I Politi Efterretningerne optræder der i forbindelse med fangers løsladelse en række forkortelser og datoer.
Meddelelserne bragtes i efterretningerne under afsnittet "Fanger, anmeldte til løsladelse".
Dette afsnit var underinddelt med signaturer i form af romertal for de enkelte straffeanstalter.
Hvilke straffeanstalter romertallene henviste til, fremgår af en af de første sider i de navneregistre, der udsendtes med 3 og senere 5 års intervaller.
Se eksempel på anvendte signaturer her.
Baggrunden for disse meddelelser fremgår af Politiefterretninger nr. 75 fra 27. juni 1868:
Efter at Justitsministeriet paa Forslag herfra har billiget, at der herefter fra samtlige Rigets Straffeanstalter tilstilles Kjøbenhavns Politi til Meddelelse gjennem dette Blad, ugentlige For- tegnelser over de Fanger, der skulle løslades fra Straffeanstalterne, vil fornøden Meddelelse fra idag af findes i det om Løverdagen udgaaende Nr. af Bladet hvergang indbefattende alle de Fanger, der skulle løslades i den Uge, der begynder 8 Dage derefter. Til disse Meddelelser, vil af Hensyn til Bladets Oekonomi, blive benyttet vedfølgende Signaturer. Enhver Fange anføres under Mærket for den Straffeanstalt fra hvilken han løslades og med følgende Oplysninger i nedenstaaende Orden:
  1. Hans fulde Navn
  2. Fødested (er det Landsby eller landsogn vedføjes Amtets Bogstav)
  3. Alder, det fyld Aars tal.
  4. Forsørgelsessted, hvis det er forskjelligt fra Fødestedet.
  5. Dato, naar Fangen er indsat i Straffeanstalten.
  6. Ifølge hvilken Dom; Underretsdommen i Sagen opgives tillige, hvis Appel har fundet Sted.
  7. Forbrydelsen, i kort Betegnelse; Tyveri nævnes altid.
  8. Løsladelsesdato.
  9. Om han uden videre løslades, hjemsendes eller sendes ud af Riget, angives, saavidt ske kan, med Henvisning til den paagjeldende § i Regulativ af 4de April d. A.
Det henstilles til Inspektørerne ved Straffeanstalterne, om de paa deres Fortegnelser ville benytte de ommeldte Signaturer. Baade den endelige og Underretsdommen, hvis Appel har fundet Sted, bedes opgivet med Dato.
De første signaturer fremgår af dette navneregister for årene 1867-1875.
Signaturerne bliver løbende ændret i takt med fængslers afvikling og oprettelse og ændringer i jurisdiktioner. Man skal derfor konsultere de aktuelle årsregistre/navneregistre for korrekt fortolkning af løsladelsesmeddelelserne.
Eksempel på løsladelse.
  1. Navn: Peder Madsen
  2. Fødesogn: Hee
  3. Fødselsdato: 10/8 87
  4. Forsørgelsessted: Hee S (R 5)
  5. Dato for hensættelse i Straffeanstalt: 2/8 17
  6. Dom afsagt ved: P 8 27/7 17
  7. Forbrydelsen: Tyveri, Betleri
  8. Løsladelsesdato: 2/4
  9. Se nedenstående regulativ: § 9
P 8 betyder i henhold til signaturerne fra navneregisteret: Voer Nim Herreder og Stensballegaard Birk.
R 5 betyder: Esbjerg Købstad.
Regulativ for Straffeanstalterne med Hensyn til Anvendelsen af Loven af 14. Marts 1867
om Fattiges med fleres Hjemsendelse, under hvilket er inddraget forskjellige Hjemsendelsen og Løsladelsen af Fanger vedrørende Forhold. (Justitsministeriet)
  1. Fanger, der efter endt Straf skulle løslades, blive kun at hjemsende under Tvang, naar de have været straffede for Tyveri eller Løsgængeri.
  2. Hjemsendelsen under Tvang sker til den Kommune, der paa den ved Fangens Aflevering til Straffeanstalten medfulgte Relation er opgivet som Forsørgelsesstedet, hvilken Bestemmelse ikke kan fraviges uden i det Tilfælde og paa den Betingelse, der er anført i Plakaten af 14. December 1810 § 2.
  3. Skulde Straffeanstaltens Bestyrelsen finde, at der er Omstændigheder tilstede, som tale for at fritage Fangen for Transport, har bemeldte Bestyrelse, idet den meddeler Oplysning om det Sted, hvor de paagjældende agter at tage Ophold, hertil at indhente Ministeriets Tilladelse.
  4. Hjemsendelsen foranstaltes af Straffeanstalten selv og paa dennes Bekostning, gjennemgaaende og paa billigste Maade samt under Bevogtning. Bevogtningen betroes til en af Anstaltens Betjente eller til en dertil leiet paalidelig Mand eller til Føreren af Befordringsmidlet, naar der med Hensyn til den løsladtes Farlighed ikke findes noget at befrygte. Bevogtningen forsynes med et Bestyrelsen udstedt Løsladelsespas, hvorefter den i paakommende Tilfælde kan rekvirere Politiøvrighedernes Hjælp.
  5. Den endelige Aflevering sker, naar Fangen sendes til en Kjøbstad, til Byens Politimester, og, naar han sendes til en Landkommune, til den paagjældende Sognefoged. Paa det medfølgende Pas afgives Tilstaaelse for Afleveringen.
  6. Finder Anstaltens Bestyrelse det af en eller anden Grund hensigtsmæssigt at lade Fangen enten for hele eller for en del af Reisen hjemsende ved Politiets Hjælp, har den, naar den direkte Hjemsendelse derved ikke forhindres, i Henhold til Lov af 14. marts 1867 § 1 sidste Passus at henvende sig til vedkommende Politimester, der da paa egen Haand besørger Hjemsendelsen, mod at Straffe- anstalten efter Lovens § 3 afholder de med Transporten forbundne Udgifter.
  7. Skal en løsladt Fange ifølge Dom udføres af Landet, afgives han til Politimesteren i den Jurisdiktion, hvor den paagældende Straffeanstalt er beliggende, med en Gjenpart af den ham i sin Tid overgaaede Dom. Om Afleveringen meddeler Bestyrelsen Politimesteren i den Jurisdiktion, hvori Fangens Sag er paakjendt, fornøden Underretning. Omkostningerne ved Transporten ud af Landet blive Straffeanstalten uvedkommende.
  8. Fangens oplagte Overarbeidsfortjeneste udbetales ham ved Løsladelsen mod behørig Kvittering.
  9. De den løsladte Fange hidtil tilstaaede Tærepenge af 4 Sk. pr. Mil bortfalde, hvorimod Anstalten selvfølgelig har at afholde udgifterne til Transportandens Forpleining. Tillades det en Fange at reise hjem uden Bevogtning, har han selv i et og alt at udrede de dermed forbundne Omkostninger.
  10. Fanger, der efter endt Straf skulle løslades, men ikke hjemsendes, frigives uden videre, forsynede med et Legitimationspas, som indeholder Oplysninger om den paagjældendes Personalia samt om det Pengebeløb, han ved Løsladelsen maatte være i Besiddelse af. Er Fangen ikke i Besiddelse af de til Hjemsendelsen fornødne Pengemidler, og han forinden Løsladelsen erklærer, at han dertil ønsker Hjælp af Fattigvæsenet, har Bestyrelsen hermed at være ham behjælpelig. Heller ikke disse Fanger tilstaaes der Tærepenge ved Løsladelsen.
  11. Om hver Fange, der løslades, hvad enten han hjemsendes eller ikke, meddeler Anstaltens Bestyrelse mindst 8 Dage før Løsladelsesdagen den Politimester, i hvis Ju- risdiktion den paagjældende er hjemmehørende eller hvortil han sendes, Underretning om den Dag, Løsladelsen sker. Naar en Fange blot løslades, gives det tillige Stedets Politimester Underretning derom.
Politibetjentes rejsepenge i forbindelse med hjemsendelse af fanger kunne i 1881 ikke overstige 3 kroner dagligt.
Se Købenavns Politis dagsbefaling fra 9. juni 1881.
Uddrag (§ 2) af plakaten af 14. december 1810.
Den anden § af Placaten af 14de December 1810 siger, at den Hielp hvortil en Fattig befindes at trænge, bør meddeles ham paa det Sted hvor han søger om den, om han endog der ikke har opholdt sig i 3 Aar - og dog byder den 8 §. af samme Placat, at den fremmede Fattige eller Betler, bør sendes til sit Hiemsted, naar det først er afgjort, hvor han for Eftertiden bør understøttes. Vel kan ingen fremmed Fattig hiemsendes, uden efter Overøvrighedens Afgiørelse, jevnfør § 3 (den almindelige Øvrighed paa hvert Sted kan ikke forstaaes derved, thi den er jo altid Medlem af Fattigkommissionen, og ogsaa burde jo denne være nævnet); men Grunden er ikke angivet, hvorefter det skal afgiøres om den fremmede Fattige skal forblive i det District, hvori han søger Hielpen, eller han ska hiemsendes. Hensigten kan man tænke sig; den ordentlige og skikkelige Fremmede, som bliver trængende i et Districtet uvedkommende District, skal forblive i Districtet og der forsørges med Regres til det District som han hører til, men Tiggeren, Landstrygeren, dem som kommer til et District og strax maae forsørges af Fattigvæsnet, skal Hiemsendes; dette er vel ikke i sig selv ubilligt; thi ellers kunde visse Districter i Landet, hvortil mange Mennesker pleie at søge, blive uforholdsmæssigt opfyldte med Trængende, som det maatte i det mindste have Uleiligheden af at forsørge. Men hvor er Grændsen, at finde imellem den fremmede Fattige, som man skal beholde i Districtet, og den man skal hiemsende? i det mindste bliver vist en Overøvrigheds Kiendelse i saadanne Tilfælde fornødne, for at treffe den rigtige Takt; maaskee det var bedst om der blev bestemt, at blot Fremmede, som vare Dømte for Tiggerie, skulde hiemsendes.