Er Farum Kommune et spejlbillede af Gladsaxe Kommune?

I en artikel i Bagsværd/Søborg Bladet den 21. maj 2002 udtaler borgmester Ole Andersen, at en Farum sag i Gladsaxe er helt utænkelig.

Er forskellene nu så store, som borgmesteren mener? Ganske vist udtaler borgmesteren i artiklen, at han ikke har fulgt sagen i Farum særlig nøje. Det har jeg til gengæld, og jeg er ikke i tvivl om, at lighederne er slående; men døm selv.

I Farum kommune var borgmesteren og andre byrådsmedlemmer aktionærer i Farum Boldklub A/S, og sikrede boldklubben et nyt stort stadion.

I Gladsaxe er borgmesteren og andre byrådsmedlemmer aktionærer i AB A/S, og de skaffede AB A/S et moderniseret stadion, som kostede skatteborgerne 30-40 mio. kr.

I Farum undlod borgmesteren at offentliggøre dagsordenpunkter for de sager, som byrådet forhandlede for lukkede døre. I strid med en lovgivning fra 1977.

I Gladsaxe havde man indtil 1996 samme praksis, indtil Gladsaxelisten indbragte sagen for Tilsynsrådet for Københavns Amt.

I Farum er borgmesteren kendt for ikke at forholde sig korrekt til sandheden, når han udtaler sig til offentlige myndigheder og offentligheden i øvrigt. Det har Ombudsmanden for nylig kaldt ”meget kritisabelt”, et af de kraftigste udtryk Ombudsmanden overhovedet anvender, når han udtaler kritik.

I Gladsaxe har borgmesteren også problemer med at forholde sig til sandheden, når han udtaler sig til offentligheden. Senest jeg overværede det, var ved borgermødet om Aldershvile Planteskole. Her benægtede borgmesteren, at Gladsaxe kommune havde overvejet muligheden af ekspropriation af planteskolen på trods af, at tilhørerne sad med kopier af kommunens egne dokumenter, som beskrev muligheden af ekspropriation.

I den såkaldte Pigegarde-sag udtalte Gladsaxes borgmester til pressen, da han af tilsynsrådet var blevet erklæret inhabil, at det kom bag på ham, og at ingen af hans byrådskolleger på noget tidspunkt havde stillet spørgsmålstegn ved hans habilitet. At det imidlertid forholder sig anderledes viser dokumenter i sagen. Borgmesteren havde personligt fået forvaltningen til at udarbejde et notat om sin habilitet i sagen. Notatet blev udarbejdet, fordi det radikale byrådsmedlem havde betvivlet borgmesterens habilitet. I Ombudsmandens udtalelse om Farum kommune skriver han, at offentligt ansatte han pligt til at tale sandt til organisationer, borgere, pressen og offentligheden i al almindelighed.

I Farum forhindrede borgmesteren oppositionens medlemmer af byrådet i at give revisionen instruktioner om særlige områder, som revisionen burde undersøge.

I Gladsaxe kommune forhindrede borgmesteren hele byrådet i at forholde sig til det samlede regnskab inden det blev overgivet til revisionen, og afskar derved de enkelte medlemmer af byrådet fra at give revisionen instruktion om særlige områder, som revisionen skulle være opmærksom på. Tilsynsrådet for Københavns Amt pålagde imidlertid på Gladsaxelistens foranledning Gladsaxes borgmester at ændre praksis.

I Farum optog borgmesteren uden byrådets viden et lån. Det har Indenrigsministeren kendt klart ulovligt og i strid med Styrelseslovens §41 om låneoptagelse og garantistillelse.

I Gladsaxe har borgmesteren uden om byrådet stillet garantier for AB på hhv. 30 mio. kr. og 1 mio. kr. Garantierne er tilmed underskrevet af en embedsmand, som Gladsaxe byråd aldrig har godkendt som værende tegningsberettiget for Gladsaxe kommune.

I Farum kommune har regnskaberne ikke været retvisende i en årrække.

I Gladsaxe kommune er regnskaberne heller ikke retvisende. Man kan således ikke finde oplysninger om AB-garantien på 30 mio. kr. og garantien på 1 mio. kr. til AB blev først optaget i regnskabet efter, at Gladsaxelisten havde bedt tilsynsrådet om at undersøge sagen.

AB skylder p.t. Gladsaxe kommune 5 mio. kr. Heller ikke denne post er umiddelbart til at finde i Gladsaxe kommunes regnskaber, og Gladsaxe kommune har endnu ikke svaret på min henvendelse af 2. maj i år om, hvor i regnskabet jeg kan finde oplysninger om tilgodehavendet.

I Farum benægtede borgmesteren over for en organisation eksistensen af visse dokumenter.

I Gladsaxe benægtede borgmesteren over for Gladsaxelisten eksistensen af mødereferater i forbindelse med et muligt lavprisvarehus i kolonihaverne ved Gladsaxe Trafikplads. Første da Gladsaxelisten bad Tilsynsrådet om at undersøge sagen, dukkede referaterne på forunderlig vis op.

Som det fremgår af ovennævnte udtalelse fra Ombudsmanden er det ”meget kritisabelt” at offentlige myndigheder ikke taler sandt, når offentligheden henvender sig. I Vadstrupgård-sagen benægtede man ligeledes eksistensen af klager, som først dukkede igen op, da pressen begyndte at skrive om sagen.

I Farum var borgmesteren kendt for at hjælpe lokale firmaer.

I Gladsaxe hjalp borgmesteren firmaet VELUX, da det skulle afgive en smule jord til cykelstier til sikring af skolebørnenes vej til Gladsaxe Skole. Borgmesteren greb ind i et ellers fuldt vedtaget projekt, og ved hjælp at en rapport, som VELUX bekostede, gelejdet børnene ud på en særdeles trafikfarlig rute gennem de 2 af de farligste trafikkryds på Ringvejen og via en trafikfarlig dobbeltrettet cykelsti.

I Farum var borgmesteren nærmest ligeglad med Planloven og lokalplaner.

I Gladsaxe synes borgmesteren at være ligeglad med Planloven og lokalplaner. Det ses tydeligst i sagen om det ulovlige glashus i Aldershvile Planteskole, som er opført med kommunens tilladelse og i strid med samtlige bestemmelser for området. I denne sag ”glemte” man at orientere naboer om en dispensation fra et absolut byggeforbud.

I Farum er beslutningerne ifølge pressen foretaget under indflydelse af store mængder alkohol.

I Gladsaxe er det, så vidt jeg ved, IKKE tilfældet; men det taler efter min opfattelse ikke til fordel for Gladsaxes borgmester.

Ikke underligt, at netop Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte ofte har fremhævet Gladsaxe kommune som værende forbilledlig.

John Damm Sørensen
Stenkrogen 6
2800 Kgs. Lyngby