemt beløb til leasingydelser, men kommunen ved først endeligt hvad ydelsen vil blive, når det endelige byggeregnskab er godkendt. I den forbindelse vil kommunen modtage et ganske betydeligt beløb retur, når FIH får refunderet momsen.

HS oplyste supplerende, at sagen vedrørende denne momsafregning afventer endelig afklaring. Der er 12.000 bilag i sagen, som skal behandles af Told- og Skat.

HB oplyste, at kommunen for så vidt angår kassekreditten hos FIH nu har fået låst renten fast i leasingperioden. Når regnskabet er færdigt opgøres afvigelserne og leasingydelsen vil blive reguleret.

Mau forespurgte om kommunen således afholder momsudgifterne for FIH inden denne endelige afregning.

HB bekræftede dette.”

Kommunens leje- og leasingforpligtelse (spørgsmål 7)[35]
Ministeriet spurgte om, hvilke leje- og leasingaftaler kommunen havde indgået i de seneste tre år. Kommunen vedlagde en oversigt over leje- og leasingaftaler og oversigt over leasingaftaler på biler og edb udstyr mv. [36]

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:[37]

”Kommunens leje- og leasingforpligtelser (spørgsmål 7)

TJ bemærkede forskellen mellem kommunens leasingforpligtelser og for den foretagne deponering.

PB oplyste i denne forbindelse, at kommunen for så vidt angår en del af leasingforpligtelserne ikke mener sig forpligtet til at foretage deponering. En del af leasingaftalerne vedrører vedligeholdelse og renovering.

Mau bemærkede, at det er væsentligt at få et overblik over disse leasingomkostninger, herunder om de dækker over almindelig vedligeholdelse eller decideret renovering/ombygning. Det er samtidig vigtigt at få disse begivenheder tidsmæssigt placeret, så der kan foretages en tidsmæssig korrekt vurdering af lånereglerne.

HS oplyste, at det var kommunens ansvar at lave den fornødne redegørelse i denne forbindelse, hvilket vil blive udarbejdet i nærmeste fremtid.

HB oplyste, at der i forbindelse med overgangen fra variabel til fast rente er sket en forøgelse af leasingydelsen med 21 mio. kr.”

Kommunens deponeringsforpligtelser (spørgsmål 8-10)[38]
Ministeriet spurgte, om kommunen havde foretaget deponering i forbindelse med leje-og leasingaftaler i spørgsmål 7 (spørgsmål 8), og om der var foretaget udbygning, ombygning, renovering mv. på de leje-/leasede anlæg, som ikke havde karakter af almindelig vedligeholdelse (spørgsmål 9), og hvis det var tilfældet, om der så var foretaget deponering herfor (spørgsmål 10). Kommunen svarede på spørgsmål 8, at der var sket deponering for følgende ejendomme:

”Skoler, kulturhus og svømmehal 518.000.000 kr.
Renseanlæg og afløbssystem 140.000.000 kr.*)
Farum rådhus 22.500.000 kr.

*) Efter aftale med Indenrigsministeriet[39]”

Kommunen svarede endvidere samlet på spørgsmål 9 og 10, at der var foretaget udbygning, ombygning og renovering på følgende ejendomme:

”Furesø Fritidsgård
Regnbuen/Valmuen
Skoler, kulturhus og svømmehal
Farum Arena
Farum Vejgård
Farum Park
Farum Marina

Der er ikke foretaget deponering for ovennævnte anlægsudgifter.”

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:[40]

”Kommunens deponeringsforpligtelser (spørgsmål 8)

Mau anførte, at der mangler en oversigt over kommunens deponeringer, herunder om frigivelserne af disse. Mau oplyste supplerende, at kommunen var blevet anmodet om dette ved telefonisk henvendelse af 22. februar 2002.

HB oplyste, at forløbet i kommunens deponeringer fremgår af oversigten udarbejdet til besvarelsen af spørgsmål 2. De 87 mio. kr. der uretmæssigt blev hævet af deponeringskontoen den 1. februar 2002 fremgår ikke af oversigten.

Mau bemærkede, at ministeriet ønsker en egentlig oversigt over udviklingen i de foretagne deponeringer.”

Kommunens finansielle forpligtelser (spørgsmål 11)[41]
Ministeriet anmodede kommunen om at udarbejde en oversigt over de finansielle forpligtelser år for år for hvert enkelt leje-/leasearrangement. Kommunen henviste til oversigt vedlagt svaret på spørgsmål 7. Det bemærkedes, at tallene i oversigten var bruttotal. De enkelte tal kunne afvige, når de endelige byggeregnskaber forelå. Der var tale om faste årlige ydelser.

Kommunens forventede driftsudgifter (spørgsmål 12)[42]
Ministeriet spurgte om, hvilke forudsætninger om de kommende års økonomi overslagene over de forventede driftsoverskud i perioden 2002-2006 byggede på, jf. materiale udleveret på mødet den 19. februar 2002. I svaret henviste kommunen til de generelle bemærkninger til budgettet for 2002 side 1-13 (bind 1 til budget 2002).

I referatet fra mødet den 7. marts 2002 hedder det herom:[43]

”Forudsætningerne for de kommende års økonomi (spørgsmål 12)

TJ anførte, at revisionen for 2000 har bemærket, at der er foretaget betydelige budgetoverskridelser. Kommunen har nu oplyst, at der vil være vækst i leasingydelserne på baggrund af overgangen fra variabel til fast rente. TJ spurgte i denne forbindelse til, om der er andre områder, hvor kommunen forventer vækst i udgifterne.

PB oplyste, at der var en del af udgifterne, som kommunen ikke kunne styre, eksempelvis på ældreområdet, vedrørende takstforhøjelser for døgnanbringelser m.v. Det korrigerede budget for 2001 (?) er reguleret som følge af disse budgetoverskridelser.

TJ udtrykte i den forbindelse bekymring om der skulle ske en tilsvarende overskridelse i 2002.

HB oplyste i denne forbindelse, at kommunen har forsøgt at tage højde for det i budgettet for 2002. Det fremgår af bilaget til regnskabsregulativet, at der skal ske budgetopfølgning hver måned, og desuden ske kvartalsvis vurdering af budgettet i byrådet/økonomiudvalget med en liste over tillægsbevillinger og tilsvarende forslag til besparelser.

PB oplyste, at der i budgettet for 2002 er medregnet ekstraudgifter til lærerlønninger, IT og administration. Der vil desuden være behov for korrektioner som følge af manglende renteindtægter samt forøgelse af leasingudgifterne.

Mau bemærkede, at kvartalsindberetningerne generelt har vist overskridelser bl.a. på det sociale område og undervisningsområdet. Mau bemærkede desuden, at der har været varierende indberetninger for så vidt angår regnskabet for 2000 i forhold til budgettet for 2000. Herunder var der under administration budgetteret med 75 mio. kr., men det endelig resultat blev ca. 100 mio. kr. (jeg fik ikke helt fat i det - hjælp ønskes).

PB oplyste, at der var en god forklaring herpå.”

Kommunens forventning om 35.000 kr. pr. ny indbygger (spørgsmål 13)[44]
Ministeriet henviste til, at det på mødet den 19. februar 2002 blev angivet, at ”de nye indbyggere i Farum Kommune, som forventes at bosætte sig i kommunen, ville tilføre økonomien 35.000 kr. pr. person”, og spurgte om, hvorledes dette beløb nærmere var opgjort. Kommunen svarede:

”Forudsætningerne bag 35.000 kr. som forventet indtægt for hver ny Farum borger fremkommer som anført nedenfor.

De forventede skatteindtægter - indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom - i Farum Kommune for 2002 er opgjort til 622,8 mill. kr. Dette giver ca. 33.000 kr. i gennemsnit pr. borger i kommunen.

Det antages, at tilflyttere til Farum Kommune i de kommende år ikke vil være dårligere bidragsydere til skatteindtægterne end dem som allerede bor i kommunen.

Farum Kommune er den kommune i Nordsjælland med den højeste andel af alment boligbyggeri. Borgere som bor i alment boligbyggeri betaler ikke nogen former for ejendomsskat til kommunen.

Det antages at boligbyggeriet for fremtiden i Farum vil indeholde en større del af ejerboliger end den ejerboligandel der er i dag. Denne større andel af ejerboliger vil, alt andet lige, give Farum Kommune en højere gennemsnitlig skatteindtægt pr. borger.

Der henvises i øvrigt til vedlagte oversigter fra budget 2002, hvoraf det fremgår, at der er afsat til forventede omkostninger som følge af befolkningstilvæksten.”[45]

Kommunens økonomirapportering mv. (spørgsmål 14)[46]
Ministeriet spurgte, hvorledes den økonomiske forvaltning foretager opfølgning på den kommunale økonomi (økonomirapportering og lignende). Kommunen svarede:

”Som svar på spørgsmål 14 henvises til vedlagte Budget- og bevillingsregler for Farum Kommune dateret den 11. februar 2002 og anvisningsregler i Farum Kommune ligeledes dateret 11. februar 2002.

Endelig henvises til vedlagte interne notat om revisionens uanmeldte kasseeftersyn den 31. oktober 2001.[47]”

Kommunens finansiering ved regnskabsmæssige overskridelser (spørgsmål 15)[48]
Ministeriet spurgte, hvorledes regnskabsmæssige overskridelser søgtes finansieret, herunder om der søgtes ”realiseret et mindreforbrug på andre områder eller finansieres merforbruget sædvanligvis over kassebeholdningen?” Kommunen henviste i svaret til budget- og bevillingsreglerne af 11. februar 2002 side 2-4 og 6 (jf. svaret på spørgsmål 14).

Kommunens beslutningsprocedure ved optagelse af lån og indgåelse af leje/leasing-aftaler (spørgsmål 16) [49]
Ministeriet spurgte, hvilken beslutningsprocedure der følges med hensyn til optagelse af lån og indgåelse af leje-/leasingaftaler. Kommunen svarede, at der ikke forelå sådanne retningslinjer, men at økonomiudvalget ville blive anmodet om at udarbejde retningslinjer for den fremtidige beslutningsprocedure. I relation til anlægsbevillinger bemærkedes, at der var en bestemmelse herom i budget- og bevillingsreglerne af 11. februar 2002 side 6 (jf. svaret på spørgsmål 14).

Information til byrådet om økonomi (spørgsmål 17)[50]
Ministeriet spurgte om, hvorledes byrådet blev informeret generelt om kommunens aktuelle økonomiske situation. Kommunen svarede: ”Oversigter jf. vedhæftede udleveres og gennemgås på alle ordinære økonomiudvalgsmøder. Oversigten udleveres dog også til hele byrådet.” Endvidere henvistes til budget- og bevillingsreglerne af 11. februar 2002 side 1 (jf. svaret på spørgsmål 14). Det vedhæftede var følgende skemaer: Oversigt over Farum Kommunes økonomi 2001-2005, Sammendrag 2001 (budget 2001), Sammendrag (budget 2002 og budgetoverslagsår 2003-2005), Bevillingsoversigt 2001, Bevillingsoversigt budget 2002, Budgetregulering og Forventede reguleringer.[51]

Efter referatet fra mødet den 7. marts 2002 bemærkede Thorkild Juul afslutningsvis bl.a., at de foreløbige undersøgelser havde vist, at der var ubalance i driften, som kommunen nu ville dække ind ved ejendomssalg og forøgede borgerindtægter. Der var behov for at se på baggrunden for de foregående års driftsunderskud. Med henblik på yderligere afklaring af en række punkter ville ministeriet den 8. marts 2002 sende kommunen yderligere spørgsmål med svarfrist ved udgangen af den følgende uge. Peter Brixtofte oplyste, at kommunen straks ville gå i gang med at lave en spareplan, hvorefter 10 % af driftsudgifterne ville blive sparet. Thorkild Juul bemærkede, at dette arbejde ikke kunne ske for tidligt, men at der ikke var taget stilling til behovet for besparelser, da sagen stadig var under kortlægning.[52]

24.3.2.1.2. Ministeriets supplerende spørgsmål nr. 1-11 af 8. marts 2002

Ministeriet stillede herefter ved brev af 8. marts 2002 kommunen 11 supplerende spørgsmål. Disse besvaredes af Farum Kommunes forvaltning ved brev af 14. marts 2002. Efter følgebrevet underskrevet af Steen Gensmann og Hans Jørgen Brink blev svaret på grund af svarfristen afgivet af forvaltningen med forbehold for byrådets bemærkninger. Det hed bl.a., at hverken borgmesteren eller de øvrige medlemmer af byrådet havde deltaget i besvarelsen, at den var udarbejdet under betydeligt tidspres, at en betydelig mængde originalbilag og dokumenter fortsat var beslaglagt af politiet, og at de iværksatte forhandlinger om besparelser givet ville få indflydelse på en række af de forhold, der svaredes på. Nogle svar kunne derfor alene betragtes som foreløbige.[53]

Manglende henvendelse om kassekreditreglen (supplerende spørgsmål 1)[54]

”Ministeriet skal i første omgang spørge om baggrunden for, at Farum Kommune ikke har oplyst om kommunens likviditetsmæssige problemer forud for pressedebatten om kommunens økonomi i primo februar 2002?

Det fremgår af det materiale, som kommunen fremlagde på mødet den 7. marts 2002, at kommunen allerede den 25. april 2001 overtrådte kassekreditreglen. Der bemærkes i den forbindelse, at en kommune er forpligtet til, så snart der kan forudses problemer i forbindelse med overholdelse af kassekreditreglen, at rette henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Svar:

Der var en forventning til, at kommunens likviditetsmæssige problemer kun var midlertidige, idet man forventede et hurtigt salg af byggegrunde med kontant betaling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkning om, at en kommune er forpligtet til at rette henvendelse til ministeriet, når der forudses problemer med kassekreditreglen, er noteret.”

FIH-aftaler (supplerende spørgsmål 2) [55]
Ministeriet anmodede om en detaljeret liste over de enkelte leje-/leasingaftaler (bortset fra leasing af driftsmidler). Som svar vedlagdes en oversigt med bemærkning om, at der i samarbejde med FIH ville blive fremskaffet yderligere oplysninger om aftalegrundlaget.

FIH-momsafløftning (supplerende spørgsmål 3)[56]
Ministeriet stillede spørgsmål om inddragelse af moms i den fastsatte ydelse. Kommunen svarede, at det samlede momsmellemværende med FIH vedrørende leasingaftalerne pr. 11. marts 2002 var ca. 215 mio. kr. efter en vedlagt oversigt. Kommunen betalte renter af denne moms indtil den blev afløftet af FIH, hvilket afventede afslutningen af byggeregnskaberne. Der var ultimo februar igangsat en proces med a conto afløftning af momsen. Den endelige ydelse til FIH ville være baseret på en samlet værdi af byggerierne, som ikke indeholdt moms.

FIH-forventninger til byggeregnskaber (supplerende spørgsmål 4) [57]
Ministeriet stillede spørgsmål om kommunens forventninger til byggeregnskaberne, herunder som følge af eventuelle forbedringer og udvidelser, og den deraf følgende regulering af leasingydelserne. Kommunen svarede:

”Det er aftalt med FIH, at der afregnes kontant mellem FIH og Farum Kommune, når der er foretaget en afstemning mellem de endelige byggeregnskaber og de modtagne a conto udbetalinger for de enkelte byggerier. Forbruget og a conto betalingerne fremgår af oversigten fremlagt under svaret til spørgsmål 3. Af opgørelsen over “Netto inkl. moms”, fremgår det at saldoen, er ca. DKK 40 millioner. Dette er ensbetydende med, at omkostningerne til byggerierne samlet har være ca. DKK 40 millioner højere end det a conto udbetalte beløb. A conto udbetalingerne har været baseret på budgetterne for de enkelte byggerier.

Under henvisningen til oplysningen på mødet i ministeriet den 7. marts 2002 om FIH finansieringen, bemærkes det, at der endnu ikke er indgået en aftale med FIH om Farum Park 4 i relation til differencen på ca. DKK 60 millioner i vedlagte oversigt. Endvidere forventes der yderligere udgifter til færdiggørelse af igangsatte projekter på ca. DKK 20 millioner. Det forventes, at FIH anmodes om at finansiere dette.”

Specifikation af deponeringer (supplerende spørgsmål 5) [58]
Som svar på spørgsmål om specificering af foretagne deponeringer og den faktisk/forventede frigivelse dels på projekter, dels på regnskabsår vedlagdes en udskrift med bemærkning om, at der blev frigivet af de deponerede midler en gang årligt pr. 1. januar.[59]

Evt. gæld til forsyningsvirksomheder (supplerende spørgsmål 6) [60]
Kommunen vedlagde specialregnskaber for 2001 for renovation og spildevand, hvorefter kommunen netto havde en gæld til forsyningsvirksomhederne på 10.289.000 kr. pr. 31. december 2001.[61]

Redegørelse for kortfristet gæld (supplerende spørgsmål 7) [62]
Ministeriet anmodede kommunen om at redegøre for oplysninger i regnskabet for 2000 om en kortfristet gæld på 143 mio. kr. Kommunen svarede bl.a., at af de 143 mio. kr. udgjorde de 137 mio. mellemregning med FIH:

”Der er tale om ikke afsluttede anlægsprojekter registreret via kommunens mellemregning for FIH. Det er FIH anlægsprojekter, som kommunen er anmodet om at styre løbende via mellemregning og ikke via kommunens almindelige anlæg/drift således, at regnskabet ikke bliver pustet op kunstigt (bruttoregnskabsprincippet). Dette er en konsekvens af, at FIH er bygherre. Der henvises igen til oversigten over mellemværendet med FIH fremlagt under svaret til spørgsmål 3. Af denne oversigt fremgår det, at mellemværendet er opgjort til ca. DKK 19 millioner. Opgørelsen ved regnskabsafslutningen 2000 blev foretaget efter samme princip.” [63]

Forventede salgsindtægter (supplerende spørgsmål 8)[64]

”Kommunen bedes redegøre nærmere for henholdsvis de faktiske og forventede salgsindtægter og udgifter (grundkøb, nedrivning, byggemodning) og den forventede tidsmæssige placering heraf for de ejendomme, som kommunen påregner at sælge, herunder Rørmosegård og kasernen samt de ejendomme, der indgår under posten “Diverse ejendomssalg”, jf. kommunens oversigt over ejendomskøb og salg.

Svar:

Der pågår en løbende proces i relation til at skabe et bedre overblik i relation til planmæssige, miljømæssige, byggemodningsmæssige og kommercielle forhold i vedrørende navnlig Farum Kaserne, Hjortefarmen og Rørmosegård. I den forbindelse er der anmodet om udarbejdelse af opdaterede budgetter vedrørende Farum Kaserne og Rørmosegård/Hjortefarmen jf. vedlagte. Der henvises endvidere til budgetforudsætninger, der ligeledes vedlægges. Tallene er anført i “2002-tal”.[65]

Det bemærkes, at budgetterne er fortrolige.

Budgetterne er udarbejdet af Farum Kommunes rådgivende ingeniør Jørgen Wessberg A/S.

Posten “diverse ejendomssalg” dækker bl.a. andet over Farum Kommunes forventede salg af øvelsesområderne i Farum og Allerød Kommuner. Der pågår i den forbindelse p.t. en afdækning af bl.a. en række planmæssige spørgsmål. Først når disse er afsluttede, kan der gives et mere præcist overblik over forventede salgsindtægter og salgstidspunkter.”

Regnskabsoverskridelse (supplerende spørgsmål 9)[66]

”Kommunen bedes redegøre nærmere for baggrunden for regnskabsoverskridelsen for 2000, den forventede regnskabsoverskridelse i 2001 samt for de tiltag, der er iværksat for at indarbejde disse overskridelser i budgettet for 2002.

Svar:

Der er i bemærkningerne til regnskab 2000 forsøgt redegjort for regnskabsoverskridelsen, hvilket er de enkelte budgetansvarliges job at sørge for i forbindelse med afslutning af regnskabet. For år 2000 og 2001 er der ikke foretaget korrekt budgetopfølgning, der er således ikke søgt tillægsbevilling, når et merforbrug er konstateret, og der er ej heller søgt efter kompenserende besparelser.

Den foreløbige forventede regnskabsoverskridelse for 2001 andrager ca. kr. 63.000.000. Der er endnu ikke lavet endelige bemærkninger fra de budgetansvarlige på de forskellige områder. Budget 2001 var ikke opskrevet og reguleret korrekt i forhold til regnskab 2000.

Kommunens budget for 2002 er en reel fremskrivning af budgettet for 2001 tillagt de regnskabsmæssige overskridelser for 2001, hvorfor budget 2002 antages at være realistisk. Der er for regnskabsåret 2002 besluttet, og i øvrigt godkendt af byrådet den 11. februar d.å., nye budget- og bevillingsregler, hvilket allerede er overbragt til orientering den 7. marts 2002.

Foreløbig regnskabsrapport pr. 31. december 2001 vedlægges.[67] Som følge af mangler ved IT systemet er det ikke på nuværende tidspunkt muligt, at forelægge en endelig regnskabsrapport pr. 31. december 2001.

Budget 2002 vil øvrigt blive revideret i forbindelse med vedtagelse af kommunens spareplaner, der politisk er under behandling.”

Yderligere om kommunens forventning om 35.000 kr. pr. ny indbygger (supplerende spørgsmål 10) [68]

”Kommunen bedes redegøre nærmere for forudsætningerne for udgiftsskønnet for de nye borgere, jf. besvarelsen af det i brev af 19. februar 2002 stillede spørgsmål 13, hvoraf det fremgår, at de nye borgere forventes at bidrage med skatteindtægter på kr. 35.000 svarende til lidt over gennemsnittet pr. borger i kommunen, mens der efter det oplyste forventes kommunale udgifter til de nye borgere væsentligt under gennemsnittet.

Svar:

De gennemsnitlige skatteindtægter er budgetteret med DKK 35.000 for nye borgere. Der er i den forbindelse taget udgangspunkt i den nuværende gennemsnitlige skatteindtægt blandt kommunens borgere på ca. DKK 33.000. Forventningen til et højere gennemsnit for de nye borgere i områderne nord for Slangerupvej er baseret på den antagelse, at gennemsnittet blandt denne gruppe vil ligge i hvert fald DKK 2.000 højere end gennemsnittet for hele befolkningen i kommunen i dag, bl.a. under hensyntagen til det faktum, at kommunen i dag har en meget høj andel af borgere i almennyttigt boligbyggeri. I området nord for Slangerupvej vil der blive bygget en betydelig andel ejerboliger.

Omkostningen pr. fremtidig borger er jf. svaret overgivet til ministeriet den 7. marts 2002 til spørgsmål 13 ansat til DKK 5.000. Det nuværende gennemsnit pr. borger er i dag ligeledes ca. DKK 33.000. Det bemærkes hertil, at kommunen allerede har forberedt en del af infrastrukturen på en befolkningstilvækst i størrelsesordnen 4.000 nye borgere. Endvidere er en del af den videre udvidelse af infrastrukturen indregnet i de budgetter, der fremlægges under svaret til spørgsmål 8.

Endelig er det som nævnt på mødet den 7. marts 2002 hensigten at søge en yderligere privatskole etableret i kommunen, hvilket medfører, at kommunens gennemsnitsudgifter til de nye borgere også som følge heraf kan antages at blive lavere end det nuværende gennemsnit for hele kommunen.

Der bør foretages en revidering af tallet, når der er sket en afklaring om, der skal bygges ny skole, ny dagsinstitution og når sammensætningen af den nye befolkningsgruppe bedre kan anslås.”

Forventede lejeindtægter fra Farum Boldklub A/S m.fl. (supplerende spørgsmål 11)[69]
Kommunen vedlagde kopi af lejeaftaler med Farum Boldklub A/S vedrørende Farum Park og Farum Arena og bemærkede, at indtægterne var omsætningsbestemte. Der var aktuelt en forventning om en indtægt på 3 mio. kr. i 2002 stigende til 4-5 mio. kr. i det efterfølgende år, bl.a. afhængig af om Farum Boldklub kvalificerede sig til superligaen. Det var ikke muligt at skønne realistisk på længere sigt, da det bl.a. ville afhænge af Farum Boldklubs spillemæssige resultater og udviklingen i hotellets omsætning mv. Det oplystes til orientering, at Farum Boldklub A/S for år 2001 forventede at afregne ca. 1,5 mio. kr. for leje af Farum Park og Farum Arena i 2001.

Der er ikke fundet referat af næste møde den 19. marts 2002, men det fremgår af dagsordenen af 18. marts 2002, at der på mødet skulle drøftes kommunens supplerende svar, behovet for genopretning af kommunens økonomi og den videre procedure.[70] Ministeriet fulgte mødet op ved brev af 20. marts 2002 til kommunen.[71] Det fremgår af brevet, at ministeriet i mødet fremlagde en foreløbig oversigt over kommunens økonomi og likviditet. På næste møde den 5. april 2002 kunne der muligvis - afhængig af sagens opklaring - drøftes betingelser for dispensation fra kassekreditreglen. Ministeren ville evt. deltage i mødet. Kommunen anmodedes om til brug for mødet senest den 3. april 2002 at udarbejde et foreløbigt bud på en genopretningsplan.

Borgmester Peter Brixtofte skrev herefter den 3. april 2002 således til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen:[72]

”Kære Lars

Efter aftale med afdelingschef Thorkil Juul fremsendes hermed det materiale som foreløbigt er udarbejdet i forbindelse med en genopretning af Farum Kommunes økonomi.

Ifølge oplægget opnås der nettobudgetforbedringer på 137 mio. kr. allerede i år 2003, men Farum Kommune er naturligvis indstillet på, via yderligere ændringer af skatteniveau/besparelser, at nærme sig et beløb der er en forbedring på ca. 180 - 200 mio. kr. pr. år.

Bag denne vilje står et flertal af Byrådet og derfor medbringer jeg to politikere på fredag, Morten Pflug Larsen (Venstre) og Paul Wachtell (løsgænger). Dermed signalerer vi, at der er mindst 11 ud af 19 der er parat til, at indgå en forpligtende aftale om forudsætninger for at opnå dispensation/særtilskud.

Som begrundelse for, at opnå dispensation/særtilskud kan vi nævne:

  1. Vi har investeret i Farum kaserne og anden jord med henblik på, at opnå en byudvikling incl. byggeomkostninger for ca. 300 - 350 mio. kr.
  2. Vi har ingen langfristede lån.
  3. Vi finder at Farum uberettiget har skullet deponere/indfri gæld for 340 mio. kr. (salg af rensningsanlæg mv.)
  4. Vi har investeret i renovering og modernisering af skoler, institutioner, spildevandsforsyning og anden infrastruktur for op imod 223 mio. kr., som man kunne have opnået låneadgang til.

Med henblik på, at sikre et godt resultat håber jeg, at disse papirer tidligst offentliggøres efter vort møde på fredag.”

Der medfulgte som bilag følgende regneark over nettobudgetforbedringer vedlagt nærmere specifikation over spareforslag fordelt på udvalgsområder:[73]

Tabel: Nettobudgetforbedringer

I ministeriet udarbejdede Niels Jørgen Mau Pedersen på baggrund af det modtagne samme dag et notat af 3. april 2002 med bilag A-F:[74]

”NOTAT - Forskellige opstillinger af Farum Kommunes økonomi 2002-2022 med antagelser om besparelser, dispensationer mv.

Neden for er trinvist beskrevet forskellige opstillinger af Farum Kommunes økonomi - med udgangspunkt i opgørelsen før spareoplæg til en opgørelse, hvor der er forudsat såvel besparelser som ydelse af forskellige dispensationer og opbygning af deponering.

1. Revideret opgørelse af kommunens økonomi - før spareoplæg

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere opstillet en skitsemæssig opgørelse for Farum Kommunes økonomi 2002-2009.

Denne opgørelse er korrigeret efter kommentarer fra Farum Kommune. Der er således indarbejdet en korrektion vedrørende de forudsatte anlægsudgifter fra 2003. Desuden er der forudsat en årlig vækst i skatter og generelle tilskud på 3 pct. og pris- og lønstigninger på 2 1/2 pct. pr. år. Endelig er balancen udvidet til at dække perioden 2002-2022.

Opgørelsen er vedlagt som bilag A.[75]

2. Revideret opgørelse med kommunens spareoplæg indarbejdet

Kommunen har i dag tilsendt et oplæg, som i brevet fra borgmesteren betegnes som “materiale som foreløbigt er udarbejdet i forbindelse med genopretning af Farum Kommunes økonomi”.

Spareoplægget indebærer angiveligt en nettobudgetforbedring på godt 47 mio.kr. i 2002, godt 137 mio. kr. i 2003, knap 153 mio. kr. i 2004 og godt 164 mio.kr. i 2005. Skatten forhøjes ifølge oplægget fra 19,6 pct. til 20,9 pct., grundskyldspromillen sættes op fra 6 til 14 og der indføres den maksimale dækningsafgift af erhvervsejendom på 10 promille.

I den reviderede opgørelse er der rettet i kommunens spareoplæg på et enkelt punkt, idet der alene er regnet med 3 pct. årlig stigning i indkomster og grundværdier imod kommunens mere optimistiske stigningsprocenter på mellem 8 og 15 pct. Det er muligt, at det er opbygningen af kommunens såkaldte “4. landsby”, der ligger bag kommunens antagelser om stigningerne.

Det er i øvrigt antaget, at kommunens sparekrav er oplyst i faste priser - men dette er noget uklart.

Det bemærkes endvidere, at skattestigningen ifølge ministeriets beregninger skal være noget større end antaget såfremt der skal fremkomme en provenugevinst i udgangsåret som angivet. Efter ministeriets skøn skal skatten således forhøjes til 21,0 pct. (i stedet for 20,9 pct.) for at frembringe det angivne provenu.

Opgørelsen er vedlagt som bilag B.[76]

3. Revideret opgørelse med Peter Brixtoftes antagelser om mulige besparelser indarbejdet

Peter Brixtofte angiver i brevet, at “Farum Kommune er naturligvis indstillet på, via ændringer af skatteniveau/besparelser, at nærme sig et beløb der er en forbedring på ca. 180-200 mio. kr. pr. år.”

I en revideret opgørelse er denne spareplan indarbejdet med 180 mio. kr. i 2003 og 200 mio.kr. i 2004 (faste priser). Det bemærkes, at det her beregningsmæssigt er antaget, at budgetforbedringen fremkommer ved en forhøjelse af kommuneskatten, som ifølge ministeriets beregninger herved skal forhøjes til 22,4 pct. 12003, 22,7 pct. i 2004 og i 2005 og følgende år 22,6 pct.

Opgørelsen er vedlagt som bilag C. [77]

4. Revideret opgørelse som i bilag C hvor kassekreditgæld omlægges til langsigtet gæld

Selv efter forudsatte besparelser i 2002 på 50 mio. kr. vil Farum Kommune efter ministeriets beregninger have en kortfristet gæld på ca. 750 mio. kr. ultimo 2002.

Det kan overvejes, at give kommunen mulighed for at omlægge denne kortfristede gæld til et langfristet 25-årigt annuitetslån.

En sådan lånedispensation kan begrundes med:

Tilladelsen til låneomlægning bør dog alene ske under forudsætning af, at kommunen tilpligtes at deponere et betydeligt beløb, jf. senere.

Omlægningen til langfristet gæld forbedrer likviditetssituationen betydeligt, idet langfristet gæld ikke skal indregnes når nettokassestillingen skal opgøres i henhold til kassekreditreglen. (Der er dog reelt alene tale om en låneomlægning, og derfor ikke ændret i forudsætningerne om skattestigning.)

Opgørelsen vedlægges som bilag D.[78]

5. Revideret opgørelse som i bilag D hvor der tages højde for opbygning af deponering

Opgjort på bruttobasis kan kravet om deponering for Farum Kommune opgøres til ca. 988 mio. kr. Heri er indregnet sale-and-lease-back aftaler vedr. samt opførelser/renoveringer af forskellige ejendomme. Der er benyttet de oplysninger om salgssummer og byggesummer, som kommunen selv har angivet om de enkelte leje-/leasingforpligtelser (eksklusive moms).

Når arrangementerne opfattes som lånearrangementer synes det forsvarligt ikke at kræve deponering inklusive moms, idet kommunen ikke får rådighed over momsbeløbet ved sin låntagning.

Ved det sidste møde med kommunen blev det yderligere oplyst, at byggesummerne forventes at skulle opreguleres med 50 mio. kr. Herefter er brutto deponeringsbehovet ca. 1.038 mio. kr.

Kommunen vil formentlig hævde, at en del af renoveringerne er gennemført på et tidspunkt, hvor der ikke var deponeringspligt. Endvidere har kommunen som bekendt angivet, at den ikke mener der er deponeringspligt vedrørende Farum Park/Farum Arena. Disse lånespørgsmål er endnu ikke juridisk færdigbehandlede, men det forudsættes her - for at have et beregningsmæssigt udgangspunkt - at sagerne afgøres så der statueres deponeringspligt for det fulde beløb.

Det kan i den forbindelse overvejes, om der skal ydes (delvis) dispensation. Der kunne eksempelvis regnes med:

Ydes disse dispensationer vil kommunen over årene alene skulle opbygge 640 mio. kr. i deponering - inklusive de ovennævnte 50 mio. kr. som byggesummerne forventes at skulle opreguleres med.

En sådan deponering vil efter beregningerne kunne opbygges over årene 2004 til 2011. Der er her taget højde for, at kommunen forinden der kan henlægges til deponering skal have en kassebeholdning på 30 mio. kr., svarende til det sædvanligt stillede krav om ca. 3 pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifterne i gennemsnitlig likviditet.

Opgørelsen er vedlagt som bilag E.[79]

6. Revideret opgørelse som i bilag E hvor sparekravet øges med henblik på at afkorte perioden for opbygning af deponering

Det kan anføres, at perioden til opbygning af deponering frem til 2011 er forholdsvis lang.

Hvis det ønskes, at kommunen skal yde et bidrag til forkortelse af denne periode kan det forudsættes, at kommunen foretager yderligere budgetforbedringer således:

Herved vil perioden for opbyggelse af deponering blive indskrænket til årene 2004 til 2009. Kommunen vil dog samtidig have et set i forhold til andre kommuner i hovedstadsområdet meget højt beskatningsniveau.

Opgørelsen er vedlagt som bilag F[80]”

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere afgav den 19. marts 2002 en fortrolig redegørelse til Farum Kommunes økonomiudvalg (statusredegørelse), jf. kapitel 25.4.1.1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog redegørelsen den 3. april 2002 og sendte kopi til tilsynsrådet ved brev af 5. april 2002.[81]

Ministeriet udarbejdede herefter følgende notat til brug for mødet med Farum Kommune den 5. april 2002:[82]

”Handlemuligheder i forbindelse med mødet med Farum Kommune den 5. april 2002.

1. Uddrag af materiale modtaget den 3. april 2002

Af det modtagne, fortrolige materiale fra Farum Kommunes advokater fremgår i forbindelse med en beskrivelse af byggeregnskaber for de byggerier, der er udført i samarbejde med FIH, at:

“På baggrund af den gennemgang der er foretaget, må det imidlertid anses som overvejende sandsynligt, at aftalegrundlaget mellem FIH og Farum Kommune ikke er komplet, idet en del aftaler er indgået mundtligt og ikke efterfølgende er stadfæstet skriftligt. Hertil kommer, at der for en række af engagementerne efter det oplyste ikke foreligger konkrete aftaler om byggeriernes omfang respektive omfanget af den finansiering, der ydes eller forventes ydet af FIH. Ligeledes foreligger der ikke aftaler, der generelt fastslår omfanget af henholdsvis Farum Kommune og FIH’s rettigheder og forpligtelser, hverken før, under eller efter igangsætningen af de enkelte byggesager.” (Side 82)

Endvidere fremgår det andetsteds i materialet - i fortsættelse af en beskrivelse af tilsynsrådets deponeringskrav for Farum Park mv. -, at:

“I forbindelse med den kortlægning af økonomien, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ved at foretage i samarbejde med Farum Kommune, er der en mulighed for, at kommunen kan blive mødt med yderligere krav om deponering som følge af de leasingaftaler, der er indgået med FIH, herunder i relation til renovering og vedligeholdelse og i relation til Farum Marina. Der er ikke på nuværende tidspunkt [19.3.2002] et fuldstændigt overblik over de indgåede aftaler med FIH, hvilket søges tilvejebragt i samarbejde med FIH. Når der foreligger et endeligt overblik over de indgåede aftaler, herunder i tidsmæssig sammenhæng, kan der dannes et nærmere overblik over, hvilke yderligere deponeringskrav, der kan forventes fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet…. (side 247)

Om byggeregnskaber fremgår det:

“Det kan konstateres, at der vedrørende alle de udførte byggerier alene i ét tilfælde foreligger et byggeregnskab, der foreløbigt er godkendt af FIH for så vidt angår systematikken i regnskabet. Ud over den foreløbige godkendelse af systematikken er regnskabet ikke i øvrigt godkendt af FIH, hverken hvad angår indholdet af regnskabet eller de enkelte posteringer. Regnskabet er ikke revideret. For de øvrige byggerier foreligger der ingen samlede byggeregnskaber, der nærmere specificerer de afholdte udgifter vedrørende disse byggerier … Det må …forventes, at det vil tage mindst 4-12 uger at udarbejde byggeregnskaber for samtlige byggerier.” (side 85-86)

2. Vurdering heraf

Det må på baggrund af ovenstående vurderes, at fremskaffelse af det manglende kontraktmateriale ikke alene er et spørgsmål om fotokopiering, men et spørgsmål om, at skriftlige aftaler ikke nødvendigvis foreligger endnu, men først skal udarbejdes.

Derfor kan en afgørelse, der skal baseres på fremskaffelse af kontraktmaterialet, tage tid.

Endvidere kan det på grund af de manglende byggeregnskaber være vanskeligt indtil videre at fastslå et nøjagtigt deponeringsbehov.

3. Mulig præsentation på mødet

En mulighed kunne derfor være at “kortslutte” processen ved i første omgang mundtligt at præsentere Farum for, at ministeriet umiddelbart forudsætter følgende:

Der er ikke fundet noget mødereferat af mødet den 5. april 2002. Der blev angiveligt i mødet udleveret oversigt over ”Etableringstidspunkter for leasingaftaler med Farum Kommune”.[84] Indenrigs- og Sundhedsministeriet opsummerede forløbet i et brev af samme dato, 5. april 2002, med notat som bilag:[85]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. februar, den 7. marts, den 19. marts 2002 og den 5. april 2002 afholdt møder med Farum Kommune vedrørende kommunens likviditet og økonomiske dispositioner.

På mødet den 5. april 2002 fremlagde Indenrigs- og Sundhedsministeriet sine bemærkninger til den foreløbige spareplan og til den videre proces, herunder til elementerne i den kommende genopretningsplan. Til brug for den videre proces vedlægges notat med ministeriets væsentligste kommentarer og konklusioner til mødet samt revideret opgørelse af kommunens økonomi (jf. bilag), hvori spareplan og øvrige forudsætninger er indarbejdet. Det bemærkes, at der i økonomiopgørelsen i bilaget er foretaget en mindre ændring i forhold til det regneark, som blev udleveret på mødet, jf. bemærkningen sidst i notatet.

Det blev aftalt under mødet, at det næste møde afholdes den 24. april 2002 …

Det blev tillige aftalt, at Farum Byråd til brug for dette møde på byrådets møde den 23. april 2002 vedtager et egentligt udspil til en genopretningsplan.”

Det hedder i notatet[86]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriets væsentligste kommentarer og konklusioner til mødet med Farum Kommune den 5. april 2002.

Ministeriet har på baggrund af det foreliggende materiale gjort sig en række overvejelser om en mulig løsning af problemerne vedrørende Farum Kommunes økonomi.

Ministeriet har i den forbindelse opstillet en række forudsætninger for løsningsmodellen vedrørende de mulige deponeringskrav:

For så vidt angår kommunens udspil til genopretningsplan, er det ministeriets opfattelse, at besparelser på 180-200 mio. kr. i de første år kun knapt vil dække det løbende underskud. Hvis kommunens likviditet skal genetableres og deponering opbygges, så vil der derfor være behov for et strammere udspil.

Kommunens økonomiske belastning som følge af deponering vil bl.a. afhænge af frigivelsestakt for deponering. Det er vanskeligt på basis af det foreliggende materiale at vurdere det nøjagtige tidspunkt for indgåelse af alle leasingaftalerne og dermed hvilken længde af deponeringsperioden, der var gældende på aftaletidspunktet.

Ministeriet er imidlertid indstillet på skønsmæssigt at forudsætte, at deponering vedrørende Farum Park og Farum Arena (i alt ca. 635 mio. kr.) kan henføres til de gamle deponeringsregler (hvilket medfører en frigivelse af de deponerede beløb over 20 år med årlig frigivelse af 1/20), mens resten henføres til de nye regler (hvor det deponerede beløb bindes i 10 år og derefter frigivelse over de følgende 15 år)

Nedenfor er gengivet ministeriets udspil til en genopretningsplan for de første år. (Det bemærkes, at tallene fra kommunens eget forslag kan afvige lidt fra kommunens egen angivelse, idet der er foretaget pl-regulering[87] og anvendt en anden vækstprocent for skattegrundlaget)
(svarer til vedlagte bilag)[88]

Tabel: Ministeriets udspil til en genopretningsplan

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i første omgang overlade det til kommunen at fremkomme med et udspil til, hvordan genopretningsplanen skal udmøntes konkret på skattestigninger og besparelser. Ministeriet vil herefter vurdere realismen i kommunens konkrete forslag.

Ovenstående udspil til genopretningsplan baseres på følgende elementer:

24.3.2.2. Kommunens handlingsplan (spareplan) af 23. april 2002

Som forudsat i ministeriets brev af 5. april 2002, sidste afsnit, vedtog byrådet den 23. april 2002 et egentligt udspil til en genopretningsplan.

Efter byrådets protokol for mødet den 23. april 2002 behandledes som punkt 45 ”Konkrete besparelser og retningslinjer for Farum Kommunes økonomi de kommende år”.[89] Det fremgår af sagsfremstillingen, at økonomiudvalget i et møde den 2. april 2002 tog et oplæg til spareplanen fra økonomisk forvaltning til orientering og besluttede det oversendt til ministeriet. Efter mødet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 5. april 2002 blev oplægget den 8. april 2002 gennemgået på ny i økonomiudvalget og byrådet, og det foreløbige forslag til besparelser blev oversendt til behandling i fag- og samarbejdsudvalgene med henblik på endelig vedtagelse i byrådet den 23. april 2002. Herefter refereres fagudvalgenes anbefalinger til budgetbesparelser. Der var efter protokollen som bilag fremlagt udtalelser fra samarbejdsudvalg og beregninger fra økonomisk forvaltning. Det anføres i protokollen: ”Da sparekataloget, udover besparelser, også indeholder justeringer på de enkelte områder, træder kataloget i stedet for den planlagte budgetregulering pr. 1. april 2002.”

Økonomiudvalgets indstilling blev behandlet på møder den 16. og 22. april 2002 med følgende gengivelse i byrådets protokol:

ӯkonomiudvalget 16.4.02 punkt 55:

Sparekataloget blev gennemgået. …

Helene Lund (SF) ønskede, at der udsendes et referat af kommunens seneste møde med FIH.

Helene Lund (SF) og Sabine Kirchmeier (A) tilkendegav, at spørgsmålet om etablering af 2 kunststofbaner m.v. ved henholdsvis Farum Park og ved Farum Arena burde have været forelagt Byrådet til godkendelse inden etableringen.

Per Edrén (C) foreslog, at byggerierne vedrørende tennisbanen, administrationsbygning til Team Danmark samt kunststofbaner blev forelagt Byrådet med henblik på en redegørelse for byggerierne, herunder for finansieringen samt med henblik på en godkendelse af udgifterne.

Forslaget blev tiltrådt af udvalget.

Økonomiudvalget 22.04.02 punkt 55A:

Det udsendte forslag til handlingsplan indstilles godkendt med følgende tilføjelse:

Det understreges, at denne aftale ikke på nogen måde erstatter den lovfæstede behandling af byggesagerne (jf. punkt 10 til 12) i Byrådet. De forskellige byggeprojekter skal hurtig muligt forelægges Byrådet til videre foranstaltning. Det forudsættes endvidere, at budgetterne for byggerierne ikke overskrides yderligere.

Helene Lund (F) fremsatte følgende mindretalsudtalelse vedrørende punkt 12 i handlingsplanen:

SF bemærker, at nettomerudgifterne i forbindelse med tennisfaciliteterne, administrationsbygningen til Team Danmark samt kunstgræsbanerne hverken er blevet behandlet i - eller bevilliget af Byrådet.
…”[90]

I byrådsmødet den 23. april 2002 blev der herefter truffet følgende beslutning:

”Handlingsplanen vedrørende konkrete besparelser og retningslinier for Farum Kommunes økonomi de kommende år, herunder om yderligere indtægter blev vedtaget som indstillet af Økonomiudvalget med 18 stemmer for.

Erik Fuchs (V) stemte imod og afgav følgende mindretalsudtalelse:[91]

”Erik Fuchs stemte imod, idet han ikke har fået sagen forelagt før dette møde og ikke har haft mulighed for at få andre oplysninger, end det der stod i avisen, samt selve dagsordenens indhold. Jeg ønsker denne mindretalsudtalelse medsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.”

SF (4) henholder sig til sine bemærkninger i Økonomiudvalget.”

Den vedtagne handlingsplan af 23. april 2002[92] svarende til udkast af 22. april 2002[93] har følgende ordlyd:

”Farum Byråd

Handlingsplan vedrørende aftale med Indenrigsministeriet.

  1. Farum Byråd accepterer hovedlinierne i Indenrigsministeriets forslag til en aftale.
     
  2. Farum Byråd konstaterer at et byrådsflertal kan lade domstolene afgøre lovligheden af de deponerede beløb.
     
  3. Farum Byråd er enig i, at indtægter og udgifter vedr. byudviklingen ikke medregnes i den nuværende aftale for så vidt angår driftsudgifter og - indtægter. Det forudsættes at de nye indbyggere får adgang til skole og institutioner på lige fod med de nuværende borgere i kommunen.
     
  4. Farum Byråd er enig i, at under forudsætning af at Indenrigsministeriet har ret i deponeringsspørgsmålet og økonomien vedrørende nye indbyggere holdes udenfor regnestykket, skal der ske en forbedring af nettodriften/skatteindtægterne på det niveau foreslået af Indenrigsministeriet.
     
  5. For vidt angår indeværende år gennemføres en reduktion af driftsomkostningerne som anført i bilag A - ligesom der indføres et anlægsstop for alle anlæg undtagen opgaver som er nødvendige for udvikling af områderne nord for Slangerupvej. Desuden sættes en række kommunale ejendomme til salg jf. bilag B.[94]
     
  6. Vedrørende de kommende års budgetlægning vil rammerne som foreslået af Indenrigsministeriet blive udfyldt forud for budgetlægning 2003-2006. Farum Byråd satser primært på egentlige strukturomlægninger frem for procentvise besparelser.
     
  7. Farum Byråd vil for de kommende år fastlægge skatteprocent og grundskyld således at den samlede forbedring - driftsbesparelser samt skattetilpasninger - når de aftalte rammer. På nuværende tidspunkt må det formodes at skatteniveauet midlertidigt vil stige væsentligt, men på sigt blive sænket igen. Som udgangspunkt kan det betyde at indkomstskatten for 2003 og - indtil de fælles mål er opnået - vil ligge omkring 22-23 procent, grundskylden 18 promille og dækningsafgiften 10 promille.
     
  8. Skatteforhøjelser, driftsbesparelserne og eventuelle takstændringer vil blive gennemført så afbalanceret som muligt med henblik på at de stærkeste skuldre skal bære mest. Der skal findes yderligere besparelser således at skattebelastningen af borgerne begrænses mest muligt.
     
  9. Farum Byråd vil arbejde målbevidst for at økonomien ved den store byudvikling nord for Slangerupvej giver borgerne det bedst mulige resultat og området vil være en tiltrængt forøgelse af blandede boliger i en region med stigende boligmangel. Herunder skal vi arbejde for at sikre at de udviklingsplaner, der er godkendt af HUR og Naturklagenævnet, gennemføres.
     
  10. Farum Byråd ønsker at de oprindelige planer, i overensstemmelse med lokalplanen, for byggeriet på Paltholmvej gennemføres, hvilket sikrer kommunen en likviditetsforbedring på netto 5-6 mio. kr.
     
  11. Farum Byråd forudsætter at de 59 ungdomsboliger på Rugmarken opnår statstilskud som alle andre byggerier (næsten 500 sager) har opnået.
     
  12. Farum Byråd forudsætter at Indenrigsministeriets forudsætning om regulering af leasingydelse/lånefinansiering vedrørende byggeregnskab på 5 mio. kr. pr. år (svarende til en byggesum på 60 mio. kr.) finansierer netto merudgifterne vedrørende Farum Park, Farum Arena, tennisfaciliteterne (både indendørs og udendørs), administrationsbygningen til Team Danmark, kunstgræsbanerne og rensningsanlægget (afløbsledning til Furesøen).
     
  13. Farum Byråd ønsker at undersøge en omlægning af leasingfinansieringen med henblik på at opnå en lavere årlig ydelse og derved lavere skat - eventuelt ved at forlænge finansieringstiden eller indføre en anden form for finansiering. Såfremt Farum Byråd ønsker at gå videre med dette spørgsmål optages drøftelser med Indenrigsministeriet og FIH.
     
  14. Farum Byråd ønsket med denne plan at fastholde en række væsentlige servicemål:
     
    • Farum Kommune er en kommune hvor alle kan få arbejde
    • Integrationen af nye danskere foregår så smidigt som muligt
    • Alle børn skal have et dagpasningstilbud - pladsgaranti
    • Skolerne tilbyder undervisning på et højt niveau
    • Alle bygninger, veje og anden infrastruktur skal fortsat være i god stand
    • De ældre tilbydes plejehjemspladser, hjælp i eget hjem og en forebyggende fællesskabsindsats på et højt niveau
    • Farum er en attraktiv kommune for alle der interesserer sig for idræt, kultur og anden foreningsliv
    • Gennem en kritisk holdning til udgifter og strukturer vil Farum Byråd arbejde målbevidst for igen at reducere skattetrykket og sikre økonomisk stabilitet
    • Farum Kommune skal være en attraktiv kommune for erhvervslivet
    • Farum Kommune skal være en god arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder.”

De i punkt 5 nævnte bilag A og B omfattede som bilag A følgende regneark over nettobudgetforbedringer vedlagt nærmere specifikation over spareforslag fordelt på udvalgsområder:[95]

Tabel: Netobudgetforbedringer

Det nævnte bilag B var følgende:[96]

Tabel: Oversigt over mulige salgsbare kommunale ejendomme / grunde

Udkastet til handlingsplan uden bilag svarende til det vedtagne blev optrykt i Farum Avis i uge 17, 2002.[97]

I ministeriet udarbejdedes til brug for møde den 24. april 2002 et notat af samme dato ”om spareplanen fra Farum Kommune af 22. april 2002” med resume af kommunens udkast til handlingsplan.[98] Notatet indeholder bemærkning om,

”at drifts- og anlægsbesparelserne ses at være opgjort i faste priser og sammenholdes med “Indenrigsministeriets krav til besparelser” i faste priser (2002 p1). På skattesiden er indregnet en vækst i indkomstskatteprovenuet på 8,5 pct. i 2003 i forhold til 2002-grundlaget, 11,5 pct. i 2004 og 8,4 pct. i 2005, idet der tillige er angivet, at der er korrigeret for det skrå skatteloft. Kommunens forudsætninger vedr. indkomstskatteprovenuet synes dog ikke realistiske.”

Det hedder afslutningsvis:

”I ministeriets reviderede økonomiopgørelse (vedlagt i 2 versioner)[99] er indregnet kommunens eget udspil vedrørende drifts- og anlægsbesparelser opgjort i løbende priser. På skattesiden er anvendt lavere vækst for skattegrundlaget og indregnet et skøn for bortfald af overudligningsbidrag og medfinansiering af det skrå skatteloft.”

Der udarbejdedes endvidere et notat ”til mødet med Farum Kommune den 24. april 2002” af samme dato. Det hedder om kommunens udspil til en genopretningsplan:[100]

”Kommunen har tydeligvis bestræbt sig på at imødekomme ministeriets ønsker/forslag til økonomisk genopretning. På et punkt synes forudsætningerne dog for optimistiske - nemlig vedr. skatteprovenuerne. Dels er de forventede stigninger i skattegrundlaget meget høje. Dels er der, så vidt det ses, ikke i tilstrækkeligt omfang taget højde for det provenu kommunen mister som følge af det skrå skatteloft. Det indstilles derfor, at likviditetsmålene, som kommunen skal leve op til, afstemmes i forhold hertil.”

Om den videre procedure og kommunens ansøgning hedder det, at der på mødet forventedes opnået enighed om planen, og at kommunen herefter ”mere formelt” skulle søge om dispensation fra kassekreditreglen i lånebekendtgørelsen. En række forudsætninger for dispensationen burde nævnes i ansøgningen og gennemgås på mødet. Også vedrørende deponeringskravet var der en række forudsætninger, som kommunen forudsattes at acceptere.[101]

Der er ikke fundet referat af mødet den 24. april 2002, men mødet blev fulgt op af et brev fra ministeriet, der den 25. april 2002 skrev således til kommunen:[102]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. februar, den 7. marts, den 19. marts, den 5. april og den 24. april 2002 afholdt møder med Farum Kommune vedrørende kommunens likviditet og økonomiske dispositioner.

På mødet den 24. april 2002 fremlagde Farum Kommune udkast til genopretningsplan, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsatte sine bemærkninger hertil.

Efter ministeriets opfattelse er det med planen tilstræbt at muliggøre en budgetforbedring, som lever op til det genopretningsbehov, der blev drøftet på mødet den 5. april 2002. Der vurderes dog at være behov for en tilpasning af skatteforudsætningerne, jf. nedenfor.

Forudsat at ministeriet kan godkende en genopretningsplan og tilhørende forudsætninger er ministeriet indstillet på, at yde en deponeringsfritagelse på 139 mio. kr., samt at et beløb på 750 mio. kr., svarende til kommunens forventede negative kassebeholdning ultimo 2002, konverteres til et lån på 25 år. Ministeriet vil dog forbeholde sig at kræve ekstraordinære afdrag på lånet på 750 mio. kr., hvis der viser sig en klar forbedring af kommunens økonomi, f.eks. som følge af et større skatteprovenu end anslået. Hvis deponeringskravet viser sig at blive mindre, vil det endvidere automatisk medføre, at kommunen skal afdrage ekstraordinært på lånet på 750 mio. kr.

På mødet var der enighed om, at kommunen - uanset om ministeriets deponeringsafgørelse som sådan ønskes prøvet ved domstolene - lægger ministeriets opgørelse af deponeringsbehovet til grund i genopretningsplanen. Kommunen var endvidere i forlængelse heraf enig i bindingsperioderne vedrørende de deponeringspligtige beløb.

Efter ministeriets opfattelse tager genopretningsplanen ikke tilstrækkeligt hensyn til effekten af det skrå skatteloft, ligesom der er behov for en justering af forventningerne til genopretningsplanen, bl.a. i forhold til den angivne realvækst i skattegrundlaget. Ministeriet er i den forbindelse indstillet på eventuelt at yde en yderligere dispensation på et beløb (maksimalt 100 mio. kr.), således at genopretningsplanen kan blive bæredygtig.

Det blev aftalt under mødet, at ovenstående uafklarede punkter søges behandlet på administrativt niveau, hvorefter Farum Kommune udarbejder en egentlig ansøgning om dispensation fra kasse kreditreglen i § 10, stk. 1, i lånebekendtgørelsen.

Ansøgningen om dispensation fra kassekreditreglen skal være ledsaget af genopretningsplanen, de fornødne forudsætninger herfor samt opstilling af regelmæssige målepunkter for forbedring af likviditeten. Det blev i den forbindelse aftalt, at målepunkterne for forbedring af likviditeten skal være månedlige året ud, hvorefter der kan fastsættes kvartalsvise mål for forbedring af likviditeten. Ministeriet kan være behjælpelig med beregning og opstilling af likviditetsmål.

Kommunen skal endvidere oplyse om skatteforudsætninger (udskrivningsprocent 22,8 pct., grundskyld 18 promille, dækningsafgift 10 promille) for genopretningsplanens budgetforbedringer for de kommende tre år.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil snarest efter modtagelsen af ansøgningen om dispensation fra kassekreditreglen færdigbehandle sagen.”

Der blev afholdt et yderligere møde den 29. april 2002 vedrørende kommunens dispensationsansøgning og i forlængelse heraf fra ministeriet ved brev af 30. april 2002 fremsendt ”nogle stikord” til brug for ansøgningen, en tabel over deponeringspligtige beløb udarbejdet på grundlag af materiale fra kommunen, en tabel over den forventede udvikling i kommunens likviditet og en opstilling af kommunens økonomi under nærmere angivne forudsætninger til brug for beregning af kommunens likviditet. Det fremgår i øvrigt af brevet, at kommunen den 13. maj 2002 med henblik på drøftelse i et møde i ministeriet den 14. maj 2002 skulle sende et udkast til ansøgning, herunder udkast til målepunkter for udviklingen i likviditeten opgjort efter kassekreditreglen frem til udgangen af 2010.[103]

Efter forelæggelse for ministeriet af udkast dateret 13. maj 2002 og senere ansøgte advokat Philip S. Thorsen herefter på Farum Kommunes vegne om dispensation fra kassekreditreglen.[104]

24.3.3. Ministeriets suspensionsafgørelse af 6. maj 2002

Ministeriet gav dispensation fra kassekreditreglen den 17. juni 2002, jf. afsnit 24.3.4. Forud herfor havde ministeriet i en foreløbig afgørelse af 6. maj 2002 om suspension af borgmester Peter Brixtofte også omtalt kommunens økonomi i forbindelse med låneoptagelsen på 250 mio. kr. hos FIH, jf. beretningens bilag 6 og kapitel 25. Det hedder således i den foreløbige afgørelses afsnit 2.3. på side 63-66:[105]

”d) Ministeriet har desuden lagt til grund, at der i perioden fra 1999 har været et betydeligt pres på Farum Kommunes likviditet, og at lånet på 250 mio. kr. hos FIH først og fremmest må ses som en løsning på et stigende likviditetsproblem som følge af en grundlæggende ubalance i kommunens økonomi.

Ministeriet skal i den forbindelse henvise til følgende:

Ministeriets gennemgang af de likviditetsopgørelser, som forvaltningen i Farum Kommune har fremlagt for Farum Byråd viser, at kommunens likviditet i de fleste tilfælde er opgjort som summen af likvide aktiver, kassekredittræk (kortfristet gæld) og deponerede beløb. Denne opgørelsesmetode fremgår af økonomisk oversigt af 15. november 2001 til byrådet og af oversigter over den forventede udvikling i Farum Kommunes økonomi frem til 2025, som dels er optaget i regnskab 2000, dels senere i opdateret form af Dem er udleveret til Farum Byråd (jf. bilag til oversigt af 15. november 2001 og økonomimappe til byrådsmedlemmer udleveret på møde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 19. februar 2002).

På basis af oplysninger i mappe afleveret af kommunen den 7. marts 2002 og på basis af oplysninger i kommunens regnskab for 1998 kan der opstilles følgende oplysninger om udviklingen i kommunens konti for likvide aktiver, kassekredit og deponering:

Tabel: Kommunens konti for likvide aktiver, kassekredit og deponering

Målt på den af Farum Kommune anvendte måde udgjorde likviditeten således 757,8 mio. kr. ultimo 2000. Foretages samme opgørelse året efter, ultimo 2001, er tallet 124,5 mio. kr., jf. tabellen ovenfor. Dette er ensbetydende med en forringelse i 2001 på over 630 mio. kr., hvilket svarer til mere end dette års samlede skatteindtægter i kommunen.

På basis af materialet afleveret den 7. marts 2002 kan udviklingen i kommunens likviditet opgjort måned for måned i 2001 opgøres således:

Tabel: Kommunens likviditet måned for måned i 2001

Af materialet afleveret 7. marts 2002 fremgår, at Farum Kommune har en almindelig kassekreditaftale med BG Bank. Aftalen, som er underskrevet den 29. juni 2000, indeholder en forhøjelse til 200 mio. kr. af en tidligere kreditramme på 105 mio. kr.

Det kan på basis af kommunens likviditetsoversigter i materialet af 7. marts 2002 konstateres, at trækket på denne kredit konteres under de likvide aktiver som en negativ likviditet.

Ifølge oversigterne er der periodevis et træk på denne almindelige kassekredit, der overstiger rammen på 200 mio. kr. Således er der i løbet af april 2001 et stigende træk på denne konto, idet det samlede beløb på kommunens bank- og girokonti pr. 1. april 2001 udgør -218,9 mio. kr. stigende til -257,8 mio. kr. pr. 24. april 2001.

Det fremgår ikke af materialet, hvilke aftaler kommunen måtte have med BG Bank om overskridelse af den fastsatte kreditramme.

Det kan således konstateres, at kommunen i løbet af foråret har stigende likviditetsproblemer, og at kreditrammen hos BG Bank i løbet af april 2001 overskrides.

Optagelsen af lånet på 250 mio. kr. hos FIH må efter ministeriets opfattelse hovedsageligt ses på denne baggrund. Det fremgår af materialet afleveret den 7. marts 2002, at kassekreditten hos FIH udnyttes pr. 25. april 2001 med det fulde beløb.

Behovet for at udnytte kassekreditten i FIH fuldt ud allerede fra denne dato udspringer ikke af et likviditetsbehov i forbindelse med kasernekøbet, idet første rate af købet først blev betalt i juni og alene udgjorde 70 mio. kr.

Det er således ministeriets opfattelse, at behovet for lånoptagelsen i stedet må ses i lyset af stigende balanceproblemer i kommunens økonomi.

Det tilføjes, at likviditetsforringelsen - ud over det anførte lån på 250 mio. kr. - nødvendiggjorde et yderligere lån på 200 mio. kr. ultimo december 2001. …”

24.3.4. Ministeriets dispensation af 17. juni 2002

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrev den 17. juni 2002 således til Farum Kommune:[106]

”Vedrørende dispensation fra kassekreditreglen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. februar, den 7. marts, den 19. marts, den 5. april og den 24. april 2002 afholdt møder med Farum Kommune vedrørende kommunens likviditet og økonomiske dispositioner. Ministeriet har her konstateret, at kommunen fra maj 2001 ikke har kunnet overholde kassekreditreglen, jf. § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. På møderne med ministeriet har Farum Kommune redegjort for de nærmere omstændigheder vedrørende kommunens overtrædelse af kassekreditreglen. Kommunen har endvidere forelagt en plan for genopretning af kommunens økonomi ved hjælp af en kombination af besparelser og skattestigninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på denne baggrund opstillet måltal for udviklingen i kommunens likviditet samt i deponeringer frem til 2010.

Om baggrunden for den nuværende situation er det oplyst, at Farum Kommune ved daværende borgmester Peter Brixtofte den 23. april 2001 indgik en kassekreditaftale på 250 mio. kr. med Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (FIH). Renterne vedrørende kreditten på 15 mio. kr. kan efter aftalen mellem Farum Kommune og FIH indeholdes i kreditrammen, der herefter er 265 mio. kr.

Det er tillige oplyst, at Farum Kommune ved daværende borgmester Peter Brixtofte den 28. december 2001 indgik en aftale med BG Bank om oprettelsen af en byggekonto med en kreditramme på 200 mio. kr.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet afholdt den 19. februar 2002 et møde med Farum Kommune om kommunens likviditet og økonomiske dispositioner. På dette møde blev det oplyst, at kommunens likviditet opgjort som løbende 12 måneders gennemsnit pr. 18. februar 2002 udgjorde 525 mio. kr. Heri var dog indregnet deponering på godt 500 mio. kr. og der var i dette tal ikke taget højde for de kassekreditlignende lån på 450 mio. kr. Ministeriet konstaterede på den baggrund, at kommunen ikke havde overholdt kassekreditreglen, og at det derfor var nødvendigt for Farum Kommune at få en dispensation fra kassekreditreglen på basis af en genopretningsplan for kommunens økonomi og likviditet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet afholdt på den baggrund en række møder med Farum Kommune henholdsvis den 7. marts, den 19. marts, den 5. april og den 24. april 2002 med henblik på at udrede kommunens økonomiske situation. Ministeriet har i den forbindelse konstateret, at det løbende underskud i kommunen udgør ca. 200 mio. kr., og at der ultimo 2002 kan forventes en negativ kassebeholdning på ca. 750 mio. kr. Ministeriet har tillige konstateret, at Farum Kommune overtrådte kassekreditreglen allerede den 16. maj 2001.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tillige konstateret, at kommunen er forpligtet til at deponere et beløb på 1.038 mio. kr. som følge af diverse byggeprojekter m.v., jf. bilag 3.[107] Ministeriet gav en foreløbig tilkendegivelse herom på mødet den 5. april 2002 og i ministeriets brev af 5. april 2002.

I den anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter omstændighederne i medfør af lånebekendtgørelsens § 18, jf. § 10, stk. 1, meddele Farum Kommune dispensation fra kassekreditreglen i perioden 2002-2004.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddeler samtidig dispensation til, at et beløb på 750 mio. kr. konverteres til et lån med 25 års løbetid med mulighed for hel eller delvis førtidig indfrielse, når ministeriet måtte anmode om ekstraordinære afdrag. Hel eller delvis indfrielse kan foretages med et varsel på tre måneder. Det forudsættes i den forbindelse, at kommunens deponering, straks lånet er optaget og udbetalt, udgør 511 mio. kr., jf. bilag 4.[108]

Dispensationen fra kassekreditreglen meddeles på betingelse af, at kommunen snarest opbygger en kassebeholdning på 30 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen. En oversigt over målepunkter for likviditeten vedlægges som bilag 1.[109]

Dispensationen er endvidere meddelt på betingelse af, at der i perioden 2003-2005 fastsættes en udskrivningsprocent på 22,8, en grundskyld på 18 promille samt en dækningsafgift på 10 promille. For de følgende år skal den forudsatte genopretning af kommunens økonomi fastholdes, dvs. at den gennemsnitlige likviditet fastholdes på det forudsatte niveau samtidig med, at den forudsatte opbygning af deponering foretages.

Når opbygningen af kassebeholdningen er sket - dvs. i 2004, jf. de ovenfor omtalte målepunkter - anvendes de følgende års forbedringer efter genopretningsplanen til opbygning af de deponeringer, som kommunen er forpligtet til at foretage som følge af lånebekendtgørelsen, jf. nedenfor. Det er ministeriets forventning, at opbygningen af det deponeringspligtige beløb vil være nået i 2010. En oversigt over de årlige deponeringer fra 2002-2010 fremgår af bilag 2.[110]

Såfremt deponeringsbehovet viser sig at blive mindre, eller hvis der i øvrigt viser sig en klar forbedring i kommunens økonomi, forbeholder ministeriet sig at kræve ekstraordinære afdrag på ovenstående lån på 750 mio. kr. med henblik på den hurtigst mulige stabilisering af kommunens økonomi. Dette skal ses i sammenhæng med, at ministeriet sædvanligvis forudsætter en forholdsvis hurtig genopbygning af likviditeten i kommuner, som får dispensation fra kassekreditreglen. I dette tilfælde er der imidlertid - under hensyn til, at der også skal opbygges deponering - givet dispensation til at omlægge et kasseunderskud til et 25-årigt lån. Hvis deponeringsbehovet som følge af en domstolsafgørelse skulle blive mindre, skal lånet på 750 mio. kr. således nedbringes, svarende til det beløb, som deponeringskravet måtte blive formindsket med. De årlige ekstraordinære afdrag på lånet vil i den forbindelse svare til de beløb, som kommunen i henhold til planen skulle have hensat til deponering i det pågældende år. Såfremt der i øvrigt sker ændringer i deponeringskravet eller viser sig en klar forbedring i kommunens økonomi, kan ministeriet tilsvarende forlange ekstraordinære afdrag på lånet.

Der skal udvises en positiv udvikling i likviditeten mindst svarende til det forudsatte, jf. bilag 1. Kommunen anmodes i den forbindelse om hver måned i 2002 og herefter ultimo hvert kvartal i perioden 2003-2005 at indsende en oversigt over den faktiske likviditet opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Oversigt over likviditeten opgjort efter kassekreditreglen indsendes første gang ultimo juni 2002. Kommunen anmodes tillige om at indsende en oversigt over deponeringer til ministeriet ultimo hvert år i perioden 2002-2010, første gang ultimo 2002. Kommunen anmodes endvidere om i perioden 2002-2005 kvartalsvist af indsende økonomi-rapporter med hovedtal for kommunens økonomi til ministeriet.

For så vidt angår opgørelsen af det deponeringspligtige beløb henvises i første omgang til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 24. april 2002 vedrørende Farum Kommunes klage over Tilsynsrådet for Frederiksborg Amts udtalelse om deponering for Farum Park og Farum Arena. Af ministeriets udtalelse fremgår det, at ministeriet betragter Farum Kommunes dispositioner vedrørende opbygningen af Farum Park og Farum Arena som maskerede lån. Da kommunen ikke har mulighed for at indfri de pågældende lån, skal der alternativt ske deponering af lånebeløbet. Det deponeringspligtige beløb er opgjort til 475 mio. kr. for Farum Park og 140 mio. kr. for Farum Arena.

Farum Kommune har desuden indgået en række tilsvarende leasingaftaler med FIH om bl.a. salg og renovering af skoler, daginstitutioner m.v.. En nærmere gennemgang af disse aftaler samt ministeriets opfattelse heraf findes i bilag 3.[111]

Det bemærkes, at der ikke er mulighed for at foretage en præcis opgørelse af det deponeringspligtige beløb i de nedenstående skemaer, da byggeregnskaberne for de enkelte byggerier endnu ikke er afsluttede. Ministeriet har imidlertid ved udformningen af skemaerne anvendt kommunens oplysninger om udgifterne ved de pågældende byggerier. Det samlede deponeringspligtige beløb er herefter opgjort til i alt 1.038,2 mio. kr. Der ydes dog i denne deponeringsforpligtelse en deponeringsfritagelse på i alt 464 mio. kr., jf. nedenfor.

Deponering vedrørende Farum Park, Farum Arena, Furesø Fritidsgård og Regnbuen/Valmuen frigives over en periode på 20 år, med årlig frigivelse af 1/20. Starttidspunktet for deponeringsforpligtelsen for Farum Park og Farum Arena er fastsat skønsmæssigt på basis af drøftelser mellem ministeriet og Farum Kommune. Deponeringerne foretages i henhold til nedenstående skema:

Farum Park Deponeringspligt fra 1999, frigivelse over 20 år fra 2000 475.000.000 kr.
Farum Arena Deponeringspligt fra 1999, frigivelse over 20 år fra 2000 140.000.000 kr.
Furesø Fritidsgård Deponeringspligt fra 1998, frigivelse over 20 år fra 1990 15.300.000 kr.
Regnbuen/Valmuen Deponeringspligt fra 1999, frigivelse over 20 år fra 1999 18.900.000 kr.
Deponeringsfritagelse ydet af ministeriet 200.000.000 kr.
I alt 449.200.000 kr.

Deponeringen foretages i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 536 af 28. juni 1999. Denne bekendtgørelse var gældende frem til 7. juni 2000.

Det bemærkes, at ministeriet meddeler Farum Kommune den anførte deponeringsfritagelse på 200 mio. kr., med henblik på at gøre genopretningsplanen bæredygtig.

Deponeringen vedrørende renovering af Furesø Fritidsgård, Regnbuen og opførelse af Valmuen, Farum Vejgård, skoler m.v., Farum Marina og Farum Gydevej foretages over en periode på 25 år i overensstemmelse med den gældende lånebekendtgørelse. Deponeringen bindes i 10 år og frigives herefter med 1/15 over de næste 15 år. Deponeringerne foretages i henhold til nedenstående skema:

Tabel: Deponeringer vedrørende renoveringer

Som aftalt på møder mellem ministeriet og Farum Kommune, meddeler ministeriet i denne forbindelse en deponeringsfritagelse på 139 mio. kr. bl.a. som følge af de foretagne renoveringer af skoler m.v. Til dette formål kunne der således i de foregående år have været ydet lånedispensationer i overensstemmelse med økonomiaftalerne med Kommunernes Landsforening.

Ministeriet meddeler herudover Farum Kommune en yderligere deponeringsfritagelse på 125 mio. kr. med henblik på at gøre deponeringsplanen bæredygtig.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at Farum Kommune, såfremt kommunens økonomi belastes vedrørende sagen om afslag på statsstøtte til ungdomsboligerne på Rugmarken og/eller som følge af, at byggeriet på Paltholmvej ikke kan gennemføres i overensstemmelse med lokalplanen, kan rette henvendelse til ministeriet med henblik på en drøftelse af, om ministeriet kan acceptere hensyntagen til disse forhold i målepunkterne for likviditets- og deponeringsopbygningen.

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt er underrettet om ovenstående.”

I forhold til den opgjorte samlede deponeringsforpligtelse på 1.038,2 mio. kr. blev der således ydet deponeringsfritagelse på i alt 464 mio. kr. Nettobeløbet til deponering var herefter 574,2 mio. kr. Ministeriet frafaldt deponeringskravet som led i Furesø-aftalen, jf. afsnit 24.3.8. Der henvises i øvrigt til bind 13, kapitel 21 om finansiering.

24.3.5. Ministeriets beskrivelse i betænkning nr. 1425 fra december 2002

Den af indenrigs- og sundhedsministeren nedsatte ekspertgruppe - Jens Peter Christensen udvalget - der i december 2002 afgav betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, omfattede bl.a. flere af de personer, der har afgivet vidneforklaring for kommissionen eller optræder i sagens dokumenter. Det gælder således fra ministeriet afdelingschef Thorkild Juul og afdelingschef Hans B. Thomsen. Ekspertgruppens sekretariat har bestået af bl.a. kontorchef Pernille Christensen, kontorchef Christian Schønau, kontorchef Niels Jørgen Mau Pedersen og chefkonsulent Bjarne Simonsen. I ekspertgruppen sad herudover bl.a. vice-administrerende direktør Steen Andersen, Kommunernes Revision, og statsamtmand Bente Flindt Sørensen. [112]

Som bilag til betænkningen er medtaget bilag I: Forløbet i Farumsagen og bilag II: Kommuner ”under administration”.[113] Sidstnævnte bilag er omtalt bl.a. i afsnit 24.2. om den retlige ramme.

Det fremgår af bilag I, afsnit 1, ”Udviklingen i Farum Kommunes økonomi”, (side 183f):[114]

”Til brug for udvalgets arbejde har Indenrigs- og Sundhedsministeriet søgt at beskrive udviklingen i Farum Kommunes økonomi. Denne beskrivelse er navnlig baseret på de oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med behandlingen af sagen om en eventuel suspension af borgmester Peter Brixtofte, og i forbindelse med udarbejdelsen af en genopretningsplan for kommunens økonomi (dispensation fra kassekreditreglen).”

På den baggrund og henset til personsammenfaldet finder kommissionen det relevant at inddrage bilaget som en del af det forståelsesmæssige og faktiske grundlag, der har foreligget i ministeriet på tidspunktet for betænkningens afgivelse, december 2002 og dermed også inden for undersøgelsesperioden.

Det hedder i bilaget herefter (side 183-196):

”Udviklingen frem til ultimo 2001

På basis af oplysninger i materiale afleveret af kommunen til ministeriet den 7. marts 2002 og på basis af oplysninger i kommunens regnskab for 1998 kan der opstilles følgende tabel over udviklingen i kommunens konti for likvide aktiver, kassekredit og deponering:

Tabel: Kommunens konti for likvide aktiver, kassekredit og deponering

Likviditetsudviklingen i 1999 skal bl.a. ses på baggrund af, at kommunen i 1999 som resultat af Indenrigsministeriets afgørelse i sagen om kommunens salg af rensningsanlæg dels skulle foretage deponering af 140 mio. kr., dels skulle indfri gæld på ca. 200 mio. kr.

Der har i 2000 ikke været drastiske ændringer i likviditeten.

I 2001 er der imidlertid sket en meget alvorlig forringelse af likviditeten. Ministeriets gennemgang af de likviditetsopgørelser, som forvaltningen i Farum Kommune har fremlagt for Farum Byråd, viser, at forvaltningen i de fleste tilfælde har opgjort kommunens likviditet som summen af likvide aktiver, kassekredittræk (kortfristet gæld) og deponerede beløb.

Anvender man denne opgørelsesmetode (som dog ikke svarer til gængse likviditetsopgørelser, hvorefter likviditeten skal opgøres excl. de deponerede beløb), kan det konstateres, at likviditeten ved indgangen til året (dvs. ultimo 2000) udgjorde 757,9 mio. kr. Foretages samme opgørelse året efter, ultimo 2001, er tallet 124,5 mio. kr., jf. tabellen ovenfor. Dette er ensbetydende med en forringelse i 2001 på over 630 mio. kr., hvilket svarer til mere end dette års samlede skatteindtægter i kommunen.

Materialet fra Farum Kommune gør det muligt at følge likviditetsudviklingen måned for måned gennem 2001:

Tabeller: Likviditetsudviklingen måned for måned gennem 2001 (Dec.-Maj)

Tabeller: Likviditetsudviklingen måned for måned gennem 2001 (Jun.-Dec.)

Det er i den foreløbige afgørelse om eventuel suspension af borgmester Peter Brixtofte bl.a. på dette grundlag konkluderet, at kommunens optagelse af lån på 250 mio. kr. i april 2001 skal ses som en følge af almindelige likviditetsproblemer og ikke (som hævdet) som en følge af købet af Farum Kaserne, idet udgiften hertil først forfaldt i form af en første rate på 70 mio. kr. i juni 2001 og en anden rate på 92,5 mio. kr. i februar 2002.

Det tilføjes, at likviditetsforringelsen - ud over det anførte lån på 250 mio. kr. - nødvendiggjorde et yderligere lån på 200 mio. kr. ultimo december 2001.

Optagelsen af lånet på 250 mio. kr. blev ikke forelagt økonomiudvalg eller byråd. Lånet på 200 mio. kr. i december 2001 blev efterfølgende forelagt byrådet til godkendelse primo 2002.

De oplysninger, som kommunen har afleveret, gør det endvidere muligt at vise udviklingen i kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen (12 måneders gennemsnit):

Tabeller: Kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen (12 måneders gennemsnit) (Dec.-Maj)

Tabeller: Kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen (12 måneders gennemsnit) (Jun.-Dec.)

Den såkaldte kassekreditregel indebærer, at kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv, dvs. at kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m.

Den ovennævnte tabel viser, at kommunen overtrådte kassekreditreglen i løbet af maj 2001.

Det fremgår af den foreløbige afgørelse i sagen om eventuel suspension af borgmester Peter Brixtofte, at FIH (tidligere Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk) til brug for bevillingen af lånet på 250 mio. kr. anmodede om en “legal opinion” om lånets forenelighed med kassekreditreglen. Denne erklæring om lånets forenelighed med kassekreditreglen blev afgivet af et advokatfirma baseret på beregninger fra kommunen, der bl.a. indeholdt forudsætninger om trækket på kassekreditten hos FIH.

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen indberettes ikke til centrale myndigheder. Derimod skal kommunen selv løbende følge udviklingen i denne størrelse og anmode om dispensation, hvis det kan forudses, at kommunen vil få problemer med overholdelsen af reglen. Farum Kommune har imidlertid ikke henvendt sig til ministeriet om overskridelsen af kassekreditreglen.

I ugerne op til ministeriets møde med kommunen den 19. februar 2002 om Farum Kommunes økonomiske situation fremkom der imidlertid indikationer af, at der var blevet optaget lån i strid med lånereglerne. Nogle kommunalbestyrelsesmedlemmer blev således orienteret om lånoptagelsen på 250 mio. kr. via en planche, borgmesteren fremviste på en konference den 29. januar 2002 for kommunens udvalgsformænd, og på et møde i byrådet den 19. februar 2002 orienterede borgmesteren om lånet på 250 mio. kr.

De oplysninger, der fremkom om kommunens optagelse af lånene på dels 250 mio. kr., dels 200 mio. kr., blev af ministeriet opfattet som pegende i retning af, at kommunen ikke overholdt reglerne om den kommunale likviditet. Kommunen blev herefter indkaldt til møde den 19. februar 2002. Det var først på dette møde, at kommunen erkendte, at reglerne om kassebeholdningen ikke var overholdt.

For så vidt angår kontrollen med kassekreditreglens overholdelse hedder det i vejledningen til lånebekendtgørelsen, at kommunen skal tilrettelægge sin kasseopgørelse således, at kommunen på anfordring skal kunne rekonstruere de daglige saldi på de respektive konti i den forløbne 12 måneders periode. Hensigten hermed er at gøre det muligt for den kommunale revision ved uanmeldte kasseeftersyn eller anden revisionsvirksomhed at kontrollere kassekreditreglens overholdelse.

For Farum Kommunes vedkommende fremgår det imidlertid, jf. senere, at lånet i kommunen tilsyneladende var bogført som en anlægspostering og ikke på den almindelige konto for kassekreditter. Kommunen har således vanskeliggjort revisionens kontrol med overholdelse af reglen.

Den videre udvikling i kommunens økonomi

Da ministeriet på mødet med kommunen den 19. februar 2002 måtte konstatere, at kassekreditreglen ikke var overholdt, indebar det, at ministeriet og kommunen herefter måtte forberede, hvilke vilkår der skulle opstilles for en dispensation fra kassekreditreglen. (Kommunen blev sat “under administration”). Som led i dette arbejde søgte ministeriet på grundlag af oplysninger fra kommunen at danne sig et billede af kommunens økonomiske situation.

Ministeriet vurderede herefter, at der med det nuværende udgifts- og skatteniveau var en ubalance mellem udgifter og indtægter på årligt ca. 200 mio. kr. Denne ubalance kunne i vidt omfang henføres til, at kommunen nu og i de kommende år havde forpligtet sig til betaling af leasingydelser til FIH for dels en række ejendomme, der af kommunen er afhændet til FIH, dels forbedringer og udvidelser af disse ejendomme, og dels helt nyopførte anlæg finansieret af FIH (bl.a. Farum Park og Farum Arena). De fremtidige årlige leasingbetalinger til FIH måtte anslås til ca. 180 mio. kr., idet der dog stadig var usikkerhed om de endelige beløb som følge af uafsluttede byggeregnskaber.

Med ubalancen mellem løbende udgifter og indtægter og med udgangspunkt i den stærkt forringede likviditetssituation ved udgangen af 2001 måtte ministeriet vurdere, at kassebeholdningen ved udgangen af 2002 ville udgøre ca. -750 mio. kr. Heri var også indregnet den ekstraordinære udgift i 2002 i form af anden rate af købet af Farum Kaserne.

Som led i forberedelsen af dispensationen fra kassekreditreglen udarbejdede Farum Kommune en genopretningsplan. Denne genopretningsplan indgår blandt forudsætningerne for den dispensation fra kassekreditreglen, som ministeriet den 17. juni 2002 gav kommunen.

Kommunens genopretningsplan indeholder dels skattestigninger, dels udgiftsbesparelser, som sigter mod dels at skaffe balance mellem løbende udgifter og indtægter, dels at skaffe et provenu til genopretning af kassebeholdningen.

Ministeriet gav i tilknytning til dispensationen fra kassekreditreglen kommunen dispensation til at optage et langfristet lån på 750 mio. kr. til genopretning af kassebeholdningen. Dette lån ville dog ikke umiddelbart bringe kommunen i overensstemmelse med kassekreditreglen, som jo tager udgangspunkt i et 12 måneders gennemsnit, og der blev derfor i dispensationen fastlagt en tidsplan med målepunkter for udviklingen i likviditeten frem mod 2004, hvor kommunen måtte forventes at have opbygget en rimelig kassebeholdning.

Først herefter er der forudsat opbygning af en vis ny deponering. Deponeringen har baggrund i, at ministeriet har vurderet, at de aftaler med FIH, som kommunen har indgået, må betragtes som maskerede låneaftaler. Da kommunen ikke har haft en tilsvarende låneadgang, har det været ministeriets principielle standpunkt, at kommunen skulle indfri lånene. Da dette imidlertid vanskeligt har kunnet gennemføres, har ministeriet til gengæld som udgangspunkt statueret deponeringspligt. Ministeriet har opgjort det yderligere deponeringsbehov i kommunen til 1.038 mio. kr.

I ministeriets dispensationsbrev af 17. juni 2002 er der imidlertid givet kommunen en række dispensationer herfra, således at det samlede nye deponeringskrav er fastsat til 574 mio.kr. Dispensationerne er ydet, dels på baggrund af at kommunen må antages at kunne have fået dispensation bl.a. til lån til skoleudbygninger, hvis den havde søgt, dels med henblik på at gøre genopretningsplanen bæredygtig. Endvidere er der i genopretningsplanen taget hensyn til, at deponeringskravet i henhold til reglerne herom gradvis falder hen over perioden.

I henhold til ministeriets dispensationsbrev skal den resterende deponering opbygges i perioden 2004-2010. Deponering er navnlig forudsat i de år, hvor der forventes ekstraordinære indtægter i form af grundsalg.

I perioden efter 2010 er der ikke forudsat yderligere deponeringsopbygning, og der vil gradvis kunne frigives af det til den tid opbyggede deponeringsbeløb. Kommunens økonomi vil dog fortsat være tynget af leasingydelserne til FIH frem til leasingaftalernes udløb i årene 2018-22, hvor man må gå ud fra, at kommunen kan overtage ejendommene mod et vederlag svarende til den såkaldte “scrapværdi”, der som oftest er fastsat som 10 procent af den oprindelige kontraktsum. Kommunens økonomiske mulighed for en overtagelse til den tid er det vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt.

I tilknytning til dispensationen fra kassekreditreglen er opstillet mål for forbedring af kommunens likviditet. Kommunen har i den forbindelse hver måned i 2002 indsendt en oversigt over den faktiske likviditet opgjort efter kassekreditreglen til ministeriet. Herefter skal kommunen i perioden 2003 -2005 indsende kvartalsvise oversigter.
…”

24.3.6. Opfølgning på og revision af genopretningsplanen

24.3.6.1. Kommunens opfølgning

Efter vedtagelsen af genopretningsplanen og ministeriets dispensation opstillede byrådet ved afholdelse af merudgifter i almindelighed en forudsætning om, at der udmøntedes kompenserende besparelser, og således at budgetreguleringer først trådte i kraft, når besparelserne var godkendt af byrådet. Overskriften også for de enkelte fagudvalg var i øvrigt en stram styring af alle udgifter, herunder ansættelsesstop, samt initiativer og forslag med henblik på at nedbringe udgifterne. De månedlige økonomirapporter (forbrugsrapporter/bruttoregnskabsrapporter) fra regnskabsafdelingen blev som fast punkt gennemgået i fagudvalgene sammen med evt. notater med henblik på opfølgning.[115] Forvaltningen pålagdes at komme med forslag til besparelser, at udarbejde notater om baggrunden for evt. merforbrug og i øvrigt at vurdere risikoen for merudgifter/overskridelse i forhold til budgettet.

Som led i genopretningsplanen skrev borgmester Peter Brixtofte og økonomidirektør Hans Jørgen Brink den 6. maj 2002 generelt til udvalgsformændene, områdecheferne og de budgetansvarlige:[116]

”Under henvisning til den nu indgåede aftale med Indenrigsministeriet om genopretning af Farum kommunes økonomi er det tvingende nødvendigt at det nu aftalte korrigerede budget for 2002 samt budgetoverslagsårene bliver overholdt.

Aftalen indebærer ligeledes at Farum kommune skal foretage en månedlig indberetning til Indenrigsministeriet som dokumenter at aftalen bliver overholdt. Som følge heraf skal der hver måned, når regnskabsrapporterne foreligger, foretages en gennemgang af rapporterne og eventuelle afvigelser skal sagligt begrundes skriftligt overfor økonomiafdelingen senest den 7. i måneden. Det skal ligeledes fremgå af indberetningen, hvornår et eventuelt merforbrug vil blive dækket ind.

Såfremt der undtagelsesvis bliver behov for tillægsbevillinger vil disse kun blive accepteret, hvis der kan peges på kompenserende besparelser. Tillægsbevillinger skal forelægges økonomiafdelingen til godkendelse med hensyn til finansiering forinden forelæggelse for fagudvalgene.

I den nuværende økonomiske situation, herunder muligheden for at finde yderligere kompenserende besparelser til eventuelle merudgifter, skal alle større indkøb endeligt godkendes af Økonomidirektøren eller dennes Souschef også selv om der er budgetmæssig dækning, inden afgivelse af bestilling finder sted.

Set i lyset af situationens alvor er det meget vigtigt at ovenstående retningslinier følges. Hvis disse retningslinier i gentagne tilfælde overtrædes, vil det i hvert enkelt tilfælde blive taget op til konkret vurdering om budgetansvaret skal fratages den/de pågældende budgetansvarlige.”

I sommeren 2002 skulle der som (sædvanligt) led i den økonomiske forvaltning foretages opfølgning på budgettet for 2002 (budgetrevision/opfølgning pr. 30. juni 2002) og således, at denne budgetrevision kunne danne grundlag for udarbejdelse af budgetforslag 2003.

Tidligere økonomidirektør Bent Albrechtsen, der i sommeren 2002 var antaget som økonomisk konsulent, skrev den 15. juni 2002 følgende notat:[117]

”Redegørelse for en gennemgang af Farum Kommunes Budget- og bevillingsregler m. m.

I februar 2002 gennemførte økonomiudvalget en revision af kommunens Budget- og bevillingsregler.[118]

Reglerne indeholder bestemmelser der gør det muligt at gennemføre en effektiv og målrettet budgetopfølgning og bevillingsstyring og dermed sikre at det vedtagne budget overholdes.

Til brug for denne opfølgning udarbejdes via kommunens økonomisystem regnskabsrapporter og informationsoversigter. Disse rapporter gør det muligt at følge forbruget på de enkelte konti og om nødvendigt anmode byrådet om tillægsbevillinger.

En gennemgang af regnskaber og budgetter for årene 2000, 2001 og 2002 viser, at der i alle årene er ansøgt og meddelt betydelige tillægsbevillinger, men at der ved den endelige regnskabsafslutning alligevel er tale om væsentlige overskridelse af de korrigerede budgetter.

Efter det oplyste har fagforvaltningerne og udvalgene løbende modtaget regnskabsrapporter til brug for budgetopfølgningen. Det er min opfattelse at der har været en afslappet holdning til fremsendelse og meddelelse af tillægsbevillinger. I mange tilfælde ser det ud, som om det vedtagne budget var underbudgetteret, og at det derfor var nødvendigt at meddele tillægsbevillinger, for at aktiviteten kunne gennemføres.

Det skal derfor foreslås, at der her og nu gennemføres en total budgetopfølgning af budget 2002 herunder på visse områder en justering af budgettet, så det svarer til det vedtagne aktivitetsniveau.

Til brug for budgetopfølgningen vil økonomisk afdeling udarbejde en regnskabsrapport med bemærkninger der bl.a. indeholder oplysninger om, hvilke udbetalinger der på rapportens udskrivningsdato er registreret på kontoen. Dette arbejde vil kunne gennemføres når der foreligger en regnskabsrapport indeholdende forbrug pr. 30. juni 2002.

I forbindelse med iværksættelsen vil det være nødvendigt at der udarbejdes diverse bilag, rapporter og beskrivelser til opgavens løsning.

Det vil endvidere være nødvendigt at økonomiafdelingen gennemfører en informationsrunde med forvaltningerne for at opnå det bedst tænkelige resultat. Konstaterede og forventede budgetoverskridelser vil derefter blive fremsendt som tillægsbevillingsansøgninger til økonomiudvalg og byråd.

Det er min umiddelbare opfattelse at fagudvalgenes budgetopfølgning for budget 2002 vil resultere i betydelige ønsker om tillægsbevillinger til eksempelvis ikke budgetterede driftsudgifter.

Men det er også mit indtryk, at budgetopfølgningen vil resultere i merindtægter, der vil kunne bidrage til finansiering af en del af de forventede merudgifter, da de seneste oplysninger om udskrivningsgrundlaget for år 2000 viser en betydelig bedring i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag.

Forskellen mellem det selvbudgetterede og det faktiske udskrivningsgrundlag tilfalder Farum Kommune. Det skal dog bemærkes, at udligningsordningerne tager en væsentlig del af dette merprovenu.

Ifølge forespørgsel i Indenrigsministeriet vil den skatteopgørelse, der danner grundlag for regulering af såvel skatter som tilskud for år 2000, foreligge ved udgangen af denne måned.

Med udgangspunkt i budgetopfølgningen af budget 2002 er det muligt at regulere budgetoverslaget for 2003.

Det foreslås derfor, at økonomiudvalget vedtager de nødvendige budgetforudsætninger, der gør det muligt at udarbejde et nyt realistisk budgetforslag for 2003.

Budgetforudsætningerne indeholder bl.a. boligudbygningsplan, befolkningsprognose, pris- og lønskøn, brugerbetaling, anlægsramme og låneoptagelse.

Jeg vil ikke undlade af gøre opmærksom på, at økonomiafdelingen har startet det indledende arbejde med indsamling af data til udarbejdelse af befolkningsprognosen.

Til orientering kan jeg oplyse, at jeg er af den opfattelse, at økonomisk afdeling besidder den indsigt og faglige viden, der er nødvendig for at gennemføre de nævnte opgaver.”

Det hedder i et notat af 20. juni 2002 til økonomiudvalgets møde den 25. juni 2002 vedrørende opfølgning på revisionens besøgsrapport af 15. maj 2002 og delrapport nr. 119 bl.a.:[119]

”Forholdene omkring manglende tidsplaner, budgetopfølgning m.v. - jf. notat fra ekstern konsulent Bent Albrechtsen, så vil der inden for 2 måneder være nye procedurer -økonomiudvalget vil blive orienteret omkring disse tiltag af Bent Albrechtsen på økonomiudvalgets møde den 25/6-02.”

Økonomiafdelingen ved konstitueret økonomichef John Olsen skrev den 7. august 2002 generelt til de budgetansvarlige og økonomimedarbejdere:[120]

”Vedr. Månedlig uddata

Hermed fremsendes den månedlige økonomirapport.

En rapport på registreringsniveau og en på grupperingens 2. niveau.

Der vil fremover hver måned blive fremsendt 2 stk. rapporter magen til vedlagte.

Begge rapporter samt evt. orienteringsbreve sendes til økonomimedarbejderen som så sørger for fordeling til den budgetansvarlige (og evt. andre i afdelingen der kan have interesse)

Rapporten på grupperings 2. niveau sendes også hver måned herfra til alle i Byrådet.

Der forventes hver måned en gennemgang af forbruget, eventuelle afvigelser skal meddeles til økonomiafdelingen og medtages i nærmeste budgetregulering.

For god ordens skyld gøres opmærksom på at den månedlige rapport skal udvalgsbehandles.”

Rapporterne omfattede tal for følgende:

Tabel: Rapporterne omfattede tal for: Forbrug 31/07-02 (2002), Budget 2002, Budgetplacering 2002, Tillægsbevillinger 2002, Korrig. budget 2002, Rest. korr. budget 2002, Forbr. pct. 2002

Registreringsniveauet/grupperingsniveau angiver specifikationsgraden.

I byrådsmødet den 10. september 2002 behandledes som udsat sag fra den 3. september 2002 ”Budgetopfølgning” (pkt. 194) med følgende sagsfremstilling:[121]

”I henhold til den vedtagne tidsplan for opfølgning af budget 2002 har fagudvalgene pr. 30. juni 2002 gennemført en revision af forventede regnskabsmæssige afvigelser i forhold til det korrigerede budget.

Budgetrevisionen er behandlet i de respektive fagudvalg i perioden 7. august til 22. august 2002.

Der foreligger tillægsbevillingsansøgninger fra fagudvalgene på i alt 88,8 mio. kr. som fordeler sig således:

Udvalg Hele 1000 kr.
indtægt		 udgift
DRIFT    
Økonomiudvalget 15.734 18.939
Vej- og Trafikudvalget   1.626
Forsynings- og Ejendomsudvalget   3.001
Idræts- og Fritidsudvalget   7.288
Kulturudvalget   328
Socialudvalget   8.610
Arbejds- og Integrationsudvalget   3.441
Psykiatriudvalget   1.336
IT-udvalget   5.028
ANLÆG    
Idræts- og Fritidsudvalget   54.000
STATUS    
Økonomiudvalget 494 1.400
I alt 16.228 104.997
NETTO   88.769

Det indstilles at de ønskede bevillinger meddeles.

Økonomisk forvaltning foreslår at såfremt udgiften bevilges, finansieres denne ved forbrug af kassebeholdningen/salg af fast ejendom.

Man skal dog gøre opmærksom på, at dette ikke er i overensstemmelse med aftalen med Indenrigsministeriet om genopretning af kommunens økonomi.

Bilag: Specifikke oversigter over udvalgene tillægsbevillingsansøgninger.”

Økonomiudvalget havde i møde den 3. september 2002 taget til efterretning, at der forelå tillægsbevillingsansøgninger på 88,8 mio. kr. Sagen skulle genoptages den 10. september 2002 efter en nærmere granskning af grundlaget for ansøgningerne i en arbejdsgruppe. Økonomisk afdeling udarbejdede til brug herfor bilag af 9. september 2002 med følgende indstilling:

”

  1. at IT-udvalgets bevilling 8.05 forhøjes med 5.028.000 kr. i 2002
  2. at Børneudvalgets bevilling 2.01 nedsættes med 4.000.000 kr. i 2002, og at budgetreduktionen indarbejdes i budgetforslag 2003
  3. at nettotillægsbevillingen på 1.028.000 kr. i 2002 bliver finansieret ved besparelser inden for Vej - og Trafikudvalgets anlægsbudget
  4. at forslag til endelig tilpasning af Vej- og Trafikudvalgets budget (drift og anlæg) forelægges på førstkommende økonomiudvalgsmøde, efter en gennemgang af udvalgets anlægsbudget og
  5. at sagen vedrørende FIH’s finansiering af Team Danmark bygningen og Centercourt forelægges for økonomiudvalget efter afslutningen af forhandlingerne mellem Farum Kommune og FIH.”

Økonomiudvalget anbefalede indstillingen. ”Med hensyn til endelig finansiering genoptages dette spørgsmål senere.” Byrådet godkendte indstillingen.

Byrådet godkendte den 15. oktober 2002 efter 2. behandling budgetforslag for 2003 samt overslagsårene 2004-2006 (pkt. 242). Det hedder i sagsfremstillingen bl.a.:[122]

”I det foreliggende udkast til budget 2003 er budgettet i ubalance. Der vil blive taget initiativ til at skabe den nødvendige balance i budgettet.

Budgetforslaget er i øvrigt opstillet under forudsætning af:

Økonomiudvalget indstillede den 15. oktober 2002:

”

  1. at Byrådet vedtager forslag til budget 2003, dvs. at “budgetforlig 2003” (dateret 14. oktober 2002), herunder “Forligsbemærkningerne” indgår som ændringer i forhold til Byrådets første behandling af budgetforslag 2003,
  2. at budgettet for overslagsårene 2004-2006 godkendes, idet tekniske korrektioner og besparelser i budget 2003 bliver videreført og indarbejdet i overslagsårene, og
  3. at de stående udvalg senest den 1. december 2002 skal have behandlet forslag til konkretisering af rammebesparelserne, der er afsat under udvalgene, således at forslagene kan forelægges økonomiudvalget og Byrådet i december 2002.”

Byrådets godkendelse var enstemmig.

Socialdemokratiet tiltrådte ifølge protokollen budget 2003 med følgende bemærkninger:

”at Socialdemokratiet med dette forlig fortsat ikke godkender de ulovlige lån på henholdsvis 200 og 250 mio. kr.

at Socialdemokratiet forbeholder sig ret til fortsat at kritisere de dispositioner som blev foretaget i sidste og indeværende byrådsperiode, og Socialdemokratiet vil fortsat forbeholde sig retten til at udnytte de muligheder som de har til at få placeret ansvaret for kommunens nuværende økonomiske situation og gøre krav gældende

at Socialdemokratiet fastholder at det klart skal fremgå af budgetbemærkningerne hvilke udgifter og indtægter der kan henføres til idrætsbyggerierne, Team Danmark aftalerne, låne- og leasingsforpligtigelser samt deponering, således at også disse oplysninger kan indgå i fremtidige forhandlinger med ministeriet.”

I samme møde godkendtes enstemmigt skatteprocent, grundskyldspromille, dækningsafgiftspromille og kirkeskatteprocent for 2003.[123]

Der blev for november 2002 og frem månedsvis udarbejdet ”Økonomisk Nyhedsbrev - Information til Økonomiudvalg og Byråd”.[124] Det hedder i ministeriets notat af 24. februar 2003 om Farum Kommunes 2002-regnskab og likviditetsudviklingen i 2002 herom:[125]

”Kommunen har hver måned i 2002 indsendt likviditetsoversigter. I forbindelse med likviditetsopgørelsen for november og december måned har kommunen endvidere indsendt et økonomisk nyhedsbrev, som er et informationsbrev til kommunens økonomiudvalg og byråd. I nyhedsbrevet for december måned indgår:

Kommunen skulle endvidere i 2002 efter lånedispensationen med langfristede lån have finansieret det af ministeriet opgjorte løbende underskud med en forventet negativ kassebeholdning ultimo 2002 på ca. 750 mio. kr.

Samtidig skulle der navnlig søges afklaring på de økonomiske relationer til FIH (byggeregnskaber og momsspørgsmålet) og til Farum Boldklub A/S (afviklingsaftale), jf. bind 13, kapitel 21, og bind 7, kapitel 10.

Der skulle endvidere i sommeren 2002 bagudrettet gives regnskabsforklaringer mv.

Økonomiafdelingen udarbejdede i den anledning notat af 29. maj 2002: ”Opsummering af konklusioner i besøgsrapport af den 15.05.02 og delberetning for regnskabsåret 2001 fra Kommunernes Revision”, notat af 20. juni 2002: ”Opfølgning på tidligere notat vedrørende revisionens besøgsrapport af den 15.05.02 samt delrapport nr. 119”, notat af 30. september 2002: ”Forvaltningens besvarelse af revisionsberetning nr. 119” og notat af 20. september 2002: ”Vedrørende forvaltningens besvarelse af revisionsbemærkningerne i beretningerne 120-122”.[126]

I økonomiudvalgets møde den 25. juni 2002 deltog direktør Peter Melbye og chefrevisor Kenneth Andersen fra KR, der ”gennemgik procedurerne omkring udarbejdelse af besøgsrapporten efter kontakt med kommunens administrative ledelse og procedurerne omkring de egentlige revisionsberetninger.” Økonomiudvalget indstillede[127]

”at den igangsatte proces om den forvaltningsmæssige behandling af besøgsrapporten og revisionsberetningen tages til efterretning.

Forvaltningen skal i den forbindelse aflevere konkrete redegørelser til behandlingen af rapporterne i politisk sammenhæng.”

Byrådet godkendte indstillingen.

24.3.6.1.1. Kommunernes Revision

Kommunernes Revision udtalte sig den 20. september 2002 om genopretningsplanen i den afsluttende beretning for regnskabsåret 2001, beretning nr. 122. Det hedder side 16-17:[128]

”4.5.4 Kommunernes Revisions vurdering af Farum Kommunes økonomi i forhold til genopretningsplanen

Vi har i forbindelse med revisionen af årsregnskabet for 2001 foretaget en overordnet gennemgang og vurdering af kommunens muligheder for at kunne opfylde Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav.

Vor bedømmelse tager udgangspunkt i

Vores overordnede gennemgang er foretaget for i hovedtræk at belyse hvilke forklaringer der kan være på, at der før 30. april 2002 er forbrugt ca. 35 mio. kr. og siden 30. april 2002 er forbrugt ca. 100 mio. kr. af de deponerede midler.

Det har ikke været muligt præcist at vurdere, hvilke forudsætninger der er bristet, men især følgende forhold har betydet, at genopretningsplanen, der er aftalt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ikke umiddelbart har kunnet holde:

Farum Kommunes egne opgørelser er behæftet med en række usikkerheder, som f.eks.:

Herudover kan f.eks. følgende forhold påvirke kommunens muligheder for at opfylde Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav:

Konklusion[129]

Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at foretage en endelig bedømmelse af hvorvidt Farum Kommune kan overholde aftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, både for så vidt angår drift-/anlægsdelen som likviditetsdelen.

Det er på det foreliggende grundlag vores vurdering, at Farum Kommune ikke kan overholde genopretningsplanen.

Kommunen har selv foretaget en budgetopfølgning pr. 30. juni 2002, og vi anbefaler, at Farum Kommune (sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet) nøje gennemgår grundlaget for genopretningsplanen, således at der kan blive et fælles grundlag som reference for økonomivurderingerne fremover.”

Ifølge revisionsberetningen anmodede byrådet om særlige undersøgelser. Det hedder under pkt. 6, side 46-52 bl.a.:[130]

”6 Særlige undersøgelser

6.1 Byrådet

6.1.1 Særskilte revisionskrav fra byrådet

Byrådet har den 30. juni 2002 overdraget regnskabet for 2001 til revision. Det blev efter indstilling fra økonomiudvalget tiltrådt, at byrådet ønskede at KR skulle foretage revision med henblik på at kunne foretage nødvendige vurderinger vedrørende følgende 3 forhold:

  1. Den kortfristede gæld/mellemregningskonto med FIH. Er de posteringer, som har fundet sted under denne betegnelse i overensstemmelse med reglerne, og i hvilket omfang er den kortfristede gæld indfriet.
  2. Skærpet bilagskontrol med henblik på, om bilagene også dokumenterer udgifterne på lovlig vis, og at udgifterne med rimelighed kan placeres på de givne konti. Det gælder især repræsentation, information og rejser, ejendomsvedligeholdelse og vedligeholdelse af idrætshaller, men også de enkelte udvalg.[131]
  3. Skærpet kontrol med, hvorvidt der har været bevillingsmæssig dækning af udgifterne generelt.

…[132]

6.1.2 Udarbejdelse og revision af byggeregnskaber vedrørende FIH

Orientering om status på arbejdet

KR yder assistance i forbindelse med udarbejdelse af byggeregnskaber til FIH. KR’s særlige afdeling for bygge- og anlægsrevision forestår revision af byggeregnskaberne.[133]
…”

Det hedder om resultaterne under pkt. 8, Revisionens bemærkninger, side 70-72:[134]

”8.8 Særlige undersøgelser (beretningens punkt 6)

8.8.1 Kortfristet gæld/mellemregningskonto med FIH (beretningens punkt 6.1.1)

Mellemregning vedrørende byggesager
Da vi ikke har modtaget de nødvendige oplysninget er det ikke muligt for os at vurdere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem de betalinger, FIH har foretaget til Farum Kommune, og hvad der er registreret på de enkelte byggeregnskaber.

Honorar for serviceydelser
Det er vor vurdering, at samarbejdet mellem Farum Kommune og FIH burde have været stadfæstet og reguleret i en skriftlig aftale. Dette vil, i forhold til mundtlige aftaler, efter vores opfattelse, være et bedre værn mod eventuelle uoverensstemmelser, der kan opstå f.eks. ved endelig opgørelse og aflæggelse af byggeregnskaberne.
Endvidere er det vores vurdering, at såfremt Farum Kommune ikke har eller kan betinge sig et honorar, der modsvarer den ydelse, som Farum Kommune har leveret til FIH, kan det manglende honorar anses for ulovlig erhvervsstøtte.

8.8.2 Skærpet kontrol med hvorvidt der har været bevillingsmæssig dækning (beretningens punkt 6.1.1)

Vi har foretaget en sammenligning mellem nettobudget i forhold til nettoforbrug ifølge regnskabet.

Vi har konstateret, at der på langt de fleste områder sker en overskridelse af såvel oprindeligt som korrigeret budget for regnskabsåret 2001.

Vi har ikke gennemgået grundlaget for de enkelte ansøgninger om tillægsbevillinger samt den afsluttende budgetopfølgning i november 2001, men vi kan konstatere, at der er sket væsentlige overskridelser i forhold til det korrigerede budget, ligesom der er optaget betydelige kassekreditter/lån.

I revisionsberetning nr. 119 omhandlende løbende revision vedrørende regnskabsår 2001 har vi konkluderet følgende om budgetstyringsprincipper:

“Vi har konstateret, at økonomiudvalget den 14. februar 2002 har godkendt retningslinier for en regelmæssig og systematisk budge opfølgning.

Det er oplyst af kommunens ledelse, at der ikke, som det er besluttet af byrådet, er udarbejdet:

Vi skal anbefale, at disse materialer udarbejdes og forelægges økonomiudvalget, som det er besluttet.”

Vi har endnu ikke modtaget byrådets besvarelse af revisionsberetning nr. 119.

Økonomiudvalget har den 14. februar 2002 godkendt et bilag vedrørende budget- og bevillingsregler for Farum Kommune med specifikke retningsliner for henholdsvis månedlig budgetopfølgning og kvartalsvis budgetopfølgning (budgetregulering). Herudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet stillet en række krav i forbindelse med genopretningsplanen.

Det er for tidligt at vurdere, hvorvidt årsregnskabet for 2002 også vil udvise overskridelser, men Farum Kommune har i forbindelse med genopretningsplanen måttet etablere et system til overvågning af økonomien, der kan sikre, at oplysninger er til stede, men ikke sikre mod overskridelser af Styrelseslovens bevillingsregler.

8.8.3 Udarbejdelse og revision af byggeregnskaber vedrørende FIH (beretningens punkt 6.1.2)

Det er endnu for tidligt at vurdere resultatet af den foretagne revision af byggeregnskaber til FIH, men vi har på nuværende tidspunkt en række uafklarede forhold, f.eks.:

Den endelige gennemgang af byggeregnskaber kan først betragtes som afsluttet, når de endelige anlægsregnskaber er revideret og revisionspåtegnet. Først på dette tidspunkt vil evt. nødvendige korrektioner til kommunens bogføring kunne vurderes.

Det er dog på nuværende tidspunkt klart, at vi med baggrund i de forhold, der er konstateret i forbindelse med revision af kommunens årsregnskab for 2001, vil tage forbehold i revisionspåtegningerne, idet kommunens bogføring i regnskabsåret 2001 ikke giver et pålideligt grundlag for udarbejdelse af byggeregnskaber, da der er væsentlig usikkerhed om regnskabets udvisende blandt andet på baggrund af:

24.3.6.1.2. Forbrug af deponerede midler

Borgmester Lars Carpens udsendte den 3. oktober 2002 pressemeddelelse ”Vedrørende Farum Kommunes forbrug af deponerede midler”. Baggrunden var kommunens alvorlige likviditetsmæssige problemer sammenholdt med tidsperspektivet for, hvor hurtigt kommunen kunne optage lån inden for den meddelte dispensation til at optage langfristede lån op til 750 mio. kr. Det hedder i pressemeddelelsen bl.a.:[135]

”I de seneste dages presseomtale vedrørende Farum Kommunes træk på deponerede midler på 135,097 mio. kr., har man hæftet sig ved at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i et brev til Farum Kommune den 30. september 2002 har skrevet, at “ministeriet har endvidere konstateret, at kommunen uden først at henvende sig herom har trukket på de deponerede midler”.

Farum Kommune orienterede Indenrigs- og Sundhedsministeriet i brev af 17. juli 2002, om at kommunen den 15. juli 2002 havde trukket 95,619 mio. kr., som sammen med et træk i april måned udgør et samlet lån på 135,097 mio. kr. af de deponerede midler.

Det fremgår herudover af Farum Kommunes brev af 17. juli 2002 til ministeriet, at lånet på de 750 mio. kr. forventes hjemtaget medio oktober 2002, hvorefter den kortfristede gæld vil blive indfriet og lån af de deponerede midler vil blive retableret.

Optagelse og udbetaling af lånet på 750 mio. kr. er ikke sket endnu, fordi lånoptagelsen efter gældende lovgivning først skulle sendes i EU-udbud. Fristen for afgivelse af lånetilbud blev fastsat til den 27. september 2002. Lånet forventes at blive hjemtaget inden for 1-2 uger, og samtidig hermed vil der ske en genopbygning af deponeringen til de 511 mio. kr., som det er forudsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 17. juni 2002 til Farum Kommune.

Baggrunden for trækket på de deponerede midler i juli 2002 var et likviditetsmæssigt problem, som krævede en øjeblikkelig løsning, da Farum Kommune ellers ikke kunne have betalt sine udgifter, herunder løn til kommunens ansatte i juli måned.

Hvis det rent praktisk havde været muligt at optage og få udbetalt lånet på de 750 mio. kr. samtidig med at aftalerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev indgået i foråret 2002, havde det således ikke været nødvendigt at foretage trækket på deponeringen i juli 2002.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brevet af 30. september 2002 til Farum Kommune anført, “.. at Farum Kommune fremover skal rette henvendelse til ministeriet, hvis der igen opstår en situation, hvor kommunen finder det nødvendigt, at trække på de deponerede midler. Ministeriet forudsætter derfor, at optagelsen af lånet vil føre til reetablering af deponeringen”.

Farum Kommune vil naturligvis fremover rette sig efter denne henstilling fra ministeriet, men skal samtidig understrege, at Farum Kommune ikke på noget tidspunkt har tænkt sig at løbe fra aftalen med ministeriet om at der skal være deponeret 511 mio. kr., når lånet er udbetalt.

Farum Byråd har løbende modtaget kopi af de månedlige indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende opgørelse over likvide aktiver/midlertidig gæld, hvoraf Farum Kommunes lån af deponerede midler også fremgår. Opgørelserne er vedlagt denne pressemeddelelse. …

På byrådets budgetkonferencer vedrørende budget 2003 den 3. september og den 10. september 2002, redegjorde Farum Kommunes økonomiske konsulent overfor de tilstedeværende byrådsmedlemmer, om at det havde været nødvendigt sælge af de deponerede obligationer, på grund af den likviditetsmæssige situation i juli 2002. Konsulenten gennemgik bl.a. helt specifikt på overhead likviditetsoversigten og forklarede, at det i juli måned havde været nødvendigt at sælge af de deponerede midler.

Når de likviditetsmæssige problemer således pludseligt opstår, er det reelt udtryk for, at styringssystemerne i kommunen har været nødlidende. Det er dybt beklageligt, at der ikke har været bedre styr på den detaljerede likviditetsstyring - det har alle vist været klar over. Under normale omstændigheder vil en kommune kunne styre ovenstående, men Farum Kommune har haft enorme IT problemer siden medio 2001. I marts måned besluttede Farum Byråd at gå tilbage til Kommunedata IT systemer, hvilket der er blevet arbejdet på siden marts måned. Det har haft den konsekvens, at kommunen ikke har kunnet udarbejde en månedsrapportering for månederne marts til maj og tal for juni måned dvs. første halvår 2002 forelå først medio juli. Derfor opstod likviditetsproblemet akut, og jeg godkendte beslutningen om at sælge af de deponerede midler. Ministeriet blev informeret både telefonisk og efterfølgende skriftligt, men det er korrekt, at jeg ikke bad om ministeriets forhåndsgodkendelse.

Byrådet er også informeret jf. ovenfor, men det er korrekt, at det ikke er sket ved et selvstændigt dagsordenspunkt, men som led i den generelle gennemgang/drøftelse af kommunens økonomi.

Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at Farum Kommune har foretaget en udskiftning på alle chefposter vedrørende økonomistyringen, ligesom kommunen på alle fronter arbejder med at genopbygge økonomiske styringssystemer. Herudover styrkes økonomisk afdeling i Farum Kommune med yderligere medarbejdere.”

Borgmesteren gav i økonomiudvalgets møde den 4. oktober 2002 som åben sag ”Orientering om kommunens likviditetsmæssige situation”.[136]

Til dette punkt blev som bilag fremlagt en skriftlig redegørelse: ”Farum Kommunes likviditet primo oktober 2002”.[137] Om de likviditetsmæssige problemer, der opstod i juli måned 2002 henvistes til pressemeddelelsen af 3. oktober 2002. Der blev hævet knap 100 mio. kr. af de deponerede midler til dækning af det forventede likviditetsforbrug i juli, august og september 2002. De forventede lån på 750 mio. kr. skulle herefter fra oktober 2002 medvirke til likviditetsopbygningen i kommunen. Det fremgik af redegørelsen, at kommunens kassekredit pr. 3. oktober 2002 udviste et samlet træk på 196 mio. kr. i forhold til, at det maksimale tilladte træk på kassekreditten udgjorde 200 mio. kr. Det konstateredes derfor, at kommunen havde et akut likviditetsmæssigt problem, idet der frem til den 15. oktober ville være behov for ca. 26 mio. kr. til dækning af daglige leverandørbetalinger med 14 mio. kr. og amtskommunale ejendomsskatter med 12 mio. kr. Lånene forventedes hjemtaget inden for 1-2 uger. Det indstilledes, at kommunen straks orienterede ministeriet om den likviditetsmæssige situation og at borgmesteren bemyndigedes til at indgå kassekreditaftale med pengeinstitut, subsidiært aftale med ministeriet om et ekstraordinært lån på 26 mio. kr. af de deponerede midler.

Økonomiudvalget tog redegørelsen om forbruget i juli 2002 af de deponerede midler til efterretning og godkendte indstillingen vedrørende de 26 mio. kr.

Det aftaltes, at udvalget fremover skulle have følgende punkter på dagsordenen:

  1. Likviditetsoversigt på hvert ordinært møde,
  2. Bruttoregnskabsrapport hver måned.

Udvalget vedtog endvidere at nedsætte en forhandlingsdelegation til fremtidige politiske møder mellem Farum Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Forhandlingsdelegationen omfattede efter protokollen borgmester Lars Carpens, Paul Wachtell, Per Edrén, Sabine Kirchmeier-Andersen, Helene Lund og Berit Torm.[138]

24.3.6.1.3. Budgetopfølgning pr. 28. februar 2003

I byrådets protokol for den 13. maj 2003 hedder det i sagsfremstillingen under punkt 106. ”Budgetopfølgning pr. 28. februar 2003 - alle udvalg”:[139]

”…
1. Indledning

Ifølge Farum Kommunes budget- og bevillingsregler foretages budgetregulering pr. 31.03.2003, men økonomiudvalget besluttede den 4. marts 2003 i forbindelse med behandlingen af sagen vedrørende budgetopfølgning 2003 og budget 2004 at fremrykke denne budgetregulering til 28.02.2003.

Baggrunden for fremrykningen var for det første, at der efter byrådets vedtagelse af budget 2003 i oktober 2002 var blevet anmeldt en række budgetmæssige problemer, især inden for skoleområdet og inden for beskæftigelses- og integrationsområdet.

For det andet, at Farum kommunes vanskelige økonomiske situation, herunder hensynet til overholdelse af handlingsplanen vedrørende genopretning af kommunens økonomi, gør at der bør ses med stor alvor på ydelse af tillægsbevillinger i 2003, uden at der samtidig sker kompenserende besparelser, eller opnås øgede indtægter.

Fremrykning af budgetreguleringen skal derfor tjene det formål, at der så hurtigt som muligt skabes et samlet overblik over alle fagudvalgenes og økonomiudvalgets forventninger til forbruget i 2003 i forhold til det godkendte budget Først herefter tages der endelig stilling til eventuelle tillægsbevillinger.

På denne baggrund blev de stående udvalg anmodet om i løbet af marts 2003 at foretage en gennemgang af deres respektive budgetområder, blandt andet med henblik på:

2. Udvalgenes forventninger til forbruget i 2003

Allerede i dag har byrådet godkendt tillægsbevillinger i forhold til det oprindeligt godkendte budget 2003 på i alt 8,956 mio. kr.

Gennemgangen af fagudvalgenes og økonomiudvalgets bevillingsområder i forbindelse med budgetreguleringen pr. 28.02.2003 fører til yderligere ønsker om tillægsbevillinger på tilsammen 42,708 mio. kr. (netto) vedrørende driften og 27,839 mio. kr. (netto) vedrørende anlæg, eller tilsammen 70,547 for drift og anlæg …
…[140]

3. Forvaltningens samlede vurdering

Såfremt alle tillægsbevillingerne på i alt 76 mio. kr. vedrørende driften, der er ansøgt om i budgetreguleringen pr. 28.02.2003, bliver givet, vil det sammen med de allerede givne tillægsbevillinger for 2003 (9 mio. kr.) medføre at resultatet af den løbende drift vil give et underskud på 99 mio. kr. Der er tale om en forringelse på 85 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. (se tabel 5).

De ændrede forudsætninger inden for anlægsområdet medfører at anlægsbudgettet i 2003 må forventes at komme til at udgøre en nettoudgift på 12 mio. kr. i forhold til den oprindeligt budgetterede nettoindtægt på 16 mio. kr., altså en nettomerudgift på 28 mio. kr.

På den anden side forventes nettorenteudgifterne i 2003 at blive reduceret fra de oprindelige 18 mio. kr. til nu en nettorenteindtægt på 16 mio. kr.

Tabel 5. Oversigt over oprindeligt budget 2003 og ”korrigeret budget 2003” (mio.kr.)

Tabel 5. Læse beskrivelse herover

Det oprindeligt godkendte budget 2003 ville ved budgetoverholdelse medføre at Farum kommune i 2003 kunne lægge 15 mio. kr. i kassen og ved udgangen af 2003 alt andet lige have en likvid beholdning, der balancerer omkring nul, hvilket er 10 mio. kr. mindre end måltallet (opstillet af IM) for kommunens likviditet ved udgangen af 4. kvartal 2003.

Såfremt det korrigerede budget bliver vedtaget, dvs. at alle tillægsbevillinger i budgetreguleringen 28.02.2003 godkendes, vil det alt andet lige betyde at likviditeten ved udgangen af 2003 er 62 mio. kr. lavere end ultimo 2002, svarende til en forringelse i forhold til det oprindelige budget 2003 på 77 mio. kr.

På den baggrund kan det konstateres, at godkendelse af tillægsbevillingerne vedrørende budgetreguleringen pr. 28.02.2003 ikke vil være i overensstemmelse med den indgåede aftale med Indenrigsministeriet om genopretning af Farum Kommunes økonomi.

Som tidligere nævnt er det imidlertid forvaltningens opfattelse at budgettet bør være “rigtigt” i forhold til de godkendte aktiviteter, og at “besparelser således ikke skal opnås gennem underbudgettering. Derfor bør de søgte tillægsbevillinger indbudgetteres.

Der tages dog forbehold for eventuelle aktivitetsudvidelser søgt.

På den anden side bør der imidlertid allerede nu lægges an til en sparerunde inden for alle fagudvalgenes og økonomiudvalgets bevillingsområder. Af besparelsesmuligheder (øgede indtægter) kan eksempelvis nævnes:

Økonomiudvalget tiltrådte i sit møde den 6. maj 2003 forvaltningens indstilling om, at der blev skrevet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om kommunens økonomiske situation, jf. brev af 7. maj 2003 omtalt nedenfor i afsnit 24.3.6.3. Brevet blev fremlagt i byrådets møde den 13. maj 2003 og tiltrådt. Byrådet tiltrådte endvidere forslag til besparelser i budget 2003-2006.

24.3.6.2. Ministeriets opfølgning

Farum Kommune indsendte som led i genopretningsplanen løbende økonomiske oversigter i form af ”Opgørelse over likvide aktiver/gæld”[141] og ”Opgørelse over likvide aktiver/gæld korrigeret for lån”[142] eller lignende, ligesom ministeriet lejlighedsvis afholdt møder med repræsentanter fra Farum Kommune.

Det fremgår af ministeriets statusnotat af 13. januar 2003[143] til brug for møde i den politiske følgegruppe[144], at ministeren havde møde med repræsentanter for kommunen den 12. oktober 2002 op til budgetvedtagelsen. Ministeriet foretog i den forbindelse en vurdering af det foreliggende budgetforslag 2003. Det blev vurderet, at de samlede driftsudgifter efter budgettet, svarede til det niveau, der blev aftalt i forbindelse med genopretningsplanen. Udgifterne skulle herved reduceres med ca. 85 mio. kr. både i forhold til regnskab 2001 og oprindeligt budget 2002. Budgetforslaget indeholdt endvidere de aftalte skattestigninger (udskrivning 22,8 pct., grundskyld 18 promille og dækningsafgift 10 promille). Ministeriet imødekom i forbindelse med budgetlægningen en ansøgning fra kommunen om særtilskud på 10 mio. kr. som særlig vanskeligt stillet kommune. Der blev dog på mødet med repræsentanter fra kommunen peget på en del usikkerhedspunkter i budgetforslaget, herunder vedrørende ejendomssalg og visse andre konkrete ejendomsdispositioner. På den anden side blev det også på mødet nævnt, at der kunne være yderligere sparemuligheder.[145]

I notatet beskrives den fortsat igangværende langfristede låneoptagelse inden for rammen på 750 mio. kr. Det bemærkes, at ministeriet har imødekommet kommunens ønske om, at 350 mio. kr. af de 750 mio. kr. optages uden krav om mulighed for hel eller delvis førtidig indfrielse - som ministeriet ellers havde forlangt i genopretningsplanen.

Efter notatet hedder det om forløbet i den økonomiske genopretning i øvrigt:

Ministeriet udarbejdede den 24. februar 2003 et notat om Farum Kommunes 2002-regnskab og likviditetsudviklingen i 2002.[146] Ministeren modtog notatet i et mavebælte af 26. februar 2003 med følgende bemærkninger:[147]

”Regnskabsresultatet på driftssiden er samlet set tæt på det forudsatte regnskab i forbindelse med genopretningen, men på udgiftssiden er der tale om et merforbrug på 29 mio. kr., hvori kan indgå éngangsudgifter til bl.a. IT og advokat-konsulent bistand, men også mulige ikke realiserede besparelser. I forhold til regnskab 2002 skal kommunen i 2003 realisere besparelser på driften pa ca. 66 mio. kr.

Likviditetsopgørelsen viser betydelige afvigelser fra måltallet. En væsentlig del af afvigelsen er dog af mere teknisk karakter, idet de kortfristede lån på 450 mio. kr. i forbindelse med fastsættelsen af måltallene blev betragtet som langfristede lån i hele perioden.

Af likviditetsoversigten fremgår i en note, at der den 9. december 2002 er optaget et lån på 371 mio. kr. af den samlede bevilgede lånoptagelse på 750 mio. kr. Byrådet har endvidere godkendt indfrielse af det ene af de kortfristede lån, hvilket dog ikke kan af læses af likviditetsopgørelsen. Ifølge likviditetsopgørelsen er der endvidere ikke sket genetablering af deponeringen ifm. lånoptagelsen på 371 mio. kr.

Kontoret har den 26. februar 2003 sendt Farum Kommune et brev med en række spørgsmål om økonomien (vedlagt). Der kan eventuelt blive tale om et møde mellem kontoret og kommunen i den forbindelse.”

I det nævnte brev til kommunen stilledes spørgsmål rejst i notatet vedrørende lånoptagelse og genetablering af deponeringen, regnskab 2002 og budget 2003.[148] Kommunens svarede ved brev af 5. marts 2003.[149] Det fremgik af svaret bl.a., at samlet forslag til budgetreguleringer skulle behandles i økonomiudvalget den 1. april og i byrådet den 8. april 2003.[150]

Der blev herefter afholdt embedsmandsmøder mellem Farum Kommune og ministeriet den 8. april 2003 og 28. april 2003.

Efter ministeriets mavebælte af 14. april 2002 vedlagt udkast til internt referat fra mødet den 8. april 2003 hedder det bl.a.:[151]

”Kommunens indberetninger om den faktiske likviditet viser betydelige afvigelser fra måltallet. En væsentlig del af afvigelsen er dog af mere teknisk karakter, idet de kortfristede lån på 450 mio. kr. i forbindelse med fastsættelsen af måltallene blev betragtet som langfristede lån i hele perioden. Korrigeret for dette forhold vurderes afvigelsen mellem den faktiske likviditet og måltallet at være i størrelsesordenen knap 90 mio. kr. ultimo 2002 - altså en meget betydelig afvigelse.

Der er aftalt et nyt embedsmandsmøde med kommunen den 28. april 2003 med henblik på bl.a. udarbejdelse af reviderede opgørelser over likviditeten som kan øge sammenligneligheden samt nærmere orientering om opfølgningen på genopretningsplanen, jf. referatet. Det fremgår af referatet, at kommunen tilsyneladende især har under overvejelse, om omlægning af leasingbetalingerne kan forbedre situationen. Derimod er der ikke stillet yderligere besparelser i udsigt. Det er bl.a. dette, kontoret vil følge op på til mødet den 28. april, dels i forhold til den oprindelige spareplan, dels behovet for eventuelle yderligere besparelser.”

Ifølge udkastet til det interne referat fra mødet den 8. april 2002[152] oplyst af John Olsen, at det, der var blevet hævet af deponeringen, var betalt tilbage. Niels Jørgen Mau Pedersen anmodede om, at ministeriet fik månedlige rapporter om likviditeten og ikke kvartalsvis fra 2003 som nævnt i genopretningsaftalen. Selv om en del af afvigelserne kunne skyldes statistiske årsager, måtte det også konstateres, at likviditeten ikke levede op til det forudsatte. Om underskuddet i regnskabet fra 2002 sagde Karsten Ole Knudsen, at en af årsagerne til underskuddet bl.a. var store udgifter til undersøgelser affødt af tilsynsrådet, og at der forventedes anvendt lige så mange ressourcer på undersøgelser i 2003. John Olsen oplyste, at Farum Kommune havde “udgifter leasingydelser på ca. 144 mio. kr. om året (leasingydelser på 188 mio. kr. fratrukket frigivne deponerede beløb på 44 mio. kr.)”

Det hedder om genopretningsplanen:

”Karsten Ole Knudsen redegjorde … via udleveret materiale (anvendt ved byrådets budgetkonference den 2. april 2003) for realismen i den aftalte genopretningsplan for kommunens økonomi. Hovedbudskabet i den anledning var, at det bliver meget vanskeligt for Farum Kommune at leve op til genopretningsplanen. Det skyldes bl.a., at Farum Nord ikke giver en indtægt på 20 mio. kr., men derimod forventede udgifter på ca. 25 mio. kr.

Karsten Ole Knudsen sagde videre, at budgettet ikke tidligere har været et styringsredskab i kommunen og bliver det nok ikke i de første år. Det vil sige, at forudsætningerne for genopretningsplanen ikke har været retvisende.

Niels Jørgen Mau bemærkede, at med hensyn til kasernen (Farum Nord) betyder det vel, at der faktisk er tale om en underskudsforretning.

Karsten Ole Knudsen kommenterede hertil, at på driftssiden har budgettet ikke været retvisende og på indtægtssiden har det været for optimistisk (Farum Nord).”

I ministeriets interne referat fra mødet den 28. april 2003 hedder det bl.a.:[153]

”1) Skat/Serviceforhold

Karsten Ole Knudsen redegjorde via en graf for nettodriftsudgifter pr. indbygger og beskatningsniveau i Farum Kommune. Karsten Ole Knudsens budskab var, at Farum Kommune ikke har et højt serviceniveau - slet ikke når der tages højde for beskatningsniveauet. Karsten Ole Knudsen berettede om, at der allerede er gennemført flere besparelser i kommunens budget - f.eks. velfærdsrejser, skøjtehal, idrætskonsulenter mv. Ifølge Karsten Ole Knudsen kan det derfor blive særdeles vanskeligt at gennemføre flere besparelser i de kommende år.

Karsten Ole Knudsen bemærkede videre, at genopretningsplanen for kommunens økonomi var udarbejdet med udgangspunkt i et budget, som ikke var et styringsredskab for kommunen. Det havde man revisionens ord for.

Niels Jørgen Mau bemærkede, at det er utroligt, at man har underbudgetteret i så stort omfang. Hele byrådet og den økonomiske forvaltning var jo involveret i opstillingen af genopretningsplanen.

Karsten Ole Knudsen gentog, at budgettet ikke i de senere år har kunnet anvendes som styringsredskab, og at budgettet formentlig først bliver retvisende fra 2004.”

Herefter drøftedes likviditetsstatus, låneoptagelse, leasingfinansiering, revideret budgetstatus, Team Danmark Bygningen og udgifter til leasing. Det hedder videre:

”5) “To bekymringer”

Karsten Ole Knudsen orienterede om to bekymringer - dels faldet i kommunens indbyggertal dels udsigterne vedrørende Farum Nord. Karsten Ole Knudsen sagde i den forbindelse, at Peter Brixtofte altid har betragtet Farum Nord som en guldgrube, men at han personligt var meget mere bekymret for, at det bliver en kilde til udgifter.

Karsten Ole Knudsen sagde videre, at der skal gennemføres en kommunaløkonomisk konsekvensberegning af Farum Nord projektet - det er der aldrig gennemført før.”

Farum Kommune havde til brug for ministeriet med datering 28. april 2002 udarbejdet bl.a. et notat om ”Farum kommunes driftsøkonomi 2002/03 i forhold til handlingsplanen”, budget 2004-2006 som videreførelse af korrigeret budget 2003, sammenligninger med udvalgte kommuner og opgørelse over likvide aktiver/gæld forudsat med låneoptagelse på 750 mio. kr. optaget 1. juli 2002 samt en oversigt over gennemførte besparelser i 2002 og 2003.[154]

Efter mødereferatet bemærkede Niels Jørgen Mau Pedersen afslutningsvis, at ministeriet havde ”behov for at tage aktion nu i Farum-sagen” og derfor ville skrive til kommunen. Karsten Ole Knudsen foreslog, at kommunen selv først skrev til ministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besvarede den 2. maj 2003 spørgsmål S 2846 fra Ole Stavad (A):[155]

Spørgsmål
»Vil ministeren redegøre for status over, hvordan Farum Kommune følger de budgetmæssige rammer, som blev godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med budgettet for 2003 som følge af, at Farum Kommune blev sat under administration?«

Svar

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte den 17. juni 2002 Farum Kommune dispensation fra kassekreditreglen i medfør af bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. for perioden 2002-2004.

I forbindelse med modtagelsen af dispensationen udarbejdede kommunen en genopretningsplan. I planen er forudsat budgetforbedringer på ca. 50 mio. kr. i 2002 og ca. 200 mio. kr. i årene 2003-2005 - fordelt på besparelser og skattestigninger. Kommunen fik i forbindelse med dispensationen mulighed for at optage et langfristet lån på 750 mio. kr. med henblik på over en kort periode at kunne opnå en positiv likviditet målt efter kassekreditreglen. Endvidere blev der i dispensationen fastlagt en tidsplan med målepunkter for udviklingen i likviditeten frem mod 2004, hvor kommunen forventes at have opbygget en rimelig kassebeholdning. Endelig blev det forudsat, at kommunen i de følgende år foretog en vis deponeringsopbygning.

Farum Kommune har efter dispensationen i 2002 månedligt rapporteret likviditetssituationen til ministeriet. Fra 1. januar 2003 skal denne rapportering ske hvert kvartal.

Farum Kommunes indberetning om den faktiske likviditet ultimo 2002 viser betydelige negative afvigelser i forhold til den forudsatte likviditetsudvikling. En væsentlig del af afvigelsen har baggrund i en forsinkelse i optagelsen af det langfristede lån på 750 mio. kr. Efter ministeriets vurdering er der dog også efter hensyntagen til forsinket låneoptagelse tale om en betydelig og negativ afvigelse i forhold til den forudsatte udvikling i likviditeten.

På baggrund af kommunens rapportering om likviditetsudviklingen har ministeriet den 26. februar 2003 stillet kommunen en række supplerende spørgsmål, som kommunen har besvaret den 5. marts 2003. Der har endvidere været afholdt embedsmandsmøder mellem ministeriet og kommunen den 8. april og den 28. april 2003 med henblik på en nærmere belysning af den økonomiske status i Farum Kommune, herunder forholdet til genopretningsplanen. Ministeriet vurderer nu oplysningerne fra kommunen og behovet for en eventuel revurdering af genopretningsplanen.”

24.3.6.3. Kommunens redegørelse af 7. maj 2003 mv.

Som foreslået af Karsten Ole Knudsen i mødet den 28. april 2003 valgte kommunen selv at skrive til ministeriet frem for at afvente brev derfra.

Farum kommune redegjorde således i et brev af 7. maj 2003 for kommunens aktuelle situation med bl.a. henvisning til møderne den 8. april 2003 og 28. april 2003.[156] Det hedder i brevet:[157]

”Vedrørende aftale med Indenrigsministeriet om Farum Kommunes økonomi

Indledning

Farum Byråd indgik i 2002 en aftale med Indenrigsministeriet med det sigte at genoprette kommunens økonomi. Aftalen blev indgået på baggrund af den betydelige forværring i kommunens økonomi, og i en lokalt politisk kontekst præget af store ændringer. Aftalen resulterede i en meget betydelig skattestigning i kommunen.

I Farum kommune medførte den ændrede politiske og økonomiske situation en markant fraflytning på knap 300 personer i løbet af 2002, efter at kommunen i en årrække har haft vækst i indbyggertallet.

Kommunen har i årets første måneder af 2003 foretaget en gennemgang af budgetterne for 2003 og forventningerne til årets udgiftsbehov, samt gjort status ud fra de foreløbige regnskabstal for 2002. Det står klart, at genopretningsplanen ikke holder.

I forhold til regnskabstallene for 2002 indebærer forventningen til regnskabsresultatet for 2003 et betydeligt mindreforbrug på ca. 34 millioner kroner. Dette skal dog ses på baggrund af, at regnskab 2002 forventes afsluttet på et niveau på knap 69 millioner højere end det niveau, der blev forudsat ved handlingsplanens udarbejdelse i 2002.

Farum kommune har på møde med Indenrigsministeriet den 8. april 2003 og 28. april 2003 redegjort for status for den økonomiske situation, samt udleveret bl.a. vedlagte notat (bilag 1)[158], der nærmere redegør for regnskab 2002 og nogle elementer i budgetsituationen 2003.

Aftalen i 2002 blev indgået i et dystert lokalt politisk og økonomisk klima.

I dag kan det konstateres, at situationen i Farum kommune på en lang række punkter er vendt til det bedre.

Det er derfor Byrådets vurdering, at Farum Kommune er på rette vej - og at det vil være afgørende, at denne positive udvikling ikke slås i stykker af dramatiske indgreb.

I kommunens daglige arbejde vejer fortiden fortsat tungt, og lægger en uforholdsmæssig tidsmæssig og økonomisk belastning på både Byråd og administration. Dette kan måske ikke være meget anderledes, henset til, at hver kontrolinstans i disse år tilsyneladende entusiastisk og samvittighedsfuldt søger at løse hver sin opgave, som den nu ser den.

Det kan ikke understreges tilstrækkeligt, at ressourcerne til økonomiske og administrative forbedringer og til den generelle styringsindsats, på mange punkter fortsat er stærkt belastet af sager opstået i fortiden, og af besvarelser mv. til forskellige myndigheder.

Byrådet ser med fortrøstning frem til, at rummet for effektivitetsforbedringer og dermed økonomisk rationalisering vil blive forøget, når fortiden i stigende grad forbliver fortid.

Status for lån og likviditetsudviklingen 2002-2003

Det er i aftalen med Indenrigsministeriet forudsat, at der sker optagelse af langfristede lån på i alt 750 mill. kr. Der er i dag optaget lån på 570 mill. kr. Ministeriet er bekendt med status på dette punkt. Der resterer således et lånebehov på 180 mill. kr.

I aftalen er udarbejdet målepunkter for det glidende gennemsnit forudsat låneoptagelse på 750 mill. kr.

Det var forventet, at den nedadgående kurve ville “flade ud” hen over efteråret 2002, og vende omkring årsskiftet 2002/2003 på et negativt niveau på ca. 32 mill. kr. Den ny opgørelse viser, at der nu er sket den forudsatte opbremsning og udfladning, men at likviditetstabet i sidste halvår 2002 var langt større end forventet.

Det glidende gennemsnit ultimo 2002 blev således ca. -136 mill. kr.

Udviklingen er nu vendt - fra årsskiftet 2003 er kommunens kassesituation i bedring.

Dette sker dog fra et niveau ca. 100 millioner lavere end forudsat ved genopretningsplanens udarbejdelse i 2002.

Vejen imod et glidende gennemsnit over 0 opgjort efter kassekreditreglen er derfor væsentligt længere end hidtil forudsat.

I bilag 2[159] er vist likviditetsudviklingen, som om der var sket den aftalte låneoptagelse.

En væsentlig grund til det opståede likviditetstab var, at kommunen ikke har finansieret Team Danmark-bygningen mv. ved leasingaftale med FIH. Dette bygningskompleks, der samlet i dag står kommunen i 65-70 millioner kr., er blevet finansieret over kassen. Et så omfattende byggeri vil normalt blive langvarigt lånefinansieret. I aftalen med Indenrigsministeriet blev forudsat, at der ville være årlige leasingydelser på 182 mill. kr., hvilket er ca. 12 mill. kr. større end det reelle tal. Med andre ord, er der sket manglende låneoptagelse for et betydelig beløb - og der resterer således et “likviditetsvindue”, der ikke i dag er anvendt. Såfremt der var sket låneoptagelse på de 70 mill. kr. eller mere i 2002 ville ovenstående kurveforløb således være væsentligt bedre.

Kasseudviklingen tegner sammen med budgetforventningerne til 2003 og frem et klart billede: 2002 var år med en dramatisk økonomisk forværring, 2003 bliver året, hvor udviklingen søges vendt og afbalanceret, og 2004 og de kommende år en periode, hvor der skal skabes overskud på budgetterne.

Farum kommune - rimelige nøgletal og meget store anlægsudgifter

Farum kommune registreres i det kommunale nøgletal for serviceniveau som en kommune i landet med et eksorbitant højt serviceniveau. Det vil ud fra dette være naturligt at spørge, om kommunen ikke bare kan nedbringe serviceniveauet til et rimeligt niveau, og dermed meget hurtigt skabe stort overskud i økonomien.

Farum Kommune gennemførte i 2002 en omfattende række besparelser på budgetterne, som afskaffede bl.a. de servicetilbud der har vært landskendt - f.eks. pensionistrejser.

Når Farum Kommunes samlede driftsudgifter registreres som særdeles høje, skyldes det dog fremover ministeriets konteringskrav der registrerer leasingydelser som driftsudgifter og som derfor for Farum Kommune er helt misvisende. Dette er i øvrigt en problemstilling der, omend med mindre vægt, gør sig gældende også for andre kommuner.

I vedlagte bilag 3[160] er vist Farum Kommune og udvalgte kommuners nettoserviceudgifter fraregnet leasingudgifter pr. borger, set i forhold til skatteprocenten.

Vedrørende serviceudgifter ses det at Farum Kommune ligger på linie med nabokommuner i Frederiksborg Amt: Allerød, Birkerød, Hørsholm og Stenløse. Farum 1 er opgjort ud fra de nuværende budgetforventninger for 2003. Hvis udgifterne blev nedbragt til det oprindelige budget 2003, ville udgifterne være som anført for Farum 2 - og altså væsentligt lavere end de andre kommuner.

Vedrørende socialdemografi er Farum Kommune derimod på en del områder mere sammenlignelig med kommuner som Karlebo, og i Københavns Amt med f.eks. Gladsaxe, Ishøj, Rødovre og Brøndby. Det ses her, at Farum Kommune har serviceudgifter, der er lavere end disse kommuner.

Set i forhold til kommunens basisdrift er Farum Kommune således en kommune med et rimeligt udgiftsniveau.

For en god ordens skyld bemærkes, at det er klart, at de forskellige anlægsprojekter også er en værdsat borgerservice - men dog ikke én, som umiddelbart kan reduceres.

Set i forhold til beskatningsniveauet ligger Farum Kommune i dag højt - og højere end de kommuner, som bruger langt flere penge pr. indbygger.

I vedlagte bilag 4[161] er endvidere vist en række udvalgte nøgletal for de store serviceområder i kommunal drift. Det fremgår her tilsvarende at Farum Kommune vedrørende børneområdet, skoleområdet og ældreområdet yder en god service, på et godt udgiftsniveau, som kommunen kan være godt bekendt. Det område, hvor kommunen skiller sig særligt ud med hensyn til udgiftsniveau, er områderne idræt og kultur, som dog i den samlede udgiftsstruktur vejer forholdsvis lidt.

Konklusionen er den, at Farum Kommune ikke i dag har utallige budgetkroner at spare af. En markant nedskæring med f.eks. 70 -100 millioner på budgettet ville reducere serviceniveauet i en sådan grad, at kommunen ville få et serviceniveau ude af trit med sine nabokommuner, for slet ikke at tale om andre kommuner i Hovedstadsområdet - og med en væsentligt højere beskatning.

Det er vigtigt, at kommunen ikke kommer i en nedadgående spiral med meget betydelig uoverensstemmelse imellem skat og service - også når det erindres at kommunen står overfor kommende meget store grundsalg, hvor prissætningen skal ske på gunstigst mulige vilkår.

Farum Kommune hævder naturligvis ikke, at det er umuligt at spare mere - det kan alle kommuner gøre.

Pointen er alene den, at besparelserne i de kommende år i Farum kommune skal ske ved et langt, vedholdende og ukueligt arbejde, og hvortil der kræves etableret sikre styringsinstrumenter og gennemføres seriøse budgetanalyser, og hvor der på visse områder sker rekruttering af andet personale for at kunne varetage styrings- og analyseopgaver. Dette kræver tid.

Farum Kommune har i dag leasingydelser årligt svarende til ikke mindre end ca. 4 skatteprocent.

Det er således især anlægssiden der i dag tynger kommunens økonomi - og vil gøre det fremover, med mindre der kan opnås refinansiering af disse ydelser. Byrådet er naturligvis helt opmærksom på, at disse betydelige udgifter er besluttet af kommunen selv - og at det er kommunens egen opgave at sikre finansiering til ydelserne hertil. Med ovenstående belyses alene det forhold, at de nuværende økonomiske vanskeligheder i kommunen ikke overvejende skyldes den primære drift, men især anlægsudgifter der binder kommunen en årrække frem.

Det vil være en stor og løbende opgave for Byrådet i de kommende år at fastholde det nuværende beskatningsniveau, samtidigt med at der fortsat ydes en god og konkurrencedygtig service.

Status genopretningsplan og visse andre forhold

Kommunernes Revision konstaterede som bekendt i sin beretning for regnskabsåret 2000 der blev afgivet 14. august 2001, at budgettet ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes som styringsredskab i forhold til kommunens aktiviteter. Det kan på denne baggrund næppe undre, at genopretningsplanen, som blev etableret ud fra en forceret gennemgang af budgetterne, ikke overalt er etableret på et godt grundlag.

I budgettet for 2003 er det bl.a. 4 områder der udviser budgetskred:

Vedrørende projektet Farum Nord bemærkes, at det vil være ministeriet bekendt at miljøankeprocedurer trækker udviklingen af projektet i langdrag med forringet økonomi til følge.

Det er forventningen, at den nu gennemførte budgetrevision i højere grad gør det muligt at fæste lid til budgetteringsgrundlaget.

Der er på den anden side ikke grund til at skjule, at der også i de kommende år vil skulle arbejdes intensivt med at sikre gode styringsinstrumenter og med økonomistyring generelt.

Farum Kommune har ved budgetlægningen for 2003 gennemført nedskæring af en lang række aktiviteter. Det er lykkedes at gennemføre disse nedskæringer uden omfattende reaktioner. Som eksempler kan nævnes beskæring af driftsrammerne for skoler, nedlæggelse af fritidsinstitution, nedlæggelse af daginstitutioner, nedsættelse af åbningstider i daginstitutioner og fritidshjem, nedlæggelse af en skøjtebane, reduktion i tilskud til oplysningsforbund, indskrænkning af adgang til fysioterapi og åbningstiden i dagtilbud for ældre, forhøjelse af madpriser i hjemmeplejen mv. og besparelser på bibliotek og kultur etc.

Omstillingsopgaven er ikke tilendebragt.

Kommunen vil i forbindelse med budgetforslag 2004 gennemgå udvalgte udgiftsområder ved budgetanalyser, sektor for sektor.

Det bemærkes, at det endelige mellemværende imellem Farum Kommune og FIH vedrørende finansiering af samtlige forskellige anlægsprojekter endnu ikke er opgjort, omend der på en del projekter foreligger afsluttede byggeregnskaber der er revideret af Kommunernes Revision. Da de endelige tal ikke foreligger og det ikke er afklaret hvorvidt og i hvilket omfang der i givet fald skal ske tilbagebetaling af tidligere udbetalte acontobeløb, er der i nedenstående budgetskøn ikke indarbejdet evt. udgiftsvirkning herfor. Det er p.t. vurderingen at et eventuelt merudbetalt beløb kan andrage 10-30 millioner kr. Såfremt det viser sig at Farum Kommune er nødsaget til at foretage betalinger af mere betydeligt omfang, indebærer dette selvsagt en ændring af forudsætningerne. Spørgsmålet om FIH’s momsmæssige håndtering af byggeudgifter er så vidt oplyst ikke endeligt afklaret.

De kommunaløkonomiske konsekvenser i form af stigende skatteindtægter og afledte driftsudgifter af Farum Nord er som i den tidligere plan ikke indregnet. Der vil forbindelse med budget 2004 ske udarbejdelse af skøn herfor.

Endeligt gælder, at der i budgetgrundlaget er indregnet nettosalgsprovenu fra Farum Nord - dels med forventning om at salgsperioden er længere end tidligere forventet, dels at projektets salgspriser er lavere end forudsat i den tidligere plan. Byrådet lægger naturligvis til grund at projektet ikke vil blive afgørende hindret af forskellige klageprocedurer.

En revideret budgetplan

Farum kommune har udarbejdet et budgetskøn for årene 2003-2007. Der henvises til vedlagte notat.

Ifølge dette udgangspunkt ville årenes likviditetsvirkning være negativ. Kommunen kan dog med en række tiltag skabe overskud i året.

Tabel: Budgetskøn for 2003-2007 samt likviditetstilpasninger

Ovenstående budgetoverslag er baseret på et bedre og mere gennemarbejdet grundlag end den genopretningsplan, som blev aftalt i sommeren 2002.

Det skal dog på ny understreges, at det vil kræve en løbende indsats at sikre, at planen udmøntes.

Med planen påbegyndes en genopretning af kassebeholdningen, idet der hvert år lægges midler til side.

Den skitserede budgetopretningsplan forudsætter visse tilladelser og tilkendegivelser fra Indenrigsministeriet.

En revideret plan, dens delelementer og ansøgning om forskellige forhold

Nedenfor knyttes kommentarer til de enkelte punkter.

Ad punkt 1. incl. reserver og ændringer.

Der gennemføres en række besparelser og omlægninger. Der gennemføres bl.a. administrative besparelser, besparelse på børneområdet, tilpasning af budgetterne på skole- og fritidshjemsområdet, budgetreduktion på idræts- og fritidsområdet, nedskæring på plejehjemsområdet samt forbedrede indkøb.

Disse besparelser kræver ikke ministeriets særskilte godkendelse.

Ad 2. Særlig rentereguleringsmodel.

En aftale om refinansieringsmodel gennemført efter gældende regler efter rådgivning fra Nordea Bank. Midlerne er i april 2003 indkasseret og lagt i kassen i dag, og aftalen ophører dermed.

Ad 3. Løbetidsforlængelse.

Kommunens leasingkontrakter har i dag gennemsnitligt en løbetid på 16,2 år.

Farum Kommune ansøger hermed om en forlængelse til den maksimale løbetid indenfor de løbetidsregler som var gældende på tidspunkt for leasingkontraktens indgåelse efter da gældende regler i lånebekendtgørelsen. Kommunen er bekendt med, at der er fortilfælde herfor, jvf. “Kommunernes låntagning - med kommentarer”, Jurist og økonomforbundets forlag 2002.

Ifølge opgørelse indebærer dette en forlængelse til en restløbetid på gennemsnitligt ca. 23 år og en ydelsesreduktion på ca. 24 mill. kr. årligt.

For en god ordens skyld bemærkes, at denne dispensation alene sigter på at muliggøre en løbetidsforlængelse svarende til de maksimale løbetider som ville være gældende på tidspunktet for indgåelse af leasingkontrakten - altså en løbetid som var der foretaget belåning i form af lån, jf. ministeriets opfattelse af, at der ved de indgåede kontrakter er tale om maskerede lån.

Ad 4. Variabel rente.
Ifølge kommunens finansielle rådgiver udnytter kommunen ikke i dag de muligheder der er, for en spredning af risiko og rentebyrde. Kommunen ønsker derfor at omlægge en del af sin ydelsesstruktur. Det er ikke p.t. besluttet, hvorvidt dette indebærer delvis placering i fremmed valuta.

Ad 5. Likviditetsstyrkelse

Som anført ovenfor har kommunen i dag mindre leasingydelser end det var forudsat ved aftalens indgåelse, medens kommunen i 2002 har afholdt langsigtede ejendomsinvesteringer direkte af kassen.

På denne baggrund ansøges hermed om tilladelse til at optage et likviditetsstyrkende lån på yderligere kr. 70 mill. kr., cirka svarende til den låntagning, der ville være sket ved lånefinansiering af disse anlægsinvesteringer i 2002.

Det har vist sig vanskeligt at opnå den langfristede låntagning som var forudsat i aftalen. Dette kan tale for i stedet at frigive midler fra kommunens omfattende deponeringer med samme effekt som låntagning. Dette forelægges ministeriet til overvejelse.

Ad 6. Salg af ejendomme

Kommunen har en række ejendomme, som der arbejdes på at sælge. Allerede i år er der opnået salgsindtægter på knap 16 mio. kr. (som er indregnet i budgetskøn 2003).

Disse salgsindtægter er altså udover indtægter fra Farum Nord.

Det er forventningen, at det vil være muligt, med en højt prioriteret indsats, at opnå salgsindtægter på ca. 25 mill. kr. idet dele af salgsindsatsen sker allerede i 2003, men provenuvirkning først fra 2004.

Dialog med ministeriet

Som det fremgår ovenfor vil det kræve en vedholdende politisk og administrativ indsats at udmønte den reviderede plan.

Farum Byråd påtager sig naturligvis ansvaret herfor og ser frem til drøftelse med ministeriet om de forhold det måtte ønskes.”

Som bilag 2 modtog ministeriet følgende oversigt over likviditetsudviklingen, som om der var sket den aftalte låneoptagelse:[162]

Diagram: Opgørelse over likvide aktiver / gæld korrigeret for lån

Som bilag 3 var vist Farum Kommune og udvalgte kommuners nettoserviceudgifter fraregnet leasingudgifter pr. borger, set i forhold til skatteprocenten:[163]

Diagram: Forholdet mellem beskatningsniveauet og nettodriftsudgifterne pr. indbygger i udvalgte kommuner

Som bilag 4 var vist en række udvalgte nøgletal for de store serviceområder i kommunal drift i sammenligning med udvalgte kommuner:[164]

Tabel: Budget 2003 i udvalgte kommuner

Tabel: Udvalgte nøgletal - Serviceindikatorer i udvalgte kommuner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede herefter ved ministerbrev af 23. maj 2003 kommunen om at udarbejde en uddybende og præciserende ansøgning vedrørende fravigelse af dispensationen fra kassekreditreglen. Kommunen anmodedes endvidere om at besvare en række spørgsmål, herunder at fremkomme med forslag til et betydeligt lavere udgiftsniveau end det kommunen hidtil havde forudsat. Der inviteredes samtidig til møde i ministeriet den 28. maj 2003. Det hedder i brevet bl.a.:[165]

”…

Ansøgning om revision af genopretningsplanen

Farum Kommune søger i brevene af 7. og 13. maj 2003 ministeriet om en forlængelse af løbetiden for kommunens leasingkontrakter. Kommunen søger endvidere om tilladelse til at optage et likviditetsstyrkende lån på yderligere 70 mio. kr., eller alternativt at kunne frigive deponerede midler.

Det giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til at præcisere, at Farum Kommunes dispensation fra kassekreditreglen er givet på baggrund af den af kommunen udarbejdede genopretningsplan, som kommunen forelagde ministeriet på møderne i foråret 2002. Status for Farum Kommunes økonomiske situation er, at der er tale om - eller udsigt til - betydelige afvigelser i forhold til genopretningsplanens udgiftsmåltal. Farum Kommunes brev af 13. maj 2003 indeholder ikke tilkendegivelser om, at planens udgiftsmåltal vil blive nået - hverken nu eller senere -, og ministeriet må derfor gå ud fra, at brevet skal forstås som en ansøgning om dispensation fra det forudsatte udgiftsniveau i genopretningsplanen.

Hensigten med genopretningsplanen var at skabe balance mellem kommunens løbende indtægter og løbende udgifter. En dispensation fra genopretningsplanens udgiftsniveau vil derfor forudsætte, at Farum Kommune nærmere redegør for afvigelserne i forhold til genopretningsplanen, jf. nedenfor. Endvidere må kommunen nærmere redegøre for, hvordan man med et højere udgiftsniveau vil skabe langsigtet balance mellem løbende udgifter og løbende indtægter. Den finansieringsløsning, der er skitseret i kommunens brev af 13. maj 2003, synes således i høj grad at bero på midlertidige finansieringsløsninger i form af engangsindtægter.

Ministeriet har med brevene af 7. og 13. maj 2003 med tilhørende bilag samt på de foregående embedsmandsmøder modtaget nyttige informationer om kommunens økonomi. Der er dog efter ministeriets opfattelse til brug for den videre proces behov for en nærmere afklaring af en række forhold. Farum Kommune anmodes derfor om, at besvare en række supplerende spørgsmål, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker belyst i sagen. Der vedlægges en oversigt over de spørgsmål, som ministeriet ønsker besvaret.[166]

Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige kommentarer til muligheden for at revidere dispensationen fra kassekreditreglen samt øvrige dispensationer i sammenhæng hermed

Som allerede indikeret er det ministeriets forudsætning og udgangspunkt, at Farum Kommune overholder den udarbejdede genopretningsplan, herunder den i dispensationen forudsatte spareplan. Såfremt det forudsatte udgiftsniveau ikke realiseres, men overskrides, vil det ej heller være muligt at opfylde de forudsatte likviditetsmålepunkter, som kommunen da også allerede er i konflikt med. Ministeriet skal derfor præcisere, at kommunen i sin ansøgning eksplicit må angive, hvilke ændringer i udgiftsniveau, excl. leasingudgifter, der søges om at kunne realisere i 2003 og følgende år.

Ministeriet er opmærksomt på og har også forståelse for, at der kan være udefrakommende ændringer eller andre forhold, som der ikke er taget højde for i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens genopretningsplan. I denne situation er det dog kommunen, der har pligt til at imødegå sådanne merudgiftsbehov. Det fremgår derimod, at overskridelsen af udgiftsniveauet som forudsat i genopretningsplanen både er et resultat af nye merudgifter og manglende realisering af den ellers vedtagne spareplan.

Ministeriet må på denne baggrund anmode kommunen om en fornyet gennemgang af budgettet med henblik på, at der realiseres et betydeligt lavere udgiftsniveau end det, der er forudsat i kommunens breve af 7. og 13. maj 2003. Hvis der som følge af eksempelvis det forhold, at der allerede er forløbet en væsentlig del af året, ikke kan realiseres besparelser, som dækker merforbruget i forhold til spareplanens budget, må der nærmere redegøres herfor.

Ministeriet har ikke, således som det heller ikke var tilfældet med genopretningsplanen fra april 2002, til hensigt at stille bestemte betingelser vedrørende størrelsen af enkelte udgiftsposter. Ministeriet må dog, såfremt kommunen ikke mener at kunne overholde det i genopretningsplanen forudsatte udgiftsniveau, udbede sig en dækkende redegørelse for baggrunden for og nødvendigheden af eventuelle merudgifter i forhold til forudsætningerne i genopretningsplanen. Ministeriet vil på den baggrund vurdere, om kommunens økonomiske situation giver baggrund for at fravige det forudsatte udgiftsniveau.

I det omfang kommunen mener, at det ikke er muligt at foretage de pligtige deponeringer, jf. genopretningsplanen, må der endvidere ansøges om muligheden for at fravige dispensationsbetingelserne på dette punkt.

Ministeriet vil endvidere vurdere ansøgningerne om omlægning af leasingfinansieringen samt om muligheden for at optage et lån på 70 mio. kr.
…”

I brevet stilledes ”i lyset af den negative udvikling i likviditeten i forhold til de forudsatte likviditetsmålepunkter og kommunens informationer om den økonomiske status” på ny krav om månedlige indberetninger over den faktiske likviditet opgjort efter kassekreditreglen for resten af 2003 og i øvrigt kvartalsvis økonomirapporter med hovedtal. I perioden 2004-2005 skulle der indsendes likviditetsoversigter og økonomirapporter kvartalsvis.

Farum Kommune svarede den 27. maj 2003:[167]

”Farum Kommune - er der styr på økonomien?

Indenrigsministeriet har i brev af 23. maj 2003 rejst en række spørgsmål samt fremsat enkelte krav til Farum kommunes økonomi.

Hovedpunkterne kan vel resumeres som følger:

Der stilles tillige krav om, at der sker en betydelig nedbringelse af udgiftsniveauet. Det fremgår ikke præcist, hvorvidt ministeriet her kræver en sænkning af driftsudgiftsniveauet som sådan, eller alene ser på den samlede kommunale økonomiske balance.

Kommunen har i en række redegørelser besvaret dele af de stillede spørgsmål. Nedenstående bygger dels herpå, dels tilføjer det ny oplysninger.

Hvordan kan det begrundes, at Farum Kommune på den ene side siger at man har sparet betydelige beløb, på den anden side ikke holder planens udgiftsmål mv.?

Når Farum kommunes økonomi ikke holder planens udgiftsmål, må spørgsmålet naturligt, først besvares, om det oprindeligt var en god og realistisk plan. For da kan man ikke vurdere, om kommunen udgiftsmæssigt har styr på sin indsats.

Svaret er, at det ikke var nogen god plan, og der var dårlige forudsætninger for at opfylde den.

Allerede i september 2002 vurderede Kommunernes Revision Farum Kommunes økonomi, set i forhold til genopretningsplanen. Kommunernes Revision kommenterede planen og de forudsætninger, som den byggede på, i revisionens afsluttende beretning for regnskabsåret 2001.[168]

Konklusionen var her at “Det er på det foreliggende grundlag vores vurdering, at Farum Kommune ikke kan overholde genopretningsplanen.”

Hovedårsagerne hertil var på dette tidspunkt efter revisionens vurdering, at

Disse forhold er beskrevet i anden form til ministeriet i brev af 13. maj 2003.[169]

Farum Kommune har så vidt oplyst ikke tidligere gjort Indenrigsministeriet særskilt opmærksom på denne vurdering.

Det ændrer dog ikke ved, at fundamentet for aftalen ikke var godt - og at det stod klart allerede i 2002.

Farum Kommune har straks i de første måneder af 2003 påbegyndt et “uanmeldt budgeteftersyn” for netop at vurdere, hvorvidt genopretningsplanens forudsætninger og udmøntningen heraf, var gode. Svaret er som ministeriet bekendt, at det ikke er tilfældet.

Er der sparet?

Der er gennemført omfattende besparelser. I særskilt bilag er disse konkretiseret og der er redegjort for konkrete merudgifter.

Det fremgår, at der er gennemført budgetbesparelser på i alt 62 mio. kr., svarende til 100 pct., fordelt forskelligt over udvalgene.

Der er samtidigt merudgifter på 74 mio. kr., dels vedrørende lovbundne udgifter 18 mio. kr., dels underbudgettering 36 mio. kr., dels ny udgiftsbehov 6 mio. kr. samt manglende udmøntning 14 mio. kr. Vedrørende de ny behov vedrører disse alene ny administrativ struktur som følge af den ændring af Farum Kommune som er nødvendig, og disse udgifter er langt hen modsvaret af administrative besparelser opgjort andetsteds.

Er der balance i økonomien - nu og på langt sigt?

Der er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter til 2019. Fremskrivningen er baseret på gennemførelse af den plan, som blev skitseret i brev til ministeriet af 13. maj 2003.

Resultatet viser at der er likviditetsmæssige overskud i alle år til og med 2011, og herefter i praksis balance.

Der er i dette scenario indregnet nettoprovenu fra salg af Farum Nord, efter de betydelige nedjusteringer i projektøkonomien som er foretaget i foråret 2003.

Der er ikke indregnet engangsindtægter, salgsindtægter mv. af betydning fra andre kilder, andet end en forudsætning om salgsindtægt i 2004 på 25 mio. kr.

Likviditetsudviklingen er pt. i bedring, jvf. vedlagte aktuelle figur.

Deponeringskravet

Der er ikke dags dato gennemført en likviditetsprognose der kan vise, på hvilket tidspunkt at kommunen kan begynde at deponere.

I den oprindelige plan var det forudsat at det skete, når at den gennemsnitlige likviditet var over 30 mio. kr.

I den ny plan er startpunktet for likviditetsopgørelsen ca. -125 mio. kr., og der er således et stykke vej endnu før end at likviditeten er over 0. Der vil efterfølgende blive fremsendt forslag til ny målepunkter og håndtering af deponeringskravet.

Væsentlige faktorer der skal falde rigtigt på plads

Af momenter af særlig betydning for vurdering af Farum Kommunens økonomi kan peges på følgende:

Sænkning af udgiftsniveau
Kan af tidsmæssige grunde ikke behandles før mødet onsdag.”

De vedlagte bilag omfatter bl.a. regneark ”Budget 2003 (korrigeret) til og med 2019 i 2003 priser” og ny likviditetsopgørelse, nu inklusiv maj 2003.[170]

Der er ikke udarbejdet referat fra mødet afholdt den 28. maj 2003.[171] Derimod foreligger der et ikke underskrevet mavebælte af 27. maj 2003 til ministeren med udkast til talepunkter til brug for mødet. Det hedder heri bl.a.:[172]

”5. Har ministeriet ikke forståelse for kommunens vanskelige situation?

Ministeriet har naturligvis forståelse for kommunens meget vanskelige situation, men det er i kommunens egen interesse, at der skabes balance mellem kommunens løbende indtægter og løbende udgifter.

I øvrigt har ministeriet i den oprindelige genopretningsplan ydet kommunen en håndsrækning på en række områder: Ministeriet har i dispensationen givet kommunen mulighed for at strække genopretningsperioden frem til 2010. Der er givet kommunen tilladelse til at omlægge kortfristet gæld på 750 mio. kr. til langfristet gæld. Der blev endvidere givet kommunen deponeringsfritagelse på i alt 464 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 har kommunen endvidere søgt og modtaget et tilskud på 10 mio. kr. som særligt vanskeligt stillet kommune.

Ministeriet har også forståelse for, at kommunen tidligere har haft en mangelfuld løbende økonomirapportering og forholdsvis lav budgetdisciplin, der i betydelig grad har vanskeliggjort kommunens genopretningsarbejde. Ministeriet anerkender også, at kommunen på det seneste har gennemført en stor indsats for at genopbygge dette nødvendige administrative grundlag og forbedre den administrative funktion i det hele taget.”

Der afholdtes yderligere møder den 4., 10. og 12. juni 2003. Sidstnævnte møde blev afholdt i forlængelse af byrådets vedtagelse af ny spareplan den 11. juni 2003.

Der foreligger i ministeriet et internt referat af 5. juni 2003 fra embedsmandsmødet den 4. juni 2003. Det fremgår heraf, at Niels Jørgen Mau Pedersen bemærkede, at det var ministeriets håb, at man på et kommende politisk møde (12. juni 2003) kunne få aftalt en ny genopretningsplan. Der var i den forbindelse bemærkninger omkring kommunens aftale med Farum Boldklub om sponsorat.[173] Det hedder om status og budget: [174]

”Status vedrørende besparelser:

Niels Jørgen Mau bemærkede, at vedrørende opgørelser af besparelser skriver kommunen selv, at den kun har sparet 41 pct. af det planlagte. Hvordan skal man forstå tallene?

Karsten Ole Knudsen bemærkede, at man ikke på mødet kunne redegøre i detaljer for opgørelsen, da den er udarbejdet af en ekstern konsulent.

Karsten Ole Knudsen sagde videre, at han har svært ved at acceptere, at folk giver udtryk for, at kommunen ikke foretager besparelser. Kommunens problem er, at man ikke tidligere har kunnet anvende budgettet som styringsredskab, og derfor kan kommunen ikke økonomistyre nu, men det er ikke det samme som, at Farum Kommune ikke vil spare.

Karsten Ole Knudsen bemærkede endvidere, at han gerne ville, at både Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne erkende, at det grundlag, hvorpå man udarbejdede den første aftale, ikke var retvisende.

Budgetprognose 2003-2019:

Karsten Ole Knudsen bemærkede via en udleveret oversigt, at kommunen har overskud/balance i alle årene. Er det ikke godt nok?

Niels Jørgen Mau spurgte hertil, om kommunen ikke vil spare mere? Endvidere spurgte Niels Jørgen Mau til deponering.

Karsten Ole Knudsen spurgte i den forbindelse til, hvorfor Farum Nord og evt. indtægter fra salg af dette ikke kan indgå i driften.

Niels Jørgen Mau bemærkede i den forbindelse, at ministeren jo har indgået en aftale med Farum Kommune om, at kommunen skal deponere 574 mio. kr. Derfor bliver kommunen nødt til at deponere - i hvert fald i et vist omfang. Endvidere er der også hensynet til andre kommuner, som er underlagt deponeringsforpligtelse.

Karsten Ole Knudsen gav i den forbindelse udtryk for, at det er kommunens ønske, at ministeriet kan slække lidt på deponeringskravene i forbindelse med Farum Nord.”

Der foreligger endvidere på ministeriets sag med datering 6. juni 2003 et ”Notat til brug for møde med Farum Kommune 10. juni 2003” udarbejdet af Niels Jørgen Mau Pedersen. Det fremgår heraf, at mødets emne er generel revision af kommunens genopretningsplan. Det hedder[175] bl.a.:

”b. Kan der være grund til at lempe genopretningsplanen?

Der kan være grund til at lempe noget på kravene af følgende årsager:

1) grundlaget for den oprindelige genopretningsplan har vist sig ikke at holde

Der er tale om, at kommunen i 2002 fik et regnskabsresultat der var ca. 69 mio. kr. ringere end forudsat ved genopretningsplanen, og i 2003 uden yderligere indgreb vil få en forringelse af regnskabsresultatet i forhold til det forudsatte på ca. 82 mio. kr. Forklaringen er ifølge kommunen ikke mindst underbudgettering eller regulær fejlbudgettering på en række områder.

Borgmesteren vil nok gøre en del ud af, at han (og kommunaldirektøren) ikke var med til at udarbejde den tidligere genopretningsplan, som i øvrigt blev opstillet på et utilfredsstillende datagrundlag etc. Eventuelt vil der blive henvist til, at Kommunernes Revision i deres beretning for regnskab 2001 også udtrykte tvivl om genopretningsplanens realisme.

Synspunktets bærekraft er dog, så vidt det ses, trods alt begrænset. Dels var resten af økonomiudvalget (og embedsmændene) med til at udarbejde den gældende genopretningsplan, dels kan det være et farligt signal at give “syndsforladelse” blot fordi der er kommet nye folk på nogle af posterne. Kan det evt. ske igen? Men det forhold, at grundlaget er skredet kan dog gøre det lettere, alt andet lige, for ministeriet at give visse lempelser.

2) forringelserne i 2002 og til dels 2003 er sket og må til dels tages ad notam

Likviditeten vurderes at være forringet med ca. 100 mio. kr. ved udgangen af 2002 i forhold til forudsætningerne i genopretningsplanen og der forventes underskud i 2003. Der kan være tvivl om den præcise opgørelse, men udgangspunktet for genopretningen af likviditeten er i hvert fald betydeligt dårligere nu, og det er næppe realistisk at kræve en modsvarende hurtigere genopbygning. Derfor kan der være grund til at være mere langmodig, dels mht. længden af det tidsrum, som genopretningen skal foregå i, dels mht. at forhøje lånet på 750 mio. kr. til afhjælpelse af kasseunderskuddet.

3) kommunen har kassefinansieret et byggeri, som egentlig var tænkt låne/leasingfinansieret

Byggeriet består i den såkaldte Team Danmark bygning, som udgør 70 mio. kr. Det kan vel anerkendes, at dette forhold forklarer en del at likviditetsforringelsen. Det bør dog bemærkes, at konsekvensen naturligvis ikke automatisk kan være, at kommunen får lov at låne mere - men det kan vel indgå som begrundelse herfor.

Herudover vil kommunen muligvis anføre:

4) det kan virke urimeligt at kræve deponeringsopbygning af en kommune, som er i en meget vanskelig økonomisk situation Kommunen/borgmesteren vil gerne fremstille deponeringskravet som en slags “skat” der pålægges den trængte kommunes borgere. Endvidere vil der muligvis blive argumenteret for, at deponeringskravet ikke giver de rigtige “incitamenter” for kommunen til fx at få mest muligt ud af et Farum Nord ejendomssalget. Dette er efter kommunens opfattelse en god grund til at lade kommunen beholde en del af salgsprovenuet.

Denne argumentation vender dog sagen på hovedet idet det glemmes, at det faktisk er en begunstigelse fra ministeriets side, at kommunen får lov at opbygge deponeringen gradvist. Herved kommer forløbet til at ligne en slags “skat”, men alternativet (hvor reglerne var fulgt strikt) var jo, at kommunen opbyggede deponeringen straks kravet var konstateret. Så ville frigivelserne fra deponering kunne finansiere renter og af drag på lånene. Hertil kommer, at der fortsat er tale om kommunale penge - de udbetales til kommunen igen og er altså ikke en “skat”. Hvis kommunen får lov at beholde en del af salgsprovenuet kan man endvidere komme i den situation, at kommunen, hvis salget overrasker positivt, vil kunne sætte skatten ned, støtte fodbold etc., også selv om ministeriet har begunstiget kommunen på en række andre punkter og kommunen stadig er økonomisk udsat. Derfor kan det ikke anbefales, at etablere en slags “delingsmodel” ved et øget salgsprovenu.”

Det hedder videre som punkt d:

”d. Hvad skal ministeriet nærmere kræve?

Hovedmålet må være, at kommunen får en (nogenlunde) robust økonomisk balance.

Det kan naturligvis diskuteres, hvad der skal forstås herved. I vedlagte bilag 2[176] er opstillet en model, hvor der i 2003 er regnet med et overskud på driften (pkt. “D” i tabellen) på 43 mio. kr. (hvilket dog skyldes et lån på 68 mio. kr., jf. senere) og i 2004-2006 på 16-35 mio. kr. I de efterfølgende år er der stort set balance på driften.

Kravet om overskud på driften i de første år må ses i sammenhæng med, at kommunen med det meget alvorlige likviditetsmæssige underskud i udgangssituationen, må gøre en særlig indsats for at rette økonomien op. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at kommunen forsøger at rette likviditeten op alene ved anlægsindtægter. Dette ses også af, at selv med den yderligere låntagning i 2003 på 68 mio. kr. vil kassen først blive positiv ved udgangen af 2005.

Det er nok vigtigt over for kommunen at understrege, at der her ikke er tale om, at overskud på driften bliver brugt til deponeringsopbygning. Der er derimod tale om, at kommunen for at fjerne akkumulerede underskud for 2002-2003 nødvendigvis må skabe sig et vist løbende økonomisk overskud. Ministeriet bidrager så i øvrigt hertil med tilladelse til låneoptagelse og særtilskud og giver i øvrigt en række begunstigelser, jf. nedenfor.

I årene 2006 til 2011 bliver der så tale om en vis deponeringsopbygning i kraft af de ventede salgsindtægter fra ejendomme.

Der er mere præcist regnet med følgende forudsætninger vedr. kommunale besparelser/indtægtsforøgelser (I) og imødekommenhed fra ministeriet (II):

(I) kommunale besparelser/indtægtsforøgelser

(II) imødekommenhed fra ministeriet

Derimod gives der afslag på følgende formodede ønsker fra kommunen:

24.3.6.4. Kommunens spareplan af 11. juni 2003

Byrådet vedtog en ny spareplan. Den er beskrevet således i pressemeddelelse af 12. juni 2003:[177]

”Pressemeddelelse

Farum Kommune beslutter omfattende spareplan - uden skattestigning

Farum Kommunes Byråd vedtog på et byrådsseminar i går en omfattende spareplan. Mødet blev afholdt efter det ordinære byrådsmøde og varede til kl. 23. I en dialog mellem alle grupperne gennemgik man et sparekatalog, og udpegede i enighed de områder der skal reduceres.

Spareplanen skal udmønte et sparekrav på 30 millioner kroner for 2004, som samme morgen var blevet præsenteret for kommunens økonomiudvalg af Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Dette sparekrav betød, at der skulle en ny spareplan til.

Den ny plan er en kraftig skærpelse af en første spareplan, som blev vedtaget af Byrådet den 13. maj 2003, hvor man allerede havde udpeget besparelser på 17 millioner.

Med disse 2 spareplaner udmønter Farum kommune budgetforbedringer i 2004 på i alt 47 millioner kr. - et meget betydeligt beløb. Det sker uden skattestigning. Besparelserne svarer til mere end halvanden skatteprocent.

Allerede med budget 2003 fjernede kommunens politikere en lang række ydelser, hvor Farum Kommunes havde et serviceniveau højere end mange andre kommuner.

Med den ny sparerunde målrettes de kommunale ydelser til de deciderede kerneområder - og besparelserne vil kunne mærkes. Byrådet har dog søgt at fordele besparelserne således at de belaster borgere og især svage grupper mindst muligt.

Borgmester Lars Carpens udtaler:

“Vi er stillet overfor et krav om en meget voldsom budgetforbedring, men vi har ikke haft andet valg end at løse opgaven.

- Jeg vil trods alt glæde mig over, at Farum Kommune også efter de ny besparelser fortsat er og fortsat vil være en god kommune at bo og arbejde i.

- Tilpasningen i Farum Kommunes økonomi skal også ses i sammenhæng med at Indenrigsministeriet ikke for tiden vil acceptere, at en del af vores driftsudgifter dækkes af de indtægter vi forventer at få fra Farum Nord. Vi håber at ministeriet med tiden vil give os mulighed for at bruge salgsindtægter til driften så servicen kan forbedres eller skatten sættes ned.

- Det er også opløftende, at det er et enigt byråd der står bag denne store plan - og dermed kan sikre at den udføres i godt samarbejde.”

Hovedpunkter i spareplanen er bl.a.

Spareplanens hovedelementer:

Dele af indholdet i spareplanen er bl.a. følgende:

Vuggestuer og børnehaver:

Nedsættelse af normeringer på vuggestuer og børnehaver
Normeringer i vuggestuer nedsættes svarende til en reduktion af normeringen fra 3,4 pædagog pr. stue til 3,3. Herved sker en nedlæggelse af 4 stillinger ud af de ca. 90 på området i dag.

Normering i børnehaver nedsættes, svarende til en reduktion fra 3,0 pædagog pr. stue til 2,8 pr. stue. Herved sker en nedlæggelse af 8 stillinger ud af områdets ca. 120 ansatte.

Det er forventningen, at normeringsændringerne kan ske ved naturlig afgang og dermed uden afskedigelser.

Indførelse af lukkedage
Der skal indføres en række lukkedage i vuggestuer og børnehaver. Antalsmæssigt ca. svarende til dagene mellem jul og nytår, samt enkelte andre dage. Udmøntning heraf skal ske i Børneudvalget.

Administration mv. på børneområdet
Der nedlægges en lederstilling samt nedlægges en halvtidsstilling som psykolog på området.

Skolerne:

Lærertal fastholdes uændret trods stigende elevtal
Der gennemføres omlægninger og reduktioner der muliggør at lærertallet fastholdes også i skoleåret 2004-2005 trods stigende elevtal. En ny lokalaftale om tjenestetid mv. gør det tillige muligt at sikre en bedre udnyttelse af arbejdstiden.

Ophør med lejrskoler
Det er tidligere besluttet at reducere antallet af lejrskoleophold. Med den ny plan ophøres helt med lejrskoleophold.

Tilskud til privatskolen Marie Kruse reduceres
Tilskuddet til Marie Kruseskolen reduceres med 450.000 kr., hvilket svarer forholdsmæssigt til den besparelse som det kommunale skolevæsen er og bliver pålagt.

Tilbygningsprojekt sløjfes
En planlagt tilbygning til Stavnsholtskolen som følge af forøget elevtal opgives. I stedet er det nødvendigt at inddrage gymnastiksale og at etablere en midlertidig lejet pavillon.

Klassesammenlægninger, forskellige reduktioner
Der sammenlægges klasser samt gennemføres forskellige nedskæringer fra skoleåret.

Idræts- og fritidsområdet:

Sponsorat til Farum Boldklub opgives
Byrådets beslutning om at indgå en treårig aftale med Farum Boldklub om et sponsorat opgives og beløbet på i alt 1,5 mill. kr. medgår til besparelsesplanen.

Tilskud til folkeoplysningsområdet reduceres
Der gennemføres en yderligere reduktion af tilskud til folkeoplysningsområdet.

Kulturområdet:

Nedlæggelse af stillinger på kulturområdet
Der nedlægges 2 stillinger på kulturområdet. Nedlæggelsen kan ske ved naturlig afgang.

Besparelse på bibliotek og kulturområdet i øvrigt
Der gennemføres en besparelse på i alt 0,8 mill. kr., der forventes udmøntet på biblioteket samt andre dele af kulturområdet.

Social- og psykiatriområdet:

Ændring af koncept for plejehjem - madordningen
Plejehjemmet Lillevang har hidtil været drevet efter et koncept, hvor maden laves af personalet sammen med beboerne. Det vurderes at ordningen i dag reelt kun har haft betydning for 10-15 af de 96 beboere. Konceptet ændres, således at maden kun skal færdigtilberedes i grupperne. Herved nedlægges 16 stillinger. Det er forhåbningen at dette vil kunne ske ved naturlig afgang.

Rengøring integreres med pleje
Rengøringsopgaver på plejehjemmet skal varetages som led i plejetilrettelæggelsen. Herved nedlægges 4 stillinger. Reelt indføres herved den model, der var gældende indtil for nogle år siden.

Nedlæggelse af fysioterapistilling
En stilling som leder for fysioterapi nedlægges. Beboerne vil i stedet for blive betjent af privatpraktiserende fysioterapeuter, der finansieres af amtet.

Familieområdet mv.
Der gennemføres en budgetanalyse, der skal nedbringe udgifter på støtteområdet.

Beskæftigelse- og integrationsområdet:

Fortsættelse af stram handleplan på forsørgelsesområdet
Der er igangsat en handleplan med strammere visitation og ny kompetencer.

Besparelse på driftsbudget
Det ordinære budget til afdelingens drift reduceres.

Teknik- og miljøområdet:

Besparelse på vejanlæg mv.
Der gennemføres besparelser på udvalgets budget, bl.a. på vejanlæg.

Økonomiudvalgets område:

Lønnedsættelser
Lønniveauet for en række medarbejdere i ledende stillinger eller særlige funktioner revurderes, og der gennemføres om nødvendigt reduceret løn og evt. ændret funktion. Der forventes iværksat lønreduktion for 10-20 medarbejdere, primært relateret til rådhuset.

Administrative service beskæres til minimum
Der sker en besparelse på udgifter til rejser, annoncer mv.

Yderligere oplysninger:

Borgmester Lars Carpens og Kommunaldirektør Karsten Ole Knudsen.”

Ministeren modtog i et mavebælte af 11. juni 2003 oplysninger og bidrag ”til brug for mødet med Farum Kommune torsdag den 12. juni, kl. 8.30”. Det hedder bl.a.:[178]

”Farum Kommune har via kommunaldirektøren tilkendegivet, at økonomiudvalget på et budgetseminar tirsdag blev enige om at gennemføre ekstraordinære besparelser på 30 mio. kr. fra 2004 til 2006 (ud over de allerede planlagte sparekrav på 9 mio. kr. i 2003, 17 mio. kr. i 2004 og 19 mio. kr. fra 2005), som var det ekstra sparekrav fra mødet den 10. juni 2003.”

Som bilag var vedlagt udkast til dispensationsbrev til Farum Kommune og det ovenfor nævnte notat til brug for mødet den 10. juni 2003.

Det fremgår af byrådets protokol for den 19. juni 2003 under punkt 165 ”Genopretning for Farum Kommunes økonomi”, at økonomiudvalg og byråd har behandlet brevet af 23. maj 2003 fra ministeriet og har drøftet mødemateriale vedrørende økonomiudvalgets møde med ministeren den 10. juni 2003. Det hedder herefter: [179]

”Blandt andet på baggrund af drøftelserne med Indenrigsministeriet om Farum kommunes økonomi drøftede byrådet på budgetseminaret den 10. juni et administrativt oplæg til budgettilpasninger på i alt 47 mio. kr. i 2004 og 49 mio. kr. i hvert af årene 2005 - 2006 samt 34 mio. kr. i 2007. Byrådet gav principiel opbakning til forslaget.”

Som det fremgår af næste afsnit, afsnit 24.3.7., gav ministeriet herefter ved brev af 25. juni 2003 en revideret dispensation fra kassekreditreglen. Mavebælte herom af 24. juni 2003 til ministeren havde følgende indhold:[180]

”Til ministerens godkendelse og underskrift

Titel: Udkast til brev til Farum Kommune vedrørende revision af dispensationen fra kassekreditreglen

Sagsfremstilling:

Brevet består i ministeriets reviderede dispensationsskrivelse fra kassekreditreglen for Farum Kommune. Brevet er baseret på de forhandlinger, der har været ført med kommunens økonomiudvalg. I den sidste fase er der indhentet en række økonomioplysninger fra kommunen, som ligeledes er indarbejdet - herunder måltal for likviditet og deponeringsopbygning.

Det bemærkes, at der i planen bl.a. er forudsat ekstraordinære budgetforbedringer på 30 mio. kr. i 2004, 2005 og 2006. De nærmere budgetoplysninger fremgår af vedlagte tabel fra Farum Kommune, som vedlægges til orientering for ministeren men ikke indgår i selve dispensationsskrivelsen.[181] I dispensationsskrivelsen er dog nævnt det overskud på den ordinære drift i 2004-06, som planen bygger på.

Det bemærkes, at opbygningen af deponeringen ifølge dispensationsvilkårene vil udgøre 239 mio. kr. i faste priser, hvilket er lidt mere end ifølge de beregninger, der forelå til det sidste møde med kommunen. I den tidligere plan blev der opbygget 326 mia. kr. i løbende priser.

Ministeriet har via kommunaldirektøren tilbudt kommunen en alternativ model for deponering, hvor der i stedet for opbygning af ny deponering skete en fiksering af den hidtidige deponering fra 2005 til 2011, dvs. at der ikke skete frigivelser i denne periode. Kommunen har dog ønsket at bibeholde modellen, hvor der opbygges ny deponering.

Det bemærkes, at der ifølge den oprindelige dispensationsskrivelse skulle holdes uændret (høj) skat i årene 2003-2005. Det kunne overvejes at forlænge denne periode til 2006, jf. den forsinkede genopbygning. Da denne ændring i vilkårene imidlertid ikke blev nævnt på møderne med økonomiudvalget er der ikke i udkastet ændret i disse vilkår.

Udkastet til brev har under hånden været vist til kommunaldirektøren med henblik på kommentarer. Enkelte bemærkninger er indarbejdet i udkastet i den forbindelse.

Indstilling

Det indstilles, at ministeren underskriver brevet. For at kunne afslutte det nuværende forløb med byrådet vurderes det som vigtigt, at brevet kan afsendes nu inden sommerferien.”

24.3.7. Ministeriets reviderede dispensation af 25. juni 2003

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrev den 25. juni 2003 således til Farum Byråd:[182]

”Vedrørende revision af dispensationen fra kassekreditreglen

1. Baggrund - budgetforringelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 8. april, 28. april, 28. maj, 4. juni, 10. juni og 12. juni 2003 afholdt møder med Farum Kommune vedrørende genopretningen af kommunens økonomi og en revision af dispensationen fra kassekreditreglen, som ministeriet gav kommunen ved brev af 17. juni 2002. Baggrunden for møderne har været den konstaterede negative udvikling i kommunens likviditet i forhold til den i dispensationen forudsatte udvikling i likviditeten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i dialogen med Farum Kommune noteret sig, at kommunen har gennemført en række besparelser i 2002 og 2003. Det kan dog samtidig konstateres, at der i kommunens regnskab for 2002 alligevel er et betydeligt merforbrug i forhold til det forudsatte i kommunens genopretningsplan, og at der ligeledes i 2003 - med den af kommunen forudsatte udgiftsadfærd - må forventes et betydeligt merforbrug i forhold til det forudsatte i genopretningsplanen. Det kan ligeledes konstateres, at nettoresultatet af den økonomiske udvikling i kommunen i 2002 har medført en betydelig negativ afvigelse i forhold til de i dispensationen fastsatte måltal for likviditeten, og at denne negative udvikling må forventes at fortsætte i 2003, såfremt kommunen ikke iværksætter yderligere initiativer.

Farum Kommune har på møderne redegjort nærmere for status for kommunens økonomiske situation. Kommunen har oplyst, at der på baggrund af en budgetgennemgang i foråret 2003 forventes et regnskabsresultat for året på i alt 872,6 mio. kr., eller 81,9 mio. kr. mere end genopretningsplanens forudsatte udgiftsniveau eller 84,8 mio. kr. mere end det vedtagne budget.

Kommunen har i den forbindelse oplyst, at problemet især skyldes, at der ved fastlæggelsen af genopretningsplanens budgetter for perioden 2002-2005 har været taget udgangspunkt i det oprindelige budget 2002, og at dette budget ikke har givet et tilstrækkeligt realistisk billede af den faktiske økonomiske situation inden for en række budgetområder. Kommunen henfører dette til, at der ikke er taget højde for en række ekstraordinære udgifter, som har været afholdt i 2002, og som for de flestes vedkommende fortsætter i hvert fald også i 2003. Herudover har kommunen oplyst, at der inden for en række budgetområder har været en betydelig underbudgettering i det oprindelige budget 2002.

2. Kommunens budgetforbedringsinitiativer og ansøgninger

Farum Kommune har endvidere i breve af 7. maj og 13. maj fremlagt en revideret budgetplan med besparelser på yderligere 9 mio. kr. i 2003, 17 mio. kr. i 2004 og 19 mio. kr. fra 2005. I brevene af 7. maj og 13. maj 2003 søger kommunen desuden om en forlængelse af løbetiden for kommunens leasingkontrakter. Kommunen søger endvidere om tilladelse til at optage et likviditetsstyrkende lån på yderligere 70 mio. kr., eller alternativt at kunne frigive deponerede midler. I kommunens reviderede budgetplan er endelig forudsat en delvis omlægning af leasingarrangementet fra fast til variabel rente.

Efterfølgende har kommunen den 12. juni 2003 forelagt en plan for yderligere budgetforbedringer på årligt 30 mio. kr. fra 2004 til 2006, som reduceres til 15 mio. kr. fra 2007 til 2011. Farum Kommune har på den baggrund opstillet nye måltal for udviklingen i kommunens likviditet.

3. Kommunens måltal for den ordinære drift i 2004-2006, excl. særtilskud

De af Farum Kommune vedtagne budgetforbedringer oplyst i kommunens breve af 13. maj og 12. juni 2003 vil på baggrund af de forudsætninger, der er lagt til grund for kommunens reviderede budgetskøn for 2003, skabe mulighed for et overskud på den ordinære drift, før særtilskud, på 6 mio. kr. i 2004, 14 mio. kr. i 2005 og 25 mio. kr. i 2006.

4. Indenrigs- og Sundhedsministeriets dispensationer

På baggrund af Farum Kommunes udarbejdede reviderede genopretningsplan skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter omstændighederne i medfør af lånebekendtgørelsens § 18, jf. § 10, meddele Farum Kommune en forlængelse af dispensationen fra kassekreditreglen til 2005.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddeler samtidig kommunen dispensation til at optage et yderligere lån på 70 mio. kr., udover de 750 mio. kr., som kommunen tidligere har fået tilladelse til at optage. Lånoptagelsen sker på vilkår for låntagning efter reglerne i lånebekendtgørelsen.

Farum Kommune meddeles ligeledes dispensation til en forlængelse af løbetiden for kommunens leasing/lånearrangementer, således som det er beskrevet i kommunens brev af 13. maj 2003. Ministeriet kan dog ikke imødekomme kommunens ansøgning om en delvis omlægning af leasingarrangementet fra fast til variabel rente.

Ministeriet meddeler herudover Farum Kommune en forlængelse af deponeringsperioden fra 2010 til 2011 og en yderligere deponeringsfritagelse, således at de samlede yderligere deponeringer udgør 239 mio. kr. i 2011(2003-priser).

Det deponerede beløb på 239 mio. kr. vil herefter kunne frigives i de følgende 10 år med lige store årlige beløb.

5. Særtilskud

Der er i forbindelse med forlængelse af dispensationen fra kassekreditreglen forudsat, at Farum Kommune i årene 2004-2006 modtager et årligt tilskud på mindst 10 mio. kr. som særligt vanskeligt stillet kommune efter § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Der er tale om en beregningsmæssig forudsætning. Stillingtagen til fordelingen af tilskud efter § 20 sker årligt.

6. Kommunens rapportering af likviditet og økonomi samt måltal herfor

Forlængelsen af dispensationen fra kassekreditreglen meddeles på betingelse af, at kommunen snarest opbygger en kassebeholdning på 30 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen En revideret oversigt over målepunkter for likviditeten er vedlagt som bilag 1.

Kommunen anmodes i den forbindelse om hver måned for resten af 2003 at indsende en oversigt over den faktiske likviditet opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Oversigten over likviditeten opgjort efter kassekreditreglen indsendes første gang ultimo juni 2003. Kommunen forudsættes endvidere i 2003 kvartalsvist at indsende økonomirapporter med hovedtal for kommunens økonomi til ministeriet, jf. ministeriets dispensationsbrev af 17. juni 2002. Herefter forudsættes kommunen i perioden 2004-2006 ultimo hvert kvartal at indsende likviditetsoversigter og økonomirapporter til ministeriet.

Kommunen anmodes endvidere om at indsende en korrigeret udgave af likviditetsopgørelserne således, at likviditetsudviklingen kan vurderes uafhængigt af den takt, hvori lånene optages. For årene efter 2003 indberetter kommunen likviditeten i aktuelle og 2003 priser.

7. Kommunens rapportering af deponeringsopbygning

Det er endvidere forudsat, at Farum Kommune herefter i årene 2006 til 2011 foretager opbygning af deponering, hvor det i beregningen er forudsat, at kassebeholdningen overstiger 30 mio. kr. En oversigt over de årlige deponeringer fra 2006 til 2011 fremgår af bilag 2.

Kommunen anmodes om indsende en oversigt over deponeringer til ministeriet i forbindelse med regnskabsafslutningen for hvert år i perioden 2005-2010.

Deponeringen sker for ejendomme nævnt i brev af 17. juni 2002 samt deponeringspligtige arrangementer indgået før 1. juli 2003.

8. Eventuelle ændringer i forudsætninger for planen

Deponeringsopbygningen er navnlig forudsat i de år, hvor kommunen forventer ekstraordinære anlægsindtægter. Det er i den forbindelse forudsat, at forringelser i likviditeten som følge af færre anlægsindtægter ikke som udgangspunkt giver anledning til, at genopretningsplanen skal genforhandles. Hvis der derimod sker forbedringer i likviditeten i forhold til det forudsatte, skal dette anvendes til yderligere deponeringsopbygning eller ekstraordinært låneafdrag, jf. ministeriets brev af 17. juni 2002. Farum Kommune har dog mulighed for at fremlægge eventuelle ønsker til en ændring i genopretningsplanen, som således kan forhandles med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Udviklingen i likviditeten vil kunne være påvirket af låneoptagelsesforløbet. Det er i den forbindelse forudsat, at forringelser i likviditeten som følge af eventuel forsinket langfristet lånoptagelse ikke som udgangspunkt vil give anledning til, at genopretningsplanen skal genforhandles.

9. Uændrede dispensationsvilkår

I Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 17. juni 2002 blev dispensationen fra kassekreditreglen meddelt på betingelse af, at der i perioden 2003-2005 fastsættes en udskrivningsprocent på 22,8, en grundskyld på 18 promille samt en dækningsafgift på 10 promille. Det var endvidere forudsat, at den forudsatte genopretning af kommunens økonomi fastholdes de følgende år, dvs. at den gennemsnitlige likviditet fastholdes på det forudsatte niveau samtidig med, at den forudsatte opbygning af deponering foretages. Disse vilkår for dispensationen er uændrede.

I forbindelse med dispensationen af 17. juni 2002 blev der endvidere meddelt kommunen dispensation til, at et beløb på 750 mio. kr. konverteres til et lån med 25 års løbetid. Kommunen har oplyst, at kommunen på nuværende tidspunkt har optaget størstedelen af det bevilgede langfristede lån på 750 mio. kr., idet der dog efter det oplyste resterer 180 mio. kr. Ministeriet skal bemærke, at Farum Kommune fortsat har adgang til at optage den resterende del af det bevilgede langfristede lån på 750 mio. kr.

Øvrige vilkår fastsat i brevet af 17. juni 2002 vil ligeledes fortsat være gældende.”

24.3.7.1. Kommunens opfølgning

Økonomichef John Olsen skrev den 3. juli 2003 således:[183]

”Til de budgetansvarlige og byrådsmedlemmerne

Vedrørende budgetregulering pr. 30.06.2003

I henhold til Farum Kommunes budget- og bevillingsregler skal der foretages budgetregulering på baggrund af forbruget pr. 30.06.2003. Rapporten er den første med alle tillægsbevillinger og alle besparelser indberettet, hvorfor det er særdeles vigtigt at budgetområderne bliver gennemgået nøje.

Udgangspunktet for budgetreguleringen pr. 30.06.2003 er at det nuværende korrigerede budget 2003 bliver overholdt, hvilket er en del af den nye aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Når budgetreguleringen pr. 30.06.2003 forelægges for de stående udvalg i august måned skal forvaltningen derfor redegøre såvel for konti hvor der forventes eventuelt merforbrug som for konti hvor der må forudses et mindreforbrug.

Det samlede budget inden for udvalgets område skal således ses under eet, og hvis der forventes et eventuelt merforbrug, skal der overfor udvalget redegøres for hvilke initiativer forvaltningen har taget eller vil tage med henblik på at sikre overholdelse af udvalgets samlede budget 2003.

Der vedlægges: [tidsplan, regnskabsrapport og budgetreguleringsskema]

Økonomisk Afdeling skal endnu engang understrege behovet for at alle budgetansvarlige udviser den allerstørste omkostningsbevidsthed.
…”

24.3.7.1.1. Kommunernes Revision

I revisionens interne arbejdspapirer har revisor Kenneth S. Andersen i et arbejdsnotat påbegyndt den 21. marts 2003 bl.a. noteret sig ministeriets brev af 26. februar 2003 og kommunens svar af 5. marts 2003 og brev af 7. maj 2003.

Det hedder bl.a.:[184]

”Konklusion:

Det er min opfattelse, at den med Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgåede genopretningsplan ikke er overholdt.

Men da IM selv “er i gang med” Farum Kommune har jeg valgt ikke at foretage videre.

Jeg vil dog i besøgsrapport/beretning beskrive forholdet og jeg vil konstaterer at man IKKE har udmøntet de omtalte besparelser. Dette vil først blive behandlet politisk i april måned 2003. Dette medfører efter min opfattelse, at mulighederne på denne måde bliver væsentligt forringede idet man i realiteten så alene har 8 måneder til at realiserer de nødvendige besparelser, effektiviseringer m.v., hvilket medfører at denne proces bliver væsentligt besværliggjort.

Samtidig skal det anføres, at man i budgettet for 2003 har fastlagt leje/leasingudgifter vedr., ejendomme til 191,8 mio. kr. hvilket efter John Olsens oplysninger er “meget” tæt på det korrekte. (man har endnu ikke opgjort alle arrangementer, men det forventes ikke at give særlige væsentlige udsving.)

15.05.2003
Jeg har nu - efter aftale - modtaget brev af 7. maj 2003 til IM vedr. genopretningsplanen. Jeg har gennemgået kommunens brev og kan konstatere:

DET ER MIN OPFATTELSE, AT MATERIALET ER FORHOLDSVIST OVERORDNET OG JEG FORVENTER AT MINISTERIET IKKE PÅ BAGGRUND AF MATERIALERNE ALENE VIL GIVE DISPENSATIONER M.V., MEN JEG AFVENTER.

LASSE JENSEN HAR I FORB. MED REV. AF ÅRSREGN. GENNEMGÅET FORNYET “GENOPRETNINGPLAN” MED IM. ER HENVISES TIL DETTE. Besøgsnummer: 0 Opfølgning: Nej”

I delberetning nr. 123 af 19. juni 2003 om ”Løbende revision vedrørende regnskabsåret 2002” hedder det side 5-6:[185]

”3 Farum Kommunes økonomi

I revisionsberetning nr. 122 vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2001 anførte vi, at det på daværende tidspunkt var vanskeligt at foretage en endelig bedømmelse af, hvorvidt Farum Kommune ville kunne overholde aftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet (genopretningsplanen), for såvel drift/-anlægsdelen som likviditetsdelen.

Det var på det foreliggende grundlag vores vurdering, at Farum Kommune ikke kunne overholde genopretningsplanen.

Vi anbefalede, at Farum Kommune (sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet) nøje skulle gennemgå grundlaget for genopretningsplanen.

Der har efterfølgende været drøftelser mellem Farum Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dette har ifølge det oplyste resulteret i, at der nu er aftalt en række ændringer til den oprindelige genopretningsplan. Den tilrettede plan foreligger dog endnu ikke skriftligt.

Vi har foretaget en vurdering af budgettet for år 2003 og kan konstatere, at der er en række forhold, som efter vores opfattelse vil vanskeliggøre arbejdet med at realisere de besluttede besparelser.

Som eksempler kan nævnes:

Konklusion
Vi er bekendt med, at der nu er aftalt en række ændringer til den oprindelige genopretningsplan. Den tilrettede plan foreligger dog endnu ikke skriftligt.

Vi skal dog anbefale, at

I beretning nr. 125 af 29. august 2003 om ”Revision af regnskabet for året 2002” hedder det side 15-16:[186]

”5 Revision af årsregnskabet

5.1 Vurdering af Farum Kommunes økonomi

I revisionsberetning nr. 122 vedrørende revision af årsregnskabet for 2001 foretog vi en gennemgang af forudsætningerne for den med Indenrigs- og Sundhedsministeriet aftalte genopretningsplan.

I beretning nr. 123, løbende revision vedrørende regnskabsåret 2002, har vi fulgt op på, hvorledes det gik med at opfylde forudsætningerne i den oprindelige genopretningsplan. Det blev konstateret i den løbende beretning, at forudsætningerne for den oprindelige genopretningsplan ikke kunne holdes, og at der på gik forhandlinger med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at ændre nogle af forudsætningerne for den oprindelige genopretningsplan.

Endvidere anbefalede vi, at man hurtigst muligt udmønter de besluttede rammebesparelser i konkrete tiltag, og at der iværksættes tiltag med henblik på at foretage tilbundsgående analyser af kommunens “driftsområder” med henblik på at vurdere serviceniveau, udgiftsniveau m.v., således at der skabes et grundlag for at foretage prioriteringer af kommunens udgifter, herunder at vurdere, hvor det er muligt at foretage tilpasninger af service- og udgiftsniveau.

Vi har gennemgået de ændringer i forudsætningerne for den oprindelige genopretnings plan som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt i brev af 25.6.2003.

De væsentligste ændringer er følgende:

I forbindelse med de givne dispensationer om kassekreditreglen mv. er det med Indenrigs- og Sundhedsministeriet aftalt, at kommunen snarest opbygger en kassebeholdning på 30 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen. Der skal hver måned fra juni til december 2003 indgives måltal.

Endvidere skal der kvartalsvis fremover indgives diverse måltal m.v., og der skal ske rapportering af deponeringsopbygning for hvert år i perioden 2005-2010.

I øvrigt er de givne dispensationer endvidere stadig betinget af, at der i perioden 2003-2005 fastsættes en udskrivningsprocent på 22,8, en grundskyld på 18 promille samt en dækningsafgift på 10 promille.

Konklusion:

Det er vores opfattelse, at de månedlige/kvartalsvise indrapporteringer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om likviditet og overholdelse af kassekreditreglen vil være et godt redskab til løbende at vurdere økonomiudviklingen i kommunen fremover.

Det er ligeledes vores opfattelse, at såfremt de aftaler der er indgået med Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal kunne overholdes, vil det som minimum kræve en tæt økonomisk opfølgning og styring.”

24.3.7.2. Ministeriets opfølgning

Forløbet i den sidste del af undersøgelsesperioden er beskrevet således i ministeriets mavebælte af 10. september 2003 med statusnotat:[187]

”Til ministerens orientering

Titel: Status vedr. Farum Kommunes økonomi

Sagsfremstilling:

Der vedlægges notat om status vedr. Farum Kommunes økonomi, herunder overholdelse af måltal for likviditeten, udarbejdet på baggrund af oplysninger for juni og juli.

Konklusionen er, at kommunen indtil videre lever op til det aftalte, men at der kan være grund til bekymring for, om kommunen kan overholde budgettet.

Der er i den forbindelse behov for en afklaring af den såkaldte momssag, idet FIH ikke vil medvirke til en aftalt løbetidsforlængelse af kommunens leasingarrangementer - som i henhold til genopretningsplanen skulle indebære besparelser på 12 mio. kr. i 2003 og 24 mio. kr. i 2004 og frem - før sagen er løst.

Endvidere peger den faktiske forbrug i retning af en overskridelse af budgettet fastlagt med den reviderede genopretningsplan, medmindre der sker en opbremsning i efteråret. Den interne økonomistyring er kommunens ansvar. Kontoret følger udviklingen og vil ved en passende lejlighed stille kommunen en række spørgsmål til budgettet.”

Det vedlagte notat af 10. september 2003 har følgende indhold:

”Status vedr. Farum Kommunes økonomi, herunder overholdelse af måltal for likviditeten

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte i brev af 25. juni 2003 en række yderligere dispensationer til Farum Kommune.

Det drejede sig først og fremmest om en forlængelse af dispensationen fra kassekreditreglen til 2005, samtidig med at måltallene for udviklingen i likviditeten blev justeret. Ministeriet havde tidligere givet kommunen dispensation fra kassekreditreglen i perioden 2002-2004.

Dispensationen blev givet efter forhandlinger med kommunens økonomiudvalg i perioden april-juni om en revideret genopretningsplan for kommunens økonomi. Baggrunden for forhandlingerne var en konstateret negativ udvikling i kommunens likviditet i forhold til det forudsatte i den oprindelige plan. Endvidere var der registeret et betydeligt merforbrug i 2002, ligesom der måtte forventes et betydeligt merforbrug i 2003. Kommunen oplyste i den forbindelse, at problemerne især skyldtes, at den oprindelige plan var baseret på et urealistisk grundlag.

Ministeriets udgangspunkt i forhandlingerne var at finde en løsning, som sikrede en langsigtet balance mellem kommunens løbende indtægter og udgifter.

Tabel 1. Likviditet ultimo måneden opgjort i henhold til kassekreditreglen (2003-priser)

Mio. kr. Måltal* Faktiske
Juni 2003    
Ekskl. kortfristede lån -110 -105
Inkl. Kortfristede lån -504 -499
Juli 2003    
Ekskl. kortfristede lån -104 -98
Inkl. kortfristede lån -469 -462

*) Måltal ifølge den reviderede genopretningsplan, jf. ministeriets brev af 25. juni 2003.

Kommunen skal hver måned i resten af 2003 sende oplysninger til ministeriet om den økonomiske udvikling. Oplysningerne modtaget for juni og juli viser, at kommunen indtil videre overholder de aftalte måltal for likviditeten, jf. tabel 1. Den faktiske likviditet var 5-7 mio. kr. bedre end krævet i de to måneder, uafhængig af om likviditeten opgøres med eller uden kortfristede lån.

Det fremgår endvidere af de modtagne oplysninger (det korrigerede budget for 2003 opgjort ultimo juli), at kommunens forventede nettoindtægter fra renter og afdrag i 2003 er 19 mio. kr. lavere end forudsat i genopretningsplanen, jf. vedlagte oversigt.[188] En del af nedjusteringen kan forklares med, at kommunen endnu ikke har kunnet gøre brug af en dispensation til løbetidsforlængelse af leasingarrangementerne, idet FIH ikke ønsker at medvirke, før der er sket en afklaring vedr. momsbetalinger. Der er i genopretningsplanen forudsat besparelser på 12 mio. kr. i 2003 og 24 mio. kr. årligt fra 2004 og frem som følge af løbetidsforlængelsen.

De manglende nettoindtægter fra renter og afdrag modsvares dog af en forventet forbedring på den ordinære drift. Skønnet for de samlede driftsudgifter i 2003 er således 13 mio. kr. lavere end forudsat i genopretningsplanen, mens skønnet for de samlede driftsindtægter er 5 mio. kr. højere.

Det bemærkes, at de faktiske driftsudgifter pr. 31. juli udgjorde 65 pct. af det korrigerede budget for 2003 svarende til op mod ca. 950 mio. kr. på årsbasis, hvis udviklingen fortsætter. Forbruget burde have udgjort 58 pct. af budgettet, hvis udgifterne skulle fordele sig fuldstændig jævnt over årets måneder. Det er især Teknik- og Miljøudvalget - der allerede havde overskredet sit budget ved udgangen af juli - samt økonomiudvalget - der fylder meget i det samlede budget - som trækker andelen op.

Forhøjelsen af skønnet for de samlede driftsindtægter skyldes en stigning i de generelle tilskud.

Det bemærkes endvidere, at de forventede anlægsudgifter i forbindelse med “Farum Nord”-projektet er forhøjet markant i det korrigerede budget. Kommunen forventer således nu udgifter på i alt 47 mio. kr. i 2003 mod tidligere 30 mio. kr. Forbruget pr. 31. juli var dog kun 5 mio. kr.

Alt i alt kan det konkluderes, at kommunen indtil videre lever op til det aftalte, men at der kan være grund til bekymring for, om kommunen kan overholde budgettet. Der er i den forbindelse behov for en afklaring af momssagen.[189] Endvidere kan det undre, at kommunen tilsyneladende forventer væsentlig lavere driftsudgifter i 2003 ifølge det korrigerede budget fra juli end ved udarbejdelsen af den reviderede genopretningsplan i juni. Den faktiske forbrugsudvikling peger snarere i retning at en overskridelse af budgettet fastlagt med genopretningsplanen, medmindre der sker, en opbremsning i efteråret. Den interne økonomistyring er kommunens ansvar. Kontoret følger udviklingen og vil ved en passende lejlighed stille kommunen en række spørgsmål til budgettet.

Kommunen har i øvrigt kontaktet ministeriet om anvendelsen af et særtilskud i 2004. Kommunen ønsker at anvende en del af tilskuddet til at sænke daginstitutionstakster (3 mio. kr.) og yde et tilskud til skoleområdet (ca. 2 mio. kr.). Kontoret har svaret, at ministeriet er indforstået med, at en vis del af tilskuddet anvendes til at sænke daginstitutionstakster som aftalt på mødet den 12. juni, men at kommunen må sende en ansøgning, for så vidt angår tilskuddet til skoleområdet. Der kan i den forbindelse blive tale om en mindre korrektion af genopretningsplanen.”[190]

Der blev også i tiden efter undersøgelsesperioden fra kommunen til ministeriet fremsendt protokoller fra møder i byråd og økonomiudvalg vedrørende økonomi og økonomiske oplysninger, herunder opgørelser af likvide aktiver/gæld mv. og forbrugsoversigter, ligesom der blev afholdt nogle opklarende møder og i øvrigt i ministeriet udarbejdet bl.a. statusnotater med ministerinddragelse (mavebælte).[191]

24.3.8. Efterforløbet - Furesøaftalen mv.

Efterforløbet fra august 2003, herunder vedrørende kommunesammenlægningen til den nye Furesø Kommune er ikke genstand for kommissionens undersøgelse, jf. kommissoriets tidsmæssige afgrænsning.

Spørgsmål om genforhandling af sammenlægningsvilkårene mv., herunder differentierede skatteprocenter undersøges derfor heller ikke.

Da forløbet imidlertid har sammenhæng med forhold opstået i undersøgelsesperioden, finder kommissionen det relevant at beskrive forløbet i hovedtræk, ligesom der er afgivet enkelte forklaringer herom.

Der blev som led i kommunalreformen den 19. maj 2005 indgået ”Aftale om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner”.[192] Aftalen er benævnt som ”Furesøaftalen”. Sammenlægningen pr. 1. januar 2007 havde den konsekvens, at Farum Kommune fra samme dato ikke længere var sat under administration af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Samtidig frafaldt ministeriet krav om ny deponering vedrørende dispositioner i Farum Kommune før 2002, ligesom der bl.a. blev givet særtilskud til den nye Furesø Kommune.

Aftalen omfattede afsnit om 1. Økonomiske forudsætninger, 2. Særlige økonomiske vilkår ved sammenlægningen, 3. Mulighed for genforhandling og 4. Afslutning.

Det blev som økonomisk forudsætning for Furesøaftalen lagt til grund, at der var sket ”historisk spektakulære dispositioner i Farum Kommune”, og at formuestillingen var belastet af bygnings- og ejendomsdispositioner, finansielle arrangementer og låneoptagelse til dækning af underskud på det skattefinansierede område. Det hedder herom i Furesøaftalen:

”1.1. Baggrund

De økonomiske vilkår for en sammenlægning af Værløse og Farum Kommuner er fastsat således, at borgerne i Værløse Kommune ikke belastes af en urimelig forskel i formuestillingen mellem de to kommuner, som skyldes historisk spektakulære dispositioner i Farum Kommune. Herudover skal de økonomiske vilkår fastsættes således, at den sammenlagte Furesø Kommune kan fungere økonomisk i balance i de kommende år.

Der peges på følgende forhold, som har belastet Farum Kommunes formuestilling:

Der blev forud for Furesøaftalen af en embedsmandsgruppe søgt opstillet en åbningsbalance for de to kommuner opgjort efter ensartede værdiansættelsesmetoder. Efter opdrag fra Værløse Kommune afgav Revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen til brug herfor den 21. april 2005 en rapport, ”Sammenligning af balancer 31. december 2003 for Værløse og Farum Kommuner”. Det fremgår af rapporten bl.a.:[193]

”På mødet den 6. april 2005 foranlediget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og med deltagelse af repræsentanter fra Værløse Kommune og Farum Kommune blev det besluttet at udarbejde sammenlignelige balancer for Kommunerne med henblik på opgørelse af Kommunernes respektive regnskabsmæssige egenkapitaler 31. december 2003.
…

Repræsentanter fra Kommunerne samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at nærværende beretning med tilhørende bilag ikke giver anledning til bemærkninger eller supplerende oplysninger. Parterne er således enige om, at balancerne i det væsentlige er opgjort efter ensartede vurderingsprincipper.”

De sammenlagte balancer 31. december 2003 blev opgjort således i tkr.:

” Egenkapital Balance
Værløse Kommune 974.759 1.745.234
Farum Kommune -203.645 3.066.802
Sammenlagt/netto 771.114 4.812.036

De viste egenkapitaler for de respektive kommuner er udtryk for forskellen mellem kommunernes aktiver og gældsposter opgjort efter de værdiansættelsesmetoder, der er aftalt mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Kommunernes repræsentanter, jf. …

Forskellen mellem Kommunernes egenkapitaler opgjort efter den beskrevne værdiansættelsesmetode fremkommer ved at sammenlægge den positive egenkapital og den negative egenkapital. Forskellen udgør herefter 203.645 +974.759 = 1.178.404 tkr.”

Efter Furesøaftalen blev forskellen i formuen for de to kommuner imidlertid opgjort til 2 mia. kr. i Værløses favør. Furesø Kommune blev kompenseret for de 1,9 mia. kr. ved differentieret skat frem til 2014 på 700 mio. kr., særtilskud til 2021 på 800 mio. kr. og forventet renteoptimering 400 mio. kr. Det ikke kompenserede restbeløb udgjorde herefter 100 mio. kr. Staten tilbød samtidig kommunen at overtage Flyvestation Værløse. Dette tilbud blev ikke værdisat. Det hedder herom i Furesøaftalen:

”1.2. Rapport fra embedsmandsgruppen

…

I afrapporteringen fra arbejdsgruppen konkluderes det, at der på opgørelsestidspunktet var en forskel i de to kommuners egenkapital på 1,2 mia. kr. opgjort ud fra ensartede almindelige regnskabsprincipper.

I arbejdsgruppen er der enighed om, at en fremskrivning til ultimo 2006 ikke vil give anledning til væsentlige ændringer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anført, at der er argumenter for en nedskrivning af Farum Kommunes egenkapital som udtryk for, at visse bygninger er optaget i balancen til en værdi, som ligger ud over, hvad en kalkule over borgernes nytte ved anlæggene kan berettige. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere tilkendegivet, at der kan foretages en nedskrivning af Farum Kommunes egenkapital ved opgørelse af leasinggælden til markedsværdi, idet en sådan nedskrivning dog samtidig aktualiserer gevinster ved låneomlægninger.

Det er beregningsmæssigt forudsat, at disse korrektioner, der således kan henføres til de forhold, der er anført under punkt ti, udgør 800 mio. kr., som tillægges forskellen i egenkapitalen på 1,2 mia. kr.

Aftalen bygger derfor på, at der opgøres en forskel på i alt 2 mia. kr. i de to kommuners egenkapital. Denne forskel kompenseres, jf. nedenfor, ved en differentieret skattebetaling, særtilskud og værdien af en låneomlægning. Dog er en forskel på 100 mio. kr. ikke kompenseret, idet der ved fastsættelsen af de økonomiske vilkår for sammenlægningen tages et vist hensyn til generelle forskelle i egenkapital ved kommunesammenlægninger.

Det konstateres i øvrigt, at leasingkontrakterne ikke indeholder forpligtelser til at forestå bygningsvedligeholdelse for kontraktindehaveren FIH.”

I aftalen opregnes herefter under afsnit 2, ”Særlige økonomiske vilkår ved sammen lægningen”, bl.a.:

”

Efter aftalens afsnit 3, ”Mulighed for genforhandling”, åbnes mulighed for genforhandling i 2010 og 2014, hvis forudsætningerne for aftalen ændrer sig væsentligt.

Daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) havde den 4. november 2009 åbent samråd med Kommunaludvalget om genforhandling af Furesø-sammenlægningsaftalen. Ministeren blev i øvrigt stillet spørgsmål om den differentierede skat.[194]

Furesø Kommune anmodede om genforhandling i 2010. Furesø Kommune har om dette forløb på sin hjemmeside i let læsbar form til borgerne anført:[195]

”Ti ting du bør vide om Furesøaftalen

  1. Furesøaftalen dannede grundlaget for sammenlægningen af Værløse og Farum kommuner i 2007 og beskriver de særlige økonomiske forudsætninger for sammenlægningen
     
  2. En økonomisk kompensation var en forudsætning for sammenlægningen. Den skulle danne grundlag for en ny bæredygtig kommune, der skulle have samme udviklingsmuligheder som nabokommunerne
     
  3. ”Åbningsbalancen” bygger på en opgørelse af forskellen i egenkapital mellem de to gamle kommuner. Forskellen blev opgjort til 2 mia. kr., hvoraf Furesø Kommune blev kompenseret for de 1,9 mia. kr. i aftalen.
     
  4. Der er differentieret skat i Farum og Værløse frem til og med 2013. Borgerne i Farum betaler 2,3 procentpoint mere i personskat og 7 promillepoint mere i grundskyld end borgerne i Værløse. Det svarer til gennemsnitligt 14.500 kr. om året pr. husstand.
     
  5. Vi får særtilskud. Kommunen modtager frem til og med 2021 årligt ca. 50 mio. kr. i særtilskud.
     
  6. Vi har en stor gæld. Kommunens samlede langfristede gæld udgør ca. 2,8 mia. kr., og kommunen betaler årligt over 200 mio. kr. i rente- og afdragsudgifter.
     
  7. Vi skal realisere besparelser svarende til ca. 400 mio. kr. Der er i Furesøaftalen indlagt en forventning om, at kommunen gennem låneomlægninger kan realisere besparelser svarende til ca. 400 mio. kr. i nutidsværdi i 2007-2021.
     
  8. Vi fik tilbud om at overtage Flyvestation Værløse. Fredningssager, uenigheder om forurening, udviklingen på boligmarkedet m.v. har indtil videre forhindret kommunens overtagelse af Flyvestationen.
     
  9. Vi har store ekstraordinære driftsudgifter. Kommunen har en række afledte driftsudgifter på de store anlæg i Farum og udgifter som følge af de særlige leasingdispositioner m.v. i Farum. Udgifterne har ca. udgjort 18 mio. kr. årligt siden 2007.
     
  10. Furesøaftalen skal genforhandles i 2010 og forhandlingerne er i fuld gang.

I forhandlingerne tager kommunen udgangspunkt i, at en række af forudsætningerne i aftalen er bristet. Bl.a. har opgørelsen af formueforskellen mellem kommunerne vist sig ikke at være retvisende, det har vist sig meget vanskeligt i praksis at realisere de forudsatte besparelser gennem låneomlægninger, og kommunen ønsker ikke at overtage flyvestationen med de betyde-lige økonomiske risici, der pt. er forbundet dermed.”

Den 9. marts 2011 indgik Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Furesø Kommune en ny aftale til afløsning af den tidligere sammenlægningsaftale fra 2005 med følgende ændrede vilkår:[196]

Den nye aftale var til fuld og endelig afløsning af den tidligere aftale. Furesø Kommune skulle herefter i øvrigt i forhold til andre kommuner være ligestillet i forhold til skattefastsættelse, tilskud mv.

Furesø Kommune offentliggjorde den 8. marts 2011 ”Udtalelse fra Furesø Byråd: Samlet byråd bag ny Furesøaftale” om byrådets accept af den ny aftale.[197]

Berlingske bragte den 10. marts 2011 en artikel ”Skatteyderne skal betale Farumgæld” med underrubrikken ”Indenrigsministeren og Furesøs borgmester har besluttet, at de danske skatteydere skal betale 700 mio. kr. af regningen efter Brixtofteskandalen i Farum”:[198]

”Det var fede år i Farum. Skatten var lav, pensionisterne solbrune, og det dyre, nye fodboldstadion Farum Park blev rejst som et symbol på, hvor godt det gik her i det nordsjællandske.

Men i 2002 blev borgmester Brixtoftes luftkastel sprængt, senere blev han dømt for mandatsvig, og i dag er kommunen gældsat i en sådan grad, at borgerne i den sammenlagte kommune mellem Farum og Værløse slæber rundt på en gæld, der målt per indbygger svarer til Grækenlands.

Nu skal hele landet være med til at betale regningen efter festen i Farum: 700 mio. kr. helt præcist.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) kunne i går fortælle, at han har indgået en ny aftale med Furesø Kommune. Den går i korte træk ud på, at Furesø Kommunes gæld på tre mia. kr. bliver omlagt til et 30-årigt statslån, hvor Furesø Kommune skal betale afdrag og en rente på 2,2 pct. Men statens reelle rente ligger højere end de 2,2 pct., og det betyder en ekstraudgift for staten på 450 mio. kr. fordelt over de 30 år, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Derudover vil Furesø Kommune fra 2022 til 2040 løbende modtage et nyt særtilskud, der i alt beløber sig til 250 mio. kr.

I alt kommer ekstraregningen for skandalen i Farum altså til at koste alle landets skatteydere 700 mio. kr.

Det er yderst fair

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) glæder sig over, at man nu kan sætte punktum i den spektakulære sag om Farum.

»Målt per år er det ikke ret meget, og vi gør det for én gang for alle at sætte en streg over fortiden. Det er yderst fair, at vi hjælper hinanden - sådan som vi hjælper alle vanskeligt stillede kommuner. Hvis du ser på, hvad andre kommuner får over årene, så er det også meget store beløb,« siger Haarder til Berlingske.

Det var et fuldstændig enigt byråd i Furesø, der på tværs af partifarver og postnumre støttede op om den aftale, som borgmester Ole Bondo Christensen (S) havde forhandlet sig frem til. Han mener kun, det er fair, at staten nu lever op til de løfter, der blev afgivet om økonomisk kompensation og ligestilling med andre kommuner, dengang gældsplagede Farum og velbeslåede Værløse blev smeltet sammen til Furesø.

»Der var noget rivende galt i Farum. Der var ikke finansiering bag de spektakulære dispositioner, og beslutningerne blev taget på et ulovligt grundlag. Så når der er tale om, at et helt byråd bliver ført bag lyset, må man også sige, at den her aftale er rimelig - også selv om man sidder i Nordjylland,« siger Ole Bondo Christensen.

Han ser nu frem til at kunne se fremad.

»Vi havde et byrådsmåde i går, hvor byrådssalen brød ud i klapsalver, da vi var nået til enighed. Det var sådan en lettelse, for nu har vi brugt kolossalt meget tid på at kigge tilbage i bakspejlet. Nu glæder vi os til at se fremad som én samlet kommune.«

Den nye Furesø-aftale kan først træde i kraft, når Folketingets finansudvalg har tilsluttet sig planen, men Bertel Haarder ser det som en formalitet.”

Furesø Kommune sammenfattede den 21. marts 2011 på sin hjemmeside konsekvenserne af den nye Furesøaftale:[199]

”

På hjemmesiden findes endvidere følgende fælles udtalelse fra borgmester Ole Bondo Christensen (A) og viceborgmester Susanne Mortensen (C) fra pressemeddelelse af 1. april 2011:[200]

”Med den nye aftale bliver Furesø Kommune kompenseret for vores store udgifter til renter og afdrag og får samme udviklingsbetingelser som andre kommuner. Borgere i Værløse skal ikke undgælde for den store gæld fra Farum-tiden og særskatten i Farum kan ophøre i 2014. Dermed overholder vi de løfter, der er blevet givet til Furesøborgerne i sammenlægningsaftalen.”

Finansudvalget tiltrådte den 31. marts 2011 aktstykke nr. 95 af 21. marts 2011 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om[201]

”tilslutning til, at der ydes et 30-årigt annuitetslån med en fast rente på 2,2 pct. p.a. til Furesø Kommune.

Den samlede endelige hovedstol på statslånet vil afspejle indfrielsen af Furesø Kommunes eksisterende gæld samt de tilhørende swaps, dvs. vil være på ca. 3 mia. kr.”

I sagsfremstillingen omtales det nye statslån og forlængelse af særtilskud. Det hedder herefter:

”Den yderligere kompensation til Furesø Kommune i forhold til den oprindeligt aftalte kompensation skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det ikke har været muligt for kommunen at realisere en rentebesparelse på 400 mio. kr., som det var forudsat i den tidligere aftale.

Kommunens økonomi er endvidere belastet af visse driftsudgifter, der kan henføres til økonomiske dispositioner foretaget i den tidligere Farum Kommune, og som ikke har indgået ved opgørelsen af den oprindeligt aftalte kompensation. Endelig er der en række forudsætninger i det oprindelige aftalegrundlag, som har vist sig ikke at holde, herunder opgørelsen af visse aktiver og passiver i de to kommuner.

Den yderligere kompensation er udover den oprindeligt aftalte kompensation. Den nuværende kompensation i form af differentieret skattebetaling frem til og med 2013 og i form af særtilskud frem til og med 2021 fortsætter således som hidtil aftalt.

Med den yderligere kompensation er der mellem aftaleparterne enighed om, at der ikke er behov for en yderligere genforhandling af aftalen i 2014, som indgik i den tidligere aftale. Den nye aftale er således til fuld og endelig afløsning af den tidligere aftale.

Den indgåede aftale medfører ikke ekstraudgifter for den samlede offentlige sektor. Aftalen vil derimod føre til lavere renteudgifter for det offentlige under ét, idet staten kan opnå mere fordelagtige vilkår, end Furesø kan.

Lånet til Furesø Kommune fastsættes på bedre vilkår, end staten selv finansierer sig til. Baseret på rentesatserne på tidspunktet for aftaleindgåelsen kan værdien af de fordelagtige rentevilkår beregnes til ca. 470 mio. kr. i nutidsværdi over den 30-årige låneperiode.

Statens omkostninger forbundet med det fordelagtige lån til Furesø Kommune vil blive modsvaret af tilsvarende lavere renteudgifter i Furesø Kommune. De samlede renteudgifter for kommunerne under ét vil dermed alt andet lige også være lavere, hvilket der tages højde for ved fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne. Statens omkostninger forbundet med de fordelagtige lånevilkår modsvares således alt andet lige af et lavere kommunalt bloktilskud.”

Om den ændrede finansiering henvises i øvrigt til bind 13, kapitel 21.6.9.[202]

24.3.9. Forklaringer

24.3.9.1. Kommunens embedsmænd

Vidnet Birgit Pedersen, økonomiafdelingen, har forklaret:[203]

”Foreholdt Bent Albrechtsens redegørelse om forholdene i 2000, 2001 og 2002, sag[204] forklarede vidnet, at Bent Albrechtsen var tidligere økonomidirektør i Allerød kommune, hvorfra han var gået på pension. Han fungerede en tid som støtte for John Olsen, idet han var kommunens eksterne konsulent 200 timer om året. Vidnet er enig i Bent Albrechtsens konklusion i redegørelsens 4. afsnit, om at der i forhold til budget og væsentlige tillægsbevillinger var betydelige overskridelser på visse poster. Vidnet arbejdede tæt sammen med Bent Albrechtsen.”

Vidnet John Olsen, økonomiafdelingen, har forklaret:[205]

”Foreholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 19. februar 2002[206] forklarede vidnet, at han er bekendt med brevet. Han var med til udarbejdelse af den anmodning om dispensation fra kassekreditreglen, der er baggrund for ministeriets brev. Vidnet var også med til udarbejdelse af kommunens genopretningsplan. Udarbejdelsen af den endelige genopretningsplan er sket over nogle gange.

Foreholdt protokol fra økonomiudvalgets møde den 22. april 2002 og bilag[207] forklarede vidnet, at det er korrekt, at der var et udkast til en genopretningsplan, som blev tilføjet noget yderligere, som det fremgår af beskrivelsen i protokollen. Peter Brixtofte havde først et møde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvorefter hvert fagudvalg blev bedt om at se på nogle emner i budgettet, for hvilke det skulle overvejes, om der kunne spares. Der burde ligge nogle ark i kommunen om disse emner, som dannede grundlag for Hans Jørgen Brinks samlede store skemaer, der herefter dels var grundlaget for vedtagelsen i økonomiudvalget, dels blev sendt til ministeriet.

Foreholdt Farum Kommunes brev af 7. maj 2003 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet[208] forklarede vidnet, at det er udarbejdet af kommunaldirektøren, Karsten Ole Knudsen og vidnet. Kommunen konstaterede i 2003, at genopretningsplanen ikke holdt, fordi besparelserne lagt ind i budgettet for 2003 i 2002 var urealistiske. Blandt andet var der foreslåede besparelser, der i 2003 ikke kunne nå at få fuld virkning.

Foreholdt Farum Kommunes svar af 27. maj 2003[209] forklarede vidnet, at også dette er udarbejdet af kommunaldirektøren og ham. Vidnet forklarede, at når der i brevet står, at det ikke var en god plan, der var lagt for genopretningen i første omgang, var det fordi, den var bygget på urealistiske forudsætninger, idet kommunen ikke med det serviceniveau mv., der var i kommunen, kunne nå de besparelser, der var lagt op til. Vidnet var ikke ved indsendelsen af genopretningsplanen til ministeriet klar over, at planen var urealistisk. Planen var udarbejdet med udgangspunkt i det eksisterende budget, hvori der så var indlagt de besparelser, man troede var realistiske. Der skete ændringer fra 2002 til 2003, da der blev ansat en ny kommunaldirektør. Det medførte blandt andet, at det sociale område blev undergivet dybdegående analyser, og det viste sig, at området i forvejen var totalt underbudgetteret, hvorfor der slet ikke var plads til yderligere besparelser. Genopretningsplanen blev ikke i første omgang bare indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at få ro i kommunen, men på tidspunktet for indsendelsen vidste de bare ikke, at det krævede større og mere dybdeborende undersøgelser af de enkelte områder, for at det kunne konstateres, om planen kunne holdes. I kommunen troede de på, at tallene var rigtige ved indsendelsen til ministeriet. I 2003 kunne det herefter løbende konstateres, at budgettet ikke kunne holde. Det endte med, at der blev givet en udvidet dispensation i forhold til det oprindeligt ansøgte. Der blev lavet en ny plan i 2003 blandt andet med bemærkninger om forskydninger og udvidelse af projektet i Farum Nordby. Likviditetsmæssigt dukkede der i 2003 mere og mere op fra mellemregningskontoen, idet der fra byggeregnskaberne, efterhånden som byggerierne var færdige, blev overført udgifter til driftskontoen. [210] Af den grund kunne den nye plan udarbejdet i 2003 heller ikke holde.”

Vidnet Bent Albrechtsen, økonomisk konsulent, har forklaret:[211]

”Vidnet prøvede at fokusere på budgettet for 2002. Adspurgt om opfølgningen af budgettet for 2002 havde været en stor opgave, forklarede vidnet, at kommunen havde været uden edb-system i et par måneder og derfor ikke kunne udtrække økonomirapporter elektronisk. Vidnet så på, hvad forbruget havde været de første 6 måneder af året. Det var vidnets opfattelse, at man i Farum tog bevillingsstyringen meget afslappet. Vidnet var vant til en stram budgetstyring fra sin tidligere arbejdsplads.

Foreholdt vidnets notat af 15. juni 2002, ”Redegørelse for en gennemgang af Farum Kommunes Budget- og bevillingsregler m.m.”,[212] forklarede vidnet, at der ikke var sådanne regler nedfældet tidligere. Revisionen havde krævet, at der skulle nedfældes regler. Reglerne kom i februar 2002, og vidnet tog udgangspunkt i den udgave. Vidnet kikkede - ud over budgettet - tilbage på regnskabet for 2001. I 2000 var tillægsbevillingerne øget, og regnskabet var mange gange større end normalt, og der var et merforbrug på alle områder. Adspurgt om det var et normalt billede af en kommune f.eks. i forhold til Værløse og Allerød Kommune, forklarede vidnet, at Farum Kommune havde en ret afslappet holdning til bevillingsstyringen. Der var masser af budgetoverskridelser i løbet af året. Når året var omme, lavede man så tillægsbevillinger.

Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om vidnet talte med Hans Jørgen Brink om reglerne fra februar 2002, forklarede vidnet, at Hans Jørgen Brink var meget fagligt dygtig, men han var ikke så god til at bringe informationerne videre. Vidnet ville sætte fokus på, at bevillingerne skulle passe sammen med genopretningsplanen, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde fremlagt. Vidnet kunne se, at der ville komme et betydeligt overforbrug i forhold til budgettet for 2002. Der var overskridelser. Ad ”Til brug for denne opfølgning udarbejdes via kommunens økonomisystem regnskabsrapporter og informationsoversigter”, forklarede vidnet, at det var ham, der havde sat det i gang. Vidnet var rundt i forvaltningen og gik i gang med at revidere og spørge, om der var behov for tillægsbevillinger på de enkelte områder. …

… Adspurgt til budgetlægning for 2003 forklarede vidnet, at kommunen var lige midt i budgetlægningen, da vidnet kom til. Der lå ingen tidsplan, og der var ingen forudsætninger. Vidnet gik i gang med budgetlægningen, og vidnet spurgte til boligplan, befolkningsprognose, og institutionsprognose for de kommende år. Vidnet fik kontakt med Kommunedata, der i løbet af 14 dage leverede prognoserne. Der var indlagt løn og prisstigninger, en slags rammebeløb. Dette udgjorde forudsætningerne for budgetterne for de efterfølgende år, men det var svært, når man ikke kendte det reelle forbrug for 2002. Vidnet kikkede på indtægtssiden og fik til sidst styr på udskrivningsgrundlaget i samarbejde med skattedirektøren. Da vidnet kom til Farum Kommune, var kommunekassen tom, altså en negativ likviditet, og der skulle bruges penge til at betale regninger og lønninger etc. De måtte have borgmesterens bemyndigelse til at hæve fra deponeringskontoen. De gav med det samme besked til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der allerede havde givet dispensation til et lån på 750 mio. kr. Så snart lånet var på plads, kunne de tilbagebetale det, der var hævet af de deponerede midler. Lånet på 750 mio. kr. skulle i EU-udbud, og den opgave havde vidnet i samarbejde med Gudme Raaschou. Det var en større proces og tog en del timer. Vidnet nåede ikke at se de 750 mio. kr. blive udbetalt. Foreholdt protokol fra økonomiudvalgsmødet den 4. oktober 2002[213] ad ”Farum Kommunes kassekredit udviser pr. 3. oktober 2002 …” og adspurgt af kommissionen om hvor prekær situationen var, forklarede vidnet, at det var nødvendigt, hvis kommunen skulle udbetale løn, for der var ingen penge i kommunekassen. Der manglede 30 mio. kr. i hver af månederne juni, juli og august 2002. Det stod i genopretningsplanen, at man hver måned skulle indsende oversigter. De skrev ind og orienterede ministeriet om, at de hævede. De søgte således ikke om tilladelse først. Adspurgt om det var udtryk for, at ”tilgivelse er bedre end tilladelse”, svarede vidnet, at det var nødvendigt.

Adspurgt af advokat Kornerup Jensen om man hævede af de deponerede midler etapevis, forklarede vidnet, at som han husker det, var der blevet hævet noget forinden. Adspurgt videre om det var med borgmesterens bemyndigelse, og om det kom op i byrådet, forklarede vidnet, at han tror, det kom op i økonomiudvalget, men ikke i byrådet. Han er ikke sikker. Foreholdt af advokat Kønig, at det heller ikke var i økonomiudvalget, husker vidnet ikke yderligere.

Adspurgt af kommissionen om budgetforudsætningerne indeholdt boligforudsætninger, befolkningsprognoser også omfattende prognoser for udviklingen af Farum Nordby, svarede vidnet benægtende, så langt var de ikke kommet.

Adspurgt af advokat Kønig om hvad tommelfingerreglen var med hensyn til betydningen af en ny skatteyder, forklarede vidnet, at det kender han ikke til, men han kunne se, at befolkningstallet faldt, og det blev indlagt i befolkningsprognosen. Befolkningstallet faldt og faldt. Det var nok de gode borgere, der flyttede fra kommunen, men det var mere noget, vidnet antog, end konkret viden. …

Adspurgt til budgetopfølgningen af 28. februar 2003 forklarede vidnet, at budgettet for 2002 ikke blev fremskrevet til det niveau, som det skulle være. Målet med vidnets arbejde med budgettet for 2002 havde været at få budgettet op på det rigtige niveau. Hvis man havde ajourført budgettet for 2002 og fremskrevet det til 2003, så havde man kunne lave et budget for 2003, der havde passet, men det skete ikke.”

Vidnet Karsten Ole Knudsen, kommunaldirektør, har forklaret:[214]

”Vidnet har læst materialet fra juni 2002 og frem vedrørende genopretningsplanen. Foreholdt brev af 7. maj 2003 fra Farum Kommune til Indenrigs- og Sundhedsministeriet[215] forklarede vidnet, at det var ham, der havde skrevet brevet. Brevet viser genopretningsplanens vilkår over for kommunen. Kommunens økonomistyring var ”brændt totalt sammen”, før vidnet tiltrådte. Det var nødvendigt at have et erfaringsgrundlag fra i hvert fald 2-3 år, før der kunne laves et retvisende budget. Hvis tallene i budget for 2002 var misvisende, så skulle de først gennemløbe de faktiske tal i 2003 eller måske endda i 2004 for på det grundlag at kunne lave et realistisk budget. Genopretningsplanen fra 2002 var baseret på måltal, som viste sig ikke at holde i praksis. De lavede et klassisk ”uanmeldt kasseeftersyn” i slutningen af 2003 - modsat den almindelige budgetrevision i oktober - og konstaterede et gigantisk skred i 100 mio. kr. klassen over, hvad resultatet ville blive for 2003. Måltallene kunne ikke nås, idet det var aftalt på et forkert grundlag. Hvis kommunens serviceniveau lå ekstraordinært højt eller højt i forhold til gennemsnittet for hovedstadskommuner, kunne der være mulighed for at spare nogle penge, men serviceniveauet i Farum Kommune var ikke så forskelligt fra de omgivende kommuner, og hvis kommunen endte med at yde service på et voldsomt spareniveau, ville den ende i et mareridtsscenario med høj skat og service under niveau. Det ville være en dødsspiral for kommunen, og det ville betyde, at kommunen kunne gå nedenom og hjem socialøkonomisk set. Ministeriets opfattelse af Farum Kommune var, at kommunen havde et højere serviceniveau, men det var forkert. Den tidligere borgmester havde en enestående evne til ”imagebygning”, så det så ud som om, Farum Kommune havde de højeste nøgletal.

De store byggerier var blevet konteret over de forskellige områders driftskonti i stedet for over byggekontoen. Det gav et skævt billede, fordi udgifterne til anlæg dermed fremtrådte på linje med driftsudgifter til f.eks. løn, og derved gav markant højere nøgletal til trods for, at servicen var den samme som i sammenlignelige kommuner. Alle nøgletal i Farum Kommune skulle ses som en faktor 125, fordi byggerierne var med. Senere i kommunen omkonterede man disse driftsudgifter til leasingydelser, og hvis man nåede frem til, at der var tale om skjulte lån, så skulle de optræde som låneposter.

Der var en debat om deponering, idet dette sammenholdt med gigantiske leasingomkostningerne skabte en dobbelt byrde. Regelsættet for deponering hindrede dem således i at få frigjort provenuet fra ejendommene samtidig med, at man hang på leasingydelserne. Der skulle altså både finansieres gigantiske leasingydelser og samtidig deponeres. Derved skulle man ifølge vidnet ”spare dobbelt op”. Serviceniveauet kunne ikke skæres voldsomt ned, fordi anlægsomkostningerne optrådte som drift. Vidnet mener fortsat det, han skrev i brevet af 7. maj 2003, og synes, at det endte med at blive en ganske vellykket aftale. I et års tid eller to efter aftalen var der stress i Farum Kommune over, hvorvidt aftalen kunne holde.

Foreholdt referat af embedsmandsmøde den 4. juni 2003[216] forklarede vidnet, at han husker drøftelsen omkring den politiske ramme, men han har aldrig tidligere set referatet. Kommunen ville genforhandle med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og samtidig hermed dukkede der så en sag op om sponsorat til boldklubben. Der var stor kritik af sagen i byrådet. Sagen drejede sig om et sponsorat på 500.000 kr., hvor Lars Carpens mente, at kommunen havde en moralsk forpligtelse. Kommunen havde brug for at låne en masse penge, og det blev i offentligheden koblet sammen med sponsorsagen. Det førte til en meget vanskelig situation også for ministeriet. Der kom spørgsmål i Folketinget om, hvordan Farum Kommune kunne give Farum Boldklub A/S et sponsorat på 500.000 kr., når kommunen skulle låne og manglede penge i kassen. Lars Carpens mente, at fokus i pressen og i Folketinget ville aftage, når Folketinget gik på ferie. Så ville sagen gå i sig selv.

Foreholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriets dispensation af 25. juni 2003[217] forklarede vidnet, at Farum Kommunes helt overvældende problem i 2003 var de enorme udgifter til finansiering. Kommunen havde tanker og overvejelser om lånetidsforlængelse og låneomlægning til andre rentetyper. Kommunen benyttede finansielle rådgivere. Indenrigsministeriet ønskede ikke at gå ind i den debat. Lånetidsforlængelse viste sig mulig, mens omlægning til andre rentetyper blev opgivet, da det ikke var muligt at vurdere konsekvenserne heraf.”

24.3.9.2. Byrådsmedlemmer

Vidnet Morten Pflug (V) har forklaret:[218]

”De havde forhandlingsmøder i Indenrigs- Sundhedsministeriet. Peter Brixtofte deltog, og han lovede bod og bedring og tal på bordet.

I møderne i ministeriet om genopretningsplanen deltog hele økonomi-udvalget hvis de kunne, herunder vidnet i sin egenskab af økonomiudvalgs-medlem. Fra ministeriet deltog Thorkild Juul, Niels Jørgen Mau Pedersen og Henrik Dahl. De talte bl.a. om Farum Nord-grunden, der nu ikke kunne sælges.”

Vidnet Berit Torm (V) har forklaret:[219]

”Vidnet var ikke selv direkte involveret i forhandlingerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende genopretningsplanen, men der blev sendt nogle stykker af sted til Indenrigsministeriet og med en spredning, så også oppositionen var repræsenteret. Vidnet har aldrig følt det som noget snærende, at de som kommune kom under administration. Tværtimod fik de måske på den måde den ro og hjælp, de havde brug for til at komme videre.”

Vidnet Lars Carpens (V) har forklaret:[220]

”Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. september 2002[221] og adspurgt om at den udviser et behov for budgetregulering på 88 mio. kr. og en manko på selve driften på 34 mio. kr. i juni 2002 kun 6 uger efter vidnets tiltræden, forklarede vidnet, at gennem forhandling med Indenrigs- og Sundhedsministeriet besluttede man, at kommuneskatteprocenten skulle sættes op i 2003. Overskridelsen var ikke overraskende. Budgettet skred voldsomt i kommunen, og det var næsten forudsigeligt, at sådanne budgetoverskridelser ville komme i løbet af året. Det var første halvår, der blev gjort op her den 3. september 2002, om end det nok ikke var det første byrådsmøde efter sommerferien, der må have været et byrådsmøde i august. Adspurgt hvad baggrunden for indstillingen, der i dokumentet er beskrevet som værende i strid med aftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om genopretningsplanen, var, forklarede vidnet, at hvis en aktivitet er hjemlet i anden lovgivning eller borgerne i øvrigt har et retskrav, så skal udgiften afholdes, og derefter måtte byrådet godkende udgifterne og informere ministeriet. De var nødsaget til at udbetale pengene og derefter vedtage en bevilling. Vidnet bemærker, at man aktuelt i Furesø Kommune har en sag, der drejer sig om, hvorvidt forvaltningen uden bevilling har kunne, bruge et beløb på børn med særlige behov. Revisionsfirmaet Ernst & Young har konkluderet, at udgifterne kan og skal afholdes.

Adspurgt om man havde medtaget afvigelserne i 2003 budgettet, forklarede vidnet, at formelt set må svaret være ja, men da vidnet overtog borgmesterposten, havde politiet fjernet alt materiale om økonomien fra kommunen. Medarbejderne havde intet materiale, det havde SØK. Kommunen fik materialet tilbage, men det tog tid. Vidnet fik først budgetudkastet efter sommerferien mod normalt i maj/juni, så om afvigelserne reelt kom med i budgettet 2003, ved vidnet ikke.

Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 13. maj 2003[222] forklarede vidnet, at det var økonomiafdelingen, der skulle udarbejde budgettet, og det skulle ske på 1½ måned mod normalt over et halvt år. Kommunens administration var nærmest brudt sammen, og presset var enormt.

Adspurgt af kommissionen om rapporteringen blev udbygget, forklarede vidnet, at der skete en gradvis udbygning. Alle byrådsmedlemmer fik bruttoregnskabsrapporterne fra formentlig maj/juni 2002. Herefter kom der yderligere materiale, herunder om likviditetsudviklingen. Det blev mere strømlinet og sådan, at der blev søgt taget højde for, at nogle byrådsmedlemmer ikke havde de nødvendige forudsætninger for at kunne læse det hidtidige materiale.

På et tidspunkt medio 2002 solgte vidnet for 100 mio. kr. obligationer fra de deponerede midler. Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev informeret på forhånd, men ministeriet skrev efterfølgende i et brev til kommunen, at ved en anden lejlighed skulle ministeriet forhåndsgodkende. Det blev så i byrådet bagefter til, at byrådet ikke var blevet informeret om de solgte obligationer. Det var så et spørgsmål om, hvordan det kunne dokumenteres, at byrådet var blevet informeret, da punktet om salget af obligationerne ikke stod på dagsorden. Bent Albrectsen kom vidnet til hjælp, for han kunne fortælle, at han havde stået foran byrådet og sagt, at der var blevet solgt obligationer fra kommunens beholdning. Herefter kom nogen af byrådsmedlemmerne pludselig i tanke om, at de havde fået oplysningen. Forløbet gav anledning til et nyt system, idet vidnet indskærpede forvaltningen, at information om økonomi, likviditet mv. skulle være et fast punkt på dagsordnerne. Vidnet husker efter spørgsmål om den information, der blev givet i ”Økonomisk Nyhedsbrev” udsendt fra september 2002 og frem, ikke nærmere om kriterierne for disse informationer.
…

Udspørgeren foreholdt bemærkningen i punkt 3 i brevet af 20. august 2002 og spurgte, hvorfor Farum Kommune tog forbehold for at indbringe deponeringsspørgsmålet for domstolene. Hertil forklarede vidnet, at frem til tilsynsrådets afgørelse ved årsskiftet 2001 var det vidnets og byrådets opfattelse, at der ikke var deponeringspligt. Derfor kom forbeholdet med i brevet. Efterhånden valgte man imidlertid i stedet at bruge tiden på at finde politiske løsninger. Vidnet følte, at de fik en ganske udmærket behandling af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og at ministeriet havde en forståelse for problemerne. Spørgsmålet om sagsanlæg ebbede derfor ud.”

Vidnet Sabine Kirchmeier-Andersen (A) har forklaret:[223]

”Adspurgt om forløbet i foråret 2002 herunder forhandlingerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om genopretningsplanen, forklarede vidnet, at hun ikke var med i starten af forhandlingerne, hvor det var Peter Brixtofte selv, der forhandlede med ministeriet, men hun var som medlem af økonomiudvalget med i forløbet vedrørende genopretningsplanen, efter at Peter Brixtofte var stoppet som borgmester. Adspurgt om der var en forklaring på, at genopretningsplanen i 2002 ikke levede op til det forudsatte, og om hvorfor der kom en ny genopretningsplan i 2003, forklarede vidnet, at ”skeletterne blev ved at komme ud af skabet”. Der var mange faktorer, der spillede ind, og der dukkede hele tiden nye sager op, bl.a. Kay Wilhelmsen-sagen. Man fandt pludselig ud af, at kommunen selv ejede Team Danmark-bygningen, og at det ikke var FIH, som man ellers troede. Vedrørende vedligeholdelsesaftalen omkring Farum Park viste det sig, at Farum Boldklub A/S fik 5 mio. kr. årligt i betaling fra kommunen for at løse opgaven, men at kommunen selv lavede arbejdet. Der blev også ansat ny kommunaldirektør, som begyndte at grave i sagerne. Der faldt nye bomber næsten hver gang, der var økonomiudvalgsmøde. Så kom byggeregnskaberne i 2004 og hele diskussionen om afløftning af moms. Der var et skænderi med Farum Boldklub A/S om, hvor meget de skulle betale tilbage til kommunen. Salget af fast ejendom gik heller ikke så godt, og kommunen fik ikke det overskud fra kasernen, som man havde forventet. Efter Søren Blåbjergs beregninger blev forventningerne nedjusteret og endte med at gå i 0.”

Vidnet Helene Lund (F) har forklaret:[224]

”Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. september 2002[225] og adspurgt hvad forklaringen er på et fejlskud på ca. 34 mio. kr., forklarede vidnet, at på det tidspunkt var man i gang med at rydde op. Der dukkede hele tiden nye ubehagelige overraskelser op i det daglige frem til 2005, bl.a. kontraktlige forpligtigelser, og overraskelserne var sjældent til den gode side.

Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 13. maj 2003[226] og adspurgt om baggrunden for et fejlskud på ca. 70 mio. kr., forklarede vidnet, at det skete i den samme turbulente periode. Frem til februar 2002 vidste de slet ikke, hvor galt det stod til. Alle havde en fornemmelse af, at økonomien skred, men man fokuserede nok på, at der kunne være noget omkring byggerierne og kommunens forhold til boldklubben. Men ingen anede, at der var optaget ulovlige lån på næsten ½ mia. kr. Da de kom til 2003, kunne de næsten ikke blive overrasket længere, for der dukkede nye ting op hele tiden, bl.a. lejeaftalen med Farum Boldklub A/S på helt unormale vilkår og anderledes end i andre lejeaftaler. Forvaltningen skulle rydde op, og samtidig var hele forvaltningen lagt ned. Tilsynsrådet blev ændret til tilsynet. Der var dynger af sager, som vidnet brugte meget tid på at besvare. Den uvildige undersøgelse af kommunen var gået i gang. Forvaltningen skulle til bunds i sagerne for at finde ud af, hvad der var på bundlinjen. Erhvervslejemål havde andre vilkår end normalt. Det var en meget kaotisk periode.

Adspurgt om genopretningsplanen og de gennemførte besparelser var rimelige samt om forhandlingerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, forklarede vidnet, at hele økonomiudvalget var til møde i ministeriet 2 gange, og resten af møderne var på embedsmandsplan. Selvfølgelig var de i ministeriet hårde ved Farums politikere. Det, der var problemet, var, at der var ingen, der forstod, hvad de var oppe imod. Ministeriet troede, at genopretningsplanerne var realistiske, men det var de jo ikke. Farum Kommune blev sat under administration. SF ville godt have haft længere snor og troede på, at det kunne lade sig gøre, men det kunne det ikke. Selv i dag i Furesø Kommune dukker der kontrakter op fra Farum Kommune. Kommunen har ikke de frihedsgrader i sale-and-lease-back, den ellers ville have haft i lejeforhold. Det forfølger stadig politikerne.”

Vidnet Paul Wachtell (T) har forklaret:[227]

”Vidnet var involveret i sagerne vedrørende genopretningsplanen, og han deltog i nogle af møderne hos Lars Løkke Rasmussen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De talte om genopretningsplanen. Forhandlingsdelegationen bestod ud over vidnet af Helene Lund, Per Edrén og Sabine Kirchmeier-Andersen. Genopretningsplanmøderne fortsatte, og da Lars Carpens blev valgt til borgmester, var det ham, der deltog. Peter Brixtofte deltog på møderne, indtil Lars Carpens blev valgt til borgmester.

Adspurgt om vidnet var involveret i den nye genopretningsplan, forklarede vidnet, at han ikke husker, om han var med til sagsbehandling af genopretningen for Farum Kommune, men han husker bestemt, at han var involveret i genopretningsplan nr. 2 som medlem af økonomiudvalget. Han husker, at der kom flere og flere skeletter ud af skabene.”

Vidnet Peter Brixtofte (V) har forklaret[228]

”Kommunens udgangspunkt i forhandlingerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet var en klar opfattelse af, at det deponerede skulle frigives, og at der ikke skulle ske yderligere deponering, ligesom kommunen kunne sælge kasernen kontant, hvis de ville. FIH havde givet tilbud på ca. 350 mio. kr., og det kunne kommunen bare sige ja til, men de syntes, at det var for lidt, og håbede på en bedre pris. Det var begrundelsen for, at de ikke allerede havde solgt.

Foreholdt at vidnet under sidste afhøring har forklaret, at det var hans opfattelse, at Lars Løkke Rasmussen under mødet på Michael Henriksens ejendom havde lovet at løse deponeringspørgsmålet, og adspurgt om vidnet herefter havde den opfattelse, at der var givet tilsagn om, at kommunen ville blive fritaget for yderligere deponering, og at tidligere deponering ville blive frigivet, og om det så var noget, vidnet trak frem ved mødet 19. februar 2002, forklarede vidnet, at han på et tidspunkt havde foreslået Lars Løkke Rasmussen, at deponeringen blev taget ud, således at man lod domstolene afgøre, om det var Farum Kommune og advokat Korsø Jensen, der havde fortolket deponeringsreglerne rigtigt, eller om det var ministeriet. Vidnet var 100 % sikker på, at kommunen havde ret. Så kunne de fjerne det spørgsmål og lade domstolsbehandlingen have opsættende virkning. Men det afviste Lars Løkke Rasmussen. Vidnet husker ikke, om han havde nævnt det på mødet den 19. februar 2002, eller om han havde sagt det ved et senere møde, hvor han har trukket Lars Løkke Rasmussen til side og foreslået den løsning. Vidnet har sagt det flere gange. Vidnet har på universitetet skrevet speciale om deponeringsreglerne[229], og han kendte reglerne bedre end mange andre. Hvis der ikke skulle deponeres, havde kommunen ikke overtrådt kassekreditreglen. Mau og de andre i ministeriet traf en politisk beslutning.

Forespurgt af advokat Valentiner-Branth om ikke vidnet holdt Lars Løkke Rasmussen op på sit tidligere løfte fra mødet hos Michael Henriksen, idet der jo så ikke ville være grund til en retssag, forklarede vidnet, at da det gik op for vidnet, at Lars Løkke Rasmussen var på tilbagetog, foreslog vidnet, om de så ikke i det mindste kunne lade det afgøre ved en domstol. Adspurgt om hvornår gik det op for vidnet, at Lars Løkke Rasmussen var på tilbagetog, om det var efter det første brev fra ministeriet, og om han så konfronterede Lars Løkke Rasmussen med det, svarede vidnet, at han ikke kan sige, det er der eller hvornår, og at han ikke husker, hvornår det første brev fra ministeriet kom. Adspurgt om Lars Løkke Rasmussen kunne huske, at han havde givet et løfte, eller om han var uforstående, forklarede vidnet, at Lars Løkke Rasmussen ikke var afvisende, men det kan godt være, at Lars Løkke Rasmussen ikke kan huske så meget fra den aften. Under alle omstændigheder mente vidnet, at det var en salomonisk løsning at sige, at det sparker vi til hjørne og lader domstolene afgøre, men det afviste Lars Løkke Rasmussen.

Adspurgt af kommissionen om hvordan det havde set ud, hvis det nye deponeringskrav ikke var dukket op, og om der så var balance imellem udgifterne til leasing og forrentninger af deponeringen og frigivelser fra deponering, forklarede vidnet, at der var balance omkring det, kommunen havde solgt og leaset tilbage, men der, hvor kommunen havde fået leasingudgifter ved at investere yderligere uden at få tilsvarende indtægter, var der selvfølgelig ikke balance, men det beløb kunne efter kommunens vurdering hentes ind ved de kommende skatteindtægter og på driften og på den store engangsindtægt, indtil kommunen fik driftsindtægter fra skatten. Det var den måde, de havde tænkt, at sådan kunne det lade sig gøre. Vidnet blev foreholdt, at specielt ved idrætsbyggerierne var der kun begrænsede indtægter og dermed en stor mellemfinansiering. Vidnet forklarede, at engangsindtægten ved salg af fast ejendom kunne finansiere, indtil skatteindtægterne begyndte at løbe ind.

Adspurgt til referat af møde den 7. marts 2002 mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Farum Kommune[230] ad kommunens likviditet (spørgsmål 1-3) og fremtidige likviditet (spørgsmål 4) sammenholdt med Jørgen Wessbergs notat forklarede vidnet, at de 650 mio. kr. i salgsprovenu blev baseret på, at salg af 160.000 m² til 4.130 kr. pr. m² gav 652 mio. kr., og dertil kunne man lægge golfarealet og salget af tjenesteboligerne på 34 mio. kr. samt industrihjørnegrunden. Det var et forsigtigt skøn, da de samlet var langt over 750 mio. kr. Adspurgt om at der i Jørgen Wessbergs notat står udgifter for 400 mio. kr., forklarede vidnet, at der i notatet var mange fejl og forkerte forudsætninger, som vidnet ikke havde taget stilling til, herunder usikkerheden om liggeomkostninger. Det var også et rigtigt ingeniørnotat, da mange udgifter ikke bare skulle indkasseres, men kunne være et forhandlingsspørgsmål.

Adspurgt til mødereferatet billede 702 ad kommunens låneoptagelse (spørgsmål 5), kommunens kortfristede gæld og mellemregningskontoen med FIH forklarede vidnet, at det ikke var en kassekredit, men en finansforskydning eller en mellemregning. Det var godkendt af Kommunernes Revision. Adspurgt om momsrefusionen forklarede vidnet, at kommunen overordnet set ikke skulle betale moms. Kommunen skulle have refunderet den moms, som indgik i leasingydelserne. Det havde vidnet ikke haft med at gøre.
…

Foreholdt brev af 3. april 2002 fra Farum Kommune til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med bilag[231] ad pkt. 1, ”Vi har investeret i Farum kaserne og anden jord med henblik på, at opnå en byudvikling inkl. byggeomkostninger for ca. 300 - 350 mio. kr.”, og adspurgt om sammensætningen af denne investering forklarede vidnet, at kommunen havde købt jorden af staten for 162 mio. kr., plus at de kontant havde købt Rørmosegaard og Hjortefarmen. Udspørgeren konkluderede, at beløbet på 300 - 350 mio. kr., altså dækker køb af jord. Vidnet forklarede, at det var en voldsom investering i jord, men dengang var der ikke noget, der hed 11. september, men efter det skete, kunne kommunen kun få salgsindtægterne ind, efterhånden som der blev bygget.

Ad brevets punkt 3, ”Vi finder at Farum uberettiget har skullet deponere/indfri gæld for 340 mio. kr. (salg af rensningsanlæg mv.)”, forklarede vidnet, at Venstres Inge Dahl Sørensen i sin tid havde udsendte en Venstrepressemeddelelse om det urimelige i deponeringskravet, hvorfor vidnet gik ud fra, at det ville blive ændret efter regeringsskiftet.

Foreholdt skema over nettobudgetforbedringer 2002-2005 fremsendt til ministeriet med brev af 3. april 2002 forklarede vidnet, at de udførte et kæmpe arbejde og med vidnet i spidsen. Uanset hvor usaglig regeringen var, ville han ikke løbe fra posten, før der var en aftale. Det lagde han megen vægt på og knoklede fra morgen til aften med det. Sikkert til Lars Løkke Rasmussens ”store irritation” lykkedes det at få tilslutning til planen fra alle i byrådet på nær Erik Fuchs. Adspurgt om hvor realistiske tallene var for de mulige nettobudgetforbedringer, svarede vidnet, at de var helt realistiske. Der var masser af bilag på det. Selvfølgelig kunne det lade sig gøre. Adspurgt om tallene var fastlagt i de enkelte udvalg eller oven fra, forklarede vidnet, at det i første omgang blev lavet i administrationen, men det endte med at blive vedtaget i udvalgene. De havde kun en uge til det og fik i øvrigt fra tilsynsrådet ”18 breve om dagen”, der også skulle svares på, så administrationen kæmpede med absurde arbejdsforhold.

Vidnet blev herefter foreholdt notat af 3. april 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: ”Forskellige opstillinger af Farum Kommunes økonomi 2002-2022 med antagelser om besparelser, dispensationer mv.”,[232] ad pkt. 2, ”Revideret opgørelse med kommunens spareoplæg indarbejdet”, og 3, ”Revideret opgørelse med Peter Brixtoftes antagelser om mulige besparelser indarbejdet”, hvoraf fremgår, at ministeriet indarbejdede den spareplan kommunen havde lagt op til i brevet af 3. april 2002 med 180 mio. kr. i 2003 og 200 mio. kr. i 2004, idet det beregningsmæssigt blev antaget, at budgetforbedringen fremkommer ved en forhøjelse af kommuneskatten. Adspurgt om vidnet havde gjort sig nogen overvejelser om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, forklarede vidnet, at kravene var fuldstændig horrible og dybt urimelige. Straks efter at vidnet var holdt op som borgmester, blev den ene deponering efter den anden da også frigivet. Ministeriet var godt klar over, at det var dybt useriøst og kun havde det formål, at vidnet skulle væk. Da vidnet var væk, blev der frigivet 5-600 mio. kr. ved dispensation. Vidnet henviste til, at regnskabet for 2006 viser et overskud i Farum Kommune på 130 mio. kr. Det viser, at skatteforhøjelser var helt unødvendige og må give anledning til undren over sammenlægningen med Værløse Kommune. Det skal tages med i betragtningerne.

Foreholdt brev af 5. april 2002 med bilag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Farum Kommune[233] hvorefter et deponeringskrav på 899 mio. kr. blev opretholdt, ligesom ministeriet fandt besparelser på 180-200 mio. kr. på driften utilstrækkelige svarede vidnet, at det var dybt useriøst, det var en ren politisk straffeaktion på grund af presseskriverier og andre motiver, som vidnet ikke ønsker at komme ind på.

Foreholdt at der fra ministeriet kom en imødekommelse som kommunen ikke havde bedt om, idet 750 mio. kr. svarende til kommunens forventede negative kassebeholdning blev konverteret til et 25-årigt lån, og adspurgt, hvordan denne tanke kom frem, forklarede vidnet, at det var ministeriet nødt til som et plaster på såret, som de selv havde lavet med den useriøse deponering. Kommunen skulle kun have deponeret for Farum Arena og Farum Park, hvis det var til eget brug, men nu var det privat ejet og kommunen var lejer. Det var fuldstændig lige meget, at kommunens udgifter var større end indtægten. Tilsynsrådet mente i december 2001, at det var et reelt salg og ikke et maskeret lån, det var noget de fandt på i Finansministeriet.

Foreholdt Farum Byråds ”Handlingsplan vedrørende aftale med Indenrigsministeriet” af 23. april 2002,[234] hvori Farum Byråd accepterer hovedlinjerne i ministeriets forslag til en aftale og bl.a. konstaterer, at et byrådsflertal kan lade domstolene afgøre lovligheden af de deponerede beløb, forklarede vidnet, at byrådet som anført accepterede hovedlinjerne i ministeriets forslag. Morten Pflug lovede sin støtte 100% til, at de skulle gå til domstolene, og det sagde han også i pressen, men det løfte forlod han.

Endvidere foreholdtes punkt 4, hvorefter ”Farum Byråd er enig i, at under forudsætning af at Indenrigsministeriet har ret i deponeringsspørgsmålet, og økonomien vedrørende nye indbyggere holdes udenfor regnestykket, skal der ske en forbedring af nettodriften/skatteindtægterne på det niveau foreslået af Indenrigsministeriet” og bilag A, skema over nettobudgetforbedringer, dateret 22. april 2002 med fremhævning af budgetforbedringer fra 2003 til 2005 på op til 240 mio. kr. Adspurgt om udvalgene havde været involveret i besparelserne, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor meget de nåede at involvere udvalgene, det var en hurtig proces, men planen blev vedtaget med 18 stemmer mod 1, så beslutningsgrundlaget var dermed godkendt af byrådet. Erik Fuchs stemte imod, men det var kun fordi, han ikke havde fået papirerne dagen før. Det var der en grund til, nemlig for at forebygge at det stod i pressen dagen efter.

Advokat Valentiner-Branth forespurgte om det var reelt muligt for byrådsmedlemmerne at få tallene belyst med den korte tid, der var til rådighed, og hertil forklarede vidnet, at det var selvstændige tænkende mennesker, der sad i byrådet, og når byrådsmedlemmerne havde besluttet at stemme for uden forbehold, så måtte de stå inde for tallene. Når man stemmer for, så har man også godkendt beslutningsgrundlaget. Adspurgt til at byrådsmedlemmerne fik tallene samme dag, forklarede vidnet, at materialet blev sendt ud til byrådsmedlemmerne - bortset fra Erik Fuchs - dagen før, men det var ikke nye tal. De havde talt om det i en lang proces, og der var forinden blevet holdt et møde med Helene Lund og Sabine Kirchmeier-Andersen, ligesom det var blevet drøftet i Venstres gruppe. Vidnet havde således sikret sig 18 stemmer for handlingsplanen, før han gik i byrådssalen.

Foreholdt brev af 25. april 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Farum Kommune[235] og adspurgt om ministeriets forbehold om at kræve ”ekstraordinære afdrag på lånet på 750 mio. kr., hvis der viser sig en klar forbedring af kommunens økonomi, f.eks. som følge af et større skatteprovenu end anslået. Hvis deponeringskravet viser sig at blive mindre, vil det endvidere automatisk medføre, at kommunen skal afdrage ekstraordinært på lånet på 750 mio. kr.” forklarede vidnet, at det forbehold gav et kraftigt incitament for kommunen til at få kommunens økonomi til at fremstå så dårlig som muligt, og det lykkedes. Hvilken interesse havde kommunen så i salget af Farum Nordby? Derfor blev alt, hvad man kunne finde på af omkostninger, lagt over på Farum Nordby. Der var ingen gulerod. Kommunen blev straffet, hvis man gjorde det bedre. De fire linjer er tåbelige. Farum Nordby var en succes, der gav mulighed for at afdrage på gælden, men politikere tænker kortsigtet. Derfor var vidnet tosset over disse fire linjer.
…

Udspørgeren foreholdt brev af 17. juni 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Farum Kommune[236] vedrørende dispensation fra kassekreditreglen. Udspørgeren fremhævede: ”… Det bemærkes, at der ikke er mulighed for at foretage en præcis opgørelse af det deponeringspligtige beløb i de nedenstående skemaer, da byggeregnskaberne for de enkelte byggerier endnu ikke er afsluttede. Ministeriet har imidlertid ved udformningen af skemaerne anvendt kommunens oplysninger om udgifterne ved de pågældende byggerier. Det samlede deponeringspligtige beløb er herefter opgjort til i alt 1.038,2 mio. kr. Der ydes dog i denne deponeringsforpligtelse en deponeringsfritagelse på i alt 464 mio. kr., jf. nedenfor”, nemlig 139 mio. kr. for renovering af skoler mv. og yderligere 200 og 125 mio. kr. for at ”gøre genopretningsplanen bæredygtig”. Adspurgt om baggrunden for, at der blev givet deponeringsfritagelse på i alt 464 mio. kr., forklarede vidnet, at det måtte være fordi, han ikke længere var borgmester. Det er vidnets mening, at de ville af med ham som borgmester. Det var rent politisk bestemt. Der blev givet yderligere deponeringsfritagelser igen og igen de følgende år.

Udspørgeren foreholdt Lars Løkke Rasmussens forklaring[237] ad ”Adspurgt om mødet den 19. februar 2002 …” og ad ”Adspurgt i hvilket omfang vidnet var involveret i fastsættelsen af vilkårene i genopretningsplanen … kommunens forhold”. Vidnet forklarede herom, at det ikke passede, at det var en embedsmandsafgørelse, som Lars Løkke Rasmussen ikke havde været involveret i, for embedsmænd kunne ikke stille nogle krav af den her art, uden at Lars Løkke Rasmussen godkendte det. Lars Løkke Rasmussen var næstformand i Venstre, og der var mange kontakter via partisekretæren, og Venstre stod bag de to udbrydere. Naturligvis kendte Lars Løkke Rasmussen til det, og selvfølgelig var det hans afgørelse. Da vidnet var borgmester, blev han stillet over for krav om deponering, men den efterfølgende borgmester fik fritagelse.

Advokat Valentiner-Branth foreholdt Morten Pflugs forklaring[238] om Vinkelvejsgruppen ad: ”De havde flere gange kontakt med Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen om sagen og havde den opfattelse, at de fik moralsk opbakning, og at Venstres top fulgte sagen tæt”, og adspurgt om han kendte til det, forklarede vidnet, at selvfølgelig kendte Lars Løkke Rasmussen til det. Til udspørgerens bemærkning om, at Lars Løkke Rasmussen ikke afviser at kende til det, men at forklaringen går på, hvorvidt han traf beslutningen, forklarede vidnet, at der var ingen, der tager sådan en beslutning, uden at det er på ministerens ansvar. Selvfølgelig var det også derfor Lars Løkke Rasmussen, der senere besluttede at frigive deponeringer. Det bør man følge op på.

Vidnet blev foreholdt vidnet Karsten Ole Knudsens forklaring[239] ad: ”Vidnet har læst materialet fra juni 2002 og frem … Genopretningsplanen fra 2002 var baseret på måltal, som viste sig ikke at holde i praksis” og adspurgt til, at det ikke viste sig muligt at opnå de budgetforbedringer, som vidnet havde fået vedtaget den 23. april 2002, forklarede vidnet, at de jo også havde skiftet borgmester og så ikke har været dygtige nok. Der er ansat rigeligt mange mennesker i administrationen i Furesø Kommune i forhold til Farum Kommune, og der er brugt masser af penge bl.a. til advokatundersøgelsen som kostede 20 mio. kr. Alt, hvad der skete efter vidnet stoppede som borgmester den 13. maj 2002, vil han ikke tage ansvar for. Det gælder også forvaltningen af Farum Nordby, som er gjort dårligt.”

Vidnet Peter Brixtofte har i sin skriftlige redegørelse (beretningens bilag 2.2) kommenteret de afgivne forklaringer, herunder Hans Jørgen Brink (side 15-16), Karsten Ole Knudsen (side 58), Thorkil Juul (side 61-62), Niels Jørgen Mau Pedersen (side 62-65), Ib Valsborg (side 68), Lars Løkke Rasmussen (side 69-70), Morten Pflug (side 85-87), Berit Torm (side 87), Lars Carpens (side 89-91), Sabine Kirchmeier-Andersen (side 93-95), Helene Lund (side 95-96) og Paul Wachtell (side 97). Peter Brixtofte er ikke i sin redegørelse fremkommet med bemærkninger til sine forklaringer som gengivet i protokoller af 8. og 10. marts 2010 (protokol nr. 257 og 258), jf. kommissionens afgørelse af 2. december 2010.[240]

24.3.9.3. Ministeriet

Vidnet Thorkil Juul, afdelingschef, har forklaret:[241]

”Adspurgt om deponeringskravene i forbindelse med Farum Park og Farum Arena forklarede vidnet, at disse adskilte sig ved, at der ikke var tale om sale-and-leaseback, hvor kommunen som ved salget af rensningsanlægget havde fået en salgssum, der kunne deponeres, men om at kommunen havde ”købt på afbetaling” ved at indgå en lejeaftale uden at have sparet op. De nåede frem til, at der var en ubalance i den samlede kommunale økonomi årligt på ca. 200 mio. kr., og at kommunen var bundet til årlige leasingafgifter på ca. 180 mio. kr. Leasingudgifterne passer derfor næsten med ubalancen i kommunens økonomi. Byrådet havde besluttet sig for at købe på afbetaling, måske ud fra dårlig vejledning om deponeringskrav. Det er grunden til den forholdsvis høje skatteprocent. Skatten steg pga. ubalancen i kommunens økonomi. Det var ministeriets retsopfattelse, at der skulle deponeres. Genopretningsplanen er en økonomisk plan, der rakte flere år frem i tiden. Det er meget fejlagtigt, når det om genopretningsplanen blev skrevet i aviserne, at Farum Kommune steg i skat pga. deponeringskravene, for kommunen har aldrig deponeret en krone. Det var hensigten, at kommunen i 2006 skulle begynde at deponere. Som led i aftalen i 2006 om fusionen med Værløse Kommune blev det aftalt at eftergive kravet om deponering. Hvis Farum Kommune havde været i stand til at deponere, ville det have aflastet fremtidige skatteborgere i kommunen, for det er jo hensigten med deponeringsreglerne. I stedet har man fået et ydelsesforløb frem til ca. 2020. I forbindelse med fusionsaftalen blev der aftalt en række særtilskud til Furesø Kommune.

I april 2002 vedtog byrådet at spare 10 % på driften og vedtog skatteforhøjelser, men derefter dukkede der flere og flere udgifter op, som ikke gjorde det muligt at holde den aftalte genopretningsplan. Der var kommet en ny administration i kommunen. Genopretningsplanen blev derfor ændret i 2003. Efter en del justeringer nåede kommunen i løbet af 2006 i plus med hensyn til kassekreditreglen og var nu næsten på niveau med Værløse Kommune. Adspurgt om hvorvidt der var tale om, at Farum Kommune blev favoriseret, forklarede vidnet, at der var andre kommuner, der syntes, at Farum Kommunes problemer var selvforskyldte, og også derfor gjaldt det for ministeriet om at være objektiv. Vidnet mener, at ministeriets samspil med kommunen om genopretningsplanerne svarer til ministeriets samspil med andre kommuner i vanskeligheder. Skatteprocenten fik et gevaldigt løft, men procenten blev ikke den højeste i landet. Før Peter Brixtofte kom til Farum Kommune i 1980’erne lå skatteprocenten i Farum ca. 2 % point over landsniveauet, og det gjorde kommunen igen, da han stoppede som borgmester. Kommunen har fået en del anlæg også. I begyndelsen af 1980’erne var Farum Kommune også under administration.”

Vidnet Niels Jørgen Mau Pedersen, kontorchef, har forklaret:[242]

”[om mødet den 19. februar 2002]

Fra Farum Kommune deltog Peter Brixtofte og Hans Jørgen Brink. Fra ministeriet deltog ministeren, Thorkild Juul samt vidnet og et par yderligere medarbejdere. Vidnet husker ikke, om departementschefen var med. Adspurgt om, hvad man diskuterede på mødet, forklarede vidnet, at ministeriet navnlig ønskede at høre om mulig ulovlig låntagning og overtrædelse af kasse-kreditreglen. Peter Brixtofte fortalte, at kommunen havde optaget lån på 250 mio. kr. med henblik på fremtidige anlæg. Ifølge Peter Brixtofte var den aktuelle status i forhold til kassekreditreglen positiv med 23 mio. kr., men derudover havde de optaget et lån på 200 mio. kr., og det fremgik ikke af kommunens låneramme og var ikke medregnet i opgørelsen efter kassekreditreglen, hvad det skulle, da ulovlige lån (set i forhold til lånerammen) reelt svarer til en forhøjet kassekredit. Indenrigsministeren kunne umiddelbart konstatere, at kommunen havde overtrådt kassekreditreglen, og kommunen blev derfor sat under administration fra samme dato, den 19. februar 2002.

Adspurgt om forløbet af mødet mellem ministeriet og kommunen den 7. marts 2002 og foreholdt mødereferat[243] forklarede vidnet, at ministeriet med hensyn til deponeringen udspurgte kommunen til forholdene ud fra leasingkontrakten, men vidnet er usikker på, om det var på dette møde, der blev spurgt herom, eller om det var på det næste møde. Adspurgt om hvorvidt beløbsstørrelsen med hensyn til deponering blev diskuteret på mødet, forklarede vidnet, at det mener han ikke, at det gjorde. Ministeriet forsøgte på et tidligere tidspunkt at få overblik over hvor store potentielle deponeringsforpligtelser, der kunne ligge. Ad billede 702 ”Kommunens likviditet” mener vidnet, at kommunen havde tal vedrørende kommunens kassebeholdning med på mødet. Af den oversigt, ministeriet fik på mødet, fremgik det, at kassekreditregelen var overtrådt allerede den 25. april 2001. Det var overraskende og chokerende.

Efter det foregående møde stod det klart, at det var galt fat. Adspurgt om det materiale kommunen medbragte til mødet, herunder den omtalte oversigt, forklarede vidnet, at Farum Kommune havde fået en række spørgsmål på forhånd og medbragte en mappe med materiale til mødet. Der var også oplysninger om kommunens økonomi, og heraf kunne de se, at kassekreditreglen havde været overtrådt i et helt år, idet der også var en 365-dages oversigt. Adspurgt om hvorvidt det var overraskende, forklarede vidnet, at det var det, men at de dog havde haft en anelse om, hvordan det stod til, fordi de fandt ud af, at der var optaget lån tilbage i 2001, og nu bekræftede kommunens eget materiale det samme. I oversigten kunne de se et minus på 245 mio. kr., hvilket var meget stort, men det viste sig senere, at gældsopbygningen var på 700 mio. kr., hvilket svarede til et helt års kommunalt forbrug, og det var helt exceptionelt, og noget som ministeriet aldrig havde set før.

Adspurgt om hvorvidt der forelå en oversigt over kommunale ejendomme, forklarede vidnet, at det gjorde der, men det var ikke særlig specifikt. Ministeriets folk spurgte ind til kommunens forventninger og skøn til kommunens fremtidige balance, og hvordan det så ud med salgsindtægter og dækningen af udgifterne forbundet med ejendommene. Der var en salgsplan for kaserneprojektet med et skønnet provenu på 650 mio. kr. De ønskede at gå ind i, om dette skøn kunne holde, og indtægterne dermed kunne påvirke kommunens balance positivt på længere sigt. De prøvede derfor fra kommunen at få nærmere oplysninger, men kommunen var ikke særlig specifik i sin tilbagemelding, og i ministeriet tvivlede man på holdbarheden. Kommunen mente, at nye borgere i ”Farum Nord” på sigt ville betyde en varig forbedring af kommunens økonomi. Det ønskede ministeriet dokumenteret, idet erfaringen nærmest var den modsatte fra andre kommuner. Adspurgt om, hvorvidt ministeriet havde det afsluttede årsregnskab for 2000, forklarede vidnet, at de nok har modtaget det, og revisionsberetningen kom senere. Adspurgt ad billede 702 om Hans Jørgen Brinks besvarelse af vidnets spørgsmål om et beløb på 143 mio. kr. på en mellemregningskonto med FIH, forklarede vidnet, at svaret betød, at de 143 mio. kr. jo så var endnu et lån. Adspurgt ad billede 703 og Hans Jørgen Brinks forklaring om, at ”De 87 mio. kr., der uretmæssigt blev hævet af deponeringskontoen den 1. februar 2002, fremgår ikke af oversigten”, forklarede vidnet, at som vidnet husker det, så havde kommunen taget fejl med hensyn til betalingstidspunktet for første rate af købesummen for kasernen. Betalingen skulle falde i to tempi i 2002, og kommunen havde formentlig trukket lånemulighederne hos FIH, BG Bank etc. i bund og var derfor nødsaget til at sælge ud af de obligationer, der var deponeret i BG Bank. Vidnet har aldrig før hørt om, at en kommune på den måde forgreb sig på deponerede midler. Adspurgt af kommissionen om hvad der lå i, at midlerne var bundne, forklarede vidnet, at deponerede midler skal konteres særskilt, hvilket påses af den kommunale revision, men at de ikke er ”bundne” i traditionel forstand, da det er kommunen selv, der placerer midlerne. Kommunen havde deponeret pengene, og midlerne kunne derfor ikke indgå i kommunens likviditet/bruges til den løbende finansiering.

Foreholdt indholdet af Farum Kommunes brev af 14. marts 2002 (tilsyneladende først modtaget den 22. marts 2002)[244] og adspurgt om hvorvidt ministeriet fulgte op på den udtrykte ”bekymring”, forklarede vidnet, at ministeriets hovedopgave var at få overblik over kommunens økonomi, og her var 2002 startpunktet, så det var det, de interesserede sig for, og derfor også, om budget 2002 ville kunne holde. Ad passagen ”Ifølge kommunens advokats forespørgsel…” forklarede vidnet, at genopretningsplanen skulle hurtigst mulig i gang. Der var ikke tid til behandling på alle niveauer med byrådsmøder etc. Kommunen bestræbte sig på at give ministeriet alle oplysninger så hurtigt som muligt. Dateringen den 22. marts skyldes nok, at brevet er journaliseret senere, idet det hastede meget, og de derfor læste det omgående, og så kom journaliseringen efterfølgende.

Foreholdt brev af 18. marts 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Farum Kommune[245] forklarede vidnet, at i mødet den 19. marts 2002 deltog fra ministeriet Thorkil Juul, Niels Jensen og vidnet. Fra Farum Kommune deltog Peter Brixtofte, Hans Jørgen Brink og advokat Philip Thorsen. Ad billede 475 ”Spørgsmål nr. 1 fra Indenrigsministeriet” forklarede vidnet, at de søgte det ikke uddybet, for det var klart for enhver, at kommunen ikke havde overholdt reglen, men havde undladt at opfylde deres pligt til at melde til ministeriet, at kassekreditreglen ikke var overholdt. Kommunen sagde undskyld til ministeriet, hvorefter det ikke var noget, de brugte mere tid på. Ad ”Spørgsmål nr. 9 fra Indenrigsministeriet” forklarede vidnet, at det udsagn ikke blev uddybet voldsomt meget, for fokus på mødet var, at se fremad, men ministeriet havde dog ikke opgivet at fastlægge forløbet for 2001. Ministeriet begyndte at regne på tingene og forsøgte at få overblik over leasingforpligtelserne og de langsigtede udgifter. For 2001 havde de både overskridelser af budgettet, forventede overskridelser af regnskabet og så videre. Ad ”Budget 2002 antages at være realistisk” forklarede vidnet, at det ikke var noget, de lagde vægt på i sig selv. Ministeriets fokus var på, hvad status var for 2002, og her udgjorde budget 2002 det primære datagrundlag. Det væsentlige var at få overblik over kommunens økonomi. Adspurgt om det forhold at 2002-budgettet i 2003 viste sig at være urealistisk, forklarede vidnet, at ministeriet måske godt kunne have en vis fornemmelse af, at det budget, kommunen fremlagde, ikke var realistisk, men budgettet var kommunens udgangspunkt, og så ville de tage den diskussion på et andet tidspunkt. Kommunen var presset med ny ledelse, herunder et advokatfirma, der på en måde fungerede som en del af direktionen, og en konstitueret kommunaldirektør. Adspurgt om hvorvidt man overvejede at medinddrage Kommunernes Revision, forklarede vidnet, at det gjorde man ikke, for det ville næppe have været gavnligt for sagens fremme på det tidspunkt. Det var ikke deres indtryk, at Kommunernes Revision havde særligt godt overblik over kommunens økonomi. Hvis Indenrigsministeriet havde inviteret revisionen med i forhandlingerne, ville der måske ”være gået detaljer i den”, og det var ikke meningen. De var under tidspres, og der skulle et hurtigt overblik til. Ad ministeriets spørgsmål nr. 11 og bedt om at uddybe forholdene omkring lejeindtægt af stadion forklarede vidnet, at tallene i sig selv siger alt. Kommunen fik reelt en leje på 1½ mio. kr. af boldklubben og det ville måske stige til 3-4 mio. kr. årligt, hvis boldklubben rykkede op i superligaen. Men uanset hvad der skete, var det milevidt fra kommunens faktiske udgifter til leasing af stadion, og lejeindtægten fra boldklubben var sammenlignet hermed i småtingsafdelingen. Vidnet husker ikke, om det overhovedet blev nævnt, at Farum Boldklub A/S også fik penge af kommunen for at drive stadion.

Konklusionen på mødet var, at man fik regnet sig frem til en årlig ubalance i den kommunale økonomi i størrelsesordenen på et par hundrede mio. kr. Det tal blev fremlagt for pressen for at informere og involvere offentligheden og for dermed at lægge pres på kommunens politiske niveau. Kommunens forventninger var baseret på, at de ville sælge jord, og en ny by med nye indbyggere skulle så bibringe balance på lang sigt. Kommunen mente, at indtægterne ville blive højere end udgifterne, men det havde kommunen ikke nogen særlig god forklaring på. Farum Kommune mente, de havde infrastrukturen klar. Ministeriet havde svært ved at tro på dette, idet deres erfaring fra vækstkommuner er, at nye indbyggere stort set altid i udbygningsfasen giver flere udgifter end indtægter, f.eks. fordi det som regel krævede vækst på skoleområdet. Ministeriet troede derfor ikke på kommunens forventninger, og kommunen kunne ikke underbygge deres antagelser.

Foreholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat af 3. april 2002[246] forklarede vidnet, at det var første udkast til en spareplan, og at de senere fik specifikationer på flere områder, hvor flere udvalgsformænd fra byrådet var involveret. Indenrigsministeriet ville ikke gå ned i detaljerne, for det vigtige var, at det var byrådets ansvar, og at der i byrådet var vilje til besparelser. Hvis byrådet sagde, at de ville spare 10 mio. kr. på administration, så måtte ministeriet antage, at de ville gøre det. Det havde de ingen mulighed for at efterprøve. Ad billede 404, pkt. 4. ”Revideret opgørelse som i bilag C hvor kassekreditgæld omlægges til langsigtet gæld” og adspurgt om ministeriet tidligere havde været ude for omlægningen i den størrelsesorden, forklarede vidnet, at det havde de aldrig. Beløb i en størrelsesorden på 750 mio. kr. havde ikke været oppe før.

Ad pkt. 5. ”Revideret opgørelse som i bilag D hvor der tages højde for opbygning af deponering” og adspurgt, om ikke de endelige deponeringskrav ligger meget tæt på de tal, som Lars Wismann havde sendt til ministeriet, forklarede vidnet, at det gjorde de. Videre adspurgt om argumentationen omkring f.eks. bortfald af deponering for udgiften til renovering af skolerne forklarede vidnet, at kommunen jo ikke havde tradition for at søge dispensation, når de reelt lånte, men at der var gunstige vilkår for at søge dispensation for den type udgift på skolerne, så hvis Farum Kommune havde søgt dispensation til renoveringsudgiften, havde de nok fået den. De foretog nogle beregninger, men ministeriets havde et overordnet ønske om, at kommunen skulle have plads i økonomien, og at deponeringskravet skulle ned i en realistisk størrelse. Det vigtigste var at få rettet op på økonomien, men de skulle holde lånereglerne i hævd, og kommunen havde jo overtrådt lånereglerne. Derfor var Indenrigsministeriet lidt runde i formuleringerne. Vidnet husker, at ministeriet gav en ekstra dispensation for at gøre planen bæredygtig. Adspurgt om hvorvidt facit var givet på forhånd ud fra en politisk beslutning, forklarede vidnet, at sådan var det ikke, men det var intentionen at lave en realistisk plan og samtidig holde lånereglerne i hævd. Men der var ikke noget politisk krav om særlig lempelig eller hård behandling af kommunen. Kravene til kommunens balance og låneplan fulgte vidnets indstilling.

Foreholdt udkast til brev af 15. maj 2002 fra advokat Philip Thorsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet[247] forklarede vidnet, at mødet den 29. april 2002 ikke er et møde, vidnet husker, men der kan være tale om et afklarende møde. Der blev i kommunen opstillet en spareplan. Fra ministeriets side drejede det sig om at signalere, at spareplanen var stram nok. I sidste ende var det kommunens ansvar at gennemføre spareplanen.

Foreholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriets dispensationsbrev af 17. juni 2002[248] og adspurgt om, hvorvidt de konkrete dispensationer og vilkår var udtryk for, at Farum Kommune blev behandlet på samme måde som andre kommuner med problemer, forklarede vidnet, at det er vanskeligt at sige, for der er ikke rigtig andre tilsvarende tilfælde at sammenligne med, idet denne sag var ganske enestående med hensyn til både omfanget af de økonomiske problemer, varigheden af problemerne, årsagerne hertil og så videre. Der har aldrig været en kommune i Danmark, der er kommet i uføre på et tilsvarende niveau. Farum Kommune havde opbygget en ubalance, der gav et løbende underskud, der svarede til mellem en fjerde og en tredjedel af kommunens løbende driftsudgifter. Det var helt enestående, for mens de i andre kommuner kan komme i problemer på grund af enkeltstående fejldispositioner, så havde problemerne i Farum andre årsager og var af en anden karakter. Men set i lyset af det kan man vel ikke sige, at de dispensationer og vilkår, der blev givet, var udtryk for, at Farum Kommune blev behandlet lempeligere end andre kommuner under administration. Det var f.eks. ikke specielt lempeligt med en skattestigning på 3 %-point, det var dramatisk. Sparekravene var omfattende, og der var stramme betingelser. Det er dog svært at sammenligne med andre kommuner, for denne sag var anderledes end nogen anden, ministeriet har haft.

Foreholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev til Farum Kommune af 26. februar 2003[249] ad ”samlede bevilgede låneoptagelse på 750 mio. kr.” og ”kortfristede lån - FIH-lånet på 257 mio. kr.” og adspurgt om det betød, at genopretningsplanen ikke var overholdt, forklarede vidnet, at disse økonomiske ting vist primært var et spørgsmål om mere tid, idet kommunens økonomiafdeling var meget presset, og det var svært for kommunen at finde en långiver og få en aftale i stand. Nogle gange konterede de også forkert, og derfor var det svært at følge likviditetsbevægelsen, og der kunne være kortfristede udsving over tid. Hertil kom, at kommunen igen havde forgrebet sig på de deponerede midler i form af obligationsbeholdning, hvilket ikke skete af ond vilje, men fordi de simpelthen ikke havde andre muligheder for at skaffe midler, og alt det skulle ministeriet sikre sig, at der blev rettet op på.

Adspurgt om hovedlinjerne med hensyn til behov for ændrede dispensationer i 2003 forklarede vidnet, at det var væsentligt, at Farum Kommune havde vedtaget en stigning i skatteprocenten, så indtægtssiden var i orden. Kommunen kunne imidlertid ikke realisere spareplanen. Den nye kommunaldirektør fandt flere lig i lasten. Kommunen realiserede nogle af besparelserne, men bl.a. på det sociale område kom der større udgifter end forudsat, og kommunen måtte revidere spareplanen. Kommunen havde også kalkuleret med at sælge jord og få ekstraindtægter fra de nye borgere, men det skete ikke. Peter Brixtofte havde ment, at jordsalg med nye borgere til kommunen ville være en guldgrube, men den nye kommunaldirektør måtte konstatere, at det snarere gav flere udgifter, og i hvert fald ikke gav nogen budgetforbedring. Budgettet var ikke realistisk, og det viste sig, at økonomien var endnu ringere, end det først så ud. Igen i 2004 var der merudgifter.

Vidnet var involveret i Værløse og Farum Kommunes sammenlægning. Der opereres med forskellige skatteprocenter i Furesø Kommune, indtil skatteprocenten bliver ens i 2013, hvilket i øvrigt også er tilfældet i Holmsland Kommune, som blev en del af Ringkøbing-Skjern Kommune, her dog i en kortere periode. De forskellige skatteprocenter bør ses i sammenhæng med, at Farum Kommune i forbindelse med kommunesammenlægningen havde mere gæld end Værløse Kommune. Man kan måske sige, at Farum Kommune har brugt pengene på forhånd, og at de så afbetales over skatten.

Adspurgt om frafaldet af deponeringskravene forklarede vidnet, at det viste sig i 2004-2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen, at det var urealistisk, at kommunen nogensinde skulle komme til at deponere. Ministeriet gav derfor dispensation fra deponeringskravet, for hovedformålet var, at kommunens drift kom i balance, og det skete faktisk også i 2006. Det var ganske vist baseret på en højere skatteprocent, men der kom dog balance, og kommunens kasse-beholdning var ved kommunesammenlægningen kommet op på et acceptabelt niveau. …

Adspurgt af advokat Nicolai Westergaard om hvorvidt kommunerne selv skal indberette til ministeriet vedrørende kassekreditreglen, forklarede vidnet, at det er korrekt, at kommunerne selv indberetter. Ministeriet får tal fra Danmarks Statistik, der dækker forholdene ved årets udgang, men det er ikke illustrativt for de aktuelle forhold i den enkelte kommune, og det er derfor kommunerne, der af sig selv melder ind til ministeriet. Vidnet erindrer kun et enkelt tilfælde, hvor Dragør Kommune henvendte sig en lille smule for sent, efter at de havde overskredet kassekreditreglen, men kommunerne kommer altid af sig selv og melder om problemerne. Adspurgt videre om det var enestående, at Farum Kommune ikke af sig selv meldte ind til ministeriet, at kassekreditreglen var overskredet, forklarede vidnet, at det var det i høj grad.”

Vidnet Ib Valsborg, departementschef, har forklaret:[250]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet indkaldte Farum Kommune til møde den 19. februar 2002 ud fra de oplysninger, der var fremkommet om kommunen. Kort før mødet kom det frem i aviserne, at Farum Kommune i slutningen af 2001 havde optaget et yderligere lån på 250 mil. kr. På mødet den 19. februar 2002 deltog fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet Lars Løkke Rasmussen, Niels Jørgen Mau Pedersem, Thorkil Juul og vidnet. Peter Brixtofte kom med 2 advokater og nogen fra forvaltningen, måske Hans Jørgen Brink. På mødet redegjorde Peter Brixtofte for, hvor rig en kommune Farum var, men da de rullede det hele tilbage, var det reelt en ren tilståelsessag fra kommunen. Situationen var herefter den, at der var optaget to lån, der var ikke deponeret, og de tidligere deponerede midler var indregnet i likviditetsbeholdningen. Peter Brixtofte indrømmede de faktiske forhold, og Lars Løkke Rasmussen konkluderede, at kassekreditreglen var overtrådt, og at Farum Kommune kunne betragte sig som ”sat under administration”.

Vidnet var ikke involveret i de efterfølgende møder om genopretningsplanen, og sagen blev oplyst på embedsmandsplan, især af Mau Pedersen og ministeriets økonomiske afdeling. Sagen var usædvanlig, og vidnet fulgte med i sagen. Det var også usædvanligt, at Peter Brixtofte selv mødte op til møderne. Historisk set har Mau Pedersen behandlet sådanne sager sammen med den pågældende kommunes økonomiske forvaltning, og først derefter er politikerne kommet med. Indenrigs- og Sundhedsministeriet holdt også i Farum-sagen for deres del møderne på embedsmandsplan. Vidnet fik løbende informationer og drøftede sagen med Niels Jørgen Mau Pedersen og Thorkil Juul.

Adspurgt om hvorvidt Farum Kommune blev behandlet mere eller mindre skarpt/lempeligt end andre kommuner i samme situation, og om det blev diskuteret i ministeriet, forklarede vidnet, at man i forbindelse med en genopretningsplan diskuterer hvilke ingredienser, der skal til, for at den pågældende kommune kan få et rigtigt forhold mellem indtægter og udgifter og dermed balance i kommunens økonomi. Sammenholdt med hvad der var sket i andre kommuner, havde f.eks. Tornved Kommune fået en betydelig større skattestigning. De besparelser Farum Kommune leverede, var ikke helt forfærdelige. Farum Kommune fik en fair behandling. Genopretningsplanen, blev ændret, efter det havde vist sig, at de økonomiske oplysninger, som kommunen havde været i besiddelse af som forudsætning for den oprindelige genopretningsplan, var elendige. Adspurgt om hvorvidt ministeren selv greb ind i udformningen af genopretningsplanen forklarede vidnet, at det gjorde han ikke. Ministeren blev selvfølgelig løbende informeret om forløbet og de ingredienser, der indgik i genopretningsplanen. Ind imellem embedsmandsmøderne om genopretningsplanen blev der afholdt politiske møder, men ministeren stillede ingen krav; kun om at kommunen skulle have en fair behandling, og at genopretningsplanen skulle kunne holde. …”

Vidnet Lars Løkke Rasmussen, indenrigs- og sundhedsminister, har forklaret:[251]

”Adspurgt om mødet den 19. februar 2002 forklarede vidnet, at kommunen henvendte sig til ministeriet om et møde, da kommunen havde økonomiske problemer. I mødet deltog fra kommunen Peter Brixtofte samt embedsmænd, og fra ministeriet deltog foruden vidnet, Thorkild Juul, Niels Jørgen Mau Pedersen samt et antal embedsmænd, som vidnet ikke i dag kan sætte navne på.

Det var et specielt møde, for det var meget eksponeret i medierne. Vidnet erindrer, at tingene væltede ud af skabet. Det var en meget åben proces om de økonomiske vanskeligheder. Kommunen var tvunget op i et hjørne på grund af deres økonomiske problemer. Vidnet husker, at borgmesteren slog ud med armene og sagde, ”at her er et problem”, og det var nærmest en tilståelsessag. Der kom en dialog i gang om at finde løsninger, og det var åbenlyst, at der skulle gøres noget, og at løsningen ikke blot bestod i at give dispensation fra kassekreditreglen.

Adspurgt i hvilket omfang vidnet var involveret i fastsættelsen af vilkårene i genopretningsplanen, forklarede vidnet, at det som udgangspunkt var ministeriets embedsmænd, der tog stilling til vilkårene. Ministeren blev draget ind i sagen på et passende tidspunkt for at understrege den nødvendige grad af alvor, og vidnet har derfor deltaget i et antal møder i foråret 2002, indtil aftalen om genopretningsplanen blev indgået. I sådanne situationer er det typisk kommunen selv, der leverer materiale og udfærdiger genopretningsplanen. Kommunen skal således selv vise sin egen vej ud af problemerne. Der skal findes et rum af praktiske handlemuligheder for kommunen. Problemernes omfang gjorde, at ministeriets folk var i en tæt dialog med Farum Kommune. Vidnet deltog undervejs i møder og spurgte ind og udviste interesse for at få tingene til at hænge sammen, men var ikke involveret i fastlæggelsen af de konkrete vilkår og har heller ikke haft noget med dispensationer at gøre. Først meget længere fremme i tid, hvor det kommunale landkort i forbindelse med kommunalreformen skulle gå op, har vidnet igen været involveret i kommunens forhold.

Adspurgt om vidnet uden for de nævnte møder på det politiske niveau har haft kontakt med Peter Brixtofte eller andre kommunalpolitikere fra Farum Kommune om kommunens forhold, forklarede vidnet, at det har han ikke haft.

Foreholdt notat til brug for møde den 13. januar 2003 i politisk følgegruppe[252] og adspurgt hvad der menes med ”følgegruppe”, forklarede vidnet, at det kan han ikke umiddelbart erindre, men der var stor politisk interesse om sagen, og f.eks. kommunalordførere fra Folketingets andre partier havde en løbende interesse. Adspurgt ad punkt D ”Forløbet i den økonomiske genopretning i øvrigt…” om hvorvidt vidnet i 2003 blev orienteret om, at den fastlagte genopretningsplan ikke kunne holde, forklarede vidnet, at han muligvis blev orienteret, idet han generelt blev orienteret, når der var ”spring” i sagen.

Foreholdt mavebælte til ministeren af 14. april 2003 med håndskrevne påtegninger/initialer bilagt udkast til referat af embedsmandsmøde med kommunen og adspurgt om sin reaktion herpå forklarede vidnet, at han har set mavebæltet, men han foretog sig ikke noget særskilt i den anledning. Det afgørende for vidnet var, at der var en ordentlig proces, og at der var fremdrift i sagen. Med hensyn til deponeringsforpligtelsen var denne næppe realistisk gennemførlig, idet hele formuen stod i mursten. Det er svært at deponere de penge, der ikke er der. Øvelsen bestod i at få kommunen på ret køl. De konkrete detaljer var mindre afgørende. Byrådet var dem, der vedtog de konkrete besparelser, og vidnet havde kontakt med kommunen på et antal møder for at lægge pres på, idet der var en stemning i kommunalbestyrelsen for, at sagen bare skulle glemmes, for borgerne havde svært ved at forstå behovet for besparelser. Kommunens eget bud viste sig over tid at være for optimistisk. Det var en erkendelsesproces. Vidnet stod bag sine embedsmænd. Adspurgt om hvorvidt vidnet har deltaget i andre møder med kommunalpolitikere fra Farum, forklarede vidnet, at det har han ikke, kun et borgermøde hvor der også deltog kommunalpolitikere.
…

Adspurgt om hvorvidt ministeriet fra kommunen havde modtaget materiale inden mødet den 19. februar, forklarede vidnet, at det ham bekendt ikke var tilfældet. Han har ikke anmodet embedsværket om at tage kontakt til Farum Kommune før mødet. Vidnet ved ikke om embedsværket havde haft adgang til materialet inden den 19. februar 2002. Mødet handlede om kommunens økonomiske situation. Kassekreditreglen var i fokus. Det er en formel regel, men den viser underliggende økonomiske problemer. Adspurgt om hvad der generelt er grundlaget for drøftelserne i den slags situationer, forklarede vidnet, at generelt er det kommunerne, der selv har handlepligt. Hvis kassekreditreglen ikke kan overholdes, er det kommunen selv, der skal give ministeriet meddelelse herom og søge dispensation med forslag til vilkår og levere materiale herom. Kommunen skal altså selv komme med forslag til, hvorledes der kan rettes op på forholdene. Adspurgt hvilket grundlaget ministeriet havde for at gå i dialog med kommunen på mødet den 19. februar 2002, og hvad Peter Brixtoftes egen holdning var, forklarede vidnet, at det var åbenlyst, at ministeriet havde et grundlag for at afholde mødet, herunder f.eks. oplysningerne fra Lars Wismann, men mødet 19. februar var ikke ”mødet”, snarere en indledning på en procedure, hvor det blev fastslået, at kommunen havde et reelt problem i forhold til kassekreditreglen. Ministeriets embedsmænd havde været forberedt på at skulle spørge tæt ind til tallene for at se, hvad faktum var. Mødet startede imidlertid med, at Peter Brixtofte var i ”bekendelseshjørnet” ved at konstatere, at kommunen ikke overholdt kassekreditreglen og reelt havde alvorlige økonomiske problemer. Dernæst gav Peter Brixtofte udtryk for en vis portion optimisme og kom med et rimeligt positivt indlæg om veje ud af problemerne i form af indtægter fra kommunens salg af jord og skatteindtægter fra flere borgere. Adspurgt om Peter Brixtofte således fandt, at problemerne var af midlertidig karakter, forklarede vidnet, at så enkelt var det ikke. Peter Brixtofte erkendte åbenlyst, at kommunen ikke overholdt kassekreditreglen, og at kommunen havde økonomiske problemer, men Peter Brixtofte havde en optimisme med hensyn til at få flere borgere ind i kommunen og sælge jord, så han mente, at på længere sigt var der en balance, men der var også en erkendelse af, at det ikke var noget, der kunne ske med et fingerknips. Vidnet delte ikke optimismen med hensyn til øgede skatteindtægter fra flere borgere, da flere borgere også udløser flere udgifter til daginstitutioner og skoler med videre. På det pågældende møde var konklusionen, at kommunen skulle sættes under administration, og at der skulle sættes gang i arbejdet med en genopretningsplan med henblik på at få kommunens økonomi i balance. Vidnet har ikke set noget mødereferat og mener ikke et sådant blev udarbejdet.”

24.4. Sammenfatning og vurdering

Som beskrevet i dette kapitel påhviler det en kommune selv at bringe orden i egen økonomi. Det er ikke Indenrigsministeriets umiddelbare opgave, hvorfor udsagn om, at ministeriet har sat en kommune ”under administration”, i sig selv kan give anledning til misforståelse om ansvarsfordelingen. Ministeriet kan i forbindelse med en kommunes genopretningsplan (handlingsplan/spareplan) give dispensation fra lånebekendtgørelsen på nærmere angivne vilkår, ligesom der kan ydes særtilskud fra puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner. Efter byrådets handlingsplan af 23. april 2002 konstaterede Farum Byråd, ”at et byrådsflertal kan lade domstolene afgøre lovligheden af de deponerede beløb”. Farum Byråd var ”enig i, at under forudsætning af at Indenrigsministeriet har ret i deponeringsspørgsmålet og økonomien vedrørende nye indbyggere holdes udenfor regnestykket, skal der ske en forbedring af nettodriften/skatteindtægterne på det niveau foreslået af Indenrigsministeriet.” Farum Kommune anlagde ikke sag ved domstolene om deponering og var derfor bundet af ministeriets myndighedsafgørelse om deponering.

Peter Brixtoftes udsagn om, at ”det er jo meget sigende om regeringen, at de ikke engang turde lade sagen afgøre af en domstol, som jeg foreslog dem”[253], savner mening. Det var op til kommunen at indbringe ministeriets afgørelser for domstolene, såfremt man ikke mente, at afgørelserne var lovlige og bindende myndighedsafgørelser. Kun med særligt retsgrundlag som efter styrelseslovens § 66 om suspension af en borgmester har en myndighed selv pligt til at indbringe en forvaltningsafgørelse for domstolene.

For så vidt Peter Brixtofte havde den opfattelse, at Lars Løkke Rasmussen i egenskab af minister havde givet konkrete løfter om en bestemt deponeringsafgørelse på nattemødet den 6.-7. februar 2002, burde dette synspunkt ligeledes have været forfulgt i de fortsatte forhandlinger og evt. ved domstolene. Det må dog have en stærk formodning imod sig, at Lars Løkke Rasmussen i egenskab af minister har afgivet sådanne løfter uden om sædvanlige sagsgange i ministeriet. Kommissionen har bevismæssigt fundet at kunne se bort fra muligheden.

Forløbet viser, at ministeriet gik aktivt ind i tilvejebringelse af en genopretningsplan og også fulgte op på, at vilkårene for den meddelte dispensation blev overholdt.

Det er for kommissionen åbenbart, at en kommune i en økonomisk krisesituation i høj grad kan have behov for den sparring, ministeriet kan give ved kommunens udformning af en genopretningsplan, hvis gennemførelse forudsætter dispensationer fra lånebekendtgørelsen og særtilskud. Det er ikke en rutineopgave for et byråd og en kommunal forvaltning.

Af vidneforklaringerne fremgår, at ministeriet konstaterede, at Farum-sagen var enestående pga. omfanget af kommunens økonomiske vanskeligheder og omstændighederne i øvrigt, herunder kommunens omgang med de deponerede midler.

Der er intet belæg for at antage, at ministeriet ved fastsættelsen af dispensationsvilkårene den 17. juni 2002 og ved den reviderede dispensation af 25. juni 2003 har varetaget usaglige hensyn. Både ministeriets korrespondance, interne sagsakter og de afgivne vidneforklaringer dokumenterer derimod en grundig og saglig administration.

Derimod viser - i hvert fald efterforløbet omkring den reviderede genopretningsplan - at forudsætningerne for den oprindelige genopretningsplan ikke holdt. Farum Kommunes økonomi var værre end først antaget, herunder som følge af underbudgettering. Det nåede man ikke i tilstrækkeligt omfang at rette op på ved regulering af budget 2002 og ved udarbejdelse af det nye budget 2003 (fra oktober 2002). Kommunernes Revision var tidligt opmærksom herpå.

Generelt oplevede kommunen fra slutningen af 1999 frem til februar 2002 en fortsat faldende kassebeholdning. Uden låneoptagelsen i 2001 på i alt 450 mio. kr. havde kommunen en underbalance på ca. 200 mio. kr. årligt. Konsekvenserne af navnlig de store leasingforpligtelser til idrætsbyggerierne fjernede grundlaget for en sund økonomi.

Forventede salgsindtægter fra Farum Nordby og afledte indtægter fra nye borgere udgjorde så lidt som andre fremtidsforventninger et bidrag til inddækning af det aktuelle likviditetsunderskud og dermed kommunens overholdelse af kassekreditreglen. Som beskrevet i dette kapitel og i bind 8, kapitel 12, synes disse forventninger i øvrigt at have været meget optimistiske. I forhold til opgørelsen af en kommunes likviditet er det således ikke en opgørelse, der kan foretages ved at trække veksler på fremtiden, heller ikke for det tilfælde at ejendomspriserne havde været stigende og befolkningssammensætning blandt de nytilflyttede gunstig opgjort som nettoskatteindtægt. Det afgørende er den faktiske kassebeholdning.

Ministeriet stillede ikke et uigennemførligt krav om øjeblikkelig deponering mv., men medvirkede til opstilling af krav, der på dispensationstidspunkterne forekom parterne realistiske. I efterforløbet valgte ministeriet med delvis skattefinansiering som en samfundsopgave at få ryddet op efter det økonomiske uføre i den tidligere Farum Kommune.

Ministeriet har hidtil - som beskrevet i bilaget til betænkning nr. 1425/2002 om indsigt i den kommunale administration - ad frivillighedens vej kunnet aftale sig frem til en løsning, når kommuner er kommet i økonomiske vanskeligheder. Det skete også i forhold til Farum Kommune. Kommissionen finder derfor ikke grund til at stille forslag om særligt retsgrundlag ud over det eksisterende.

Ministeren var orienteret ved diverse mavebælter med tilhørende bilag, ligesom ministeren deltog i centrale møder med repræsentanter for kommunen. Der er heller ikke noget overraskende i, at de politiske ordførere i Folketinget (i den såkaldte følgegruppe) blev orienteret, ligesom ministerens udsagn i Folketinget ses at have klar støtte i sagsakterne.

Peter Brixtofte anså øjensynligt afgørelsen om at sætte Farum Kommune under administration ikke blot som ubegrundet/ulovlig, men som udtryk for politisk motiveret magtmisbrug styret af landets regering med henblik på at komme af med ham. Da det var lykkedes, kunne der godt gives dispensationer mv.[254] Peter Brixtofte fandt det rimeligt, at der skete mellemfinansiering, indtil der - navnlig - var sket salg af arealerne i Farum Nordby. Med denne politiske begrundelse så han bort fra kommunernes begrænsede låneadgang efter lånebekendtgørelsen, der gælder for alle kommuner, og som det er ministeriets pligt at håndhæve.

Peter Brixtoftes påstande om magtmisbrug (usaglig forvaltningsafgørelse) er derfor ikke understøttet af de faktiske oplysninger, herunder de talmæssige oplysninger og øvrige oplysninger i ministeriets sagsakter og vidneforklaringer og må som følge heraf stå for Peter Brixtoftes egen regning og risiko, jf. herunder det i afsnit 24.1. citerede fra bogen ”Med hjertet”.

Kommunens problemer med at få driften i balance var ifølge forklaringer afgivet af Thorkil Juul og Niels Jørgen Mau Pedersen så alvorlige, at ministeriet ikke fandt det realistisk herudover at opretholde deponeringskravet. Skatten i Farum Kommune steg således ikke pga. deponeringskravene, da kommunen aldrig deponerede, selvom det havde været hensigten, at kommunen i 2006 skulle begynde at deponere. Kravet om deponering blev eftergivet/opgivet som led i aftalen om sammenlægning med Værløse Kommune (Furesøaftalen). Der blev samtidig aftalt en række særtilskud til Furesø Kommune. Hvis Farum Kommune havde været i stand til at deponere, ville det efter vidnet Thorkil Juuls forklaring have aflastet fremtidige skatteborgere i kommunen, således som det er hensigten med deponeringsreglerne. I stedet har man fået et ydelsesforløb frem til 2041. Ved aftalen i marts 2011 blev der gjort endeligt op med vilkårene for sammenlægning til den nye Furesø Kommune.[255]

[1] Betegnelsen ”genopretning” anvendes i det følgende svarende til sædvanlig sprogbrug for kommuner under administration.

[2] 184-26,f2,b8-23. Afgørelsen er medtaget i beretningens bilag 3.

[3] 65-2 Se i øvrigt bogomtale mv. i kapitel 25.1

[4] Sætningen slutter som citeret. Der tænkes formentlig på domstolsbehandling.

[5] 179-106,b17. Del af korrespondance omtalt i kapitel 25.3.2.1

[6] 179-106,b25. Se også bind 3, kapitel 21 om finansiering.

[7] 184-26,f2,b8f under b16. Afgørelsen er medtaget i beretningens bilag 3.

[8] 311-4,b197-202. Bilaget er medtaget i beretningens bilag 3.

[9] 316-185

[10] Det hedder i betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, med bilag II, Kommuner ”under administration”, side 201: ”Genopretningen af økonomien skal resultere i, at kommunen i løbet af en bestemt periode når op på et for ministeriet acceptabelt niveau for den gennemsnitlige likviditet beregnet efter kassekreditreglen. Typisk forventes likviditeten at skulle udgøre minimum 4 pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifterne. Normalt strækker denne genopretningsperiode sig over to til tre år.”

[11] 316-186

[12] Se note foran med referat af betænkning nr. 1425/2002 side 201.

[13] 316-192

[14] 179-106,b31. Om mødet den 12. februar 2002 henvises til kapitel 25.2.

[15] 179-106,b28. Ministerbrev (underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Niels Jørgen Mau Pedersen).

[16] 179-106,b29-30. De vedlagte 17 spørgsmål blev besvaret 5. marts 2002, jf. nedenfor.

[17] Der foreligger herudover på ministeriets sag et ”Referat af møde den 2. april 2002 om ungdomsboliger i Farum Kommune - støttet byggeri og Farum Kommunes evt. forpligtelser i denne forbindelse” dateret 6. maj 2002. I mødet deltog embedsmænd fra Farum Kommune, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det hedder bl.a.: ”Thorkil Juul indledte mødet med kort at oplyse, at sagen om ungdomsboliger blev rejst i forbindelse med diskussionerne om Farum Kommunes økonomi”. Se næstsidste afsnit i ministeriets brev af 17. juni 2002 gengivet i afsnit 24.3.4. (184-39,f2,b283-284).[18] Beretningens bilag 10 afsnit 2.16.6.1. om F23 og F25.

[19] Efter kommunens beholdningsopgørelsen pr. 28. februar 2002 udgjorde ”Samlet beholdning excl. deponering” -146.093.000 kr. Tillægges de to lån optaget i 2001 på 250 og 200 mio. kr., der ifølge ministeriets brev af 19. februar 2002 var optaget uden låneadgang, fremkommer tallet 596 mio. kr. Af samme opgørelse fremgår, at ”Gennemsnitlig træk på kassekreditten” den 28. februar 2002 udgjorde 245,205 mio. kr. (184-39,f1,b647).

[20] 184-39,f1,b570-699

[21] Efter ministeriets mødereferat deltog fra Farum Kommune: Borgmester Peter Brixtofte (PB), konstitueret økonomidirektør Hans Jørgen Brink (HB), konstitueret kommunaldirektør Erik Geert Pedersen (GP), advokat Philip Thorsen (PT) og advokat Henrik Sanders (HS). Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltog afdelingschef Thorkil Juul (TJ), kontorchef Niels Jørgen Mau Pedersen (Mau), chefkonsulent Bjarne Simonsen (BS) samt en fuldmægtig som referent.

[22] -39,f1,b701-705

[23] 184-39,f1,b570-648

[24] 184-39,f1,b570

[25] 184-39,f1,b609

[26] 184-39,f1,b648

[27] 184-39,f1,b610-647. Graferne er udarbejdet af kommissionen ud fra tabeloplysningerne. I beretningens bilag 3 er medtaget184-39,f1,b637 og 647 hvorefter lånene på 250 mio. kr. og 200 mio. kr. i kommunens ”Beholdningsopgørelse over likvide aktiver 1.1.199 -28.2.2002” som svar på spørgsmål 2 er tilbageført som ”Gennemsnitlig træk på kassekreditten” fra 25. april 2001og frem.

[28] 184-39,f1,b702

[29] Efter beholdningsopgørelse over likviditeten fratrukket lånene på 200 og 250 mio. kr. var kassebeholdningen den 25. april 2001 på -685.000 kr. og herefter negativ (b637). Pr. 28. februar 2002 var den på -245,205 mio. kr. (b647), jf. svaret på spørgsmål 2.

[30] 184-39,f1,b649-650

[31] 184-39,f1,b650. Medtaget i beretningens bilag 3.

[32] 184-39,f1,b702

[33] 184-39,f1,b651-655

[34] 184-39,f1,b702-703

[35] 184 -39,f1,b656-658.

[36] 184-39,f1,b657-658. Medtaget i beretningens bilag 3.

[37] 184-39,f1,b703

[38] 184-39,f1,b659-666

[39] Som bilag var vedlagt Indenrigsministeriets breve af 24. marts og 3. august 1999 om deponering (18439,f1,b660-665), jf. i øvrigt bind 13, kapitel 21.

[40] 184-39,f1,b703

[41] 184-39,f1,b667

[42] 184-39,f1,b671

[43] 184-39,f1,b703-704

[44] 184-39,f1,b672-674

[45] Det hedder under budgetpost 89.10. ”Drift, kaserneområdet m.v. 3.125.000 Budgettallet dækker de kommunale udgifter til nye borgere i den 4. landsbys første etape. Budgetbeløbet vil blive fordelt ud i områderne efterhånden som udgifterne realiseres.” (184-39,f1,b673-674).

[46] 184-39,f1,b675-685

[47] 184-39,f1,b676-685. Medtaget i beretningens bilag 3.

[48] 184-39,f1,b686

[49] 184-39,f1,b687

[50] 184-39,f1,b688-699

[51] 184-39,f1,b689-699. De vedhæftede økonomioversigter er medtaget i beretningens bilag 3.

[52] 184-39,f1,b704

[53] 184-39,f1,b474-566. Advokat Philip S. Thorsen havde anmodet om udsættelse med svar fra fredag den 15. marts til mandag den 18. marts 2002 med henblik på, at svarene kunne drøftes på en byrådskonference inden de blev afgivet til ministeriet. Ministeriet fastholdt svarfristen af hensyn til aftalt møde i ministeriet den 19. marts 2002 (184-39,f1,b569).

[54] 184-39,f1,b475

[55] 184-39,f1,b476-490

[56] 184-39,f1,b491-492

[57] 184-39,f1,b493

[58] 184-39,f1,b494-498

[59] 184-39,f1,b495-498. Medtaget i beretningens bilag 3.

[60] 184-39,f1,b499-502

[61] Ministeriet henviste i spørgsmålet til § 1 i bekendtgørelse nr. 1176 af 15. december 2000 om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder, hvorefter kommunens gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder ikke må overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang.

[62] 184-39,f1,b503-505

[63] Som bilag var vedlagt ”Regnskabsoversigt 2000, Finansforskydninger”.

[64] 184-39,f1,b506-524

[65] 184-39,f1,b507-524. Medtaget i beretningens bilag 3.

[66] 184-39,f1,b525-537

[67] 184-39,f1,b525-537. Medtaget i beretningens bilag 3.

[68] 184-39,f1,b538

[69] 184-39,f1,b539-568

[70] 184-39,f1,b471

[71] 184-39,f1,b462

[72] 184-39,f1,b429. Modtaget samme dato.

[73] 184-39,f1,b430-441

[74] 184-39,f1,b403-411

[75] 184-39,f1,b406-407. Medtaget i beretningens bilag 3.

[76] 184-39,f1,b408-409. Medtaget i beretningens bilag 3.

[77] 184-39,f1,b410-411. Medtaget i beretningens bilag 3.

[78] 184-39,f1,b414-415. Medtaget i beretningens bilag 3.

[79] 184-39,f1,b418-419. Medtaget i beretningens bilag 3.

[80] 184-39,f1,b422-424. Medtaget i beretningens bilag 3.

[81] 184-39,f1,b87 (og 176-31).

[82] 184-39,f1,b88-89. Notatet på sagen er ikke dateret og bærer ikke navn eller initialer.

[83] Jf. det foran refererede notat af 3. april 2002. ”Forskellige opstillinger …”.

[84] 184-39,f1,b92 Oversigten er påtegnet: ”Modtaget 5/4 2002”

[85] 184-39,f1,b79-84

[86] 184-39,f1,b80-82

[87] PL = pris- og lønregulering

[88] 184-39,f1,b83-84. Bilaget: ”Beregnet resultatoversigt for Farum Kommune”.

[89] 184-39,f2,b335-338 (og 337-4,f3,b183-186)

[90] Herudover behandledes genbesættelse af stillinger på socialudvalgets område.

[91] Se herom bind 3, kapitel 4.4.2.18.

[92] 184-39,f2,b339-353

[93] 184-87,f1,b264-278

[94] Se nedenfor.

[95] 184-39,f2,b341-352

[96] 184-39,f2,b353. Bilaget er dateret 24. april 2002. I bilag B til udkastet af 22. april 2002 var Farum Hovedgade 74 også medtaget med 2.200.000 kr. (184-87,f2,b278).

[97] 447-13,f15,b7

[98] 184-39,f2,b326-327. Udkast til handlingsplan af 22. april 2002 faxet til ministeriet samme dato svarer til den vedtagne handlingsplan af 23. april 2002 bortset fra, at ejendommen Farum Hovedgade 74 udgik af bilag B (18487,f1,b263f).

[99] 184-39,f2,b328-331. ”Beregnet resultatoversigt for Farum Kommune” med deponering til 2009 og 2010 er medtaget i beretningens bilag 3.

[100] 184-39,f2,b323-325

[101] Ministeriet havde den 22. april 2002 udarbejdet særskilt notat ”Om Farum Kommunes deponeringsforpligtelser ud over Farum Park og Farum Arena.” (184-39,f2,b375-380). I notatet konkluderes: ”Det kan således lægges til grund, at Farum Kommune som følge af sale-and-lease-back arrangementet er forpligtet til at deponere salgssummen på 4.267.822. kr. med startdato 2001. Deponeringen vil være bundet i 25 år og frigives med 1/15 efter de første 10 år.” Notatets konklusion svarer til bilag 3 i ministeriets dispensation af 17. juni 2002, jf. omtalen i afsnit 24.3.4

[102] 184-39,f2,b289-290

[103] 184-39,f2,b293f

[104] 184-39,f2,b250-255 og 223-122,f2,b56

[105] 179-55,f3,b65ff

[106] 184-39,f2,b187-200. Ministerbrev underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Niels Jørgen Mau Pedersen.

[107] 184-39,f2,b195-199. Medtaget i beretningens bilag 3.

[108] 184-39,f2,b200. Medtaget i beretningens bilag 3.

[109] Medtaget i beretningens bilag 3 under 184-39,f2,b193.

[110] Medtaget i beretningens bilag 3 under 184-39,f2,b194.

[111] 184-39,f2,b195-199. Medtaget i beretningens bilag 3. Se i øvrigt bind 13, kapitel 21.

[112] 311-4,b10-11. Betænkningens side 10.

[113] 311-4,b183-202. Betænkningens side 183-196 og 197-202.

[114] 311-4,b183

[115] Eksempelvis efter socialudvalgets protokol for møde den 8. oktober 2002 under punkt 50. ”Budgetopfølgning besparelser på socialudvalgets område” (418-32,b2).

[116] 247-1,f1,b37

[117] 247-1,f1,b38-39

[118] 184-39,f1,b676-684. Budget- og bevillingsregler af 11. februar 2002 er medtaget i beretningens bilag 3.

[119] 184-55,b14

[120] 418-33,b327

[121] 337-4,f2,b117-120 (337-4,f4,b150-151 fra møde 3. september 2002).

[122] 337-4,f2,b198-200

[123] 337-4,f2,b201-204

[124] Nyhedsbrevet for november måned blev fremsendt til ministeriet 17. december 2002 (184-39,f2,b1, 3-27).

[125] 184-87,f1,b296-299

[126] 184-55,b14-24, 418-44,b56-61, 418-45,b4-35

[127] 337-4,f2,b36-37

[128] 75-1,f61,b16-17. Underskrevet af Steen Andersen og Kenneth S. Andersen.

[129] Konklusionen gentages side 56 i pkt. 8, Revisionens bemærkninger (”Revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført i dette afsnit.”)

[130] 75-1,f61,b46-52

[131] Om revisionen vedrørende rejser- og repræsentation efter kommissorium af 24. juni 2002 henvises til bind 11, kapitel 17.

[132] Det blev afholdt møde med økonomiudvalget om forventningerne til revisionen. Det anføres side 46,”at der er tale om forhold, hvor vi af egen drift ville have udført revisionshandlinger”

[133] Se bind 7, kapitel 10.

[134] 75-1,f61,b71

[135] 418-42,b5-7

[136] 336-4,f2,b125

[137] 418-42,b3-4

[138] Alle medlemmer af økonomiudvalget, der herudover bestod af Marianne Helslev, Hüseyin Tas og Morten Pflug.

[139] 337-5,f1,b181-191

[140] Herefter følger gennemgang af fagudvalgenes indstillinger (b182-188).

[141] 184-87,f1,b316. Eksempelvis ”Opgørelse over likvide aktiver/gæld” december 2002 udarbejdet den 3. marts 2003. Medtaget i beretningens bilag 3.

[142] 184-87,f2,b141. Eksempelvis ”Opgørelse over likvide aktiver/gæld korrigeret for lån” juli 2003 udarbejdet september 2003. Medtaget i beretningens bilag 3.

[143] 184-87,f1,b319-320. Notatet om ”Aktuel status i sagen vedr. Farum Kommunes økonomi til brug for mødet i Følgegruppen den 13. januar 2002” er udarbejdet af Niels Jørgen Mau Pedersen.

[144] Følgegruppen, der bestod af ordførerne i Folketinget, er omtalt i kapitel 25.

[145] I ministeriets brev af 14. oktober 2002 som opfølgning på mødet med kommunen den 12. oktober blev det tilkendegivet, at der på mødet var ”enighed om, at der er behov for fortsatte drøftelser mellem ministeriet og Farum Kommune om problemerne vedrørende kommunens økonomi, som mest hensigtsmæssigt kunne finde sted i forbindelse med budgetopfølgningen og den tidlige budgetlægningsfase i foråret 2003”, jf. notat af 18. marts 2003 (184-87,f1,b291-293).

[146] 184-87,f1,b296-299

[147] 184-87,f1,b295

[148] 184-87,f1,b301-302

[149] 418-47,b285-287 og byrådsprotokol om lån i Kommunekredit (184-87,f1,b312-313).

[150] Svarene er gennemgået i ministeriets notat af 18. marts 2003 (184-87,f1,b291-293).

[151] 184-87,f1,b280-286

[152] 184-87,f1,b280-285. Mødedeltagerne var Karsten Ole Knudsen, John Olsen, Niels Jørgen Mau Pedersen, Bjarne Simonsen og to fuldmægtige .

[153] 184-87,f1,b231-234

[154] 184-87,f1,b239-262. Notatet om Farum kommunes driftsøkonomi 2002/03 i forhold til handlingsplanen er medtaget i beretningens bilag 3 under 184-87,f1,b218-223 og omtalt i næste afsnit. Oversigten over gennemførte besparelser med fordeling på udvalgsområder på i alt 10,994 mio. kr. i 2002 og 62,518 mio. kr. i 2003 er medtaget i beretningens bilag 3 under 184-87,f1,b247-249.

[155] Beretningens bilag 10, afsnit 2.17.2.17.

[156] Brevet blev i første omgang fremsendt til ministeriet i udkast dateret 7. maj 2003 efter godkendelse i økonomiudvalget den 6. maj 2003 og herefter i underskrevet stand med samme dato efter byrådets tiltræden den 13. maj 2003. Brevet omtales derfor i ministeriets svar som breve af 7. og 13. maj 2003 (184-87,f1,b208f og 337-5,f1,b181f). Om byrådets behandling den 13. maj 2003 under pkt. 106 ”Budgetopfølgning pr. 28. februar 2003 - alle udvalg” henvises til afsnit 24.3.6.1.3.

[157] 184-87,f1,b159-167

[158] 184-87,f1,b169-174. Notatet af 28. april 2003 er medtaget i beretningens bilag 3.

[159] Gengivet nedenfor.

[160] Gengivet nedenfor.

[161] Gengivet nedenfor.

[162] 184-87,f1,b175 (og b224)

[163] 184-87,f1,b176 (og b225)

[164] 184-87,f1,b177-178. Stemplet modtaget 26. maj 2003. I udgave faxet 7. maj 2003 indgik i den første tabel ikke bruttodriftsudgifter pr. indbygger. Der var yderligere medtaget Stenløse Kommune (b226).

[165] 184-87,f1,b131-139. I mavebælte af 22. maj 2003 til ministeren hedder det bl.a.: ”Det betones i brevet, at en dispensation fra genopretningsplanens udgiftsniveau vil forudsætte, at Farum Kommune nærmere redegør for afvigelserne i forhold til genopretningsplanen. Endvidere må kommunen nærmere redegøre for, hvordan man med et højere udgiftsniveau vil skabe langsigtet balance mellem løbende udgifter og løbende indtægter. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at den finansieringsløsning, der er skitseret i kommunens brev af 13. maj 2003, i høj grad synes at bero på midlertidige finansieringsløsninger i form af engangsindtægter.” (184-87,f1,b129).

[166] Der stilledes spørgsmål vedrørende (1) manglende opfyldelse af spareplan, (2) merudgifter, (3) det økonomiske scenarium efter 2007, (4) deponering, (5) omlægning af leasingarrangementet, og (6) deponering vedrørende sprogskole og hjælpemiddelcentral. (184-87,f1,b137-139). Herudover blev der stillet supplerende spørgsmål om kommunens rente- og afdragsbyrde.

[167] 32-4,b1-24. Underskrevet af kommunaldirektøren og økonomichefen.

[168] Jf. afsnit 24.3.6.1.1.

[169] Brev af 7. maj 2003 tiltrådt af byrådet den 13. maj 2003, jf. afsnit 24.3.6.3.

[170] 32-4,b4-5 og 15

[171] 184-87,f1,b51

[172] 184-87,f1,b111-118. Medtaget i beretningens bilag 3.

[173] Sponsoratet blev senere opgivet, jf. bind 7, kapitel 11.

[174] 184-87,f1,b72-75. I mødet deltog Karsten Ole Knudsen, John Olsen, Niels Jørgen Mau Pedersen, Bjarne Simonsen og en fuldmægtig. Bilag fra mødet er medtaget i beretningens bilag 3 under 184-87,f1,b76-79.

[175] 184-87,f1,b54-60. De øvrige punkter under overskriften ”Kommunens økonomi og kravene hertil” var: ”a. Har kommunen svaret på de spørgsmål, som ministeriet har stillet?”, ”c. Særtilskud”, ”e. Hvordan skal betingelserne nærmere udformes?”.

[176] 184-87,f1,b63. Regneark vedrørende revision af genopretningsplanen. Medtaget i beretningens bilag 3.

[177] 184-87,f1,b46-49

[178] 184-87,f1,b53

[179] 337-5,f2,b253

[180] 184-87,f1,b12-13

[181] 184-87,f1,b20. Medtaget i beretningens bilag 3.

[182] 184-87,f1,b14-17. De vedlagte bilag 1 og 2 og korrigeret budget er medtaget i beretningens bilag 3. under 184-87,f1,b18-19. Brevet var underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Niels Jørgen Mau Pedersen.

[183] 418-33,b171-172

[184] 292-10,f14,b56f

[185] 75-1,f62,b3-40, se b8-9. Underskrevet af Steen Andersen og Kenneth S. Andersen.

[186] 75-1,f64,b1-39, se b16-17. Underskrevet af Steen Andersen og Kenneth S. Andersen.

[187] 184-87,f2,b130-133

[188] 184-87,f2,b133. Medtaget i beretningens bilag 3.

[189] Se herom bind 13, kapitel 21.6.6. (afløftning over den kommunale momsudligningsordning i stedet).

[190] Ministeriet skrev den 10. oktober 2003 således til kommunen (184-87,f1,b127 og 147): ”I brev af 15. september 2003 har Farum Kommune foreslået, at måltallene for udviklingen i likviditeten fastsat med den reviderede genopretningsplan nedjusteres med 3 mio. kr. Forslaget begrundes med, at der ved udarbejdelsen af genopretningsplanen ikke blev taget højde for, at kommunen kan anvende en del af særtilskuddet for 2004 til at fastholde en nedsættelse af taksterne på daginstitutionsområdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er indforstået med den foreslåede nedjustering af måltallene i 2004”.

[191] Blandt andet materiale på ministeriets sag kan nævnes artikel på Ringsted.dk den 15. december 2003: ”Farum dropper byggeprojekt” (fra Ritzau) om Vinkelvejsgruppens afvisning af et byggeprojekt på Farum Kaserne. (184-87,f2,b103). Medtaget i beretningens bilag 3. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.3.1.

[192] 525-2,b5-9. Medtaget i beretningens bilag 3.

[193] 525-1,f2. Rapporten samt pressemeddelelse fra Værløse Kommune herom er medtaget i beretningens bilag 3 under 525-1,f1 og f2.

[194] Bilag 10, afsnit 2.26.1.1.1.-2

[195] 977-3,f4. Fra Furesø Kommunes hjemmeside.

[196] 447-5,f5,b20-21. Jf. ministeriets pressemeddelelse af 9. marts 2011 ”Statslån til Furesø i ny aftale”, der er refereret i bind 13, kapitel 21.6.9.

[197] 447-5,f5,b19-20

[198] 447-5,f5, b22. Af Nikolaj Rytgaard.

[199] 977-3,f2

[200] 977-3,f3

[201] 977-3,f1,b2-3. Aktstykket er medtaget i beretningens bilag 3.

[202] Af anden presseomtale forud for aftalen kan nævnes artikel i Danske Kommuner den 27. januar 2011 ”Furesø skal ud af fortidens skygge” (447-5,f5,b2-5), artikel i Frederiksborg Amts avis den 29. januar 2011 ”Brixtofte træt af klynk” (447-5,f5,b5-6) og samme avis den 16. februar 2011 ”Flyvestation hevet ud af genforhandling” (447-5,f5,b13). Peter Brixtofte kommenterede i Berlingske den 18. februar 2011 i et indlæg: ”Forviring om Farum” en blog af 16. februar 2011 fra Bente Ellegaard, Kay Geels og Kurt Jacobsen m.fl. Peter Brixtoftes indlæg blev fulgt op af andre indlæg 28. februar -1. marts 2003 (447-5,f5,b7-8,14-16). Disse pressemeddelelser og artikler er medtaget i beretningens bilag 3. Det bemærkes, at Peter Brixtofte også har vedlagt sit indlæg som bilag 1 til sin redegørelse af 7. marts 2011 (beretningens bilag 2.2.).

[203] 316-30,b8

[204] 247-1,f1,b38

[205] 316-36,b6-7

[206] 184-39,f1,b736-738

[207] 184-39,f2,b362-373

[208] 32-1,b2-3

[209] 32-4,b1-24

[210] Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet efterfølgende oplyst: ”Det er delvis rigtigt, dog er der tale om en generel oprydning i kommunens mellemregningskonti herunder byggekontiene, men der sker ikke en overførsel til drift eller anlæg, men derimod via kommunens balancekonto. Hvorfor planen ikke kunne overholdes, skyldtes de rent likviditetsmæssige måltal herunder kassekreditreglen med gennemsnittet 365 tilbage osv., derfor var det svært at holde måltallene. Man havde været for optimistisk i sine skøn.”

[211] 316-253,b3-5. Økonomisk konsulent for kommunen 6. juni til 10. september 2002.

[212] 247-1,f1,b38-39, 32

[213] 418-42,f1,b2-10

[214] 316-172

[215] 184-87,f1,b159-178

[216] 184-87,f1,b72-75

[217] 184-87,f1,b14-19

[218] 316-229

[219] 316-233

[220] 316-237

[221] 337-4,f4,b150-151

[222] 337-5,f2,b184-194

[223] 316-243

[224] 316-245

[225] 337-4,4,b150-151

[226] 337-5,f2,b184-194

[227] 316-252

[228] 316-257

[229] 536-22

[230] 184-39,f1,b701-705

[231] 184-39,f1b429-441

[232] 184-39,f1,b403-405

[233] 184-39,f1,b79-82

[234] 184-39,f2,b339-341

[235] 184-39,f2,b317-318

[236] 184-39,f2,b187-200

[237] 316-192,b3-4

[238] 316-229,b16

[239] 316-172,b4-6

[240] 316-258. Kommissionen har dog noteret sig indholdet af en mail af 29. september 2010 fra bisidderen med Peter Brixtoftes bemærkninger 17-66.

[241] 316-185

[242] 316-186

[243] 184-39,f1,b701-705

[244] 184-39,f1,b474-566

[245] 184-39,f1,b471

[246] 184-39,f1,b403-427

[247] 184-39,f2,b250-255

[248] 184-39,f2,b187-200

[249] 184-87,f1,b301-302

[250] 316-190

[251] 316-192

[252] 184-87,f1,b319-320

[253] Jf. afsnit 24.1.

[254] Jf. også omtalen af Peter Brixtoftes kritik i kapitel 25.1.

[255] Der henvises i øvrigt til bind 13, kapitel 21 om kommunes finansiering.

Kapitel 25. Efterforløbet i øvrigt

25.1. Indledning

Efter B.T.’s omtale den 6. februar 2002 og i tiden herefter fulgte et hektisk forløb i Farum Kommune.

Borgmester Peter Brixtofte sygemeldte sig den 7. februar 2002 i en forventet periode på 3 måneder og rejste derefter på en planlagt ferie til Lanzarote. Henrik Jerger blev valgt som fungerende borgmester på et byrådsmøde den 8. februar 2002. Peter Brixtofte meldte sig rask den 12. februar 2002 og genoptog efter hjemkomst fra Lanzarote et par dage senere hvervet som borgmester, indtil han den 13. maj 2002 udtrådte af byrådet.

Samtidig førtes forhandlinger med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en genopretningsplan, efter at ministeriet den 19. februar 2002 havde sat kommunen under administration, ligesom kommunen med ekstern bistand iværksatte undersøgelser både vedrørende økonomi og administrative forhold mv. Politiet gik ind i sagen og foretog den 9. februar 2002 ransagning bl.a. på rådhuset, ligesom tilsynsrådet ved brev af 8. februar 2002 rettede henvendelse til byrådet efter medieomtale af en adviseret uvildig advokatundersøgelse. Tilsynsrådet anmodede i tiden herefter byrådet om udtalelser i en række nye sager, herunder mange rejst på baggrund af medieomtale. Kommunen modtog et meget betydeligt antal nye begæringer om aktindsigt.

I sammenhæng med både myndighedernes involvering og en massiv presseomtale af en række muligt kritisable forhold i kommunen og de svar, det udløste, opstod der en ny politisk konstellation i byrådet, idet det konservative medlem og to venstremedlemmer sammen med den hidtidige opposition dannede nyt flertal i den såkaldte ”Vinkelvej-gruppe”. Borgmesteren stod således i en situation, hvor han skulle manøvrere med et politisk mindretal i den resterende venstregruppe ligesom administrationen var svækket både på direktionsniveau efter sygemeldinger mv. og på grund af nye opgaver som følge af Farum-sagens opkomst.

Dette forløb har været indgående beskrevet i medierne og i flere bøger om Farum-sagen og er ligeledes delvist omtalt i straffesagerne.[1]

Peter Brixtofte har navnlig i sin bog ”Med hjertet” (januar 2003) på mange områder rejst indigneret kritik omkring adfærd og motiver hos ikke blot pressen og byrådskollegaer i almindelighed, men også set i forhold til tidligere partifæller i Venstres folketingsgruppe, herunder Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen vedrørende hans sygeorlov og fratræden som borgmester samt beslutningen om at sætte kommunen under administration og efterforløbet vedrørende genopretningsplanen. Også pressemeddelelserne af 7. og 12. februar 2002 gengivet nedenfor afspejler Peter Brixtoftes opfattelse om, hvad der vel må karakteriseres som ”usaglige politiske motiver” hos andre. Kommissions undersøgelse er også på disse områder afgrænset af den retlige ramme, der gælder for kommuners og myndigheders virke. Opgaven har da bestået i inden for denne ramme at uddrage de kritikpunkter og faktiske oplysninger, der kunne være relevant for nærmere undersøgelse.

Emnerne for dette kapitel er af Peter Brixtofte omtalt i hans bogs kapitel 36 ”Yom Kippur - overfaldet på Farum” om B.T.s artikler 6. februar 2002, kapitel 37 ”Ransagning og ragnarok hjemme i Farum” om forløbet vedrørende ransagning 9. februar 2002 og sygeorlov, kapitel 38 ”Farums svar på Robinson-serien” om tiden fra hans tilbagevenden fra sygeorlov og kapitel 39 ”En trefork i ryggen” om hans afgang fra byrådet den 13. maj 2002.

I kapitel 37 ”Ransagning og ragnarok hjemme i Farum” hedder det på side 279-280:[2]

”Venstres gruppe og vælgerforening i Farum var naturligvis under et stort pres, og 2. viceborgmester Marianne Helslev Rasmussen og jeg selv var jo på Lanzarote. For mit vedkommende presset dertil på regeringens vegne af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på et tidspunkt, hvor jeg meget naivt troede, at det var for Venstres og Farums skyld.

Jeg var kun fraværende i 6 dage, og på det korte tidsforløb ændrede meget sig i Farum. Vi blev meldt ind i Kommunernes Landsforening igen - helt umotiveret - og vi genindførte den tryghedsaftale med medarbejderne, der var opsagt i forbindelse med kommende omlægninger og besparelser i kommunen.

Jeg havde jo lovet Henrik Jerger og resten af gruppen at ringe hjem for at kunne give gode råd. Men da oplevede jeg meget hurtigt, at telefonforholdene på Lanzarote er meget dårlige. Det var meget svært at få forbindelse til en række mennesker.

Det er også muligt, at der var vrøvl med deres telefoner.

Men lige pludselig kunne jeg ikke følge med i, hvad der foregik, hverken i medierne eller på rådhuset.

Det var i særlig grad svært at få fat på den vikarierende borgmester Henrik Jerger, hvad jeg var meget ked af. For netop Henrik havde understreget, hvor vigtigt det var, at jeg kunne rådgive ham.

På et tidspunkt fandt jeg så ud af, hvordan det var muligt at få gennembrudt de tekniske problemer. Jeg fik fat i vores fremragende sekretær Pernille Nedergård, og bad hende om at lægge en lille seddel ind på Henrik Jergers kontor, hvor der stod: “Hvis du ikke tager telefonen nu, raskmelder jeg mig om 1 minut. Og så er jeg borgmester igen.”

Den virkede. Alle tekniske problemer var overstået. Vi fik nogle rigtig gode samtaler.

Det var ikke nemt for ham med det pres. Det kunne alle - også jeg forstå. Og det var endnu nemmere at forstå, når man fik lejlighed til at tale med ham.

På Lanzarote talte vi meget om problemstillingen, og Michael sagde meget hurtigt, at jeg måtte tage hjem igen, ellers ville det ende i det rene ragnarok.

Det var ikke nogen nem beslutning at afbryde vor tur. Jeg fik forbindelse med alle vore byrådsmedlemmer og på den baggrund sendte jeg en erklæring ud om min snarlige hjemkomst.

I den forbindelse traf jeg en række afgørende beslutninger om bl.a. at nedlægge mit folketingskandidatur i Otterup-kredsen, mit formandskab for Farum Boldklub, ligesom jeg erklærede, at jeg som følge af kritikken ville afholde mig fra at drikke rødvin i arbejdstiden.

Jeg ville hjem og koncentrere mig om at få Farum Kommune til at fungere igen. Det viste sig at være en større opgave end jeg troede. Men opgaven havde været løst, hvis jeg ikke havde fået en stor kniv i ryggen.”

I kapitel 39 ”En trefork i ryggen”, side 291f fremsættes kritik af regeringen, pressen (B.T.) og enkeltpersoner. Det hedder bl.a.:[3]

”Men vi havde klaret det hele, hvis vi blot havde haft en fair regering. Men det havde vi ikke. Jeg vil vove den påstand, at en socialdemokratisk regering aldrig havde turdet begå de magtmisbrug overfor et lokalsamfund, som denne regering har begået.

For det første er der hele sagen om ungdomsboligerne, der er et gennemført magtmisbrug, hvor regeringen en dag bliver dømt for domstolene.

For det andet har regeringen gennemført en økonomisk straffeaktion over for Farum-borgerne på et ulovligt grundlag. Regeringen vil tabe, når påstanden om at Farum skal tvangsopspare - den såkaldte deponering - et beløb i nærheden af 1 milliard kr.[4]

Og enhver anstændig regering ville fortolke lovens muligheder for at udvide kassekreditten til Farums fordel i Farums situation, hvor der går en vis - kortere - tid fra det tidspunkt, hvor store jordarealer købes, indtil de sælges. Det er ekstra moralsk belastende for regeringen, at Farum bl.a. har indbetalt 162.5 mio. kr. kontant til staten. Så staten har kendt problemstillingen hele vejen igennem.

Ethvert budget - og ikke mindst Farums med det høje serviceniveau - kan tåle en besparelsesrunde, og om nødvendigt kan en lav skat sættes lidt op. Og det havde vi nok gjort under alle omstændigheder, hvorefter vi igen kunne nedsætte skatten, når de 4.000 nye borgere begyndte at betale skat.

Men den skatteforhøjelse, som regeringen har gennemtrumfet overfor Farums borgere, er himmelråbende forkert og økonomisk helt unødvendig, hvis regeringen havde holdt sig til loven. Det er jo meget sigende om regeringen, at de ikke engang turde lade sagen afgøre af en domstol, som jeg foreslog dem.

Regeringens tredje store magtmisbrug er, at de ville suspendere en lovligt valgt borgmester på et juridisk helt uholdbart grundlag. Dette er resultatet af, at statsministeren på et meget tidligt tidspunkt udsendte et dekret om, at jeg - oversat til dansk - skulle fjernes fra min post.
…

… da indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ligefrem udsendte en vejledning i, hvordan man kunne komme af med Farums lovligt valgte borgmester, begyndte to af gruppemedlemmerne at røre alvorligt på sig. … [Erik Fuchs og Morten Pflug]
…

Det blev til en langvarig juridisk kamp, hvor de 10 desværre for dem selv og regeringen ikke havde fundet ordentlig med argumenter. Men så hjalp Indenrigsministeriet dem helt målbevidst. Mage til magtmisbrug skal man lede længe efter.

Sagen er at ingen dansk borgmester nogen sinde er blevet suspenderet. Når en borgmester er valgt, er det for alle 4 år. Sådan siger loven. Og så er loven ændret på et tidspunkt på grund af, at der i Københavns Kommune - som har en såkaldt magistratsordning - var en VS-borgmester, der vægrede sig ved at udføre de beslutninger, som borgerrepræsentationen havde vedtaget.

Derfor er der indført en paragraf om, at hvis en borgmester i gentagne tilfælde vægrer sig ved at udføre de vedtagelser, byrådet træffer, kan borgmesteren suspenderes. Nu har jeg aldrig nogensinde været i modstrid med flertallet i byrådet, og derfor var det hele juridisk set sygt.

Men problemet var, at statsministeren på forhånd havde dikteret konklusionen om, at jeg skulle fjernes fra den borgmesterpost, borgerne med stort flertal havde valgt mig til. Så man skulle prøve at finde en eller anden argumentation, og selvom jeg så blot kunne gå til domstolene, var jeg ude af billedet så længe.

Jeg har aldrig vægret mig ved at gøre noget som helst af det, der er vedtaget i byrådet. Endda tværtimod, som professor Jens P. Christensen har udtalt, har jeg nærmest været for ivrig.

Da der manglede enhver form for juridisk argumentation, prøvede man at anvende, at der for at finansiere købet af Farum Kaserne m.v. var optaget en kassekredit på 250 mio. kr. Selvfølgelig var der det. Hvordan skulle vi ellers midlertidigt finansiere så store udlæg, indtil vi havde fået pengene ind igen ved et salg - til en langt højere pris i øvrigt.

Det har jeg også redegjort for overfor byrådet den 19. februar, og byrådet tog min redegørelse helt enstemmigt til efterretning. Dette faktum lod Indenrigsministeriet som om, at de ikke havde set…

Det korte og lange blev at indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen med en kilometerlang “forklaring” nåede frem til, at jeg skulle suspenderes. Den skrivelse glæder jeg mig til, at nogle jurister analyserer i en doktordisputats eller lignende. For mage til juridisk makværk og magtfordrejning skal man lede længe efter. Det er simpelthen så groft.
…

Det var imidlertid en anden vigtig sag, der var på tapetet, og det var, at vi skulle lave en handlingsplan med Indenrigsministeriet. Indenrigsministeren havde jo været så sød at sætte os under administration - endnu en dybt useriøs magtdemonstration dikteret fra oven.

Herefter skulle der laves en handlingsplan ud fra de præmisser, at vi på et ulovligt grundlag skulle tvangsopspare og optage et lån for at indfri kassekreditten, der var midlertidigt optaget for at betale kommunens køb af kaserne m.v.

Ved de forhandlinger opdagede vi hurtigt, at pressen havde fået alle Indenrigsministeriets papirer, inden vi fik dem. Det var meget flot og fair…

Jeg bed i det sure æble, og det lykkedes at samle hele byrådet på nær Erik Fuchs om handlingsplanen. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen så godt nok også overrasket ud, da han opdagede, at jeg havde alle de politiske partier bag en handlingsplan - hvis forudsætninger vi var uenige i - men som vi alligevel ville udføre.

Jeg kunne godt fornemme, at det, at jeg igen på tværs af alle prognoser, havde fået samlet byrådet, kom ubelejligt. For jeg skulle jo fjernes fra min post, havde regeringen besluttet med sig selv.

Og når det gælder Farums økonomi, var alle de grundlovsstridige nævn med Tilsynsråd og Naturklagenævn i spidsen gået i gang for at gøre det så slemt som muligt for Farum-borgerne.

Jeg vil vove den påstand, at når uvildige jurister i eftertiden analyserer overfaldet på Farum igennem, vil man nå frem til den konklusion, at der er tale om en politisk skandale for regeringen, der svarer til Dreyfus-skandalen i Frankrig. Dreyfus, der var jøde, blev offer for en sammensværgelse med løgnehistorier og falske vidneudsagn og måtte bære ti år i fangenskab på fangeøerne, indtil han blev renset og hædret.

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i efteråret 2002 bedt Finansudvalget om 3 mio. kr. til at forfølge Farum Kommune. Pengene får det grundlovstridige Tilsynsråd, der med spørgsmål og tåbelige udtalelser er ved at smadre Farum Kommunes administration. Den ene loyale embedsmand efter den anden falder sammen og må gå på sygeorlov.

Det andet grundlovsstridige organ Naturklagenævnet prøver med alle midler at sabotere de økonomiske perspektiver, der ligger for Farum ved udbygning af området nord for Slangerupvej. De tager sig af klager der ligger uden for deres kompetence, eller/og som er indløbet for sent. Ingen af deres afgørelser på dette område kan tåle en afgørelse ved en domstol.

Borgmester Lars Carpens kæmper en heroisk kamp, og han og Farums venner skal nok vinde til sidst. Bare vent. Men indtil da bliver Farum-borgerne påført en helt unødvendig økonomisk byrde, som staten en dag kommer til at erstatte.

Da det stod klart, at regeringen i strid med al jura ville suspendere mig som borgmester, ville Poul Wachtell herefter bliver skyggeborgmester. Han ville være bedre end Fuchs og alle andre i den såkaldte Vinkelvej-gruppe. Når vi lige undtager Morten Pflug, der kunne have taget sig sammen og overtaget ansvaret.

En dag hører jeg i radioen, at Poul Wachtell ville fjerne en række embedsmænd, og han var meget grov i munden. Da besluttede jeg mig til at ofre mig for at prøve at få en rigtig Venstremand som borgmester.

Jeg havde nemlig endnu et skud i bøssen - på det tidspunkt. Jeg kunne gå på pension, hvorefter der skulle vælges en helt ny - rigtig borgmester. Men det ville jeg ikke gøre, før jeg vidste om jeg kunne få valgt en venstremand.

Det hører med til historien, at Helene Lund og Erik Fuchs blev meget vrede på Poul Wachtell, fordi han lod sig vælge til skyggeborgmester af Venstre. Så de undte ham ikke at blive skyggeborgmester.

Derfor vidste jeg, at jeg nok kunne få dem til at tage Henrik Jerger eller Lars Carpens. I første omgang fik vi flertal for Henrik Jerger, idet Morten Pflug også ville stemme for ham som borgmester. Men det varede desværre - som det var blevet en vane for Morten Pflug - kun nogle få timer. Så skiftede han mening igen.

Hans undskyldning var, at jeg først ville nedlægge mit byrådsmandat, når jeg var sikker på, at Henrik Jerger var blevet valgt.

Derefter var der ikke flertal for Henrik. Det ringede Henrik meget flot og sagde, hvorefter han foreslog, at vi prøvede at sikre flertal for Lars Carpens. Så ringede jeg til Erik Fuchs og Per Edrén, hver for sig og sagde, at den anden havde sagt ja til Lars Carpens. Herefter var der flertal for Lars.

Og så sad de der alle sammen med røde ører, alle borgmesterkandidaterne, der ikke kunne komme til med vælgernes hjælp, men som troede, at de som ved et statskup i Sydamerika kunne komme ind og overtage administrationen.

Og det er der nogle af dem, der stadigvæk tror.

Men sådan bliver det ikke.

I øvrigt fik jeg en flot belønning af Venstres ledelse for at jeg havde ofret mig - frivilligt mistet 30.000 kr. om måneden, og frivilligt givet afkald på at vinde en sag ved retten om suspensionen - alt sammen for at sikre, at vi fortsat havde en Venstre-borgmester. Jeg blev ekskluderet af Venstres Folketingsgruppe.
…”

Også Peter Brixtoftes advokat, advokat René Offersen, skrev om forløbet. I sin bog ”Imperator - Sagen uden om Brixtofte” (2006) omtales suspensionssagen side 11-25 i følgende underafsnit: ”Suspensionsgrundlaget”, ”Statsministerens støtte”, ”Indenrigsministeriets driftsmanual”, ”Carpens som borgmester” og ”Exit Venstre”. Det hedder i afsnittet ”Carpens som borgmester” side 22-23:[5]

”Sidst på eftermiddagen onsdag 8. maj 2002 tog sagen en ny drejning. Pressen havde fået aktindsigt i restaurationsregningerne, og den ene rødvinshistorie afløste den anden. Pressedækningen var af meget stor intensitet. Forargelsen så ud til at være endeløs. Det gør den stadigvæk. Søndag den 12. maj 2002 besluttede Peter sig for at anmode om tilladelse til at udtræde af byrådet i Farum. Han ønskede at sikre, at Venstres flertal blev brugt til at sikre en ny Venstre-borgmester efter ham i stedet for skyggeborgmester Paul Wachtell. Venstres byrådsgruppe enedes til sidst om at pege på den nyvalgte Lars Carpens. …

Peters udtræden og valget af ny borgmester skulle konfirmeres på et byrådsmøde mandag aften 13. maj 2002. Selv om det var en formalitet, aftalte jeg med Peter, at vi for alle eventualiteters skyld skulle færdiggøre og fremsende vores sidste indlæg til indenrigsministeren inden fristens udløb samme mandag. Der var jo i disse dage aldrig noget i Farum, der var helt sikkert, før sømmet var slået helt i bund. Byrådsmødet den 13. maj 2002 kom dog til at forløbe lige efter bogen. Peter fik tilslutning til at udtræde af byrådet, og et halvt år efter sit valg til byrådet ved lodtrækning valgtes Lars Carpens til ny borgmester i Farum.”

Kirsten Jacobsen: ”Løkkeland - Lars Løkke Rasmussens Danmark” (2006) skriver side 18-26 om ”Farum-modellen” efter samtale med Lars Løkke Rasmussen. Det hedder side 20-21:[6]

„Sent om aftenen den 6. februar 2002 kørte du forbi Brixtofte i Farum for at snakke med ham (efter afsløringen i B.T. samme dag: ”Drak for 150.000 på et døgn”)?”

„Ja, man kan spørge sig selv, hvorfor jeg overhovedet tog derhen. Det gjorde jeg selvfølgelig, fordi forsiden på B.T. også ramte mig som et lyn. Ikke fordi jeg ikke allerede havde en fornemmelse af, at der måske var et eller andet galt, for vi havde, da jeg startede som minister, en sag med nogle borgerhenvendelser liggende i Indenrigsministeriet. Så det var altså ikke sådan, at jeg havde en oplevelse af, at der slet ikke var problemer i Farum. Men derfor chokerede forsiden mig alligevel.”

„Du havde vel næppe været blind eller døv over for, at Peter Brixtofte fik sig noget rødvin?”

„Lad mig sige det sådan: Jeg har i hvert fald mødt ham rødvinsdrikkende mere end én gang. Men nevertheless ramte det mig voldsomt. For ud over, hvad man i øvrigt kan mene om Peter, kan jeg sådan set meget godt lide ham. Selv om vores venskab siden i medierne er blevet opreklameret til ‘gamle kammerater’ osv.! Det var der ikke tale om.”
…”

Det hedder videre side 25-26:

„Men hvad sagde du til ham den føromtalte aften og nat i Farum, hvor proppen - undskyld udtrykket - var røget af flasken på B.T.‘s forside, og Brixtofte efterfølgende sygemeldte sig som borgmester i tre måneder?”

„Det kan jeg ikke huske … Men jeg mener generelt, at man skal huske at være ydmyg i sit job.”[7]

„Farum-sagen må da have været rent mareridt for dig og for de andre venstrefolk i regeringen. I var spritnyvalgte og kom med mange af de samme ideer og planer, som Brixtofte havde drevet ud i ekstremerne, og som vel nu noget nemmere kunne afvises af kritikerne som ‘en ny Farum-model’?”

„Ja, det var vores første store krisehåndteringsopgave, og den tog både tid og energi i 2002. Det irriterede mig grænseløst i starten. Men jeg synes også, det retfærdigvis må siges, at det er lykkedes os at komme forbi den. Det er da klart, at der lå en enorm risiko for at blive klistret ind i, at ‘Peter er Venstre, og Peters politik er synonym med regeringens politik’.

Var det sket massivt, havde vi haft et problem!

Derfor vil jeg også sige, at den borgmesterpost, jeg var gladest for, vi vandt ved sidste kommunalvalg - naturligvis udover den kommune, jeg selv bor i - er Furesø Kommune. Man kunne nok have tjent gode penge i Oddset på i 2002 at satse på, at der igen (efter kommunalvalget den 15. november 2005) ville komme en Venstreborgmester i Farum, men det fik vi. Og dét betragter jeg som lakmusprøven på, at vi alligevel er kommet fri af sagen som parti.”

Morten Pihl skriver i sin bog ”Højt at flyve” (2009), side 240:[8]

”Midt på eftermiddagen tirsdag den 19. februar 2002 satte indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Farum Kommune under administration, da kommunen ikke kunne overholde kassekreditreglen.

Det var kun otte måneder siden, at Peter Brixtofte havde hånet oppositionen i byrådet ved at sige, at kommunen med ham i spidsen aldrig ville blive sat under administration, som det skete under det tidligere socialdemokratiske styre i Farum. Nu havde virkeligheden indhentet ham, og som statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde på sit ugentlige pressemøde:

”Som et af Venstres udmærkede gruppemedlemmer, Birthe Rønn Hornbech, har udtrykt det, så er Peter Brixtofte på lange strækninger uden for pædagogisk rækkevidde”.

Mens Peter Brixtofte over for kødranden af journalister i Indenrigsministeriet sagde, at ”reglerne er ikke skruet sammen til en kommune i vækst, der først modtager penge for et grundsalg på et senere tidspunkt”, fastslog Lars Løkke Rasmussen, at selv hvis Peter Brixtofte havde fået grundene solgt, ville der stadig være et betydeligt underskud i kommunen.

Samme aften orienterede Peter Brixtofte byrådet bag lukkede døre om, at kommunen var blevet sat under administration, og hvordan kommunens økonomiske situation så ud.

Da han kom ud, blev han omringet af journalister og kamerafolk, og badet i blitzlys i rådhusets foyer forklarede han, at kommunens økonomiske fremtid så ”fantastisk” ud. Økonomien var gennemgående sund, og selvom tallene fra dagens møde i Indenrigsministeriet viste, at kommunen kun havde 23 mio.kr. i likvider, så påstod borgmesteren nu, at kommunen havde likvider for 525 mio. kr.”

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) besvarede i spørgetimen samme dag, den 19. februar 2002, spørgsmål fra Ole Stavad (A) om Farum-sagen:[9]

”Ole Stavad (A): Jeg lyttede mig under statsministerens pressemøde her tidligere på dagen til tre ting, som jeg hæftede mig ved:

  1. at statsministeren gav udtryk for, at han havde anset det for rigtigst, om borgmester Peter Brixtofte var forblevet på orlov i 3 måneder;
  2. at statsministeren konstaterer, at han ikke er og regeringen ikke er i besiddelse af juridiske midler, der kan ændre hans beslutning;
  3. at statsministeren gjorde fru Birthe Rønn Hornbechs ord til sine egne, nemlig at hr. Peter Brixtofte er uden for pædagogisk rækkevidde.

På den baggrund vil jeg godt spørge statsministeren, om statsministeren som partiformand har forsøgt at få hr. Peter Brixtofte til at blive væk fra Farum Kommune, sådan at de mange undersøgelser, som nu er i gang, kan foregå uden mistanke om indblanding fra den centrale person. Hvis det er tilfældet, vil jeg også godt spørge, om statsministeren har opgivet at få en sådan beslutning frem hos hr. Peter Brixtofte.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan sige til hr. Ole Stavad, at jeg ikke har været i kontakt med hr. Peter Brixtofte. Jeg har ikke taget initiativer i forhold til hr. Peter Brixtofte. Og jeg vil godt gentage, at min opfattelse er, at da han altså havde søgt, må jeg forstå, en orlov begrundet i sygdom af en varighed på 3 måneder, så ville jeg have fundet det rigtigst, om han havde fastholdt den orlov på 3 måneder.

Ole Stavad (A):
Nu udtalte statsministeren sig kun i jeg form. Jeg vil godt spørge: Er statsministeren vidende om, eller har statsministeren foranlediget, at nogen har forsøgt at overbevise hr. Peter Brixtofte om, at det er uhensigtsmæssigt og skaber tvivl og usikkerhed hos borgerne, hos os alle sammen, om de undersøgelser, som det er meget vigtigt kan foregå på et ordentligt, objektivt grundlag, så politikere ikke kan gemme sig bag regler og lovgivning, og at de får den samme behandling som en hvilken som helst anden borger, hvis der er mistanke om, at der er foregået noget uacceptabelt og endda med særdeles alvorlige og ikke ganske ubegrundede anklager?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan sige til hr. Ole Stavad, at jeg har ingen viden om, at der skulle være taget sådanne initiativer, og jeg har heller ikke søgt en sådan viden.

Når min opfattelse er, at det ville have været rigtigst af hr. Peter Brixtofte at forblive på en 3-måneders-sygeorlov, er det netop for at udrydde enhver tvivl om, at de igangsatte undersøgelser kan foregå på et uvildigt og uafhængigt grundlag. Det synes jeg ville have været det rigtigste.

Jeg har så hæftet mig ved, at efter at hr. Peter Brixtofte er kommet hjem fra sin ferie i udlandet, har han understreget, at han ikke på nogen som helst måde vil lægge hindringer i vejen for, at de igangsatte undersøgelser kan foregå uvildigt og uafhængigt. Det har jeg understreget i dag, og jeg vil gerne gentage her, at det tager jeg som en klar forudsætning, at sådan vil det være.

Men jeg synes stadig væk, det ville have været rigtigst, om hr. Peter Brixtofte havde fastholdt sin oprindelige ansøgning om 3 måneders orlov.

Ole Stavad (A):
Jeg synes jo selvfølgelig, det er forståeligt, at statsministeren har den tro på, at hr. Peter Brixtofte ikke på nogen måde blander sig i det, der foregår i øjeblikket af undersøgelser i Farum, og det er jo et håb, vi alle sammen kan have. Men mener statsministeren ikke, at det, at hr. Peter Brixtofte sidder i borgmesterstolen som øverste chef for administrationen, når vi har set et forløb oprullet, når vi i øvrigt over måneder og år har fået beretninger om, hvordan administrationen foregår under hr. Peter Brixtoftes ledelse, kan betyde, at ingen af os kan have fuldstændig tro og tillid til, at det sker?

Vil statsministeren stadig væk ikke opfordre hr. Peter Brixtofte til ikke at forblive i borgmesterstolen, mens det her foregår? Eller mener statsministeren, det er i orden, at hr. Peter Brixtofte bliver siddende som borgmester, også mens undersøgelserne foregår?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg tror faktisk ikke, jeg er i stand til at føje særlig meget til det, jeg allerede har svaret.

Min holdning er meget klar, og jeg vil godt gentage, at jeg synes det for at udrydde enhver tvivl ville have været rigtigst at forblive på den ansøgte 3-måneders-orlov. Men som hr. Ole Stavad også er bekendt med, er juraen jo sådan, at når en borgmester, der har søgt en sådan orlov, mener, at nu er forudsætningerne til stede for at kunne vende tilbage, så kan borgmesteren gøre det. Det er så det, hr. Peter Brixtofte har benyttet sig af ledsaget af en bemærkning om, at han ikke på nogen måde vil lægge hindringer i vejen for, at undersøgelserne kan finde sted uvildigt og uafhængigt, og det er jeg nødt til at lægge til grund.

Ole Stavad (A):
Så vil jeg med baggrund i det svar, jeg fik senest, godt benytte mit sidste spørgsmål til statsministeren til at spørge: Da statsministeren både under pressemødet og her i salen henviser til, at der ikke er juridiske muligheder, mener statsministeren ikke, at det forløb, vi har set afdækket her, forpligter os til at skabe en generel hjemmel i den kommunale styrelseslov til i sådanne helt særlige situationer, hvor der er tale om strafbare forhold efter nogle af de bestemt meget alvorlige paragraffer i straffeloven, og hvor der er rejst en ikke ubegrundet mistanke om, at der er foregået noget i embedsudøvelsen, skal være en mulighed for, at man kan sikre, at undersøgelserne kan foregå uden indblanding af borgmesteren? Vil statsministeren medvirke til, vil regeringen medvirke til, at vi skaber en sådan generel hjemmel i vores styrelseslov?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hvis jeg forstår hr. Ole Stavads forslag rigtigt, så ville det jo indebære, at Folketinget skulle udstyre en minister eller regeringen med magt til at kunne afsætte en borgmester i hvert fald i perioder. Det er et meget, meget vidtgående indgreb i det kommunale selvstyre.

Men vi må da heldigvis sige, at en sag som den, vi står med her, er enestående, og man skal tænke sig meget om, før man laver et meget generelt og vidtgående indgreb i det kommunale selvstyre på grund af en enkelt eller nogle få enkeltstående sager.

Kristian Thulesen Dahl (O):
Jeg vil godt sige, at for Dansk Folkeparti er det afgørende, at alt omkring de forhold undersøges til bunds, og at der ikke er noget, der bliver holdt skjult for offentligheden. Vi har også taget til efterretning, at det umiddelbart er statsministerens udgangspunkt i sagen.

Men jeg må sige, at for os er der altså ikke megen tiltro til, at den undersøgelse, kommunen selv har iværksat via advokater og revisorer, kan foregå på et tilstrækkelig uvildigt grundlag med borgmesteren tilbage i stolen. Derfor er det afgørende for os, at politiet får mulighed for at efterforske disse sager til bunds, og derfor vil jeg spørge statsministeren, om han på den baggrund vil give det tilsagn her i dag, at opstår der huller i det, politiet kan efterforske, vil regeringen tage initiativ til at sikre, at eventuelle huller kan efterforskes.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det kan jeg svare klart bekræftende ja til.

Klaus Hækkerup (A):
Statsministeren har tilkendegivet, at hr. Peter Brixtofte ikke vil lægge hindringer i vejen for undersøgelsen.

Nu er det jo sådan, at mens hr. Peter Brixtofte var sygemeldt og bortrejst, lavede økonomiudvalget en indstilling til byrådet om, hvordan man skulle iværksætte undersøgelsen og gennemføre den. Men da hr. Peter Brixtofte kom hjem, fjernede han, senere støttet af Venstres flertal, sagen fra byrådets dagsorden, så den offentlige debat, der burde have fundet sted, og den indsigt, pressen og borgerne i Farum kunne have fået i undersøgelsen, blev fjernet. I stedet har sagen kørt, uden at den er blevet offentligt behandlet, og uden at den har været i byrådet. Finder statsministeren det ikke både kritisabelt og beklageligt?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg har ikke på nogen måde kendskab til baggrunden for sammensætningen af dagsordenen ved byrådsmøder i Farum Kommune og har derfor ingen som helst mulighed for at kommentere, om noget er rimeligt eller urimeligt. Men jeg går ud fra som en selvfølge, at under alle omstændigheder bliver den advokatundersøgelse, der er besluttet i Farum, iværksat på de givne forudsætninger, nemlig at den skal være uvildig, og at den skal have mulighed for at undersøge alt.”

Venstres folketingsgruppe besluttede den 14. maj 2002 at ekskludere Peter Brixtofte. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte på pressemøde samme dag følgende:[10]

”Venstres folketingsgruppe har i dag besluttet, at Peter Brixtofte ikke længere kan være medlem af folketingsgruppen. Et sådant skridt er altid en ekstraordinær beslutning, men sagen om Farum og Brixtofte er også helt ekstraordinær, heldigvis da. Jo mere lys der er kommet over sagen, jo tydeligere har det vist sig, at helt grundlæggende værdier og principper for Venstre er blevet tilsidesat i Farum i hvert fald i de seneste år. Værdier som åbenhed, gennemsigtighed i det politiske arbejde, respekt for folkestyrets demokratiske principper og ikke mindst ydmyghed over for magten og respekt for skatteborgernes penge. Hvis man ikke grundlæggende respekterer og værdsætter disse værdier, hører man ikke til i Venstres folketingsgruppe, og derfor hverken ville eller kunne vi acceptere, at Peter Brixtofte ville vende tilbage til gruppen og bruge sin plads i gruppen som politisk platform efter det forløb, vi har oplevet i Farum.

At ekskludere et medlem af en folketingsgruppe er ikke nogen enkel beslutning og derfor har gruppen naturligvis nøje vurderet, hvorvidt den ville tage dette ekstraordinære skridt, men folketingsgruppen mente, at tiden nu var kommet.

Jeg vil godt understrege, at hverken Venstres folketingsgruppe eller jeg har nogen mulighed for at vurdere om Peter Brixtofte har begået noget ulovligt eller kriminelt, det er en sag for politiet, og derfor er gruppens beslutning heller ikke nogen juridisk dom, det er en politisk afgørelse.

Jeg har tidligere sagt, at oprulning af sagen i Farum ikke er det samme som at alt, hvad der er foregået i Farum i Peter Brixtoftes tid, skal skrottes, men det vil jeg gerne stå ved i dag, ikke mindst indsatsen med at få indvandrerne i arbejde har været til stor inspiration for andre, men jeg har altid været meget kritisk over for magtmisbrug og magtfuldkommenhed, og hvis man begynder at skylle sin politiske succes ned med store mængder dyr rødvin, så er der gået noget helt galt, og så er det sådan set kun en skærpende omstændighed, at man er medlem af Venstre.

Jeg forventer, at der nu bliver ryddet fuldstændigt op i Farum Kommune, at alt lægges på bordet, og at offentligheden får indsigt i alt, hvad den har krav på. Det er den eneste måde, både politikere og borgere i Farum kan komme videre på.”

Der henvises i øvrigt til bilag 10 vedrørende de mange spørgsmål og forslag Farum-sagen gav anledning til i Folketinget, herunder afsnit 2.16.5. Spørgetimen, afsnit 2.16.6. Forespørgsler, afsnit 2.16.7.3. Forslag til ændring af den kommunale styrelseslov (Fritagelse af borgmester for kommunale hverv under visse undersøgelser), afsnit 2.16.7.5. Forslag til folketingsbeslutning om ændring af den kommunale styrelseslov (Mistillidsvotum til borgmester) og afsnit 2.16.7.7. Forslag til folketingsbeslutning om vælgernes ret til at kræve nyvalg til kommunalbestyrelsen.

Kommissionen har udover navnlig et omfattende skriftligt materiale i Indenrigs- og Sundhedsministeriet haft adgang til videosekvenser fra 14. februar 2002 (Peter Brixtofte vender hjem fra Lanzarote), 19. marts 2002 (Peter Brixtofte efter møde med ministeren), 5. april 2002 (do om skattestigning mv.), 7. maj 2002 (Lars Løkke Rasmussens pressemøde), 14. maj 2002 (statsminister Anders Fogh Rasmussen om eksklusion) og samme dato (Christian Mejdahl om eksklusion).[11] Der foreligger endvidere lydoptagelser fra byrådsmøder, herunder Peter Brixtoftes redegørelse på byrådsmødet den 19. februar 2002 om forløbet af møde i ministeriet som gengivet nedenfor.

I afsnit 25.2 om forløbet i februar 2002 omtales generelt de spørgsmål efter Farum-sagens opkomst som gav anledning til politisk behandling. I afsnit 25.3. om borgmesterens orlov og overvejelser om suspension omtales borgmesterskiftet med hovedvægt på overvejelserne om suspension. I afsnit 25.4 om Farum Kommunes rådgivere beskrives de initiativer, som byrådet tog i foråret 2002 med henblik på - under inddragelse af ekstern bistand - at afdække kommunens faktiske tilstand og behov for ændringer. Hertil kom ekstern konsulentbistand til hjælp for forvaltningen, navnlig til behandling af et stort antal verserende tilsynsrådssager. I afsnit 25.5. om det øvrige forløb efter Farum-sagens opkomst omtales bl.a. den nye organisation og udvalgsstruktur. Der gennemførtes organisatoriske ændringer væk fra en flad administrativ struktur.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets beslutning om at sætte Farum Kommune under administration og opfølgningen herpå i form af en genopretningsplan er særskilt behandlet i kapitel 24.

25.2. Februar 2002

25.2.1. Skriftligt materiale

Som anført indledningsvis til dette kapitel fulgte der efter B.T.s omtale den 6. februar 2002 og i tiden herefter et hektisk forløb i Farum Kommune.

Allerede samme dag kl. 08.54 skrev Per Edrén følgende mail til Peter Brixtofte med kopi til byrådets medlemmer:[12]

”Kære Peter.

I forbindelse med dagens artikel i BT, medieomtalen og hvad der måtte komme, mener jeg at det vil være bedst så hurtigt som muligt at indkalde til et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde/byrådsmøde, således at der bliver givet mulighed for at redegøre for sagen over for økonomiudvalget/byrådet.

Jeg håber hurtigt at høre fra dig herom.”

Senere samme dag udsendte Peter Brixtofte følgende pressemeddelelse:[13]

”Pressemeddelelse.

I forlængelse af BT’s artikel i dag om økonomiske transaktioner, der skulle vedrøre mig, finder jeg anledning til at fremkomme med følgende udtalelse:

- Jeg skal fastholde, at de anførte udgifter har været afholdt i Farum Kommunes interesse og for at undgå enhver tvivl, har jeg anmodet kommunens revisor om at gennemgå de omtalte udgiftsbilag.

I det omfang dette må give anledning til spørgsmål, vil jeg personligt senere redegøre for baggrunden for bilaget.”

Peter Brixtofte fulgte op med en ny pressemeddelelse den 7. februar 2002:[14]

”Pressemeddelelse.

Borgmester Peter Brixtofte (V)

”Valget i Farum den 20. november gav fremgang og stort flertal til Venstre i Farum - på trods af en ensidig negativ og useriøs kampagne i først og fremmest BT igennem mere end et halvt år.

Efter valget er det lykkedes Farum at omsætte drømmen om Farums nye fjerde landsby med de første salgsaftaler af jorden Nord for Slangerupvej, hvor Farumborgerne kan forvente en engangsgevinst på næsten en halv milliard kr. og 4.000 nye indbyggere med en årlig skatteindtægt til kommunen på 150 mio. kr.

De nye indbyggere vil flytte til en by, der har landets bedste serviceniveau og den laveste skat sammenholdt med servicegoderne - alt sammen ifølge Indenrigsministeriets økonomiske nøgletal.

Det er derfor en kommune, jeg er stolt af at være borgmester i. Det er også en kommune i rivende udvikling, hvor det går stærkt og der arbejdes hårdt. Politikere og embedsmænd gør et flot stykke arbejde - i samarbejde med byens erhvervsliv og foreninger.

De flotte resultater vækker glæde hos langt de fleste danskere, men også misundelse og frustrationer hos nogle få andre. Selvfølgelig begår vi fejl i vor kommune, og selvfølgelig er ingen fuldkommen. Hvor der handles, spildes der, som et gammelt dansk ordsprog så rigtigt slår fast. Er der nogen regninger eller andet, hvor der er gjort noget forkert, vil vor kritiske revision - som ønsket af os - reagere - og så må vi forholde os til det.

BTs kampagne før valget nåede ikke sit mål. Det skal åbenbart hævnes. I en kommune som vores er det naturligvis altid muligt at finde mennesker, der er afskediget eller på anden måde føler sig dårligt behandlet. Og derfor vil man altid kunne lave smædeartikler om ledelsen af en by eller en anden stor virksomhed i øvrigt.

BTs nye kampagne vil heller ikke nå sit mål om en ny borgmester denne gang. Vi, der har ansvaret for Farums udvikling, har god samvittighed - og vi er faktisk stolte af vor by. Vi er valgt af borgerne. Sådan er det demokrati, hvis afgørelse BT og andre udemokratiske kræfter ikke respekterer.

På et punkt har BT nået sit mål. Efter anbefaling fra min læge søger jeg sygeorlov i 3 måneder fra såvel borgmesterposten og medlemskabet af Folketinget. Det plager mig at se, hvor påvirket min nærmeste familie, venner - herunder venner i Farum og i mit parti - er af hetzen. Jeg har derfor nødt til at tage hensyn hertil.

Men der er ingen grund til at glæde sig for BT og andre. Når de tre måneder er overstået vender jeg tilbage stærkere end nogensinde.

I aften vælger Venstres gruppe en fungerende V - borgmester, der vil fungere i de tre måneder, jeg er på sygeorlov. Venstre er suverænt det største parti i Farum med stort absolut flertal, og derfor er det naturligvis en Venstremand, der vælges i mit fravær og ingen anden.”

Forud for Peter Brixtoftes sygemelding havde der bl.a. været afholdt krisemøde hos vennen, entreprenør Michael Henriksens erhvervslokaler, af nogle betegnet som ”mødet i grusgraven”. På et tidspunkt kom Lars Løkke Rasmussen til stede. Der er afgivet en række forklaringer om dette forløb, ligesom betydningen af Lars Løkke Rasmussens tilstedeværelse senere blev overvejet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt i Justitsministeriet vedrørende ministerens habilitet ved afgørelse om evt. suspension af Peter Brixtofte som borgmester, jf. afsnit 25.3.

På byrådets ekstraordinære møde den 8. februar 2002 kl. 17.00 behandledes tre punkter vedrørende byrådets konstituering, nemlig ansøgning om orlov fra borgmester Peter Brixtofte, valg af fungerende borgmester og valg af medlemmer til stående udvalg.[15] Peter Brixtofte ansøgte således om orlov fra byrådet i 3 måneder af helbredsmæssige grunde, hvilket byrådet tiltrådte. Efter styrelseslovens § 15, stk. 5, blev Henrik Jerger valgt som fungerende borgmester.[16] For Henrik Jerger stemte Venstres byrådsgruppe (11), mens F(4), A(2) og T[17](1) stemte for Per Edrén, der selv undlod at stemme. Ketty Træholdt indtrådte som suppleant for Peter Brixtofte. Byrådet besluttede, at hun skulle overtage Henrik Jergers udvalgsposter.

Mens Peter Brixtofte var sygemeldt, blev der den 12. februar 2002 i Farum afholdt et opklarende møde med repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der blev angiveligt ikke udarbejdet mødereferat hverken i kommunen eller i ministeriet. I et beredskabsnotat af 6. marts 2002 til brug for ministerens deltagelse i en forespørgselsdebat i Folketinget den 12. marts 2002 hedder det bl.a.:[18]

”Umiddelbart efter at Henrik Jerger tiltrådte som fungerende borgmester den 7. februar 2002 tilbød ministeren - via medierne - at ministeriet kunne deltage i et møde. Dette møde blev afholdt i Farum Kommune den 12. februar 2002. På mødet blev bl.a. Farum Kommunes likviditetsmæssige situation foreløbigt drøftet og mødet blev fra ministeriets side fulgt op i brev af 14. februar 2002 og et møde i ministeriet den 19. februar 2002.”

Brevet af 14. februar 2002 er fra departementschef Ib Valsborg til fungerende borgmester Henrik Jerger:[19]

”Som jeg orienterede dig om på vores møde tirsdag den 12. februar 2002, er der over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet blevet rejst spørgsmål om Farum Kommunes likviditetsmæssige situation og om lovligheden af nogle finansielle leje-/leasingdispositioner samt optagelsen af et lån på 200 mio. kr.

Vi nævnte i den forbindelse, at ministeriet finder behov for, at det afklares om kommunens likviditet har og fremover vil have en størrelse, som er i overensstemmelse med den såkaldte “kassekreditregel”, jf. § 10 i lånebekendtgørelsen, og at det dokumenteres, at kommunens finansielle dispositioner på leje/-leasing- og låneområdet er i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen.

På mødet aftalte vi, at kommunen umiddelbart efter mødet i kommunens økonomiudvalg torsdag den 14. februar 2002 ville orientere Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi oplyste, at der under alle omstændigheder som led i en afklaring af de ovennævnte spørgsmål var behov for et eller flere møder i ministeriet om sagen.

Jeg skal i den forbindelse anmode Farum Kommune om et møde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet tirsdag den 19. februar 2002 kl. 10,30 med henblik på en videre drøftelse af kommunens likviditetsmæssige situation mv. og tilbagemelding fra økonomiudvalgsmødet.”

Rene Espersen, Furesøens Mediecenter, faxede den 12. februar 2002, kl. 16.21 følgende artikel til Henrik Jerger:[20]

”Brixtofte vender hjem til borgmesterstolen
Af René Espersen

Peter Brixtofte aflyser nu sin sygeorlov fra borgmesterstolen i Farum Kommune når han én af de nærmeste dage vender hjem fra ferien på Lanzarote. Samtidig vil han søge om en længere orlov fra Folketinget, og han har allerede meddelt opstillingskredsen i Otterup, at han ikke søger genopstilling.

- Allerførst en tak til den del af pressen, der har respekteret, at min familie og jeg i forholdsvis fred har kunnet samle tankerne efter det ”kølleslag”, som vi fik i sidste uge. Umiddelbart blev jeg selv så chokeret, at jeg ikke følte jeg havde helbred til at genoptage arbejdet for Farums borgere før tidligst efter tre måneder.

Brixtofte har brugt de seneste par dage til at tænke nærmere over, hvad han nu vil gøre.

- Tænkepausen har ført mig til følgende konklusioner, fortæller Peter Brixtofte til Farum Avis:

  1. I Farum Boldklub bliver der hurtigst muligt ansat en fuldtidsarbejdende administrerende direktør, der er dygtig, og vi ser også efter en formand, der kan afløse mig på formandsposten i Farum Boldklub. Jeg går derfor af som formand for Farum Boldklub for at koncentrere mig om mit politiske arbejde.
  2. Jeg har meddelt min folketingskreds i Otterup, at jeg ikke ønsker genopstilling til næste Folketingsvalg. Desuden vil jeg midlertidig tage orlov uden løn fra Folketinget.
  3. Dags dato har jeg aftalt med advokaterne Merete Stagetorn og Henrik Stagetorn, at de repræsenterer mine interesser i forhold til de undersøgelser og lignende, som foregår. Og efter mine advokaters råd er det alene dem, som vil fremkomme med evt. kommentarer herom.
  4. Ved valget stemte et stort flertal i Farum på de borgerlige partier og Venstre alene fik 11 af 19 byrådsmandater. Personligt fik jeg en meget stor tillidserklæring ved at så mange stemte på mig. Jeg føler, at jeg har et stort personligt ansvar for, at Farum Kommune køres videre på en ordentlig måde og derfor vil jeg genoptage mit arbejde indenfor de nærmeste dage.
  5. Jeg har taget kritikken af mit alkoholforbrug til efterretning og vil for fremtiden ikke nyde alkohol i arbejdstiden.

- Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke alle borgerne i Farum for deres meget venlige breve og tilkendegivelser i denne vanskelige situation, som kommunen er bragt i. Det vil inspirere mig til i samarbejde med byrådet at kæmpe for Farum borgernes interesser, slutter Peter Brixtofte til Farum Avis.”

Fungerende borgmester Henrik Jerger afholdt i den anledning pressemøde samme dag kl. 18.30 på Farum Rådhus.[21]

Før Peter Brixtofte vendte tilbage som borgmester, blev der under ledelse af fungerende borgmester Henrik Jerger afholdt ekstraordinære møder i økonomiudvalget den 11. og 14. februar 2002.

Efter protokollen for mødet den 11. februar 2002[22] ønskede fungerende borgmester Henrik Jerger ”på baggrund af den opståede situation omkring Farum Kommune” at orientere og give en status. Økonomiudvalget besluttede at indkalde til nyt møde den 14. februar 2002

”hvor det er hensigten, at der godkendes følgende punkter:

- Genindmeldelse af Farum Kommune i Kommunernes Landsforening

- Retningslinier for en uvildig undersøgelse af konkrete forhold i Farum Kommune.

Endvidere skal der udarbejdes og fremlægges en aktuel økonomisk status.”

Efter protokollen for mødet den 14. februar 2002 behandledes følgende punkter:[23]

3. Uvildig undersøgelse af Farum Kommunes forhold
Se omtalen i afsnit 25.4.1.2.

4. Genindmeldelse af Farum Kommune i Kommunernes Landsforening
Økonomiudvalget anbefalede genindmeldelse

”idet det samtidig vedtages at Kommunernes Landsforenings bestyrelse bemyndiges til med bindende virkning for kommunen at indgå overenskomster og andre aftaler, eller at fastsætte generelle bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for kommunens personale.”

5. Redegørelse for Farum Kommunes økonomiske status

”Farum Kommunes økonomiske situation blev gennemgået af forvaltningen.

Gennemgangen blev taget til efterretning.

Økonomiudvalget besluttede herefter, at der snarest skal udarbejdes en detaljeret redegørelse for de økonomiske pengestrømme vedrørende jordkøb/jordsalg og byggemodning omkring Farum Kasserne, Rørmosegård og Hjortefarmen.

Det vedtoges endvidere, at forvaltningen fremlægger et likviditetsbudget på næste ordinære Økonomiudvalgsmøde.
…”

Økonomiudvalget noterede sig, at ministeriet havde indkaldt kommunen til møde om kommunens økonomi den 19. februar 2002. Punktet blev sat på dagsordenen for økonomiudvalgsmødet den 20. februar 2002.

6. Godkendelse af anvisningsregler samt budget- og bevillingsregler i Farum Kommune.

”Sagsfremstilling:

På byrådets møde den 9. oktober 2001 (pkt. 120) behandledes revisionsberetning nr. 117 for regnskabsåret 2000, og der blev i den forbindelse truffet følgende beslutning:

- at Økonomiudvalget med udgangspunkt i et oplæg fra forvaltningen inden årets udgang vedtager retningslinier for en regelmæssig og systematisk budgetopfølgning.

Bilag: Anvisningsregler samt budget og bevillingsregler for Farum kommune.

Beslutning: Godkendt”

7. Personalesag til orientering/efterretning.
Økonomiudvalget tog til efterretning, at Jørgen Larsen ved udløb af åremålsansættelse som administrerende direktør den 28. februar 2002 vendte tilbage til stillingen om socialchef.

På økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 19. februar 2002, hvor Peter Brixtofte havde genoptaget arbejdet som borgmester, behandledes bl.a. opslag af stilling som kommunaldirektør i Farum Kommune.[24] Se afsnit 25.5.1.1.

Efter protokollen for byrådets ekstraordinære møde den 19. februar 2002 hedder det indledningsvis:[25]

”Bemærkninger til dagsordenen:

Byrådsmødet indledtes med følgende redegørelse:

A: Borgmester Peter Brixtofte redegjorde for forløbet af mødet den 19. februar 2002 i Indenrigsministeriet med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen m.fl., hvorefter Farum Kommune er sat under administration af ministeriet.

B: Henrik Jerger gennemgik forløbet omkring - og arbejdet i - den følgegruppe, der nedsattes i henhold til Økonomiudvalgets beslutning af 14. februar 2002 om iværksættelse af en uvildig undersøgelse af Farum Kommunes forhold.

Følegruppen blev konstitueret …[26]

Begge redegørelser blev taget til efterretning af Byrådet.”

Efter båndudskrift udtalte Peter Brixtofte:[27]

”Brixtofte: Jeg har aftalt med økonomiudvalget, at I får en redegørelse for møde med Lars Løkke Rasmussen og efter denne korte redegørelse går vi over til dagsorden.
…

Men allerførst vil jeg sige, at der har været et ualmindeligt behageligt og konstruktivt møde i Indenrigsministeriet og der var også forståelse for, at den problematik som .. vi har fået i Farum i forbindelse med at vi ikke har fået solgt vores jord kontant, men at vi har solgt det på den måde, at pengene kommer ind gradvis i løbet af årene, at det har ført til, at for at komme i overensstemmelse med det som Indenrigsministeriet for … deres regler til … at der skal så laves en handlingsplan med nødvendige dispensationer og en sådan handlingsplan den går vi så i gang med og bruger alle vore kræfter på og jeg er overbevist om, at det skal lykkes, at vi, vores ansatte og byrådet også de som måske er lidt skeptiske over for jer der står i spidsen for det, at vi alligevel alle sammen yder et bidrag skal lave en handlingsplan så vi kommer videre og fortsat kan gøre Farum til en god by at leve i. Det er sådan, at næste møde er aftalt til i begyndelsen af marts måned og inden da vil vi også svare på en række spørgsmål.”

På mødet behandledes bl.a. ”Genindmeldelse af Farum Kommune i Kommunernes Landsforening” (pkt. 5), hvilket blev vedtaget enstemmigt.[28]

På økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 20. februar 2002 blev dagsordenspunktet ”Uvildig undersøgelse af Farum Kommunes forhold” vedtaget rettet til ”Farum Kommunes økonomiske status.” (pkt. 18).[29] Forslag til punkter til nærmere belysning af Farum Kommunes økonomiske forhold blev gennemgået. Se afsnit 25.4.1.2. Under dagsordenspunktet ”Indgåelse af aftale med ekstern rådgiver” (pkt. 23)[30] blev det godkendt, at ”der indgås samarbejdsaftale med advokat J. Korsø Jensens kontor.” Se afsnit 25.4.1.1.

25.2.2. Forklaringer

Der henvises om forløbet til forklaringer gengivet i afsnit 25.3.2.3.

25.2.3. Sammenfatning og vurdering

Det er både efter byrådsmedlemmernes udtalelser til medierne og det i øvrigt foreliggende undersøgelsesmateriale utvivlsomt, at byrådsmedlemmerne nøje har fulgt den i B.T. og øvrige medier fremkomne kritiske omtale fra 6. februar 2002 og frem, jf. allerede Per Edréns mail den 6. februar 2002 kl. 08.54.

Der er endvidere ingen tvivl om, at medieomtalen sammenholdt med, hvad byrådsmedlemmerne i øvrigt vidste og kunne fremskaffe af oplysninger fra forvaltningen, har haft betydning for det faktiske og politiske forløb i kommunen, ligesom myndighederne fulgte udviklingen nøje, herunder i form af spørgsmål fra tilsynsrådet.

Der opstod en flertalsgruppe på 10 byrådsmedlemmer, benævnt ”Vinkelvej-gruppen”, bestående af byrådsmedlemmerne fra SF (4), Socialdemokratiet (2), Borgerlisten (1), Konservative (1) og venstremedlemmerne Erik Fuchs og Morten Pflug over for den resterende gruppe af venstremedlemmer (9). Der er grund til at tro, at mistillid hos den nye flertalsgruppe i byrådet til ikke blot borgmester Peter Brixtofte, men også til flere af kommunens embedsmænd set i forhold til deres mulige rolle i kritisk omtalte sager påvirkede arbejdsklimaet. Vedtagelsen af Vinkelvej-gruppens forslag af 3. marts 2002 til en række præciseringer for borgmesterens virke viser denne mistillid, der kulminerede med flertallets ønske om suspension af borgmesteren, jf. afsnit 25.3.

Politikernes reaktioner undervejs på de enkelte kritikpunkter i medieomtalen og behandlingen i udvalg og byråd heraf beskrives ikke særskilt i dette kapitel, men det bør understreges, at en række initiativer og undersøgelser i lyset af Farum-sagen blev vedtaget enstemmigt eller med flertal, der rakte ud over Vinkelvejs-gruppen.

Domstolene har efter tiltalerejsning gjort endeligt op med de væsentligste kritikpunkter, jf. bind 16, kapitel 28. Andre kritikpunkter er vurderet af tilsynsmyndighederne i udtalelser og afgørelser, der ikke er søgt efterprøvet ved domstolene og derfor fremtræder som endelige.

25.3. Borgmesterens orlov og overvejelser om suspension

25.3.1. Den retlige ramme

Bliver et kommunalbestyrelsesmedlem forhindret i at varetage sit hverv af helbredsmæssige eller af andre grunde indkaldes stedfortræderen efter retningslinjer angivet i styrelseslovens §15. Såfremt stedfortræderen er indtrådt for borgmesteren, og ”forhindringen har en forventet varighed af mindst 2 måneder”, vælger kommunalbestyrelsen den, der under fraværet skal varetage borgmesterfunktionen (fungerende borgmester). Viceborgmesterens ret og pligt til at fungere som borgmester efter § 6, stk. 5, og § 33 gælder således kun, hvis borgmesteren har midlertidigt forfald (af kortere varighed).

Efter styrelseslovens § 66, stk. 2, kan en borgmester suspenderes og evt. efterfølgende afsættes ved ”grov eller gentagen vægring” med hensyn til udførelse af sine opgaver efter styrelsesloven eller kommunens styrelsesvedtægt. Den, der efter suspension udpeges til i stedet at fungere som borgmester, overtager samtlige borgmesterens opgaver. Kommunalbestyrelsens beslutning skal straks forelægges indenrigsministeren til stadfæstelse og træder først i kraft, når den er stadfæstet af indenrigsministeren. Hvis indenrigsministeren stadfæster beslutningen, skal kommunalbestyrelsen straks rejse sag ved domstolene til efterprøvelse af, om betingelserne om ”grov eller gentagen vægring” er opfyldt. Hvis domstolene anser betingelserne for opfyldt, er borgmesteren ”fritaget for sit hverv”. Der skal så vælges ny borgmester. Bestemmelsen om domstolsprøvelsen er ifølge lovkommentaren ”en yderligere garanti for, at en indskriden af denne indgribende karakter kun kan ske, når der foreligger grov eller gentagen forsømmelighed i udførelsen af hvervet”.[31] Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter § 66, stk. 1, ved vægring af afgrænset karakter konkret kan beslutte at overlade opgaven eller funktionen til et andet medlem.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets 1. kontor udarbejdede et notat af 27. februar 2002 ”om en kommunalbestyrelses mulighed for at afsætte en borgmester i medfør af den kommunale styrelseslovs § 66 som følge af lånoptagelse uden forelæggelse for kommunalbestyrelsen”.[32]

Folketingets Lovsekretariat/Kommunaludvalgets sekretariat udarbejdede den 30. april 2002 et notat om den kommunale styrelseslovs § 66. Notatet udleveredes samme dato til Kommunaludvalgets medlemmer. Under problemstilling anføres: ”Det skal understreges, at vurderingen i dette notat er af generel karakter, men notatet kommer også ind på den aktuelle sag fra Farum Kommune.” Det hedder i notatet bl.a.:[33]

”…

8. Medieomtalen af “Farum-sagen”

Som nævnt i afsnit 5 fremgår det af forarbejderne til § 66, at der ved spørgsmålet om vægring forstås aktiv og passiv modstand mod at medvirke ved udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutninger.

Det fremgår endvidere af afsnit 5, at der efter forarbejderne m.v. hersker en vis uklarhed om, hvorvidt det er en forudsætning for at anvende kommunestyrelseslovens § 66, at den opgave, som borgmesteren vægrer sig ved at udføre, vedrører efterlevelse af kommunalbestyrelsens beslutninger, eller om § 66 har et bredere sigte, således at bestemmelsen kan finde anvendelse også i de tilfælde, hvor borgmesteren vægrer sig ved at udføre andre opgaver, som er pålagt borgmesteren efter styrelsesloven, f.eks. ved at undlade at forelægge lovpligtige spørgsmål for kommunalbestyrelsen.

Hertil kommer, som nævnt i afsnit 2, at suspensionsbestemmelsen i § 66, stk. 2, ikke tidligere er anvendt i praksis, samt at lovens forarbejder ikke nærmere definerer, hvornår en vægring er grov.

Et spørgsmål, der rejser sig, er, om det forhold, at den beslutning, som borgmesteren skulle have forelagt kommunalbestyrelsen, er truffet, indebærer, at § 66, stk. 2, ikke kan anvendes - eller med andre ord - kan suspension efter § 66, stk. 2, anvendes som reaktion over for foretagne handlinger?

Spørgsmålet kan f.eks. have betydning i forhold til borgmester Peter Brixtoftes egenhændige lånoptagelse på 250 mio. kr., se ovenfor afsnit 6.

Disse spørgsmål er kommet kraftigt til udtryk i forbindelse med medieomtalen af “Farum-sagen”, herunder ikke mindst i de elektroniske medier.[34]

Det er dog under alle omstændigheder først og fremmest i forbindelse med definitionen af ordet “vægring”, at den juridiske strid, som er fremført i medierne, er opstået.

Flere juridiske eksperter har således udtalt, at borgmester Peter Brixtofte har begået grov vægring ved på egen hånd at optage et lån på 250 mio. kr., mens andre juridiske eksperter er uenige og har fremhævet, at Peter Brixtofte snarere har gjort for meget.

På den ene side har visse juridiske eksperter, herunder professor Claus Haagen Jensen og professor Steen Rønsholdt, fastslået, at hvis en borgmester undlader at forelægge en beslutning om optagelse af lån for kommunalbestyrelsen, men selv træffer beslutning om optagelse af lån, vil denne kombination af undladelse og handling kunne konstituere en vægring i § 66, stk. 2’s forstand. De har i til knytning hertil fastslået, at ikke kun vægring ved at udføre kommunalbestyrelsens beslutninger er omfattet af § 66, stk. 2, idet vægring efter bestemmelsen omfatter vægring ved at udføre en opgave, som er pålagt den pågældende borgmester ved kommunestyrelsesloven eller kommunens styrelses vedtægt. Efter visse juridiske eksperters opfattelse er lånet så groft et brud på den kommunale styrelseslov, at et flertal i byrådet kan suspendere borgmester Peter Brixtofte. “Jeg undrer mig over, at man ikke bruger muligheden i styrelseslovens paragraf 66” har professor Claus Haagen Jensen udtalt til pressen[35] med henvisning til lånet på 250 mio. kr., som borgmester Brixtofte angiveligt egenhændigt har optaget. Og professor Steen Rønsholdt har til pressen bl.a. udtalt, at “når borgmesteren har optaget et lån på 250 mio. kr. uden om byrådet, der ifølge loven skal godkende låneoptagelse, så er der tale om en grov overtrædelse af loven, og så kan borgmesteren suspenderes”.[36]

På den anden side har visse andre juridiske eksperter, herunder professor Jens Peter Christensen og advokat Mogens Heide-Jørgensen, fastslået, at en sådan handling/undladelse ikke vil kunne udgøre en (grov) vægring efter § 66, stk. 2.

Det er i tilknytning hertil bl.a. fastslået, at det er en betingelse, at den opgave, borgmesteren vægrer sig ved at udføre, består i efterlevelsen af kommunalbestyrelsens beslutninger. Advokat Mogens Heide-Jørgensen har til pressen[37] bl.a. udtalt, at § 66, stk. 2, “er skræddersyet til situationer, hvor en borgmester nægter at administrere. Det er der ikke tale om her. Her har Brixtofte snarere gjort for meget og været ude på sin helt egen boldgade”. Professor Jens Peter Christensen har i pressen[38] givet udtryk for skepsis over for forsøget på at bruge § 66, stk. 2, til at suspendere Peter Brixtofte. Professor Jens Peter Christensen har i tilknytning hertil anført, at “jeg kan godt forestille mig, at det kan give problemer, for i sagen om det lån, der er optaget, er man ikke inde ved kernen af ordet “vægring”. Man kan vel ikke sige, at Brixtofte har vægret sig. Han har snarere gjort for meget”.

Står det til det ene hold af jurister, kan borgmester Peter Brixtofte - ved på egen hånd at optage et lån på 250 mio. kr. således suspenderes og efterfølgende afsættes efter kommunestyrelseslovens § 66. Står det til det andet hold af jurister, er det derimod ulovligt og helt umuligt at afsætte en borgmester fra posten selv om han på egen hånd og uden om byrådet har optaget et lån på 250 mio. kr. Man kunne derimod forestille sig, at straffebestemmelsen i kommunestyrelseslovens § 61 c om grov tilsidesættelse af de pligter, som hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem medfører, kunne anvendes. Se om § 61 c ovenfor afsnit 4.”

Efter § 103 i lov om kommunale valg skal et medlem efter anmodning fritages for sit med lemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen. Valgloven indeholder alene en bestemmelse om genindtræden i tilfælde af midlertidig fraflytning fra kommunen og efter senest 6 måneder, jf. § 102.

25.3.2. Det faktiske forløb

(I forlængelse af omtalen i afsnit 25.2. Februar 2002)

25.3.2.1. Skriftligt materiale

I et brev af 25. februar 2002 rettede Paul Wachtell m.fl. på vegne af Borgerlisten i Farum Byråd henvendelse til ministeren for bl.a. at få Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at overtage det direkte tilsyn med tilrettelæggelsen og forløbet af den planlagte advokatundersøgelse af kommunens dispositioner, jf. afsnit 25.4.1.2:[39]

”Undertegnede anmoder om et møde med ministeren personlig om den planlagte “uvildige undersøgelse” af Farum Kommunes dispositioner i de senere år.

Vort formål med en samtale er at henstille, at Indenrigsministeriet overtager det direkte tilsyn med tilrettelæggelse og forløb af undersøgelsen. Dette tilsyn vil have en naturlig sammenhæng med det samlede program for en genopretning af kommunens økonomi og administration, som nu følges af ministeriet. Baggrunden for vort forslag er, at:

Vi har en del andre oplysninger og synspunkter, der bedst kan fremlægges mundtligt - bl.a. derfor ønsket om et møde. Det vil være bedst, om et møde kan holdes, inden “Styregruppen” for undersøgelsen holder sit første møde den 4. marts. Vi har også et forslag til, hvordan økonomiudvalget kan erstattes af en helt neutral følgegruppe.

Vi skal endelig oplyse, at BORGERLISTEN blev stiftet i efteråret 2001 i protest mod tingenes tilstand heri kommunen. Ved kommunevalget fik vi én plads i byrådet, idet læge Paul Wachtell blev valgt.

I den seneste turbulente periode har han haft et udmærket samarbejde med byrådsmedlemmerne fra C, S og SF.

Et evt. møde bedes indkaldt pr. telefon til Paul Wachtell, mobil …

BORGERLISTENS repræsentanter vil være undertegnede.

Paul Wachtell
Medlem af byrådet		 Lars Christiansen
stedfortræder		 Eigil Mølgaard
formand for BORGERLISTEN”

I ministerens svarbrev af 28. februar 2002 til Paul Wachtell med kopi til Farum Byråd og tilsynsrådet hedder det bl.a.:[41]

”Kære Paul Wachtell

Du har i brev af 25. februar 2002 på vegne af Borgerlisten i Farum Byråd anmodet mig om et møde om Farum Byråds planlagte advokatundersøgelse af kommunens dispositioner i de senere år. Du har anført, at Borgerlistens formål med mødet er at henstille, at mit ministerium overtager det direkte tilsyn med tilrettelæggelse og forløb af undersøgelsen.

Du anfører, at et sådant tilsyn fra ministeriet vil have en naturlig sammenhæng med det samlede program for en genopretning af kommunens økonomi og administration, som nu følges af ministeriet. Du nævner endvidere en række andre forhold, som efter Borgerlistens opfattelse begrunder, at ministeriet bør overtage det direkte tilsyn med tilrettelæggelsen og forløbet af undersøgelsen.

Nogle af de forhold, du nævner, er direkte knyttet til den plan for genopretningen af Farum Kommunes økonomi, som byrådet i samarbejde med ministeriet skal udarbejde…. [42] Jeg går ud fra, at I i Farum Byråd - som ministeriet har anmodet om den 19. februar 2002 - løbende skal drøfte kommunens økonomiske situation og dermed også den plan for genopretningen, som vil følge efter afklaringen af de faktiske forhold.

Jeg vil i den forbindelse understrege, at alle medlemmerne af Farum Byråd har en række redskaber til bl.a. at få indsigt i kommunens forhold samt få alle spørgsmål om kommunens forhold drøftet i byrådet. Disse redskaber bør efter min opfattelse altid benyttes meget aktivt af et byråds medlemmer. Blandt disse redskaber kan nævnes adgangen til sagsindsigt, adgangen til, at 1/3 af byrådets medlemmer kan forlange indkaldelse til ekstraordinære byrådsmøder, adgangen til, at et byrådsmedlem kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender for byrådet, samt kommunalbestyrelsens indgrebsmuligheder over for en borgmester, der vægrer sig ved at udføre sine opgaver. Jeg vedlægger til din orientering et notat om visse regler i lov om kommunernes styrelse samt et notat om kassekreditreglen - kommuner “under administration”.

Som det også fremgår af notatet, har et byrådsmedlem krav på at få sin eventuelle afvigende mening tilført beslutningsprotokollen, og når en sag fremsendes til en anden myndighed, kræve at beslutningsprotokollen medsendes sammen med en uddybende begrundelse for medlemmets standpunkt. Din adgang til sagsindsigt kan du naturligvis også benytte i forhold til kommunens dokumenter vedrørende kommunens økonomiske forhold. Hvis Borgerlisten har oplysninger om kommunens økonomiske situation, som bør indgå i ministeriets stillingtagen til genopretningsplanen for kommunens økonomi, skal jeg opfordre til, at du rejser de relevante spørgsmål i forbindelse med byrådets behandling af sagen og benytter dig af den nævnte fremgangsmåde. Borgerlisten er endvidere også velkommen til at sende oplysninger om kommunens økonomi til ministeriet. Din adgang til sagsindsigt kan du naturligvis også benytte i forhold til kommunens dokumenter vedrørende kommunens økonomiske forhold.

Den avisartikel, du har vedlagt, hvori det fremgår, at du, selv om du er byrådsmedlem ikke får svar på dine anmodninger om at få konkrete specificerede dokumenter, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i dag sendt til tilsynsrådet for Frederiksborg Amt med en anmodning om, at tilsynsrådet tager stilling til, om dette er i overensstemmelse med de gældende regler om din adgang til sagsindsigt, og om dette kan begrunde sanktionsanvendelse.[43]

Ministeriet har derimod efter lovgivningen ikke mulighed for at overtage Tilsynsrådet for Frederiksborg Amts tilsyn med Farum Kommune. Det følger af den kommunale styrelseslov, at det er tilsynsrådet, der fører tilsynet med kommunen. Ministeriet er ankeinstans i forhold til tilsynsrådets eventuelle afgørelser om anvendelse af de sanktioner, lovens § 61 giver mulighed for at anvende over for byrådet og dets medlemmer. Ministeriet fører endvidere tilsyn med tilsynsrådet, og ministeriet har også mulighed for at pålægge tilsynsrådet at tage en sag op.

I forhold til spørgsmålet om tilrettelæggelse og forløb af den undersøgelse, Farum Byråd påtænker at få iværksat, har Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt allerede anmodet byrådet om at blive holdt løbende orienteret om, hvilke beslutninger byrådet træffer til sikring af, at forholdene bliver undersøgt forsvarligt og tilbundsgående, og om den nærmere tilrettelæggelse af undersøgelserne, herunder om, hvem byrådet beder foretage disse. I det omfang, der inden afslutningen af undersøgelserne træffes beslutninger med henblik på lovliggørelse af muligt ulovlige forhold eller til sikring af den fremtidige efterlevelse af lovgivningen, har tilsynsrådet endvidere anmodet om løbende orientering herom. Tilsynsrådet har endvidere orienteret ministeriet om, at rådet er opmærksomt på de problemstillinger vedrørende inhabilitet, som sagen kan rejse, og vil træffe de fornødne foranstaltninger i den henseende.

Kopi af dette brev med bilag er sendt til Farum Byråd og Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt.

Det er mit håb, at dette svar kan medvirke til, at Farum Byråd snarest får endevendt kommunens forhold, også de forhold, der ikke direkte er relateret til, at ministeriet har sat kommunen under økonomisk administration.

Afslutningsvis vil jeg gerne tilbyde ministeriets assistance til Farum Byråd, såfremt byrådet ønsker yderligere generel vejledning om de gældende regler i den kommunale styrelseslov. Mine embedsmænd er naturligvis parate til at yde en sådan generel vejledning i forhold til eventuelle tvivlsspørgsmål, byrådet måtte have.“

Det vedlagte notat af 27. februar 2002 ”om visse regler i lov om kommunernes styrelse” - det såkaldte ABC-notat - der med ministerens brev af 28. februar 2002 blev sendt til Paul Wachtell og øvrige byrådsmedlemmer samt tilsynsrådet var på 6 sider.[44] Notatet omfatter afsnit 1 ”Kommunalbestyrelsesmedlemmers rettigheder”, afsnit 2 ”Kommunalbestyrelsens mulighed for at kontrollere borgmesterens dispositioner” og afsnit 3 ”Kommunalbestyrelsens indgrebsmuligheder over for en borgmester, der vægrer sig ved at udføre sine opgaver” med omtale af den kommunale styrelseslovs § 66. Om det vedlagte notat af 27. februar 2002 ”om kassekreditreglen - kommuner ”under administration”” henvises til kapitel 24.

Under forespørgselsdebat i Folketinget den 12. marts 2002 udtalte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen efter omtale af bl.a. styrelseslovens § 66:[45]

”Jeg synes, noget kunne tyde på, at byrådsmedlemmerne i Farum nok ikke har været fuldt bevidst om de redskaber, den gældende lovgivning giver dem. Jeg har derfor den 28. februar i anledning af en henvendelse fra Borgerlisten i Farum byråd sendt en ABC til byrådsmedlemmerne i Farum byråd om udvalgte dele af reglerne i lov om kommunernes styrelse, herunder de regler, der omhandler byrådets muligheder for at kontrollere borgmesterens dispositioner samt byrådets muligheder for indgreb i forhold til en borgmester, der vægrer sig ved at udføre sine opgaver, samt et notat om den såkaldte kassekreditregel i lånebekendtgørelsen. Jeg har tidligere udtrykt undren over udstrækningen af den tid, der er gået, før Farum byråds beslutning om den bebudede uvildige undersøgelse, som kommunen selv iværksætter, er blevet truffet. Jeg kan imidlertid nu forstå, at byrådet på et ekstraordinært byrådsmøde den 7. marts endegyldigt har truffet beslutning om en sådan undersøgelses iværksættelse, og det hilser jeg naturligvis velkommen.”[46]

Den 3. marts 2002 skrev ”Vinkelvejsgruppens” ti byrådsmedlemmer[47] således til Peter Brixtofte:[48]

”Nedenstående erstatter det tidligere fremsendte punkt “Retningslinier for Farum Kommunes administration”:[49]

Undertegnede medlemmer af Farum Byråd ønsker nedenstående optaget som punkt på førstkommende byrådsmøde. Punktet behandles efter punktet om “Erhvervelse af konsulentbistand fra KL”.

Retningslinier for Farum Kommunes administration

Farum Byråd beslutter at nedenstående retningslinier skal følges:

  1. Borgmesteren skal sikre at alle faktiske oplysninger, vurderinger og forslag fra KL’s konsulenter straks tilgår Økonomiudvalget.
  2. Alle KL’s konsulenters faktiske oplysninger, vurderinger og forslag forelægges Økonomiudvalget, der herefter foretager indstilling til Byrådet.
  3. KL’s konsulenter aflægger indtil videre ugentligt rapport til Byrådet om status for samarbejdet med Indenrigsministeriet.
  4. KL’s konsulenter skal dagligt overvåge Farum Kommunes likviditet samt påse at der ikke foretages udbetalinger, der ikke er bevilget af Byrådet.
  5. KL’s konsulenter skal have fri adgang til alle dokumenter og sagsakter og er ansvarlige overfor Økonomiudvalg og Byråd.
  6. KL’s konsulenter deltager i alle økonomiudvalgs- og byrådsmøder, indenfor Styrelseslovens rammer.
  7. Alle byrådsmedlemmer får fremlagt eller udleveret det materiale de beder om, senest dagen efter.
  8. Svarskrivelser og materiale til Indenrigsministeriet forelægges Byrådet inden afsendelse.
  9. Svarene til Indenrigsministeriet er offentlige, indenfor Styrelseslovens rammer.
  10. Borgmesteren må ikke offentligt give udtryk for at en sag er afgjort, før den er godkendt i det relevante udvalg eller i Byrådet.
  11. Dagsordner udarbejdes efter de af Byrådet vedtagne retningslinier, jf. tidligere byrådsbeslutning.
  12. Indgående post der er stilet til Farum Byråd og udgående post der bærer Farum Byråd som afsender kopieres og udsendes til byrådets medlemmer samme dag de er modtaget/sendt.
  13. Der afholdes økonomiudvalgsmøde hver 14. dag indtil videre.
  14. Alt materiale der forelægges Økonomiudvalget skal være tilgængeligt for Byrådets øvrige medlemmer.”

På byrådsmødet den 12. marts 2002 godkendtes dels, at der skulle erhverves konsulentbistand fra KL, dels blev retningslinjerne vedtaget.[50] KL anmodedes om at vurdere, om retningslinjerne var forenelige med styrelsesloven. Endvidere vedlagdes kommunens styrelsesvedtægt. KL fremsendte den 11. april 2002 tilbud på konsulentbistand og skrev i øvrigt om retningslinjerne:[51]

”I forbindelse med kommunens henvendelse af 13. marts bad kommunen om en vurdering af, “hvorvidt de fremsendte retningslinier for Kommunernes Landsforenings bistand måtte være i overensstemmelse med reglerne i Lov om Kommunernes Styrelse”. I det vedlagte bilag af 3. marts var der oplistet 14 punkter med “retningslinier for Farum Kommunes administration”.

Punkterne 1 til 6 indeholder retningslinier, som vedrører KL’s eventuelle bistand til Farum Kommune. Vedlagte tilbud er udarbejdet med baggrund i de 6 punkter og giver ingen problemer i forhold til Lov om Kommunernes Styrelse.

Punkterne 7 til 12 indeholder forslag til retningslinier for tilrettelæggelsen af Farum Kommunes administration, specielt i forhold til politikerbetjeningen. I forbindelse med KL’s konsulentbistand, vil disse punkter indgå, og deres overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og deres hensigtsmæssighed vil blive vurderet konkret.”

Byrådsmedlem Berit Torm rettede i den anledning henvendelse til tilsynsrådet ved brev af 13.april 2002. I brevet hedder det bl.a.:[52]

”Retningslinierne er sammen med en anmodning om konsulentbistand efterfølgende blevet fremsendt til udtalelse hos KL. Det er dog kun punkterne 1-6 i retningslinierne som KL kommenterer. Eftersom vi ikke får prøvet lovligheden af punkterne 7-14 ønsker jeg tilsynsrådet udtalelse til lovligheden af disse punkter.

Baggrunden herfor er, at jeg har erfaret, at de 10 byrådsmedlemmer, tilsyneladende for at fremprovokere en vægring hos Borgmester Peter Brixtofte, allerede nu anvender retningslinierne, uden at lovligheden er efterprøvet. Som eksempel herpå er fremsendt en række spørgsmål fra et byrådsmedlem under henvisning til, at svar skal foreligge dagen efter, i modsat fald er der tale om vægring (bilag 3).[53]

Ifølge Styrelseslovens § 31, stk. 2 har formanden den øverste daglige ledelse af kommunens administration. Som sådan tilrettelægger og prioriterer han naturligvis også arbejdet i forvaltningen. Jeg mener derfor, at man ikke lovligt ved byrådsbeslutning af 12. marts 2002 kan beslutte, at byrådsmedlemmerne kan kræve at få fremlagt eller udleveret det materiale de beder om, senest dagen efter. Herved overtager byrådsmedlemmerne borgmesteren administrative funktioner og prioriteringer, hvilket loven forbyder.

Min henvendelse er foranlediget af, at jeg som byrådsmedlem ikke kan se til, at vores i forvejen hårdt trængte forvaltning ikke får muligheden for, at prioritere og tilrettelægge deres arbejde. Specielt i en situation, hvor der skal svares på mange spørgsmål fra offentlige myndigheder, virker det helt urimeligt, at 18 byrådsmedlemmer dagligt skulle kunne stille spørgsmål, hvortil svaret skulle foreligge dagen efter. Dette giver naturligvis forvaltningen helt urimelige vilkår at arbejde under.”

Tilsynsrådet svarede den 6. september 2002 således:[54]

”[sagsfremstilling]…

Retsgrundlag:
[Citering af § 2, stk. 1, § 9, stk. 1-4, § 20, stk. 1 og 6-7, § 31, stk. 1-3, jf. bekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001 af lov om kommunernes styrelse].

Tilsynsrådets udtalelse:

Generelt er det tilsynrådets opfattelse, at de vedtagne retningsliner har karakter af politiske målsætninger og krav.

Byrådet er kommunens øverste myndighed, jfr. Den kommunale styrelseslovs § 2, stk. 1, og kan derfor træffe beslutninger om tilrettelæggelse af Byrådets og forvaltningens arbejde, adgang til materiale m.v.

På trods af de generelle retningslinier skal der - som på ethvert andet område - dog altid i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering i relation til både Den kommunale styrelseslov, Forvaltningsloven og Offentlighedsloven. Det gælder fx overholdelse af bestemmelserne om tavshedspligt.

Det følger allerede af loven, at ethvert medlem af kommunalbestyrelsen som led i varetagelsen af sit hverv har ret til at gennemse salgsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration, jfr. § 9, stk. 1, i Den kommunale styrelseslov. Det er tilsynsrådets opfattelse, at Byrådet med hjemmel i § 9, stk. 4, også kan fastsætte en frist for, hvornår sagsindsigten skal være imødekommet.

Hvert udvalg træffer for hvert regnskabsår beslutning om, hvornår udvalgets møder skal afholdes, jfr. § 20, stk. 1. Beslutningen om at afholde Økonomiudvalgsmøde hver 14. dag indtil videre (pkt. 13), er ikke i strid med Den kommunale styrelseslov, hvis beslutningen skal forstås som en beslutning om at afholde ekstraordinære Økonomiudvalgsmøder regelmæssigt i det omfang, at der er behov for det og kun indtil videre.

Punktet om tilgængelige udvalgsbilag (pkt. 14) følger allerede direkte af den kommunale styrelseslovs § 20, stk. 6.

Med disse bemærkninger er det således ikke tilsynsrådets opfattelse, at punkterne 7-14 i Retningslinier for Farum Kommunes administration er i strid med Den kommunale styrelseslovs § 31 eller i øvrigt er ulovlige.
…”

I byrådets møde den 20. marts 2002 behandledes som punkt 32 “Suspension af borgmesteren i henhold til Lov om kommunernes styrelse § 66, stk. 2” og som punkt 33 ”Udpegning af fungerende borgmestre i medfør af Lov om kommunernes styrelse § 66 stk. 2”.[55]

Som indledning til behandlingen af de to dagsordenspunkter er anført i protokollen:[56]

”Borgmester Peter Brixtofte oplæste brev af 20. marts 2002 fra advokat Jesper Lett til borgmester Peter Brixtofte.

Borgmesteren oplæste endvidere brev af samme dato fra advokat Jesper Lett til Folketingets Ombudsmand.”

Borgmester Peter Brixtofte erklærede sig inhabil under behandlingen af punkt 32 og Ketty Træholt deltog som stedfortræder, mens borgmesteren deltog under behandlingen af punkt 33. Det hedder herefter i protokollen til punkt 32 om suspension af borgmesteren:

”Sagsfremstilling:

Sabine Kirchmeier-Andersen (A) har ved mail af 14. marts 2002 anmodet om, at der som punkt på ekstraordinært Byrådsmøde optages følgende:

”Suspension af borgmesteren i henhold til styrelseslovens § 66.

Under henvisning til Den Kommunale Styrelseslov § 66, stk. 2, udpeger Farum Byråd Erik Fuchs til at fungere som formand for Farum Byråd indtil videre. Der henvises især til borgmester Peter Brixtoftes forsømmelser ved at optage en kassekredit på kr. 250.000.000 hos FIH den 23. april 2001 uden byrådets godkendelse, hvilket er i strid med Styrelseslovens § 41, såvel som i strid med reglerne om kommunernes låntagning.”

Anmodningen er på vegne af:

Eric Christensen (F), Per Edrén (C), Erik Fuchs (V), Lene Bjerre Herdel (F), Sabine Kirchmeier-Andersen (A), Helene Lund (F), Lars Bjarne Pedersen (F), Morten Pflug (V), Paul Wachtell (T), Lasse Zetterstrùm (A).

Ved pressemeddelelse af 15. marts 2002 har Venstres Byrådsgruppe med undtagelse af Erik Fuchs og Morten Pflug, men med deltagelse af Paul Wachtell - Borgerlisten meddelt følgende:

“Efter et møde mellem Venstres Byrådsgruppe og Paul Wachtell, Borgerlisten kan det meddeles, at Venstres gruppe fortsat vil kæmpe mod en suspension af Peter Brixtofte, idet gruppen stadig mener, at der ikke er basis for anvendelse af Styrelseslovens § 66.

Men skulle det mod forventning alligevel ende med en suspension, ønsker Venstres gruppe at pege på en politisk neutral person og peger derfor på Paul Wachtell, Borgerlisten, som midlertidig borgmester i Farum - indtil en juridisk afgørelse foreligger.”

Det foreslås, at sagen af logiske og juridiske grunde deles i to dagsordenspunkter, således at der under dette dagsordenspunkt alene stemmes om suspension i henhold til § 66, stk. 2, idet der henvises til ovenstående begrundelse herfor.

Denne opdeling i to dagsordenspunkter følger opbygningen i Lov om kommunernes styrelse § 66, idet det i § 66, stk. 3, er fastsat at Byrådets beslutning i henhold til stk. 2 straks skal forelægges Indenrigsministeren til stadfæstelse, ligesom beslutninger truffet af Byrådet først træder i kraft når beslutningen er stadfæstet af Indenrigsministeren. Indenrigsministeren foretager ikke en selvstændig prøvelse af personudpegningen til fungerende borgmester i tilfælde af suspension.

I medfør af § 66, stk. 4, skal en eventuel stadfæstelse af, hvorvidt betingelserne for suspension er opfyldt, men ikke den konkrete udpegning af et af Byrådets medlemmer til at fungere som borgmester, af Byrådet straks indbringes for domstole til efterprøvelse.

Der forligger ikke juridisk retspraksis på dette komplicerede område, ligesom der ikke foreligger samstemmende teoretiske tilkendegivelser fra juridiske eksperter.

Bilag: Mail fra Sabine Kirchmeier-Andersen af 14. marts 2002,[57] pressemeddelelse fra Venstre af 15. marts 2002,[58] notater fra advokat dr. jur. Mogens Heide-Jørgensen af 4. marts og 11. marts 2002.[59]

Beslutning:

Borgmester Peter Brixtoftes inhabilitet blev enstemmigt vedtaget af Byrådet, hvorefter 1. viceborgmester Per Edrén overtog ledelsen af dette [ ] punkt på mødet.

Helene Lund (F) begrundede nærmere baggrunden for dagsordenspunktet.

Sabine Kirchmeier-Andersen (A) begrundede det fremsatte forslag og fremlagde nyt og subsidiært forslag til dagsordenspunktet, der indgår som bilag til dagsordenspunktet. Begrundelsen var nærmere, at man ønskede at udvide begrundelsen efter at man havde læst indholdet af Mogens Heide-Jørgensens notater af 4. marts 2002 og 11. marts 2002.

Ordlyden er:

”Udskrift vedrørende dagsordenspunkt 32 på byrådsmødet den 20. marts 2002

Helene Lund (F), Eric Christensen (F), Lene Herdel (F), Lars Bjarne Pedersen (F), Per Edrén (C), Erik Fuchs (V), Morten Pflug (V), Paul Wachtell (T), Lasse Zetterstrùm (A) og Sabine Kirchmeier-Andersen (A)

Stemmer for forslaget idet vi samtidigt subsidiært ønsker at gøre gældende at vi mener at borgmester Peter Brixtofte endvidere har gjort sig skyldig i grov og gentagen vægring i henhold til styrelseslovens § 66, stk. 2, idet han

  1. har undladt at udføre følgende ham af byrådet pålagte opgaver:
     
    1. at udforme byrådets dagsordener med et tilstrækkeligt informationsindhold, samt sørge for at tilhørende bilag er tilgængelige (jf. byrådsbeslutning på byrådsmøde den 30.01.01 dagsordenspunkt pkt. 5.)
       
    2. at udarbejde en oversigt over kommunens likviditet til hvert økonomiudvalgsmøde, (jf. byrådsbeslutning på byrådsmøde den 12.06.01, dagsordenens pkt. 62 og efterfølgende rykket for på byrådsmøde den 30.10.2001, dagsordens pkt. 131.)
       
    3. at en samlet rapport over berigtigelser og kontrolforanstaltninger som følge af revisionens bemærkninger vedr. regnskab 2000 hurtigst muligt forelægges økonomiudvalget til godkendelse jf. byrådsbeslutning på byrådsmøde den 09.10.01, dagsordenens pkt. 120).
       
    4. at vedtage retningslinjer for en regelmæssig og systematisk budgetopfølgning inden udgangen af år 2001 (jf. byrådsbeslutning på byrådsmøde den 09.10.01, dagsordenens pkt. 120).
       
  2. trods gentagne skriftlige opfordringer har undladt at optage et punkt til behandling på byrådets dagsorden efter anmodning fra et byrådsmedlem (jf. Sabine Kirchmeier-Andersens klage til tilsynsrådet af 05.02.02).”

Formanden for Venstre Byrådsgruppe, Mogens Hovgård protesterede mod den fremlagte begrundelse på indeværende tidspunkt og gav udtryk for støtte til borgmester Peter Brixtofte.

Berit Torm (V) argumenterede for en udskydelse af dagsordenspunktet og ønskede at inddrage KL i sagen.

1. viceborgmester Per Edrén slog fast, at den fremlagte yderligere begrundelse til dagsordenen ikke var et nyt punkt. Dette blev støttet af Helene Lund (F) og Sabine Kirchmeier-Andersen (A).

Erik Fuchs (V) ønskede, at understrege at såvel han som Morten Pflug (V) ikke var omfattet af Mogens Hovgårds udtalelser.

Bent Jensen (V) protesterede mod, at den udvidede begrundelse medtoges under dagsordenspunktet og ønskede afstemning herom.

For medtagelsen af den udvidede begrundelse stemte SF’s Byrådsgruppe (4), Socialdemokratiets Byrådsgruppe (2), Per Edrén (C), Erik Fuchs og Morten Pflug (V) samt Paul Wachtell.

Udvidelsen af begrundelsen blev dermed vedtaget.

Herefter stemtes om suspension af borgmester Peter Brixtofte, hvor suspension blev vedtaget med samme stemmer som ovenfor.

Spørgsmålet om suspension skulle derefter straks forelægges indenrigsministeren.”

Under punkt 33 om udpegning af fungerende borgmester i en eventuel suspensionsperiode blev Paul Wachtell (T) valgt, idet han selv og Venstres Byrådsgruppe med 9 af 11 medlemmer stemte for, mens 2 medlemmer - Erik Fuchs og Morten Pflug - sammen med SF’s Byrådsgruppe (4) og Socialdemokratiets Byrådsgruppe (2) stemte imod. Per Edrén (C) undlod at stemme.

Udskrift af beslutningsprotokol med bilag vedrørende afgørelsen om suspension blev samme dato sendt til ministeriet.[60] Som advokat for Peter Brixtofte faxede advokat Jesper Lett samme dato sine indsigelser vedrørende afgørelsens gyldighed til ministeriet[61] og med kopi af faxen til Folketingets Ombudsmand den 21. marts 2002.[62]

I et brev af 22. marts 2002 til Farum Byråd refererede ministeriet beslutningsprocessen med den udvidede begrundelse for suspension og ordlyden af § 66 og fremkom herefter med bemærkninger om bestemmelsens anvendelse og anmodning om nærmere oplysninger:[63]

”…

Det er forudsat i bestemmelsen, at indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med en afgørelse om eventuel stadfæstelse af byrådets suspensionsbeslutning i medfør af § 66, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse foretager en tilbundsgående prøvelse af suspensionsbeslutningen, og at ministeriet herved særligt påser, at suspensionen har baggrund i egentlige administrative forsømmelser og ikke er udslag af politisk forfølgelse eller i øvrigt hviler på usagligt grundlag. Der henvises til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 267.

Til brug for Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse herom skal ministeriet anmode Farum Byråd om en række yderligere oplysninger vedrørende de forhold, som byrådet anfører som begrundelse for beslutningen om suspension af borgmester Peter Brixtofte.

Det kan i den forbindelse oplyses, at der ved anvendelse af udtrykket “vægring” i bestemmelsens stk. 2 er forudsat, at der foreligger en forsætlig handling eller undladelse, der kan henføres til borgmesteren. Der henvises til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 265.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den forbindelse generelt anmode om, at der for hver af de anførte begrundelser for beslutningen om suspension indhentes oplysninger om, hvorvidt der foreligger en forsætlig handling eller undladelse, der kan henføres til borgmesteren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal samtidig anmode om følgende oplysninger:
…

Der anmodes desuden om, at oplysningerne er ministeriet i hænde senest fredag den 5. april 2002.

Det bemærkes, at borgmester Peter Brixtofte efter ministeriets opfattelse vil være inhabil ved behandlingen af spørgsmål om borgmesterens suspension, da borgmesteren efter ministeriets opfattelse har en særlig personlig interesse i sagens udfald, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Dette medfører, at borgmesteren ikke må medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 3, herunder ved administrationens forberedelse af byrådets behandling af dette brev.

En kopi af dette brev er sendt til borgmester Peter Brixtofte og til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt til orientering.”

Før brevets afsendelse var ministeren med mavebælte af 22. marts 2002 forelagt udkast til brevet med følgende bemærkninger:[64]

”Til ministerens godkendelse inden afsendelse forelægges udkast til kontorbrev til Farum Byråd i forbindelse med Farum Kommunes anmodning om ministerens stadfæstelse af byrådets beslutning den 20. marts 2002 om suspension af borgmester Peter Brixtofte. En kopi af anmodningen vedlægges.

Det indstilles at brevet til Farum Byråd lægges på ministeriets hjemmeside.

1. For så vidt angår ministerens habilitet bemærkes, …[65]

2. I det kontorbrev til Farum Byråd, der forelægges, anmodes byrådet om en række nærmere oplysninger om baggrunden for byrådets suspensionsbeslutning.

Det bemærkes i den forbindelse, at anmodningen om ministerens stadfæstelse ikke indeholder nogen form for dokumentation for eller nærmere beskrivelse af grundlaget for beslutningen. Det er således åbenbart, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af Peter Brixtoftes handlinger i forhold til styrelseslovens § 66, stk. 2.

Anmodningen er således alene vedlagt en beslutningsprotokol fra mødet den 20. marts 2002 samt notater fra to advokater, som ikke finder, at bestemmelsen i styrelseslovens § 66, stk. 2, kan anvendes i forbindelse med en ulovlig låneoptagelse. Desuden er anmodningen vedlagt en klage fra Peter Brixtoftes advokat til Folketinget Ombudsmand, hvori ombudsmanden anmodes om at tage sagen op af egen drift.

Afdelingen har efterfølgende - efter anmodning fra byrådsmedlem Sabine Kirchmeier-Andersen - modtaget en række bilag, der er omtalt i byrådets beslutningsprotokol fra mødet den 20. marts 2002.

3. Det bemærkes, at det kan give anledning til tvivl, om byrådets beslutning af 20. marts 2002 er behæftet med en procedurefejl, idet der under mødet blev fremlagt 5 nye forhold, som efter flertallets opfattelse taler for suspension af borgmesteren.

Der kan efter afdelingens opfattelse argumenteres for, at de nye forhold alene lovligt kunne indgå i afstemningstemaet, hvis der var enighed i byrådet herom, hvilket ikke var tilfældet.

Det er imidlertid afdelingens opfattelse, at den foreslåede høring af Farum Byråd, der vil fremprovokere en fornyet byrådsbeslutning, vil afhjælpe denne eventuelle ulovlighed. I det udkast til kontorbrev til Farum Byråd, der forelægges, anmodes byrådet af samme grund om at bekræfte byrådsbeslutningen på baggrund af de indhentede oplysninger.

Efter de foreliggende oplysninger har byrådet endvidere begået en procedurefejl ved ikke at partshøre Peter Brixtofte, inden byrådet traf sin beslutning i sagen. Ministeriet ville kunne hjemvise sagen alene med denne begrundelse, men det findes mere hensigtsmæssigt, at ministeriet under ministeriets behandling af sagen sørger for at helbrede den fejl, som byrådet har begået. I det kontorbrev til Farum Byråd, der forelægges, anmodes byrådet af samme grund om at indhente en udtalelse fra Peter Brixtofte. Ministeriet vil endvidere sørge for den fornødne partshøring af Peter Brixtofte, jf. herom nedenfor under pkt. 4. Det er afdelingens vurdering, at ministeriet under disse omstændigheder ikke er forpligtet til at hjemvise sagen.

4. Det bemærkes endvidere, at fristen for byrådets besvarelse - den 5. april 2002 - er fastsat under hensyntagen til, at der skal indkaldes til et nyt byrådsmøde, og at ministeriets spørgsmål er ganske omfattende. Dertil kommer, at byrådet vil skulle indhente oplysninger og en udtalelse fra Peter Brixtofte.

Afdelingen vil ved modtagelsen af byrådets nye oplysninger vurdere, om der er behov for indhentelse af yderligere oplysninger fra byrådet. Når de fornødne oplysninger fra byrådet er indhentet, vil Peter Brixtofte skulle høres over sagens oplysninger, ligesom der eventuelt vil skulle stilles spørgsmål til Peter Brixtofte.

Når de fornødne oplysninger i sagen er tilvejebragt, vil Peter Brixtofte skulle høres over den afgørelse, ministeriet har til hensigt at træffe. Denne ulovbestemte partshøringspligt forudsætter selvsagt, at afdelingen forinden har udarbejdet et udkast til en afgørelse, som ministeriet har til hensigt at træffe.

Selv hvis der evt. fastsættes en frist på kun 1 uge til hvert af nævnte oplysningsskridt, vil der afhængig af behovet for yderligere oplysninger kunne hengå yderligere 3-4 uger fra udløbet af fristen den 5. april 2002, før den endelige afgørelse kan træffes. Det bemærkes i den forbindelse, at en høringsfrist på kun 1 uge efter Justitsministeriets opfattelse vil være for kort, og at der i givet fald vil være risiko for, at domstolene tager en for kort høringsfrist som udtryk for, at ministeriets beslutning tillige er båret af politiske hensyn.

5. For god ordens skyld bemærkes, at afdelingen ikke har inddraget andre forhold, der i givet fald ville kunne tale for suspension, end de forhold, byrådet har inddraget i sin begrundelse.

Det er afdelingens vurdering, at en sådan inddragelse af andre forhold vil kunne give anledning til betænkeligheder.”

Kommunen sendte herefter den 27. marts 2002 kopi af ministeriets brev af 22. marts til Peter Brixtofte med anmodning om ”dine eventuelle bemærkninger til de spørgsmål, der omhandler din rolle” og med svarfrist 2. april.[66] Advokaten Jesper Lett tilkendegav, at han ville afgive en redegørelse direkte overfor ministeriet.[67]

I et brev af 3. april 2002 meddelte kommunen advokaten, at forslag til besvarelse af ministeriets brev skulle behandles af byrådet den 5. april, og at man anmodede Peter Brixtofte om ”at give møde for Byrådet, forud for sagens behandling, den 5. april 2002 kl. 8.00” med henblik på ”at give det samlede byråd mulighed for at rette eventuelle andre for sagen relevante spørgsmål til Peter Brixtofte” udover dem advokaten havde tilkendegivet at ville besvare direkte til ministeriet:[68]

”… Peter Brixtoftes svar på eventuelle spørgsmål hér vil blive særskilt refereret. Dette referat vil blive vedlagt som bilag til byrådets svar.

Andre meningstilkendegivelser fra Peter Brixtofte, der måtte være fremkommet hertil inden svarfristen den 5. april vil ligeledes blive bilagt Byrådets svarskrivelse.”

Denne fremgangsmåde blev afvist ved advokatens svarbrev af 4. april 2002:[69]

”… I kommunens brev af 27. marts 2002 udbedes der ikke specifikke oplysninger fra borgmester Peter Brixtofte. I kommunens brev af 3. april 2002 anføres det da også, at der ikke har været konkrete behov for at stille direkte spørgsmål til Peter Brixtofte. De spørgsmål, der er formuleret i ministeriets brev vil som tidligere meddelt blive besvaret i Peter Brixtoftes redegørelse direkte overfor ministeriet.

Da Farum Byråd på mødet den 20. marts 2002 korrekt besluttede, at Peter Brixtofte var inhabil i sagen om hans suspension, og da dette er understreget af Indenrigsministeriet, vil Peter Brixtofte ikke deltage i noget møde med byrådet vedrørende denne sag.”

Byrådets svar på ministeriets spørgsmål i brevet af 22. marts 2002 blev behandlet på byrådets møde den 5. april 2002 under punkt 36 ”Udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet”. Udkast til svarskrivelse blev vedtaget med 10 stemmer for (Vinkelvej-gruppen) og 9 imod (resterende venstre-medlemmer). Mindretallet tilkendegav, at man ville fremsende en skriftlig redegørelse til Indenrigsministeriet for mindretallets synspunkter.[70]

Farum Kommune afgav i tiden herefter den 5., 22. og 30. april 2002 bemærkninger i sagen og mindretallet den 11. og 22. april 2002.

Advokaterne Jesper Lett og René Offersen afgav redegørelse til ministeriet den 12. april 2002[71] samt supplerende bemærkninger den 16. og 29. april 2002.

Om besvarelserne og det videre forløb henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udkast til foreløbig afgørelse af 6. maj 2002 om suspension, jf. beretningens bilag 6, samt gennemgangen i bind 3, kapitel 4 og bind 4, kapitel 5 af bl.a. de kritikpunkter, der indgik i overvejelserne om suspension.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsendte således den 6. maj 2002 til Peter Brixtoftes advokater, advokat Jesper Lett og advokat René Offersen udkast til foreløbig afgørelse om suspension, jf. § 66 i kommunestyrelsesloven. I følgebrevet hedder det:[72]

”Ved brev af 20. marts 2002 har Farum Kommune forelagt Farum Byråds beslutning om at suspendere Deres klient Peter Brixtofte som borgmester for Farum Kommune til Indenrigs- og Sundhedsministeriets eventuelle stadfæstelse, jf. § 66, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

I den anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddele, at ministeriet agter at træffe afgørelse i sagen i overensstemmelse med vedlagte foreløbige afgørelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode Dem som advokater for borgmester Peter Brixtofte om eventuelle bemærkninger til ministeriets foreløbige afgørelse senest mandag den 13. maj 2002.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet beder Dem navnlig om at være opmærksom på eventuelle faktiske oplysninger i ministeriets foreløbige afgørelse, som ikke måtte være Dem bekendt.

Ministeriet har tilsvarende anmodet om Farum Byråds eventuelle bemærkninger til ministeriets foreløbige afgørelse senest den 13. maj 2002.”

I ministeriets foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 hedder det bl.a.:[73]

”Foreløbig afgørelse

Ved brev af 20. marts 2002 har Farum Kommune forelagt Farum Byråds beslutning af 20. marts 2002 om at suspendere Dem som borgmester for Farum Kommune til Indenrigs- og Sundhedsministeriets eventuelle stadfæstelse, jf. § 66, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

I breve af 21. marts, 22. marts, 5. april, 22. april 2002 (to breve) og 30. april 2002 har Farum Kommune afgivet bemærkninger i sagen. Brevene af 5. april og det ene brev af 22. april 2002 er fremsendt efter at have været behandlet af Farum Byråd på et møde.

I breve af 20. marts, 21. marts, 24. marts, 25. marts, 12. april, 16. april og 29. april 2002 har Deres advokater Jesper Lett og René Offersen afgivet bemærkninger til sagen.

I breve af 11. april og 24. april 2002 har et mindretal i Farum Byråd bestående af medlemmerne Lars Carpens, Marianne Helslev, Mogens Hovgård, Bent Jensen, Henrik Jerger, Gitte Melchiorsen, Hüseyin Tas og Berit Torm afgivet bemærkninger til sagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen.

Det er ministeriets opfattelse, at De som borgmester i Farum Kommune groft og gentagne gange har vægret Dem med hensyn til udførelsen af opgaver, som er pålagt Dem ved den kommunale styrelseslov eller Farum Byråds beslutning, og at denne vægring er omfattet af den kommunale styrelseslovs § 66, stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet stadfæster derfor Farum Byråds beslutning om i medfør af den kommunale styrelseslovs § 66, stk. 2, at suspendere Dem som borgmester.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for ministeriets opfattelse:
…

3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse
Indenrigs- og sundhedsministeriet stadfæster af de ovenfor anførte grunde Farum Byråds beslutning om i medfør af den kommunale styrelseslovs § 66, stk. 2, at suspendere Dem som borgmester og udpege byrådsmedlem Paul Wachtell som borgmester indtil videre med den virkning, at byrådsmedlem Paul Wachtell overtager samtlige opgaver, som påhviler borgmesteren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets stadfæstelse medfører, at Farum Byråds beslutning om suspension straks træder i kraft, jf. den kommunale styrelseslovs § 66, stk. 3, 2. pkt.

Det kan oplyses, at det følger af den kommunale styrelseslovs § 66, stk. 4, at Farum Byråd straks herefter skal rejse sag ved domstolene til efterprøvelse af, om betingelserne for byrådets beslutning om suspension af Dem er til stede, og at De anses som endeligt afsat som borgmester, såfremt domstolene finder, at betingelserne for suspension af Dem er til stede

Kopi af dette brev er sendt til Farum Byråd og Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt.”

I mavebæltet vedrørende den foreløbige suspensionsafgørelse af 6. maj 2002 hedder det:[74]

”Til ministerens orientering vedlægges brev af d.d. fra kammeradvokaten i sagen vedrørende suspension af borgmester Peter Brixtofte.

Kammeradvokaten anfører i brevet, at han er enig i ministeriets konklusion i den foreløbige udtalelse, idet han samtidig gør opmærksom på, at der består en vis usikkerhed med hensyn til udfaldet af domstolenes prøvelse.

Kammeradvokaten anfører endvidere, at han er af den opfattelse, at domstolene vil nå til samme resultat som i den foreløbige udtalelse.

Endelig anføres det, at kammeradvokaten er enig i, at sagens parter forelægges en foreløbig afgørelse i sagen, således at der, forinden den endelige afgørelse træffes, kan tages hensyn til eventuelle indvendinger fra sagens parter.

Det indstilles at kammeradvokatens brev ikke offentliggøres på nuværende tidspunkt, idet brevet indeholder en angivelse af en række usikkerhedsmomenter i sagen, som eventuelt vil kunne bruges af Peter Brixtofte under retssagen.”

Kammeradvokatens indstilling af 6. maj 2002 var følgende:[75]

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet om mine kommentarer til det udarbejdede udkast til afgørelse vedrørende stadfæstelse af Farum Byråds suspension af borgmester Peter Brixtofte.

Udkastet indeholder en omhyggelig gennemgang såvel af sagens faktiske omstændigheder som af fortolkningen af de relevante retsregler. Jeg har haft lejlighed til at drøfte udformningen med ministeriet, og der er taget fuldt hensyn til mine synspunkter.

Jeg er således enig i, at ministeriet på det foreliggende retlige og faktiske grundlag må nå til udkastets konklusion med de deri givne begrundelser. Men jeg er også nødt til at gøre opmærksom på, at der består en vis usikkerhed med hensyn til udfaldet af domstolenes prøvelse af suspensionsbeslutningen.

Det væsentligste usikkerhedsmoment knytter sig til fortolkningen af styrelseslovens § 66. Som det fremgår af udkastet til afgørelse, blev bestemmelsen gennemført på baggrund af en situation, hvor en borgmester i lang tid bevidst havde nægtet at udføre kommunalbestyrelsens beslutninger, og hvor en udskiftning af borgmesteren ville være den bedste måde at få rettet op herpå i fremtiden. Den konkrete baggrund for bestemmelsen har farvet lovforarbejderne ganske meget, og den nu foreliggende situation er af en noget anden karakter.

Når jeg alligevel er af den opfattelse, at domstolene vil nå til samme resultat som udkastet til afgørelse, lægger jeg især vægt på følgende:

For det første er lovens ordlyd ikke begrænset til at vedrøre vægring ved at udføre konkrete beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen eller til tilfælde, hvor en personudskiftning er nødvendig for fremover at få borgmesterens opgaver udført.

Og det er talrige steder i forarbejderne anført, at de nævnte omstændigheder alene repræsenterer eksempler på anvendelsesområdet for § 66.

For det andet mener jeg, at de af ministeriet tilvejebragte oplysninger om Farum Kommunes økonomi sætter byrådets klagepunkter ind i en sammenhæng, hvor suspension af borgmesteren er mindst lige så velbegrundet som i de tilfælde, som lovforarbejderne umiddelbart havde for øje.

Som det er udførligt begrundet i udkastet, viser disse oplysninger, at borgmester Peter Brixtofte i lang tid har holdt skjult for byrådet, at kommunens likviditet og økonomi i det hele var på vej mod afgrunden, at det uden byrådets tilslutning optagne lån på 250 mio. kr. var nødvendigt for at lukke hullet i kommunens almindelige likviditet og rent faktisk for størstedelens vedkommende blev brugt dertil, at borgmesterens forhåbninger om hurtigt at rette op på situationen ved store fortjenester på ejendomshandler var uden tilstrækkeligt fundament, at borgmesteren gav byrådet vildledende oplysninger om økonomien, og at borgmesteren uberettiget aflyste et byrådsmøde, hvor et medlem ønskede behandlet den meget alvorlige forespørgsel fra Tilsynsrådet netop om økonomien.

En sådan systematisk tilsidesættelse af de helt centrale pligter i forbindelse med kommunens økonomi, som styrelsesloven pålægger borgmesteren, indebærer efter min opfattelse en vægring af en sådan grov og gentagen karakter, at den må være omfattet af det direkte sigte med § 66. Og hensynet til, at en anden person skal lede kommunen i arbejdet med at afdække det passerede og genoprette økonomien, er fuldt så stærkt som det i lovforarbejderne anerkendte hensyn til f.eks. at få gennemført nogle af kommunalbestyrelsen vedtagne anlægsprojekter.

Efter min opfattelse får det således ganske stor betydning for domstolenes bedømmelse, at de af ministeriet fremdragne oplysninger om kommunens økonomi tages med i billedet.

Jeg er enig i udkastets argumentation for, at ministeriet ikke kan være henvist til at basere sin afgørelse på byrådets mangelfulde dokumentation, der bærer præg dels af borgmesterens uvilje mod at give byrådsmedlemmerne retvisende oplysninger, dels af den meget begrænsede støtte, som byrådsflertallet kan få fra kommunens administration.

Forholdet er jo det, at Peter Brixtofte gennem sine advokater har givet fremstillinger af baggrunden for låneoptagelsen og af sine informationer til byrådet, der under hensyn til de i ministeriet værende oplysninger må tilsidesættes som usandfærdige. Jeg mener ikke, at ministeriet kan undlade at bruge denne viden.

Imidlertid må det holdes i erindring, at der aldrig tidligere har været forelagt en sag for domstolene om § 66, og det er derfor også i denne relation forbundet med en vis usikkerhed, hvorledes domstolene vil bedømme spørgsmålene.

Hvad angår rigtigheden af de af ministeriet tilvejebragte oplysninger, er forholdet jo det, at borgmester Peter Brixtofte og byrådet ikke tidligere har haft mulighed for at udtale sig om dem, i al fald i relation til suspensionsspørgsmålet.

Jeg er derfor meget enig i, at udkastet foreløbig bør forelægges for de i sagen interesserede netop som et udkast, således at der, forinden afgørelsen træffes, tages hensyn til de indvendinger, der måtte fremkomme under høringen.”

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte på et pressemøde den 6. maj 2002:[76]

”…at 3 af forholdene har en sådan karakter, at de kan indgå i begrundelsen for suspension.

For det første så er det ministeriets opfattelse, at borgmester Peter Brixtofte i strid med den kommunale styrelseslov har optaget et lån på 250 mio. kr. uden at forelægge lånespørgsmålet for Farum Byråd inden lånets optagelse.

Borgmesteren har selv anført, at Farum Byråd tog stilling til lånespørgsmålet i forbindelse med byrådets bemyndigelse til ham om at købe Farum Kaserne, men det er en forklaring som vi ikke mener at kunne lægge til grund. Tværtimod har vi vurderet, at det er en skærpende omstændighed - det er så her økonomerne kommer ind - en skærpende omstændighed, at det lån, der blev optaget på de 250 mio. kr., efter vores bedste opfattelse kun i ringe udstrækning og om overhovedet har været anvendt til købet af Farum Kaserne. Alt tyder på, at det i stedet udspringer af generelle økonomiske problemer for Farum Kommune. Det er altså vores vurdering, at det lån der her er optaget i helt afgørende omfang har været anvendt til at dække en grundlæggende økonomisk ubalance i kommunen og ikke til indkøb af Farum Kaserne. Det er en skærpende omstændighed, men i sig selv står det i øvrigt klart for os, at det lån er optaget, uden at byrådet, efter de regler der gælder om det, styrelsesloven § 41, har truffet beslutning herom.

For det andet er det vores opfattelse, at borgmesteren har undladt at udføre en beslutning, der blev truffet tilbage i juni 2001 og som pålagde borgmesteren at fremlægge en oversigt over kommunens likviditet til hvert økonomiudvalgsmøde. Det er vores vurdering, at de oplysninger om kommunens likviditet, der har været fremlagt for økonomiudvalgets medlemmer, ikke giver noget retvisende billede af kommunens likviditet, og at borgmeteren derfor i strid med den kommunale styrelseslov har undladt at efterkomme byrådets beslutning, har vægret sig mod at udføre den beslutning, som byrådet på dette punkt har truffet.

Vi betragter det også som en skærpende omstændighed, at borgmesteren har givet oplysninger, der er egnet til at give byrådsmedlemmerne en fejlagtig opfattelse af kommunens økonomiske forhold, og at oplysningerne vedrører forhold, der har en central betydning for kommunalbestyrelsens muligheder for at udøve økonomisk styring af kommunen.

Så har ministeriet endelig for det tredje fundet, at borgmesteren i strid med den kommunale styrelseslov har undladt at efterkomme en anmodning fra et byrådsmedlem om at optage et punkt til behandling på byrådets dagsorden.

Punktet vedrørte et svar til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, der på det tidspunkt havde udtrykt alvorlig bekymring om hvorvidt medlemmerne af Farum Byråd behørigt varetager deres pligter, og i den forbindelse havde bedt om Farum Byråd om en redegørelse.

Ministeriet har set det som en skærpende omstændighed, at kommunalbestyrelsesmedlemmernes ret til at forlange et punkt optaget på dagsordenen er en helt grundlæggende rettighed, som har afgørende betydning for medlemmernes mulighed for at varetage deres hverv.

Desuden har ministeriet set det som en skærpende omstændighed, at behandling af dagsordenspunktet var af væsentlig betydning for medlemmernes mulighed for at bruge kommunens økonomi som kommunalpolitisk styringsredskab.”

Ved udløbet af ministeriets høringsfrist den 13. maj 2002 forelå der i ministeriet brev af 13. maj 2002 fra advokaterne Jesper Lett og René Offersen om ministeriets foreløbige suspensionsafgørelse. Det hedder afslutningsvis i brevet:[77]

9. Sammenfattende bemærkninger

Afslutningsvis er der grund til at komme med en række sammenfattende bemærkninger vedrørende ministeriets forslag til afgørelse:

Ligeledes den 13. maj 2002 modtog Farum Kommune skriftlig anmodning af samme dato fra Peter Brixtofte om udtræden af byrådet:[78]

”Under forudsætning af, at Byrådet vælger Lars Carpens som ny borgmester anmoder jeg hermed om at udtræde af Byrådet af personlige årsager, herunder at kunne varetage andet offentligt hverv samt at etablere privat virksomhed.

Når forudsætningerne for udtrædelsen af Byrådet er, at Lars Carpens vælges som borgmester er det fordi Farum borgers tarv indgår i mine personlige overvejelser.

Ved valg af Lars Carpens som borgmester vil Farum være godt tjent.

Med tak for mere end 24 gode år i Farum Byråd.”

På et ekstraordinært byrådsmøde den 13. maj 2002 kl. 17.00 besluttede byrådet under punkt 62 ”Svar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet” med 17 stemmer for at meddele ministeriet, at man tog den foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 til efterretning og ikke havde yderligere bemærkninger hertil, mens to medlemmer - Berit Torm og Hüseyin Tas - stemte imod, idet de ”dog tog svarskrivelsen til efterretning med den bemærkning, at de fandt afgørelsen om suspension af borgmester Peter Brixtofte yderst tvivlsom”.[79]

Under punkt 62 A behandledes i samme møde byrådets efterlevelse af reglerne om aktindsigt på baggrund af brev af 30. april 2002 fra tilsynsrådet, der ifølge sagsfremstillingen påpegede,[80]

”at hvert enkelt byrådsmedlem har en pligt til at påse, at Byrådets beslutninger effektueres om nødvendigt ved anvendelse af bestemmelser i § 66 i Den Kommunale Styrelseslov om hel eller delvis suspension. Tilsynsrådet vil påse, at hver enkelt byrådsmedlem opfylder sin tilsynsforpligtelse - om nødvendigt ved at pålægge tvangsbøder.”

I ekstraordinært byrådsmøde samme dag kl. 18.00 blev Morten Pflug under bemærkninger til dagsordenen ”anmeldt som udtrådt af Venstre-gruppen”.[81] Under punkt 63 C behandledes ”Byrådets konstituering. Behandling af anmodning om udtræden af byrådet” på grundlag af Peter Brixtoftes brev:[82]

”Sagsfremstilling:

Peter Brixtofte har - under forudsætning af, at Byrådet vælger Lars Carpens (V) som ny borgmester - fremsat anmodning om at udtræde af Byrådet af personlige årsager, herunder at kunne varetage andet offentligt hverv samt at etablere privat virksomhed, jf. lov om kommunale valg - lovbekendtgørelse nr. 258 af 4. april 1997 § 103.

1. suppleanten på Venstres liste er Ketty Træholt.

Beslutning:

Byrådet så bort fra den anførte betingelse som Byrådet fandt ulovlig.

Et enigt Byråd godkendte Peter Brixtoftes udtræden.
Et enigt Byråd godkendte samtidig 1. suppleanten på Venstres liste, Ketty Træholt som nyt ordinært medlem af Byrådet.”

Under punkt 63 B blev henholdsvis Helene Lund (F) og Lars Carpens (V) bragt i forslag som ny borgmester. Lars Carpens (V) blev herefter valgt med 11 stemmer for (V-10, C-1), mens 6 medlemmer stemte imod (A-2, SF-4), og to undlod at stemme (Poul Wachtell og Morten Pflug). [83]

Dagsordenpunkt 63 A vedrørte anmodning fra Peter Brixtofte om fritagelse fra hvervet som borgmester ”begrundet i personlige årsager, herunder at kunne varetage andet offentligt hverv samt at etablere privat virksomhed”. Punktet behandledes efter punkt 63C og bortfaldt derfor.[84]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede den 14. maj 2002 notat til Statsministeriet ”om status på sagen om suspension af borgmester Peter Brixtofte”:[85]

”Farum Byråd har i går (den 13. maj 2002) imødekommet en begæring fra Peter Brixtofte om fritagelse fra sit medlemskab af Farum Byråd og dermed som borgmester for Farum Kommune.

Farum Byråds beslutning af 20. marts 2002 om suspension af Peter Brixtofte har derfor ikke længere relevans.

På denne baggrund agter Indenrigs- og Sundhedsministeriet at meddele Farum Byråd, at sagen om suspension af Peter Brixtofte er henlagt.

Ministeriet agter således ikke at træffe afgørelse i suspensionssagen.”

I et mavebælte til ministeren dateret 15. maj 2002 hedder det:[86]

”Farum Byråd har den 13. maj 2002 imødekommet en anmodning fra Peter Brixtofte om fritagelse fra medlemskabet af Farum Byråd.

Byrådet har samtidig udpeget Lars Carpens til borgmester for Farum Byråd.

Det er på denne baggrund kontorets opfattelse, at suspensionssagen bortfalder. Kammeradvokaten er enig i denne vurdering.”

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrev herefter den 16. maj 2002 således til Farum Byråd:[87]

”Ved brev af 20. marts 2002 har Farum Kommune forelagt Farum Byråds beslutning af 20. marts 2002 om i medfør af den kommunale styrelseslovs § 66, stk. 2, at suspendere daværende borgmester Peter Brixtofte som borgmester for Farum Kommune og udpege byrådsmedlem Paul Wachtell som borgmester indtil videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriets eventuelle stadfæstelse, jf. § 66, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Ved brev af 6. maj 2002 anmodede Indenrigs- og Sundhedsministeriet Farum Byråd og daværende borgmester Peter Brixtofte om eventuelle bemærkninger til en foreløbig afgørelse, hvoraf det fremgik, at ministeriet agtede at stadfæstede Farum Byråds beslutning af 20. marts 2002.

I brev af 13. maj 2002 fremkom advokaterne Jesper Lett og René Offersen som advokater for daværende borgmester Peter Brixtofte med bemærkninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige afgørelse i sagen.

På et møde den 13. maj 2002 kl. 17.00 traf Farum Byråd beslutning om at meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at byrådet tager ministeriets foreløbige afgørelse i sagen til efterretning, og at byrådet ikke har yderligere bemærkninger hertil.

På et møde den 13. maj 2002 kl. 18.00 traf Farum Byråd beslutning om at imødekomme en anmodning fra daværende borgmester Peter Brixtofte om fritagelse fra medlemskabet af Farum Byråd.

Farum Byråd valgte samtidig byrådsmedlem Lars Carpens som borgmester for

Farum Kommune for resten af byrådets funktionstid.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den anledning meddele, at ministeriet på baggrund af Farum Byråds beslutning på mødet den 13. maj 2002 kl. 18.00 betragter byrådets beslutning den 20. marts 2002 om suspension af daværende borgmester Peter Brixtofte og udpegelsen af byrådsmedlem Paul Wachtell som borgmester indtil videre som uden virkning.

På denne baggrund agter Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke at træffe afgørelse i sagen i medfør af den kommunale styrelseslovs § 66, stk. 3.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager herefter ikke videre i sagen.

Peter Brixtofte er ligeledes orienteret herom.”

Hermed afsluttedes sagen i ministeriet.

Kommissionen har også i øvrigt gennemgået ministeriets sagsakter.[88]

Der blev ud over det refererede bl.a. udarbejdet notat af 21. marts 2002 ”til ministeren om proceduren i forbindelse med prøvelse af Farum Byråds beslutning om suspension af borgmester Peter Brixtofte”[89], notat af 2. april 2002 om ”status i sagen vedrørende Farum Byråds suspension af borgmester Peter Brixtofte”[90] og notat til brug for ministerens pressemøde den 6. maj 2002 i forbindelse med den foreløbige suspensionsafgørelse.[91]

Ministeriet overvejede Lars Løkke Rasmussens habilitet i et notat af 20. marts 2002:[92]

”NOTAT om, hvorvidt ministeren må anses for inhabil i forhold til stadfæstelsessagen efter § 66 i lov om kommunernes styrelse.

1. Forvaltningslovens § 3, stk. 1, er affattet således:

“Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,

4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.”

2. Spørgsmålet om, hvorvidt ministeren må anses for inhabil til at træffe afgørelse om, hvorvidt byrådets suspension af borgmester Peter Brixtofte er lovlig, kræver afklaring af to forhold:

I) Der skal foretages en vurdering af, om ministeren og ministeriet ved at vejlede medlemmerne i Farum Byråd om § 66 i lov om kommunernes styrelse, bl.a. ved at tilsende dem et notat om visse regler i lov om kommunernes styrelse (den såkaldte ABC - der vedlægges), er blevet inhabil.

ABC’en, der er sendt til alle byrådsmedlemmer i Farum Kommune, er udarbejdet på baggrund af en henvendelse til ministeren fra et medlem i Farum Byråd, der ønskede, at ministeriet skulle overtage det direkte tilsyn med tilrettelæggelse og forløb af den uvildige undersøgelse i Farum Kommune.

Ministeriet fandt det i den forbindelse på sin plads at præcisere over for alle byrådsmedlemmerne, hvilke rettigheder og pligter et kommunalbestyrelsesmedlem har, og herunder blev § 66 - blandt andre bestemmelser i styrelsesloven - citeret og ledsaget af enkelte generelle bemærkninger. Ministeren har endvidere i Folketinget nævnt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer generelt, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Farum, har en række redskaber, de kan bruge, heriblandt § 66. § 66 er endvidere, sammen med de øvrige redskaber, nævnt af ministeren i bl.a. tv-interviews i relation til mediernes omtale af Farumsagen.

II) Der skal endvidere foretages en vurdering af, om ministerens møde med borgmester Peter Brixtofte natten mellem den 6. og 7. februar 2002 har medført, at ministeren må anses for at være inhabil, når ministeren en gang tidligere har meddelt borgmester Peter Brixtofte, at han burde tage orlov (holde sig væk).

Ministeren har om det natlige møde med borgmester Peter Brixtofte bl.a. i Folketingssalen[93] oplyst, at han ikke kontaktede Peter Brixtofte som indenrigs- og sundhedsminister men som privatperson, fordi han ønskede at hjælpe en politisk kollega, der havde problemer bl.a. med et stort alkoholforbrug. Ministeren har endvidere oplyst, at han ikke gav oplysninger under mødet i sin egenskab af indenrigs- og sundhedsminister. I en tv-udsendelse har ministeren desuden om mødet oplyst, at ministeren rådede Peter Brixtofte til at tage sygeorlov.

3. Vurderingen af, hvorvidt ministeren er inhabil i forhold til at træffe en konkret afgørelse efter § 66 i lov om kommunernes styrelse, skal foretages efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4 og nr. 5.

a. Den blotte abstrakte risiko for, at der vil blive truffet en usaglig afgørelse, kan føre til inhabilitet. Dette skyldes bl.a., at inhabilitetsreglernes formål ikke alene er at modvirke usaglige hensyn i den offentlige forvaltning, men tillige er at bidrage til at skabe tillid i videre forstand til myndighederne og deres afgørelser.

Der kan herved henvises til FOB 1974.262, Niels Eilschou Holm, Forvaltningsloven som minimumslov, Juristen, 1986, side 242, og Hans Gammeltoft Hansen, Forvaltningsret, 1994, side 176f.

Ifølge forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4, foreligger inhabilitet, når sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår. Det er fast antaget i praksis, at hvor formålet med, at en sag behandles i to organer, er at skabe en særlig retssikkerhedsgaranti, vil dette tale for, at der foreligger inhabilitet. Klarest omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4, er tilfælde, hvor den, som har medvirket ved afgørelsen i 1. instans, tillige kan komme til at deltage i en klageinstans afgørelse. Også i andre tilfælde end rekurs, hvor formålet med at behandle en sag i to instanser er at skabe særlige retssikkerhedsgarantier, er deltagelse i sagens behandling udelukket.

Derimod antages det ikke, at inhabilitet kan komme på tale i de tilfælde, hvor en underordnet forvaltningsmyndighed i forbindelse med behandlingen af en konkret sag søger vejledning om lovfortolkningsspørgsmål eller lign. hos den overordnede myndighed, der tillige er klageinstans vedrørende den pågældende sag. Er rådgivningen givet i en sådan form, at den overordnede myndighed ikke har givet udtryk for sin endelige opfattelse med hensyn til den konkrete sags udfald, men blot ydet rådgivning med hensyn til fortolkningen af retsgrundlaget for afgørelsen, vil bestemmelsen i nr. 4 ikke medføre, at der kan statueres inhabilitet.

Der kan henvises til FOB 1996.75, hvori Folketingets Ombudsmand udtalte, at en myndighed kan anses for inhabil, hvis den yder en part rådgivning i en konkret sag, der rækker ud over almindelig generel vejledning. Der kan endvidere henvises til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, side 183f.

Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, er en opsamlingsbestemmelse, hvorefter der også indtræder inhabilitet, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Et tilfældigt sammenfald af forskellige offentlige hverv, således at den samme person i medfør af indbyrdes uafhængige hverv deltager i samme sags behandling, medfører ikke i sig selv inhabilitet, ej heller efter nr. 5. Kun i særligt kvalificerede tilfælde vil den (eventuelle) mentale barriere over for at undergive en allerede udtrykt opfattelse fornyet overvejelse træde frem som inhabilitetsgrund. Det drejer sig om situationer, hvor den pågældende i særlig grad kan siges at have identificeret sig med den afgørelse, der er truffet af den anden instans. Også i særlige tilfælde, hvor der foreligger klare interessemodsætninger mellem de to forvaltningsorganer i den konkrete sag, vil inhabilitet kunne komme på tale.

Der henvises herved til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, side 184, og Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Sagsbehandling, 5. udg., side 95f.

Inden for visse grænser vil bestemmelsen i nr. 5 kunne danne grundlag for beslutninger om at udtræde af sagers behandling, også i tilfælde, hvor man for så vidt ikke anser sig for inhabil, men hvor man føler et behov for (og uden ulempe har mulighed for) at udstrække inhabilitetsreglernes “sikkerhedszone” noget.

Der kan herved henvises til FOB 1970.30, hvori Folketingets Ombudsmand fandt anledning til at fremhæve det ønskelige i, at regler om inhabilitet fortolkes vidt, og Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, side 185.

b. Det er anført ovenfor, at der i henhold til § 3, stk. 1, nr. 4, antages at foreligge en inhabilitetsgrund, hvis man i 1. instans har deltaget i behandlingen af den sag, som man nu i 2. instansen skal tage stilling til. Det antages derimod ikke at foreligge en inhabilitetsgrund, hvis 2. instansen har foretaget en generel vejledning af 1. instansen om f.eks. lovfortolkningsspørgsmål. Samme retsstilling må antages også at gælde i de tilfælde, hvor der ikke er tale om 1. og 2. instanser men om en stadfæstelsesinstans i forhold til en anden offentlig myndigheds beslutning.

Det er Kommunalafdelingens opfattelse, at ministeren og ministeriet således ikke kan antages at være inhabil, fordi han og ministeriet har ydet generel vejledning til medlemmerne af byrådet i Farum Kommune om eksistensen og indholdet af § 66 i lov om kommunernes styrelse.

Som anført ovenfor, antages der efter § 3, stk. 1, nr. 5, at foreligge en inhabilitetsgrund, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. F.eks. kan der foreligge en inhabilitetsgrund, hvis vedkommende, der senere skal behandle sagen, offentligt har tilkendegivet sin opfattelse af sagen.

Kommunalafdelingen finder imidlertid ikke, at det forhold, at ministeren har henledt medlemmerne af Farum Byråds opmærksomhed på kommunestyrelseslovens § 66’s eksistens og indhold, kan bevirke, at ministeren må anses for inhabil til at behandle stadfæstelsessagen vedrørende § 66. Kommunalafdelingen lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke har været tale om en konkret vurdering af mulighederne for at bringe bestemmelsen i anvendelse, men alene en generel orientering.

Kommunalafdelingen finder endvidere ikke, at ministerens natlige møde med borgmester Peter Brixtofte medfører inhabilitet. Ministeren har holdt møde med Brixtofte som privat person, med ønske om at hjælpe en politisk kollega med personlige problemer. Det forhold, at ministeren har rådet Peter Brixtofte til at tage sygeorlov, er ikke udtryk for en vurdering af, at § 66 i lov om kommunernes styrelse finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, men udtryk for ikke-juridisk rådgivning om en fakultativ mulighed for Peter Brixtofte. Hverken adgangen til at suspendere en borgmester efter § 66, Farum Kommunes økonomi eller kommunens/Brixtoftes øvrige dispositioner er drøftet, og der kan således ikke siges at være omstændigheder i forbindelse med mødet, som er egnet til at vække tvivl om ministerens upartiskhed.”

I mavebælte af 22. marts 2002 anføres vedrørende ministerens habilitet:[94]

”…

1. For så vidt angår ministerens habilitet bemærkes, at Justitsministeriet har meddelt, at ministeriet er enig i afdelingens retlige vurdering, hvorefter ministeren ikke er inhabil. Der henvises til vedlagte notat om inhabilitet, som g.d. blev givet til Justitsministeriet.

Justitsministeriet har dog to forbehold:

  1. Justitsministeriet har ikke gennemgået ministerens udtalelser i pressen og er derfor ikke bekendt med, om ministerens udtalelser rækker ud over det angivne i afdelingens notat.
  2. Justitsministeriet har henledt opmærksomheden på, at ministeren må forventes at blive indkaldt som vidne i en retssag anlagt af Farum Byråd, jf. § 66, stk. 4, hvor byrådets beslutning om suspension af Peter Brixtofte efter ministerens evt. stadfæstelse af beslutningen skal prøves. Ministeren må i den forbindelse forventes at blive indgående afhørt om indholdet af sin samtale med Peter Brixtofte natten mellem den 6. og 7. februar 2002, og Justitsministeriet forudsætter, at beskrivelsen i afdelingens notat af ministerens samtale er dækkende.

Afdelingen har følgende bemærkninger til Justitsministeriets forbehold:

Ad 1) Afdelingen har gennemgået en lang række avisudklip og har ikke i den forbindelse set ministeren citeret for udtalelser om muligheden for konkret anvendelse af § 66 i Farum-sagen. Efter de for afdelingen foreliggende oplysninger rækker ministerens udtalelser til pressen derfor ikke ud over det angivne i afdelingens notat.

Ad 2) Ministeren har den 21. marts 2002 bekræftet, at beskrivelsen af ministerens samtale med Peter Brixtofte i afdelingens notat er dækkende. Dette er oplyst til Justitsministeriet.

Statsministeriet har på baggrund af det af Justitsministeriet oplyste meddelt, at sagen ikke vil blive overført til et andet ministerium.”

På byrådets møde den 23. april 2002 drøftedes forslag fra Helene Lund om tillægsbevilling til advokatbistand til borgmesteren i forlængelse af byrådets afgørelse om suspension. Helene Lund foreslog samtidig, at det præciseredes, hvilke regler der gælder for advokatbistand for kommunens ansatte såvel som for byrådsmedlemmer. Det blev vedtaget, at der fremover skulle søges bevilling til ”advokatbistand hvor byrådsmedlemmer og ansatte får behov herfor i forbindelse med begivenheder under tjenesten”. For afholdelse af den aktuelle udgift på ca. 350.000 kr. til advokatbistand til Peter Brixtofte stemte 18 medlemmer for, mens Erik Fuchs stemte imod og tilkendegav, at Peter Brixtofte selv burde have afholdt udgiften. [95]

For Peter Brixtofte var der et efterforløb vedrørende byrådsarbejdet. I en mail den 6. oktober 2005 til borgmester Lars Carpens med ”Emne: Genoptagelse af mit arbejde” skrev Peter Brixtofte således:[96]

”Som bebudet telefonisk ønsker jeg at genoptage mit arbejde i byrådet, da det er min pligt. Som bekendt er hvervet som medlem af en kommunalbestyrelse et borgerligt ombud.

Jeg er ikke død, eller alvorligt syg og har altid boet i kommunen. Der er ingen begrundelser for mig til ikke at genoptage arbejdet i byrådet.

Af praktiske årsager - herunder af hensyn til den senest indkaldte stedfortræder, genoptager jeg arbejdet fra på mandag den 10. oktober 2005 kl.06.00.”

Kommunen svarede Peter Brixtofte den 7. oktober 2005 ved enslydende brev og mail:[97]

”Farum Kommune anerkender herved modtagelsen af din e-mail af 6. oktober 2005, hvori du meddeler, at du ønsker at genoptage dit arbejde i Farum Byråd fra mandag, den 10. oktober 2005 kl. 06.00.

Farum Kommune kan oplyse, at du i skrivelse af 13. maj 2002, der vedlægges i kopi, angav,” .. at jeg hermed anmoder om at udtræde af byrådet af personlige årsager, …“ og “… Med tak for mere end 24 gode år i Farum Byråd.”

I overensstemmelse hermed blev der indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde mandag, den 13. maj 2002 kl. 18.00, hvor din anmodning om udtræden blev behandlet under dagsordenens punkt 63 C og med henvisning til den kommunale valglovs § 103 som retsgrundlag.

Af udskriften fra førnævnte byrådsmødes punkt 63 C fremgår, at der blev truffet følgende beslutning: “Et enigt Byråd godkendte Peter Brixtoftes udtræden.”

Ifølge den kommunale valglov har du ikke mulighed for at genindtræde i Farum Byråd, idet en udtræden med de af dig angivne begrundelser er definitiv, når Farum Byråd har godkendt din anmodning om udtræden.
…”

Ved kommunalvalget den 15. november 2005 blev Peter Brixtofte valgt ind i kommunalbestyrelsen i Furesø Kommune (sammenlægningsudvalget indtil 1. januar 2007) for Velfærdspartiet. Dette parti var angiveligt stiftet af Peter Brixtofte i tiden op til kommunalvalget. Efter Valgbarhedsnævnets afgørelse den 28. maj 2008 blev Peter Brixtofte på baggrund af Højesterets dom i sponsorsagen på 2 års fængsel for groft mandatsvig fundet uværdig til at være folkevalgt politiker. Peter Brixtofte blev afløst af sin suppleant, det tidligere venstremedlem Bent Jensen, der repræsenterede Velfærdspartiet frem til august 2009, hvor han blev løsgænger.

25.3.2.2. Den politiske følgegruppe

Det fremgår af undersøgelsesmaterialet, at der i Folketinget var en ”politisk følgegruppe” bestående af ordførerne for de politiske partier, nemlig folketingsmedlemmerne Jens Rohde (V), Ole Stavad (A), Aage Frandsen (F), Poul Nødgaard (O), Knud Erik Kirkegaard (C), Marianne Jelved (B), Line Barfod (Ø), Bodil Kornbek (K) og Klaus Hækkerup (A). Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sendte herunder til de pågældendes orientering den 16. maj 2002 kopi af brev af samme dato til Farum Byråd, hvori byrådet orienteredes om, at ministeriet ikke agtede at træffe afgørelse om suspension af borgmesteren og den 26. juni 2003 kopi af brev til Farum Kommune af 25. juni 2003 vedrørende revision af dispensationen fra kassekreditreglen, jf. kapitel 24.[98]

25.3.2.3.  Forklaringer

25.3.2.3.1. Kommunens embedsmænd

Vidnet Michael Elbæk, økonomisk politisk sekretariat, har forklaret:[99]

”To dage efter B.T. startede artiklerne, blev Hans Jørgen Brink og vidnet kaldt ud på Farum Kaserne. Vidnet fik nok beskeden fra Hans Jørgen Brink. Han gætter på, at ordren kom fra Peter Brixtofte. De skulle tage bilagsmaterialet for repræsentationsudgifterne med. De medbragte de originale bilag for 3-4 år, som stod i 3-4 A-4 mapper i Økonomisk Sekretariat. På Farum Kaserne mødte de Leif Frimand Jensen, Lars Bjerregaard Jensen, Peter Brixtofte og Jørgen Larsen. Han husker ikke om der deltog flere, men muligvis deltog også Michael Henriksen. Peter Brixtofte fik mapperne og bladrede bilagene hurtigt igennem. Han tog nogen ud og kikkede nærmere på dem. Disse bilag satte han omhyggeligt på plads igen. Han var interesseret i de bilag, som havde været trykt i avisen. Herefter bladrede Leif Frimand Jensen bilagene igennem og noget grundigere end Peter Brixtofte. Så tog de ud til Michael Henriksens grusgrav, vist nok for at folk ikke skulle vide hvor Peter Brixtofte var. Mødet her blev holdt i rimeligt pæne lokaler. Vidnet forlod mødet i nogle timer for at passe sit barn, mens hans kone var til jobsamtale. Vidnet kom så tilbage. Der blev snakket. Snakken var ikke alarmerende. Der var ikke den store grund til, at vidnet skulle være der. Om aftenen kom der også en Venstre-mand, Lars Løkke Rasmussen eller Thor Pedersen. Vidnet husker ikke hvem af dem, det var. Han husker ikke om det var B.T. artiklerne, der blev snakket om. Ud på aften omkring kl. 22.00 kørte de hjem….”

Vidnet Steen Gensmann, sekretariatschef, har forklaret:[100]

”Adspurgt om møder den 6. februar 2002 forklarede vidnet, at han alene har deltaget i et møde om udformningen af en pressemeddelelse til imødegåelse af den rejste kritik. Dette møde blev afholdt i Michael Henriksens firma. I mødet deltog foruden vidnet Peter Brixtofte og kommunens advokat. Der blev samtidig hermed afholdt møde på kasernen/soldaterhjemmet.”

Vidnet Jørgen Larsen, administrerende direktør, har forklaret:[101]

”Foreholdt vidnet Michael Elbæks forklaring,[102] ”To dage efter B.T. startede artiklerne…” forklarede vidnet, at han ikke har deltaget i en gennemgang af bilagene på Farum Kaserne, men han har deltaget i et møde i ”grusgraven”, hvor borgmesteren havde indkaldt en journalist, som skulle stå for en positiv Farumhistorie i Ekstra Bladet som modstykke til B.T.-artiklerne. Leif Frimand Jensen og Peter Brixtofte og Lars Bjerregaard Jensen var også med til mødet.”

Vidnet Søren Hjorth, borgerservice og turistkontoret, har forklaret:[103]

”Adspurgt om mødet i grusgraven i forbindelse med Peter Brixtoftes orlov/tilbagetræden forklarede vidnet, at han var med til mødet. Peter Brixtofte ringede til vidnet ved 20.00-21.00 tiden, og vidnet kørte til grusgraven. Der mødte han Steen Gensmann, Lars Bjerregaard Jensen, Michael Henriksen og Peter Brixtofte. På et tidspunkt kom Lars Løkke Rasmussen og senere kom Morten Pflug og Henrik Jerger. Formålet med at møde op var at yde moralsk støtte og eventuelt personlig rådgivning.
…

Advokat Kønig forespurgte til vidnets deltagelse i mødet i grusgraven og om Lars Løkke Rasmussens deltagelse, hvortil vidnet forklarede, at Lars Løkke Rasmussen forlod mødet ½ time før vidnet selv. Det var ved 2-3 tiden om natten. Lars Løkke Rasmussen blev kørt hjem af Lars Bjerregaard Jensen, idet han ved ankomsten havde bedt sin chauffør om at køre fra stedet.

Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om Lars Løkke Rasmussen var på mødet mere end et par timer, om han fik mere end et glas rødvin samt om, hvor tæt et forhold Lars Løkke Rasmussen havde til Peter Brixtofte, forklarede vidnet, at det er svært for ham at vurdere hvor tæt et forhold Lars Løkke Rasmussen og Peter Brixtofte havde, men det var hans oplevelse, at Lars Løkke Rasmussen kom i sin egenskab af næstformand i Venstre og kraftigt opfordrede Peter Brixtofte til at gå på orlov. Der var Folketingspolitiske interesser, der skulle passes. Men der har nok været en dyb blanding af personlige og politiske interesser.”

Vidnet Leif Frimand Jensen, ordførende direktør, har forklaret:[104]

”Adspurgt om situationen i foråret 2002 forklarede vidnet, at han var ordførende direktør, mens Henrik Jerger var fungerende borgmester i 7 dage i februar 2002. Da Peter Brixtofte vendte tilbage som borgmester, sygemeldte vidnet sig efter samråd med sin læge, for nu gik den ikke længere. Borgmesterskiftet i foråret 2002 havde vidnet kun kendskab til via nyhederne. Vidnet havde sammen med Henrik Jerger været med til møder, der lå forud for borgmesterens orlov. Vidnet var også med til mødet i grusgraven.

Foreholdt vidnet Michael Elbæks forklaring[105] og adspurgt om formålet med det første møde forklarede vidnet, at B.T. på forsiden havde trykt en vinregning pålydende 63.000 kr. med tekst: ”Borgmesteren drak for 63.000 kr. på et døgn”. Vidnet kendte ikke til regningen, og formålet med mødet var at finde regningen i kommunens bilag og se, om det var korrekt, hvad der stod. Der havde tidligere været en sag vedrørende en regning fra restaurant Sepp med ca. samme beløbsstørrelse, og vidnet havde vist den til Peter Brixtofte og sagt til ham, at regningen var langt over det acceptable. Det var vist en ”Petrus” vin. Så havde de tilbagevist regningen. Peter Brixtofte var ikke klar over, at restaurant Sepps prisniveau lå så højt. Indkøbsprisen med en lille avance ville være i orden. Jørgen Lindhardt var kommet med en tilbagemelding om, at regningen ikke skulle betales af kommunen, idet der var en ordning med proppenge, og derfor var det vigtigt at finde ud af, om det var den regning, som var trykt i B.T. Regningen kunne de imidlertid ikke finde i kommunens bilag.

Farum Rådhus var på det tidspunkt omringet af journalister og man blev jagtet rundt i byen af journalister, der kørte efter én i hurtige biler. Vidnet havde været til et møde hos Mogens Hovgaard Nielsen, hvor de skulle diskutere kommunens fremtid efter Peter Brixtofte orlov. Da vidnet gik fra mødet, sprang maskerede fotografer - som kommandosoldater - frem fra busken. Vidnet blev forfulgt hjem til Emdrup, og journalisterne bankede på med deres støvlehæl. Fotografer løb rundt i hans have og blitzede ind ad vinduerne. Vidnets kone var chokeret, for journalister og fotografer havde ingen grænser. For at få arbejdsro tog de derfor ud til et projektkontor, der lå på Farum Kaserne, og gennemgik i første omgang der kommunens bilag. Bilagene lå på kasernen. Vidnet var ganske kort med til mødet i grusgraven i Lynge. Vidnet selv tog hjem, og senere fortsatte de andre til Michael Henriksens kontor i industrikvarteret. …”

25.3.2.3.2. Byrådsmedlemmer

Vidnet Eric Christensen (F) har forklaret:[106]

”Adspurgt om hvem der tog initiativet til beslutningen om suspensionen af borgmesteren Peter Brixtofte, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvordan initiativet opstod. Han var selv aktiv i det, men det blev diskuteret tværpolitisk. Alle i kommunen havde en interesse i til at komme videre. Der var mange møder om det. De fik informationer både fra medlemmer af Venstre og Konservative. Det forlød, at Lars Løkke Rasmussen og statsministeren havde været inde over for at presse Peter Brixtofte til at gå af, og at man landspolitisk gerne så det. Vidnet har intet kendskab til baggrunden for borgmesterens frivillige aftrædelse i forbindelse med byrådsmødet den 13. maj 2002.”

Vidnet Lene Herdel (F) har forklaret:[107]

”Adspurgt om vidnet havde været med i beslutningen om borgmesterens suspension, og om hvem der tog initiativet til beslutningen, forklarede vidnet, at hun ikke præcist erindrer, hvor initiativet kom fra, men som hun husker det, så kom initiativet nok fra Lars Løkke Rasmussen. Det var derfra, man fik at vide, at beslutningen om suspension af borgmesteren kunne lade sig gøre. Hun husker, at ABC-notatet kom fra Indenrigsministeriet. Adspurgt om vidnet var bekendt med baggrunden for borgmesterens frivillige tilbagetræden i forbindelse med byrådsmødet den 13. maj 2002, forklarede vidnet, at det husker hun ikke, det hele var meget turbulent på det tidspunkt.”

Vidnet Lars Bjarne Schrøder Pedersen (F) har forklaret:[108]

”Adspurgt om hvem der tog initiativ til beslutningen om at suspendere borgmester Peter Brixtofte samt om baggrunden for den frivillige fratræden, forklarede vidnet, at han ikke husker præcist, hvem der tog initiativet. I forbindelse med suspensionen af borgmesteren, var vidnet proaktiv, men det var SF’s gruppeformand, der lavede de politiske aftaler. Vidnet har ingen viden om kontakt til Indenrigsministeriet. Om Peter Brixtoftes bevæggrunde til at trække sig frivilligt ved vidnet som næstformand i socialudvalget efter samtale med formanden, Paul Wachtell, at denne - i sin egenskab af læge - gav Peter Brixtofte gode råd om behandling for et muligt alkoholmisbrug. Peter Brixtofte følte sig også udsat for en hetz fra medierne.”

Vidnet Erik Fuchs (V) har forklaret:[109]

”Adspurgt til forløbet vedrørende Peter Brixtoftes afgang og hvem der tog initiativ til suspensionsbeslutningen, forklarede vidnet, at han var involveret i beslutningen. Sagen startede den 6. februar 2002 med artiklen i B.T. Den fik mange borgere til at lukke øjnene op. Som politiker kunne man se, at der var noget galt. I marts måned på et gruppemøde i Venstre havde Peter Brixtofte lovet vidnet en redegørelse vedrørende udbetalingen på 9 mio. kr. til Kay Wilhelmsen. Peter Brixtofte sagde, at udbetalingen var en fejl, men der kom ikke en ordentlig forklaring. På det grundlag brød vidnet sit samarbejde med Peter Brixtofte. Vidnet dannede sammen med Morten Pflug, Per Edrén og Paul Wachtell og SF’erne Vinkelvejgruppen (med navn efter vidnets adresse). Gruppen forhandlede om, hvad der videre skulle ske. De ville søge at afsætte borgmesteren. Paul Wachtell spurgte Indenrigsministeriet om reglerne for suspension af borgmesteren. De sendte den første indstilling til Indenrigsministeriet og fik svar herpå. Der var flertal for at suspendere Peter Brixtofte, men en time før afgørelsen skulle træffes, trådte Peter Brixtofte ”frivilligt” tilbage. Peter Brixtofte fortalte ikke om baggrunden for den beslutning, og de var ikke længere på talefod. På spørgsmål om, hvorvidt vidnet på forhånd havde kendskab til styrelseslovens bestemmelse om suspension af en borgmester, forklarede vidnet, at Paul Wachtell havde spurgt Indenrigsministeriet om, hvad man kunne gøre, og de traf beslutningen om at ville suspendere borgmesteren, efter at ministeriet havde sendt en udskrift af loven.”

Vidnet Mogens Hovgaard Nielsen (V) har forklaret:[110]

”Adspurgt om forløbet vedrørende Peter Brixtoftes afgang forklarede vidnet, at hele sagen begyndte at rulle ved økonomiudvalgsmødet i februar 2002 og endte med politianmeldelse af borgmesteren. Han stemte selv for suspensionen.[111] Han ved ikke, hvem der tog initiativ til at træffe beslutningen, men gætter på, at det var Helene Lund eller SF, der tog initiativet.

Adspurgt om baggrunden for borgmesterens frivillige tilbagetræden den 13. maj 2002 forklarede vidnet, at det nok var for at komme skæbnen i forkøbet. Vidnet har ikke konkret viden herom.”

Vidnet Bent Jensen (V) har forklaret:[112]

”Han har givet stemt imod beslutningen om at indstille borgmester Peter Brixtofte til suspension. Han vil tro, at Helene Lund, Sabine Kirchmeier-Andersen eller Per Edrén tog initiativet til beslutningen, hvem skulle det ellers være, men det har han ingen konkret viden om.

Forespurgt om han havde kendskab til baggrunden for Peter Brixtoftes beslutning om frivilligt at træde tilbage som borgmester på byrådsmødet den 13. maj 2002, forklarede vidnet, at han havde talt med Peter Brixtofte om det, og han havde været med til at anbefale borgmesteren at træde frivilligt tilbage. Det var det eneste naturlige at gøre. Peter Brixtofte stillede så til gengæld et krav om, at en fra Venstregruppen skulle vælges ind som borgmester, og det endte med, at det blev Lars Carpens. Det var Peter Brixtofte selv, der traf beslutningen efter at have modtaget råd.”

Vidnet Hüseyin Tas (V) har forklaret:[113]

”Udspørgeren forespurgte om vidnets kendskab til omstændighederne i forbindelse med borgmesterskiftet, herunder hvorfra initiativet til beslutningen om suspension af Peter Brixtofte kom. Vidnet forklarede, at det var hans opfattelse, at det var indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der over for oppositionen havde foreslået at få Peter Brixtofte suspenderet. Det har han i hvert fald hørt. Han husker ikke hvorfra. Han ved dog ikke, om det faktisk er sandt, hvad han har hørt.”

Vidnet Morten Pflug (V) har forklaret:[114]

”Adspurgt om forløbet omkring Farum-sagens opkomst forklarede vidnet, at han blev ringet op den 6. februar 2002 ca. kl. 24.00-00.30 af Steen Gensmann, som spurgte, om han kunne komme ud til Michael Henriksens virksomhed (”mødet i grusgraven”). Steen Gensmann havde også ringet til Henrik Jerger. Vidnet mødte op kl. 01.15. Peter Brixtofte sad da sammen med Henrik Jerger, Steen Gensmann, Michael Henriksen og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Det lå i kortene, at Peter Brixtofte skulle overtales til at tage orlov fra borgmesterposten i en periode på tre måneder. Budskabet var, at der skulle findes en afløser til borgmesterposten, og det skulle være enten vidnet eller Henrik Jerger. Det var derfor, de var blevet kaldt til. Lars Løkke Rasmussen var nok kommet 1-2 timer før vidnet den aften/nat. Det var uklart for vidnet, om Lars Løkke Rasmussen var der som ven, som en del af toppen i Venstre eller som indenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen prøvede at overtale Peter Brixtofte til at tage orlov. Peter Brixtofte virkede rimelig presset. Henrik Jerger og vidnet satte sig på tomandshånd og talte om, hvem af dem der kunne være midlertidig borgmester. Vidnet synes ikke, at det var en god idé i hans verden pga. private forhold (barsel, job og løn) og anbefalede Henrik Jerger. Det blev Henrik Jerger, der løb med stafetten som midlertidig borgmester. Indtil foråret 2001 havde Peter Brixtofte nok ment, at det var vidnet, som skulle afløse ham.

Mødet i grusgraven sluttede kl. 04.30, og vidnet kørte Peter Brixtofte hjem. Indenrigsministeren kørte hjem ca. samtidig. De syntes i Venstre, at det var en god idé, at Peter Brixtofte tog sygeorlov. Henrik Jerger satte sig i borgmesterstolen og indkaldte til to økonomiudvalgsmøder i den uge, Peter Brixtofte havde sygeorlov. Hans Jørgen Brink blev bedt om at deltage i et økonomiudvalgsmøde, fordi det var ham, der skulle fortælle byrådsmedlemmerne, hvad der var sket. De sagde til Hans Jørgen Brink, at nu skulle han fortælle, hvad der var at fortælle, og de fik så at vide, at kommunen havde optaget lån den 30. december 2001, fordi kommunen ellers ikke kunne betale lønninger. Borgmesteren havde sammen med forvaltningen forbrugt deponerede midler, og ”stampet” likviditet op for 650 mio. kr. op for at få lukket diverse huller. Hans Jørgen Brink var fuldstændig nedbrudt. De var som byrådsmedlemmer dybt rystede og vidste ikke, hvad de skulle sige til pressen. Vidnet, Erik Fuchs, Per Edrén og oppositionen mente ikke, at Peter Brixtofte kunne fortsætte som borgmester, hvis det var rigtigt, hvad Hans Jørgen Brink havde fortalt. Indenrigsministeriets embedsværk beskrev i et notat, hvilke muligheder der var i den kommunale lovgivning. Vidnet bekræfter, at det var det såkaldte ABC-notatet, der bl.a. beskrev muligheden for suspension efter styrelseslovens § 66.

Peter Brixtofte prøvede at tale dem til rette efter sygeorloven, men det var ikke overbevisende. Adspurgt om hvem der tog initiativ til suspensionen, efter Peter Brixtofte var vendt tilbage den 19. februar, og om det var Sabine Kirchmeier-Andersen, forklarede vidnet, at man fik en masse informationer, og det var ”bare ikke okay”, at Peter Brixtofte skulle fortsætte som borgmester. Flertallet indstillede suspensionen af borgmesteren til ministeriet. Vidnet var rasende over, hvad både de og borgerne var blevet præsenteret for under valgkampen i 2001, og syntes, at de var blevet fuppet. Han mente, at Peter Brixtoftes borgmesterperiode var slut.”

Vidnet Per Edrén (C) har forklaret:[115]

”Vidnet var en del af det flertal, der stemte for borgmesterens suspension. Suspensionen blev diskuteret i Vinkelvejsgruppen. Adspurgt, om det var Sabine Kirchmeier-Andersens initiativ, forklarede vidnet, at det var et samlet initiativ i gruppen.

Adspurgt om den landspolitiske interesse i form af henvendelser forklarede vidnet, at han hverken har kendskab til eller har hørt om noget sådant. Der var bestemt ingen henvendelser fra nogen i vidnets parti.
…

Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om forløbet på økonomiudvalgsmødet i februar 2002 forklarede vidnet, at Henrik Jerger under Peter Brixtoftes orlov var fungerende borgmester og dermed mødeleder. Hans Jørgen Brink var blevet indkaldt til mødet og nærmest ”afhørt” og måtte til sidst fortælle, at kommunen havde optaget lån i hemmelighed på 400 -450 mio. kr. Hans Jørgen Brink fortalte det ikke frivilligt. Det kom helt bag på økonomiudvalgsmedlemmerne. De var chokerede. Peter Brixtofte havde efter vidnets opfattelse løjet for dem. Adspurgt hvordan stemningen var i økonomiudvalget, efter Peter Brixtofte kom tilbage fra sin orlov, forklarede vidnet, at Peter Brixtofte havde et flertal i byrådet bag sig. Han styrede derfor igen kommunen fra midten af februar, indtil han gik af i april, og der var ingen mulighed for at gøre noget.”

Vidnet Gitte Weis Melchiorsen (V) har forklaret:[116]

”Vidnet var ikke særlig involveret i beslutningen om at suspendere borgmester Peter Brixtofte. Det var en meget kaotisk tid i Venstre. Vidnet var involveret i diskussionen om, hvem der skulle bestride borgmesterposten efterfølgende. Hun kender ikke til forløbet, som førte til, at Peter Brixtofte trak sig som borgmester i forbindelse med byrådsmødet den 13. maj 2002.”

Vidnet Berit Torm (V) har forklaret:[117]

”Foreholdt uddrag fra bogen ”Spillet om magten”[118] forklarede vidnet, at hun var en trofast ven af Peter Brixtofte, og det tror hun, at der var mange, der var. Derimod er hun harm over det citerede om, at hun skulle have et meget tæt forhold til Peter Brixtofte. Hun har aldrig mødt eller talt med journalisterne eller før læst bogen. Fremstillingen svarer ikke til virkeligheden. Der er gået lige lovlig meget ”Se og Hør” i denne fremstilling. Når journalisterne skrev, at hun ikke brød sig om, at Indenrigsministeriet skulle blande sig i kommunens økonomi, og at det ordnede de selv, har det måske baggrund i, at vidnet lige havde afleveret sit speciale i kommunalret på universitetet, og hun havde Mogens Heide Jørgensen som vejleder. Han var som bekendt meget for det kommunale selvstyre, hvilket nok prægede vidnets syn på sagen. Adspurgt om det var rigtigt, at vidnet havde haft en telefonsamtale med Peter Brixtofte i en pause på økonomiudvalgsmødet som citeret: ”De holdt netop pause, og derfor kunne Berit Torm fortælle ham, at Hans Jørgen Brink havde sagt, at Peter Brixtofte havde optaget et lån på 265 millioner, og at kommunen havde brugt af de deponerede midler”, forklarede vidnet, at det var rigtigt, at hun havde haft samtalen, men ikke med det indhold. Peter Brixtofte ringede til gud og hver mand, imens han var bortrejst. Mange ville ikke tale med ham. Hun var ikke en af dem. Det var mens, Henrik Jerger var borgmester. Peter Brixtofte talte med de andre om, hvem der skulle være borgmester. På et gruppemøde udtalte vidnet, at hun og Gitte Weis Melchiorsen som nye kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle holdes udenfor. De kendte ikke reglerne om, hvad man måtte foretage sig med de deponerede midler. Efter vidnets opfattelse blev Hans Jørgen Brink, den stakkels mand, kørt op i et hjørne på økonomiudvalgsmødet, og hun var sikker på, at det ville slå ham ihjel. Kort tid efter blev han syg og stoppede i kommunen. Det var så forfærdeligt.

Vidnet var involveret i drøftelserne om suspensionen af borgmester Peter Brixtofte og syntes, at det var forkert. Vidnet var med til at forfatte og skrive til Indenrigsministeriet på Venstregruppens vegne. Hun mente ikke, at styrelseslovens § 66 kunne bruges, og kontaktede Mogens Heide Jørgensen for at sikre sig, at hun ikke var helt skæv på den …”

Vidnet Henrik Knud Jerger (V) har forklaret:[119]

”Foreholdt breve af 2. og 3. marts 2002 fra en række byrådsmedlemmer til borgmester Peter Brixtofte[120] forklarede vidnet, at han godt kender dokumentet. Det kom lige efter vidnets egen korte tid som borgmester, hvor Peter Brixtofte var vendt tilbage fra sin sygeorlov. Ånden i brevet var, at nogle byrådsmedlemmer havde meget lidt tillid til Peter Brixtofte og derfor ønskede at begrænse Peter Brixtoftes handlefrihed ved at give ham en meget ”kort snor”. Adspurgt om den korte snor til Peter Brixtofte blev efterlevet, forklarede vidnet, at det var en forudsætning, at KL skulle støtte kommunen. Vidnet fik i sin korte tid som borgmester udvirket, at Farum Kommune blev medlem af KL igen, så de kunne få den rådgivning og assistance, de havde brug for. Direktionen var på det tidspunkt ret svag. Den var mere eller mindre nedsmeltet. Vidnet følte sig ikke tryg ved om direktionen kunne få styr på tingene. Det var godt, at de fik støtte fra KL. Tilliden til direktionen var svækket. Vidnet følte sig ret alene i sin korte tid som borgmester. Lars Bjerregaard Jensen meddelte den første dag, at han havde planlagt ferie, og så tog han på ferie. Leif Frimand Jensen støttede vidnet lidt i starten, men herefter så vidnet heller ikke meget til ham, da han sygemeldte sig. Steen Gensmann og Jørgen Larsen hjalp lidt til, men de var meget lammede af situationen på det tidspunkt. Det var en svær tid. Kommunen var lagt ned af pressens opmærksomhed. Pressen kimede vidnet ned både om aftenen og om natten. Det var dårlige arbejdsvilkår.
…

Vidnet forklarede om sin rolle i forbindelse med Peter Brixtoftes sygeorlov og det senere borgmesterskifte i Farum Kommune, at han den 7. februar 2002 læste overskriften i B.T., og at det heraf fremgik, at Peter Brixtofte inden for et døgn havde brugt 150.000 kr. på vin, mad og fornøjelser. Vidnet var meget overrasket. Om natten mellem den 7. februar og 8. februar 2002 blev vidnet ringet op af Steen Gensmann og kaldt ud til cafeteriaet i Michael Henriksens firma i industrikvarteret (grusgraven). Vidnet troede, at det var et gruppemøde, han skulle deltage i. Peter Brixtofte, Lars Løkke Rasmussen, Michael Henriksen, Søren Hjort og Morten Pflug var blandt dem, der var til stede. Vidnet kunne se, at der var krisemøde, og antager, at de andre havde været der nogle timer før, vidnet ankom. Peter Brixtofte eller Lars Løkke Rasmussen sagde, at Peter Brixtofte gik på sygeorlov i 3 måneder og skulle have en substitut. Morten Pflug og vidnet var kandidater til borgmesterposten i borgmesterens sygeorlovs periode. Morten Pflug og vidnet gik ind på et kontor, hvor de fik til opgave at finde ud af, hvem af dem der skulle afløse Peter Brixtofte. Morten Pflug var ikke meget for det. Vidnet sagde derfor, som den soldatertype han er, at han godt kunne påtage sig opgaven. Der var allerede arrangeret en rejse dagen efter til Lanzarote for Peter Brixtofte med familie.

Næste dag meddelte vidnet til pressen, at Peter Brixtofte havde 3 måneders sygeorlov, og at vidnet tiltrådte som borgmester. Dengang arbejdede vidnet i Forsvarsakademiet, og de var forstående og gav ham 3 måneders orlov. Om aftenen den 8. februar holdt vidnet gruppemøde og dagen efter pressemøde. Pressemødet foregik i byrådssalen sammen med Jørgen Larsen og Mogens Hovgaard Nielsen, der var gruppeformand. Der var mediestorm, og nye sager dukkede op. Det var en rigtig skrap periode.

Foreholdt vidnet Ib Valsborgs vidneforklaring[121] og adspurgt om hvorfor mødet den 12. februar 2002 mon efter Ib Valsborgs opfattelse var absurd, forklarede vidnet, at han var meget rådvild og oplevede en fuldstændig nedsmeltet forvaltning, der var lammet. Lars Bjerregaard Jensen havde planlagt en rejse og var på vej ud af døren. Leif Frimand Jensen var meget rystet, og der var ikke meget handlekraft i ham. Jørgen Larsen var dybt rystet og chokeret og ville helst bare trække sig. Vidnet sagde til Jørgen Larsen, at han skulle deltage på pressemødet, da han nu var forrest i direktionen. Steen Gensmann løste opgaver for vidnet, men var jo ikke med i direktionen. Vidnet havde to sekretærer, der hjalp med at holde pressen på afstand. Kontakten til Indenrigsministeriet var et nødråb om hjælp. Vidnet undfangede den ide, at kommunen igen skulle melde sig ind i KL. Om aftenen blev der berammet et økonomiudvalgsmøde til den 14. februar 2002. Vidnets sekretærer oplyste, at Peter Brixtofte havde ringet meget for at tale med ham, men vidnet ville ikke tale med Peter Brixtofte, fordi vidnet var af den opfattelse, at der kun skulle være én kaptajn på broen. Det lykkedes alligevel til sidst Peter Brixtofte at få fat i vidnet pr. telefon og Peter Brixtofte sagde, som vidnet erindrer det: ”Du skal ikke holde det økonomiudvalgsmøde. Det ville tage dig 2 år at forstå Farum Kommunes økonomi. Du aflyser det møde”. Vidnet sagde, at han ville holde økonomiudvalgsmødet, men Peter Brixtofte sagde til vidnet: ”Det gør du ikke”. Vidnet fastholdt, at han ville afholde mødet, men Peter Brixtofte sagde ”Nej”. Herefter smækkede vidnet røret på. På økonomiudvalgsmødet skulle Hans Jørgen Brink, det var den embedsmand, der vidste mest om kommunens økonomi, fortælle præcis, hvad der var sket i Farum Kommune. Det nærmede sig en afhøring. Hans Jørgen Brink sad med tårer i øjnene. Vidnet kunne se på de andre udvalgsmedlemmer, at det kom som et stort chok for alle, at kommunen havde gældsat sig, ikke havde overholdt kassekreditreglen og brugt af de deponerede midler. Vidnet holdt bagefter et pressemøde, hvor han fortalte, at Peter Brixtofte var på 3 måneders sygeorlov, og at vidnet havde fået at vide af forvaltningen, at kommunen var gældsat. Peter Brixtofte meddelte om aftenen, at han ville afbryde sin sygeorlov og komme hjem. Da han kom tilbage, vedstod han vidnets beslutning om kommunens genindmeldelse i KL.

Vidnet deltog ikke i forhandlingerne med Indenrigsministeriet vedrørende genopretningsplanerne. Han havde offentligt lovet, at det skulle gennemføres en uvildig undersøgelse og deltog i starten i arbejdet med at fastlægge opgaven, men trak sig ud af det.

Adspurgt om overvejelserne om at suspendere Peter Brixtofte som borgmester forklarede vidnet, at han dengang syntes, at det var et meget drastisk skridt, men han accepterede, at det var en mulighed med det regelsæt, der var. Der var tre afstemninger om, hvem der skulle være ny borgmester. Vidnet vandt i første omgang over Lars Carpens. Peter Brixtofte meddelte, at han ikke ville gå frivilligt, hvis ikke Lars Carpens blev borgmester. Vidnet ringede så til Lars Carpens og ønskede ham god fornøjelse, idet vidnet trak sig som en mulig borgmester. Vidnet kender ikke til, hvilke overvejelser der lå bag Peter Brixtoftes beslutning om at træde frivilligt tilbage den 13. maj 2002.
…
Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om Hans Jørgen Brink kom i forhør eller om han kom med oplysningerne frivilligt på økonomiudvalgsmødet, forklarede vidnet, at det var svært at få oplysninger ud af Hans Jørgen Brink, man skulle spørge meget præcist, og de skulle nærmest trække oplysninger ud af ham. Adspurgt videre om vidnet var usikker på, om der var mere, forklarede vidnet, at det kan han ikke sige noget om. Det, de fik at vide, var grelt nok.”

Vidnet Lars Carpens (V) har forklaret:[122]

”Adspurgt om forløbet, der førte frem til, at Peter Brixtofte trådte tilbage, og at vidnet tiltrådte som borgmester den 13. maj 2002, herunder begrundelsen for Peter Brixtoftes tilbagetræden, forklarede vidnet, at ca. 3 uger inden spurgte Peter Brixtofte vidnet, om han var villig til at efterfølge ham. Det sagde vidnet ja til på betingelse af, at Peter Brixtofte udtrådte af byrådet. Peter Brixtofte gjorde ikke vidnet bekendt med, hvorfor han valgte selv at fratræde frem for at køre linen ud med en suspensionssag. Når Peter Brixtofte havde spurgt vidnet, om vidnet ville efterfølge ham som borgmester, var det fordi Peter Brixtofte på det tidspunkt gerne ville påvirke, hvem der skulle afløse ham, og Peter Brixtofte var ikke sikker på, at det blev vidnet. I løbet af weekenden forud for mødet var det på tale, at Henrik Jerger skulle overtage borgmesterposten, og i den forbindelse nægtede Peter Brixtofte at udtræde af byrådet, så på den måde påvirkede Peter Brixtofte jo, hvem der blev hans afløser.”

Vidnet Sabine Kirchmeier-Andersen (A) har forklaret:[123]

”Adspurgt om forløbet, som førte til, at Peter Brixtofte trak sig i forbindelse med byrådsmødet den 13. maj 2002, og hvad baggrunden var herfor, forklarede vidnet, at hun ikke kender til baggrunden.
…

Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om økonomiudvalgsmødet under Peter Brixtoftes sygemelding i februar og om, hvorvidt det der var nemt at få oplysninger fra Hans Jørgen Brink, eller om han var uvillig i sine svar, når han blev spurgt om, hvordan kommunens økonomi var, forklarede vidnet, at Hans Jørgen Brink ikke var uvillig til at svare. Han svarede, når han blev spurgt, men han var meget lavmælt. Hans Jørgen Brink vedgik, at kommunen havde optaget lån for 450 mio. kr. og havde brugt af de deponerede midler. Det havde ikke karakter af en afhøring. Helene Lund og vidnet var chokerede. Baggrunden for spørgsmålet til Hans Jørgen Brink var, at Per Edrén på et politisk seminar i januar havde set en planche, hvor af det fremgik, at der var optaget lån på 450 mio. kr. og at der var blevet taget af deponeringsmidlerne. Helene Lund og vidnet var ikke inviteret til seminaret, så derfor havde de ikke set plancherne. Ifølge Per Edrén blev der hverken talt om eller gjort rede for tallet på seminaret. Der var ikke nogen, der havde spurgt til det.

Foreholdt uddrag og referat af byrådsmøde den 23. april 2002[124] og adspurgt hvad baggrunden var for, at kommunen skulle afholde udgifter til advokater for byrådsmedlemmer og embedsmænd, forklarede vidnet, at det skyldtes, at de pågældende var kommet i situationen i ”embeds medfør”, idet de enten var ansat eller valgt. Byrådsmedlemmerne vidste ikke, om der skulle køre en retssag, og i hvert fald for forvaltningens vedkommende kunne der være mange, der ville komme i en situation, hvor de ville få store udgifter til advokat, uden at man kunne vide, om der vil blive rejst en sag.”

Vidnet Lasse Zetterstrùm (A) har forklaret:[125]

”Vidnet forklarede om involvering i beslutningen om at suspendere borgmester Peter Brixtofte (og det senere borgmesterskifte) i Farum Kommune, at han var ikke med i ”inderkredsen”. Det var Sabine Kirchmeier-Andersen, der repræsenterede socialdemokraterne i Vinkelvejsgruppen. Vidnet deltog kun på enkelte møder her, f.eks. i beslutningen om hvorvidt de skulle indlede suspensionssagen. Det var gruppeformændene, der normalt deltog i møderne.

Vidnet var orienteret om, men ikke særskilt involveret i sagerne vedrørende genopretningsplanen.”

Vidnet Helene Lund (F) har forklaret:[126]

”Adspurgt om forløbet som førte til, at Peter Brixtofte frivilligt trak sig i forbindelse med byrådsmødet den 13. maj 2002, og om vidnet er bekendt med årsagen hertil, forklarede vidnet, at hun ikke husker, hvad Peter Brixtofte sagde, men alle vidste, hvad det handlede om. Han ville ikke udsættes for § 66-suspension, men han sagde noget andet.

Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 23. april 2002[127] om kommunens afholdelse af advokatudgifter forklarede vidnet, at hun husker det dårligt, men at hun mener, at de havde brug for at få regler på området. Peter Brixtofte mente, at alt, hvad han havde af advokatudgifter, skulle kommunen betale. Vidnet kan ikke i dag rigtig forstå sammenhængen, og hun er overrasket over, at hun har foreslået noget sådant.

Advokat Valentiner-Branth adspurgte til økonomiudvalgsmødet den 14. februar 2002, hvor Hans Jørgen Brink blev kaldt ind og Henrik Jerger fungerede som borgmester, og hertil forklarede vidnet, at der i januar havde været planlagt et byrådsseminar som blev ændret til et formandsseminar, hvilket betød, at SF ikke var med. Per Edrén fortalte i februar, at han var kommet i tanke om en planche, der havde ligget på overheaden i 5-10 sekunder, og heraf fremgik to lån. Det virkede ikke som om, Hans Jørgen Brink syntes, det var sjovt at komme med oplysninger, men han svarede på de stillede spørgsmål. Per Edrén vidste nøjagtig, hvad han gik efter. De var chokerende over oplysningerne. Advokat Preben Kønig bemærkede, at spørgsmålet indgår i straffesagen.[128]”

Vidnet Paul Wachtell (T) har forklaret:[129]

”Adspurgt om vidnet havde kendskab til og var involveret i beslutningen om at suspendere borgmester Peter Brixtofte, forklarede vidnet, at han var involveret i sagen, og at han stemte for, at han skulle suspenderes. Ideen om Peter Brixtoftes suspension kom frem i Vinkelsvejsgruppen, og det var nok på Erik Fuchs eller Helene Lunds initiativ. Erik Fuchs var borgmesterkandidat, og vidnet var ikke imponeret over Erik Fuchs, idet vidnet så ham som en del af kommunens ”gamle” struktur. Lennart Funch havde på et møde med Peter Brixtofte, hvor vidnet og Marianne Helslev-Rasmussen også deltog, sagt, at vidnet var den eneste i kommunen, der ikke ville lynche nogen og var fair, og det ville Peter Brixtofte tænke over. Peter Brixtofte hidkaldte vidnet til rådhuset og spurgte ham, om han ville være fungerede borgmester. Vidnet sagde ja til at stille op som borgmester, hvis suspensionen stadfæstedes, og der skulle vælges en ny borgmester, og samtidig gjorde han Peter Brixtofte opmærksom på, at han ikke havde politiske ambitioner. Farum Kommune var på det tidspunkt totalt lammet. Adspurgt om vidnet trak sit kandidatur tilbage, forklarede vidnet, at det gjorde han ikke, han blev bare ikke valgt. Peter Brixtofte ville have en venstremand, og derfor blev Lars Carpens valgt. Det var fint nok for vidnet.

Vidnet forklarede om Peter Brixtoftes frivillige fratræden som borgmester i forbindelse med byrådsmødet den 13. maj 2002, at Peter Brixtofte skrev et brev, hvor der bl.a. stod, at arbejdsbyrden var for stor, og at han ikke ønskede at være borgmester mere. Andet ved vidnet ikke.”

Vidnet Peter Brixtofte (V) har forklaret:[130]

”Adspurgt om forløbet efter artiklerne i B.T. i begyndelsen af februar 2002 forklarede vidnet, at han i begyndelsen af februar 2002 var utrolig træt. Han havde været igennem folketingsvalg og kommunalvalg. Efter vidnet havde fået det på plads, fik han solgt til Lind & Risør og var i gang med kasernen og få alt det på plads. Det havde været en ufattelig hård periode, og vidnet stod lige for at skulle rejse til Lanzarote sammen med sin kone, børn, svigerbørn, sin mor og nogle venner, da han blev kontaktet af B.T. omkring de bilag. Vidnet slog det bare hen, selv da han så det i avisen dagen efter. Vidnet kendte intet til det og havde aldrig hørt om så dyr vin. Vidnet huskede, at Bent Falbert fra Ekstra Bladet ringede til ham og fortalte, at han var nødt til at tage det seriøst, for der stod det og det, men vidnet slog det hen og sagde, at han intet kendskab havde til det. Der var noget med en vin til 8.000 kr. …
…

Vidnet forklarede videre, at han blev dybt chokeret over det, der var kommet frem. Leif Frimand Jensen kendte heller ikke noget til det. Da Leif Frimand Jensen gik på sygeorlov, kunne vidnet ikke spørge ham om noget. Lars Løkke Rasmussen henvendte sig til vidnet og sagde, at der kom en kæmpe kampagne, hvor han så end vidste det fra. Det ved vidnet så i dag, men det holder vidnet for sig selv. I den forbindelse spurgte vidnet, om ikke han kunne tage orlov, imens sagen blev undersøgt. Vidnet tog sygeorlov, og der skulle foretages en nærmere undersøgelse, mens han var væk. Mens vidnet opholdt sig på Lanzarote, kunne han ikke være i fred. Han kunne også se, at der var nogen, der øjnede en chance for at tilkæmpe sig borgmesterposten, og som havde glemt, at de var blevet valgt på vidnets stemmer. Ingen ville tale med vidnet. Den fungerende borgmester Henrik Jerger havde ”ikke tid” til at tale med vidnet. Vidnet lagde til sidst besked til Jerger om, at han ville melde sig rask, hvis ikke Henrik Jerger tog telefonen. Vidnet tog herefter hjem igen og erklærede sig rask.

Foreholdt vidnet Leif Frimand Jensens forklaring[131] ad: ” Foreholdt vidnet Michael Elbæks forklaring,[132] og adspurgt om formålet med det første møde …” og adspurgt om vidnet kunne huske, om der var et møde med gennemgang af bilag, som foregik på Farum Kaserne, forklarede vidnet, at det kunne han, for mødet var næste dag. Adspurgt om vidnet kan huske, at Leif Frimand Jensen havde spurgt vidnet, om han kendte til regningen og til de priser for vin, forklarede vidnet, at han havde sagt, at de må da ikke være rigtig kloge, og regningen blev sendt tilbage. Det var chokerende at høre om regninger, han aldrig før havde hørt om. Vidnet forstod ikke, hvad der var foregået. Leif Frimand Jensen og andre havde gennemgået alle regninger hele julen og sagt, at alt var i orden. Vidnet havde ikke fået nogen tilbagemelding om, at der var noget galt.

Foreholdt at der senere samme dag om aftenen blev holdt et møde i grusgraven, hvor Henrik Jerger og Morten Pflug deltog, og Lars Løkke Rasmussen også kom til stede, forklarede vidnet, at han ikke kunne huske, om det var den dag eller dagen efter, men det var et sent aftenmøde, og formålet med mødet var at få talt ud med de nærmeste om, hvad man skulle gøre, da det var noget mærkeligt noget. Forespurgt om hvorfor Lars Løkke Rasmussen kom, og om han kom som indenrigsminister, forklarede vidnet, at vidnet opfattede det sådan, at Lars Løkke Rasmussen kom som Venstres næstformand, og at vidnet skulle gøre Venstre en tjeneste ved at tage orlov og så lade en uvildig undersøgelse gennemgå tingene. Adspurgt af kommissionens formand om vidnet opfattede Lars Løkke Rasmussen som en privat ven, forklarede vidnet, at det havde Lars Løkke Rasmussen aldrig været. Lars Løkke Rasmussen var en politisk bekendt, og at han som nævnt skulle gøre Venstre en tjeneste, og da han havde været medlem af Venstre, siden han var 15 år, ja, så gjorde han det.

Foreholdt vidnet Lars Løkke Rasmussens forklaring[133] ad: ”Videre forespurgt om baggrunden for mødet natten mellem den 6. og 7. februar …” og ”Advokat Kønig forespurgte om den snak vidnet havde med Peter Brixtofte natten mellem den 6. og 7. februar 2002 var en rent personlig snak …” forklarede vidnet, at det ikke passede, at man ikke talte om artikler i B.T. eller kommunens økonomi, og at det var en rent personlig snak. De talte ikke om andet end kommunens økonomi, og de talte slet ikke om vidnets alkoholproblem, så det passer simpelthen ikke, hvad Lars Løkke Rasmussen har forklaret. Det, Lars Løkke Rasmussen forklarede, var efterrationalisering, hvor han prøver at fremstille tingene i andet lys. Ministerchaufføren var sent på natten sendt hjem, og Lars Bjerregaard Jensen måtte tage med Lars Løkke Rasmussen hjem i en taxi for at sikre sig, at han kom ordentligt hjem, og det var omkring 2-3 tiden om natten.

Forespurgt om hvad de præcis talte om, svarede vidnet deponering. Deponering blev drøftet en del. Lars Løkke Rasmussen kendte meget til deponering, bl.a. fordi Lars Løkke Rasmussen gerne havde set Hørsholm Sygehus solgt. Det havde de talt om både inden og under den socialdemokratiske regering. Det talte de utrolig meget om. Lars Løkke Rasmussen kendte alt til deres deponering. De havde også mødtes mange gange ved fodbold. Lars Løkke Rasmussen syntes, at det var det helt rigtige, hvad man havde gjort i Farum. Vidnet ville godt tage orlov som borgmester af hensyn til partiet, men så skulle Lars Løkke Rasmussen også love at ordne det med deponering, for der blev kommunen behandlet helt urimeligt, og det gav Lars Løkke Rasmussen tilsagn om. Vidnet fandt, at man jo kunne spørge de andre, der var til stede, bl.a. Annie Gøde. Vidnet kan godt forstå, at Lars Løkke Rasmussen ikke kan huske hverken det politiske eller det alkoholmæssige, men det var der vidner på, og det vil han have ført til protokols.

Adspurgt om tilsynsrådets afgørelse i december 2001 vedrørende deponering for sportsanlæggene forklarede vidnet, at tilsynsrådet ved afgørelsen erklærede, at der var tale om et reelt salg. Den afgørelse var en stor cadeau til Farum Kommune, for så gjaldt det også for kloakkerne og det andet, for det var nøjagtig samme model. Det var en fejl efter den gamle deponeringsbeslutning at sige, at kommunen først havde ejet disse anlæg, og argumentet for, at der skulle deponeres her, faldt så til jorden. På det tidspunkt gjaldt den regel, at man skulle deponere, hvis man ejede, men i det her tilfælde med sportsanlæg og Farum Arena havde de havde solgt jorden længe inden og ligeledes skolerne til FIH, og så var kommunen ikke ejere, men lejere. Derfor var de overbevist om - som også advokat Korsø Jensen skrev i sit meget flotte notat - at de ikke skulle deponere. De var 100 % overbevist om, at det var et spørgsmål om, at når der kom en ny indenrigsminister, så var det i orden. Vidnet havde alle mulige grunde til rent juridisk, politisk og moralsk at sige, at den gamle deponeringsbeslutning nu var faldet til jorden, og at der ikke skulle deponeres for det nye, og at Lars Løkke Rasmussen havde lovet 100 % at løse deponeringsspørgsmålet, og det var det, der blev drøftet om natten. Adspurgt om vidnet havde drøftet deponeringen vedrørende idrætsanlæggene med advokat Korsø Jensen, forklarede vidnet, at de havde drøftet deponeringen omkring kloakog renseanlægget. Der blev udsendt en pressemeddelelse, som Venstres gruppesekretær lagde navn til, hvor man tog afstand fra indenrigsministerens indgreb over for Farum kommune. Adspurgt yderligere om vidnet den pågældende aften med Lars Løkke Rasmussen havde drøftet tilsynsrådets afgørelse vedrørende deponeringen for så vidt angår Farum Park og Farum Arena, forklarede vidnet, at det havde de drøftet den aften. Så vidt vidnet husker, havde de ikke talt om afgørelsen før den aften, men deponering var en gammel diskussion mellem dem.

Foreholdt vidnet Henrik Jergers forklaring[134] om opringning før økonomiudvalgsmødet den 14. februar 2002 ad: ”Vidnets sekretær oplyste … Herefter smækkede vidnet røret på.” og adspurgt om evt. samarbejde mellem vidnet og Henrik Jerger mens vidnet var sygemeldt, herunder hvorvidt Henrik Jergers beskrivelse af deres ordveksling er korrekt, forklarede vidnet, at han ikke kan forestille sig, at han skulle have sagt noget om ikke at holde økonomiudvalgsmøde. Det eneste, vidnet kan sige, er, at Henrik Jerger var svær at få fat i, og det var helt naturligt, at vidnet ønskede at få en samtale med Henrik Jerger og tilbyde sin assistance, så Henrik Jerger kunne få diskuteret det hele igennem med en, der vidste noget om det. Foreholdt at det var Henrik Jerger, der var borgmester, forklarede vidnet, at med den baggrund Henrik Jerger havde, var det kun rimeligt, at han rådførte sig med den, der havde viden. Det ville vidnet selv have gjort i samme situation. Forespurgt om det var fordi, vidnet ønskede få indflydelse på, hvad der skete i kommunen, mens vidnet var sygemeldt, forklarede vidnet, at han ville sikre sig, at det var reelle oplysninger, der kom frem. Vidnet ville sikre sig, at hvis Henrik Jerger havde nogle saglige spørgsmål, så fik Henrik Jerger hjælp.

Foreholdt at Henrik Jerger åbenbart ikke følte, at han havde behov for at tale med vidnet, forklarede vidnet, at det syntes han også var meget mærkeligt, hvorfor han også sagde til ham, at han nok blev hurtig rask, hvis Henrik Jerger ikke snart tog telefonen.

Foreholdt Henrik Jergers forklaring ad ”Peter Brixtofte meddelte om aftenen, at han ville afbryde sin sygeorlov og komme hjem” og adspurgt, om ikke det var en skjult trussel om at vende tilbage til borgmesterposten, forklarede vidnet, at han var rask igen og så tog tilbage. Når Henrik Jerger, ikke ville snakke med vidnet, så måtte det være sådan. Det var trods alt en kommune, vidnet havde været leder af i 17 år, og han havde siddet i byrådet i 25 år. Vidnet havde store følelser for kommunen, og den skulle jo ikke bare mishandles.

Foreholdt Henrik Jergers forklaring ad: ”Du skal ikke holde det økonomiudvalgsmøde. Det ville tage dig 2 år at forstå Farum Kommunes økonomi. Du aflyser det møde”, og adspurgt, om vidnet har udtalt sig således til Henrik Jerger, forklarede vidnet, at det kan han ikke huske noget om, det afviser han. Vidnet husker slet ikke at have nævnt noget om et økonomiudvalgsmøde.

Når vidnet ønskede at sikre sig, at Henrik Jerger havde reel viden om, hvad der var foregået, var det fordi Jerger ikke havde siddet i økonomiudvalget.

Set i bakspejlet skulle han aldrig være rejst til Lanzarote.
…

Foreholdt breve af 2. og 3. marts 2002 fra en række byrådsmedlemmer til vidnet,[135] om ”Retningslinjer for Farum Kommunes administration”, punkt 1-14 og adspurgt, om hvorvidt disse punkter 1-14 kunne kaldes en håndfæstning eller i hvert fald en ganske voldsom begrænsning i, hvad vidnet som borgmester kunne gøre, forklarede vidnet, at selvfølgelig var det det. Flertallet var blevet ændret, efter at Erik Fuchs og Morten Pflug skiftede side.

Forespurgt videre om der var et krigerisk forhold mellem byrådet og vidnet, efter at vidnet kom tilbage, forklarede vidnet, at det må man sige. Pludselig kunne ingen huske, hvad der var sket. Det var et fantastisk pres fra pressen. Det skal man have oplevet for at kunne forstå.

Forespurgt hvad baggrunden var for, at man inddrog KL, forklarede vidnet, at det var noget som Helene Lund, der sad i KL’s bestyrelse, havde fundet på. Det skete, mens Jerger fungerede som borgmester. Det var helt vanvittigt. KL var blevet den anden statsmagt parallelt med Indenrigsministeriet.
…

Vidnet blev foreholdt vidnet Erik Fuchs forklaring[136] ad ”Adspurgt til forløbet vedrørende Peter Brixtoftes afgang … ministeriet havde sendt en udskrift af loven” og adspurgt hvad baggrunden var for, at vidnet kæmpede mod suspensionen og derefter alligevel den 13. maj 2002 meddelte, at han trak sig tilbage som borgmester, forklarede vidnet, at det var meget enkelt, men ikke særligt klogt økonomisk for ham privat, for han kunne have fortsat med sin borgmesterløn, i hvert fald 2/3 i suspensionsperioden, og så kunne han have fået sagen prøvet for retten, for det var mildest talt meget tvivlsomt, om han kunne suspenderes. Daværende professor Jens Peter Christensen udtalte offentligt, at det ikke kunne lade sig gøre, for vidnet havde ikke modsat sig noget fra kommunen, han havde nærmest været for ivrig. Suspensionsadgangen var en regel, der blev indført i forbindelse med Villy Sigurdsson, fordi han modsatte sig noget af det, som borgerrepræsentationen havde vedtaget. Mogens Heide Jørgensen havde også lavet et notat om, at det ikke kunne lade sig gøre, og han var kommunalretlig ekspert. Men på det personmæssige plan ville alle være borgmester, dog ikke Morten Pflug, men ellers dem alle sammen. Vinkelvej-gruppen var nået frem til at pege på Erik Fuchs som skyggeborgmester, og det syntes vidnet ikke, at han kunne byde borgerne i Farum, og derfor fik han et møde med Paul Wachtell. Erik Fuchs havde været på Ekstra Bladets forside på grund af hans tabte arbejdsfortjenester/diæter og var kommet i fedtefadet. Paul Wachtell ville gerne ofre sig i stedet for Erik Fuchs og foreslog sig selv som skyggeborgmester, hvorefter vidnet indgik en aftale med ham og fik Venstres 9 stemmer, så der blev 10 stemmer for Paul Wachtell. Så var Erik Fuchs ude som kandidat. Paul Wachtell blev så uvenner med de andre 9 i Vinkelvejsgruppen og blev smidt ud af gruppen. Men op til suspensionen af vidnet begyndte Paul Wachtell at udtale sig mere eller mindre vanvittigt til pressen, herunder at kommunen skulle nægte at tilbagebetale lån fra FIH, og derfor udtænkte vidnet en ny plan: Vidnet trak sig helt tilbage som borgmester, så der skulle vælges en ny borgmester. Herefter lykkedes det at få overtalt et flertal med bl.a. Erik Fuchs så der var 10 stemmer for, at Lars Carpens kunne blive permanent borgmester. Det ville ellers ikke have været let for administrationen med en skyggeborgmester, da der så ville være to borgmestre: skyggeborgmesteren og den, der måske kom tilbage. Det forløb har Paul Wachtell aldrig tilgivet vidnet.

Udspørgeren oplyste, at man kan se af byrådsbeslutningen, at vidnet gjorde sin tilbagetræden betinget af, at det blev Lars Carpens, men at byrådet ikke ville gå med til det, men de valgte ham alligevel, og hertil bemærkede vidnet, at da var løbet jo kørt. Vidnet havde sagt hele vejen, at han ikke ville trække sig som borgmester, hvis de ikke valgte Lars Carpens.

Foreholdt Lars Carpens forklaring[137] ”Adspurgt om forløbet, der førte frem til, at Peter Brixtofte trådte tilbage og at vidnet tiltrådte som borgmester …” og ”Adspurgt om der foregik en overdragelsesforretning fra Peter Brixtofte til vidnet som ny borgmester …”, forklarede vidnet, at det passede meget godt. Vidnet havde dog et møde med alle medarbejderne, efter han holdt op, og han fik en afskedsgave. Lars Carpens var ikke med til det møde. Forespurgt om antallet af opringninger var korrekt, forklarede vidnet, at det var nok lidt mere end 3-4 gange. Situationen var jo også den, at Leif Frimand Jensen var syg, Lars Bjerregaard Jensen var helt ude af flippen, og Jørgen Larsen var ikke rigtig velfungerende, så var der ikke så mange at spørge, og så ville det da være vanvittigt ikke at spørge vidnet. Adspurgt af kommissionen forklarede vidnet, at det var en saglig kontakt, vidnet havde med Lars Carpens.

Forespurgt om han i perioden, fra Indenrigsministeriet kom med udkast til suspensionsafgørelsen, havde været i kontakt med Lars Løkke Rasmussen som indenrigsminister om det spørgsmål, forklarede vidnet, at han havde diskuteret spørgsmålet meget med Lars Løkke Rasmussens pressechef Ulla Østergaard. Lars Løkke Rasmussen havde ifølge en af bøgerne selv talt med Erik Fuchs. Vidnet er ikke i tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen som næstformand i Venstre blandede sig meget aktivt for at få vidnet suspenderet som borgmester. Partisekretæren har jo også talt med Venstres partiforening i Farum for at få dem til at smide vidnet ud.

Foreholdt vidnet Christian Schønaus forklaring[138] om hvorvidt udkast til suspensionsafgørelsen var en politisk eller en embedsmandsbeslutning, herunder ad ”Foreholdt brev af 22. marts 2002 …” forklarede vidnet, at Indenrigsministeriet jo direkte hjalp de 10 med at formulere sig, så vidnet kunne suspenderes. Der er ikke nogen, der skal fortælle vidnet, at embedsværket gjorde det uden at have ministerens opbakning. Det var direkte indblanding.”

Vidnet Peter Brixtofte har i sin skriftlige redegørelse (beretningens bilag 2.2) kommenteret de afgivne forklaringer, herunder Christian Schønau (side 66), Ib Valsborg (side 68), Hans B. Thomsen (side 60, 68-69) og Lars Løkke Rasmussen (side 69-70).

25.3.2.3.3. Ministeriet

Vidnet Pernille Christensen, kontorchef, har forklaret:[139]

”Efter B.T.s artikel den 6. februar 2002 kontaktede vidnet pr. telefon Christian Trønning for at høre, hvad tilsynsrådet agtede at foretage sig. Det var tilsynsrådet, der førte tilsyn med Farum Kommune, men hvis en sag som denne var af landspolitisk interesse, var det normalt, at ministeriet kontaktede det relevante tilsynsråd for at spørge, om det var en sag, tilsynsrådet tog sig af. Indenrigsministeriet kunne også pålægge et tilsynsråd at tage en sag op. Hun talte i en periode næsten dagligt med Christian Trønning om, hvad tilsynsrådet foretog sig, med henblik på at kunne orientere opad i ministeriet. Folketingsmedlemmerne var interesserede i sagen. Adspurgt om ministeriet også havde kontakt til politi- og anklagemyndighed om sagen, forklarede vidnet, at vidnet ikke har haft sådan kontakt og ikke i øvrigt har kendskab hertil.

Adspurgt om et møde i en grusgrav i Farum, som Lars Løkke Rasmussen deltog i, forklarede vidnet, at det ikke var et møde som Indenrigsministeriet foranledigede. Lars Løkke Rasmussen afholdt således efter vidnets opfattelse ikke mødet i egenskab af minister, men på grund af sin personlige relation til Peter Brixtofte og skulle angiveligt ud fra pressens beskrivelse have anbefalet Peter Brixtofte at sygemelde sig. Der er ikke noget mødereferat.

Adspurgt om hvorvidt vidnet havde direkte kontakt med Farum Kommunes embedsmænd, forklarede vidnet, at hun var med til et møde på Farum Rådhus den 11. eller 12. februar 2002. På mødet deltog fra Indenrigsministeriet departementschef Ib Valsborg, kontorchef Niels Jørgen Mau Pedersen samt vidnet, og fra Farum Kommune deltog fungerende borgmester Henrik Jerger, Leif Frimand Jensen og Steen Gensmann samt muligvis en yderligere embedsmand. Det var Farum Kommune, der havde rettet henvendelse til Ib Valsborg og bedt om mødet. Der var ikke en egentlig dagsorden. Mødet gik ud på, at få afklaret, hvad det betød, når en borgmester sygemeldte sig, og hvilke regler der gjaldt, herunder om hvorvidt en sygemeldt borgmester havde mulighed for at vende tilbage. Sidstnævnte spørgsmål var kommunens folk meget interesserede i. Niels Jørgen Mau Pedersen stillede på baggrund af en tidligere henvendelse fra Lars Wismann en lang række rejste spørgsmål angående økonomien i kommunen, og det blev der talt meget om. De bad om en oversigt.

Paul Wachtell havde skrevet til ministeren og bedt ham om direkte at overtage tilsynet med kommunen, men det kunne Indenrigsministeriet ikke, og derfor sendte de den 28. februar 2002 det såkaldte ABC-notat. Det var et kort notat om kommunalbestyrelsesmedlemmers rettigheder og pligter efter styrelsesloven. De sendte den 28. februar 2002 notatet til alle kommunalbestyrelsesmedlemmers privatadresser og tilbød, at hvis der var behov, ville ministeriet være behjælpelig med en slags kursus, men det blev dog aldrig aktuelt.
…

Adspurgt af sin bisidder advokat Nicolai Westergaard forklarede vidnet, at det var usædvanligt, at vejledningen (ABC-notatet) blev sendt til alle kommunalbestyrelsesmedlemmernes private adresser. Det skete imidlertid grundet rygter om, at ikke alt materiale sendt til kommunalbestyrelsen via kommunen blev videregivet til kommunalbestyrelsesmedlemmerne, som det skulle. …

Adspurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye om man havde noget til vejledningen svarende materiale til nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer, forklarede vidnet, at ministeriet ikke normalt gav sådan vejledning til de nyvalgte. Den Kommunale Højskole afholdt de såkaldte Kattegat kurser for nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Indenrigsministeriet har dog afholdt kurser på Østerbro for Indre Østerbro Bydelsråd, og det er ikke usædvanligt, at ministeriet vejleder om styrelseslovens fortolkning. Paul Wachtells brev til ministeriet efterlod det klare indtryk, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Farum ikke havde den viden om lovgivningen i en sådan situation, som de burde have. Med hensyn til indholdet af rådgiverrollen forklarede vidnet, at hun kan svare på generelle tilsynsspørgsmål. På spørgsmål særligt vedrørende styrelseslovens § 66 henviste vidnet til Christian Schønau, under hvis kontor denne bestemmelse hørte.

Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om hvorvidt notatet indeholdt en beskrivelse af, hvordan man kommer af med en borgmester, forklarede vidnet, at der var et afsnit om styrelseslovens § 66. Da styrelseslovens § 66 hørte under Christian Schønaus kontor henviser hun til, at yderligere spørgsmål herom bør stilles til ham.”

Vidnet Hans B. Thomsen, afdelingschef, har forklaret:[140]

”Foreholdt foreløbig afgørelse om suspension af borgmester Peter Brixtofte af 6. maj 2002[141] forklarede vidnet, at Christian Schønau som kontorchef varetog udarbejdelsen af den foreløbige afgørelse. Vidnet fik forelagt udkast og var involveret i yderligere koncipering. Thorkil Juul var også inddraget på grund af de økonomiske oplysninger. Herefter blev sagen forelagt for ministeren.

Adspurgt ad afsnit 2.9.2[142] om styrelseslovens § 66 og om hvorvidt bestemmelsens ordlyd og forarbejderne kunne give anledning til overvejelser om, at bestemmelsen var møntet på en anden situation end den foreliggende, forklarede vidnet, at den tanke kunne man sagtens få, og det fik ministeriet også. Der var ingen praksis, men ud fra deres overvejelser fandt de, at bestemmelsen var anvendelig. Der var flere elementer i overvejelserne. Blandt andet overvejelser omkring vægringens genstand, dvs. hvorvidt det vedrører kommunalbestyrelsens positive beslutninger eller også omfatter pligtmæssige opgaver, der er pålagt borgmesteren efter styrelsesloven, f.eks. borgmesterens opgaver efter styrelsesloven §§ 41 og 31, stk. 2. Den oprindelige anledning til bestemmelsens udformning var et mere klassisk tilfælde af vægring, nemlig en sag vedrørende borgmester Villy Sigurdsson i Københavns Kommune. Efter en dybere analyse med bistand fra Kammeradvokaten fandt ministeriet, at der forelå stærke argumenter for, at bestemmelsen også rettede sig mod andre vægringssituationer, og at det foreliggende tilfælde var klart omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsens ordlyd omtaler vægring af pligter efter ”denne lov”, dvs. styrelsesloven, og selv om vægring et sted i forarbejderne omtales som værende borgmesterens vægring mod at udføre kommunalbestyrelsens beslutninger - hvilket også er anført af Peter Brixtoftes advokater - er der kun tale om et eksempel. Opregningen er ikke udtømmende. En indskrænkende fortolkning harmonerede ikke med bestemmelsens formål, og de mente efter at have vejet for og imod, at afgørelsen også ville holde under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Adspurgt om hvorvidt en procedurefejl[143] ikke lige så vel kunne have medført, at man erklærede byrådets afgørelse ugyldig og hjemviste sagen til fornyet behandling, forklarede vidnet, at ministeriet havde overvejet spørgsmålet om ministeriets videre behandling af sagen i samarbejde med Justitsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde både mulighed for at hjemvise sagen og for at gøre det, ministeriet gjorde, og de valgte videre at bede byrådet om at oplyse sagen og foretage partshøring og således sørge for at reparere på de fejl, der var sket. Man bestred ikke, at der var sket procedurefejl, men en hjemvisning ville virke som en ren formalitet, og tidsfaktoren indgik som element. Vidnet husker ikke positivt, at ministeren blev orienteret om dette valg af fremgangsmåde, men vil tro det. Adspurgt om hvorvidt der var kontakt mellem ministeriet og Farum Kommune inden ministeriets beslutning, forklarede vidnet, at han ikke selv har haft sådanne kontakter, men omvendt kan han ikke udtale sig om, hvorvidt andre, herunder ministeren, kan have haft sådan kontakt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets hensigt med at sende det såkaldte ABC-notat til byrådsmedlemmerne var at give dem oplysning om styringsredskaberne efter styrelsesloven. Notatet var ment som et værktøj. Det var vigtigt for ministeren, at byrådsmedlemmerne blev gjort opmærksom på deres eget ansvar, herunder for økonomien. Ministeriet havde i pressen læst om, at Peter Brixtofte angiveligt havde optaget lån på en kvart milliard uden om byrådet, og derfor blev passagen om den kommunale styrelseslov § 66 indsat.
…[144]

Advokat Kønig foreholdt vidnet dennes tidligere forklaring til kommissionen den 23. januar 2008[145] vedrørende procedurefejl i byrådets behandling af suspensionssagen og adspurgte hvilke procedurefejl, der hermed mentes, hvortil vidnet forklarede, at der, som vidnet også tidligere har forklaret, for så vidt var 2 procedurefejl. Den ene var i forbindelse med afgørelsen i byrådet den 20. marts 2002, hvor der på dagsordenen kun stod anført 1 ud af de 6 konkrete suspensionsgrunde, nemlig punktet om låneoptagelsen på 250 mio. kr. På mødet kom det frem, at der var et subsidiært dagsordensforslag, hvor suspensionen var begrundet i yderligere 5 punkter.[146] Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastslog, at de nye dagsordenspunkter udgjorde en sådan udvidelse af det oprindelige dagsordenspunkt, at byrådet efter styrelseslovens § 8, stk. 4, ikke var berettiget til på mødet at behandle de nye dagsordenspunkter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet konstaterede, at byrådet på to efterfølgende møder fastholdt suspensionen, og at suspensionen på de efterfølgende møder skete på et grundlag, der var kendt af alle byrådsmedlemmer, dvs. suspension baseret på alle 6 punkter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt sig beføjet til at anvise byrådet den korrekte fremgangsmåde til at søge fejlene afhjulpet, og dermed nå frem til et korrekt afgørelsesgrundlag. Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse var, at byrådet havde mulighed for at reparere de fejl, der var sket, og når fejlene i afgørelsesgrundlaget var afhjulpet havde fejlene ingen betydning for sagens videre behandling. Adspurgt om hvorvidt Indenrigs- og Sundhedsministeriet skulle have hjemvist sagen, forklarede vidnet, at det også havde været en mulighed, men Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne inden for lovgivningens rammer vælge mellem begge muligheder. Ministeriet valgte af følgende grunde ikke hjemvisning: For det første fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det var en fuldt lovlig fremgangsmåde at søge fejlene i afgørelsesgrundlaget afhjulpet, og for det andet ville en hjemvisning have været en formalistisk tilgang. I begge scenarier ville Indenrigs- og Sundhedsministeriets efterfølgende skulle træffe en selvstændig afgørelse på et fuldstændigt grundlag, og den eneste forskel på de 2 scenarier var, at hvis ministeriet havde valgt hjemvisning ville sagen kunne forhales, og det var ydermere et fuldt legitimt hensyn at fremme fjernelsen af den usikkerhed, der knyttede sig til borgmesterembedet i Farum Kommune. Adspurgt om hvorvidt ministeren var involveret i beslutningen, henviste vidnet til sin tidligere forklaring til kommissionen og til mavebæltet af 22. marts 2002.[147] Heraf fremgår, at ministeren er blevet forelagt et kontorbrev underskrevet af Christian Schønau. Nederst på mavebæltet er med ministersekretærens skrift og signatur påført ”Læst af ministeren”. Ad mavebæltets punkt 3, ”Det bemærkes, at det kan give anledning til tvivl…” forklarede vidnet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke på det tidspunkt havde truffet beslutning om de retlige konsekvenser af byrådets procedurefejl.

Advokat Valentiner-Branth forespurgte ad punkt 1 ”For så vidt angår Lars Løkke Rasmussens habilitet” hvorvidt Lars Løkke Rasmussen selv var i tvivl om sin egen habilitet, og hertil forklarede vidnet, at der står, at Justitsministeriet tog det forbehold, at beskrivelsen af den natlige samtale i habilitetsnotatet var dækkende, idet det var denne samtale, der kunne give anledning til tvivl om ministerens habilitet. Habilitetsspørgsmålet blev rejst ud fra almindelig omhu på baggrund af presseomtale og skulle afgøres inden høringen af byrådet, hvilket skete den 22. marts 2002.

Adspurgt af advokat Kønig om Kammeradvokatens kommentar i brev af 6. maj 2002[148] og om dateringen heraf forklarede vidnet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede Kammeradvokaten om kommentarer til det foreliggende udkast til afgørelse. Adspurgt yderligere om hvorfor man valgte denne bløde ageren med at sende udkast til sagens interessenter, og hvorfor man ikke traf en afgørelse med det samme, forklarede vidnet, at ministeriet agerede på den måde for at være på den sikre side. Der kunne være faktiske oplysninger, som Peter Brixtofte ikke havde fået forelagt tidligere. Det var et omtvistet juridisk spørgsmål, hvorvidt ministeriet skulle foretage en selvstændig høring vedrørende sagens retlige grundlag ud over de foreliggende faktiske oplysninger. Adspurgt om Kammeradvokaten var usikker på fortolkningen af § 66, forklarede vidnet, at han henholder sig til Kammeradvokatens konklusion.

På advokat Kønigs gentagelse af spørgsmålet om det ikke var korrekt, at Kammeradvokaten var usikker på fortolkningen af § 66, forklarede vidnet, at i brevet af 6. maj 2002 anføres de forhold, der kunne give anledning til en vis usikkerhed omkring udfaldet af den efterfølgende domstolsprøvelse, men at Kammeradvokaten på basis af en række nærmere anførte grunde konkluderede, at domstolene ville nå til samme resultat som ministeriet. Forespurgt om Indenrigs- og Sundhedsministeriet delte Kammeradvokatens usikkerhed omkring § 66, forklarede vidnet, at rækkevidden af § 66 var et spørgsmål, der gav anledning til tvivl, men efter at have haft alt oppe at vende nåede Indenrigs- og Sundhedsministeriet frem til, at bestemmelsen kunne anvendes, men der var da en rest af tvivl, da spørgsmålet ikke var prøvet tidligere. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremhævede en række momenter, som vidnet også tidligere har forklaret til spørgsmålet, og ud fra dette nåede Indenrigs- og Sundhedsministeriet frem til den afgørelse, at borgmesteren kunne suspenderes. Adspurgt om afgørelsen var baseret på det skriftlige materiale udarbejdet af borgmesterens politiske modstandere, forklarede vidnet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde inddraget det foreliggende skriftlige materiale om sagens faktiske omstændigheder, men at hævde, at ministeriet havde inddraget materiale fra borgmesterens politiske modstandere om disses holdninger, er rent polemisk. Afgørelsen var især baseret på det skriftlige talmateriale, der var udarbejdet af Thorkil Juul. Vidnet er derfor ikke i stand til at redegøre i detaljer for talmaterialet, men vidnet har selvfølgelig læst redegørelsen.

Forespurgt af advokat Kønig hvilken retlig betydning det kunne have, at kommunalbestyrelsen havde taget borgmesterens orientering til efterretning, jf. redegørelsen side 82, afsnit 2.9.6.[149] henviste vidnet til redegørelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet konkluderede, at der er forskel på en forudgående godkendelse fra kommunalbestyrelsen og på, at kommunalbestyrelsen tog en orientering til efterretning. Advokat Kønig forespurgte, hvad der mentes med formuleringen ”ikke en bedømmelse af de oplysninger”, hvortil vidnet forklarede, at afsnittet er en uddybning af det, der står oven for.

Forespurgt af advokat Westergaard yderligere vedrørende det af advokat Kønig stillede spørgsmål, om ministeriet havde baseret sin afgørelse på oplysninger fra Peter Brixtoftes ”politiske modstandere”, afviser vidnet, at det har været tilfældet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved sin afgørelse alene lagt vægt på sagens faktiske oplysninger om, hvad der var sket og ikke inddraget emotionelle udsagn.”

Vidnet Christian Schønau, kontorchef, har forklaret:[150]

”Adspurgt om sagen om ministeriets stadfæstelse af byrådets beslutning om suspension af borgmesteren og eventuelt kontakt mellem ministeriet og kommunalbestyrelsen forud for beslutningen forklarede vidnet, at ud fra hvad vidnet ved, så skete der det, at Lars Løkke Rasmussen besvarede et brev fra Paul Wachtell, hvor denne havde anmodet ministeren om at overtage tilsynet med Farum Kommune. Ministeren gjorde opmærksom på, at ministeriet slet ikke havde en sådan mulighed, og samtidig sendte han det, der siden af nogen er blevet kaldt en ”ABC”. Det var et notat udarbejdet i et samarbejde mellem 1. og 4. kommunekontor (ved Pernille Christensen) og vidnet vil tro at han har konciperet afsnittet i ABC-notatet om suspensionsadgangen i den kommunale styrelseslov § 66. Det ville være naturligt.

Foreholdt brev af 22. marts 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Farum Kommune[151] forklarede vidnet, at initialerne ”csj” refererer til vidnet, idet han tidligere også hed Jørgensen. Adspurgt om ministeriets anmodning om yderligere oplysninger og uddybning af visse punkter forklarede vidnet, at den eneste tidligere sag, de havde haft vedrørende den kommunale styrelseslovs § 66, drejede sig om Indre Østerbro Bydelsråd. Indenrigsministeriet mente ikke, at de fra Farum Kommunes kommunalbestyrelse havde fået de oplysninger, de havde behov for, hvis afgørelsen skulle kunne stadfæstes. Ud fra officialmaksimen søgte de derfor sagen bedre oplyst. Adspurgt om hjemvisning var en mulighed, forklarede vidnet, at ministeriet alternativt kunne have hjemvist sagen, men det ville være meget formalistisk, og en hjemvisning ville blot have medført den samme afgørelse. Det var ikke fordi, de var under andet tidspres end det almindelige tidspres, der lå i usikkerheden omkring borgmesterembedets varetagelse.

Foreholdt udkast til afgørelse om suspension af borgmester Peter Brixtofte af 6. maj 2002[152] og adspurgt om, hvorvidt læsningen af bestemmelsen i styrelseslovens § 66 ikke kan give anledning til tvivl om bestemmelsens egnethed i et tilfælde som det foreliggende, forklarede vidnet, at det kan den godt, og netop derfor var redegørelsen så omfangsrig. Ministeriet havde alt oppe at vende, og de fandt, at den kommunale styrelseslov § 66 godt kunne finde anvendelse. Der var to retlige hovedmomenter omkring vægringsbegrebet, som de så nærmere på, nemlig hvorvidt vægringsbegrebet også omfattede pligtmæssige forhold efter styrelsesloven, samt om det alene omfattede fremadrettede eller også omfattede afsluttede forhold. Det var der forskellige meninger om, og der var ingen domspraksis, men bl.a. Kammeradvokaten var enig i, at bestemmelsen var anvendelig. Ministeren blev løbede orienteret om hele sagsforløbet, men der var ingen ministerordre, og ministeren har aldrig over for hverken vidnet eller over for andre, vidnet kender kender ikke baggrunden for Peter Brixtofte beslutning om at træde frivilligt tilbage som borgmester.

Adspurgt om hvorvidt der eventuelt var kontakt mellem ministeren og Peter Brixtofte, forklarede vidnet, at dette har han ingen viden om. Adspurgt videre om, hvorvidt der var en sammenhæng mellem borgmesterens tilbagetræden og tilrettelæggelsen af genopretningsplanen, forklarede vidnet, at det kan han afvise, at der var. Det var to forskellige afdelinger, der traf hver sin afgørelse.”

Vidnet Ib Valsborg, departementschef, har forklaret:[153]

”Efter vidnets opfattelse var mødet den 12. februar 2002 et helt absurd møde. Det var Henrik Jerger, der inviterede vidnet til mødet, og mødet blev holdt i Farum Kommune, hvor også Niels Jørgen Mau Pedersen og Pernille Christensen deltog. Vidnet troede, at det skulle være et fredeligt møde, men de kunne dårligt komme ind for journalister. Henrik Jerger spurgte til procedurereglerne, herunder angående Peter Brixtoftes valgbarhed, om denne kunne vende tilbage som borgmester, og om han kunne blive siddende i byrådet efter evt. suspension. På mødet redegjorde ministeriets folk også for kassekreditreglen. Det absurde lå i, at hvis borgmesteren havde haft en velfungerende forvaltning, burde han kunne få viden om procedurereglerne der, og det havde nærmest karakter af lektiehjælp til den fungerende borgmester. De var imidlertid venlige og besvarede spørgsmålene. Det var også sært, at Steen Gensmann og Leif Frimand Jensen var med til mødet. Ifølge aviserne var Leif Frimand Jensen en del af problemet. Vidnet gjorde borgmesteren opmærksom på dette. Adspurgt om hvorfor kassekreditreglen kom på tale, forklarede vidnet, at det skete fordi kommunen ifølge Lars Wismann havde optaget et lån på 200 mio. kr. i slutningen af 2001. På mødet blev der sat spørgsmålstegn ved finansieringen af Farum Park med mere, idet tilsynsrådet i slutningen af 2001 havde afgjort, at der skulle deponeres i forbindelse hermed. Der fremkom ingen konklusioner på mødet.
…

Vidnet selv var heller ikke involveret i sagsbehandlingen vedrørende suspension, men har diskuteret sagen løbende med Christian Schønau. Det var vigtigt for ministeriet, at der ikke kunne være et gran af tvivl om, at suspensionen kunne holde ved en eventuel domstolsprøvelse, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriets dispositioner ville blive gransket.

Adspurgt om ministerens rolle i forhold til suspensionssagen forklarede vidnet, at denne alene var på informationsplan. Ministeren havde på det tidspunkt travlt med andre sager, der politisk set var vigtigere, og spurgte f.eks. ikke dagligt til sagen. Afgørelsen i suspensionssagen blev truffet på embedsmandsplan. Indenrigs- og Sundhedsministeriets embedsmænd havde ingen mulighed for at træffe nogen anden afgørelse. Det var den juridisk rigtige afgørelse. Ministeren kunne ikke have gået ind i sagen med henblik på at få en anderledes afgørelse og har heller aldrig ytret ønske om at få et bestemt afgørelse. Det var betryggende for vidnet, at Kammeradvokaten blev inddraget.
…

Advokat Kønig forespurgte til suspensionssagen og til sikkerheden for at sagen kunne holde ved en domstolsprøvelse, samt til om vidnet var bekendt med Kammeradvokatens udtalelse af 6. maj 2002[154], herunder om vidnet har fået refereret passagen vedrørende Kammeradvokatens grad af sikkerhed i forbindelse med mulig domstolsprøvelse. Hertil forklarede vidnet, at han ikke husker at have set Kammeradvokatens udtalelse eller at have fået det anførte refereret. Han husker blot at have fået at vide, at Kammeradvokaten støttede ministeriets opfattelse. Han kan derfor ikke udtale sig nærmere om det stillede spørgsmål.”

Vidnet Lars Løkke Rasmussen, indenrigs- og sundhedsminister, har forklaret:[155]

””ABC-notatet”[156] blev udarbejdet i frustration over kommunalbestyrelsesmedlemmernes tilsyneladende ukendskab til, hvilke virkemidler de havde i relation til styringen af kommunen. Foreholdt notatets punkt 3 ”Kommunalbestyrelsens indgrebsmuligheder over for en borgmester, der vægrer sig ved at udføre sine opgaver” og adspurgt om hvorvidt påpegningen af suspensionsadgangen var udtryk for et ”vink med en vognstang”, forklarede vidnet, at det kan han meget klart afvise. Vidnet kendte i øvrigt ikke selv styrelseslovens § 66, før embedsmændene gjorde ham opmærksom på bestemmelsen. Videre foreholdt mavebælte af 22. marts 2002[157] ”Det bemærkes, at det kan give anledning til tvivl, om byrådets beslutning af 20. marts 2002 er behæftet med en procedurefejl…”, forklarede vidnet, at baggrunden for forelæggelsen af brevet var, at det var en sag, som påkaldte sig stor ekstern interesse, og vidnet måtte være orienteret om sagen, for hvis for eksempel sagen var blevet hjemvist, ville der have været stor opmærksomhed om det. I alle sager om kommuner, der kommer i vanskeligheder, lægges der vægt på, at ministeren er velorienteret.

Ad mavebæltet[158] og notatet[159] samt ”Kommunalafdelingen finder endvidere ikke, at ministerens natlige møde med borgmester Peter Brixtofte medfører inhabilitet” og forespurgt om beskrivelsen heri er dækkende, forklarede vidnet, at han kan bekræfte, at indholdet af drøftelserne på mødet med Peter Brixtofte var som beskrevet. Videre forespurgt om baggrunden for mødet natten mellem den 6. og 7. februar forklarede vidnet, at artiklerne i B.T. kom den 6. februar 2008, hvorefter vidnet havde forsøgt at ringe til Peter Brixtofte af ren omsorg. Vidnet kunne se, at det så slemt ud på det personlige plan. Vidnet kendte Peter Brixtofte godt, men dog ikke privat. Det lykkedes ikke vidnet at få kontakt med Peter Brixtofte, men han fik kontakt med Michael Henriksen, der forklarede vidnet, at Peter Brixtofte ikke havde det godt. Vidnet var sent om aftenen på vej hjem til Græsted fra et møde på Christiansborg og besluttede at køre forbi grusgraven. Der foregik ikke synderligt meget på mødet, og det var egentlig ikke et rigtigt møde, men nærmere en kreds af mennesker samlet omkring en mand i dyb personlig krise. Han fik indtryk af en mand, der var ved at bryde totalt sammen. Michael Henriksen og en del andre var til stede. Der var meget rødvin på bordet. Ved ankomsten blev vidnet trukket til side af andre i kredsen, og vidnet foreslog på deres opfordring Peter Brixtofte, at han skulle se at komme i behandling for sit alkoholproblem. Vidnets program tillod ikke et langt nattemøde, da han skulle nå en flyver næste morgen. Han var derfor efter et par timer nødt til at forlade mødet. Dagen efter havde han en kort telefonsamtale med Peter Brixtofte. I telefonsamtalen sagde Peter Brixtofte til vidnet: ”Nu går jeg i behandling”.

Indenrigsministeriets udkast af 6. maj 2002 til afgørelse i suspensionssagen er udtryk for en juridisk afgørelse truffet af embedsværket, men som ministeren står bag med sin underskrift. Det var således en juridisk og ikke en politisk afgørelse, og den var sagsbehandlet og afsluttet af ministeriets jurister.

Adspurgt om der var kontakt mellem vidnet eller andre ledende personer fra partiet Venstre og Peter Brixtofte i perioden fra udkastet til afgørelse af 6. maj 2002 og til Peter Brixtofte den 13. maj 2002 meddelte, at han ønskede at trække sig fra hvervet som borgmester, forklarede vidnet, at han ikke havde haft kontakt med Peter Brixtofte. Vidnet er ikke klar over, hvorfor Peter Brixtofte besluttede at trække sig som borgmester den 13. maj 2002.
…

Advokat Kønig forespurgte om den snak, vidnet havde med Peter Brixtofte natten mellem den 6. og 7. februar 2002, var en rent personlig snak, hvilket vidnet bekræftede. Videre forespurgt om ikke artiklerne i B.T. eller bilag blev gennemgået, forklarede vidnet, at det ikke var tilfældet. De talte ikke om kommunens økonomi. Det var ren personlig snak. Mødet tog ca. 1-2 timer. Vidnet har bortset fra telefonsamtalen med Peter Brixtofte dagen efter ikke i perioden frem til den 19. februar 2002 haft kontakt til Peter Brixtofte.
…

Adspurgt yderligere af advokat Kønig om hvorvidt vidnet var involveret i selve processen om ministeriets udkast af 6. maj 2002 til afgørelse i suspensionssagen, herunder om vidnet var involveret i de nærmere juridiske problemstillinger, herunder hjemmelsgrundlaget i kommunestyrelseslovens § 66 og inddragelse af Justitsministeriet og Kammeradvokaten, forklarede vidnet, at i forhold til ministeriets udkast blev vidnet informeret, da sagen var færdigbehandlet af embedsværket. Han er muligt også undervejs blevet orienteret på statusmøder. Vidnet var selvfølgelig bekendt med, at ministeriet skulle sagsbehandle suspensionen. Det er derfor rigtigt opfattet, at vidnet ”ikke har haft nogen aktier” i den juridiske afgørelse. Forespurgt om vidnet er blevet konfronteret med, at der skulle foreligge referater fra byrådsmøder, der ikke havde fundet sted, forklarede vidnet, at det er han ikke.

Adspurgt af sin bisidder advokat Westergaard om hvorvidt Christian Schønaus forklaring vedrørende samme forløb[160], ”Ministeren blev løbede orienteret om hele sagsforløbet, men der var ingen ministerordre og ministeren har aldrig over for hverken vidnet eller over for andre, vidnet kender til, givet udtryk for, hvordan han ønskede at sagen skulle falde ud”, forklarede vidnet, at han 100 % kan bekræfte Christian Schønaus forklaring. Den giver en dækkende beskrivelse af forløbet og af ministerens involvering.

Advokat Valentiner-Branth forespurgte, om det var rigtigt, at frem mod folketingsvalget i 2001 fremhævede vidnet og partiet Venstre Farum Kommune som en mønsterkommune, svarede vidnet, at det er for upræcis en beskrivelse. Venstre fremhævede, at Farum Kommune på en række politikområder havde anvist gode løsninger f.eks. indsatsen på integrations- og beskæftigelsesområdet, ligesom Græsted-Gilleleje Kommune blev nævnt for deres indsats vedrørende ”Frit valg”. Der var nogle brikker fra Farum Kommune, der var interessante, ikke hele pakken. Farum Kommunes stadionbyggeri og marinaen var således ikke et særligt Venstre-projekt. Adspurgt om der i Venstre havde været bekymring for andre dele af ”pakken” i 2001 end de anviste gode løsninger, forklarede vidnet, at det havde der ikke været.

Adspurgt yderligere hvornår vidnet tog fra Christiansborg den 6. februar 2002, og hvad tid vidnet ankom til grusgraven, samt hvordan mødet forløb, forklarede vidnet, at han kom fra et aftenmøde på Christiansborg. Han må derfor være ankommet før midnat. På vej ind af døren fik han at vide, at Peter Brixtofte var i krise. Der sad et antal mennesker omkring et bord. Vidnet satte sig ved bordet og fik et glas rødvin og sagde til Peter Brixtofte: ”Peter skulle du nu ikke passe lidt på dig selv.” Adspurgt om det var kl. 4 om morgenen, at han tog derfra, forklarede vidnet, at det kan han afvise, for han skulle flyve næste morgen. Om andre har fortsat mødet til kl. 4 om morgenen, kan han jo ikke vide. Vidnet er rimelig sikker på, at hans deltagelse ikke varede over 2 timer.

Adspurgt videre om vidnet selv var i tvivl om sin habilitet med hensyn til sin medvirken til afsætningen af borgmesteren efter at have kendt Peter Brixtofte i rigtig mange år og det forklarede om omsorg den 6. februar, forklarede vidnet, at han overhovedet ikke har været i tvivl om sin habilitet. Hverken forløbet den aften eller forud herfor gjorde ham inhabil. Han havde ikke et tæt, privat forhold til Peter Brixtofte. Hvis det skulle have gjort ham inhabil, kunne han ikke have været indenrigsminister i forhold til de mange venstreborgmestre, han kender. Adspurgt videre hvorvidt undersøgelsen af vidnets habilitet kom i stand på hans eget eller på embedsværkets initiativ, forklarede vidnet, at det erindrer han ikke præcist. Han oplyste selv i Folketingets spørgetid om mødet. Det var en helt naturlig ting at få habiliteten afklaret, så man var på sikker grund. Adspurgt om hvorvidt ”ABC-notatet” var en form for drejebog for, hvad kommunalbestyrelses-medlemmerne skulle gøre, forklarede vidnet, at det var det ikke, det var blot embedsværkets beskrivelse af de muligheder og rettigheder, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne havde efter kommunestyrelsesloven.”

25.3.2.3.4. Andre

Vidnet Michael Henriksen har forklaret:[161]

”Adspurgt om forløbet i februar 2002 forklarede vidnet, at der blev holdt et møde om dagen ude i grusgraven. Der var ingen, der troede, at det ville gå så galt, som det gjorde. De ville bare have styr på, hvad det var, der skete. Skandalen rullede, og pressen var over dem. Vidnet, Peter Brixtofte, Lars Bjerregaard Jensen og Leif Frimand Jensen og måske nogle flere deltog i mødet. Vidnet husker, at Michael Elbæk kom til senere. Vidnet var der ikke under hele mødet. De har aldrig været på Farum Kaserne, men grusgraven ligger lige op ad Farum Kaserne, så måske var det det, der blev forvekslet. Vidnet husker ikke, om Leif Frimand Jensen og Peter Brixtofte bladrede bilagene igennem. Om aftenen mødtes de på Farum Gydevej i vidnets lokaler. Lars Løkke Rasmussen kom forbi.”

25.3.3. Sammenfatning og vurdering

Peter Brixtofte valgte den 13. maj 2002 at søge sig fritaget for hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem i Farum Kommune med en begrundelse, der opfyldte valglovens betingelser, når bortses fra forsøget på at knytte politiske vilkår om valg af efterfølger til lovens betingelser. Som følge af denne frivillige fratræden kom der aldrig en endelig afgørelse fra ministeriet i suspensionssagen.

Peter Brixtofte betingede således sin udtræden af kommunalbestyrelsen af, at Lars Carpens blev borgmester efter ham, hvilket stemmer med tilkendegivelser om, at han udtrådte af kommunalbestyrelsen for at sikre, at kommunen fortsat havde en venstreborgmester. En enig kommunalbestyrelse fandt denne betingelse ulovlig og så bort fra den. Herefter blev Lars Carpens faktisk valgt til borgmester.

Kommunen havde i suspensionssagen bevilget Peter Brixtofte kvalificeret advokatbistand, der kunne rådgive ham om bl.a. den automatiske domstolsprøvelse efter styrelseslovens § 66, stk. 4, såfremt ministeriet traf endelig afgørelse om at stadfæste suspensionen. Advokaterne afgav høringssvar til ministeriet ved høringsfristens udløb, 13. maj 2002.

Det må derfor bevismæssigt lægges til grund, at Peter Brixtofte kendte alternativet, da han samme dato opgav sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem i Farum Kommune, nemlig i tilfælde af endelig afgørelse om suspension at afvente en domstolsprøvelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 blev de facto fulgt ved Peter Brixtoftes fratræden den 13. maj 2002, hvorfor ministeriet henlagde sagen. Der kom derfor aldrig en domstolsprøvelse.

Peter Brixtofte anså øjensynligt den foreløbige afgørelse om suspension ikke blot som ulovlig, men som udtryk for politisk motiveret magtmisbrug styret af regeringen med henblik på at komme af med ham. Påstanden om magtmisbrug (usaglig forvaltningsafgørelse) er ikke understøttet af de faktiske oplysninger, herunder ministeriets sagsakter og embedsmændenes forklaringer, og må i øvrigt stå for Peter Brixtoftes egen regning og risiko. Det samme gælder udfald mod andre myndigheder og enkeltpersoner, jf. det citerede fra bogen ”Med hjertet”.

Set i forhold til kommissionens opgave vedrørende fremadrettede forslag giver forløbet det indtryk, at byrådsmedlemmerne i høj grad stod usikre og til dels famlende over for den helt ekstraordinære situation de befandt sig i. Det illustreres bl.a. af forklaringerne om mødet den 12. februar 2002 med embedsmænd fra ministeriet. Peter Brixtoftes advokater har forholdt sig kritisk til ministeriets rolle, herunder ved udarbejdelsen af et notat af 27. februar 2002 ”om visse regler i lov om kommunernes styrelse” - det såkaldte ”ABC-notat” til byrådsmedlemmerne med bl.a. afsnit 3 om ”Kommunalbestyrelsens indgrebsmuligheder over for en borgmester, der vægrer sig ved at udføre sine opgaver” med omtale af den kommunale styrelseslovs § 66. Grundlaget for byrådets beslutning om suspension den 20. marts 2002 blev først udbygget i selve mødet med tilføjelse af yderligere kritikpunkter. Dokumentationen fremkom i høj grad først efterfølgende og dermed også først med efterfølgende mulighed for partshøring af Peter Brixtofte. Ministeriet var - som også de interne dokumenter viser - selv meget opmærksom på disse momenter og søgte dem afhjulpet. Det må lægges til grund, at ministeriet - med en omskrivning af Kammeradvokatens ord i brevet af 6. maj 2002 - ikke mente at kunne ”undlade at bruge denne viden”, man havde om forholdene i Farum Kommune, men at det skulle ske uden at tilsidesætte de processuelle spilleregler. Det var derfor nødvendigt udover redegørelsen af 12. april 2002 fra Peter Brixtoftes advokater at give en yderligere høringsmulighed i form af en foreløbig afgørelse af 6. maj 2002 før endelig afgørelse med domstolsprøvelse. Ministeriet har utvivlsomt været opmærksomt på, at spørgsmål om afsættelse af en borgmester ville blive undergivet en streng domstolsprøvelse med henblik på navnlig at bortluge ethvert politisk argument, der ikke har plads i den juridiske vurdering efter styrelseslovens § 66, ligesom formkravene utvivlsomt skal være overholdt. Kammeradvokaten har - som sædvanlig god advokatadfærd - vejledt sin klient om procesrisikoen, men frarådede ikke sin klient at gå videre med sagen.

Om ministerens involvering ved brevet af 28. februar 2002 til Paul Wachtell med bl.a. vedlagt ”ABC-notat” med kopi til Farum Byråd og tilsynsrådet bemærkes, at ministeren øjensynligt var opmærksom på betydningen af ikke efterfølgende at blive udsat for kritik om at have haft underhåndskontakter og ydet bistand til parter i konflikten, som ikke var øvrige parter bekendt.

I det lys kan konklusionen være, at Farum-sagen ikke dokumenterer et behov for ændring af styrelseslovens § 66, men alene et behov for generel information - et ABC-notat til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det er imidlertid kommissionens opfattelse, at der er god grund til - evt. i forbindelse med andet sagkyndigt lovforberedende arbejde - at overveje, om styrelseslovens § 66 vedrørende borgmesterens ”vægring” kan og bør tydeliggøres. Overskriften er fortsat både hensynet til det kommunale folkestyre og borgmesterens retssikkerhed.

I den forbindelse kan der være grund til at overveje, hvorledes byrådet kan sikres den fornødne og passende juridiske bistand, herunder evt. ekstern bistand.

For så vidt angår lovgivning om midlertidig suspension, mens en borgmesters forhold undersøges, og om muligheden for evt. at kræve nyvalg, henvises til de overvejelser, der allerede er gjort i Folketinget i forbindelse med behandling af forslag til ændring af den kommunale styrelseslov (fritagelse af borgmester for kommunale hverv under visse undersøgelser), forslag til folketingsbeslutning om ændring af den kommunale styrelseslov (mistillidsvotum til borgmester) og forslag til folketingsbeslutning om vælgernes ret til at kræve nyvalg til kommunalbestyrelsen, jf. bilag 10, afsnit 2.16.7.3., 2.16.7.5. og 2.16.7.7.

Kommissionen finder, at overvejelser om gennemførelse af sådanne meget vidtrækkende forslag i forhold til det kommunale selvstyre og dets virkemåde bør afvente evt. sagkyndigt lovforberedende arbejde.[162], [163]

25.4. Farum Kommunes rådgivere

I februar - marts 2002 var der - som oplyst af statsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren under Folketingets forespørgselsdebat den 12. marts 2002 - igangsat fire forskellige undersøgelser af forholdene i Farum Kommune:[164]

Sidstnævnte undersøgelse var imidlertid ikke den eneste undersøgelse, kommunen iværksatte som følge af Farum-sagens opkomst og med inddragelse af ekstern bistand i form af advokater, revisorer og konsulenter m.fl.

I dette afsnit beskrives i oversigtsform kommunens rådgivere og deres ydelser. I øvrigt henvises til den emneopdelte gennemgang i beretningens enkelte kapitler.

25.4.1. Advokat- og revisorundersøgelser

Denne ekstraordinære bistand omfattede navnlig bistand til udredning af kommunens økonomi som led i genopretningsplanen, genforhandling eller opsigelse af aftaler, samt gennemførelse af evt. erstatningskrav.

25.4.1.1. Advokatredegørelse af 19. marts 2002

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere afgav den 19. marts 2002 en fortrolig redegørelse til Farum Kommunes økonomiudvalg. Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog redegørelsen den 3. april 2002 og sendte kopi til tilsynsrådet ved brev af 5. april 2002.[165]

Ifølge redegørelsen havde økonomiudvalget på et møde den 20. februar 2002 anmodet advokatfirmaet om bistand i forlængelse af, at kommunen den 19. februar 2002 af indenrigs- og sundhedsministeren var sat under administration. Kommunen skulle herefter i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejde en genopretningsplan (handlingsplan) for kommunens økonomi med henblik på dispensation fra kassekreditreglen i lånebekendtgørelsen, jf. kapitel 24.

Advokatfirmaet skulle bistå kommunen dels med besvarelsen af Indenrigs- og Sundhedsministeriets spørgsmål og i den daglige forvaltning og dels med at belyse 19 udvalgte emner til brug for handlingsplanen. Anmodningen skete bl.a. på den baggrund, at[166]

”kommunens ordførende kommunaldirektør tidligere i februar 2002 var blevet sygemeldt, og at kommunens anden kommunaldirektør skulle varetage posten som socialchef og ikke som kommunaldirektør. Endvidere var der et ekstraordinært behov for assistance, da en ganske betydelige mængde dokumenter, herunder regnskabsbilag og en række aftaler tidligere i februar 2002 var blevet beslaglagt af politiet.”

Endvidere skulle advokatfirmaet som hidtil bistå kommunerne i en række verserende sager. Advokatfirmaet havde således[167]

”i de seneste år bistået Farum Kommune hovedsagelig i forbindelse med en række tvister med private og med flere amtslige og statslige myndigheder. I de pågældende sager er vi blevet anmodet om at bistå efter de pågældende tvister er opstået. Vi har ikke været rådgiver for Farum Kommune vedrørende optagelse af lån, køb af fast ejendom eller vedrørende indgåelsen af sale and lease back arrangementer.”

De 19 udvalgte emner, der ønskedes nærmere belyst til brug for handlingsplanen var følgende: 1. Rugmarken, 2. Paltholmvej, 3. Byggeregnskaber, 4. Rørmosegård, 5. Hjortefarmen, 6. Farum Kaserne, 7. Øvelsesområde i Farum, 8. Golfprojekt i øvelsesterræn, 9. Salg af erhvervsgrunde, 10. Farum Park - Farum Arena - Farum Marina - deponering, 11. Årlig udvikling i deponeringer, 12. Leasingudgifter til FIH, 13. Renteindtægter - renteudgifter, 14. Lån kr. 450 mio., 15. Likviditetsbudget, 16. Farum Boldklub A/S, 17. It-system, 18. Befolkningsprognose og 19. Pengeanbringelse.

I det følgende redegøres for hovedkonklusionerne på de 19 emner for så vidt angår de ikke miljøretlige konklusioner, samt oplæg til tiltag vedrørende disse konklusioner.

Det understreges i redegørelsen, at arbejdet[168]

”har været forbundet med opgaver af betydning for Farum Kommunes fremtidige økonomi. Vores arbejde har således ikke haft til formål at afdække forhold af betydning for en kortlægning af omstændighederne vedrørende en række tidligere dispositioner, men snarere at belyse, hvilken betydning dispositionerne kan få for kommunen i fremtiden.”

Opgaven blev udført over fire uger, og der blev taget en række forbehold.

Ad 1. Rugmarken
Der foreligger miljøretlige konklusioner vedrørende arealplaner, jordforurening og særlige beskyttelsesområder. Konklusion ad ”Andre forhold”:[169]

”Der foregår efter det oplyste detailforhandlinger vedrørende salg af Farum Kaserne.

Betalingen for Farum Kaserne vil, på baggrund af erfaringerne med Rørmosegård, antageligvis ske successivt efterhånden som boligerne opføres og sælges.

Da Farum Kommune samtidig i de første år vil have betydelige udgifter til den eksterne byggemodning, vil salget af Farum Kaserne ikke umiddelbart forbedre Farum Kommunes likviditet.

Med hensyn til Farum Kommunes omkostninger til byggemodning er der antageligvis adgang til lånoptagelse efter bestemmelserne i lånebekendtgørelsen. I det omfang, der er adgang til lånoptagelse efter lånebekendtgørelsen, vil udgifterne til byggemodning imidlertid påvirke kommunens likviditet negativt i de kommende år.

Samlet set vil købet og det efterfølgende salg af Farum Kaserne på baggrund af det udarbejdede budget give Farum Kommune et overskud i størrelsesordenen kr. 50 mio.

Der er i det anslåede beløb ikke taget hensyn til den kommunale momsrefusion. Dette spørgsmål bør undersøges nærmere.

Endvidere ses der ikke i budgettet at være taget højde for Farum Kommunes andel af støtten til opførelse af almene støttede boliger, der udgør 7 %.”

Oplæg til tiltag vedrører alene det miljøretlige område.

Ad 2. Paltholmvej
Der foreligger miljøretlige konklusioner vedrørende arealplaner, jordforurening og særlige beskyttelsesområder. Konklusion ad ”Andre forhold”:[170]

”Hvis det ændrede ungdomsboligprojekt godkendes af Byrådet, forventes projektet samlet ikke at få negative konsekvenser for kommunens økonomi, idet der henvises til Byrådets tidligere bindende beslutning, som ville medføre en støtte til byggeriet på 14 %. Endvidere bemærkes det, at salget af kommunens grund kan give positiv likviditet, og at opførelsen af ungdomsboligerne kan løse eventuelle boligproblemer i kommunen og endvidere tiltrække yderligere skatteborgere. Der tages forbehold i relation til deponeringsspørgsmålet.”

Oplæg til tiltag ud over på det miljøretlige område vedrører salg/udleje af areal til parkeringspladser.[171]

Ad 3. Byggeregnskaber.
Konklusion ad ”Andre forhold”:[172]

”Uanset at det ikke har været muligt at fremskaffe det samlede materiale vedrørende aftaler mellem Farum Kommune og FIH kan det konstateres at dette, uagtet at de fleste byggerier er afsluttet, fortsat er under udarbejdelse og at det øvrige aftalegrundlag ikke er komplet. Henset til det betydelige beløb der er involveret bør det sikres at der etableres et fyldestgørende aftalegrundlag snarest muligt.

Med henblik på at skaffe et nødvendigt overblik over de enkelte byggerier og at afklare forholdet til FIH er det nødvendigt at der vedrørende de enkelte byggerier udarbejdes byggeregnskaber med tilhørende revisionspåtegning der kan godkendes af FIH, herunder at FIH anser de afholdte udgifter for at være relevante i forhold til byggeriet.

Det bør endvidere tilsikres at der vedrørende de faktisk afholdte byggeudgifter skaffes finansiering i det omfang der er afholdt udgifter der ikke er finansieret under de nuværende aftaler med FIH, idet det er konstateret at der forekommer tilfælde hvor der ikke er opnået en sådan finansiering.

Det er konstateret, at der p.t. forrentes en byggekredit i størrelsesordnen kr. 209 mio., hvilken vil kunne nedbringes i det omfang, der opnås refusion af den moms der er afholdt på de enkelte byggerier. Der bør træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre at byggekreditten nedbringes hurtigst muligt.”

Det hedder under oplæg til tiltag:[173]

”Byggeregnskaber bør snarest afsluttes, og moms skal afløftes”.

Ad 4. Rørmosegård
Der foreligger miljøretlige konklusioner vedrørende arealplaner, jordforurening og særlige beskyttelsesområder. Konklusion ad ”Andre forhold”:[174]

”Stig Wessbergs budget viser, at nærværende projekt medfører en likviditetsbelastning af kommunens økonomi med cirka kr. -102 mio. i år 2002. Budgettet viser endvidere, at kommunen først i år 2005 begynder at have et nettooverskud på grundsalget til Lind & Risør. Der er i nærværende ikke taget højde for eventuelle skatteindtægter fra nytilflyttede borgere.”

Oplæg til tiltag vedrører alene det miljøretlige område.

Ad 5. Hjortefarmen
Der foreligger alene miljøretlige konklusioner og oplæg til tiltag vedrørende arealplaner, jordforurening, særlige beskyttelsesområder og landbrugspligt.[175]

Ad 6. Farum Kaserne
Der foreligger miljøretlige konklusioner vedrørende arealplaner, jordforurening og særlige beskyttelsesområder. Konklusion ad ”Andre forhold”:[176]

”Købet og det efterfølgende salg af Farum Kaserne må efter det oplyste antages samlet at give Farum Kommune et overskud i størrelsesordenen kr. 50 mio.

Der er i det anslåede beløb ikke taget hensyn til den kommunale momsrefusion. Dette spørgsmål bør undersøges nærmere.

Uanset om det lykkes at sælge hele kaserneområdet indenfor kort tid, vil salgsvilkårene antageligvis medføre en successiv betaling af købesummerne, hvorfor de budgetterede salgsindtægter ikke umiddelbart vil påvirke Farum Kommunes likviditet positivt, idet Farum Kommunes udgifter i 2002 og 2003 vil overstige de budgetterede salgs- og lejeindtægter.”

Under oplæg til tiltag vedrørende ”Andre forhold” hedder det:[177]

”Der bør indledes forhandlinger med tilbudsgiverne fra februar 2002.”

Ad 7. Øvelsesområde i Farum
Der foreligger miljøretlige konklusioner vedrørende arealplaner, jordforurening og særlige beskyttelsesområder. Der er ikke oplæg til tiltag.

Ad 8. Golfprojekt i øvelsesterræn
Der foreligger miljøretlige konklusioner vedrørende arealplaner, jordforurening og særlige beskyttelsesområder. Der er ikke oplæg til tiltag.

Ad 9. Salg af erhvervsgrunde
Der foreligger miljøretlige konklusioner vedrørende Evers-grunden, ejendomme over for Evers-grunden, Compaq-grunden og Milcom-grunden. Der er ikke oplæg til tiltag.

Ad 10. Farum Park - Farum Arena - Farum Marina
Konklusion:[178]

”I relation til spørgsmålet om deponering forventes det, at spørgsmålet vil blive inddraget i den samlede handlingsplan for Farum Kommunes økonomi.

Der er ikke umiddelbart udsigt til, at udbudsspørgsmålet vil påvirke Farum Kommunes økonomi negativt. Der må imidlertid tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Klagenævnet for Udbuds afgørelse skal prøves ved domstolene. Det er i den forbindelse vigtigt at notere sig at en uprøvet kendelse fra klagenævnet i en senere erstatningssag vil blive lagt til grund uden yderligere prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt der i den pågældende situation var udbudspligt.

Eventuelle leje og leasing dispositioner vedrørende Farum Marina må antages at skulle behandles på samme måde som Farum Park og Farum arena i relation til deponeringsspørgsmålet.”

Under oplæg til tiltag hedder det:[179]

”Der skal tages stilling til, hvorvidt Klagenævnet for Udbuds afgørelse af 29.1.2002 skal indbringes for domstolene. Fristen herfor er i givet fald den 26.3.2002.

I relation til spørgsmålet om deponering bemærkes det, at Indenrigsministeriets afgørelse om deponering vil kunne indbringes for domstolene.”

Ad 11. Årlig udvikling i deponeringer
Konklusion:[180]

”Den nuværende oversigt over udviklingen i deponeringer er forbundet med betydelig usikkerhed, da der må tages højde for de potentielle deponeringskrav, der muligvis fremsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, når der er tilvejebragt et fuldstændigt overblik over FIH aftalerne i tidsmæssig sammenhæng, og når der foreligger en stillingtagen til kommunens klage over Tilsynsrådets afgørelse af 28.2.2002 vedrørende Farum Park og Farum Arena. Den frivillige deponering i forlængelse af salget af Stavnsholt Rensningsanlæg bør tillige tages op til revision, da der nu kan være grundlag for at antage at tidligere antagelser om at betragte FIH aftalerne som maskerede låneaftaler, er fraveget.”

Det hedder som oplæg til tiltag:[181]

”Den kortlægning af aftaleforholdene med FIH, der er igangsat med FIH bør afsluttes. Herefter bør der foretages en afklaring af, hvilke yderligere deponeringskrav, der kan forventes stillet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.”

Ad 12. Leasingudgifter - FIH
Konklusion:[182]

”På det foreliggende grundlag kan det konstateres, at der via leasingaftaler med FIH er finansieret et beløb på kr. 2.032.752.209, og at den årlige leasing udgift i relation til leasingaftaler udgør kr. 177.797.611.”

Det hedder som oplæg til tiltag: [183]

”Det skal afklares om, der behov for yderligere finansiering”.

Ad 13. Renteindtægter - renteudgifter
Konklusion:[184]

”Udviklingen i kommunens renteindtægter og renteudgifter kan først søges endeligt afklaret, når der foreligger en afklaring i relation til eventuelle supplerende deponeringskrav. Endvidere påvirkes forholdet blandt andet betydeligt af udviklingen i afhændelsen af byggegrunde og betalingen for disse sammenholdt med omkostningerne til byggemodning m.v.”

Det hedder som oplæg til tiltag:[185]

”Det anbefales, at der tilvejebringes et bedre overblik over kommunens renteindtægter og renteudgifter, hvilket antageligvis vil blive søgt afklaret i forbindelse med revisionen af budget 2002.”

Ad 14. Lån kr. 450 mio.
Konklusion:[186]

”Med baggrund i BG bank lånet på kr. 200 mio. er der indgået en Renteswapaftale. Aftalens indflydelse på Farum Kommunes økonomi afhænger af udviklingen i den variable T/N rente. Holder T/N renten sig i aftaleperioden på en rentesats under 3,94 % vil det medføre renteudgift for Farum Kommune. Da renten er variablen, er det ikke muligt at sætte tal på aftalens konsekvenser.

Kassekreditaftalen mellem Farum Kommune og FIH på kr. 250 mio. (kr. 265 mio. med renter) udløber den 1.5.2002. Farum Kommune skal inden den pågældende frist undersøge, om kreditaftalen kan forlænges med FIH og på hvilke vilkår. Såfremt skal FIH ikke vil forlænge den indgåede kassekreditaftale skal Farum Kommune finde alternativ finansieringskilde.”

Det hedder som oplæg til tiltag:[187]

”Kassekreditten i FIH, der udløber den 1. maj 2002 skal søges forlænget eller refinansieret snarest.”

Ad 15. Likviditetsbudget
Konklusion:[188]

”Der foreligger ikke et likviditetsbudget, men udarbejdelsen af et kvartalsopdelt likviditetsbudget forventes udarbejdet af forvaltningen snarest.”

Det hedder som oplæg til tiltag:[189]

”Der bør snarest udarbejdes et likviditetsbudget.”

Ad 16. Farum Boldklub A/S
Konklusion:[190]

”På baggrund af det gennemgåede materiale og oplysningerne fra Farum Kommune kan det konkluderes, at Farum Kommune har iværksat tiltag, der skal sikre, at Farum Kommune fremover ikke afholder løn til personer, der reelt er ansat i Farum Boldklub A/S.

Vedrørende den økonomiske situation fremgår det af nærværende notat, at Farum Kommune i indeværende år vil modtage refusion fra Farum Boldklub A/S for lønudgifter afholdt af Farum Kommune på Farum Boldklub A/S vegne.

Videre fremgår det, at Farum Kommune skal påregne en likviditetsbelastning af Farum Kommunes budget for år 2002 på ikke under kr. 1.400.000. Heri er ikke indregnet eventuelle ekstraudgifter til driften af Farum Arena, Farum Park og Farum Marina.”

Det hedder som oplæg til tiltag:[191]

”Farum Kommune bør fortsætte opfølgningen af hvilke medarbejdere, der aflønnes af Farum Kommune og om disse udbetales den korrekte løn.

Det anbefales at revidere Farum Kommunes budgetter for år 2002 på området for idræts-og fritidsområdet og foretage en vurdering af, om de eksisterende budgetter er realistiske.”

Ad 17. It-system
Konklusion:[192]

”Der er et akut behov for en løsning af de nuværende problemer med kommunens IT-system. Problemerne påvirker både likviditet i relation til manglende opkrævninger fra borgerne og i relation til usikkerheder i den daglige styring.”

Det hedder som oplæg til tiltag:[193]

”I det omfang der skal skiftes edb-leverandør på udvalgte løsninger, henledes opmærksomheden på udbudspligten som tillige er gældende i tilfælde af valg af Kommunedata A/S.”

Ad 18. Befolkningsprognose
Konklusion:[194]

”Der er usikkerhed om grundlaget for befolkningstilvæksten på 4.000 både i relation til omfanget i væksten, tempoet i væksten og de økonomiske konsekvenser af udviklingen. Det må antages at tempoet i væksten falder, og at den økonomiske fordel bliver mindre end hidtil antaget.”

Det hedder som oplæg til tiltag:[195]

”Grundlaget for befolkningsprognosen i antal og i relation til udgifter bør revideres.”

Ad 19. Pengeanbringelse
Konklusion:[196]

”Der er i Farum Kommune den 11.2.2002 af økonomiudvalget vedtaget regler for budget og bevillinger. Forudsat at disse regler overholdes, er der herefter etableret en procedure med henblik på godkendelse af budgetter og bevillinger, der er godkendt af økonomiudvalget.

Det er oplyst, at de regler, der fremgår, af “budget- og bevillingsregler for Farum Kommune” ikke har været fulgt i den hidtidige praksis.

For så vidt angår en oversigt over Farum Kommunes pengeanbringelse, vil der snarest blive udarbejdet en oversigt over kommunens aktiver.”

Der er ikke oplæg til tiltag.

Samarbejdet med advokatfirmaet fortsatte, indtil regnskaberne med FIH var færdigudarbejdet, og den endelige aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet færdigforhandlet.[197]

Forklaringer:

Vidnet advokat Philip Thorsen har forklaret:[198]

”I 1998-1999 fik firmaet den første sag for kommunen i ”nyere tid”, nemlig sagen om salget af rensningsanlæg mv. Frem til foråret 2002 udførte de ad hoc opgaver for kommunen, f.eks. almindelig bistand til retssager og lignende. Fra februar 2002 skiftede opgaven karakter som følge af, at Farum Kommune var blevet sat under administration. Kommunen havde mandefald på direktionsniveau, idet den ordførende direktør var sygemeldt, og den administrerende direktør kun skulle være socialchef, og genopretningsplanen skulle udarbejdes og forhandles med Indenrigsministeriet. Efter 2002 forsatte de og andre advokatfirmaer med at yde almindelig juridisk bistand til kommunen.
…

I foråret 2002, da Farum-sagen dukkede op, og kommunen blev sat under administration, stod kommunen i en vanskelig situation. Kommunen havde ingen ordførende direktør. Leif Frimand Jensen var syg, og kommunaldirektør Jørgen Larsen var degraderet. Farum Kommune anmodede advokatfirmaet om bistand til forhandling om genopretningsplanen, da advokatfirmaet havde erfaring med rekonstruktioner af virksomheder. Derudover gav advokatfirmaet bistand til dagligdags ting, indtil kommunen mandskabsmæssigt var rustet til opgaverne. Advokatfirmaet fik bistand til det talmæssige fra Kommunernes Revision, og de fik også stillet et kontor til rådighed i kommunen. Alle bilagene stod hos Hillerød Politi, og det gjorde arbejdet vanskeligt. Advokatfirmaet lagde vægt på at holde sig uden for det politiske. Advokatfirmaet fik opbakning fra et enigt økonomiudvalg, og man aftalte, at advokatfirmaet ikke måtte udtale sig til pressen.

Foreholdt sammendrag af redegørelse af 19. marts 2002[199] ad punkt 1.2[200] forklarede vidnet, at han havde et møde i februar 2002 med økonomiudvalget, som antog Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere til opgaven. Økonomiudvalget satte nogle punkter op, der skulle belyses. På det tidspunkt vidste økonomiudvalget, at der skulle foretages en uvildig undersøgelse. Opgaven skulle løses på 4 uger. Der var flere problemstillinger omkring genopretningsplanen, primært at få afklaret en lang række faktuelle forhold. Det var en omfattende opgave, og der var flere juridiske problemstillinger, bl.a. miljøproblemer omkring en række af de ejendomme, som kommunen ejede og skulle sælge videre.

Ad punkt 1.1.3[201] forklarede vidnet, at kommunen havde satset stort på køb og salg af ejendomme, og her var der miljømæssige og planmæssige forhold, som betød forsinkelse. Kommunen var afhængig af, hvornår ejendommene blev solgt, og jo hurtigere de blev solgt, jo hurtigere fik kommunen forbedret sin likviditet. Derfor var det relevant at få afklaret evt. forsinkelser. Der var bl.a. problemet med fund af nogle spidssnudede frøer på kaserneområdet. Problemstillingen vedrørende EU’s habitatsdirektiv blev taget alvorligt, og hele processen blev forsinket. Man måtte tælle frøerne op uden for parringssæsonen, og der skulle laves planer for tunneller til frøerne. Zonetilladelsen var også forsinket. Der var mange af den type problemstillinger, der skulle afklares. De fik problemstillingerne belyst på 4 uger.

Ad punkt 3.1.1[202] forklarede vidnet, at det er korrekt, at de bl.a. konkluderede, at aftalegrundlaget med FIH skulle afklares og fastlægges, idet det ikke var tilstrækkeligt, og der manglede også endeligt skøde. Angående momsproblemet forklarede vidnet, at kommunen ikke var konsekvent over for entreprenøren i byggeprocessen vedrørende Farum Park m.h.t., hvortil fakturaer skulle stiles. Farum Kommune betalte høje renter på ikke afløftet moms, og advokatfirmaet bistod kommunen med en løsning over for Told og Skat, så de kunne afløfte momsen og nedbringe renteudgifterne.

Foreholdt arbejdsnotat fra Kenneth Andersen, Kommunernes Revision,[203] ad punkt 2 forklarede vidnet, at hans kontaktperson i kommunen på dette punkt var Hans Jørgen Brink. Ad punkt 3[204] og adspurgt om hvorvidt det er korrekt, at FIH truede med at opsige engagementet, forklarede vidnet, at der var mange parter, bl.a. FIH der var præget af situationen og pressebevågenheden og af, at aftalegrundlaget ikke var i orden. FIH var bekymret og ville have tingene bragt i orden hurtigt. Det var advokatfirmaet enig i, men det var ikke muligt inden for de 4 uger, bl.a. fordi bilagene lå på politigården i Hillerød. Kommunernes Revision gjorde deres bedste for at få tingene på plads og afslutte sagen. Det tog lang tid, og vidnet husker ikke, hvornår det endeligt blev afsluttet.

Adspurgt om hvorfor det tog så lang tid at få en aftale med Told og Skat, forklarede vidnet, at det var advokat Henrik B. Sanders, der havde denne opgave, og at så vidt vidnet ved, skyldtes forsinkelsen bl.a., at Told og Skat ikke vidste, hvordan de skulle forholde sig til f.eks. spørgsmålet om, hvem der var bygherre etc. Betydeligt senere - i 2005 - blev der indgået forlig med FIH. For at afklare sagen gennemgik Kommunernes Revision bilagsmaterialet vedrørende diverse udgifter på byggeregnskaberne. Det var nødvendigt med en minutiøs gennemgang af samtlige bilag, og Kommunernes Revision bistod med at opdele dem i forskellige grupper. De udskilte to grupper bilag fra byggeregnskaberne; en der nok vedrørte almindelige kommunale udgifter, men ikke byggerierne, og en der bestod i udgifter, der slet ikke vedrørte kommunen, men andre ting, f.eks. Farum Boldklub A/S.
…

Vidnet forklarede, at det var et led i genopretningsplanen at yde kommunen bistand i forbindelse med deponeringskravet vedrørende Farum Park og Farum Arena. Adspurgt om hvad spørgsmålet om deponering endte med, forklarede vidnet, at genopretningsplanens udgangspunkt var, at der skulle ske deponering. I 2003 - måske senere - blev der givet dispensation. Planen blev revideret efter forhandlinger mellem Farum Kommune og Indenrigsministeriet. Vidnet deltog for Farum Kommune i en række møder med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Vidnets rolle var primært at fremskaffe fakta sammen med embedsmændene fra kommunen.”

Vidnet advokat Henrik Sanders har forklaret:[205]

”Advokatfirmaet blev i februar 2002 af Farum Kommune anmodet om bistand til afklaring af kommunens aktuelle problemer og udarbejdede herefter en omfattende redegørelse til kommunens økonomiudvalg dateret 19. marts 2003[206], ligesom man optrådte som kommunens advokat i forhandlinger med Indenrigsministeriet om en rekonstruktion af Farum Kommune.

Vidnet deltog i udarbejdelsen af redegørelsen og bistod med en række ad hoc opgaver, bl.a. med at indgå aftaler og deltage i møder. Der var et massivt pres på kommunen, da kommunen på det tidspunkt blev sat under administration.

Redegørelsen til kommunens økonomiudvalg belyste til brug for en handlingsplan 19 udvalgte emner. Opgaven var alene af fremadrettet karakter, det vil sige at komme videre ud fra den situation, der nu forelå. Advokatfirmaet blev ikke anmodet om - og ønskede heller ikke - at forholde sig til ansvar med mere for de forhold, der havde bragt kommunen i den nu foreliggende situation.

I relation til FIH beskæftigede vidnet sig med 2 overordnede problemstillinger. Det første drejede sig om momsrefusion på ca. 200 mio. kr. Alene forrentningen af den ikke refunderede moms udgjorde ca. 40.000 kr. om dagen. Dette problem blev derfor prioriteret højt. Det andet problem var FIH’s krav om hurtigt at få byggeregnskaber og i øvrigt en oversigt over byggesagerne.
…”

Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[207]

”Kommunen havde ansat advokat John Korsø Jensen til at hjælpe dem, for det var jo ikke sådan, at de ikke havde brug for bistand. Advokat Korsø Jensens advokatfirma havde advokater, der kunne hjælpe, og der blev lavet en rapport over alle udestående punkter for kommunen. Adspurgt om øvrige advokaters navne bekræfter vidnet, at det var advokat Philip Thorsen og advokat Henrik Sander, men også en advokat vedrørende miljøsager og enkelte andre advokater. Vidnet fandt, at det private advokatfirma var mere dygtige, kompetente og mere habile end KL. Adspurgt af formanden, om den statusrapport (Redegørelse til økonomiudvalget af 19. marts 2002), som advokatfirmaet Korsø Jensen lavede, var en rapport, som vidnet havde bestilt, forklarede vidnet, at det var det. Det havde været en stor kamp for ham med økonomiudvalget at få rapporten bestilt. Det var et godt arbejde, der blev lavet.”

25.4.1.2. Uvildig advokat- og revisorundersøgelse

25.4.1.2.1. Kommissoriet

På økonomiudvalgets møde den 11. februar 2002 behandledes som punkt 2 ”Borgmesteren orienterer om og giver en status for Farum Kommunes nuværende situation”. Efter borgmester Henrik Jergers orientering besluttedes det at indkalde til ekstraordinært møde den 14. februar 2002 med henblik på bl.a. at godkende retningslinjer for en uvildig undersøgelse af konkrete forhold i Farum Kommune.[208] På økonomiudvalgets møde den 14. februar 2002 behandledes herefter som punkt 3 ”Uvildig undersøgelse af Farum Kommunes forhold.” Det hedder i protokollen:[209]

”Sagsfremstilling:

På det ekstraordinære økonomiudvalgsmøde den 11. februar (pkt. 2) blev der truffet beslutning om at udarbejde retningslinier for en uvildig undersøgelse af konkrete forhold i Farum Kommune.

Borgmesteren foreslår at der af et uvildigt advokatfirma med bistand fra et uvildigt revisionsfirma foretages en tilbundsgående undersøgelse af Farum Kommunes økonomi omfattende:

Detaljeret kommissorium vil efterfølgende blive udarbejdet med henblik på indgåelse af aftale.

Beslutning:

Økonomiudvalget vedtog enstemmigt, at der iværksættes en uvildig juridisk og økonomisk ud fra de anførte ”pinde.” Analysen skal tillige afdække beslutningsprocesserne, herunder det bevillingsmæssige grundlag.

Der nedsættes en følgegruppe på 9 medlemmer af byrådet med samme vægtning/mandatfordeling blandt partierne som i økonomiudvalget.[210]

Borgmester Peter Brixtofte kan ikke deltage i følgegruppen.

Følgegruppen udarbejder detaljeret kommissorium for analysen. Kommissoriet forelægger Økonomiudvalget og Byrådet til endelig godkendelse.

Følgegruppen skal kunne stille forslag til Økonomiudvalget og Byrådet om udvidelse af det godkendte kommissorium, såfremt der ved analysen afdækkes behov herfor.

Der udarbejdes en tidsramme og en økonomisk ramme for analysen ved følgegruppens foranstaltning. Tidsrammen og økonomisk ramme forelægges Økonomiudvalget og Byråd til endelig godkendelse.”

På byrådsmødet den 19. februar 2002 gennemgik Henrik Jerger forløbet omkring følgegruppens arbejde.[211] Økonomiudvalgets vedtagelser 11. og 14. februar 2002 blev i øvrigt drøftet på byrådsmødet den 7. marts 2002 under punkt 20 ”Følgegruppen. Kommissorium og økonomisk ramme.” Et udsendt forslag til kommissorium (af 6. marts 2002) blev godkendt.[212] Byrådet behandlede emnet igen den 8. april 2002 under punkt 40 ”Uvildig undersøgelse af Farum Kommunes forhold”. Efter økonomiudvalgets indstilling af 8. april 2002 godkendte byrådet, at kommunen antog advokatfirmaet Rønne & Lundgreen til at forestå en advokat- og revisorundersøgelse.[213] Senere blev revisionsfirmaet S. A. Christensen & W. Kjærulff Statsautoriseret Revisionsaktieselskab antaget som revisorsagkyndig bistand.[214]

Kommissoriet af 6. marts 2002 blev tilrettet ved byrådets beslutninger af 25. juni, 20. august, 8. oktober, 12. november 2002 og 12. august og 11. november 2003 og fik herefter følgende endelige udformning (for det da resterende arbejde):[215]

”1 og 2: Afholdte repræsentations- og rejseudgifter i årene 2000 og 2001[216]
Der skal foretages en gennemgang af udgiftsposteringer med tilhørende bilag med henblik på at vurdere Farum Kommunes mulighed for at gøre tilbagebetalingseller erstatningskrav gældende for udgiftens afholdelse.

For udgifterne ønskes vurderet, om udgiftsafholdelsen har været kommunalt relevant, eller om udgiftsafholdelsen har haft karakter af en privat udgift. I det omfang udgiftsarten har haft en kommunal relevans, ønskes vurderet, hvorvidt udgiftsniveauet har været økonomisk forsvarligt.

Vurderingerne ønskes foretaget, både for så vidt angår den konkrete udgiftsafholdelse, samt for så vidt angår det samlede udgiftsniveau i perioden 2000 og 2001.

Rejser foretaget inden for Danmarks grænser skal ikke gøres til genstand for undersøgelse,

Velfærdsrejser - både indenlands- og udenlandsrejser - skal ikke gøres til genstand for undersøgelse.

Besvarelsen skal foretages på grundlag af bilag udvalgt efter følgende kriterier:

Besvarelsen skal foretages på grundlag af de således fremfundne bilag, tillige med andet bogføringsmateriale og anden dokumentation fremfundet af Farum Kommunes forvaltning efter anmodning fra den uvildige undersøger.

Det præciseres, at der ikke ønskes en detailregistrering af samtlige udgiftsposteringer og bilag, ligesom der ikke ønskes en analyse af, hvorvidt udgiftsbilagene har opfyldt de formalitetskrav, der må stilles til bilagenes oplysninger om deltagere, formål mv. Der ønskes ikke en detailvurdering af budget og bevillingsoverskridelser, ud over hvad der kan læses af Farum Kommunes årsregnskaber. Den uvildige undersøger skal dog kunne inddrage sådanne forhold, i det omfang den uvildige undersøger finder det hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at foretage en vurdering af tilbagebetalings- og erstatningskrav.

Der ønskes en samlet rapportering for årene 2000 og 2001.

3: Relationerne mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S fra 1999, herunder personaleforhold

Gennemgang af lejekontrakter, fremlejekontrakter og driftskontrakter, herunder med fritidshjem og fritidsklub “Idrætten”, samt øvrige relevante dokumenter og bilag med henblik på vurdering af, hvorvidt aftalerne er indgået på almindelige kontraktvilkår. Vurdering af, hvorvidt der er etableret korrekte ansættelsesforhold, som tilgodeser en skarp adskillelse mellem ansættelser i Farum Kommune og Farum Boldklub A/S samt en vurdering af, hvorvidt samtlige økonomiske forhold vedrørende personale er endeligt belyst og økonomisk afregnet.

Vurdering af, hvorvidt Farum Kommune har modtaget de indtægter, som Farum Kommune har krav på i henhold til de indgåede kontrakter.

4: Konsekvenser af aftalen med Team Danmark

En vurdering af de budgetmæssige forhold i forbindelse med aftalen med Team Danmark.

Der ønskes foretaget en undersøgelse af, hvem der har indgået aftalen på vegne Farum Kommune, om aftalen har været forelagt økonomiudvalget og/eller byrådet, samt om der i Farum Kommunes vedtagne budgetter er budgetteret med eventuelle udgifter som følge af aftalen med Team Danmark.

Der ønskes en analyse af indholdet af aftalen med Team Danmark, herunder en oversigt over de forpligtelser som Farum Kommune har påtaget sig samt en redegørelse for eventuelle uklarheder i relation til de økonomiske forpligtelser for Farum Kommune, som aftalen kan medføre. Det bedes undersøgt, i hvilket omfang Farum Kommune har påtaget sig at stille boliger eller andre faciliteter til rådighed for Team Danmark, sportsforeninger eller idrætsudøvere i øvrigt.

Endelig ønskes en identifikation af hvilke yderligere skriftlige aftaler, der er indgået mellem Farum Kommune og Team Danmark, en redegørelse for hvilke boliger og faciliteter der er projekteret/opført som følge af aftalen med Team Danmark, samt en redegørelse for hvilke personalemæssige konsekvenser aftalen har haft for Farum Kommune.

5: Konsekvenser af aftalerne med FIH

[Udgået af kommissoriet][217]

6: Farum Kommunes køb og salg af fast ejendom i 2000 og 2001

En juridisk og økonomisk analyse af de enkelte ejendomskøb og ejendomssalg.

Det ønskes vurderet, hvorvidt aftalerne er indgået på markedsvilkår samt en umiddelbar vurdering af, hvorvidt der er handlet til markedsprisen, herunder om prisen er fastsat under hensyntagen til eventuel forurening af den købte ejendom og om kommunen har ydet ulovlig støtte eller kredit ved forudbetaling. Det ønskes belyst om aftalerne er opfyldt efter deres indhold og om der har været fornødent budget- og bevillingsmæssigt grundlag for handlerne. Farum byråd træffer efterfølgende beslutning om i hvilket omfang, der for en eller flere ejendomme ønskes indhentet en vurdering af handelsprisen foretaget af eksterne valuarer.

7: Foreløbige byggeregnskaber for Farum Park, Farum Arena, Farum Marina og Farum Svømmehal, såfremt endelige byggeregnskaber ikke foreligger

[Udgået af kommissoriet].[218]

8: Øvrige bygge- og anlægsopgaver igangsat eller bestilt i 2000 og 2001
[Udgået af kommissoriet][219]

9: Undersøgelse af udvalgte tilsynsrådssager

9.1. 2001-613/7: Spørgsmål om hvorvidt Farum Kommune har overholdt Den Kommunale Styrelseslovs § 40, stk. 2 i forbindelse med byggeri af to indendørs tennisbaner og administrationsbygning ved Farum Park samt i forbindelse med færdiggørelse af klubhus til australsk fodbold ved Stenvadskolen.

9.2. 2001-613/18 og -613/32: Udgået af kommissoriet.

9.3. 2002-613/101: Hvorvidt kommunalt ansatte og/eller byrådsmedlemmer har pådraget sig erstatningsansvar jf. Styrelseslovens § 61 og 61 c, i forbindelse med igangsættelsen af byggeriet af 59 ungdomsboliger på Rugmarken.

Det præciseres, at undersøgelsen ikke skal tage stilling til et eventuelt strafferetligt ansvar efter Styrelseslovens § 61 c, samt at undersøgelsen alene skal belyse det erstatningsretlige ansvar for igangsættelsen af byggeriet men ikke for byggeriets videre forløb.

9.4. 2002-613/103: Udgået af kommissoriet.

9.5. 2002-613/104: Spørgsmål om hvorvidt Farum Kommune overtrådte Styrelseslovens § 8 i forbindelse med annoncering af ordinære byrådsmøder og aflysning af byrådsmøde den 29. januar 2002.

9.6. 2002-613/121: Spørgsmål om Farum Kommunes eventuelle tilbagebetalingskrav på kr. 8,75 mio. mod Entreprenør Kay Vilhelmsen i forbindelse med arbejder på Rørmosegård og Paltholmvej.

9.7. 2002-613/129: Spørgsmål om hvorvidt Planlovens regler er overholdt, og om Farum Kommune har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med meddelelse af tilladelse til byggeri af en Metax Tankstation.

Undersøgelsen skal indeholde en vurdering af, hvorvidt habilitetsreglerne er overholdt, og hvorvidt udvalgsformanden for Plan- og Miljøudvalget ved sin meddelelse af dispensation har handlet indenfor delegationsreglerne.

9.8. 2002-613/146: Spørgsmål om hvorvidt Peter Brixtofte overtrådte Styrelseslovens § 14 og § 30 i forbindelse byrådsmøde den 12. marts 2002.

9.9. 2002-613/167: Undersøgelse af forholdene omkring Farum Kommunes anlæg af kunstgræsbane til Farum Boldklub A/S (B.T. artikel 17. april 2002).

10: Relationerne til Kommunernes Revision[220]

Det ønskes bedømt, hvorvidt revisionen af Farum Kommunes regnskaber for kalenderårene 1999 og 2000 er udført i overensstemmelse med god revisionsskik eller god offentlig revisionsskik og i øvrigt i overensstemmelse med de aftaler, som foreligger vedrørende revisionens omfang.

Det ønskes bedømt, hvorvidt Kommunernes Revision i form af revisions påtegninger, revisionsberetninger eller på anden skriftlig måde, har kommunikeret sine iagttagelser til kommunens ledelse vedrørende regnskabsårene 1999 og 2000 på en måde, der er i overensstemmelse med god revisorskik.”

Advokat- og revisorundersøgelsen benævnt ”Uvildig undersøgelse af en række konkrete forhold i Farum Kommune” resulterede i, at der i 2003 og 2004 blev afgivet en række delrapporter med tilhørende bilag og referencebilag:

25.4.1.2.2. Tilsynsrådets benyttelse af undersøgelsen

Tilsynsrådet fulgte forløbet vedrørende tilblivelsen af kommissoriet og ændringer heri for kommunens advokat- og revisorundersøgelse, og der er henvist til rapporterne fra undersøgelsen i en række afgørelser fra tilsynsrådet.

Kommissoriet blev angiveligt tilpasset de spørgsmål, tilsynsrådet ønskede belyst, dog således at det tilkom byrådet at beslutte, hvordan opgaven skulle løses, herunder om det skulle ske i regi af kommunens advokat- og revisorundersøgelse med heraf følgende udgifter.

Kommunens initiativer og afholdelse af udgifter vedrørende advokat- og revisorundersøgelsen i samspil med tilsynsrådets ønsker behandles i dette afsnit. Om tilsynsrådets muligheder og arbejde i øvrigt henvises til bind 16, kapitel 26, Det kommunale tilsyn.

Tilsynsrådet skrev den 8. februar 2002 til Farum Byråd:[232]

”På baggrund af oplysninger fremkommet efter BT’s artikler om borgmester Peter Brixtoftes embedsførelse den 6. februar 2002 og de efterfølgende dage, skal tilsynsrådet herved anmode om en udtalelse fra Farum Byråd.

Af medieomtale fremgår, at Farum Byråd agter nu at tage skridt til nærmere undersøgelser af en række forhold.

Tilsynsrådet skal anmode om at blive holdt løbende orienteret om de beslutninger, Byrådet træffer, til sikring af at forholdene bliver undersøgt forsvarligt og tilbundsgående og om den nærmere tilrettelæggelse af undersøgelserne, herunder om hvem Byrådet beder foretage disse.

I det omfang der inden afslutningen af undersøgelserne træffes beslutninger med henblik på lovliggørelse af muligt ulovlige forhold eller til sikring af den fremtidige efterlevelse af lovgivningen, bedes løbende orientering herom sendt til Tilsynsrådet.

Tilsynsrådet forudsætter, at følgende spørgsmål indgår i undersøgelserne:

  1. Oplysningerne om at borgmester Peters Brixtofte har ladet kommunen afholde store restaurationsudgifter, der reelt ikke har vedrørt repræsentation af Kommunen, samt at de reelle forhold på foranledning af Peter Brixtofte er søgt sløret ved udformningen af de bilag, der blev sendt til Farum Kommune herom. Jf. BT’s omtale den 6. og den 8. februar 2002.
     
  2. Det forhold at den deponerede købesum i forbindelse med Kommunens køb af Rørmosegård efter ordre fra borgmester Peters Brixtofte først blev frigivet en dag for sent med den virkning, at Kommunen i henhold til købsaftalen måtte betale yderligere 1% af købesummen, en betaling der sammen med købesummen fandt sted dagen efter forfaldsdatoen til sælger, der oplyses at være en ven af Borgmesteren og sponsor af Farum Boldklub. Jf. BT’s omtale den 7. februar 2002.
     
  3. Det forhold, at Farum Kommunes aftaler med forskellige rejsearrangører om pensionistrejser har været betinget af sponsorstøtte til Farum Boldklub, således at udgifterne i forbindelse hermed reelt blev lagt til den pris, Kommunen betalte for ydelserne.

Det bedes endvidere oplyst, hvilke tiltag af mere generel karakter Byrådet beslutter sig til med henblik på, at det undgås, at Farum Kommune i strid med lovgivningen yder støtte til private, f.eks. Farum Boldklub.

Tilsynsrådet skal endvidere anmode Farum Byråd om at indhente en udtalelse fra borgmester Peter Brixtofte, således at han direkte over for Tilsynsrådet får lejlighed til at fremkomme med sine forklaringer om de rejste spørgsmål.”

Tilsynsrådet fulgte brevet op den 13. februar 2002:[233]

”I fortsættelse af Tilsynsrådets skrivelse af den 8. februar 2002 skal Rådet meddele, at man lægger stor vægt på, at de kommende undersøgelser i Farum Kommune tilrettelægges således

Tilsynsrådet vedlægger til Farum Byråds udtalelse kopi af en række nye henvendelser om muligt ulovlige forhold i Farum Kommune, med henblik på at give Byrådet mulighed for at tage stilling til, om de indeholdte oplysninger bør indgå i de generelle undersøgelser, der iværksættes, eller bedst besvares uafhængigt heraf. …”

I brevet erindredes der i øvrigt om et antal verserende sager og med spørgsmål om, hvorvidt de burde indgå i de kommende undersøgelser eller besvares selvstændigt.

Tilsynsrådet erindrede om svar ved brev af 28. februar 2002 og skrev bl.a.:[234]

”…Tilsynsrådet finder det beklageligt, at Rådet trods anmodningen om løbende orientering indtil nu har været henvist til at følge de tiltag, der er besluttet af Farum Byråd og Økonomiudvalg via medieomtale.

Tilsynsrådet lægger stor vægt på, at Rådet får en tæt orientering med henblik på, at Rådet kan medvirke til, at de uvildige undersøgelser tilrettelægges, således at der skabes størst mulig sikkerhed for, at de relevante forhold afdækkes forsvarligt og tilbundsgående.

Tilsynsrådet anmoder derfor om en løbende orientering fra Byrådet indtil videre hver 14. dag.

Herudover anmoder Tilsynsrådet om straks at blive orienteret i tilfælde af, at der fremkommer væsentlige, nye oplysninger af en karakter, der måtte give anledning til, at det er relevant at overveje udvidelse eller anden ændring af de undersøgendes kommissorium.”

Afslutningsvis i brevet indskærpedes byrådsmedlemmernes pligter og muligheden for sanktion. Borgmesterens pligter omtaltes under henvisning til styrelseslovens § 66.[235] Brevet blev sendt til samtlige byrådsmedlemmer.

Advokat John Korsø Jensen svarede den 4. marts 2002 på kommunens vegne og henviste til vanskelighederne med at besvare tilsynsrådets spørgsmål. Tilsynsrådet bemærkede herom i brev af 12. marts 2002, at tilsynsrådet havde forståelse for de i brevet[236]

”indeholdte oplysninger om forhold, der vanskeliggør en hurtig og fyldestgørende besvarelse af Rådets skrivelser.

På baggrund af situationens alvor og det samlede byråds ansvar for, at der hurtigst muligt træffes de nødvendige beslutninger i Farum Byråd, må Tilsynsrådet imidlertid fastholde anmodningen om, at besvarelse foretages af Farum Byråd og ikke af Rådets advokat. …”

Tilsynsrådet modtog det af byrådet den 7. marts 2002 vedtagne “Kommissorium for uvildig undersøgelse af 6. marts 2002”. Tilsynsrådet skrev herefter den 25. marts 2002:[237]

”Tilsynsrådet har modtaget Farum Byråds besvarelse af Tilsynsrådets henvendelser om de kommende uvildige undersøgelser af muligt ulovlige forhold i Farum Kommune.

Tilsynsrådet har noteret sig, at den sene besvarelse beklages, at Tilsynsrådet fremover vil blive holdt løbende orienteret om alle forhold vedrørende følgegruppen og den uvildige undersøgelse og om alle forhold vedrørende konsulentbistand fra Kommunernes Landsforening, samt at det er indskærpet forvaltningen i Farum kommune, at besvarelser af Tilsynsrådets henvendelser skal ske rettidigt og ved godkendelse på ordinære eller ekstraordinære byrådsmøder.

Det fremgår af besvarelsen herunder af det fremsendte “Kommissorium for uvildig undersøgelse af 6. marts 2002”, at planlagte undersøgelser ikke bliver så omfattende som henstillet til Farum Byråd i Tilsynsrådets vedhæftede breve af den 8. og 13. februar 2002.

Der er en nødvendig forudsætning for, at Tilsynsrådet kan varetage sin tilsynspligt efter den kommunale styrelseslov, at der tilvejebringes sagsoplysninger, der udgør et forsvarligt beslutningsgrundlag for Tilsynsrådets vurderinger af, hvorvidt Farum Byråd og/eller borgmester Peter Brixtofte i sin egenskab af borgmester har handlet i strid med lovgivningen på de områder, hvor de rejste beskyldninger har skabt formodning herfor.

Endvidere skal Tilsynsrådet indhente de relevante oplysninger om det mulige grundlag for sanktionsanvendelse i form af rejsning af erstatningssager mod byrådsmedlemmer i forbindelse med eventuelle tab og anmeldelse for grov tilsidesættelse af de pligter, hvervene som byrådsmedlemmer og borgmester medfører jf. styrelseslovens § 61, stk. 4, og § 61 c.

I det omfang Farum Byråd vælger ikke at tilvejebringe de relevante oplysninger om muligt ulovlige forhold til Tilsynsrådet ved at foranstalte uvildige undersøgelser ved advokat/revisor, påhviler det Byrådet på anden måde at tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige til brug for Tilsynsrådets opgaveløsning.

Tilsynsrådet kan opfordre Byrådet til at sørge for at tilvejebringelsen af de nødvendige oplysninger tilrettelægges så hensigtsmæssigt som muligt, men Rådet kan ikke pålægge Byrådet at opgaverne skal løses som en del af undersøgelser ved advokat/revisor.

Tilsynsrådet må på den anden side stille krav til Farum Byråd om, at der skabes afklaring af, hvordan de nødvendige oplysninger i de enkelte sager tilvejebringes, således at Tilsynsrådet kan sikre, at Tilsynsrådet ikke sætter sine undersøgelser om enkeltsager i bero på udfaldet af advokatundersøgelser, i tilfælde hvor disse oplysninger ikke bliver indhentet ved undersøgelserne.

Det er Tilsynsrådet opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at de forhold der omfattes af advokat/revisor undersøgelser tilrettelægges således, at også de oplysninger, der er nødvendige for Tilsynsrådet, bliver tilvejebragt i forbindelse hermed.

Tilsynsrådet finder det endvidere uheldigt, at undersøgelserne om

som økonomiudvalget har besluttet den 14. februar 2002 tilsyneladende er udgået i det endelige kommissorium af den 6. marts 2002.

Tilsynsrådet henstiller til Byrådet at genoverveje dette, da en nærmere afklaring af disse forhold er nødvendig.

Idet Tilsynsrådet vedlægger en liste over de for Tilsynsrådet verserende sager, skal Rådet anmode Farum Byråd om at oplyse sag for sag, i hvilket omfang en fuldstændig undersøgelse af sagerne, jf. foranstående, indgår i de kommende advokat/revisor undersøgelser. Tilsynsrådet anmoder om en redegørelse herom inden den 12. april 2002.

Tilsynsrådet forudsætter, at eventuelle ændringer af det nuværende kommissorium præciseres skriftligt, og at Tilsynsrådet modtager kopi heraf.

Tilsynsrådet har i følgende sager fastsat frist for besvarelse:
…[238]

Det bemærkes, at Tilsynsrådet, som tilkendegivet i Rådets skrivelse af den 13. marts 2002, løbende agter at følge op ved at træffe afgørelser om at pålægge de ansvarlige medlemmer af Farum Byråd tvangsbøder, hvis tilsynsrådets henvendelser ikke besvares inden for de fastsatte frister.

Genpart af denne skrivelse er sendt til samtlige medlemmer af Farum Byråd.”

Med brev af 25. juni 2002 fra Farum Byråd modtog tilsynsrådet en arbejdsplan for den uvildige undersøgelse udarbejdet af Rønne & Lundgren og S. A. Christensen & W. Kjærulff samt de af byrådet vedtagne indskrænkninger og præciseringer af denne arbejdsplan ”med det formål at begrænse de økonomiske omkostninger ved undersøgelsen”. I tilsynsrådets svar af 8. juli 2002 præciserede tilsynsrådet hvilke forhold, man fandt det væsentligt at få belyst. Det hedder i brevet afslutningsvis:[239]

”Undersøgelsens intensitet

Som hvervgiver er det Farum Byråds ansvar, at den uvildige undersøgelse bliver tilrettelagt, så undersøgelsen bliver tilstrækkelig grundig og intensiv, og at konklusionerne i den samlede afsluttende redegørelse bliver så klare, at det er muligt for Farum Byråd at foretage de nødvendige og pligtige reaktioner, og om nødvendigt at materialet også kan danne grundlag for, at Tilsynsrådet kan vurdere om de nødvendige konsekvenser er draget.

I brev af 14. maj 2002 skrev Tilsynsrådet til Farum Byråd, at Byrådet har pligt til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger og undersøge, om der er grundlag for at rejse krav mod Farum Boldklub A/S, enkelte (parti-)foreninger byrådsgrupper eller andre, herunder om der er grundlag for at rejse krav om tilbagebetaling eller erstatning mod tidligere borgmester Peter Brixtofte personligt, samt personligt mod tidligere eller nuværende byrådsmedlemmer. I tilfælde af, at der er grundlag for at rejse krav, har Byrådet pligt til at søge midlerne tilbage til Kommunen.

Tilsynsrådet har desuden bedt om, at der bliver tilvejebragt de fornødne oplysninger med henblik på at skabe det nødvendige grundlag for sanktionsanvendelse i form af erstatningssager mod nuværende og tidligere byrådsmedlemmer i forbindelse med eventuelle tab, jfr. § 61, stk. 3, i den kommunale styrelseslov.

Som påpeget allerede i Tilsynsrådets brev af 13. februar 2002 til Farum Byråd skal undersøgelserne derudover tilvejebringe oplysninger:

For Tilsynsrådets stillingtagen til mulige krav om erstatning og tiltalerejsning er det afgørende, at der tilvejebringes bedst mulige faktiske oplysninger til vurdering af, om der i forbindelse med mulige kommunale tab foreligger uforsvarlig adfærd (beslutning eller undladelse), der kan tilregnes det enkelte byrådsmedlem som forsætlig eller uagtsom. På samme måde må der tilvejebringes oplysninger til belysning af, i hvilket omfang mulig pligttilsidesættelse, jf. styrelseslovens § 61 c, kan tilregnes de enkelte byrådsmedlemmer som forsætlig eller groft uagtsom.

Tilsynsrådet imødeser snarest svar på de spørgsmål, som Rådet har rejst i forbindelse med gennemgangen af de enkelte undersøgelsestemaer.

Når den uvildige undersøgelse er afsluttet, og Farum Byråd har modtaget resultatet af den uvildige undersøgelse, skal Tilsynsrådet anmode Byrådet om at behandle sagen og drage de nødvendige og pligtige konsekvenser.

Tilsynsrådet skal til den tid anmode om at blive underrettet om, hvilke skridt Farum Byråd i den anledning har foretaget.

Hvis der sker ændringer for så vidt angår den uvildige undersøgelse, herunder af ndersøgelsestemaer, skal Tilsynsrådet anmode om straks at blive underrettet.

Da Tilsynsrådet ifølge loven har pligt til at føre tilsyn med Kommunen, kan Tilsynsrådet ikke udelukke, at der også fremover vil fremkomme yderligere spørgsmål vedrørende den periode, der nu undersøges, som vil skulle belyses nærmere og muligvis også gøres til genstand for undersøgelse.

Kopi af dette brev er sendt til Statsadvokaten for økonomisk kriminalitet og til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.”

Tilsynsrådet fik med brev af 18. september 2002 forelagt et revideret udkast til kommissorium og udtalte sig om det i brev af 1. oktober 2010. Det hedder i svaret til byrådet bl.a.:[240]

”…

Tilsynsrådet ser med tilfredshed, at der nu er stor overensstemmelse mellem Finn Rønnes reviderede udkast til kommissorium for den uvildige undersøgelse, og de temaer, som Tilsynsrådet i sit brev af 8. juli 2002 gav udtryk for, bør indgå i den uvildige undersøgelse. Tilsynsrådet har indledningsvis et par generelle bemærkninger og derpå bemærkninger til enkelte af de 16 nu formulerede undersøgelsestemaer.

Tilbagebetaling, erstatning og pådraget ansvar

Finn Rønne skriver videre, at spørgsmålene om i hvilket omfang, der kan rejses krav om tilbagebetaling eller erstatning mod et byrådsmedlem, samt i hvilket omfang, der er pådraget andet ansvar, ikke generelt kan besvares indenfor den uvildige undersøgelse, hvilket derfor er udeladt. Der vil på nogle konkrete punkter blive taget stilling til spørgsmålene om tilbagebetaling, erstatning og ansvar i øvrigt.

Farum Byråd har pligt til at sikre, at Kommunens eventuelle berettigede krav rejses, så Kommunen ikke lider tab. Dette gælder både overfor tredjemand, men også overfor nuværende og tidligere byrådsmedlemmer.

For Byrådet og for Tilsynsrådet er det derfor af stor betydning, at den uvildige undersøgelse munder ud i nogle klare og entydige konklusioner, som Farum Byråd kan anvende umiddelbart til at tage stilling til spørgsmålene om tilbagebetaling, erstatning og ansvar i øvrigt. Dette gælder for samtlige nu 16 temaer i den uvildige undersøgelse.

Undersøgelsens konklusioner skal desuden kunne give Tilsynsrådet grundlag for at påse hvilke berettigede krav, Kommunen har, og om der er grundlag for at gøre ansvar gældende, jfr. bl.a. Tilsynsrådets brev af 8. juli 2002.

Tredjemands og Farum Kommunes egne oplysninger

Finn Rønne påpeger, at der ikke indenfor undersøgelsens rammer er mulighed for inddragelse af tredjemand.

Finn Rønne anfører videre, at det er afgørende for besvarelse af de stillede spørgsmål, om Farum Kommune er i stand til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger og dokumentation.

Hertil skal Tilsynsrådet bemærke, at under normale omstændigheder burde alle de nødvendige oplysninger ligge tilgængeligt på skrift i Kommunen. Tilsynsrådet er opmærksom på, at dette ikke er tilfældet i Farum Kommune i øjeblikket for så vidt angår samtlige de nødvendige oplysninger. Tilsynsrådet forudsætter dog, at der med hjælp fra Byrådets medlemmer, Kommunens ansatte og det tilgængelige materiale kan tilvejebringes de nødvendige oplysninger.

Stikprøvevis kontrol

Af hensyn til de tids- og budgetmæssige rammer er det Finn Rønnes hensigt, at en række af spørgsmålene besvares ud fra en stikprøvevis gennemgang af den foreliggende dokumentation.

For Tilsynsrådet er det ikke tilfredsstillende, at den uvildige undersøgelse på visse punkter blot bliver stikprøvevis. Under temaerne repræsentationskonti og rejseregnskaber kommer Tilsynsrådet med konkrete forslag til, hvordan man eventuelt i stedet kan tilrettelægge undersøgelserne på en hensigtsmæssig måde under hensyn til bilagenes omfang og udgifterne ved en gennemgang heraf.”

Herefter følger bemærkninger til de enkelte punkter. Det hedder afslutningsvis:

”Generelt om den uvildige undersøgelses konklusioner

Som tidligere meddelt har Farum Byråd og Tilsynsrådet et fælles mål med den uvildige undersøgelse. Den uvildige undersøgelses konklusioner skal give Farum Byråd det nødvendige grundlag for, at Byrådet umiddelbart kan rejse krav overfor de personer, foreninger og selskaber, der uberettiget har modtaget midler fra Farum Kommune, uberettiget har anvendt Farum Kommunes midler eller uberettiget er blevet begunstiget af Farum Kommunes midler.

For at konklusionerne kan anvendes umiddelbart af Byrådet til at rejse krav, er det derfor nødvendigt, at undersøgelsen bliver grundig og intensiv, samt at konklusionerne på hvert delområde bliver klare og entydige.

Som påpeget allerede i Tilsynsrådets brev af 13. februar 2002 til Farum Byråd skal undersøgelserne derudover - i det omfang det er muligt - tilvejebringe oplysninger om, i hvilket omfang nogen har pådraget sig ansvar, der giver pligt til at rejse krav overfor vedkommende om tilbagebetaling, erstatning eller straf.

Som tidligere meddelt har Byrådet pligt til at søge Kommunens forfaldne tilgodehavender indbetalt til Kommunen, samt sikre at eventuelle uberettiget anvendte midler om muligt søges tilbage.

Tilsynsrådet skal påse, at Byrådet gør det fornødne for at sikre Kommunen mod tab, jfr. § 61, stk. 3, i Den kommunale styrelseslov.

Tilsynsrådet imødeser snarest - og senest den 10. oktober 2002 - endeligt svar på de spørgsmål, som Rådet har rejst i brev af 8. juli 2002 i forbindelse med gennemgangen af de enkelte undersøgelsestemaer, samt oplysning om hvor vidt de yderligere bemærkninger, Tilsynsrådet i dette brev er fremkommet med, bliver fulgt.

Ligeledes med frist den 10. oktober 2002 har Tilsynsrådet bedt om en tidsplan for færdiggørelse af delkonklusionerne samt for den samlede konklusion på den uvildige undersøgelse, jfr. Tilsynsrådets brev af 11. september 2002.

Når Farum Byråd har modtaget konklusionerne på den uvildige undersøgelse, skal Tilsynsrådet som tidligere meddelt anmode Byrådet om at behandle konklusionerne og drage de nødvendige og pligtige konsekvenser.

Tilsynsrådet skal til den tid anmode om at blive underrettet om, hvilke skridt Farum Byråd i den anledning har foretaget.

Hvis der sker ændringer for så vidt angår den uvildige undersøgelse, herunder af undersøgelsestemaer, skal Tilsynsrådet fortsat anmode om straks at blive underrettet.

Disse bemærkninger er afgivet af formanden for Tilsynsrådet på Rådets vegne, jfr. Den kommunale Styrelseslovs § 51, stk. 1.

Kopi af dette brev er sendt til Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet og til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.”

Byrådet svarede den 10. oktober 2002. Tilsynsrådet noterede sig herefter i brev af 11. oktober 2002 til byrådet, at ”Farum Byråd tager Tilsynsrådets breve af 8. juli 2002 og 1. oktober 2002 til efterretning, og at Tilsynsrådets ønsker til den uvildige undersøgelse dermed efterkommes.” Samtidig efterlystes en tidsplan.[241]

Tilsynsrådet skrev den 22. januar 2003 bl.a. således til byrådet:[242]

”…

I brev af 15. oktober 2002 skrev Farum Kommunes borgmester Lars Carpens til Tilsynsrådet:

“Byrådet vedtog, at rapporten om de opstillede punkter 1-16 i det reviderede kommissorium for den uvildige undersøgelse skal afleveres samlet indenfor en tidsfrist på 4 måneder.”

Tilsynsrådet har ikke siden den 15. oktober 2002 modtaget nogen underretning fra Farum Kommune om ændringer i den uvildige undersøgelse. Tilsynsrådet har derfor været af den opfattelse, at der ikke er sket ændringer, hverken tidsmæssigt eller emnemæssigt, i den uvildige undersøgelse efter den 15. oktober 2002.

Den 16. januar 2003 fik Tilsynsrådets sekretariat overrakt kopi af to breve dateret henholdsvis 25. november 2002 og 9. december 2002 fra Rønne & Lundgren stilet til Farum Kommune. På brevene er det påstemplet, at der er taget kopi til borgmester og “ordførende”. Brevet dateret den 25. november 2002 er desuden påstemplet, at der er taget kopi til Byrådet.

Af brevene fremgår det, at Farum Byråd på mødet den 12. november 2002 besluttede, at en række punkter udgår af kommissoriet for den uvildige undersøgelse, og at de af Tilsynsrådet ønskede udvidelser skal udgå.

Tilsynsrådet har i andre tilsynsrådssager modtaget kopi af beslutningsprotokollen for byrådsmødet den 12. november 2002. Den uvildige undersøgelse behandles under punkt 269. Dér henvises der til, at borgmesteren under økonomiudvalgsmøde den 11. november 2002 skulle fremkomme med et samlet oplæg. Endvidere fremgår:

“Udvalget vedtog, at punkterne som angivet i tidligere byrådsbeslutning af 25. juli 2002 indstilles færdiggjort og udvides med spørgsmålet om relationen til Kommunernes Revision, og at budgettet for den uvildige undersøgelse udvides med max. 1.5 mio. kr.”

Endelig fremgår det af beslutningsprotokollen, at “udkastet til svarskrivelse blev godkendt med 17 stemmer for”.

Den beslutningsprotokol fra byrådsmødet den 12. november 2002, som Tilsynsrådet har modtaget kopi af i andre sager, har ikke givet Tilsynsrådet det indtryk, at den uvildige undersøgelse begrænses, men tværtimod at den uvildige undersøgelse udvides med “spørgsmålet om relationen til Kommunernes Revision”. Tilsynsrådet har videre noteret sig, at Byrådet gav tillægsbevilling til at fortsætte undersøgelsen. Borgmesterens nævnte oplæg og det nævnte udkast til svarskrivelse kender Tilsynsrådet ikke.

På den baggrund skal Tilsynsrådet anmode Farum Byråd om en udtalelse om den uvildige undersøgelse.

I udtalelsen bedes Farum Byråd gøre rede for, om der er sket ændringer i kommissoriet eller tidsplanen for den uvildige undersøgelse siden Farum Kommunes breve til Tilsynsrådet af 10. og 15. oktober 2002, og i bekræftende fald hvornår og hvorfor. Bilag og beslutningsprotokol vedrørende beslutninger om ændringer i kommissorium og tidsplan bedes vedlagt udtalelsen til Tilsynsrådet.

Hvis der er sket ændringer, skal Tilsynsrådet anmode om at få oplyst, hvorfor Tilsynsrådet ikke er blevet orienteret, sådan som Tilsynsrådet har ytret ønske om senest i brev af 1. oktober 2002 til Farum Byråd.

Tilsynsrådet skal anmode om udtalelsen snarest belejligt, dog senest onsdag den 29. januar 2003 kl. 13.

Tilsynsrådet skal anmode om, at Byrådets udtalelse til Tilsynsrådet afgives af Byrådet i et møde.

Sagens akter, herunder udskrift af beslutningsprotokoller vedrørende sagens og dette brevs behandling, bedes vedlagt ved tilbagesendelsen.

Hvis svar ikke modtages rettidigt vil Tilsynsrådet anse den manglende besvarelse for at være en tilsidesættelse af Byrådets pligt til at tilvejebringe og meddele Tilsynsrådet de oplysninger, Rådet har forlangt jfr. § 63 i den kommunale styrelseslov.

Ved manglende besvarelse agter Tilsynsrådet at træffe afgørelse om at pålægge de medlemmer af Farum Byråd, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder, jfr. § 61, stk. 2, i den kommunale styrelseslov.

Når Tilsynsrådet har modtaget udtalelsen fra Farum Byråd, vil Tilsynsrådet tage stilling til, om der er grundlag for at bede anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod borgmesteren og eventuelt andre ansvarlige for ikke at have oplyst Tilsynsrådet om eventuelle ændringer i den uvildige undersøgelses kommissorium og tidsplan. En manglende orientering om begrænsning af undersøgelsen kan være en overtrædelse af den kommunale styrelseslovs § 63 om Byrådets pligt til at tilvejebringe og meddele tilsynsmyndigheden ønskede oplysninger.

Tilsynsrådet vil overveje, om borgmesteren eller andre ved ikke at drage omsorg for, at Tilsynsrådet blev underrettet om ændringer i den uvildige undersøgelse groft har overtrådt reglerne i den kommunale styrelseslov - for borgmesterens vedkommende den kommunale styrelseslovs § 31 om borgmesterens pligter, og for alle byrådets medlemmer lovens § 61 c.

Det må have stået klart for det samlede Byråd, at kommissoriet og tidsplanen for den uvildige undersøgelse er væsentlige for Tilsynsrådet, idet en række af de temaer, som Tilsynsrådet ønsker undersøgt, indtil videre har indgået i den uvildige undersøgelse, hvorfor Tilsynsrådet har indvilget i at afvente dennes afslutning medio februar 2003.

Hvis Farum Kommune lider noget tab som følge af Byrådets beslutning om at indskrænke den uvildige undersøgelse, vil Tilsynsrådet efter den kommunale styrelseslovs § 61, stk. 3, anlægge sag mod de ansvarlige byrådsmedlemmer med påstand om erstatning. Det enkelte byrådsmedlem vil således personligt blive mødt med et krav om erstatning for det tab, som kommunen måtte lide.

For Tilsynsrådet er det væsentligt, at alle de emner, der er omfattet af Tilsynsrådets breve af 8. juli 2002 og 1. oktober 2002 bliver undersøgt. Hvis de ikke længere indgår i den uvildige undersøgelse, vil Tilsynsrådet straks rejse hver enkelt sag overfor Farum Byråd med anmodning om udtalelser om de nævnte forhold og om Byrådets reaktioner i de enkelte tilfælde efter § 63.

Kopi af dette brev er sendt til Farum Byråd og til hvert enkelt medlem af Farum Byråd. Kopi er sendt til Indenrigs og Sundhedsministeriet og til advokatfirmaet Rønne & Lundgren.”

I svarbrev af 29. januar 2003 valgte byrådet at opridse relationerne til tilsynsrådet efter Farum-sagens opkomst ikke blot vedrørende advokat- og revisorundersøgelsen, men i det hele taget, samt kommunens ressourcemæssige forhold. Det hedder i brevet bl.a. således:[243]

”… Som det er Tilsynsrådet bekendt, besluttede Økonomiudvalget den 14. februar 2002, at der skulle foretages en juridisk og økonomisk undersøgelse af en række konkret opregnede forhold vedrørende Farum Kommune. Undersøgelsen skulle foretages af et anerkendt uvildigt advokatfirma med fornøden revisionsmæssig assistance, evt. fra et uafhængigt revisionsfirma.

For at udarbejde grundlaget for kommissoriet for den uvildige undersøgelse og foretage indstilling til valg af advokatfirma og revisor blev der nedsat en politisk følgegruppe med Henrik Jerger som praktisk koordinator. På byrådsmødet den 19. februar 2002 gennemgik Henrik Jerger forløbet omkring følgegruppens arbejde.

Forslag til kommissoriet for den uvildige undersøgelse og indstillingen om valg af advokatfirmaet Rønne & Lundgren og revisionsfirmaet Arthur Andersen A/S blev herefter forelagt Byrådet til godkendelse den 7. marts 2002.
…

Kommissoriet for den uvildige undersøgelse omfattede oprindeligt 8 punkter som anført i følgegruppens notat af 6. marts 2002….

Notatet af 6. marts 2002 blev fulgt op af et notat dateret 13. maj 2002 samt en arbejdsplan fra Rønne & Lundgren. Heri blev kommissoriets 8 punkter uddybende beskrevet. …

På grund af en sammenlægning af revisionsfirmaet Arthur Andersen A/S med Deloitte & Touche A/S, hvilket medførte habilitetsproblemer for Arthur Andersen l/S, vedtog Byrådet den 11. juni 2002 at lade Arthur Andersen A/S erstatte af revisionsfirmaet S. A. Christensen & W. Kjærulff. …

Foranlediget af Tilsynsrådets breve af 6. og 12. juni 2002 besluttede Byrådet den 25. juni 2002 at foretage nogle udvidelser og præciseringer samt nogle indskrænkninger af kommissoriet. …

Efterfølgende rejste Tilsynsrådet ved brev af 8. juli 2002 yderligere en lang række spørgsmål om og ønsker til omfanget af den uvildige undersøgelse. Brevet indeholdt 12 yderligere hovedspørgsmål med en lang række underspørgsmål og synspunkter samt ønsker til kommissoriet for den uvildige undersøgelse.

I konsekvens heraf behandlede Byrådet på ny sagen om kommissoriet for den uvildige undersøgelse den 20. august 2002. Det vedtoges her at iværksætte en nærmere vurdering af Tilsynsrådets henstilling om udvidelse af kommissoriet for den uvildige undersøgelse. Det vedtoges endvidere, at Farum Kommune skulle foreslå Tilsynsrådet, at der afholdtes et møde om sagen, da der er tale om en omfattende og kompleks sag, hvor der bl.a. i Tilsynsrådets brev af 8. juli 2002 blev rejst en særdeles lang række detaljerede spørgsmål og ønsker, som Byrådet fandt det ønskeligt at drøfte nærmere med Tilsynsrådet. …

Ved brev af 20. august 2002 anmodede Farum Byråd om, at der blev afholdt et møde med Tilsynsrådet med henblik på fastlæggelse af det endelige kommissorium for den uvildige undersøgelse.

Ved brev af 23. august 2002 meddelte Tilsynsrådet følgende:

“Tilsynsrådet skal således anmode om senest onsdag den 4. september 2002 at få svar fra Farum Byråd på, hvorvidt de nærmere beskrevne forhold vil indgå/indgår i den uvildige undersøgelse.

Hvis svar ikke modtages rettidigt vil Tilsynsrådet anse den manglende besvarelse for at være en tilsidesættelse af Byrådets pligt til at tilvejebringe og meddele Tilsynsrådet de oplysninger, Rådet har forlangt jf. § 63 i den kommunale styrelseslov.

Ved manglende besvarelse agter Tilsynsrådet at træffe afgørelse om at pålægge de medlemmer af Farum Byråd, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder, jf. § 61, stk. 2, i den kommunale styrelseslov.”

Tilsynsrådet afviste i øvrigt Farum Byråds anmodning om en dialog om fastlæggelse af det endelige kommissorium med følgende bemærkning:

“Tilsynsrådet finder ikke anledning til at afholde møde med Byrådet om sagen, men Byrådet er naturligvis velkommen til at skrive til Tilsynsrådet, såfremt der er behov for at afklare eventuelle spørgsmål.”

Rønne & Lundgren fremsendte den 13. september 2002 på kommunens foranledning en formulering og præcisering af de eventuelle yderligere spørgsmål til udvidelse af kommissoriet for den uvildige undersøgelse. …

Den 8. oktober 2002 behandlede Byrådet 2 sager om den uvildige undersøgelse, dels et punkt om en svarskrivelse til Tilsynsrådet dels et punkt om omfanget af den uvildige undersøgelse.

Byrådet godkendte det foreliggende udkast til svarskrivelse til Tilsynsrådet, og Byrådet vedtog at imødekomme Tilsynsrådets henstilling om udvidelse af kommissoriet for den uvildige undersøgelse, for så vidt dette kunne ske inden for den tidligere vedtagne beløbsramme på 3.0 mio. kr. I Byrådets brev af 10. oktober 2002 til Tilsynsrådet er begrænsningen i beløbsrammen ikke anført, men fremgår af udskriften af beslutningsprotokollen fra byrådsmødet vedrørende punktet om kommissoriet for den uvildige undersøgelse, der var vedlagt brevet som bilag. …

Den 11. oktober meddelte Tilsynsrådet, at rådets breve af 11. september og 1. oktober 2002 om tidsplan for den uvildige undersøgelse ikke var besvaret.

Den 15. oktober 2002 vedtog Byrådet - stadig indenfor budgetrammen på 3.0 mio. kr. - at tidsfristen for arbejdets udførelse blev fastsat til en tidsramme på 4 måneder, som det fremgår af Byrådets brev til Tilsynsrådet af samme dato. …

Det har dog efterfølgende vist sig nødvendigt at udvide beløbsrammen for den uvildige undersøgelse med 2 x 1.5 mio. kr., jf. Byrådets beslutninger af 12. november og 17. december 2002. …. Der er således samlet afsat 6 mio. kr. til denne undersøgelse.

Tilpasningen af kommissoriet for den uvildige undersøgelse, som kommissoriet er beskrevet i Rønne & Lundgrens brev af 25. november 2002, med præciseringen i brev af 9. december 2002, skal ses i forlængelse af de økonomiske rammer som oprindeligt fastlagt af Byrådet.

Byrådet har på intet tidspunkt truffet beslutning om ikke at gennemføre de samlede undersøgelser som ønsket af Tilsynsrådet, uanset at man endnu ikke bevillingsmæssigt har behandlet konsekvenserne af at gennemføre alle undersøgelser. Byrådet har derved implicit forudsat, at disse undersøgelser gennemføres på anden vis end ved den uvildige advokat- og revisorundersøgelse. Administrativt er der dog endnu ikke taget skridt til at klarlægge, hvorledes undersøgelserne skal tilrettelægges.

Tilsynsrådet anfører i brevet af 22. januar 2003, at Tilsynsrådet senest i brev af 1. oktober 2002 har betinget sig straks at blive underrettet, hvis der sker ændringer, for så vidt angår den uvildige undersøgelse.

Byrådet er bekendt med, at der på grund af de ekstraordinære forhold i kommunens forvaltning i slutningen af 2002, ikke blev udleveret et eksemplar af det tilrettede kommissorium af 25. november 2002 til Tilsynsrådet før på mødet den 16. januar 2003.

Byrådet beklager dette, men henviser til de ekstraordinære forhold specielt i november og december 2002. Det kan i den forbindelse oplyses, at kommunen blandt andet har ekspederet langt over 100 anmodninger om aktindsigt i løbet af efteråret 2002, hvortil kommer en række andre sager, herunder spørgsmål rejst af Tilsynsrådet, Kommunernes Revision, Bagmandspolitiet mv. Farum Byråd skal i den anledning imidlertid fastslå følgende:

Farum Byråd og borgmesteren har, som det nu ved Tilsynsrådets skrivelse af 22. januar 2003 har vist sig, fejlagtigt antaget, at Tilsynsrådet var blevet orienteret om ændringerne i kommissoriet for den uvildige revisor- og advokatundersøgelse. Om ikke på anden måde, så ved udskrifterne af byrådsprotokollerne.

Den manglende direkte orientering af Tilsynsrådet må således tilskrives en kommunikationsbrist mellem borgmesteren og forvaltningen. Denne har formentlig også været befordret af det særdeles store arbejdspres, som i slutningen af året gav sig udslag i, at en række medarbejdere måtte sygemelde sig på grund af stress. Som det vil være Tilsynsrådet bekendt, rettede Arbejdstilsynet henvendelse til kommunen og varslede påbud om forbedringer af arbejdsforholdene, specielt i byrådssekretariatet.

Byrådet er endvidere af den opfattelse, at den forsinkede meddelelse om ændringerne af den uvildige undersøgelses kommissorium i perioden 25. november 2002 til 16. januar 2003 ikke kan siges på afgørende måde at ville kunne påvirke undersøgelsernes resultater. Byrådet forudsætter, at Tilsynsrådet ikke er uenig i denne vurdering.

Det er på denne baggrund Byrådets opfattelse, at betingelserne for at pålægge borgmesteren og/eller byrådsmedlemmer ansvar for overtrædelse af styrelseslovens § 63 ved ikke at meddele Tilsynsrådet oplysning om ændringerne i kommissoriet, ikke er opfyldt, idet den nødvendige tilregnelse umiddelbart savnes.

Det samme gør sig derfor efter Byrådets opfattelse naturligvis gældende for borgmesterens og andres vedkommende med hensyn til spørgsmålet om groft forsætlige overtrædelser, for borgmesterens vedkommende tillige af styrelseslovens § 31, ved vurdering af, om § 61 c finder anvendelse.

Det skal endvidere nævnes, at Byrådet gerne ser spørgsmålet om selvinkriminering inddraget i Tilsynsrådets behandling af denne sag. Specielt i relation til, om borgmesteren er forpligtet til at besvare spørgsmål om forhold, som skal danne baggrund for Tilsynsrådets bedømmelse af, om der skal rejses sag efter § 61 c, finder Byrådet behov for en afklaring af, hvor langt pligten til at afgive oplysninger rækker. Byrådet har endvidere overvejet, om ikke Tilsynsrådet på forhånd burde have oplyst om disse spørgsmål.

Kommissoriet for den uvildige undersøgelse omfatter i dag følgende emner:
…

Byrådet skal oplyse, at man er opmærksom på, at kommissoriet for den uvildige undersøgelse ikke omfatter alle emner, som er nævnt i Tilsynsrådets breve af 8. juli og oktober 2002, f.eks.
…

Byrådet finder det ubestrideligt, at den uvildige undersøgelse også med det tilrettede kommissorium dækker de væsentligste og de mest omfattende forhold, som har været inddraget i vurderingerne om kommissoriet, herunder mange af de forhold, hvor der kan blive tale om økonomiske ansvar/ krav mod personer eller firmaer.

Byrådet har ved behandlingen af kommissoriet for den uvildige undersøgelse samtidig lagt vægt på, om der foregår parallelle undersøgelse i andre instanser, herunder hos Kommunernes Revision med henblik på at undgå udgifter til dobbeltundersøgelser.

Farum Kommune har i det forløbne år været i særdeles hyppig skriftlig kontakt med Tilsynsrådet på grund af de mange sager, som Tilsynsrådet har rejst over for kommunen.

En nylig opgørelse foretaget i Farum Kommune over antallet af sager baseret på foreliggende oplysninger i kommunens interne lister opgjort efter journalnumre viser således, at Tilsynsrådet har anmodet kommunen om udtalelser i 86 sager, hvoraf der i adskillige tilfælde er tale om, at en sag under et journalnummer omfatter et større antal delspørgsmål.

Kommunen har afgivet udtalelser en eller flere gange i 57 sager.

Et antal af sagerne er allerede afsluttet, men Tilsynsrådet har endnu ikke, så vidt kommunen er bekendt, taget stilling i 43 sager. Det kan derfor ikke udelukkes, at Tilsynsrådet i disse sager vil rette fornyede henvendelser til kommunen om yderligere oplysninger og udtalelser.

Kommunen har i det forløbne år lagt et stort arbejde i at besvare Tilsynsrådets mange henvendelser. Kommunen er også fremover indstillet på at behandle Tilsynsrådets eventuelle nye henvendelser med den største omhu og bidrage med sagsoplysning og vurdering i det omfang, det er kommunen muligt.

Det skal i denne forbindelse understreges, at Byrådet naturligvis deler Tilsynsrådets opfattelse af, at det er vigtigt for Byrådet at påse, om der er midler, som uretmæssigt er blevet anvendt eller ikke tilgået kommunen, som kan søges tilbageført eller tilført kommunen.

Farum Byråd bemærker i den forbindelse, at kommunen i sin sædvanlige forvaltning normalt er forpligtet til at inddrage spørgsmålet om en rimelig balance mellem mål og midler, jf. den forvaltningsretlige proportionalitetsgrundsætning. Byrådet har i sagerne i forhold til Tilsynsrådet fået den opfattelse, at sådanne overvejelser ikke har kunnet indgå. Byrådet nærer forhåbning om, at der for fremtiden vil blive mulighed for at inddrage forholdet mellem målet og de midler, der er nødvendige for at opnå dette.

De sager, som er omfattet af den uvildige revisor- og advokatundersøgelse, vil løbende blive behandlet af Byrådet blandt andet med henblik på at oplyse Tilsynsrådet om, hvad resultaterne har givet Byrådet anledning til at foretage sig.

Byrådet forventer på baggrund af oplysninger fra advokatfirmaet Rønne & Lundgren, at de første delresultater vil foreligge …

Tilsynsrådet vil løbende blive holdt orienteret om fremdriften i den uvildige undersøgelse og kommunens beslutninger desangående.

I forbindelse med de emner, der ikke er omfattet af den uvildige undersøgelses kommissorium, anfører Tilsynsrådet i sin skrivelse af 22. januar 2003 følgende:

“For Tilsynsrådet er det væsentligt, at alle emner, der er omfattet af Tilsynsrådets breve af 8. juli 2002 og 1. oktober 2002 bliver undersøgt. Hvis de ikke længere indgår i den uvildige undersøgelse, vil Tilsynsrådet straks rejse hver enkelt sag over for Farum Byråd med anmodning om udtalelser om de nævnte forhold og om Byrådets reaktioner i de enkelte tilfælde efter § 63.”

Hertil skal Farum Byråd oplyse, at man naturligvis er indstillet på at tilvejebringe alle oplysninger og afgive alle nødvendige udtalelser om de emner, der ikke indgår i den uvildige undersøgelse, i det omfang der er et sagligt begrundet behov herfor.

Farum Byråd finder, som allerede nævnt, at det er væsentligt at få belyst sager, hvor det med rimelighed må forventes, at der findes et holdbart grundlag for, at Farum Kommune kan gennemføre erstatningskrav.

Farum Byråd finder det imidlertid mindst lige så væsentligt, at kommende undersøgelser kan bidrage til en lovlig forvaltning i Farum Kommune og til, at kommunens fordringer og tilgodehavender inddrives på betryggende vis.

Farum Byråd har noteret sig, at bl.a. Tilsynsrådets skrivelser af 8. juli 2002 (12 sider) og af 1. oktober 2002 (7 sider) indeholder en del emner, der ønskes undersøgt, samt en lang række meget konkrete anvisninger på, hvorledes undersøgelserne skal tilrettelægges.

I lyset af ovenstående skal Farum Byråd anmode Tilsynsrådet om at genoverveje de emner, som Tilsynsrådet ønsker belyst, herunder navnlig hvorvidt emnerne kan præciseres og afgrænses yderligere i såvel indholdsmæssigt omfang som tidsmæssig udstrækning (den berørte tidsperiode). Samtidig anmoder Farum Byråd Tilsynsrådet om at overveje, hvorledes de enkelte emner skal prioriteres indbyrdes, d.v.s. hvilke sager Tilsynsrådet ønsker besvaret først og hvilke sager der skønnes at kunne udsættes til senere besvarelse.

Farum Byråd finder det hensigtsmæssigt, at Byrådets besvarelser i de pågældende sager tilrettelægges i et gensidigt samarbejde mellem Tilsynsrådet og Farum Kommune. Med henblik herpå foreslår Farum Byråd på ny, at der afholdes et eller flere møder mellem Tilsynsrådets sekretariat og medarbejdere i Farum Kommune. Byrådet ser gerne, at KL-konsulenter og repræsentanter for den uvildige undersøgelse får mulighed for at deltage i sådanne møder med henblik på at fremme sagen mest muligt.

Byrådet har ikke på indeværende tidspunkt lagt sig fast på, hvorledes eller efter hvilken metode de nødvendige oplysninger skal tilvejebringes, men finder det under hensyn til sagernes kompleksitet - nødvendigt, at Tilsynsrådet indgår i en konstruktiv dialog med Farum Kommune om en afdækning af Tilsynsrådets indholds- og tidsmæssige forventninger sammenholdt med de faktiske muligheder.

Til brug herfor vil Farum Kommune udarbejde et udkast til liste over de emner, der ikke er omfattet af den uvildige undersøgelses kommissorium eller som på anden måde er udestående, med kort angivelse af, hvorledes den enkelte sag tænkes løst praktisk samt et skønsmæssigt ansat forventet tidsforbrug.

På baggrund af ovenstående er det Farum Byråds forhåbning, at tilsynsrådet i samarbejde med Farum Kommune kan udarbejde en realistisk tidsplan for det arbejde, der udestår i forbindelse med besvarelsen af de emner, der ikke er omfattet af den uvildige undersøgelses kommissorium.

Det kan oplyses, at Tilsynsrådets brev af 22. januar 2003 er blevet drøftet med Rønne & Lundgren. På baggrund heraf kan Farum Byråd oplyse, at imødekommelse af Tilsynsrådets anmodninger ved hjælp af de nuværende uvildige undersøgere anslås til at beløbe sig til yderligere ca. 6 mio. kr., uden at et maksimum for udgiften i øvrigt kan angives.

På den baggrund antager Farum Byråd derfor allerede på nuværende tidspunkt, at det arbejde, der udestår i forbindelse med besvarelsen af de sager, der ikke er omfattet af den uvildige undersøgelses nuværende kommissorium, har et ganske betydeligt omfang i såvel kvantitativ som kvalitativ henseende.

Som nævnt indledningsvis er Farum Byråd naturligvis indstillet på at imødekomme Tilsynsrådet anmodninger i ovennævnte sager samt eventuelt kommende sager. Farum Byråd går ud fra, at Tilsynsrådet ved den endelige udformning af anmodningerne til Byrådet tager hensyn til omfanget af ressourceanvendelsen sammenholdt med de resultater, som undersøgelserne med rimelighed kan antages at føre til, jf. proportionalitetsprincippet.

Farum Byråd vil, når omfanget af det forestående arbejde med at besvare Tilsynsrådets anmodninger ligger klart og metoden er fastlagt, sørge for den fornødne bevillingsmæssige behandling. Byrådet vil overveje, hvorvidt udgiften indebærer konsekvenser for den med Indenrigsministeren aftalte Genopretningsplan for Farum Kommunes økonomi.

Farum Byråd imødeser Tilsynsrådets stillingtagen til Byrådets forslag om afholdelse af møder mellem Tilsynsrådets sekretariat og repræsentanter for Farum Kommune.

Udskrift af byrådets beslutningsprotokol vedlægges.”

Tilsynsrådet svarede i brev af 10. februar 2003 bl.a.:[244]

” …
Det fremgår af udtalelsen af 29. januar 2003, at Farum Byråd mener, at Tilsynsrådet i sin anmodning af 22. januar 2003 om en udtalelse burde have oplyst om risikoen for selvinkriminering. Videre anfører Byrådet nogle betragtninger om proportionalitetsprincippet. Afslutningsvis anmoder Byrådet om et møde om tilrettelæggelsen af en undersøgelse af de emner, der ikke er bevilget penge til at undersøge under den uvildige undersøgelse.
…

Tilsynsrådet er ikke enig i, at Tilsynsrådet allerede med anmodningen om en udtalelse den 22. januar 2003 havde pligt til at oplyse om en eventuel risiko for selvinkriminering. Tilsynsrådet har lagt vægt på, at Tilsynsrådet ikke på det tidspunkt var bekendt med eller forventede at få oplysninger om, at der skulle være truffet nogen beslutning om ikke at underrette Tilsynsrådet om ændringer i den uvildige undersøgelse, og dermed heller ikke om hvem, der i givet fald måtte have truffet en sådan beslutning, og endelig heller ikke indholdet og rækkevidden af en sådan beslutning.

Farum Byråd har i dets svar til Tilsynsrådet af 29. januar 2003 tværtimod oplyst, at der var truffet beslutning om at Tilsynsrådet skulle underrettes om ændringer i den uvildige undersøgelse, jf. revideret udskrift af protokollen fra Byrådets møde den 12. november 2002.

Videre oplyste Farum Byråd, at den manglende underretning af Tilsynsrådet om beslutningen på byrådsmødet den 12. november 2002, beroede på et kommunikationsbrist mellem borgmester Lars Carpens og forvaltningen. Tilsynsrådet har bedt Lars Carpens om yderligere oplysninger herom, jf. vedlagte brev.

Om proportionalitetsprincippet kan Tilsynsrådet bekræfte, at Tilsynsrådet som offentlig myndighed skal overholde offentligretlige grundsætninger, herunder proportionalitetsprincippet, jf. Forvaltningsret af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., 2002, s 767.

Tilsynsrådet er ikke er enig i, at beslutningen om ikke at bevilge penge til at undersøge visse emner, ikke kan få konsekvenser efterfølgende. Den forsinkelse at undersøgelserne, der følger af Farum Byråds beslutning den 12. november 2002, kan få konsekvenser.

Afslutningsvis skal Tilsynsrådet oplyse, at Tilsynsrådets sekretariat er indstillet på at imødekomme ønsket om at afholde et møde mellem repræsentanter for kommunen med flere og Tilsynsrådets sekretariat, dog alene til afklaring af tekniske forhold. …

Tilsynsrådet forventer i løbet af kort tid at vende tilbage med anmodninger om udtalelser fra Byrådet om hvert af de enkelte forhold, der er nævnt i Tilsynsrådets brev af 8. juli 2002, men som der efter det oplyste ikke af Farum Byråd er bevilget penge til undersøgelse af.

Tilsynsrådet skal fortsat anmode om at blive holdt underrettet om ændringer i den uvildige undersøgelse.

Kopi af dette brev er sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.”

Borgmester Lars Carpens besvarede den 20. februar 2003 brev fra tilsynsrådet af 7. februar 2002 om hans rolle vedrørende manglende underretning af tilsynsrådet om byrådets beslutning af 12. november 2002:[245]

”…
Tilsynsrådet anmoder på baggrund af Byrådets oplysning om, at den manglende direkte orientering af Tilsynsrådet må tilskrives en kommunikationsbrist mellem Borgmesteren og forvaltningen, om en udtalelse om, hvordan en sådan kommunikationsbrist kan opstå. Der henvises i den forbindelse til bestemmelserne i den kommunale styrelseslovs § 31.
…

Som nævnt i brevet af 29. januar 2003 fra Farum Byråd til Tilsynsrådet har jeg, som det desværre senere viste sig, fejlagtigt antaget, at Tilsynsrådet var blevet orienteret om ændringerne i kommissoriet for den uvildige revisor- og advokatundersøgelse. Denne antagelse er baseret på, at Byrådet og jeg som borgmester, samt forvaltningen, i hele det tidsrum jeg har været borgmester, i et og alt har bestræbt os på at besvare Tilsynsrådets mange henvendelser og desuden løbende holde Tilsynsrådet orienteret om ekspeditionen af sager af interesse for Tilsynsrådet på en for Tilsynsrådet tilfredsstillende måde. Jeg beklager derfor meget, at der i denne vigtige sag er sket en fejl. Jeg tror, at det store antal verserende sager mellem Tilsynsrådet og Farum Kommune har været en medvirkende årsag til denne antagelse. Hertil kommer, som allerede nævnt, de særlige forhold i forvaltningen på det pågældende tidspunkt, hvor en række medarbejdere, der særskilt har ansvaret for den løbende korrespondance med Tilsynsrådet, har måtte sygemelde sig på grund af stress.

Jeg vil tilføje, at jeg ser frem til, at Tilsynsrådets sekretariat og Kommunens forvaltning mødes med henblik på at sikre overensstemmelse mellem Kommunens og Tilsynsrådets forventninger i de verserende sager i tilknytning til den uvildige undersøgelse.

Det er mit håb, at Kommunen og Tilsynsrådet derved snart vil kunne lægge eventuelle misforståelser og andre problemer bag os, og at det nødvendige samarbejde om oplysningen og vurderingen af Kommunens tilsynsrådssager i fremtiden vil kunne forløbe gnidningsfrit.”

Den 18. marts 2003 skrev tilsynsrådet bl.a. således til byrådet:[246]

”Vedrørende emner under den uvildige undersøgelse
…

I brev af 29. januar 2003 til Tilsynsrådet oplyste Farum Byråd, hvilke emner, der indgår i den uvildige undersøgelse, og som der er bevilget penge til at undersøge, samt hvilke emner, der som følge af manglende bevilling nu ikke længere vil blive undersøgt under den uvildige undersøgelse.

Farum Byråd anmodede i samme brev om et møde med Tilsynsrådet for at drøfte, hvordan en undersøgelse kan tilrettelægges for så vidt angår de emner, der ikke længere indgår i kommissoriet for den uvildige undersøgelse.

Farum Kommune har herefter ved konsulenter fra KL holdt to embedsmandsmøder af teknisk karakter med Tilsynsrådets sekretariat. Emnet for møderne var præcisering af hvilke emner, der ikke længere undersøges som led i den uvildige undersøgelse, samt hvordan en undersøgelse af disse temaer kan tilrettelægges.
…
Emner, der indgår i den uvildige undersøgelse
…
I vedlagte skema har Tilsynsrådet listet emnerne op med angivelse af, hvornår delkonklusionerne forventes færdige, samt hvornår udtalelserne til Tilsynsrådet herom ønskes.
…
Emner, der ikke længere indgår i den uvildige undersøgelse

Tilsynsrådet har ligeledes noteret sig, hvilke emner der ikke længere indgår i den uvildige undersøgelses kommissorium.

I vedlagte skema har Tilsynsrådet listet disse emner op. Tilsynsrådet har tillige angivet frister …

… Der varsles tvangsbøder ved manglende overholdelse af fristerne, jf. § 61, stk. 2, i den kommunale styrelseslov.

Tilsynsrådet er undervejs i processen åben for dialog om, hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.”

Tilsynsrådet skrev videre den 19. marts 2003 til kommunen om de konkrete tilsynsrådssager, der indgik i kommissoriet for den uvildige undersøgelse.[247]

Om byrådets ændringer af kommissoriet den 12. august og 11. november 2003 henvises til noter under kommissoriepunkt 1, 2, 5, 7, 8 og 10.

Om Indenrigs- og Sundhedsministeriets involvering og habilitetsovervejelser henvises til ministerens brev af 28. februar 2002 til Paul Wachtell, jf. afsnit 25.3.2.1.

Byrådets udtalelser sammenholdt med delkonklusionerne fra advokat- og revisorundersøgelsen dannede herefter grundlag for tilsynsrådets og senere statsforvaltningens behandling af en række sager ligesom byrådet i øvrigt tog stilling til gennemførelse af evt. erstatningskrav, jf. herunder omtalen i bind 11, kapitel 17, om udgifter til rejser og repræsentation.

I et notat til økonomiudvalgets møde den 30. marts 2004 skrev daværende kommunaldirektør Karsten Ole Knudsen bl.a.:[248]

”Kommunens ressourceanvendelse
…

Udgift til Uvildig Undersøger

Der er i dag anvendt mere end 10 mio. kr. til advokatfirmaet og revisor, som forestår den uvildige undersøgelse.

Undersøgelsen er oprindeligt iværksat af Byrådet, men i praksis annekteret af Tilsynsrådet, som har haft klare synspunkter på indhold og arbejdsplan for firmaerne.”

Der henvises i øvrigt til bind 16, kapitel 26, Det kommunale tilsyn.

25.4.2.  Sagkyndig bistand i øvrigt

25.4.2.1. Advokat- og revisorbistand

Udover forhandlinger med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om genopretningsplanen var en stillingtagen til det økonomiske mellemværende mellem Farum Kommune, FIH og Farum Boldklub A/S en af de største opgaver kommunen stod overfor i 2002. En anden væsentlig opgave var jordsalg mv. i Farum Nordby.

Som omtalt i afsnit 25.4.1.1. benyttede kommunen advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø-Jensen & Partnere bl.a. i forbindelse med forhandlingerne om genopretningsplanen. Advokaterne Philip Thorsen og Helge Sanders fra dette advokatfirma udførte opgaver vedrørende byggeregnskaber mv. i forhold til FIH og aftale med Farum Boldklub A/S af 18. juni 2002 om afvikling af mellemværende mv.

Vidnet advokat Philip Thorsen har forklaret:[249]

”Omkring fastlæggelsen af afviklingsaftalen forklarede vidnet, at Farum Kommunes kontaktperson var Steen Gensmann. Det hele foregik fra maj til juni 2002. Der blev inddraget forskellige andre, bl.a. Wessberg. Kommunernes Revision blev også inddraget og bistod. Vidnet havde ikke tidligere haft med forholdene mellem Farum Boldklub A/S og kommunen at gøre.”

Farum Kommune benyttede som hidtil advokatbistand fra advokat Christian Kruse-Madsen, advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted,[250] ved kontraktindgåelse mv., nu fortrinsvis vedrørende Farum Nordby.

Kommunernes Revision ydede efter Farum-sagens opkomst ud over sædvanlig revisionsmæssig bistand vedrørende kommunens regnskaber efter særlig aftale bistand vedrørende byggeregnskaber til FIH og undersøgelse af udgifter til repræsentation i 1999-2001.

Advokatfirmaet August Jørgensen ved advokat Lars Marcus Pedersen bistod i øvrigt kommunen med gennemførelse af civile erstatningskrav.

Om disse forløb henvises navnlig til bind 7, kapitel 10.5, Idrætsbyggerier og aftaler med Farum Boldklub A/S, bind 8, kapitel 12.3.1, Køb og salg i forbindelse med udbygningen af Farum Nordby, og bind 11, kapitel 17, Udgifter til rejser og repræsentation mv.

25.4.2.2. Konsulentbistand fra KL

Kommunen overvejede i foråret 2002 at benytte konsulenter fra KL til løsning af forskellige opgaver, herunder som alternativ til Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partneres fortsatte medvirken. På et byrådsmøde den 12. marts 2002 behandledes under punkt 22, erhvervelse af konsulentbistand fra Kommunernes Landsforening (KL) og under punkt 23, retningsliner for Farum Kommunes administration.[251] Det besluttedes at rette henvendelse til KL om evt. konsulentbistand.

Efter kommunens anmodning og afholdt møde med økonomiudvalget den 4. april 2002 sendte KL den 11. april 2000 ”Tilbud på konsulentbistand”, hvori det bl.a. hedder:[252]

”2. Formål

På baggrund at de fremsendte papirer og synspunkterne fra mødet d. 4. april, er det KLK’s[253] opfattelse, at hovedformålet med opgaven er at gennemføre en ledelsesmæssig og økonomisk rekonstruktion af Farum Kommune.

Hovedopgaverne er i den forbindelse

3. Opgaverne

Farum Kommunes henvendelser af 13. og 15. marts indeholder anmodning om bistand til løsning af tre konkrete opgaver

Byrådet tiltrådte den 14. maj 2002 økonomiudvalgets indstilling om, at der optoges forhandling med KL om et tilpasset kommissorium og tilbud.[254] På et økonomiudvalgsmøde den 25. juni 2002 deltog ved behandlingen af dette punkt chefrådgiver Palle Rasmussen og kontorchef Per Soelberg fra KL, som gennemgik hovedpunkter og tidsplan i tilbuddet på konsulentbistand.[255] På byrådsmødet den 30. juni 2002 tiltrådtes indstilling af samme dato fra økonomiudvalget:[256]

”Anbefales idet et enigt Økonomiudvalg ønsker, at der indgås aftale med KL om assistance vedrørende scanning af kommunens personale- og lønforhold samt udliciterede opgaver, herunder opgaver der varetages af Business Service…”

Økonomiudvalgets beslutning omfattede i øvrigt spørgsmål om scanning og analysering af kommunens finansielle aftaler (primært FIH) og scanning af forvaltningen, organisation mv. Disse dele af KL’s tilbud blev ikke benyttet.

”For så vidt angår kommunens øverste ledelse fremlægges der snarest en ny og forenklet organisationsplan, der kan fungere indtil en mere langsigtet organisation vedtages.”

KL’s bistand kom herefter til at omfatte personalesager og tilsynssager mv.

25.4.2.2.1. Lønscanning

Farum Kommune antog således efter kontrakt af 7. august 2002 konsulentbistand fra KL til at gennemgå personaleområdet. Der blev foretaget scanning af lønbudgetterne. En foreløbig status blev forelagt for økonomiudvalget på et møde den 20. maj 2003, hvor det samtidig blev besluttet, at det videre arbejde med lønscanningen skulle varetages af kommunen selv, og at KL fortsatte sit arbejde med udvalgte komplicerede personalesager.[257]

På et økonomiudvalgsmøde den 17. juni 2003 om samme emne hedder det i sagsfremstillingen bl.a.:[258]

”Farum Kommune påbegyndte i 2002 et lønscanningsprojekt forestået af Kommunernes Landsforening. Der er ikke opnået resultater heraf.

Projektet tog blandt andet udgangspunkt i de vanskelige budgetforhold i kommunen, som nødvendiggjorde fokus på, hvorvidt der på lønbudgettet er atypisk høje lønninger, eller et lønniveau der mere generelt er for højt i forhold til markedsniveauet.
…

Kommunaldirektøren har på personalemøde den 13. juni 2003 meddelt medarbejderne, at der nu iværksættes et lønreguleringsprojekt, der sigter på at regulere lønniveauet for udvalgte medarbejdere. Det forventes, at det især drejer sig om ledende medarbejdere og medarbejdere med visse specielle funktioner. Dette baseres på et overblik over de ca. 1000 månedslønninger, der udbetales i kommunen, foretaget af kommunaldirektøren og organisationsdirektøren.

Der er ingen indikationer på, at der generelt er et for højt lønniveau i Farum kommune, hverken for kommunen som helhed eller for særlige faggrupper.
…”

Ved KL’s fremsendelse den 6. februar 2004 af delrapporter om resultaterne af lønscanningen anføres sidst i følgebrevet:[259]

”KL skal afslutningsvis stærkt beklage, at man ikke har kunnet leve op til de afleveringsfrister, som oprindeligt var aftalt med kommunen, hvilket bl.a. skyldes, at opgaven har været mere kompliceret og haft et væsentligt større omfang end forventet, samt at Personalejuridisk Kontor har ydet løbende bistand til kommunen i en lang række andre sager fra kommunen, herunder bl.a. sager om kommunens chefer og tilsynsrådssagerne.”

Om resultaterne af lønscanningen henvises til bind 5, kapitel 7.3.4, KL’s lønscanning.

25.4.2.2.2. Tilsynssager mv.

Farum Kommune indgik endvidere den 20. december 2002 med KL ”Kontrakt vedrørende konsulentbistand til besvarelse af anmodninger om aktindsigt samt Tilsynsrådssager”. Opgaven var i kontrakten beskrevet således:[260]

”Opgaven består i udarbejdelse af udkast til svar på anmodninger om aktindsigt samt udarbejdelse af udkast til udtalelse i en række uafsluttede sager (samt evt. nyopståede) til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, samt løbende juridisk rådgivning og sparring med relevante medarbejdere i kommunen. KL har modtaget en foreløbig oversigt over arten og antallet af uafsluttede sager.

Indhentelse af informationer med henblik på klarlægning af faktiske hændelsesforløb i de enkelte sager vil ske i samarbejde med medarbejderne i Farum Kommune. Kommunen ved borgmester og administrativ ledelse medvirker hertil.

Der kan ligeledes blive tale om indhentelse af materiale fra eksterne aktører, herunder bagmandspolitiet. Denne aftale er samtidig at betragte som en fuldmagt hertil, under forudsætning af at det indhentede materiale opbevares i Farum Kommunes sager. Det følger af straffelovens § 152a, at KL’s konsulenter har tavshedspligt.

Konsulenterne søger, i det omfang det aftales mellem parterne at inddrage medarbejdere fra kommunen i løsningen af opgaven.”

Opgaven blev varetaget af kontorchef cand. jur. Vibeke Vinten, Kommunaladministrativ Afdeling, som projektleder med bistand af to juridisk uddannede konsulenter fra personalejuridisk kontor.

25.4.2.2.3. Forklaringer

Vidnet Vibeke Vinten har forklaret:[261]

”Foreholdt brev af 24. januar 2005 fra KL med redegørelser og bilag vedrørende KL’s bistand[262] forklarede vidnet, at konsulentydelserne til Farum Kommune lå udover det, som følger af kommunernes medlemskab, dvs. det der blev finansieret via kontingent. Vidnet er bekendt med, at KL tidligere havde ydet generel rådgivning til kommunen ved bl.a. lønspørgsmål, hvilket skete som en del af den kontingentfinansierede almindelige rådgivning, men for den bistand, der lå derudover, blev der skrevet en kontrakt med kommunen og betalt ud fra takster fastsat af bestyrelsen. Taksterne for en sådan specialbistand er fastsat, så der ikke gives unfair konkurrence. De opgaver, vidnet har løst for Farum Kommune, er således finansieret ved, at KL opkrævede honorar.

Konsulentopgaven til Farum Kommune fra 1. januar 2003 og frem var meget omfattende. Farum Kommune havde også tidligere benyttet konsulentbistand fra KL og efter vidnets opfattelse større end sædvanligt, fordi kommunen kørte med reduceret personale ud fra ønsket om at have en ”lille” forvaltning. De lønfaglige folk i KL havde således gennem årene haft en del at lave for Farum Kommune.
…

Foreholdt kontrakt af 20. december 2002 mellem KL og Farum Kommune[263] forklarede vidnet, at det ikke er usædvanligt, at kommuner rekvirerer bistand navnlig til tilsynsrådssager. Baggrunden herfor er nok, at det er svært at finde juridisk bistand på dette område andre steder end i KL. Ad billede 4 punkt 3[264] forklarede vidnet, at hun vil tro, at det er normalt, at KL har fuld adgang til alle dokumenter i en kommune. Den ny kommunaldirektør gav de tre medarbejdere fra KL prokura til at indhente alle nødvendige oplysninger.
…

Foreholdt kontrakten af 20. december 2002 ad punkt 2[265] forklarede vidnet, at hun var tilknyttet på timelønsbasis, og at de opstillede forudsætninger i kontrakten viste sig slet ikke at holde. Karsten Ole Knudsen henvendte sig til KL, fordi de i kommunen havde en række sager, de ikke kunne løse. De troede, at de kunne løse sagerne på 2-3 måneder, men der var mange sager, og der kom flere til. Opgaverne varede et helt år, dog ikke på fuld tid, men der blev brugt mange timer. Aktindsigtssagerne havde de ikke med at gøre, kun tilsynsrådssager. KL havde en aftale med kommunen, om at kommunen skulle udlevere alle dokumenter, de kunne finde.
…

Adspurgt af kommissionen om den uvildige undersøgelse og tilsynsrådets rolle forklarede vidnet, at det var kommunen selv, der havde besluttet at foretage den uvildige undersøgelse, og tilsynsrådet har ikke vidnet bekendt på noget tidspunkt blandet sig i den. Det fremgår af styrelsesloven, hvad man kan og ikke kan. Det var flertallet i byrådet, der vedtog, at der skulle foretages en uvildig undersøgelse.
…”

Vidnet Per Rohde Soelberg har forklaret bl.a.:[266]

”Adspurgt om konsulentforholdet i 2002 og frem forklarede vidnet, at han var med til at drøfte kontraktopgaven med administrationen i kommunen i foråret 2002, og her deltog bl.a. KL’s administrerende direktør, et par politikere og Peter Brixtofte. Vidnet husker ikke tidspunktet præcist, men det var inden Karsten Ole Knudsen blev ansat. De havde ikke nogen ledende embedsfolk med til mødet, og derfor gik snakken på en lidt anden måde. Opgaverne bestod dels i at lave en lønscanning og dels at bedømme normeringsniveauet i de decentrale institutioner i kommunen. Sidstnævnte blev dog aldrig gennemført. Lønscanning er ikke en decideret undersøgelse, men en gennemgang der har til formål at pege på eventuelle problemer og usædvanlige forhold. Man foretager en foreløbig gennemgang af lønninger for at se, om der er penge at hente nogen steder, og for at få et overblik over, hvor slemt det stod til, og hvad der i givet fald hvad skulle gøres for at sænke lønningerne. De tog 2½ mand ud i kommunen for at skaffe sig overblik, og det var ganske svært. Det er vidnets indtryk, at de personer i kommunen, de samarbejdede med, gjorde hvad de kunne. Der var usædvanlig stor uorden i papirerne. Nogle papirer skulle findes i flyttekasser og måske samtidig med, at der sad journalister og kopierede materialet. Det var derfor svært at få et overblik over forholdene på området.
…

Adspurgt om hvorfor det tog 1½ år at foretage lønscanningen, forklarede vidnet, at der var mange årsager til, at det tog så lang tid, bl.a. at de skulle skaffe materialet, og de blev samtidig løbende anmodet om bistand med andre opgaver af Farum Kommune. Det var svært at prioritere, og de havde ikke folk nok. Der var grænser for, hvor meget de kunne tømme kontorerne i KL. De havde 5 mand på Farum-sagerne. De vurderede hvilke sager, der hastede mest, og Farum Kommune prioriterede som regel de mest akutte problemstillinger højest. Undervejs ansatte Farum Kommune en ny kommunaldirektør og ny personalechef, Mona Egebjerg. De nye medarbejdere i kommunen havde lyst til at se fremad. Derfor kom lønscanningen til mere at være af historisk interesse. Vidnet erkender, at KL’s opgaveløsning i Farum Kommune var for langsom.

Foreholdt notat af 25. september 2004[267] forklarede vidnet, at der gik lidt for lang tid til sidst. Materialet skulle finpudses, og de nye folk havde i nogen grad mistet interessen. Det er ikke usædvanligt, at man ser fremad, når en ny direktør kommer til, og lysten til at kikke bagud var der ikke. Adspurgt om hvorfor kommunen i så fald måtte rykke KL for at få opgaven gjort færdig, forklarede vidnet, at revisionen og Mona Egebjerg godt ville have resultatet af lønscanningen.”

Vidnet Karsten Ole Knudsen har forklaret:[268]

”Foreholdt notat af 25. september 2004[269] forklarede vidnet, at han husker notatet. Aftalen med KL om, at de skulle udføre en lønscanning, var indgået i 2002, dvs. før vidnet kom til. Vidnet troede, at der hurtigt ville ske noget i sagen, men det gjorde der ikke. Det drejede sig om mange penge. Derfor gennemgik vidnet sammen med Mona Egebjerg selv lønningslisten og fandt de sager, der gav anledning til yderligere.

Vidnets egen oplevelse var, at KL var langsommelige. Vidnet bad Mona Egebjerg om at notere, hvilke konkrete ting fra KL’s side, de var utilfredse med. De rykkede KL’s lønafdeling, men vidnet og Mona Egebjerg konstaterede, at samarbejdet med KL’s lønkontor var trægt. KL havde et administrativt setup, der var utilstrækkeligt. De mange uafklarede sager var dræbende for arbejdsmiljøet på rådhuset. Vidnet så sin opgave som fremadrettet og brugte tid på at vurdere den enkelte medarbejders plads i kommunen i den nye organisation. Det vigtige for vidnet var den enkelte medarbejders evne og vilje til at trække med i den nye organisation. Han var ikke specielt optaget af at undersøge fortiden. Det var der mange andre, der var i gang med. Hermed ikke sagt, at han ville holde hånden over angribelige forhold. Det var en usædvanlig situation og ikke en let opgave. Alle i kommunen blev betragtet som belastede af det tidligere hændelsesforløb, selv folk der først var ansat efter sagens opkomst. Det var en ikke heldigt gennemført konsulentopgave. Først i 2004 havde de energi nok til at sige fra over for KL.”

Vidnet Mona Egebjerg har forklaret:[270]

”Foreholdt vidnets notat af 25. september 2004 til kommunaldirektøren[271] samt vidnet Karsten Ole Knudsens forklaring[272] forklarede vidnet, at baggrunden var en dyb frustration over at opgaven vedrørende lønscanning bestilt hos KL ikke var løst tilfredsstillende, og at de ikke havde materialet, da de skulle bruge det. Der var frustrationer over at få tilsendt en konsulentregning fra KL på 300.000 kr. som de var nødt til at betale, for et materiale der var ubrugeligt. De var nødt til at bruge en mere ”bondsk” model, fordi materialet kom alt for sent.”

Vidnet Peter Brixtofte har forklaret:[273]

”Forespurgt, hvad baggrunden var for, at man inddrog KL, forklarede vidnet, at det var noget som Helene Lund, der sad i KL’s bestyrelse, havde fundet på. Det skete, mens Henrik Jerger fungerede som borgmester. Det var helt vanvittigt. KL var blevet den anden statsmagt parallelt med Indenrigsministeriet.

… Kommunen havde ansat advokat John Korsø Jensen til at hjælpe dem, … Vidnet fandt, at det private advokatfirma var mere dygtige, kompetente og mere habile end KL …”[274]

Der henvises om personalesager i øvrigt til bind 5, kapitel 7 og 8.

25.4.2.3. Økonomisk rådgivning

Konsulentfirmaet Kühl Organisations Udvikling ApS (KOU) ydede kommunen bistand på økonomiområdet med budgetlægning, budgetopfølgning og opfølgning vedrørende revisionsberetning samt bistand til reorganisering af kommunens udvalgsstruktur og administration i lyset af de problemer, Farum-sagen havde afdækket, jf. afsnit 25.4.2.4.

Økonomiudvalget besluttede den 30. juni 2002 at indgå aftale om konsulentbistand med tidlisgere økonomidirektør Bent Albrechtsen, Allerød Kommune, omfattende max. 200 timer.[275]

Bent Albrechtsen har som vidne forklaret bl.a.:[276]

”Vidnet gik på pension den 1. maj 2000 fra Allerød Kommune. … Han havde en generationsaftale med Allerød Kommune om, at han kun måtte arbejde max 200 timer om året, så vidnets arbejdsområde skulle indsnævres, for at det kunne opnå en effekt. Han ville sætte fokus på anlægssiden, likviditetsopgørelser og udvalgte mellemregningskonti. Det sagde Erik Geert Petersen ja til. … Vidnet mener, han tiltrådte konsulentstillingen den 6. juni og aftrådte den 10. september 2002. Han var med til at sætte tingene i gang. Det var et ”kort besøg”.

I Farum Kommunes økonomiafdeling sad vidnet på 1. sal sammen med John Olsen og Hans Jørgen Brink. Hans Jørgen Brink var kørt lidt ud på et sidespor. De var begge dygtige medarbejdere, men organisationen var ikke synlig, og der manglede ledelse. De var dybt begravet og arbejdede næsten udelukkende bagudrettet med regnskaberne. Vidnet prøvede at fokusere på budgettet for 2002.
…

Lånet på 750 mio. kr. skulle i EU-udbud, og den opgave havde vidnet i samarbejde med Gudme Raaschou. Det var en større proces og tog en del timer. Vidnet nåede ikke at se de 750 mio. kr. blive udbetalt.
…”

På byrådets møde den 17. juni 2002 besluttedes det at indgå i et samarbejde med bankaktieselskabet Gudme Raaschou Investment Bank om ”generel rådgivning og assistance i forbindelse med håndteringen af låneoptagelse”, efter at Indenrigs- og Sundhedsministeriet som led i genopretningsplanen havde godkendt, at Farum Kommune kunne optage et lån på 750 mio. kr.[277]

Byrådet besluttede den 10. september 2002 at indgå aftale med Nordea Markets om finansiel rådgivning mv.[278] Farum Kommune indgik herefter den 13. september 2002 aftaler om henholdsvis gælds- og formuepleje. I den første ”Aftale om porteføljerådgivning mv.” hedder det bl.a.:[279]

”Formålet med nærværende aftale er at medvirke til at skabe de bedst mulige forudsætninger for Farum Kommunes beslutninger vedrørende sammensætningen af kommunens låneportefølje samt andre porteføljerelaterede spørgsmål. Med henblik herpå rådgiver Nordea om forventninger til udviklingen på rente- og valutamarkederne samt øvrige forhold af betydning for styringen af kommunens låneportefølje.

Nordea vil udarbejde en analyse af Farum Kommunes finansielle risici og på baggrund heraf i samarbejde med Farum Kommune medvirke til at formulere retningslinier for finanshåndtering, herunder udarbejdelse og formulering af en politik og strategi for finansiel styring.

Retningslinierne for finanshåndtering, som Farum Kommune udarbejder jævnfør ovennævnte, danner rammen for risikoprofil og fastlæggelse af forretningsgange, rapporteringsrutiner og kontrolprocesser.

Nordea vil efter gensidig aftale uddanne Farum Kommunes økonomimedarbejdere i anvendelse af finansielle instrumenter til styring og håndtering af låneporteføljen samt opgørelse af dennes risiko.”

Den anden aftale, ”Rådgivningsaftale på obligationsbeholdning”, indeholdt bestemmelse om pleje af kommunens obligationsbeholdning.[280]

Repræsentanter fra Nordea Markets gennemgik den 22. oktober 2002 i først økonomiudvalget og derefter byrådet et oplæg til “Politik for aktivstyring af Farum Kommunes obligations- og gældsportefølje”.[281]

Der blev udarbejdet et dokument af 5. november 2002 om den finansielle styringspolitik benævnt ”Politik for aktiv styring af Farum Kommunes gældsportefølje”.[282] Aftalerne blev opsagt ved brev af 8. oktober 2004.[283]

25.4.2.4. Organisatorisk rådgivning

Konsulentfirmaet Kühl Organisations Udvikling (KOU) ydede ud over økonomisk bistand, jf. afsnit 25.4.2.3, også bistand til reorganisering af kommunens udvalgsstruktur og administration i lyset af de problemer, Farum-sagen havde afdækket.

Rammeaftale med KOU af 12. juli 2002 blev forlænget kvartalsvis. Det hedder om opgaven i økonomiudvalgets protokol for 1. oktober 2002 under punkt 261, ”Rammeaftale vedrørende konsulentbistand i 4. kvartal 2002”:[284]

”Sagsfremstilling

Kühl Organisationsudvikling ApS (KOU) yder ifølge aftalebrev af 12. juli 2002 generel og løbende sparring fra medio juli til ultimo september 2002 i forhold til borgmesteren vedrørende administrative spørgsmål, herunder:

  1. Bistand til rekruttering af ny kommunaldirektør
  2. Oplæg til ændring af den administrative struktur på kort sigt
  3. Udarbejdelse af problemkatalog
  4. Bistand til kvalitetssikring af mødesagsoplæg til politiske udvalg.

Foruden disse områder, der er nævnte i aftalebrevet, er budgetlægning 2002 og budgetopfølgning 2002 også kommet til som væsentlige områder, hvor KOU fra slutningen af august 2002 har ydet betydelig bistand. Endelig er KOU ultimo september 2002 blevet inddraget i arbejdet vedrørende opfølgning på revisionsberetningen for 2001.
…”

I byrådets protokol for 17. december 2002 beskrives KOU’s arbejde i 2. halvår 2002 og fortsatte arbejde i 2003 under punkt 310, ”Rammeaftale vedrørende konsulentbistand i 1. kvartal 2003:[285]

”Sagsfremstilling
Kühl Organisationsudvikling (KOU) har i 2. halvår 2002 ydet konsulentbistand vedr. en række administrative områder, herunder:

  1. Bistand til rekruttering af ny kommunaldirektør
  2. Oplæg til ændring af den administrative struktur
  3. Bistand på økonomiområdet, herunder
    • Budgetlægning
    • Budgetopfølgning, herunder mødesager til økonomiudvalget
    • Opfølgning vedr. revisionsberetning
  4. Udarbejdelse af problemkatalog
  5. Bistand til kvalitetssikring af mødesagsoplæg til politiske udvalg

Den ny kommunaldirektør vil efter sin start primo januar 2003 stå i spidsen for det videre arbejde med implementering af den ny administrative struktur, kvalitetssikring på økonomiområdet samt kvalitetssikring af den administrative betjening af de politiske udvalg og byråd generelt. Den ny kommunaldirektør ønsker adgang til at kunne benytte sig af fortsat konsulentbistand fra Kühl Organisationsudvikling vedr. de nævnte områder, idet kommunaldirektøren løbende selv vurderer behovet herfor i henseende til omfang og indhold.
…”

Arbejdet under punkt 1, ”Bistand til rekruttering af ny kommunaldirektør”, resulterede i, at Karsten Ole Knudsen blev ansat som kommunaldirektør pr. 1. januar 2003.[286]

Arbejdet under punkt 2, ”Oplæg til ændring af den administrative struktur”, resulterede i byrådets vedtagelse den 17. december 2002 af en ny administrativ struktur, jf. bind 4, kapitel 6.3.2. KOU’s bistand i tiden efter byrådets beslutning omfattede bistand til ”detailplanlægning og idriftsætning af den ny struktur” og ”udviklingsinitiativer i forhold til chefer og personale”. Den nye administrative struktur var endeligt på plads pr. 1. september 2003.[287]

Arbejdet under punkt 3, ”Bistand på økonomiområdet”, omfattede:[288]

”Status:

KOU har bidraget i arbejdet vedrørende budgetforslag 2003, budgetopfølgning 2002, opfølgning på revisionsberetning vedr. regnskab 2001 samt diverse mødesager vedr. økonomi til økonomiudvalget.

KOU’s bistand i det videre forløb:

Arbejdet under punkt 4 mundede ud i et problemkatalog til brug for den ny kommunaldirektør. Forud herfor havde KOU under punkt 2 udarbejdet et diskussionsoplæg vedrørende tilpasning af den administrative struktur, hvori indgik ”en beskrivelse af de væsentligste problemområder, som den ny struktur skulle geares til at håndtere.”

Arbejdet med punkt 5 om kvalitetssikring af mødesagsoplæg til politiske udvalg mundede ud i en rapport af 14. januar 2003: ”Forslag til retningslinjer for udarbejdelse af mødesager til de politiske udvalg og Byrådet”. Der henvises herom til bind 3, kapitel 4.4.6.

KOU’s bistand i 2003 omfattede herefter navnlig konkretisering af den nye forvaltningsstruktur samt bistand på økonomiområdet, herunder især til budgetarbejdet vedrørende 2004 samt budgetopfølgningen vedrørende 2003.

25.4.3. Sammenfatning og vurdering

Det lægges efter det protokollerede i økonomiudvalg og byrådet, formålsangivelsen i redegørelse af 19. marts 2002 og vidneforklaringer af navnlig advokaterne Philip Thorsen og Henrik Sanders til grund, at Farum Kommune anmodede advokatfirmaet om bistand til forhandling om genopretningsplanen/rekonstruktion af Farum Kommune, og at økonomiudvalget som grundlag herfor ønskede en redegørelse baseret på den erfaring, advokatfirmaet havde med rekonstruktioner af (nødlidende) virksomheder. Derudover gav advokatfirmaet bistand til forefaldende opgaver, indtil kommunen mandskabsmæssigt var rustet til opgaverne. Redegørelsen til kommunens økonomiudvalg belyste til brug for en handlingsplan 19 udvalgte emner. Opgaven var alene af fremadrettet karakter, det vil sige at komme videre ud fra den situation, der nu forelå. Advokatfirmaet blev ikke anmodet om - og ønskede heller ikke - at forholde sig til ansvar med mere for de forhold, der havde bragt kommunen i den nu foreliggende situation. Den politiske diskussion bestod i, om advokatfirmaet eller konsulenter fra KL var de rette til at udføre opgaven. I Farum blev resultatet bistand til en række opgaver fra et advokatfirma med en mulig anden tilgang end KL’s konsulenter, men samtidig en i forvejen kendt samarbejdspartner for kommunen. Andre opgaver blev løst af bl.a. konsulenter fra KL.

For såvel en kommune som en privat virksomhed eller organisation, der er kastet ud i en krise, er det afgørende hurtigt at få overblik over problemernes omfang. Til det formål var det oplagt at få udarbejdet en redegørelse som advokatfirmaets redegørelse af 19. marts 2002, men med de forbehold, der naturligt må knyttes til en sådan statusopgørelse i form af navnlig en række uafklarede spørgsmål som grundlag for yderligere behandling.

Den uvildige advokat- og revisorundersøgelse blev besluttet gennemført umiddelbart efter Farum-sagens opkomst, mens Peter Brixtofte var på sygeorlov, men blev i øvrigt fulgt op efter Peter Brixtoftes tilbagevenden. I det refererede notat fra kommunaldirektøren til økonomiudvalgets møde den 30. marts 2004 fremsættes det synspunkt, at undersøgelsen oprindeligt er iværksat af byrådet, men ”i praksis annekteret af Tilsynsrådet, som har haft klare synspunkter på indhold og arbejdsplan for firmaerne”.

Det kan lægges til grund, at tilsynsrådet reagerede allerede på medieomtalen og rettede henvendelse til kommunen om advokat- og revisorundersøgelsen som en mulighed for at få undersøgt konkrete forhold i Farum Kommune, der også havde tilsynsrådets interesse. Tilsynsrådets interesse i undersøgelsen viser sig navnlig i brevene af 8. juli og 1. oktober 2002 samt den citerede korrespondance om begrænsninger i kommissoriet. Tilsynsrådet havde imidlertid ikke lagt sig fast på, at advokat- og revisorundersøgelsen var den eneste mulighed for undersøgelse. Tilsynsrådets brev af 18. marts 2003 henviser således til, at det på første møde med repræsentanter fra kommunen blev ”drøftet, hvilke emner, der udgår af den uvildige undersøgelse, og hvilke emner, som nu skal undersøges på anden måde end af den uvildige undersøgelse.” Andre igangværende undersøgelser kunne inddrages, f.eks. fra Kommunernes Revision og fra politiets arbejde. Det afgørende var, at kommunen undersøgte forholdene.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at tilsynsrådet under sin opgavevaretagelse som tilsynsmyndighed pressede på for at få de konkrete forhold undersøgt. Tilsynsrådet lagde vedrørende tilsynssager generelt en meget kontant linje med frister og angivelse af sanktioner, hvilket også illustreres af forløbet vedrørende den uvildige advokat- og revisorundersøgelse. For de byrådsmedlemmer og embedsmænd, der havde oplevet behandling af tilsynsrådssager før Farum-agens opkomst, gav det muligt anledning til sammenligning og nogen frustration set i forhold til de opgaver, man i øvrigt stod med, navnlig vedrørende genopretningsplanen. Denne problemstilling er med inddragelse af vidneforklaringer behandlet i bind 16, kapitel 26, om det kommunale tilsyn.

Advokat- og revisorundersøgelsens rapporter er i øvrigt også benyttet som led i kommissionens undersøgelse, men med de begrænsninger der følger af, at kommissionen ikke skal foretage ansvarsvurderinger, herunder vedrørende evt. erstatningsansvar. På den anden side har kommissionen efter de beføjelser, der følger af lov om undersøgelseskommissioner, haft adgang til et større undersøgelsesmateriale end det, kommunen har haft adgang til og har kunnet stille til rådighed for advokat- og revisorundersøgelsen. Kommissionen har udover de rapporter med bilag, som kommunen har modtaget efter advokat- og revisorundersøgelsen, også haft adgang til referater af alle interviews gennemført som led i undersøgelsen.

Der henvises til de enkelte kapitler om benyttelsen af rapporterne fra advokat- og revisorundersøgelsen, særligt bind 11, kapitel 17, Udgifter til rejser og repræsentation mv. Advokat- og revisorundersøgelsens konklusioner er navnlig sammenholdt med det fremkomne under kommunens efterfølgende sagsbehandling, f.eks. efter høring af involverede personer, behandling hos tilsynsmyndighederne og domstolene. Hertil kommer kommissionens egne undersøgelser og vidneafhøringer.

Efter Farum-sagens opkomst efterspurgte kommunen i øvrigt sagkyndig bistand til løsning af en række opgaver, som man efter art og omfang ikke selv havde resurser til at løse, og som skulle løses som led i kommunens genopretning af økonomi og administration mv.

Det tilkommer en kommunalbestyrelse inden for kommunalfuldmagtens rammer at vælge de rådgivere, man finder bedst egnede til løsningen af en konkret opgave. Kommissionen har ikke til opgave at foretage kvalitative vurderinger af den ydede bistand. Beskrivelsen tjener til belysning af det faktiske forløb.

25.5. Øvrige forhold efter Farum-sagens opkomst

I dette afsnit redegøres i oversigtsform for andre forhold efter Farum-sagens opkomst.

25.5.1.  Skriftligt materiale

25.5.1.1. Ny organisation og udvalgsstruktur

Farum Kommune ændrede organisation og udvalgsstruktur i 2003.

På byrådets møde den 19. februar 2002 besluttedes det at opslå en stilling som kommunaldirektør. Efter sagsfremstillingen har kommunen ”hidtil haft en flad organisation med direktørstillinger, hvor direktørerne har haft direkte reference til borgmesteren.” Samtidig tiltrådtes økonomiudvalgets indstilling om, at der hurtigst muligt skulle udarbejdes forslag til organisationsstruktur, og at juridisk konsulent Erik Geert Petersen blev konstitueret som kommunaldirektør.[289] I forlængelse af denne vedtagelse foreslog borgmesteren en tilpasning af den administrative organisation.[290]

Den 17. december 2002 vedtog byrådet at gennemføre en ny administrativ struktur med en centralforvaltning og tre fagforvaltninger og en ny udvalgsstruktur.[291] Byrådet foretog i foråret 2003 visse tilpasninger heri.

Kommunen nyansatte Karsten Ole Knudsen som kommunaldirektør pr. 1. januar 2003, Mona Egebjerg som organisationsdirektør pr. 1. maj 2003 og Vini Lindhardt pr. 1. august 2003 som direktør med ansvar for børneområdet, skoleområdet, fritidshjem, idræt og kultur. Erik B. Frandsen blev udnævnt til direktør for teknisk forvaltning.

Ved undersøgelsesperiodens slutning i august 2003 var kommunen med 107 administrative medarbejdere herefter organiseret således:[292]

Centralforvaltning

- ledet af kommunaldirektør Karsten Ole Knudsen og organisationsdirektør Mona Egebjerg,
Teknisk forvaltning

- ledet af teknisk direktør Erik B. Frandsen,
Børn, skole, idræt, fritid og kultur

- ledet af direktør Vini Lindhardt,
Beskæftigelses-, integrations- og socialforvaltningen

- ledet af konstitueret direktør John Gilbert Nielsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 25.4.2.4. og bind 4, kapitel 6, og bind 5, kapitel 7.

25.5.1.2. Information og aktindsigt

Farum Kommune behandlede navnlig efter Farum-sagens opkomst et stort antal begæringer om aktindsigt, først i restaurationsregninger og herefter i sager om en række forskellige andre emner. For så vidt angår restaurationsregningerne fandt man en teknisk løsning ved at lægge dem ud på kommunens hjemmeside. Hjemmesiden blev i øvrigt i stigende grad brugt til at informere og på en sådan måde, at borgeren kunne se bagvedliggende dokumenter.[293]

På et ekstraordinært byrådsmøde den 13. maj 2002 behandledes under punkt 62 A ”Anmodning om optagelse af punkt på dagsordenen fra medlem af byrådet”.[294]

”Sagsfremstilling:

Erik Fuchs (V) har på vegne af 9 byrådsmedlemmer (SFs byrådsgruppe, Socialdemokratiets byrådsgruppe, Per Edrén, Paul Wachtell og Erik Fuchs) anmodet om optagelse af følgende på dagsordenen:

Alle byrådsmedlemmer har dags dato (30.4.2002) modtaget et brev fra Tilsynsrådet, hvor Tilsynsrådet påpeger, at hvert enkelt byrådsmedlem har en pligt til at påse, at byrådets beslutninger effektueres - om nødvendigt ved anvendelse af bestemmelser i § 66 i Den Kommunale Styrelseslov om hel eller delvis suspension. Tilsynsrådet vil påse, at hver enkelt byrådsmedlem opfylder sin tilsynsforpligtelse - om nødvendigt ved at pålægge tvangsbøder.

Vi vil bede om, at der straks indkaldes til et Ekstraordinær Byrådsmøde, hvor Byrådet kan beslutte, at afsættes de nødvendige personale og økonomiske ressourcer således at “Lov om offentlighed i forvaltningen” kan efterleves.

Til mødet vil vi bede forvaltningen om, at udarbejde en liste over alle de aktindsigts begæringer der forligger, samt en vurdering over hvilke personale og økonomiske ressourcer der bør afsættes.

Vi forslår følgende til beslutning:

  1. Byrådet beslutter, at der straks gives aktindsigt til alle der har krav på dette i henhold til “Lov om offentlighed i forvaltningen”.
  2. Byrådet beslutter, at der afsættes de nødvendige personale og økonomiske ressourcer således at “Lov om offentlighed i forvaltningen” kan efterleves.
  3. Byrådet beslutter, at forvaltningen senest om en uge fremlægger en redegørelse for, efter hvilke principper de nuværende og fremtidige ansøgninger om aktindsigt behandles, samt hvilken administrativ praksis man har etableret, for at sikre en smidig afvikling af aktindsigtspuklen.
  4. Byrådet beslutter at der straks gives aktindsigt til Ekstrabladet, jf. Tilsynsrådets brev journal nr. 2002-613128 og dette meddeles Tilsynsrådet og Ekstrabladet.

Beslutning:

Peter Brixtofte (V) var fraværende. Som stedfortræder deltog Ketty Træholt.[295] Enstemmigt godkendt idet fristen under punkt 3 ændres fra en uge til 10 dage.”

Der henvises i øvrigt til bind 12, kapitel 20, Offentlig information og indsigt.

25.5.1.3. Resurseanvendelse og arbejdsvilkår for politikere og embedsmænd

På byrådsmødet den 10. december 2002 godkendtes en merbevilling til eksterne konsulenter og ekstraordinære revisionsomkostninger mv. med følgende sagsfremstilling:[296]

”Den af byrådets tidligere meddelte bevilling på 9 mio. kr. i 2002 til kommunes brug af eksterne konsulenter i forbindelse med Genopretningsplanen, uvildig undersøgelse, ansættelse af kommunaldirektør, udarbejdelse af organisationsplan samt ekstraordinære revisionsomkostninger m.v. er nu opbrugt.

Ifølge foreløbige opgørelser vil der være behov for yderligere bevilling til dækning af udgifter til Kommunernes Revision, Rønne & Lundgren (uvildig undersøgelse) samt Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere med i alt 3.800.000 kr.

Den samlede udgift udgør herefter 12,8 mio. kr. i år 2002.

Det indstilles at Byrådet meddeler den nødvendige bevilling.”

I de følgende år blev der givet yderligere bevilling til sådan ekstraordinær bistand.[297]

I sagsfremstillingen til økonomiudvalget den 2. marts 2004 vedrørende punktet ”Design af dele af Farum Kommunes organisation hen imod 2005” hedder det bl.a.:[298]

”Sagsfremstilling
…

Organisationen har i 2003 ydet en særdeles produktiv indsats. Set som håndtering af en situation med mange opgaver der savner fortilfælde, kan Farum Kommune være tilfreds hermed.
…

Særlige juridiske opgaver
Vedrørende de særlige juridiske opgaver har opgaverne i 2003 været overordentlig omfattende. Karakteren af disse opgaver, og deres risikoelement for ikke alene hele kommunen, men også for byrådsmedlemmernes personlige økonomiske ansvar, har gjort løsning af disse sager til en højt prioriteret opgave for kommunaldirektøren. Kommunen har modtaget 289 breve fra Tilsynsrådet i 2003. Det er som bekendt lykkedes at undgå de trusler om dagbøder, fordringer, krav mv. som har været rettet imod Byrådets medlemmer.

Den organisatoriske håndtering af dette område er forsøgt udviklet på forskellig vis i året løb. Internt har hovedansvaret for sagsbehandlingen skiftet placering over året. Desuden har opgaveløsningen været udført i samarbejde med kommunens 3 tilknyttede KL-konsulenter. Den valgte løsning, med anvendelse af 3 KL-konsulenterne er dog ikke gratis - der er således hidtil registreret timer i 2003 for mere end 2,0 mio. kr. til KL konsulenterne.

Anvendelse af eksterne konsulenter til så central en opgave for kommunen byder på betydelige udfordringer for den løbende koordination, og en endelig og robust løsning herpå kan ikke siges at være opnået.

Det er kommunaldirektørens vurdering at området skal tilføres flere interne ressourcer. Der overvejes flere modeller herfor, enten på konsulentniveau eller ved en chefkonsulent. Den løsning der foretrækkes bør vælges ud fra hvilke rekrutteringsmuligheder som et opslag vil afdække. Der må forventes en vis økonomi i at reducere forbruget af konsulenttimer, men det er ikke hensigten at ophøre med samarbejdet med KL-konsulenterne, som kommunen har betydelig nytte af.”

I et notat til økonomiudvalgets møde den 30. marts 2004 skrev daværende kommunaldirektør Karsten Ole Knudsen bl.a.:[299]

”Kommunens ressourceanvendelse

Indledningsvis bemærkes, at Farum Kommune ikke har modtaget noget økonomisk tilskud til de udgifter som følge af merudgifter til

Disse opgaver finansieres således af kommunens normale driftsmidler.

Kommunen skal ved besvarelserne til Tilsynsrådet tilvejebringe det fornødne materiale, skal bearbejde det, skal nøje overveje indhold og fremstillingsform i besvarelserne, ofte indhente supplerende juridiske eller faglige vurderinger, og følge op på de konklusioner man drager.

Svarene afgives af Byrådet og under personligt ansvar fra Byrådets medlemmer. Dette fører naturligt til en omfattende administrativ kvalitetskontrol af ethvert svar og faktisk enhver sætning; dels en tilsvarende politisk opmærksomhed på hver enkelt sag.

Det forekommer derfor umiddelbart klart, at Farum kommunes tidsanvendelse og ressourceudgift vil være væsentligt større end det, som Tilsynsrådet sekretariat måtte anvende ved samme forhold.

Udgift til eget personale

Forvaltningen har foretaget en opgørelse over antal af medarbejdere, som har bidraget til behandling af tilsynsrådssagerne og et skøn over deres tidsanvendelse. Det vurderes, at 36 personer har bidraget, med en samlet arbejdstid på 8,2 årsværk (fuldtidsstillinger). Dette tilsvarer minimum en direkte lønudgift svarende til 3 mio. kr. og formodentlig mere, da en væsentlig del af disse medarbejdere er blandt kommunens højere lønnede medarbejdere.

Udgift til Uvildig Undersøger[300]

Der er i dag anvendt mere end 10 mio. kr. til advokatfirmaet og revisor, som forestår den uvildige undersøgelse.

Undersøgelsen er oprindeligt iværksat af Byrådet, men i praksis annekteret af Tilsynsrådet, som har haft klare synspunkter på indhold og arbejdsplan for firmaerne.

Udgifter til KL-konsulenter

Udgiften var i 2003 2,25 mill. kr., hvoraf langt hovedparten af udgiften gik til besvarelse af Tilsynsrådets forespørgsler.

Effekt på etablering af gode administrative og økonomiske instrumenter har kunnet rettes for at forbedre vigtige styringsinstrumenter vedrørende budget og bevillingssiden, kontraktstyring mv. har måttet vige i en række tilfælde til fordel for håndtering af mere bagudrettede spørgsmål.

Det kan umiddelbart forekomme paradoksalt, hvis kommunens politiske og administrative ledelse i de kommende år vil blive genstand for kritik for ikke at have haft fornødent fokus på sådanne nutidsforhold - med den praksis som i 2003 blev anlagt af Tilsynsrådet.

Påvirkning af genopretningsplanen

Genopretningsplan II blev aftalt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i foråret 2003. Planen er stram. Der blev ikke indbygget nogle reserver til uforudsete udgifter. Dette indebærer, at alle forskydninger, forsinkelser mv. vil påvirke mulighed for at overholde planen i negativ retning.

Det gælder derfor ligeledes, at alle forsinkelser eller merudgifter, som kan henføres til et skifte i politisk og ledelsesmæssig fokus, vil påvirke muligheden for at leve op til genopretningsplanen.

Der forudsættes i planen for 2004 en månedlig forbedring af målepunkterne i millionstørrelse. En forskydning i muligheden for at leve op til genopretningsplanen på bare een måned ville derfor indebære, at målepunkterne overskrides betydeligt - og dermed at Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal orienteres.”

Under vidneforklaringerne har både embedsmænd, politikere og eksterne konsulenter mv. forklaret om en organisation, der var under et betydeligt pres. Det samme gjaldt for de enkelte embedsmænd og politikere arbejdsmæssigt, ligesom der for flere var grund til at nære bekymring om, hvilke konsekvenser det hidtidige forløb kunne få - herunder også strafferetligt, erstatningsretligt og disciplinært.

Om tilsynsrådets rolle henvises til bind 16, kapitel 26.

25.5.2. Sammenfatning og vurdering

Der gennemførtes navnlig organisatoriske ændringer væk fra en flad administrativ struktur og dermed et øget ansvar for topembedsmænd i forhold til borgmesteren. Herom henvises til kommissionens bemærkninger i bind 4, kapitel 6, om strukturændringer og normeringer og i bind 5, kapitel 7, om personaleforhold.

Det må i øvrigt bevismæssigt lægges til grund, at både byrådsmedlemmer og embedsmænd navnlig i det første halvår efter Farum-sagens opkomst havde et meget betydeligt arbejdspres i en situation, hvor der skulle arbejdes med at genskabe den fornødne tillid mellem politikere indbyrdes og i forhold til administrationen. Hertil kom anvendelse af de fornødne økonomiske resurser til at genoprette kommunen, navnlig til eksterne rådgivere for kommunen, men også til at servicere eksterne undersøgelser fra politi, tilsynsråd, andre myndigheder og Farumkommissionen.

[1] Da kommissionen efter kommissoriets punkt 1.5. vedrørende tiltalte i straffesager skal lægge de endelige domme til grund vedrørende de tiltaltes rolle, er dele af forløbet derfor allerede fastlagt med det anførte i dommene, herunder hvornår og hvorledes byrådsmedlemmerne fik oplysning om låneoptagelser på i alt 450 mio. kr., jf. anklageskriftet i hovedsagens forhold 2 a og b om stillingsmisbrug og omtalen i bind 16, kapitel 28, mens kommissionen ikke er afskåret fra at undersøge andre end de tiltaltes rolle vedrørende samme forhold og i øvrigt forhold, der ikke er omfattet af tiltalen. Kommissionens vidneafhøringer har derfor også berørt dette forløb.

[2] 65-2,f1,b277-278

[3] 65-2,b291-296

[4] Sætningen slutter som citeret. Der tænkes formentlig på domstolsbehandling.

[5] 65-22. Skrevet i samarbejde med Niels Krause-Kjær. Advokat René Offersen havde under varetagelse af sin klients interesser i suspensionssagen adgang til sagens akter bortset fra interne materiale. René Offersen var i øvrigt frem til 2009 en af Peter Brixtoftes forsvarere i straffesagerne. Se også Jesper Lett og René Offersen: ”Borgmestres vægring” i Juristen 2003, side 216 f, jf. afsnit 25.3.1. nedenfor. Advokat Jesper Lett var oprindelig bisidder for Peter Brixtofte under kommissionens undersøgelse.

[6] 65-27

[7] Lars Løkke Rasmussen blev først afhørt i kommissionen efter udgivelse af bogen og havde indledningsvis i bogen på side 18 om Peter Brixtofte sagt: ”Ja, men den korte version er, at det vil være uklogt af mig at sige ret meget konkret, mens retssagen stadig kører, og før Farum-kommissionen har færdiggjort sit arbejde.”

[8] 65-30,b239

[9] Beretningens bilag 10, afsnit 2.16.5.3. US 42 om statsministeren og Peter Brixtofte.

[10] 479-10,f7(videoklip) og 479-11(udskrift).

[11] 479-10,f3-8

[12] 418-74,b6. Svar kendes ikke. Der blev afholdt ekstraordinært byrådsmøde den 8. februar 2002 og ekstraordinært økonomiudvalgsmøde den 11. februar 2002.

[13] 418-74,b2

[14] 418-74,b3

[15] 337-4,f3,b71-74

[16] Se bind 3, kapitel 4.5.3.1.1. med bl.a. referat af Henrik Jergers samtale med tilsynsrådets sekretariat den 10. april 2003 (254-9,b68-78).

[17] Angivet som L i protokollen.

[18] 179-68,f1,b98. Se beretningens bilag 10, afsnit 2.16.6.1. Forespørgsel nr. 23 og 25.

[19] 179-106,b31

[20] 418-74,b4. Artikel til Farum Avis.

[21] 418-74,b5. Jf. pressemeddelelse af 12. februar 2002.

[22] 336-4,f3,b5

[23] 336-4,f3,b9-19

[24] 336-4,f3,b37

[25] 337-4,f3,b77

[26] Efter protokollen bestod følgegruppen af økonomiudvalgets medlemmer, dog således at Henrik Jerger deltog i stedet for Peter Brixtofte og Lars Carpens i stedet for Berit Torm.

[27] 975-103,f2,b1

[28] 337-4,f3,b78

[29] 336-4,f3,b41-42

[30] 336-4,f3,b50

[31] Jf. Folketingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 477 f. Se også lovkommentaren, Den kommenterede styrelseslov, 2000, side 267, note 6, og senest 2010, side 609, note 12. I udgaven fra 2010, side 596 f, omtales bestemmelsen i lyset af den foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 om suspension i Farum-sagen, herunder kritik fremsat af Jesper Lett og René Offersen i artiklen ”Borgmestres vægring” i Juristen 2003, side 216 f.

[32] 179-68,f1,b131-135. Notatet er medtaget i beretningens bilag 3.

[33] 179-55,f3,b87-100. Fra ministeriets sagsakter. Notatet er medtaget i beretningens bilag 10, afsnit 3.3.11. B84, bilag 39 om styrelseslovens § 66.

[34] Notatets note 9: ”På det tidspunkt, hvor pressen i særlig grad rådførte sig hos en række juridiske eksperter, var det (eneste) springende punkt spørgsmålet om, hvorvidt Farum Byråd kunne anvende indgrebsmuligheden suspension i kommunestyrelseslovens § 66, stk. 2, i anledning af borgmester Peter Brixtoftes egenhændige lånoptagelse på 250 mio. år.”

[35] Notatets note 10: ”Jf. B.T.s artikel af 10. marts 2002 med overskriften “Flertal parat til at fyre Brixtofte” skrevet af Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen.”

[36] Notatets note 11: ”Der henvises til 10”.

[37] Notatets note 12: ”Jf. artikel skrevet af Søren Lange og Flemming Steen Pedersen bragt på Berlingske Tidendes hjemmeside … (den 11. marts 2002).”

[38] Notatets note 13: ”Se note 12.”

[39] 254-31,b9-10

[40] Bilag til brevet omfattede det nævnte manuskript ”Advokatundersøgelse af sagerne i Farum?” af ”Eigil Mølgaard, formand for BORGERLISTEN, tidl. Direktør for Finanstilsynet” (254-31,b11-12). På tilsynsrådets sag ligger endvidere avisartikel fra B.T. den 27. februar 2002: ”Jeg ligger vågen om natten” efter interview med Paul Wachtell, der omtaler vanskeligheder med at få oplysninger om kommunens økonomi og henvendelsen til ministeren om et møde (254-31,b13-14).

[41] 179-106,b18. Underskrevet af Lars Løkke Rasmussen.

[42] Omtale udeladt her. Se kapitel 24.

[43] Tilsynsrådet skrev den 23. april 2002 bl.a. således til Paul Wachtell: ”På baggrund af vedlagte udaterede avisartikel fra dagbladet B.T. (“Jeg ligger vågen om natten”), hvor De udtaler Dem om vanskelighederne ved at få oplysninger fra Farum Kommune, anmoder ministeriet tilsynsrådet om at tage stilling til, om kommunens praksis er i overensstemmelse med gældende regler om adgang til sagsindsigt. Da der nu er forløbet adskillige uger siden, at De rettede henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og den politiske situation i Farum Kommune har udviklet sig, skal tilsynsrådet anmode Dem om at oplyse, om De fortsat ønsker sagen om manglende sagsindsigt behandlet af tilsynsrådet. Tilsynsrådet skal i bekræftende fald bede Dem præcisere, hvilke sager og eller akter, De ikke har kunnet få indsigt i.” Tilsynsrådet skrev videre den 14. maj 2002: ”… Ved brev at 23. april 2002 bad Tilsynsrådet Dem præcisere hvilke sager, De ikke har kunnet opnå sagsindsigt i. Tilsynsrådet oplyste, at hvis Tilsynsrådet ikke hørte fra Dem inden 14 dage, ville sagen blive henlagt. Da Tilsynsrådet ikke har hørt fra Dem, vil sagen nu blive henlagt.” (254-31,b2 og 4).

[44] 179-106,b20f og 179-68,f1,b136f. Notatet fra 1. og 4. kommunekontor er i sin helhed medtaget i beretningens bilag 3 under 179-68,f1,b1-36-141. Notatet har samme dato som 1. kontors notat ”om en kommunalbestyrelses mulighed for at afsætte en borgmester i medfør af den kommunale styrelseslovs § 66 som følge af lånoptagelse uden forelæggelse for kommunalbestyrelsen”, jf. omtalen i afsnit 25.3.1.

[45] Jf. beretningens bilag 10, afsnit 2.16.6.1. om F23 og F25.

[46] Om sidstnævnte bemærkning henvises til afsnit 25.4.1.2. om den uvildige advokat- og revisorundersøgelse og relationerne til tilsynsrådet.

[47] Eric Christensen, Per Edrén, Erik Fuchs, Lene Bjerre Herdel, Sabine Kirchmeier-Andersen, Helene Lund, Lars Bjarne Pedersen, Morten Pflug, Paul Wachtell og Lasse Zetterstrùm.

[48] 254-33,b16

[49] Afløste en første udgave af brevet dateret 2. marts 2002 (470-6,f2,b5).

[50] 337-4,f3,b110-111. Byrådet godkendte retningslinjerne efter økonomiudvalgets indstilling, der var følgende: ”Godkendt, idet retningslinierne efterfølgende kan justeres i samarbejde med Kommunernes Landsforenings konsulenter og Indenrigsministeriet. Retningslinierne fremsendes sammen med henvendelse til Kommunernes Landsforening, jf. punkt 32 og efterfølgende til Indenrigsministeriet.” Punkt 32 vedrørte beslutningen om erhvervelse af konsulentbistand fra KL.

[51] 470-6,f2,b6

[52] 254-33,b13-14

[53] Bilag 3 vedrører spørgsmål af 24. marts 2002 til borgmesteren fra Erik Fuchs hvori det bl.a. hedder: ”Undertegnende kræver hermed, svar på følgende spørgsmål, idet jeg henviser til byrådets beslutning den 12. marts 2002 (Retningslinjer for Farum Kommunes administration pkt. 7. Alle byrådsmedlemmer får fremlagt eller udleveret det materiale de beder om, senest dagen efter)…”. Spørgsmålene vedrørte en middag i restaurant Sepp, byrådsmøde og byrådskonference i Farum Park den 18. marts 2002.

[54] 254-33,b3-6

[55] 179-55,f2,850-855 (og 337-4,f3,b129-133).

[56] Brevene af 20. marts 2002 er medtaget i beretningens bilag 3 under 179-55,f2,856-861. Advokat Jesper Lett og advokat René Offersen repræsenterede sammen Peter Brixtofte under suspensionssagen. Advokat Jesper Lett var i øvrigt senere i en periode bisidder for Peter Brixtofte under Farum-kommissionens undersøgelse (2003-2007). Om den juridiske argumentation fra Peter Brixtoftes advokater henvises generelt til Jesper Lett og René Offersen i Juristen 2003, side 216f., ”Borgmestres vægring”. Se i øvrigt afsnit 25.3.1

[57] 179-55,f2,b863

[58] 179-55,f2,b862

[59] De to notater er medtaget i beretningens bilag 3 under 179-55,f2,b864-868.

[60] 179-55,f2,844 og 847

[61] 179-55,f2,841-843. Medtaget i beretningens bilag 3.

[62] 179-55,f2,840. Folketingets Ombudsmand afviste at behandle sagen ved brev af 25. marts 2002. I svaret hedder det bl.a.: ”Under henvisning til at sagen endnu ikke er endeligt afgjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og at sagen derefter i tilfælde af stadfæstelse skal indbringes for domstolene, anser jeg det - trods sagens principielle karakter - for mest korrekt ikke at behandle denne. Jeg har navnlig lagt vægt på at det af lovgiver netop er forudsat at sagen behandles af domstolene, jf. lov om kommunernes styrelse § 66, stk. 4.” (162-37,f1,b3-4).

[63] Hele brevet er medtaget i beretningens bilag 3 under 179-55,f2,b810-814. Underskrevet af Christian Schønau.

[64] 179-55,f3,b627-628

[65] Citeres nedenfor.

[66] 179-55,f2,b34. Brevet var underskrevet af Per Edrén og Mogens Beier.

[67] 179-55,f2,b39-41

[68] 179-55,f2,b42

[69] 179-55,f2,b43

[70] 337-4,f1,b81

[71] Redegørelsen af 12. april 2002 er medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3 under 179-55,f2,b2-32.

[72] 179-55,f3,b2. Underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Christian Schønau.

[73] 179-55,f3,b3-85. Medtaget i sin helhed i beretningens bilag 6. Underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Christian Schønau.

[74] 179-55,f3,b656

[75] 179-55,f3,b657-660. Underskrevet af kammeradvokat M. Gregers Larsen.

[76] 479-11,f2. Ministerens udtalelser efter videosekvensen fulgte i det væsentlige et notat af 5. maj 2002 ”til ministeren til brug ved pressemøde mandag den 6. maj 2002 om den foreløbige afgørelse i sagen om suspension af borgmester Peter Brixtofte”. Notatet indeholder i øvrigt sammenfatninger i ”bullet points” samt ”Spørgsmål/svar” til ministerens beredskab. Om tidshorisonten for en endelig afgørelse efter høring hedder det i udkast til svar: ”i løbet af kort tid - inden for en uge” og om retsvirkningerne af en suspension, at Peter Brixtofte så vil ”være almindeligt medlem af Farum Byråd, herunder med rettigheder og pligter som et almindeligt medlem”. (179-55,f3,b646-650).

[77] 951-12,b88-105. Brevet var på 18 sider og er medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3.

[78] 466-28,b8

[79] 337-4,f1,b147. Ketty Træholt var mødt som stedfortræder for Peter Brixtofte.

[80] 337-4,f1,b148

[81] 337-4,f1,b151

[82] 337-4,f1,b154

[83] 337-4,f1,b153

[84] 337-4,f1,b152

[85] 179-55,f3,b645

[86] 179-55,f3,b101. Mavebæltet var til ministerens underskrift vedlagt breve om, at suspensionssagen bortfaldt, til henholdsvis Farum Byråd, Peter Brixtoftes advokater og den politiske følgegruppe, jf. afsnit 25.3.2.2 .

[87] 466-28,b10-11. Underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Christian Schønau.

[88] Sag 179-55,f1-3. Sagsakterne er meget omfattende og indeholder bl.a. Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partneres statusredegørelse af 19. marts 2002: ”Redegørelse til Farum Kommunes Økonomiudvalg” (179-55,f3,b320-625), jf. nedenfor afsnit 25.4.1.1. Kammeradvokatens salærredegørelse af 29. maj 2002 beskriver dennes medvirken fra udtalelse af 6. april 2002 og frem (179-55,f3,b643-644).

[89] 179-55,f3,b654

[90] 179-55,f3,b664-665

[91] 179-55,f3,b646-650. Jf. note foran under omtale af pressemøde den 6. maj 2002.

[92] 179-55,f3,b651-653

[93] Se bilag 10, afsnit 3.3.25. B84, bilag 117 (KOU AD 343) spørgsmål om Farum-sagen: Spørgsmål 59 ”Det ønskes oplyst, om der i henhold til lov om offentligheden i forvaltningen foreligger referat af indenrigs- og sundhedsministerens møde med medlemmer af Farum Byråd i begyndelsen af februar (vist nok den 7.) år 2002. Referatet bedes i givet fald fremsendt til udvalget.” Svar Det besøg, jeg foretog den 7. februar 2002 i Farum, henregner jeg som et privat besøg. Jeg har således ikke denne dato afholdt møde med medlemmer af Farum Byråd i min egenskab af indenrigs- og sundhedsminister. Lov om offentlighed i forvaltningen finder derfor ikke anvendelse.”

[94] 179-55,f3,b627. Mavebæltets indhold i øvrigt er refereret ovenfor vedrørende kontobrev af 22. marts 2002.

[95] 337-4,f1,b127. Se i øvrigt bind 3, kapitel 4.5.3.3.3.

[96] 466-28,b4. Artikel i Frederiksborg Amts Avis den 6. oktober 2005 ”Brixtofte vil tilbage i byrådet” er medtaget i beretningens bilag 3 under 466-28,b9.

[97] 466-28,b2. Underskrevet af Lars Carpens og Steen Gensmann.

[98] 179-55,f1,b29-30 og 184-87,f2,b145-146.

[99] 316-108

[100] 316-152

[101] 316-179

[102] 316-108, navnlig b7, 1. afsnit.

[103] 316-204

[104] 316-242

[105] 316-108,b7

[106] 316-210

[107] 316-212

[108] 316-213

[109] 316-218

[110] 316-220

[111] Mogens Hovgaard Nielsen stemte ifølge byrådets protokol den 20. marts 2002 imod, jf. ovenfor.

[112] 316-224

[113] 316-226

[114] 316-229

[115] 316-230

[116] 316-232

[117] 316-233

[118] 65-3,f2,b161,b165-166 og b181

[119] 316-235

[120] 470-6,f2,b5 og 254-33,b16

[121] 316-190, navnlig b3

[122] 316-237

[123] 316-243

[124] 337-4,f3,b195

[125] 316-244

[126] 316-245

[127] 337-4,f3,b195

[128] Svaret medtaget til belysning af andre end tiltaltes rolle, jf. kommissoriets punkt 1.5.

[129] 316-252

[130] 316-256

[131] 316-242,b24-25

[132] 316-108,b7

[133] 316-192,b5-6

[134] 316-235,b11-12

[135] 470-6,f2,b5-6

[136] 316-218,b10

[137] 316-237, navnlig b15-16

[138] 316-188,b2-3

[139] 316-182

[140] 316-183 (1. afhøring)

[141] 179-55,f3,b3-85. Beretningens bilag 6.

[142] Beretningens bilag 6, side 79.

[143] 179-55,f3,b43-46. Beretningens bilag 6, side 41-44.

[144] 316-191 (2. afhøring).

[145] 316-183,b5, 1. afsnit.

[146] 179-55,f3,b43. Beretningens bilag 6, side 41.

[147] 179-55,f3b627-628

[148] 179-55,f3,b657

[149] 179-55,f3,b84. Beretningens bilag 6, side 82.

[150] 316-188

[151] 179-55,f2,b810-814

[152] 179-55,f3,b3-85. Beretningens bilag 6.

[153] 316-190

[154] 179-55,f1,b83-86

[155] 316-192

[156] 824-8,b1-6

[157] 179-55,f3,b627-635 punkt 4

[158] 179-55,f3,b627-635 punkt 2

[159] 179-55,f3,b635

[160] 316-188,b3 næstsidste afsnit

[161] 316-134

[162] Se også Stenn Rønsholdt: Styrelseslovgivning og Farum-sagen, Juristen nr. 5, 2004 (18.11.2004). I artiklen hedder det bl.a.: ”Som sammenfattende argumenter for at medinddrage spørgsmålet om afgrænsningen af § 66 i den netop gennemførte lovrevision kan anføres følgende [opregnet i punktform]: Det af ministeriet hævdede fortolkningsresultat forekommer holdbart, men ikke utvivlsomt. Ekspertgruppen blev netop nedsat som følge af Farumsagen, og i denne sag indtog spørgsmålet om fjernelse af borgmesteren en helt central placering. Spørgsmålet om fjernelse af borgmesteren var genstand for betydelig debat og interesse i Farumsagens mere hektiske fase. Kommunalbestyrelsen traf - under stor usikkerhed - beslutning om at fjerne borgmesteren i medfør af KSL § 66, stk. 2. Den kommunalretlige ekspertise var på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning delt i spørgsmålet om, hvorvidt § 66, stk. 2, i det foreliggende tilfælde hjemlede adgang til at suspendere borgmesteren. Fjernelse af en borgmester i embedsperioden har karakter af det mest vidtgående retsmiddel. Når en så vidtgående beslutning skal træffes af en kommunalbestyrelse - sammesat af lægfolk - er det af den største vigtighed, at retsgrundlaget fremtræder som klart og utvivlsomt. Forudsætningen om, at tilsynsmyndighederne kan sanktionere kommunalbestyrelsens anvendelse af KSL § 66 som en pligt, må forudsætte klarhed i retsgrundlaget. Under indtryk af indgrebets karakter vil domstolene formentlig - i forbindelse med den obligatoriske prøvelse i medfør af § 66, stk. 4 - fordre klar hjemmel.”

[163] Se også høringssvar fra ledende embedsmænd Indenrigsministeriet i beretningens bilag 1.4.2.3.

[164] Beretningens bilag 10, afsnit 2.16.6.1.

[165] 176-31

[166] 176-31,b5

[167] 176-31,b5

[168] 176-31,b6

[169] 176-31,b50-51

[170] 176-31,b79-80

[171] 176-31,b80

[172] 176-31,b94-95

[173] 176-31,b94

[174] 176-31,b126

[175] 176-31,b139 og 140-141

[176] 176-31,b173

[177] 176-31,b169

[178] 176-31,b248

[179] 176-31,b247

[180] 176-31,b248

[181] 176-31,b250

[182] 176-31,b255

[183] 176-31,b253

[184] 176-31,b256

[185] 176-31,b255

[186] 176-31,b260-261

[187] 176-31,b260

[188] 176-31,b263

[189] 176-31,b262

[190] 176-31,b276

[191] 176-31,b276

[192] 176-31,b278

[193] 176-31,b278

[194] 176-31,b281

[195] 176-31,b281

[196] 176-31,b283

[197] 336-4,f3,b193. Økonomiudvalgsmøde 14. maj 2002, punkt 83.

[198] 316-164

[199] 184-39,f1,b93-119 (svarende til 176-31)

[200] Udførelsen af arbejdet.

[201] Om møde 20. februar 2002 med økonomiudvalg.

[202] Byggeregnskaber.

[203] 292-16,b23-83. KR’s arbejdsnotat: Assistance vedr. revision af byggeregnskaber.

[204] Om udførelsen af arbejdet.

[205] 316-101

[206] 176-31

[207] 316-256

[208] 336-4,f3,b5. Herudover skulle der på det kommende møde behandles genindmeldelse i KL og fremlægges en aktuelle økonomiske status. Se i øvrigt bind 3, kapitel 4.5.3.1.1

[209] 336-4,f3,b10

[210] Efter protokollen for 19. februar 2002 bestod følgegruppen af økonomiudvalgets medlemmer, dog således at Henrik Jerger deltog i stedet for Peter Brixtofte og Lars Carpens i stedet for Berit Torm.

[211] 337-4,f3,b77

[212] 337-4,f3,b105

[213] 337-4,f3,b156 og 336-4,f3,b122

[214] Efter at et andet revisions- og konsulentfirma måtte fravælges grundet habilitetskonflikt.

[215] 256-47,b11-13 og 181-1,f1,b1-5, og f2. Der var på det tidspunkt allerede afgivet flere delrapporter, jf. oversigt nedenfor. Kommissoriet som udformet pr. 12. august 2003 er medtaget i beretningens bilag 3 under 181-1,f1,b1 5. Bemærk punkt 1, 2, 5, 7, 8 og 10. Punkt 10 er dog ikke tilrettet efter byrådets beslutning 12. august 2003.

[216] Ændret ved byrådets beslutning af 11. november 2003 med henblik på at begrænse opgaven i forhold til det oprindelige kommissorium. Der var på det tidspunkt allerede afgivet redegørelser for afholdte repræsentationsudgifter 1998 og 1999, jf. nedenfor. Det hedder i protokollen (punkt 304): ”rejser og repræsentation for år 2000 og 2001 koncentreres om mulighederne for tilbagebetaling og at den revisionsmæssige, meget arbejdskrævende, indsats nedtones, samt at de meget veldokumenterede velfærdsrejser, som er gennemført med deltagelse af pensionister ikke længere omfattes af den Uvildige Undersøgelse, men behandles i forvaltningen.” (337-5,f3,b231-232). Der henvises i øvrigt til kapitel 17.

[217] Byrådet anførte i protokollen af 11. november 2003: ”konsekvenserne af aftalerne med FIH kan bortfalde, fordi emnerne indgående bliver behandlet blandt andet i forbindelse med kommunens økonomiske genopretningsplan herunder udfærdigelsen af byggeregnskaberne”(337-5,f3,b232).

[218] Byrådet anførte i protokollen af 11. november 2003: ”foreløbige byggeregnskaber for Farum Park, Farum Arena, Farum Marina og Farum Svømmehal kan bortfalde af samme årsager” som kommissoriepunkt 5 vedrørende FIH. (337-5,f3,b232).

[219] Byrådet anførte i protokollen af 11. november 2003: ”øvrige bygge- og anlægsopgaver igangsat eller bestilt i 2000 og 2001 kan bortfalde, fordi den ønskede sammenligning mellem afsatte budgetmidler og igangsatte arbejder ikke længere synes fornøden” (337-5,f3,b232).

[220] Dette kommissoriepunkt blev i forhold til det oprindelige kommissorium efter byrådets beslutning den 12. august 2003 ændret og beskåret således at spørgsmål om revisionshonorar, tab mv. udgik. Advokatfirmaet afgav på grundlag af revisorundersøgelsen udtalelse om et evt. erstatningskrav. (337-5,f3,b15-16 og 110-26,f1). Der henvises i øvrigt til bind 14, kapitel 23.

[221] 188,f1,2 og 4. Delrapporterne omfatter henholdsvis 1998, 1999 og 2000-2001.

[222] 110-4

[223] 110-8

[224] 110-10

[225] 110-12

[226] 110-14

[227] 110-16

[228] 110-18

[229] 110-20

[230] 110-22

[231] 110-26

[232] 176-32, b378-379

[233] 176-32,b375-377

[234] 179-68,f2,b92-93

[235] Jf. afsnit 25.3.

[236] 179-68,f2,b107-108

[237] 179-68,f2,b110-113

[238] I alt 6 sager med svarfrister 12., 27. og 28. marts og 8. april 2002.

[239] 256-3,f4,b32-43

[240] 256-3,f4,b25-31

[241] 256-3,b346

[242] 259-3,b71-74

[243] 256-3,b137. Det udeladte i referatet vedrører henvisninger til vedlagte bilag.

[244] 256-3,b119-121

[245] 256-3,b113-114. Underskrevet af Lars Carpens og Karsten Ole Knudsen.

[246] 259-3,b7-9

[247] 259-3,b4-5

[248] 184-87,f2,b56-62. Notatet drejer sig fortrinsvis sig om tilsynssagerne. Det omtales også i afsnit 25.5.1.3.

[249] 316-164,b6

[250] Nu advokatfirmaet Bech-Bruun.

[251] 337-4,f3,b110 og 111. Om sidstnævnte punkt henvises til afsnit 25.3.2.

[252] 470-6,f2,b7-18

[253] KLK er KL’s Konsulentvirksomhed.

[254] 337-4,f3,235

[255] 336-4,f4,129

[256] 337-4,f4,123-124 og 336-4,f4,b149-151

[257] 336-5,f2,b121-122. Punkt 250. KL Konsulentbistand til scanning af lønbudgetterne i Farum Kommune.

[258] 336-5,f4,b314-315. Punkt 328. Lønscanning. Økonomiudvalget tog i øvrigt kommunaldirektørens orientering til efterretning og tilsluttede sig, ”at der indføres mulighed for ydelse af resultatløn, idet Økonomiudvalget senere orienteres om de modeller, der kan anvendes herfor.”

[259] 294-1,b1-3

[260] 470-8,f2,b1-4. Der er ikke fundet original underskrevet kontrakt, men fax.

[261] 316-157

[262] 470-1,b1-7 samt 470-2,b1-6. Sagsakter modtaget fra KL, herunder oversigt over sager behandlet i KL.

[263] 470-8,f2,b2-4

[264] Om ”Rammer for KL’s bistand”.

[265] Opgavebeskrivelsen, jf. ovenfor.

[266] 316-174. Vidnets forklaring i øvrigt om lønscanning mv.

[267] 528-16,b146-150. Notat til kommunaldirektøren fra organisationsdirektør Mona Egebjerg med kronologisk beskrivelse af kontraktsforløbet vedrørende lønscanning.

[268] 316-172

[269] 528-16,b146-150. ibid.

[270] 316-200

[271] 528-16,b147-150

[272] 316-172,b 9-11

[273] 316-256

[274] Jf. i øvrigt vidnets forklaring om advokatbistand gengivet i afsnit 25.4.1.1.

[275] 420-78,b2

[276] 316-253

[277] 337-4,f4,b81 og 336-4,f4,b109

[278] 336-4,f5,b37 og 337-4,f5,b17-18

[279] 418-88,b5-7

[280] 418-88,b8-9

[281] 336-4,f5,b158 og 337-4,f5,b114. Det benyttede materiale i mødet findes på 418-88,b20f.

[282] 418-88,b10-19

[283] 418-88,b3-4. Det hedder bl.a. i brevet: ”Det skal understreges, at Farum Kommune i den forløbne tid har været tilfredse med samarbejdet med Nordea Markets, men nu føler, at tiden er inde til at skifte rådgiver og afprøve markedet for finansiel rådgivning.”

[284] 336-4,f5,b80-81

[285] 337-4,f5,b221-222 (og 420-73,b4-5)

[286] 420-73,b8-10

[287] 300-7,f1,b1-9

[288] 420-73,b8-10

[289] 336-4,f3,b37 og 337-4,f3,b97

[290] 336-4,f4,b190

[291] 337-4,f5,b219-220

[292] Medarbejderantal optalt efter kommunens ”Administrative struktur & Telefonbog” (26. november 2003).

[293] En udvikling, der også kendes fra andre kommuners hjemmesider.

[294] 337-4,f3,b221

[295] Peter Brixtofte udtrådte af byrådet samme dato, jf. afsnit 25.3

[296] 337-4,f5,b187

[297] Se også bind 3, kapitel 4.5.3.3. om udgifter til advokatbistand.

[298] 300-29,f1,b7-9. Se i øvrigt kapitel 6.

[299] 184-87,f2,b56-62. Medtaget i beretningens bilag 3. Notatet drejer sig fortrinsvis om tilsynssagerne.

[300] Jf. omtalen i afsnit 25.4.1.2.2.

Forside | Til top |
 
Justitsministeriet, Version 1.0, April 2012
Denne publikation findes på adressen: jm.schultzboghandel.dk